Nordea Bank Danmark A/S, CVR-nr , København. Trykt af Herrmann & Fischer, Rødovre. Om forsikring.

Transkript

1 Nordea Bank Danmark A/S, CVR-nr , København. Trykt af Herrmann & Fischer, Rødovre Om forsikring Om forsikring

2 8. udgave Redaktionen afsluttet november 2007 I serien er også udkommet: - Om at planlægge sin økonomi - At købe og sælge bolig - Om pleje af boliglån - Om at investere - Om tryghed og pension ISBN

3 Indholdsfortegnelse Indledning Kapitel 1: Overvejelser og principper om forsikring Hvorfor forsikre sig? Hvilke risici kan man forsikre sig mod? Hvorfor dækker forsikringen ikke altid det, man forventer? Forsikring skal ses i sammenhæng med familiens økonomi Forsikringsguiden Kapitel 2: Erstatning og ansvar Skader på egne ting Skader på andre personer og på andre personers ting Hvornår er man erstatningsansvarlig? Hvem skal betale? Børn er også ansvarlige Hvilke typer erstatning kan man kræve? Retshjælpsdækning Hvad er regres? Kapitel 3: At forsikre sig Hvor kan du købe forsikringer? Oplysninger, når du køber en forsikring Police og forsikringsbetingelser Ændringer, efter at forsikringen er købt Hvornår træder forsikringen i kraft? Fortrydelse Opsigelse af forsikringen Når skaden sker Kapitel 4: Indboforsikring Familiens Basisforsikring Hvem er omfattet af forsikringen? Hvor dækker den? Hvilke ting omfatter forsikringen? Hvilken værdi har indboet? Hvilke skader er dækket? Tillægsforsikring når forsikringen skal dække mere Ansvarsdækning Hvad er gæstebudsskader? Hvordan beregnes erstatningen? Hvad kan du selv gøre for at undgå indbrud? Kapitel 5: Hus- og fritidshusforsikring Hvem er dækket? Hvor dækker forsikringen? Hvilke genstande er dækket? Hvilke skader er dækket? Tillægsforsikring når forsikringen skal dække mere Skjulte rør og stikledninger Hvordan beregnes erstatningen? Ansvarsdækning Hvad kan du selv gøre for at undgå skader? Kapitel 6: Ejerskifteforsikring Hvor dækker forsikringen? Hvilke genstande er omfattet? Hvilke skader er dækket? Hvilke skader er ikke dækket? Hvordan beregnes erstatningen? Særlige forhold Kapitel 7: Sælgeransvarsforsikring Hvad skal være opfyldt? Hvad dækker forsikringen? Hvad dækker forsikringen ikke? Hvor længe løber forsikringen? Hvor meget erstattes? Selvrisiko Kapitel 8: Ulykkesforsikring Hvem er dækket? Hvor og hvornår dækker forsikringen? Hvilke dækninger består forsikringen af? Amputationsdækning Infektionsdækning Motorcykeldækning

4 Dækning for farlig sport Hvilke skader er dækket? Kapitel 9: Sundhedsforsikring Frit sygehusvalg Hvilke typer sundhedsforsikringer findes der? Hvem kan blive forsikret? Det dækker sundhedsforsikringen Det dækker sundhedsforsikringen ikke Hvordan bliver sundhedsforsikringen beskattet? Tillægsydelser Hvad gør du, når du har brug for hjælp? Kapitel 10: Ledighedsforsikring Hvem kan blive forsikret? Du sammensætter selv dækningen Du vælger selv din ydelse Det dækker ledighedsforsikringen Det dækker ledighedsforsikringen ikke Hjælp til at komme videre Kapitel 11: Bilforsikring Hvem er dækket? Hvor dækker forsikringen? Hvad omfatter forsikringen? Hvilke skader er dækket? Tillægsforsikring når forsikringen skal dække mere Værdiforringelse Hvordan erstattes skaden? Hvad kan du selv gøre for at undgå skader? På ferie i egen bil Kapitel 12: Forsikring af campingvogn, teltvogn og trailer Hvem er dækket? Hvor dækker kaskoforsikringen? Hvad omfatter den? Hvilke skader er dækket? Hvordan erstattes skaden? Kapitel 13: Hundeforsikring Hvem er dækket? Hvor dækker forsikringen? Hvad dækker forsikringen? Hvilke skader er dækket? Tillægsforsikring når forsikringen skal dække mere Kapitel 14: Andre forsikringer Rejseforsikring Hvilke typer rejseforsikringer findes der? Det dækker rejseforsikringen Bagage, privatansvar og retshjælp Eftersøgning, redning og krisehjælp Hvad gør du, når du har brug for hjælp? Bestående sygdom Afbestillingsforsikring Andre rejseforsikringer Specialforsikring ved køb af tv, pc og hårde hvidevarer Vennetjenester og fremmed arbejdskraft i hjemmet Kapitel 15: Hvor kan du klage? Klagemuligheder Ordforklaring Stikordsregister Denne bog giver en generel beskrivelse af skadesforsikringsområdet. Men står du i en skadessituation, vil det dog altid være de konkrete forsikringsbetingelser, der afgør, om skaden er dækket eller ej. 6 7

5 Indledning For de fleste er værdien af forsikringer noget, man først forholder sig til den dag, hvor skaden sker. Ud over de ubehageligheder, der er ved fx at have haft indbrud, kan der ofte være tale om ret store erstatningsbeløb. Derfor bør man, før skaden eventuelt sker, sætte sig nøje ind i, hvad forsikringen dækker, og ikke mindst hvad den ikke dækker - og ikke vente, til skaden er sket. Kapitel 1 Overvejelser og principper om forsikring Det er her, denne bog kommer ind i billedet. Du kan læse om, hvilke betingelser der skal være opfyldt ved en skade, for at forsikringen dækker. Og du kan læse om de mest almindelige skadesforsikringer til private: indbo, hus og fritidshus, ejerskifte, ulykke, sundhed, bil, campingvogn og hund. Især med fokus på, hvilke skader du økonomisk er dækket mod, men ikke mindst hvilke undtagelser der typisk er. Skadesforsikring omfatter ikke livsforsikring, forsikring mod tab af erhvervsevne og pensionsforsikringer. Dem kan du læse om i den blå bog Om tryghed og pension. Undervejs vil du støde på ord og vendinger, som er specielle for forsikringsbranchen. Er du i tvivl om betydningen af et udtryk, er der en ordforklaring bagest i bogen. Listen kan samtidig være en hjælp, når du sidder med dine egne forsikringspapirer. 8

6 Hvorfor forsikre sig? Der kan være flere grunde til at forsikre sig. Nogle køber en forsikring for at være dækket økonomisk, hvis der sker en skade. Andre har en tro på, at skaden ikke sker, når først man har en forsikring. I nogle tilfælde er forsikringen et krav. Fx skal man have en ansvarsforsikring til en bil. Men uanset hvilke grunde du har til at købe en forsikring, handler det om penge. Hvad har du brug for? Hvad koster det at være forsikret? Og hvad kan du forvente at få igen, hvis der sker en skade? Man er hele tiden udsat for risici af den ene eller den anden slags, og sker der en skade, kan det få større eller mindre indflydelse på ens tilværelse. Man kan fx komme ud for et færdselsuheld, eller der kan ske indbrud i ens hjem. Der er forskellige måder at håndtere de risici på, som man skal forholde sig til i løbet af livet: leve med risikoen undgå risikoen. gøre risikoen mindre købe en forsikring. Leve med risikoen En lang række risici må man acceptere som en del af livet og dét at leve i et fællesskab med andre mennesker. Fx må man acceptere risikoen for, at politikerne sætter skatterne op. Selvom det er muligt at forsikre sig mod nogle risici, kan man alligevel vælge at lade 10 være, fordi udgiften til forsikringen ikke står i rimeligt forhold til tingens værdi. Har du fx en gammel bil, vil kaskoforsikring i løbet af tre år måske koste næsten det samme, som bilen er værd. Undgå risikoen Du kan vælge at undgå situationer, hvor der er en større risiko for at komme til skade. Fx kan du vælge ikke at dyrke bjergbestigning. Gøre risikoen mindre Mange gange er det muligt at mindske risikoen for, at der sker en skade. Vælger du fx alligevel at bestige bjerge, kan du gøre risikoen mindre ved at bruge alle mulige former for sikkerhedsudstyr. Købe en forsikring Du kan vælge at forsikre dig mod de økonomiske konsekvenser, det kan få, hvis der sker en skade af den ene eller af den anden slags. Fx kan du købe en forsikring, der dækker, hvis du går ud foran en cyklist, som ved sammenstødet brækker benet. Så slipper du for af egen lomme at betale for cyklistens tab af arbejdsindtægt, for svie og smerte samt en ny cykel. Det handler altså om at vælge, hvilke risici man selv vil tage, og hvilke man vil forsikre sig mod. Hvilke risici kan man forsikre sig mod? I teorien kan alt i princippet forsikres. Fx kan du forsikre dig mod, at det bliver regnvejr den dag, du gifter dig. Men prisen vil ofte være afgørende, og du må være indstillet på at betale, hvad forsikringen koster. 11

7 Præmien på en forsikring fastsættes hovedsageligt ud fra, hvor ofte en bestemt skade sker, og hvor store erstatninger der typisk er tale om. Det er et krav fra forsikringsselskabets side, at der er sket et vist antal skader, så det er muligt at regne denne sandsynlighed ud. En begivenhed skal ramme tilfældigt, for at der kan udbetales erstatning. Du vil fx kunne forsikre dig mod færdselsuheld, fordi det er tilfældigt, hvem ulykken rammer. Omvendt kan du ikke forsikre dig mod, at bilen går i stykker, fordi det på et eller andet tidspunkt vil ske for alle biler. Skaden må ikke på én gang kunne ramme alle, der er forsikret, fordi sådanne begivenheder udgør en uoverskuelig økonomisk risiko for forsikringsselskabet. Derfor kan du ikke forsikre dig mod de økonomiske konsekvenser af naturkatastrofer, krig, borgerlige uroligheder og skader, som skyldes udslip fra et atomkraftværk. Alle skader skal kunne gøres op i penge. Har du fx fået stjålet et smykke, svarer erstatningen til det beløb, et tilsvarende smykke koster. Der tages således ikke hensyn til affektionsværdien, som er det særlige, smykket betyder for dig, og som ikke kan måles i kroner og øre. Det er kun muligt at købe en forsikring for det, der ligger inden for lovens rammer. Det kan fx ikke lade sig gøre at forsikre narkotika, som man ikke lovligt er i besiddelse af. 12 Hvorfor dækker forsikringen ikke altid det, man forventer? Når den forsikring, man har købt, ikke altid svarer til ens forventninger, kan det skyldes, at man har glemt at se på, hvad den rent faktisk dækker. Derfor er det en god ide, at du nøje sætter dig ind i, hvad forsikringen dækker og ikke dækker, før du køber den. Start fx med at spørge dig selv, hvilke behov du har for dækning. Det optimale vil naturligvis være, at forsikringen altid dækker, men det vil betyde, at den bliver alt for dyr. Derfor er de fleste forsikringer lavet som en standardløsning med begræsninger på bestemte områder, så den enkelte forsikring kan købes billigere. Fx er der på en indboforsikring en fast procentsats for, hvor meget erstatningsbeløbet kan udgøre for smykker. Har du forsikret dit samlede indbo for kr., og er der en begrænset dækning for smykker på 15 pct., betyder det, at dine smykker i alt er forsikret for kr. Har du behov for større dækning, må du købe det ved siden af. Selvrisiko er et andet eksempel på, hvordan man kan få en billigere forsikring mod selv at bære en del af den økonomiske risiko, hvis skaden sker. Er forsikringen med selvrisiko, betyder det, at forsikringsselskabet ikke skal bruge tid og penge på at udbetale erstatninger for små skader. 13

8 Sammenligner du forskellige forsikringsselskabers priser på forsikring, er det derfor meget væsentligt, at du sikrer dig, at dækningen er den samme. Der kan være ting eller hændelser, som forsikringsselskabet slet ikke dækker. Det kan du se i forsikringsbetingelserne. Under de forskellige forsikringer fra kapitel 4 til 14 kan du læse mere om, hvad du skal være særlig opmærksom på, når det gælder dækning og undtagelser. Forsikring skal ses i sammenhæng med familiens økonomi Har du en økonomi, hvor der ikke er megen plads til uforudsete udgifter, kan det være en god ide at være forsikret mod så meget som muligt. Omvendt gælder det, at er der plads i økonomien, kan du som regel selv tage flere risici, fx ved at have en selvrisiko, mod at du betaler en lavere præmie for forsikringen. Der er ofte mange penge at spare ved at vælge en forsikring med selvrisiko. Det kan du gøre, hvis du sjældent har brug for dine forsikringer og er indstillet på at slå udgifter til småskader sammen med andre uforudsete udgifter. I din vurdering af om du vil købe en forsikring med selvrisiko, og hvor stor den i givet fald må være, kan du bl.a. se på, hvor mange skader du har haft inden for de sidste fem år. Sammenhold derefter besparelsen med selvrisikoen på de skader, du har haft. 14 Her er et eksempel på et forsikringsbudget for en familie, hvor forsikringer er købt henholdsvis uden og med selvrisiko: * Ulykkesforsikring er altid uden selvrisiko. Uden selvrisiko Med selvrisiko Indboforsikring kr kr. Husforsikring kr kr. Bilforsikring kr kr. Ulykkesforsikring * kr kr. Samlet budget kr kr. Årlig besparelse kr. Den årlige besparelse på kr. giver en besparelse på kr. over fem år. Det skal sammenholdes med det antal skader, du tror, du vil få i løbet af den samme periode. Får du fx en skade, og er selvrisikoen på kr., vil du stadig have sparet kr. Det, du hvert år sparer, kan du spare op, så du har pengene til den dag, skaden eventuelt sker. Alternativt kan du lave en aftale med dit pengeinstitut om at få finansieret selvrisikoen. Når du vurderer, om du vil købe en forsikring med selvrisiko, skal du være opmærksom på, om den samme hændelse udløser en eller flere selvrisici. Sker der indbrud i dit hus, vil skader på huset være dækket af husforsikringen, og de ting, der er stjålet, vil være dækket af indboforsikringen. 15

9 Har du fx en selvrisiko på kr. på husforsikringen og kr. på indboforsikringen, vil den samlede selvrisiko ved indbruddet være på kr. I nogle forsikringsselskaber vil du kun skulle betale én selvrisiko ved den samme hændelse, og det vil så være den højeste selvrisiko. Som tidligere nævnt er selvrisikoen en af flere ting, der kan påvirke prisen på en forsikring. Men ofte betyder forskellen på, hvad forsikringen dækker, og hvordan erstatningen gøres op, mere i kroner og øre end selvrisikoen. Samlerabat og bonus I mange forsikringsselskaber opnår du en rabat eller bonus ved at samle forsikringerne. Der er to former for rabat. I nogle forsikringsselskaber får du samlerabatten, uanset om du har skader eller ej. I andre forsikringsselskaber får du en bonus, alt efter om du har skader. Har du ikke skader, udbetales bonussen som en procentdel af præmien. Har du skader, får du bonus, hvis bonusbeløbet overstiger skadesudgiften. Reelt er denne form for bonus det samme som en selvrisiko. For dig er det det samme, om du betaler en selvrisiko på fx kr., når skaden er sket, eller du går glip af et bonusbeløb på kr. Er bonusbeløb og selvrisiko ens i to forsikringsselskaber, kan du derfor sammenligne prisen på forsikringen direkte. 16 Køber du forsikring med en skadesafhængig bonus på fx kr. og en selvrisiko på samme beløb, har du reelt en selvrisiko på kr. Selvom der ikke er selvrisiko på ulykkesforsikringer, kan det godt være, at du går glip af en bonus, hvis du anmelder en skade, som ulykkesforsikringen dækker. Præmiebetaling Som regel kan du vælge at betale forsikringen kvartårligt, halvårligt eller årligt. Der er omkring 5-10 pct. at spare ved at vælge helårlig frem for kvartårlig betaling. Spørg i dit forsikringsselskab, hvilken besparelse du kan opnå. Forsikringsluppen Nogle forsikrings- og pensionsselskaber har i samarbejde med Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen udarbejdet hjemmesiden Her kan du hurtigt og effektivt sammenligne vilkår og priser for private forsikringer: husforsikring, indboforsikring og bilforsikring. Du vælger selv, hvilke forsikringsselskaber du vil sammenligne, men af praktiske grunde kan du højst få vist tre selskaber på skærmen på en gang. Du får ikke et forsikringstilbud, men et godt overblik over priser og dækninger. De selskaber, der er med i Forsikringsguiden, er: Alka Forsikring, Alm. Brand, Bauta Forsikring, BG Forsikring, Codan, Danske Forsikring, Fair, 17

10 FDM Forsikring A/S, GF Forsikring, IF skadesforsikring, Kommuneforsikring, Lærerstandens Brandforsikring, Nykredit Forsikring, Runa Forsikring, Topdanmark, Tryg. Kapitel 2 Erstatning og ansvar 18

11 De fleste forsikringer består af både en kasko- og en ansvarsdækning. Kaskodelen dækker skader på dine egne ting. Ansvarsdelen dækker de skader, du forvolder på andre personer eller på andre personers ting. For at få udbetalt erstatning skal skaden være omfattet af en forsikring, men der kan være situationer, hvor forsikringsselskabet kan nedsætte eller afvise at udbetale en erstatning. Disse situationer står i forsikringsaftaleloven og er derfor ens i alle forsikringsselskaber. Skader på egne ting Laver du skaden ved simpel uagtsomhed, vil du altid få fuld erstatning. Derimod vil skader, som man med forsæt har lavet på sine egne ting, aldrig blive dækket. Hvis man fx selv sætter ild til sit hus, får man ingen erstatning. På ulykkesforsikring og livsforsikring er der dog visse situationer, hvor erstatningen udbetales alligevel, fx ved selvmord. Laver du skader ved grov uagtsomhed, er det op til forsikringsselskabet, om de vil erstatte skaden og i så fald med hvor meget. På ansvars- og livsforsikringer erstattes der dog altid fuldt ud. Uanset om skaden er lavet med forsæt eller ved grov uagtsomhed, vil den blive dækket fuldt ud, hvis man er under 14 år, er psykisk syg, udviklingshæmmet eller forbigående sindsforvirret eller har været i en lign. tilstand, så man har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt. 20 Det samme gælder, hvis handlingen foretages for at afværge skade på person eller på ejendom. Hvis man for at slukke en brand fx har kastet sin jakke over ilden, vil skaden på jakken blive dækket fuldt ud af indboforsikringen. Har du lavet skaden i spirituspåvirket tilstand (1,2 promille eller derover), vil den i visse tilfælde ikke blive dækket. Dette gælder, hvis det står i forsikringsbetingelserne, og det kan påvises, at der er årsagssammenhæng mellem din spirituspåvirkede tilstand og skaden. Hvordan den konkrete erstatning beregnes, kan du læse mere om i kapitlerne 4 til 14. Det efterfølgende afsnit handler udelukkende om erstatningsansvar for skader på andre personer og på andre personers ting. Skader på andre personer og på andre personers ting For at blive gjort erstatningsansvarlig skal man først være gjort ansvarlig. Dernæst er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, før man bliver pligtig til at betale erstatning. Juridisk kan du blive gjort ansvarlig på flere måder. På særlige områder fremgår det af lovgivningen, hvornår du er ansvarlig, fx i færdselsloven. I mange andre situationer findes der ikke nogen lov, og i stedet bruges dansk rets almindelige erstatningsregel, som også kaldes for culpareglen. 21

12 Culpareglen er man ansvarlig for skaden? Efter denne regel er man juridisk ansvarlig for sine retsstridige handlinger eller undladelser. Ved vurdering af om man er ansvarlig, er det afgørende, om handlingen eller undladelsen afviger fra et anerkendt adfærdsmønster. Det anerkendte adfærdsmønster afhænger bl.a. af, hvem man er, herunder hvilke normer man er omfattet af i den pågældende situation. Her tænkes på lovgivning og andre forskrifter, sædvane og skik og brug mv. Handler man i strid med gældende normer og dermed i strid med det anerkendte adfærdsmønster, kan man blive gjort ansvarlig. Har man været skyld i en skade, vil ens handlemåde blive betegnet på en af fire måder: hændeligt uheld, simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed eller med forsæt. Har man i en konkret sag handlet med omtanke og opført sig i overensstemmelse med et anerkendt adfærdsmønster, vil skaden blive betegnet som et hændeligt uheld, og man er ikke ansvarlig. Bærer hændelsen derimod præg af, at man ikke har tænkt sig om, er man ansvarlig for skaden. Hændeligt uheld Åbner man fx en dør og kommer til at skade en person, der står på den anden side, kan man ikke bebrejdes skaden. For man kan jo ikke se gennem døren og er derfor ikke ansvarlig. Simpel uagtsomhed Peter står og spiller bold op ad en husmur. Han ram- 22 mer bolden forkert, og bolden rammer et vindue, som går i stykker. Havde Peter tænkt sig om, ville han ikke stå og spille bold i nærheden af et vindue. Peter er derfor ansvarlig. Grov uagtsomhed Peter står og spiller bold op ad ruden. Han rammer bolden lidt hårdere end hensigten, og ruden går i stykker. Peter burde på forhånd vide, at risikoen for, at ruden går i stykker, er meget stor, og derfor er han ansvarlig. Med forsæt Peter skyder med stor kraft bolden mod ruden for at ødelægge den. Skaden er sket med vilje også kaldet med forsæt og Peter er derfor ansvarlig. Den måde, man har handlet på, da skaden skete, har blandt andet betydning for, om ens forsikring betaler skaden, eller man selv skal gøre det. Læs mere om det på side Ansvarlig ifølge lovgivningen På nogle områder er man ansvarlig ifølge lovgivningen, uanset om man er skyld i skaden eller ej. Det kaldes objektivt ansvar og bruges i fx færdselsloven. Det betyder, at en bilist altid gøres ansvarlig for en skade, selvom vedkommende har handlet med omtanke. Det er dog muligt at få nedsat erstatningsansvaret, hvis den, skaden er gået ud over, selv har været skyld i skaden. 23

13 Uanset om man er blevet gjort ansvarlig efter culpareglen eller efter en lov, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at man kan blive gjort erstatningsansvarlig. Hvornår er man erstatningsansvarlig? I erstatningsretten afgøres erstatningsansvaret, ved at den, skaden er gået ud over, skal bevise, at en række erstatningsbetingelser er opfyldt. Mens den, der er ansvarlig for skaden, kan mindske sit erstatningsansvar ved at bevise, at der er grunde til, at han/hun er ansvarsfri. Herunder kan du se, hvilke erstatningsbetingelser og hvilke ansvarsfrihedsgrunde der indgår i afgørelsen af erstatningsansvaret. Erstatningsbetingelser Økonomisk målbar Skaden skal kunne måles i kroner og øre. Værnet interesse Som hovedregel kan man kun få erstattet skader på personer og ting, men ikke på noget uhåndgribeligt som affektionsværdi. Årsagssammenhæng Skaden skal være en direkte følge af handlingen eller af det, man ikke gjorde, men burde have gjort også kaldet undladelse. 24 Påregnelig Den, der har forårsaget skaden, skal ved sin handling eller undladelse have forøget risikoen for netop den skade, der faktisk er indtrådt. Man er derfor som udgangspunkt ikke ansvarlig for atypiske eller tilfældige følger af sin handling. Ansvarsfrihedsgrunde Er erstatningsbetingelserne opfyldt, er man som udgangspunkt erstatningsansvarlig, medmindre man som skadevolder kan bevise, at en eller flere ansvarsfrihedsgrunde er til stede. En ansvarsfrihedsgrund kan føre til, at erstatningsansvaret bliver nedsat eller bortfalder: Nødret Betyder, at man ofrer et mindre gode for at redde et større. Fx at man ødelægger døren for at komme ind i et hus og forhindrer, at det brænder ned. Nødværge Foreligger, når man beskytter sig selv eller sine ting. Slår man fx tænderne ud på en mand, der overfalder en, er man ikke erstatningsansvarlig. Samtykke Giver du fx tandlægen lov til at trække alle dine tænder ud, er tandlægen ikke erstatningsansvarlig, hvis du siden hen fortryder. Accept af risiko Foreligger, når man har eller burde have indset, at der var risiko for at komme til skade. Fx hvis du deltager 25

14 i en fodboldkamp, og i forbindelse med spillet kommer til at sparke bolden op i hovedet på en modspiller, som får ødelagt en tand. Her vil du ikke være erstatningsansvarlig, da modspilleren ved at deltage i kampen har accepteret risikoen for, at noget sådant kan ske. Uanmodet forretningsførelse Du ser fx efter naboens hus og opdager, at en rude i huset er gået i stykker. Du sætter derfor en plade foran vinduet og kommer til at vælte en lampe. Du vil ikke blive gjort erstatningsansvarlig for skaden på lampen, fordi handlingen var nødvendig for at forhindre yderligere skade. Egen skyld Betyder, at skadelidte selv har været årsag til, at skaden er sket. Kører du en cyklist ned, som kører over for rødt, er cyklisten selv skyld i uheldet, og erstatningsansvaret vil så kunne nedsættes eller bortfalde. Hvem skal betale? Har du en ansvarsforsikring, betaler forsikringsselskabet erstatningen, hvis du er gjort erstatningsansvarlig for skaden. Har du ikke nogen ansvarsforsikring, må du selv betale. Erkend aldrig et erstatningsansvar I forbindelse med en skade bør du ikke selv erkende et erstatningsansvar over for den, skaden er gået ud over. Det er dit forsikringsselskab, der håndterer dit ansvar. Og det er forsikringsselskabet, der går ind i en erstatningssag på dine vegne. Forsikringsselskabet tager derfor også stilling til, om et krav er berettiget. 26 Erkender du selv et erstatningsansvar over for skadelidte, risikerer du selv at skulle betale erstatning, hvis du ikke er juridisk ansvarlig for skaden. I dine forsikringsbetingelser står der netop, at du ikke kan forpligte forsikringsselskabet ud over det juridiske ansvar, forsikringen bygger på. Ved færdselsuheld er der dog en fast domspraksis for, hvem der har skylden i den konkrete situation (se side 49-51). Der er nogle situationer, hvor forsikringsselskabet ikke dækker dit erstatningsansvar. Selvom du har en ansvarsforsikring, må du fx selv erstatte de skader, du er erstatningsansvarlig for, hvis du er over 14 år og har handlet med forsæt, eller du har været beruset eller påvirket af narkotika. Forvolder du selv skade på ting, du har lånt eller lejet, dækker ansvarsforsikringen heller ikke. Det skyldes, at du ikke bør stilles bedre ved skader på andres ting end ved skade på egne ting. Taber du fx et lejet fjernsyn på gulvet, og det går i stykker, dækker forsikringen ikke. Men hvis det lejede fjernsyn bliver stjålet, er det dækket på samme måde som dine egne ting. På nogle indboforsikringer er skader på bestemte ting dog dækket i de første 30 dage, de er lånt eller lejet. Børn er også ansvarlige Børn kan blive gjort erstatningsansvarlige på samme måde som voksne. Men er barnet under fem år, kan det normalt ikke gøres ansvarligt. 27

15 Forældre kan gøres erstatningsansvarlige for de skader, et barn forvolder, hvis de ikke har holdt tilstrækkeligt opsyn med barnet. Pligten til at holde øje med barnet falder med barnets alder. Passer andre barnet, fx skole, fritidshjem eller børnehave, er det den pågældende institution, som på forældrenes vegne skal holde øje med barnet. Er barnet på lejrskole, er skolens tilsynspligt særlig skærpet. Bl.a. fordi barnet er ude i et fremmed miljø og ikke er undergivet forældremyndighedens umiddelbare tilsyn. Sker der skade på eleverne eller på deres ting, og kan skaden føres tilbage til manglende tilsyn, er læreren og skolen ansvarlige for skaden. Tilsynspligten på vej til og fra en institution er forældrenes. Hvilke typer erstatning kan man kræve? Der er faste regler for, hvad man kan kræve i erstatning af skadevolder og det er derfor ikke noget, den skadelidte selv afgør. Der skelnes mellem tingsog personskader. Sker skaden på en ting, har man kun krav på at få den erstattet til den værdi, den har i dag. Det vil sige, at der fx er taget højde for almindeligt slid, ælde og nedsat anvendelighed. 28 Sker skaden på en person, står der i erstatningsansvarsloven, hvordan man kan kræve erstatning, og hvor meget man kan kræve. Nedenfor kan du se et bearbejdet uddrag af loven. Helbredelsesudgifter Det er udgifter til fx sygehusophold, rekreation, transport til og fra sygehus, hjælpemidler, fysioterapeut, læge og tandlæge. Tabt arbejdsfortjeneste Beløbet vil afhænge af den nuværende løn. Får man ikke fuld løn under sygdom, kan man forlange forskellen mellem sygedagpenge og den normale løn udbetalt. Svie og smerte Der er fastsat et bestemt beløb for hver sygedag, som er forårsaget af skaden. I 2007 er beløbet 155 kr. pr. dag. Varigt mén Godtgørelsen er et udtryk for, hvor hæmmet man er af lidelsen i sin daglige, personlige livsførelse. Ved 100 pct. varigt mén får man i 2007 et engangsbeløb på kr. Størrelsen af varigt mén afgøres efter den medicinske tabel, som du kan se i uddrag på side 115. Méngraden skal være på mindst 5 pct. Mister man fx en lillefinger, giver det en méngrad på 8 pct. Det betyder, at man får en erstatning på 8 pct. af kr., hvilket svarer til kr. For hvert år man er over 39 år, nedsættes erstatningen med 1 pct., 29

16 og med yderligere 1 pct. for hvert år, man er over 59 år. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69 år. Tab af erhvervsevne Hvis skaden medfører en varig nedsættelse af ens evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, kan man kræve erstatning for erhvervsevnetab. Nedsættelsen af arbejdsevnen skal dog være på mindst 15 pct. Erstatningen tager udgangspunkt i den samlede erhvervsindtægt i året umiddelbart før skaden. Man kan maksimalt få kr. i erstatning. For hvert år man er over 29 år på skadestidspunktet, nedsættes erstatningen med 1 pct., og med yderligere 2 pct. for hvert år man er over 54 år. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69 år. Eksempel Årsløn kr., erhvervsevnetabsprocent 30% Årsløn x faktor x erhvervsevnetabsprocent = erstatning x 10 x 30% = kr. Årslønnen kan fastsættes efter et skøn, hvis man har særlige indtægts- eller ansættelsesforhold. Det drejer sig fx om selvstændige med svingende årsindtægter, arbejdsløse, lærlinge, studerende, husmødre og personer med deltidsarbejde. Børn under 15 år får erstatning for erhvervsevnetab ved et varigt mén på mindst 5 pct. Erstatningen beregnes på basis af en "normalårsløn" x méngraden i % x 10. Normalårslønnen er fastsat i loven og udgør kr. i Erstatning for erhvervsevnetab udbetales altid som et engangsbeløb. Overgangsbeløb til efterladte Efterlevende ægtefælle eller samlever har krav på et overgangsbeløb, som i 2007 udgør kr. Overgangsbeløbet er bl.a. beregnet til dækning af begravelsesomkostninger. Forsørgertabserstatning til ægtefælle eller samlever Erstatningen udgør 30 pct. af den erstatning, som afdøde ville have fået ved 100 pct. tab af erhvervsevnen. Erstatningen skal minimum udgøre kr. (2007). Erstatningen nedsættes efter de samme regler, som gælder for erhvervsevnetab. Eksempel Årsløn kr. ( kr. x 10 x 100% x 30%) = kr. Forsørgertabserstatning til børn Er der tale om en forsørger til børn, beregnes erstatningen til hvert barn som summen af de underholdsbidrag, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt at betale til barnet i henhold til loven om børns retsstilling (dvs. normalt til barnets 18. år). Det årlige normalbidrag i 2006 udgør kr

17 Eksempel Barnet er 10 år. (18 år minus barnets alder) x normalbidraget kr. = erstatning (18 år 10 år) x kr. = kr. Eksempel Du har fået lagt nyt tag på dit hus, men mener ikke, at det er lavet ordentligt. Håndværkerne kan derimod ikke se, at der er noget i vejen med det arbejde, der er udført. Kan du få en advokat til at påtage sig sagen, og mener dit forsikringsselskab samtidig, at der er mulighed for at vinde den, så får du hjælp til retssagen mod håndværkerne. Regulering af erstatningsbeløb ved personskader Alle erstatninger og godtgørelser forrentes fra det tidspunkt, hvor beløbet kunne kræves betalt, dvs. en måned fra den dato, hvor skadevolderen eller dennes forsikringsselskab var i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere skadens omfang. Forrentningen sker med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens officielle udlånsrente pr. hhv. 1. januar og 1. juli med et tillæg på 7 pct. Retshjælpsdækning Retshjælpsdækningen er med i alle private forsikringer, hvis forsikringen indeholder en kaskodækning, som det fx er tilfældet på bil-, hus- og indboforsikring. Retshjælpsdækning er en økonomisk hjælp, du kan få til at føre en retssag, hvis der opstår en tvist om en ting, der er omfattet af den konkrete forsikring. Du kan kun få dækket sagsomkostningerne, hvis du har en advokat til at føre sagen, og forsikringsselskabet mener, at det er muligt at vinde den. Retshjælpsdækningen er fuldstændig ens i alle forsikringsselskaber det gælder både dækningsomfang og selvrisiko. Forsikringen dækker med op til kr., og der er en selvrisiko på 10 pct., dog mindst kr. Du kan få tilsendt de fuldstændige betingelser for retshjælp fra dit forsikringsselskab. Det næste afsnit handler om regres. Generelt er det noget, forsikringsselskaberne ordner indbyrdes. Her kan du læse om, i hvilke situationer det bruges, og hvad det kan betyde for dig. Hvad er regres? Ordet regres kommer af det latinske ord for tilbagegang. Det bruges ofte i forbindelse med forsikring, hvor det betyder, at det forsikringsselskab, der har betalt erstatningen til skadelidte, kræver pengene tilbage fra den, der har lavet skaden, eller fra dennes forsikringsselskab. Det er sådan, at tingsforsikring går forud for ansvar. Det vil sige, at skaden først skal erstattes af skade

18 lidtes eget forsikringsselskab. Senere kan det så diskuteres, hvem det er, der ender med at skulle betale. Hvis en personskade er dækket af en livs- eller ulykkesforsikring el lign., vil det ikke være muligt at gøre regres. Det skyldes, at skadelidte selv fastsætter dækningen, hvor skadevolder kun er pligtig til at betale det, der er fastsat i erstatningsansvarsloven. Regres bruges i erstatningsansvarsloven, i færdselsloven og som policeregres. Regres i erstatningsansvarsloven Før forsikringsselskabet kan gøre regres, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt: Der skal være en erstatningsansvarlig skadevolder og en skadelidt, og skaden skal være betalt af en skadesforsikring. Hovedreglen er, at forsikringsselskabet har regres ved skadesforsikring. Det vil sige, at forsikringsselskabet kan kræve pengene hjem fra den, der har forvoldt skaden, eller fra dennes forsikringsselskab. Der er dog undtagelser. Er skaden omfattet af en tings- eller driftstabsforsikring, kan der i visse situationer ikke gøres regres. Her kan der ikke gøres regres Er skaden forvoldt ved simpel uagtsomhed af dig som privatperson eller som ansat, kan forsikringsselskabet ikke gøre regres. Eksempel: Peter kommer cyklende og ser Ulla på den anden side af vejen. Han kalder på hende og ser ikke bilen, der er parkeret i vejkanten. Peter kører ind bilen, fordi han er uopmærksom. Skaden på bilen betales af bilens kaskoforsikring. Bilens forsikringsselskab kan ikke kræve pengene tilbage af Peter, fordi han alene har lavet skaden ved simpel uagtsomhed. Her kan der gøres regres Er skaden derimod forvoldt ved grov uagtsomhed eller med forsæt, kunne regressen derimod været blevet gennemført fuldt ud. Eksempel Ole står på en bro og smider sten ned på motorvejen. Ikke for at ramme bilerne, men kun for at se, hvor forskrækkede bilisterne bliver. Selvfølgelig går det galt. Han rammer en bil på fronten. Bilen er kaskoforsikret, og bilens forsikringsselskab betaler for reparationen. Kan forsikringsselskabet nu kræve pengene tilbage af Ole? Ja, for han har forvoldt skaden ved grov uagtsomhed. Er en skade sket i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed, kan der altid gøres regres. Eksempel Murermester Svendsen er i gang med at reparere din skorsten. Da han løfter stigen hen til huset, er han uopmærksom og rammer terrassedørens rude, som går i stykker. Din husforsikring betaler for en ny rude, og forsikringsselskabet kan så gøre regres mod murermester Svendsen. Er skaden forvoldt af et motorkøretøj, kan der også altid gøres regres

19 Uanset om der kan gøres regres eller ej, er det en god ide at have en ansvarsforsikring. Så er du sikker på, at der er professionelle forsikringsfolk til at tage sig af sagen og til at vurdere, om du reelt er erstatningsansvarlig. Regres i færdselsloven Det forsikringsselskab, hvor motorkøretøjet er ansvarsforsikret, kan kun gøre regres mod føreren af køretøjet, hvis skaden er sket som følge af grov hensynsløshed eller med forsæt. Sagt på en anden måde, er du som fører af fx en bil særligt beskyttet af denne lov, fordi der skal utrolig meget til, før forsikringsselskabet kan kræve, at du skal betale erstatningen for en ansvarsskade tilbage. Sker skaden, mens bilen er stjålet, kan forsikringsselskabet dog altid kræve den udbetalte erstatning tilbage af tyven. Policeregres En policeregres dækker over bestemte situationer i forsikringsbetingelserne, hvor du som forsikringstager kan komme til at betale erstatningen tilbage til dit forsikringsselskab. I forsikringsbetingelserne er der nogle undtagelser, dvs. nogle skadessituationer, hvor forsikringsselskabet ikke betaler skaden, fx hvis føreren har kørt bil i spirituspåvirket tilstand. Selvom der er disse undtagelser, er der situationer, hvor forsikringsselskabet alligevel skal betale og så 36 bagefter kan kræve penge af forsikringstageren. Det kan være bestemt gennem lovgivningen for at friholde skadelidte for skaden, eller det kan være bestemt gennem en aftale. Her er eksempler på begge situationer. Lovgivningsbestemt situation Du har lånt en bog på biblioteket, men desværre har din hund tygget den i stykker. I forsikringsbetingelserne står der, at skader på ting, som man har lånt eller lejet, ikke er dækket. Skaden vil derfor som udgangspunkt blive afvist. Men den går ikke. For hundeloven siger, at forsikringsselskabet skal friholde skadelidte, som i dette tilfælde er biblioteket. Forsikringsselskabet må derfor alligevel betale for bogen og kan så bagefter kræve pengene tilbage af forsikringstageren i dette tilfælde dig. Aftalebestemt situation Hansen har en bil, som han har kaskoforsikret. Pengene til bilen har han lånt i banken, som har pant i bilen. På vej hjem fra en aften i byen kører Hansen over i modsatte vejbane og ind i en anden bil. Han bliver taget for spirituskørsel. Umiddelbart vil kaskoskaden blive afvist, fordi forsikringen ikke dækker skader, der er sket ved kørsel i spirituspåvirket tilstand. Men da der er pant i bilen, bliver forsikringsselskabet nødt til at betale beløbet til panthaver, i dette tilfælde banken, og kan så bagefter kræve pengene tilbage af Hansen. 37

20 Kapitel 3 At forsikre sig

21 Der er nogle konkrete og praktiske ting, man skal vide ved køb eller opsigelse af en forsikring. Derudover er der ting, som man skal vide, når man har forsikringen, og hvis der sker en skade. Hvor kan du købe forsikringer? Det kan du mange steder, men uanset hvor du køber dine forsikringer, vil der altid være et forsikringsselskab bag. Forsikringsselskaberne er underlagt forskellige love, der sikrer dig som kunde. Fx kan et forsikringsselskab ikke sige nej til at sælge dig en lovpligtig forsikring. Der er to typer forsikringsselskaber aktieselskaber og gensidige forsikringsselskaber. I dag er der for dig som kunde reelt ingen forskel på, om du har forsikringen det ene eller det andet sted. Oplysninger, når du køber en forsikring Når du køber en forsikring, har forsikringsselskabet brug for en række oplysninger om dig og om det, du ønsker at forsikre. Oplysningerne giver du til forsikringsselskabet. Det er vigtigt, at oplysningerne er korrekte og fyldestgørende. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en oplysning har betydning for forsikringsselskabet, spørger du blot forsikringselskabet. Viser det sig i forbindelse med en skade, at de oplysninger, du har givet, da du købte forsikringen, ikke var korrekte, har forsikringsselskabet i visse situationer ret til at betale en mindre eller slet ingen erstatning. 40 Har du givet oplysningerne i god tro, dvs. at du hverken vidste eller burde have vidst, at oplysningerne var forkerte, har forsikringsselskabet pligt til at betale fuld erstatning. For at give dig en fornemmelse af, hvilke oplysninger forsikringsselskabet har brug for, er her et eksempel ved køb af en husforsikring: De oplysninger, der har betydning, er ejendommens areal, antal plan og tagtype. Oplysningen om tagtype er relevant, fordi risikoen for brandskade er større, hvis der er stråtag på huset. Oplysningerne varierer fra forsikring til forsikring, og nogle forsikringsselskaber kræver yderligere oplysninger, som hvor mange rum der er i huset, og hvornår huset er opført. På baggrund af oplysningerne på begæringen tager forsikringsselskabet stilling til, på hvilke vilkår og til hvilken pris du kan købe forsikringen. Er der en stor risiko, kan forsikringsselskabet nægte dig at købe forsikringen medmindre den er lovpligtig. Ønsker du fx at flytte din indboforsikring til et andet forsikringsselskab, og har du inden for de seneste år fået stjålet din cykel fem gange, risikerer du, at det nye forsikringsselskab siger nej til at forsikre dig. 41

22 Police og forsikringsbetingelser Når du køber en forsikring, får du en police og et sæt forsikringsbetingelser. Policen er dit papir på, at du er forsikret. Fx fremgår det, hvornår forsikringen træder i kraft og på hvilke vilkår. Gem den derfor omhyggeligt. Det forudsættes naturligvis, at præmien er betalt til tiden. I forsikringsbetingelserne kan du se, hvor forsikringen dækker, hvem der er dækket, hvilke genstande der er omfattet, hvilke skader forsikringen dækker mod, og hvad der ikke er dækket. Derudover er der nævnt en række generelle vilkår som præmiebetaling, opsigelse, generelle undtagelser osv. Ændringer, efter at forsikringen er købt Du skal være opmærksom på, at forsikringen kun dækker det, der står i policen. Sker der ændringer i forbindelse med det, du har forsikret, skal du huske at give besked til forsikringsselskabet, der så laver en ny police som erstatning for den gamle. Fx skal du fortælle, hvis du bygger til dit hus, fordi forsikringen så skal dække mere. Behovet for forsikring ændrer sig, i takt med at man gifter sig, køber hus og får børn. Har du fx forsikret dit indbo for kr., men har i løbet af årene købt eller arvet, så dit indbo reelt set i dag er kr. værd, er du kraftigt underforsikret. Det betyder, at du kun vil få halvdelen udbetalt i erstatning, uanset hvor stor skaden er. Bliver du fx udsat for et indbrud, 42 hvor der bliver stjålet værdier for kr., får du kun kr. i erstatning, fordi du er underforsikret. Måden at regne det ud på er vist her: forsikringssum x skaden = erstatningen værdien Og i tal: x = kr Dette gælder dog ikke, hvis der er fastsat en maksimal forsikringssum enten som et beløb eller som en procentdel af forsikringssummen. Så erstattes skaderne fuldt ud inden for de angivne grænser. Omvendt skal du være opmærksom på, at hvis du har forsikret dit indbo for kr., og indboets værdi ikke overstiger kr., betaler du for meget i præmie, fordi du så er overforsikret. Selvom du betaler mere end nødvendigt, får du kun dækket lige netop skaden, fordi forsikringsselskabet ikke har pligt til at betale mere i erstatning. Det er derfor også spild af penge at have den samme forsikring med tilsvarende risiko i flere forsikringsselskaber, for her vil du også kun kunne få udbetalt én erstatning, der dækker skaden. Dette gælder dog ikke livs- og ulykkesforsikring, hvor du kan få erstatning fra alle de forsikringssel- 43

23 skaber, hvor du har købt forsikringerne. Undtaget er dog tandskader og behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Her får du kun betalt regningerne én gang, uanset hvor mange forsikringer du har købt. Bliver du skilt, eller flytter du fra din samlever, skal du være opmærksom på, at det kun er den ene part, der kan beholde forsikringen. Måske skal forsikringen ændres ved samme lejlighed, og den part, der ikke kan beholde forsikringen, må købe en ny. En familie kan let have fem forsikringer. Nogle forsikringsselskaber sender hvert år en oversigt til deres kunder, hvor man kan se, hvor stor dækningen er. Gå dine forsikringer igennem, fx hvert år, eller når der sker større ændringer i dit liv. Du kan bruge forsikringsoversigten til at tjekke, om dækningerne svarer til dine behov. Hvornår træder forsikringen i kraft? Køber du en ny forsikring, bestemmer du som regel selv, hvornår den skal træde i kraft. Forsikringen kan i de fleste tilfælde træde i kraft fra den dag, du underskriver forsikringsbegæringen. Er det en bilforsikring, træder den i kraft den dag, bilen bliver indregistreret. Er det en hus- eller fritidshusforsikring, træder den i kraft den dag, huset overtages. 44 Ønsker du at flytte en forsikring fra et forsikringsselskab til et andet, skal du først opsige den i det gamle forsikringsselskab, før den nye kan træde i kraft. Som regel kan du sige en forsikring op med en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. På policen kan du se, hvilken dato det er. Har forsikringen hovedforfald 1. august, skal den opsiges inden 1. juli og vil så kunne træde i kraft i det nye selskab 1. august. Nogle få selskaber har valgt at have tre måneders opsigelsesvarsel til hovedforfaldsdagen. Reglerne for opsigelse står altid i betingelserne. Forsikringsselskaberne giver også kunderne mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned. Du skal være opmærksom på, at forsikringsselskabet opkræver et gebyr ved opsigelsen, hvis du ønsker at gøre brug af kort opsigelsesret på dine forsikringer. Gebyret kan være forskelligt i forsikringsselskaberne, og afhænger af, hvilken type forsikring der er tale om, samt hvor længe forsikringen har været i kraft. Fortrydelse I 1993 blev dørsalgsloven ændret, så det nu er muligt at fortryde køb af en forsikring. Reglen gælder for private forsikringer som ulykkes-, indbo-, hus- og bilforsikring. Fortrydelsesfristen er 14 dage fra den dag, du får bekræftelse på aftalen, dvs. fra den dag, du modtager forsikringspolicen. Fortryder du, skal du skrive det til forsikringsselskabet. 45

24 Er der tale om en lovpligtig forsikring, skal du kunne dokumentere, at du har købt en tilsvarende forsikring et andet sted. Opsigelse af forsikringen Som nævnt kan du opsige en forsikring enten med en eller tre måneders varsel, eller med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned mod et gebyr. Men forsikringen kan også opsiges, hvis forsikringsselskabet laver ekstraordinære præmieforhøjelser, det vil sige forhøjelser ud over den almindelige indeksregulering. Sker det, får du brev om forhøjelsen og om, at du er frit stillet. Normalt vil du kunne opsige forsikringen helt frem til det tidspunkt, hvor ændringen har virkning fra. Sker der andre ændringer i forsikringen, fx at forsikringsselskabet begrænser dækningen, gælder de samme regler som for ekstraordinære præmieforhøjelser. Har du en skade, som du anmelder til forsikringsselskabet, kan både du og forsikringsselskabet opsige forsikringen indtil 14 dage efter, at skaden er afvist eller dækket. Opsigelsen skal ske med 14 dages varsel. Når skaden sker Anmeldelse af skaden Har du en forsikring, skal du altid anmelde skaden til dit eget forsikringsselskab, uanset om du er skyld i skaden, eller en anden er skyld i en skade på dig eller på dine ting. 46 Det kan måske være svært at se logikken i det, men baggrunden er som tidligere nævnt, at tingsforsikring går forud for ansvar. Det vil sige, at skaden erstattes først, og senere kan det så diskuteres, hvem der endeligt skal betale. Det princip er ens i alle forsikringsselskaber. Det er forsikringsselskabets opgave at få penge hjem fra den, der er skyld i skaden, eller fra dennes forsikringsselskab. Skadelidte vil på den måde være forskånet for de slagsmål af såvel økonomisk som juridisk karakter, der kan opstå i den forbindelse. Du kan læse mere om det i kapitel 2 under regres. Generelt er du som skadelidt bedre stillet ved at gå til dit eget forsikringsselskab frem for til modpartens, fordi mange skader af dit eget forsikringsselskab bliver erstattet til det, den pågældende ting koster i dag uden at tage hensyn til fx alder og slitage. Faktisk har du over for skadevolder kun krav på at få erstattet det, som tingen er værd i dag. Du bør altid anmelde skaden så hurtigt som muligt. Ring til dit forsikringsselskab, og bed om en skadesanmeldelse. Er det en skade, der kræver øjeblikkelig hjælp, har de fleste forsikringsselskaber en døgnservice, som du kan ringe til, hvis det fx er om natten, skaden sker. Du skal så vidt muligt forsøge at begrænse skadens omfang. Fx skal du sørge for at afdække taget, hvis tagstenene blæser af under en storm. 47