Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juni 2018
|
|
- Margrethe Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juni 2018 Udgivet i juni 2018 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: , Fax: , ens@ens.dk, Internet: Design og produktion: Energistyrelsen Udarbejdet i samarbejde med NIRAS A/S Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen Side 1/28
3 Indhold 1. Indledning Formål og anvendelse Selskabsøkonomi, brugerøkonomi og samfundsøkonomi Den selskabs- og brugerøkonomiske analyse Den samfundsøkonomiske analyse Vejledningens opbygning Beskrivelse af relevante alternativer og tekniske forudsætninger Proces for dataindsamling Fastsættelse af projektområde og forsyningsområde Afdækning af varmebehov, herunder eventuel udbygning og energibesparelser Opstilling af referencescenarie Opstilling af relevante alternativer Forsyningsanlæg (fjernvarmenet) Produktionsanlæg og fordeling (brændsel) Opgørelse af omkostninger ved kraftvarme Tilslutnings- og udskiftningsforløb Afdækning af miljøeffekter Fastsættelse af forudsætninger til økonomiske beregninger Beregningsmæssige forudsætninger Prisniveau Undersøgelsesperiode Kalkulationsrenten Nettoafgiftsfaktor Forvridningstab Indsamling af priser Investeringsomkostninger Drift- og vedligeholdsomkostninger Brændelspriser Elpriser Prissætning af luftemissioner Afgifter Tilskud Energibesparelser Udarbejdelse af samfundsøkonomisk analyse Side 2/28
4 4.1 Beregning af nutidsværdi Beregning af den balancerede samfundsøkonomiske varmepris Sammenligning af alternativer Vurdering af projektets risici Vurdering af risici Beregning af følsomheder for hvert projekt-alternativ Genberegning af projektfordel Præsentation af resultater Krav til dokumentation Figurer og tabeller Energi- og miljømæssige vurderinger Selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske resultater Samfundsøkonomiske analyser Øvrige forhold Side 3/28
5 1. Indledning Denne vejledning beskriver metoden til udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, og særligt til udarbejdelse af projektforslag, som skal leve op til varmeforsyningsloven 1 og projektbekendtgørelsens 2 krav til varmeforsyningsprojekter. Vejledningen følger Finansministeriets vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger 3, og der henvises til denne vejledning for en mere uddybende gennemgang af den samfundsøkonomiske metode. Det skal tilstræbes, at de beregningsforudsætninger, der anvendes i projektforslag efter varmeforsyningsloven, er så retvisende som muligt. Det er endvidere centralt for behandlingen af projektforslag, at det fremgår tydeligt, hvilke forudsætninger der er anvendt for beregningerne, og hvad der ligger til grund for valget af de givne forudsætninger. Derfor har vejledningen især fokus på den nødvendige dataindsamling og fastsættelse af forudsætninger, der sikrer, at projektforslaget er transparent. Fraviges anvisningerne vedr. valg af forudsætninger i denne vejledning, er det derfor vigtigt, at der argumenteres grundigt for valget. Vejledningen bruges i samspil med Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, hvori en række forudsætninger om fremtidige energipriser, brændselspriser og andre faktorer er beskrevet. Vejledningen er udarbejdet i Formål og anvendelse Når det planlægges at ændre varmeforsyningen i et område, skal der udarbejdes et projektforslag. Projektforslaget skal sandsynliggøre, at det foreslåede projekt, når det sammenlignes med andre typer af varmeforsyning, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt 4. Begrebet samfundsøkonomisk analyse dækker over en systematisk vurdering af et projekts fordele og ulemper for samfundet (samfundsøkonomisk cost-benefit analyse). Resultatet af analysen er en opgørelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser i kroner og ører. Formålet med denne vejledning er at sikre, at de samfundsøkonomiske analyser, som præsenteres i projektforslag, fremstilles på en transparent og sammenlignelig måde og samtidig viser, hvorvidt projektforslaget lever op til det samfundsøkonomiske krav i projektbekendtgørelsen. Målgruppen for vejledningen er forsyningsselskaber, rådgivere samt kommuner. 1 Varmeforsyningsloven: Finansministeriets vejledning: 4 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) 6: Side 4/28
6 1.2 Selskabsøkonomi, brugerøkonomi og samfundsøkonomi Ved udarbejdelse af et projektforslag skal de undersøgte alternativers indvirkning på både selskabsøkonomi, brugerøkonomi og samfundsøkonomi præsenteres. Resultatet af den selskabsøkonomiske analyse (business casen) viser projektets samlede økonomi set fra forsyningsselskabets perspektiv. Resultatet af den brugerøkonomiske analyse viser, hvordan den varmepris, som brugerne skal betale, varierer mellem de undersøgte alternativer. Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse viser projektets samlede konsekvenser for samfundet (se mere i afsnit 1.4). Typisk opstår projekter som følge af, at der er behov for at renovere/udbygge et eksisterende varmeanlæg, at bygge et nyt anlæg eller et ønske om at udvide et fjernvarmeområde. Typen af udvidelse eller etablering skal, som beskrevet i projektbekendtgørelsen, udføres ved det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Samtidig står det beskrevet, at der skal gennemføres samfundsøkonomiske analyser af relevante alternativer. Det er som udgangspunkt derfor ikke nok at sammenligne ét udvalgt projekt med den eksisterende situation (referencescenariet). Der skal opstilles flere alternativer, som projektet kan sammenlignes med, eller alternativt skal der gøres rede for, hvorfor det ikke anses for relevant at sammenligne med andre alternativer 5. Formålet med den samfundsøkonomiske analyse er derfor at afdække hvilket projekt, der mellem alle relevante alternativer er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt. Udvælgelsen af alternativer og valg af antagelser beskrives nærmere i afsnit 2.5. Tabel 1 viser hvilke omkostninger, der medregnes i hhv. de selskabs- og brugerøkonomiske beregninger og i de samfundsøkonomiske beregninger. Dette illustrer, hvorfor resultaterne kan være forskellige. 5 Projektbekendtgørelsen 23, stk. 1, nr. 10: Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger [ ]: Samfundsøkonomisk analyse af relevante alternativer. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme- eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant alternativ. Side 5/28
7 Tabel 1: Sammenligning af væsentlige elementer som indgår i hhv. selskabs-, bruger og samfundsøkonomiske analyser. Selskabs- og brugerøkonomi Samfundsøkonomi Investeringsomkostninger X X Drift- og vedligeholdelsesomkostninger X X Omkostninger til brændsel X X Omkostninger til el X X Kvoteomfattet CO 2 X X Øvrige luftemissioner og andre eksternaliteter X Afgifter og tilskud X Energibesparelser 6 X X Skatteforvridningstabet af afgifter og tilskud Nettoafgiftsfaktor X X 1.3 Den selskabs- og brugerøkonomiske analyse Et projektforslag skal præsentere resultaterne af de selskabs- og brugerøkonomiske analyser. Udarbejdelsen af disse analyser er ikke beskrevet i denne vejledning, da der ikke stilles særskilte krav til den valgte metode. Det skal dog understreges, at beregningerne skal være direkte sammenlignelige for de undersøgte alternativer, ligesom investerings- og driftsforudsætningerne skal være de samme for henholdsvis de selskabsøkonomiske, brugerøkonomiske og samfundsøkonomiske beregninger. Priserne kan dog godt være forskellige i de forskelige analyser. Dette gælder fx brændselspriserne. 1.4 Den samfundsøkonomiske analyse En samfundsøkonomisk analyse vurderer systematisk et projekts samfundsmæssige fordele og ulemper. Resultatet beregnes som en nutidsværdi, som er lig med den tilbagediskonterede værdi af de ulemper/omkostninger ( costs ) og fordele ( benefits ), som forventes i projektets levetid. Beregningerne af den samfundsøkonomiske rentabilitet laves på baggrund af det bedst mulige skøn af en række parametre såsom investeringsomkostninger, brændselspriser, CO 2 -kvotepris, samfundsøkonomisk kalkulationsrente, forventet levetid for investeringerne, salg af el mv. Endvidere værdisættes projektets miljømæssige eksternaliteter, ligesom skatteforvridningstabet indregnes 7. I analysen sammenholdes den samfundsøkonomiske værdi af projektforslaget med den samfundsøkonomiske værdi af referencesituationen og alternativer. Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsningerne i at lave langsigtede økonomiske analyser - især som følge af usikkerheder om den fremtidige udvikling i afgørende markedsbestemte størrelser som energipriser, investeringsomkostninger osv. Betydningen heraf belyses gennem de følsomhedsberegninger, som altid er en del af risikoanalysen (afsnit 5 i denne vejleding). 6 I forhold til opnåelse af energiselskabernes energispareforpligtelse. Se også afsnit Skatteforvridningstabet beskrives nærmere i afsnit 3.1 Side 6/28
8 1.5 Vejledningens opbygning Vejledningen er bygget op, så den følger den forventede arbejdsgang ved udarbejdelse af et projektforslag. I afsnit 2 beskrives, hvordan projektforslagets tekniske forudsætninger fastsættes herunder de miljømæssige konsekvenser. I afsnit 3 gennemgås indsamlingen af forudsætninger til de økonomiske beregninger. I afsnit 4 beskrives, hvordan de samfundsøkonomiske konsekvenser beregnes. Endelig beskriver vejledningen, hvordan risici i forhold til antagelserne vurderes (afsnit 5), og hvordan resultaterne kan præsenteres (afsnit 6). Side 7/28
9 2. Beskrivelse af relevante alternativer og tekniske forudsætninger Udgangspunktet for de økonomiske beregninger er den tekniske beskrivelse af de undersøgte alternativer, det forudsatte varmebehov samt de forventede brændselsinputs til varmeproduktionen. For at kunne lave sammenlignelige økonomiske beregninger skal projektforslaget indeholde en præcis afgrænsning af projektets ressourceforbrug, primære og sekundære output, miljøeffekter mm. Helt overordnet gælder det, at de data, der anvendes i projektforslaget, i videst muligt omfang skal afspejle projektets reelle forhold. De anvendte investeringsomkostninger skal underbygges, og der bør så vidt muligt anvendes konkrete lokale data for varmebehov og levetider for installationer. Valg af data og øvrige forudsætninger skal altid dokumenteres og fremgå tydeligt af projektforslaget, ligesom usikkerheder skal belyses i følsomhedsberegninger (se afsnit 5). 2.1 Proces for dataindsamling Det anbefales, at projektets rammer og forudsætninger fastlægges ved igangsættelsen af et projektforslag. Dette kan gøres ved at afholde et møde mellem fjernvarmeselskabet og relevante interessenter, fx gasselskabet, eller alternativt gennem en skriftlig proces. Yderligere møder kan afholdes efter behov, efterhånden som projektet konkretiseres. Formålet med disse møder er at afdække hvilke data, der er tilgængelige, og hvilke forudsætninger, der bør anvendes, før udarbejdelse af projektforslaget - og så vidt muligt forebygge klager og lange høringsprocesser. 2.2 Fastsættelse af projektområde og forsyningsområde Projektområdet skal tydeligt fremgå af projektforslaget inklusiv en opgørelse af varmebehovet i de nuværende bygninger samt fremtidige forventelige udbygninger (se nedenfor). Eventuelle kapacitetsudvidelser og senere udbygninger skal tages med i betragtningerne. Sammenhængende projekter skal så vidt muligt behandles under ét. Fx bør projektforslag for projekter, som inkluderer fjernvarmetransmissionsledninger, der er dimensioneret, så de kan forsyne flere områder, inkludere de planlagte forsyningsområder i opgørelsen af varmegrundlag og i investerings- og driftsudgifter. Tilsvarende skal ændrede produktionsforhold for forsyningsanlæg belyses konkret ved udbygninger for eksempel ved modellering af produktionsfordeling før og efter udbygningen. Såfremt der anvendes marginalbetragtninger (dvs. der kun ses på én ændring ad gangen) ved udvidelse af forsyningsområder, skal det godtgøres, at udvidelsen forbliver marginal og altså ikke efterfølges af yderligere udvidelser, der hver for sig behandles som marginale. Ved udvidelser af forsyningsområdet bør det godtgøres, at udvidelse med hele området er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Det bør derfor vises, at de enkelte delområder i udvidelsen giver en samfundsøkonomisk nettogevinst til projektet. Side 8/28
10 2.3 Afdækning af varmebehov, herunder eventuel udbygning og energibesparelser Varmebehovet skal afstemmes med det konkrete forsyningsområde, og udviklingen i varmebehovet, som indgår i de økonomiske beregninger, bør være den samme for projektet og de opstillede alternativer. Såfremt der er mulighed for at fremskaffe data om det nuværende varmebehov, bør denne information indsamles og bruges i beregningerne. Hvis der ikke foreligger data om det nuværende varmebehov, eller hvis der er tale om et område med nybyggeri, skal forudsætningerne for det anvendte varmebehov dokumenteres i projektforslaget. For kommuner med en strategisk energiplan anbefales det, at planens standardtal anvendes i indledende overvejelser og detaljeres med konkrete, målte behov eller lignende i selve projektforslaget. Projektforslaget skal forholde sig til eventuelle ændringer i varmebehovet i undersøgelsesperioden. Herunder bør det undersøges, om der foreligger planer for ændring i områdets bygningsmasse fx ubebyggede grunde, områder udlagt til byggemodning eller planer om fortætning. For nybyggeri indregnes energiforbrug i henhold til gældende bygningsreglement, medmindre der foreligger lokalplaner med ændrede (skærpede) krav til energirammer, eller at der kan dokumenteres andet energiforbrug. 2.4 Opstilling af referencescenarie Som udgangspunkt for analyserne opstilles et referencescenarie, som belyser de samfundsøkonomiske omkostninger ved uændret varmeforsyning i området. Det vil sige, at referencescenariet baseres på de eksisterende produktionsanlæg i deres levetid og en eventuel udskiftning derefter med tilsvarende, lovlige anlæg. Projektafgrænsningen herunder varmebehov samt antallet og typen af varmeforbrugere skal være det samme i referencescenariet, i projektscenariet og i eventuelle alternativer for at sikre sammenlignelighed. Investeringsomkostninger i referencen udgør de nødvendige reinvesteringer i undersøgelsesperioden herunder udskiftning af individuelle varmekilder, når disse er ældre end den økonomiske levetid. I udgangspunktet forudsættes det, at de enkelte varmeforbrugere vil have samme varmeforsyning i hele undersøgelsesperioden. Er husstandens varmekilde fx individuel naturgas i dag, antages det, at husstanden vil skifte til en ny gaskedel, når den nuværende skal udskiftes. Dog kan det være nødvendigt at antage, at nogle husstande vil skifte forsyning, hvis den eksisterende fx ikke længere er lovlig eller lign. Dette kan fx gælde individuelle oliefyr. 2.5 Opstilling af relevante alternativer Projektforslaget skal indeholde samfundsøkonomiske beregninger for de relevante alternativer: Det foreslåede projekt, referencescenariet, og andre relevante alternativer. Det understreges, at hensigten med Projektbekendtgørelsen er, at alle relevante alternativer belyses med henblik på at finde det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige alternativ. Som minimum bør der opstilles alternativer for de handlemuligheder, som er omtalt i en eventuel kommunal, strategisk energiplan, ligesom muligheden for individuel varmeforsyning, herunder med Side 9/28
11 varmepumper, og kollektive, eldrevne varmepumper bør indgå i overvejelserne. Bemærk, at individuel opvarmning altid er et relevant alternativ til projekter for oprettelse eller udvidelse af distributionsnet, jf. projektbekendtgørelsens 23, pkt. 10 Hvis det vælges ikke at inkludere beregninger for umiddelbart relevante alternativer i projektforslaget, som det ellers kræves i projektbekendtgørelsen (fx kollektive eller individuelle eldrevne varmepumper), skal det fremgå af projektforslaget, hvorfor det ikke er relevant at belyse samfundsøkonomien ved disse alternativer. 2.6 Forsyningsanlæg (fjernvarmenet) Forudsætninger for fastsættelse af anlægsomkostninger samt dimensionering og prissætning af ledningsnet inkl. stikledninger skal dokumenteres. Dokumentationen bør indeholde: Konfiguration/tracering af transmissions- og distributionsledninger Dimensioner for de enkelte rørstrækninger Lægningsklasser/belægningsforhold for delstrækninger Forventelige stikledninger Forudsatte priser opdelt på ledningstyper For nybygningsområder kan der, såfremt der ikke foreligger konkrete udbygningsplaner, anvendes nøgletal. 2.7 Produktionsanlæg og fordeling (brændsel) I projektforslaget skal der gøres rede for hvilke brændsler, der anvendes til varmeproduktionen, samt hvilke virkningsgrader, der forudsættes. Produktionsfordeling i forsyningen skal dokumenteres ved simuleringer af driften eller tilsvarende værktøjer, hvor beregninger baseres på konkrete årsvariationer eller varighedskurver Opgørelse af omkostninger ved kraftvarme Ved forsyning baseret på kraftvarme bør omkostningerne til varme opgøres som de totale omkostninger (for både varme og el) fratrukket de forventede elindtægter. I særlige tilfælde kan andre fordelingsmetoder være mere retvisende. Anvendes andre metoder, bør en begrundelse for valget fremgå klart af materialet. De forventede, fremtidige elindtægter skal beregnes baseret på prisfremskrivningerne jf. Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. 2.8 Tilslutnings- og udskiftningsforløb Ved kollektive varmeløsninger skal den forudsatte tilslutningstakt sandsynliggøres fx ved at vise tilslutningstakten ved lignende projekter i lignende områder, hvor der er kendskab til den opnåede tilslutning og tilslutningstakt. Der kan være lokale forhold, der gør, at det kan være svært at finde sammenlignelige områder. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at der fokuseres på at underbygge af den anvendte tilslutningstakt. Side 10/28
12 For alle anlæg anvendes der i udgangspunktet de levetider, der er opgjort i Energistyrelsens teknologikataloger 8. Beregnes samfundsøkonomien med andre levetider (og derved mere eller mindre hyppig reinvestering), vedlægges dokumentation på, hvorfor disse levetider anvendes. Dokumentationen kan fx være kendskab til en kortere økonomisk levetid end den tekniske levetid, der fremgår af teknologikataloget. Et eventuelt udskiftningsforløb bør følge den konkret valgte levetid, medmindre der er tale om et væsentligt privatøkonomisk incitament til skift af forsyningsform. Dette er specielt relevant for alternativer, hvor den nuværende varmeforsyning forudsættes at fortsætte (typisk et referencescenarie). Dette vil typisk medføre forskellige udskiftningsforløb for projektscenarier og referencescenarium. 2.9 Afdækning af miljøeffekter Miljøeffekter (emissioner) fra projektet og alternativerne skal fremgå af projektforslaget. Ved nye anlæg kan dokumenterede emissioner for anlægget anvendes. Alternativt anvendes de emissioner, som fremgår af Energistyrelsens teknologikatalog. Ved eksisterende anlæg anvendes emissioner, som fremgår af Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger (gennemsnitlige anlæg). Alternativt kan anvendes dokumenterede målte emissioner. CO 2 -udledningen skal opgøres både inden og uden for den kvotebelagte sektor af hensyn til den senere prissætning af drivhusgasemissioner. Prissætning af CO 2 -udleninger uddybes i afsnit Teknologikatalogerne findes her: Side 11/28
13 3. Fastsættelse af forudsætninger til økonomiske beregninger For at sikre kvalitet og gennemsigtighed i projektforslagets økonomiske beregninger, er det vigtigt at de forudsætninger, der er brugt i beregningerne, fremgår tydeligt, og at disse er så retvisende som muligt. Afsnittet er opdelt i følgende underafsnit: Beregningsmæssige forudsætninger (hvilke antagelser bruges til at udføre de økonomiske beregninger) Priser (hvad koster de forskellige elementer ved opførelse og drift af projektet) 3.1 Beregningsmæssige forudsætninger Prisniveau Alle omkostninger skal opgøres i samme prisniveau fx 2018-kr. For at frem- eller tilbageskrive værdier oplyst for andre år bruges BVT deflatoren 9, som findes i Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Undersøgelsesperiode Ved sammenligning af projekter skal der altid opereres med samme undersøgelsesperiode, på trods af at projektet og alternativerne kan have forskellig levetid. Typisk anvendes en undersøgelsesperiode på 20 eller 30 år. Projektværdien af de opstillede alternativer og referencen beregnes for samme undersøgelsesperiode. Det kan derfor være nødvendigt at indregne reinvesteringer, hvis levetiden er kortere end undersøgelsesperioden. For flere detaljer om beregninger af investeringsomkostninger se afsnit Kalkulationsrenten Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente (diskonteringsrenten) bruges i den samfundsøkonomiske beregning. Kalkulationsrenten afspejler det mistede alternative afkast, som de investerede ressourcer kunne have indbragt i andre anvendelser. Finansministeriet fastsætter kalkulationsrenten for samfundsøkonomiske analyser. Pt. anvendes en samfundsmæssig kalkulationsrente på 4 pct. realt (renset for inflation). For projekter med en meget lang undersøgelsesperiode (over 35 år) nedsættes kalkulationsrenten. Der henvises til Finansministeriets hjemmeside for mere information Nettoafgiftsfaktor Nettoafgiftsfaktoren anvendes til at omregne faktorpriser til markedspriser (beregningspriser). Den er derfor en central faktor i samfundsøkonomiske analyser. Faktorpriser er priser uden moms, afgifter og tilskud. Markedspriser (beregningspriser) er de priser, som forbrugerne betaler for varer og tjenester dvs. inklusive indirekte skatter og afgifter og fratrukket tilskud. 9 BVT deflatoren udtrykker den forventede gennemsnitlige stigning i priser (bruttoværditilvækst) Side 12/28
14 Nettoafgiftsfaktoren angiver størrelsen på de indirekte skatter, afgifter og tilskud, der lægges på det private forbrug. For at beregne den samfundsøkonomiske værdi af de inputfaktorer, som er opgjort i faktorpriser, multipliceres faktorpriserne med den gældende nettoafgiftsfaktor. Nettoafgiftsfaktoren er i ,5 % jf. Finansministeriets gældende vejledning, dvs. at faktorpriserne multipliceres med 1,325. Følgende priser opgøres i faktorpriser og skal tillægges nettoafgiftsfaktoren: Investeringer samt vedligehold og drift Omkostninger til brændsel, andre råvarer og halvfabrikata Køb/salg af CO 2 -kvoter CO 2 -prisen for ikke-kvotesektoren Omkostninger, der opgøres i forbrugerprisniveau og derfor ikke skal multipliceres med nettoafgiftsfaktoren, inkluderer: Skadesomkostninger for alle former for forurening herunder de prissatte luftemissioner i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger: SO 2, NO x, PM 2.5. Eksempel på effekten af nettoafgiftsfaktoren Antag, at nutidsværdien af brændselsomkostninger til et specifikt projekt er 100 millioner kr. (opgjort i faktorpriser). Hvis projektet ikke blev gennemført, kunne disse ressourcer alternativt stilles til rådighed for produktion af andre varer og tjenester, der i sidste ende ville blive forbrugt af borgerne. Nettoafgiftsfaktoren er en gennemsnitsbetragtning af størrelsen af, hvor meget alternative varer og tjenester ville være blevet belagt med afgifter fra producentleddet og frem til forbrugsleddet. På den baggrund er nettoafgiftsfaktoren opgjort til på 32,5 pct. Værdien af den mistede alternative produktion af forbrugsgoder ville derfor være 132,5 mio. kr. for samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er omtalt nærmere i Finansministeriets vejledning Forvridningstab Når skatte- og afgiftsbetalinger fra den private sektor ændres, betyder det et ændret nettoprovenu til de offentlige finanser. Hvis et projekt medfører en belastning af de offentlige finanser (færre indtægter fra fx afgifter), skal dette finansieres, hvilket i sidste ende vil ske gennem beskatning af andre aktiviteter i samfundet. Det betyder, at der sker en forvridning af aktiviteten i samfundsøkonomien, som benævnes skatteforvridningstabet. I Finansministeriets vejledning skønnes forvridningstabet at udgøre 10 pct. (skatteforvridningsfaktoren) af skattebeløbet. Den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved at opkræve 1 kr. ekstra i skat skønnes således til i alt 10 øre. Tilsvarende giver en nettoforbedring af de offentlige finanser mulighed for at sænke beskatningen, hvilket skønnes at have en positiv samfundsøkonomisk værdi på 10 pct. af beløbet opgjort i markedspriser. Når staten finansierer en øget udgift gennem øget beskatning, giver det anledning til en afledt mindre-indtægt fra afgifter og moms på forbrugsvarer. Den øgede beskatning mindsker husholdningernes disponible indkomst og dermed deres forbrug af varer, hvilket fører til et mindre-provenu fra afgifter. Når der er en øget indtægt, som kompenseres gennem en skattelettelse, vil skattelettelsen give et merprovenu på grund af de højere afgiftsindtægter. For at tage højde for denne afledte ef- Side 13/28
15 fekt skal ændringen i de offentlige finanser pga. projektet ganges med nettoafgiftsfaktoren (NAF), dvs. ændringen i de offentlige finanser skal ganges med 1,325. I den samfundsøkonomiske analyse medtages udelukkende forvridningstabet forbundet med afgifter og tilskud. Forvridningstabet beregnes som 10 pct. af projektets samlede afgifter og tilskud. Eksempel på beregning af forvridningstabet I referencescenariet betales afgifter svarende til 1 mio. kr. I projektscenariet betales afgifter på 0,5 mio. kr. Derudover modtages tilskud på 0,5 mio. kr. Det betyder, at staten mister afgifter svarende til 0,5 mio. kr. samt skal betale tilskud svarende til 0,5 mio. kr. Dette giver en samlet netto merudgift (provenutab) for det offentlige på 1 mio. kr. årligt. I beregningen af projektet medtages alene forvridningstabet på 10 pct., da ændringen i selve afgiftsbetalingen ikke er en omkostning men en omfordeling. I dette tilfælde svarer dette til en årlig samfundsøkonomisk omkostning på 1 mio. kr. * 1,325 * 10 % = kr. 3.2 Indsamling af priser I dette afsnit beskrives hvilke omkostningselementer, der typisk indgår i de økonomiske beregninger, og hvordan priserne for disse fremskaffes. Tabel 2 viser, hvilke kilder det anbefales at bruge til at indsamle priser til brug i analysen. Disse beskrives nærmere og eksemplificeres i de efterfølgende afsnit. Som en del af projektforslaget skal det dokumenteres hvilke forudsætninger, der er brugt for de forskellige priser. Tabel 2: Kilder til forudsætninger i analysen Afsnit Element Prioriterede kilder til prissætning Investeringsomkostninger Bindende tilbud Nøgletal fra byggeregnskaber fra tidligere projekter (dokumenterede erfaringstal) Teknologikataloger Drift- og vedligeholdelsesomkostninger Bindende tilbud (konkrete prislister) Nøgletal fra tidligere projekter (dokumenterede erfaringstal) Teknologikataloger Brændselspriser Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Andre dokumenterede lokalt fastsatte priser i de år, hvor de gælder Elpriser Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Priser på luftemissioner Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Afgifter og tariffer Skatteministeriets hjemmeside ( Tilskud Energistyrelsens hjemmeside eller Energinet.dk Investeringsomkostninger Projektforslaget skal indeholde dokumentation for de anvendte investeringsomkostninger. Investeringerne skal angives så præcist som muligt, og optimalt skal priserne være baseret på konkrete, bindende tilbud eller relevante sammenlignelige tilbud. Er det ikke er muligt at fremskaffe konkrete tilbud, bør anlægsinvesteringerne bygge på nøgletal fra lignende projekter, fx via byggeregnskaber. 11 Teknologikatalogerne findes her: Brug af teknologikatalogerne beskrives mere detaljeret i de følgende bokse. Side 14/28
16 Er intet af ovenstående muligt, kan investeringerne beregnes med udgangspunkt i teknologikatalogernes investeringsoverslag. Brug af teknologikataloget til estimering af investeringsomkostninger Teknologikatalogerne udgives af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet, og de indeholder oplysninger om teknik, økonomi og miljø for en række energitekniske anlæg. Katalogerne udgives på engelsk og opdateres løbende. I kataloget gives en række tekniske og økonomiske informationer om de forskellige energi- og/eller varmeproducerende teknologier. Eksempel på beregning af investeringsomkostninger: For at beregne investeringsprisen på en 4 MW stor elektrisk varmepumpe (fjernvarme) findes de tekniske og økonomiske oplysninger i teknologikataloget Technology Data for Energy Plants for Electricity and District heating generation. Investeringsomkostningerne oplyses at være 0,7 mio. Euro pr MW produceret varme i Derudover angives et usikkerhedsspænd på mellem 0,5 og 1 mio. Euro. Det antages, at der skal regnes i 2018-priser. Investeringsprisen for varmepumpen beregnes således: 2015-pris: 4 MW * Euro*7,45 kr./euro 12 = kr. Usikkerhedsspændet på investeringen er på 14,9 mio. kr. til 29,8 mio. kr. For at omregne til 2018-priser benyttes BVT deflatoren, som angiver prisudviklingen og findes i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger: Pris i 2018-kr: 20,86 mio. kr./0,973*1,02 = 21,80 mio. kr. I den samfundsøkonomiske beregning multipliceres investeringsomkostningerne med nettoafgiftsfaktoren. Investeringer og reinvesteringer, der ligger ud over undersøgelsesperiodens år 1, skal regnes i faste priser. I eksemplet herover skal alle investeringer og driftsomkostninger, uanset hvornår de falder, regnes i 2018-priser. Hvis et konkret projekt forudsætter ekstra investeringer i nettilslutning, netforstærkninger eller andre udvidelser af netkapaciteten, skal disse omkostninger indregnes. Det er nødvendigt at kende investeringens levetid for udelukkende at indregne den del af investeringen, der vedrører undersøgelsesperioden. Det anbefales, at der udregnes en årlig ydelse (annuitet) fordelt over hele investeringens levetid, hvor annuiteten alene inkluderes for undersøgelsesperioden. Alternativt indsættes investeringsomkostningerne i investeringsåret, og der indsættes en scrap-værdi i slutningen af perioden baseret på de annuiserede investeringsomkostninger i den del af investeringens levetid, der går udover undersøgelsesperioden. Ved reinvesteringer eller genanskaffelser beregnes en annuitet af investeringen fra det år, hvor investeringen finder sted og indtil undersøgelsesperiodens ophør. Alternativt kan reinvesteringen indsættes det pågældende år, og der indsættes en scrap-værdi i slutningen af perioden som beskrevet ovenfor. 12 Den aktuel DKK/EUR kurs anvendes. Side 15/28
17 Beregning af annuitet Den årlige annuitet af investeringsomkostningerne medregnes som en omkostning i de samfundsøkonomiske beregninger. Når r betegner renten, G investeringsbeløbet og n er levetiden for investeringen i antal år, beregnes den årlige ydelse, Y, ved følgende formel: YY = rr GG 1 (1 + rr) nn I Excel beregnes den årlige ydelse ved hjælp af formlen YDELSE (rente, levetid, investering). Scrap-værdien bør baseres på annuiteten for at få sammenlignelige resultater. Scrap-værdien beregnes som nutidsværdien af de årlige annuiserede omkostninger for den levetid, der ligger over undersøgelsesperioden. Hvis f.eks. undersøgelsesperioden er 20 år, mens levetiden for investeringen er 28 år, udgør scrap-værdien den tilbagediskonterede værdi af de sidste 8 års annuiserede investeringsomkostninger. Levetiden for investeringer kan variere for forskellige anlæg/investeringer i samme projekt. Fx kan der regnes med en længere levetid for ledningsnet sammenlignet med kedler. Antagelser om levetid i de forskellige alternativer skal fremgå tydeligt af projektforslaget Drift- og vedligeholdsomkostninger Omkostninger til fremtidig drift og vedligehold kan være svære at forudse og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Der bør som udgangspunkt anvendes konkrete vurderinger på projektets forventede omkostninger til drift og vedligehold, hvis disse kan dokumenteres. Dette kan for eksempel baseres på konkrete, bindende tilbud eller relevante sammenlignelige tilbud. Såfremt der ikke kan findes sådanne konkrete tilbud, kan nøgletal fra andre sammenlignelige projekter anvendes. Alternativt bruges de estimater på drift- og vedligeholdsomkostninger, som findes i teknologikataloget. De gennemsnitlige årlige drift- og vedligeholdelsesomkostninger inkluderes i de økonomiske beregninger. Brug af Teknologikataloget til estimering af drift og vedligeholdelsesomkostninger Ligesom for investeringsomkostninger oplyses erfaringstal for drift og vedligehold (D&V) i teknologikataloget. Side 16/28
18 For at beregne de årlige D&V omkostninger til en 4 MW stor elektrisk varmepumpe (lufttemperatur) findes de økonomiske oplysninger i kataloget Technology Data for Energy Plants for Electricity and District heating generation. D&V omkostningerne er opdelt i faste og variable omkostninger. De faste omkostninger er opgjort til EUR/MW varme/år i 2015, mens de variable omkostninger er opgjort til 3,3 EUR/MWh/varme. Ligesom for investeringsomkostningerne omregnes omkostningerne til 2018-kr. ved at omregne EUR til kr. ved den aktuelle kurs, og herefter omregnes der til 2018-priser ved BVT deflatoren. I den samfundsøkonomiske beregning tillægges nettoafgiftsfaktoren Brændelspriser Den forventede udvikling i brændselspriser har typisk afgørende indflydelse på et projekts samfundsøkonomiske rentabilitet. Til brug i de samfundsøkonomiske beregninger bør retningslinjerne ang. brændselspriserne i Energistyrelsens seneste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger følges. Forudsætningerne opdateres løbende. De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger findes på Energistyrelsens hjemmeside. I Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger opgøres brændselspriserne i kr./gj, og priserne dækker de forventede importpriser tillagt omkostninger til transport, lager og avancer. Ved aflæsning af beregningsforudsætningerne skal det rigtige aftagerniveau anvendes (fx an kraftværk, an værk eller an forbruger), og det skal fremgå direkte af beregningerne, hvilke priser der er brugt. For at beregne de årlige omkostninger til brændsler, multipliceres brændselspriserne med det forventede forbrug af brændslet Elpriser Den forventede, fremtidige elpris findes i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. For el, der anvendes hos virksomheder eller forbrugere, anvendes hhv. elpris an virksomhed eller an forbruger. Produceret el prissættes ved spotprisen, som er fremskrevet i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Anvendes eller sælges el på særlige tidspunkter, når elprisen er særlig høj eller lav, kan der anvendes en elpris, der relaterer sig til den konkrete situation. Dette er nærmere forklaret i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Her er der også konkrete anvisninger til prissætning af el i disse situationer Prissætning af luftemissioner I de samfundsøkonomiske beregninger prissættes udledningen af forurenende stoffer til luften. Mængden af luftemissioner beregnes med udgangspunkt i brændselsforbruget samt emissionskoefficienterne, der angiver udledningen af et givet stof pr. indfyret brændselsmængde. For eksisterende anlæg findes emissionskoefficienter for typiske kombinationer af brændsler og teknologier i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger jf. afsnit 2.9. For nye anlæg anvendes som udgangspunkt emissionskoefficienterne, der er oplyst i Energistyrelsens teknologikatalog. Luftemissionernes skadelige virkning værdisættes med enhedspriser fra Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Side 17/28
19 Enhedspriser for NO x, SO 2 og PM 2.5 er afhængig af, hvilken type anlæg der er tale om fx skelnes mellem større forbrændingsanlæg og forbrændingsanlæg i husholdninger. Prissætning af CO 2 afhænger af om udledningen foregår inden for den kvotebelagte sektor eller uden for den kvotebelagte sektor. Udledning af CO 2 inden for den kvotebelagte sektor prissættes med den forventede kvotepris, som er angivet i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. CO 2 -kvoteordningen Formålet med EU's CO 2 -kvoteordning er at begrænse udledningen af drivhusgassen CO 2. Kvoteordningen skal facilitere, at begrænsningen sker så billigt som muligt og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder, der deltager. Kvoteordningen er et vigtigt fælles middel for at indfri EU s forpligtelse i forhold til de internationale klimamål. Ordningen er nu i 3. periode ( ). Følgende anlæg er bl.a. omfattet af CO 2 -kvoteordningen: Forbrænding af fossile brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW inklusive el- og varmeproducerende p-enheder på mere end 20 MW indfyret effekt. For mere information: CO 2 -udledninger uden for den kvotebelagte sektor prissættes med de forventede reduktionsomkostninger til at nå målsætningen uden for den kvotebelagte sektor. Det beskrives i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, hvordan CO 2 -udledning uden for den kvotebelagte sektor prissættes. Da elproduktion er underlagt CO 2 -kvoteordningen, er CO 2 -udledningen forbundet med elproduktion prissat og indregnet i elprisen, og den skal derfor ikke indregnes særskilt Afgifter Brændsler og elektricitet er belagt med afgifter. Afgifter indgår ikke i den samfundsøkonomiske analyse, men forvridningstabet forbundet med et ændret afgiftsprovenu indregnes i beregningen (se afsnit 3.1.5). På tidspunktet for vejledningens udarbejdelse var brændslerne belagt med afgifter som beskrevet herunder: Olieprodukter, kulprodukter og gas er belagt med en energiafgift og CO 2- afgift. Kul, olie, træflis, halm, naturgas og biogas er belagt med NO x -afgift. Naturgas og biogas er belagt med metanafgift. Alle brændsler er belagt med svovlafgift afhængig af den konkrete udledning. Der betales elafgift (rumvarmeafgift) for el anvendt til opvarmning. Der betales afgift af overskudsvarme. Afgiftssatser reguleres årligt. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at de aktuelle satser anvendes fx via Skatteministeriets hjemmeside Energi-, og CO 2 -afgiften for kraftvarme betales kun for den del af brændselsforbruget, som går til varmeproduktion. Den afgiftsbelagte andel beregnes normalt ved henholdsvis E- eller V-formlen. For ren varmeproduktion er hele brændselsforbruget afgiftsbelagt. Side 18/28
20 Afgifterne for eksisterende anlæg beregnes efter den metode, som anlæggene anvender i praksis. For projekterede anlæg anvendes den metode, som giver den laveste afgiftsbelægning. Fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker Da der kun betales afgift på brændsler til brug for varmeproduktion (el er afgiftsbelagt på forbrugssiden), er det for kraftvarmeværker nødvendigt at beregne hvor stor en del af brændslet, der bruges til henholdsvis el- og varmeproduktion. For at beregne hvor stor en del af brændslet, der går til varmeproduktion (og deraf er afgiftsbelagt), kan der normalt vælges mellem to beregningsmetoder, V-formlen eller E-formlen. V-formlen (1,20) Ved brug af V-formlen tages der udgangspunkt i den producerede varmemængde. Andelen af brændslet brugt til varmeproduktion estimeres ved at dividere den samlede varmeproduktion med 1,20. Andelen af brændslet, som anvendes til elproduktion, er derved det samlede brændselsforbrug fratrukket brændselsforbruget til varmeproduktion. Den estimerede andel af brændsel anvendt til elproduktion må dog ikke overstige den samlede elproduktion delt med 0,35. E-formlen (0,67) Ved brug af E-formlen tages der udgangspunkt i elproduktionen. Andelen af brændslet brugt til elproduktion estimeres ved at dividere den samlede elproduktion med 0,67. Andelen af brændslet brugt til varmeproduktion er da det samlede brændselsforbrug fratrukket brændselsforbruget til el-produktion. Dog kan andelen af brændsel anvendt til elproduktion maksimalt være lig den samlede elproduktion delt med 0,35. For regneeksempler på V-formlen og E-formlen se: Anvendes en anden afregningsmetode i praksis, lægges denne til grund i beregningerne. NO x -afgiften er en udledningsafgift, der betales i forhold til konkrete målinger af NO x -udledninger, eller baseret på en standard-afgift baseret på mængden af brændselsinput. SO x -afgiften er en brændselsafgift og bestemmes ud fra standard-afgifter for den anvendte mængde brændsel. Metanafgiften betales for anvendelse af naturgas og biogas til kraftvarme. Metanafgiften betales derfor ikke af naturgas til kedel. El anvendt til varmepumpe eller anden opvarmning pålægges en særlig elafgift, der er reduceret i forhold til andet elforbrug. Overskudsvarmeafgift udgør ved salg af overskudsvarme en fastsat andel af vederlaget Tilskud Der kan opnås forskellige typer af tilskud; både anlægstilskud og tilskud produktion af fx el og biogas. De aktuelle tilskudsmuligheder og satser kan findes på Energistyrelsens og Energinets hjemmesider. Side 19/28
21 Ligesom for afgifter er det forvridningstabet af tilskuddene, der indgår i det samfundsøkonomiske resultat. Da analysen har en national afgrænsning behandles udenlandske tilskud fx EU- tilskud som en indtægt i analysen og indgår ikke i beregningen af forvridningstab Energibesparelser Opfyldelse af nationale mål 13 bør ske til laveste samfundsøkonomiske omkostninger. Hvis et projekt derfor medvirker til opfyldelse af målet, bør dette medtages som en gevinst, da det sparer samfundet for omkostninger for at opnå målet på anden vis. Energiselskabernes energispareindsats er baseret på et mål om energibesparelser, som nationalt er fastlagt i energiaftalen fra 2012 og efterfølgende justeret i PSO-aftalen fra Med indsatsen opfylder Danmark EU-forpligtelsen om årlige besparelser. Indsatsen bør derfor ideelt set afspejles i samfundsøkonomiske analyser gennem de marginale omkostninger for at opnå målet. Der offentliggøres oplysninger om de enkelte selskabers gennemsnitlige omkostninger per sparet kwh, men de marginale omkostninger ved energiselskabernes energispareindsats er ikke kendte. Energiselskaber kan optjene energibesparelser ved at udføre tiltag, der er med til at opnå målet. Energibesparelser kan handles indbyrdes mellem energiselskaber for at opnå en mere omkostningseffektiv opnåelse af målet. Gennemsnitsomkostningen for en opnået energibespare (én kwh) er derfor en proxy for de marginale omkostninger ved at opnå målet for Energiselskabernes energispareindsats og kan derfor bruges for at værdisætte energibesparelser ifm. Energiselskabernes energispareindsats. Såfremt projektet (og alternativerne) kan tilskrives energiselskabernes energispareindsats, og derved modtage tilskud til gennemførslen, skal værdien af energibesparelsen indregnes i den samfundsøkonomiske beregning. Værdien opgøres ud fra de gennemsnitlige omkostninger til energibesparelser. For en række mindre energispareaktiviteter, primært i boliger under 200 m2, indeholder Standardværdikataloget [1] værdier, som skal anvendes til at opgøre effekten af disse aktiviteter. For øvrige aktiviteter opgøres besparelsen som forskellen mellem energiforbruget før og efter projektets implementering og energibesparelsen prissættes. 13 Nationale mål er mål der er fastlagt i lovgivning eller i bindende politiske aftaler. [1] Se svk.teknologisk.dk Side 20/28
22 4. Udarbejdelse af samfundsøkonomisk analyse 4.1 Beregning af nutidsværdi Økonomien i forskellige alternativer sammenlignes ved brug af nutidsværdien. Nutidsværdien beregnes ved at diskontere omkostninger og indtægter i undersøgelsesperioden med kalkulationsrenten Beregning af nutidsværdi Når r betegner kalkulationsrenten og T projektets levetid, kan projektets nettonutidsværdi, NV, beregnes ved følgende formel: TT NNNN tt=0 = BB tt CC tt (1 + rr) tt tt=1 Hvor B t beskriver tiltagets prissatte fordele/indtægter og C t beskriver tiltagets prissatte ulemper/omkostninger i perioden t. Sumtegnet angiver, at der sker en summering af de tilbagediskonterede fordele og omkostninger over undersøgelsesperioden. Med denne formel tilbagediskonteres alle størrelser til basisåret, år 0, som ligger lige før år 1. I Excel beregnes nutidsværdien af værdier over en periode ved hjælp af formlen NUTIDSVÆR- DI (rente, værdier). Renten, der benyttes, er kalkulationsrenten, som er beskrevet nedenfor. Værdier udgør talrækken af de årlige gevinster/tab fra hele undersøgelsesperioden, som skal tilbagekonteres. 4.2 Beregning af den balancerede samfundsøkonomiske varmepris Beregning af nutidsværdien af det samlede projekt kan suppleres med en beregning af den balancerede varmepris. Den balancerede samfundsøkonomiske varmepris er nutidsværdien af varmeprisen ab værk (før der regnes med nettab). Prisen angiver, hvad prisen pr GJ varme produceret vil være, hvis nutidsværdien af projektet skal være lig nul. Dette svarer til, at varmeprisen bestemmes af omkostningerne, og at forsyningen givet hvile-i-sig-selv-princippet sætter varmeprisen efter omkostningerne til at producere den. Den balancerede samfundsøkonomiske varmepris beregnes som projektets nutidsværdi delt med nutidsværdien af den producerede varmemængde og angives i kr./gj. Side 21/28
23 Beregning af balanceret samfundsøkonomisk varmepris Det antages, at et projekt producerer GJ varme årligt, og at den samfundsøkonomiske nutidsværdi af projektet er -35 millioner kr. over en undersøgelsesperiode på 20 år. Den balancerede samfundsøkonomiske varmepris opgøres i kr./gj eller kr./mwh, hvor både tæller og nævner er tilbagediskonteret med samme kalkulationsrente. For at beregne den balancerede samfundsøkonomiske varmepris skal nutidsværdien af den producerede varme derfor beregnes. Ved GJ årligt, en undersøgelsesperiode på 20 år og en diskonteringsrente på 4 % beregnes nutidsværdien af varmeproduktionen til GJ. Den balancerede samfundsøkonomiske varmpris vil i dette tilfælde være: 35 mio. kr. / GJ = 85,8 kr./gj = 309 kr./mwh. 4.3 Sammenligning af alternativer Efter beregning af den balancerede varmepris eller nettonutidsværdien for alle de analyserede alternativer, kan alternativerne sammenlignes, og det samfundsøkonomisk mest rentable alternativ identificeres. Side 22/28
24 5. Vurdering af projektets risici For at vurdere robustheden af det samfundsøkonomiske resultat er det nødvendigt at kende usikkerheder og risici forbundet med de forudsætninger, der er anvendt i beregningerne. Formålet er at forbedre grundlaget for beslutningstagere, således at det fremgår af projektforslaget, om det opnåede samfundsøkonomiske resultat er overbevisende eller i betydelig grad afhænger af mindre variationer i de valgte forudsætninger. Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger afhænger af en række parametre, som påvirker de undersøgte projekt-alternativer forskelligt, herunder: Investeringsomkostninger Fremskrivningen af el- og brændselspriser Fremskrivningen af CO 2 -kvoteprisen Diskonteringsrenten Levetid for investeringerne Værdisætning af miljøeffekter, herunder prissætning af CO 2 uden for kvotesektoren Resultaterne af de samfundsøkonomiske analyser repræsenterer projektets forventede samfundsøkonomiske pris beregnet ud fra de bedst mulige skøn over input- og outputmængder, priser på input, samt den forventede fremtidige udvikling i disse. Parametrene er dels behæftet med varierende grader af usikkerhed, og samtidig er det forskelligt, hvor følsomt et resultat er over for ændringer i de forskellige parametre. 5.1 Vurdering af risici For hvert af de undersøgte alternativer bør der udarbejdes en risikovurdering af de centrale parametre. Det angives fx i procent hvor usikre investeringsomkostningerne er. Hvor der ved en afprøvet teknologi og et bindende tilbud må anses at være en relativt lille risiko (fx +/- 10 %), vil der for nye og relativt uprøvede teknologier være en større risiko (fx +/- 40 %). I mange tilfælde vil usikkerhederne på den samme parameter være forskellige for de undersøgte alternativer fx kan usikkerheden for investerings- og brændselsomkostninger være større ved et alternativ sammenlignet med et andet. Størrelsen på usikkerheden af diskonteringsrenten og værdisætningen af miljøeffekter vil være den samme for alle undersøgte alternativer, men usikkerheden kan påvirke resultaterne forskelligt mellem de forskellige alternativer. Udover de parametre, som indgår i alle projekt-alternativer, kan der være forudsætninger, der kun påvirker enkelte projekt-alternativer. Disse kan fx være: Energianlægs energieffektivitet (fx COP på varmepumper) Antagelse om tilslutningstakt ved udbygning af kollektiv varmeforsyning Side 23
25 5.2 Beregning af følsomheder for hvert projekt-alternativ For hvert projekt-alternativ bør projektforslaget indeholde: En genberegning af det samfundsøkonomiske resultat, hvor de enkelte parametre ændres med den vurderede risiko (i både positiv og negativ retning). En genberegning af det samfundsøkonomiske resultat, hvis der er sammenfald mellem de vurderede risici. 5.3 Genberegning af projektfordel For de udførte følsomhedsanalyser genberegnes forskellen i den samfundsøkonomiske omkostning mellem det foreslåede projekt og de øvrige undersøgte alternativer. Side 24
26 6. Præsentation af resultater Projektforslaget skal i henhold til projektbekendtgørelsen oplyse om projektets: Bruger- og selskabsøkonomiske konsekvenser Energi- og miljømæssige vurderinger Samfundsøkonomisk analyse af alternativer 14 I de følgende afsnit illustreres, hvordan resultaterne kan præsenteres, således at ovenstående er opfyldt. 6.1 Krav til dokumentation De samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske beregninger skal vedlægges til projektforslaget som bilag. Det skal være muligt at se alle forudsætninger for beregningerne og på baggrund heraf være muligt at genskabe beregningerne. 6.2 Figurer og tabeller Analysernes resultater skal præsenteres så overskueligt som muligt i projektforslaget. De relevante parametre for det specifikke forslag bør altid inddrages. Nedenfor er vist nogle eksempler på, hvordan det kunne gøres Energi- og miljømæssige vurderinger Det skal af projektforslaget fremgå hvilke ændringer i miljøudledninger, som projektet forventes at medføre fx som illustreret i Tabel 3. Tabel 3: Eksempel på præsentation af energi og miljøemissioner (årlige værdier og summer) Varmeproduktion Brændselsforbrug Brændsel 1 Brændsel 2 Reference (nuværende situation) Alternativ 1 Alternativ 2 CO2-emissioner SO2-emissioner NOX-emissioner PM2.5-emissioner CH4 emissioner N2O emissioner Selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske resultater De overordnede selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske konsekvenser illustreres. 14 Projektbekendtgørelsen, afsnit 4, 23, stk. 1, 8), 9) og 10) Side 25
27 Tabel 4: Eksempel på opgørelse af selskabsøkonomiske omkostninger opgjort i nutidsværdi over levetidsperioden. Reference Alternativ 1 Alternativ 2 (nuværende situation) Kapitalomkostninger Brændselsomkostninger Afgifter, kvoter og tilskud Drift og vedligehold Elsalg I alt Samfundsøkonomiske analyser Resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse præsenteres, så de forskellige alternativer let kan sammenlignes fx som i Tabel 5. Tabel 5: Eksempel på opgørelse af samfundsøkonomiske omkostninger opgjort i nutidsværdi over levetidsperioden. Reference Alternativ 1 Alternativ 2 (nuværende situation) Kapitalomkostninger Brændselsomkostninger Miljøomkostninger CO2-omkostninger Drift og vedligehold Elsalg Forvridningstab I alt Udover tabeller, der viser resultaterne, anbefales det, at resultaterne præsenteres grafisk fx som i eksemplerne herunder. Figur 6.1: Eksempel på præsentation af de forskellige omkostningselementer i referencescenariet samt fire alternativer Side 26
28 Figur 6.2: Eksempel på præsentation af den balancerede varmepris i referencescenariet samt fire alternativer Figur 6.3: Eksempel på præsentation af følsomhedsanalyser i referencescenariet samt fire alternativer Øvrige forhold Såfremt der findes samfundsmæssige forhold som ikke er prissat i beregningerne, skal disse fremhæves særskilt fx æstetiske forhold. Side 27
Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning januar 2019
Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning januar 2019 Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning for varmeprojekter omfattet af brugerøkonomikravet Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereOpdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden
Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 4 Mobil +45 27584916 sss@planenergi.dk Kvalitetssikret
Læs mereSTØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.
Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG
Læs mereBilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé
Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereProjektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune
Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mere2 Supplerende forudsætninger
MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereSammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger
SKANDERBORG-HØRNING FJERNVARME A.M.B.A Fjernvarmeforsyning af Blegind, Nørregårds Allé og nye boligområder i Hørning ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereProjekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde
Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet
Læs mereTillæg til Varmeplan TVIS
Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG
Læs mereProjektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning
TEKNIK OG MILJØ EnergiMidt A/S Industrivej Nord 9B 7400 Herning Att.: Sigurd Asser Jensen Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8037 miksr@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer:
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereProjekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 # Næstved Varmeværk
Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov www.aaenas.dk NOTAT Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 Til: #120.01 Næstved Varmeværk Fra: AAEN Vedrørende: Samfundsøkonomisk
Læs mereFjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige
Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereSamfundsøkonomiske forudsætninger
1 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG 22. november 2018 I det følgende opstilles samfunds- og selskabsøkonomiske forudsætninger for fjernvarmeselskabernes udarbejdelse og kommunernes
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs merePræstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag
Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus
Læs mereFjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1
Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereBÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
Læs mereHøring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918)
Sendt pr. e-mail: pju@nyborg.dk Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att.: Per Jürgensen 25. maj 2013 Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev
Læs mereFlisfyret varmeværk i Grenaa
Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.
Læs merePROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S
Dato: 11.02.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010771 Udarbejdet af: JEHU PROJEKTFORSLAG Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund...
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereEtablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg
JUNI 2015 GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A. Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000
Læs mereINDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser
INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces
Læs mereNaturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200
Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt
Læs mereProjektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel
Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning
Læs mereFJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ
Til Fjernvarme Fyn A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni 2014 FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ PROJEKTFORSLAG UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ
Læs mereOVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM
OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereNOTAT. 1 Svar på forespørgsel om yderligere oplysninger vedrørende etablering af varmepumpeanlæg.
NOTAT Projektnavn Varmepumpe Projektnr. 1100036110 Kunde Tommerup St. Varmeforsyning Version 3 Til Assens kommune Fra Benjamin Kjelkvist Larsen Kopi til Peter Axel Nielsen, Tommerup St. Varmeforsyning
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mereUDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN
JANUAR 2014 FREDERIKSHAVN FORSYNING A/S UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mere1 Indledning. 2 HMN GasNets høringssvar. Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen. 17. september 2018
Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen Niels From Nordjylland Tel. +45 9682 0404 Mobil +45 2064 6084 nf@planenergi.dk 17. september 2018 Vedrørende: Kommentarer til høringssvar 1 Indledning
Læs mereHøringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning
Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Team Miljø Att: Karl Erik Pedersen Dansk Gas Distribution www.danskgasdistribution.dk CVR-nr. 27 21 04 06 Høringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning Dansk Gas
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereSamfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereBornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.
Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-
Læs mereFarum Fjernvarme fremsendte den 7. august 2017 bemærkninger hertil.
Farum Fjernvarme Stavnsholtsvej 33 3520 Farum Allerød Kommune Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Farum Fjernvarme fremsendte den 16. juni 2017
Læs mereAfregning for individuelle solcelleanlæg
Afregning for individuelle solcelleanlæg Solceller kan blive en god forretning igen for husholdninger Den høje elafgift gør solceller til en god forretning. Det var tilfældet i 2012, da husholdningerne
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereFjernvarmeforsyning af boliger ved Krybilyparken,
Fjernvarmeforsyning af boliger ved Krybilyparken, Brylle Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 08-06-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereDistributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.
PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk
Læs mereViborg Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011
Viborg Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011 2 Bilagsliste... 3 3 4 3.1 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 Indledning...
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereForsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.
Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mereHejnsvig Varmeværk A.m.b.A
Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Læs mereHøje Taastrup Fjernvarme RAMBØLL. Plan. Nettab Max udbygning. HTF Projektforslag for fjernvarme til Rockwool xlsx Page :10
Varmebehov Prognose for varmebehovets udvikling i pct. Potentielle nye kunders varmebehovsudvikling % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% MWh 1 Rockwool blokvarmecentral 1.950 MWh 1.950 1.950
Læs mereRinge Fjernvarmeselskab
Ringe Fjernvarmeselskab Projektforslag for konvertering af Bygmestervej 11. oktober 2016 Revideret: 30.. november 2016 Revideret: 2. februar 2017 Revideret: 9. 9 november 2017 Projektansvarlig Ringe Fjernvarmeselskab
Læs mereProjektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.
Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000
Læs mereFjernvarmeforsyning af nyt OUH
Fjernvarmeforsyning af nyt OUH Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 01-07-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfatning... 4 3. Projektorganisation... 6 4. Forhold til kommunal
Læs merePUBLISERET - Projektforslag Fjernvarmeforsyning til nyt boligom docx
Projektforslag Titel Fjernvarmeforsyning til ny boligbebyggelse Omfang Anlæg af hoved- og stikledning tilsluttet bestående fjernvarmesystem Dato 2019-06-26 Projektlokalitet/område Lokalplan 1207 (del)
Læs mereENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012
ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet
Læs mereSusanne Skårup, Skanderborg Kommune
Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat
Læs mereTillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk
Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade
Læs mereBemærkninger til høringssvar fra HMN GasNet af 7. maj 2019
Bemærkninger til høringssvar fra HMN GasNet af 7. maj 2019 Skørping, den 14. juni 2019 Anders M. Odgaard Nordjylland M: +45 2094 3525 T: +45 9682 0400 E: amo@planenergi.dk Niels From Nordjylland M: +45
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereGram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:
Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg
Læs mere1 Option: Etablering af m 2 solvarmeanlæg
13. februar 2019 Notat Odsherred Forsyning Varmeforsyning af Vig Option med etablering af solvarme Projekt nr.: 10401024 Dokument nr.: 1231301303 Version 2 Revision Udarbejdet af SAP Kontrolleret af JNIE,
Læs mereEtablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk
MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse
Læs mereSamfundsøkonomiske beregninger for et nyt træpillefyret anlæg
Samfundsøkonomiske beregninger for et nyt træpillefyret anlæg Juni 2010 Samfundsøkonomiske beregninger for et nyt træpillefyret anlæg Juni 2010 Dokument nr. P-59697-A Revision nr. 0 Udgivelsesdato Juni
Læs mereI/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme
I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag
Læs mereDe nye priser for et 10 kw- anlæg fremskrives fra 2015 til 2017 niveau jf. Energistyrelsens fremskrivninger.
Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att.: Mikael Jensen Tillæg til det fremsendte projektforslag for projektforslag for "Fjernvarmeforsyning af parcelhusområde ved Anlægsvej i Suldrup". Rebild Kommune
Læs mereGl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.
Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereBilag 1 indeholder forudsætninger anvendt i den alternative samfundsøkonomiske beregning.
Odense Kommune Industri og Klima Nørregade 36 5000 Odense C Att. Christoffer Kirk Strandgaard ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering
Læs mereFjernvarmeprojekt for mindre områder i Gentofte og Jægersborg
GENTOFTE KOMMUNE Fjernvarmeprojekt for mindre områder i Gentofte og Jægersborg Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven Varmeforsyningsloven Udgivelsesdato Projekt Udarbejdet Kontrolleret : :
Læs mereNotat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter for Bred
Notat Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen 14. februar 2017 Sags id: 16/3198 Afgørelse af punkter for Bred Administrationen har vurderet projektforslaget Fjernvarmeforsyning af Bred (herefter projektforslaget),
Læs merePRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.
PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse
Læs mereFjernvarmeforsyning af boligområde ved Ferritslev, Johannevej
Fjernvarmeforsyning af boligområde ved Ferritslev, Johannevej Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 13-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereRinge Fjernvarmeselskab
Ringe Fjernvarmeselskab Projektforslag for konvertering af Bygmestervej 11. oktober 2016 Revideret: 30. november 2016 Revideret: 2. februar 2017 Projektansvarlig Ringe Fjernvarmeselskab er ansvarlig for
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereNye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning
Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereNotat vedrørende strategiplan
Dato: 22.03.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010896 Udarbejdet af: JEHU Notat vedrørende strategiplan Bæredygtig energi i Egedal Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Ansvarlig for notatet... 4 3
Læs mereProjektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502
Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde
Læs mereOutrup Varmeværk. Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg. August 2018
Side 1 af 8. Outrup Varmeværk Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg August 2018 Formål. På vegne af bygherren, Outrup Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag for etablering
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereMACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15
Læs mereFaxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)
MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning
Læs mereaf Svendborg Kraftvarmeværk A/S. VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT KUM JARU/THE KUM
SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK A/S SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER SKROTNING AF SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereVurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad
MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)
Læs mereRy Varmeværk. Projektforslag for nedlæggelse af solvarmeanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen
Ry Varmeværk for nedlæggelse af solvarmeanlæg iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 9. maj 2018 Projektansvarlig Ry Varmeværk er ansvarlig for projektet. Ry Varmeværk Driftsleder Flemming
Læs mere