Lønstatistik - Rapport

Transkript

1 BUPL Lønstatistik - Rapport Statistik over pædagogernes løn, august Ida Hammerberg Nielsen

2 Indhold 1 Indledning Opsummering Læsevejledning Lønniveau Lønniveau fordelt på stillingsgrupper Lønniveau omsat til løntrin Løndele: grundløn og tillæg Lønspredning fordelt på stillingsgrupper Lønudvikling Centralt aftalte og faktiske lønstigninger Lønudvikling august august 2014 fordelt på stillingsgrupper Lønudvikling for BUPL siden Indekseret lønudvikling januar 2005 til august BUPL sammenlignet med andre overenskomstgrupper Regioner og kommuner: Lønniveau og udvikling Løn og køn Løn og køn: Lønniveau og -udvikling august august Løn og køn: Spredning Løn og køn: Udvikling og ligeløn Løn, alder og anciennitet Løndele og alder Anciennitet Stillingsstruktur og beskæftigelsesgrad Stillingsgrupper Kønsfordelt stillingsstruktur Aldersfordelt stillingsstruktur Geografisk fordelt stillingsstruktur Beskæftigelsesgrad Datagrundlag, begreber m.v Datagrundlag Afgrænsning Lønbegreber, stillingskategorier m.v Middelværdi Lønspredning Korrektioner

3 1 Indledning Med lønstatistikken 2014 har BUPL for 18. gang udarbejdet en rapport over lønstatistik. Rapporten søger at give et billede af pædagoger på det offentlige områdes lønforhold og lønudvikling frem til august Ligesom de sidste års rapporter indgår lederne ikke i de overordnede statistikker. Rapporten er udarbejdet på baggrund af data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL. 1.1 Opsummering Blandt de forhold, som BUPL s lønstatistik 2014 belyser, skal følgende punkter fremhæves: Lønstatistikken 2014 omfatter fuldtidsstillinger, svarende til beskæftigede personer. Derudover omfatter lønstatistikken ledere, hvilket for 2014 omfatter fuldtidsstillinger, svarende til beskæftigede personer og omfatter ledere fra BUPL, SL og FOA. Pædagogerne har i perioden august august 2014 haft en positiv reallønsudvikling. Den gennemsnitlige løn for alle stillingsgrupper på pædagogoverenskomsten er samlet steget med 0,9 pct. i perioden august august Souschefer/afdelingsledere har opnået de største lønstigninger (1,28 pct.). Den typiske pædagog har en nettoløn svarende til løntrin 36, mens den typiske souschef/afdelingsleder ligger på løntrin 42. Den typiske leder ligger på løntrin 48. De kvindelige ansatte på pædagogoverenskomsten har et lønniveau der gennemsnitligt er 0,57 pct. højere end de mandlige ansatte. Anciennitet er den faktor, der har mest betydning for pædagogernes løn. Kvinderne er overrepræsenterede i alle stillingskategorier undtagen i stillingskategorierne 'ikke-uddannede' og souschefer/afdelingsledere. Det hænger sammen med, at der er ansat 83 pct. kvinder og 17 pct. mænd. 2

4 1.2 Læsevejledning I denne rapport henvises til en række tabeller. Disse tabeller er vedlagt som bilag, således, at man kan orientere sig i det datamateriale, som har dannet grundlag for rapporten. Rapporten indeholder følgende afsnit: Lønniveau: Belyser pædagogernes lønniveau august 2014 fordelt på stillingsgrupper, samt lønniveau omsat til løntrin. Endvidere gives et overblik over løndelene (centralt- og lokalt- aftalt løn) samt spredningen af lønnen. Lønudvikling: Belyser udviklingen i pædagogernes lønniveau dels i perioden august august 2014, dels i et længere perspektiv (fra 2004 til 2014). Lønudviklingen belyses samlet såvel som fordelt på stillingsgrupper. Der ses dels på udviklingen i realløn, dels på centralt- og lokalt- aftalt løn. Videre ses der på udviklingen i løn sammenholdt med den aftalte lønstigning, pristalsudviklingen og lønudvikling indenfor det kommunale område. Regional lønudvikling: Belyser geografiske differencer i lønniveau og lønudvikling - herunder på kommunalplan. Løn og køn: Belyser kønsrelaterede forskelle i lønniveau og udvikling. Herunder også forskel i lønspredning og løndele. Endvidere ses der på ligeløn I forhold til løndele, stilling, alder og anciennitet. Løn, alder og anciennitet: Belyser lønniveau og udvikling i forhold til alder og anciennitet. Herunder opgjort på løndele og stillinger. Stillingsstruktur og beskæftigelsesgrad: Belyser fordelingen af stillinger i forhold til stillingsgrupper, geografi, køn og alder. Herudover belyses pædagogernes beskæftigelsesgrad fordelt på stillingsgrupper, alder og køn. Datagrundlag, begreber m.v.: Gennemgår oprindelsen og kvaliteten af de data, BUPL s lønstatistik 2014 bygger på, og forklarer centrale begreber og afgrænsninger. Herunder betydningen af ledernes overgang til lederoverenskomst. 3

5 2 Lønniveau En gennemsnitlig nettoløn 1 for en fuldtidsansat, månedslønnet efter pædagogoverenskomsten, uanset stilling var i august 2014 på kr. jf. tabel 1a i bilaget til rapporten. Dette lønniveau varierer imidlertid i forhold til stilling ligesom løndelene kan være fordelt forskelligt - dette vil vi se nærmere på i det følgende. 2.1 Lønniveau fordelt på stillingsgrupper I august 2014 var den gennemsnitlige fuldtidsløn for en ansat som vist i tabellen nedenfor. Pædagogoverenskomsten indbefatter 'ikke-uddannede', 'pædagoger', 'souschefer/afdelingsledere' og 'støttepædagoger'. De 'ikke-uddannede' har en væsentlig lavere løn end de uddannede (de andre). 'Ledernes' og 'PFF-pædagogernes' lønniveau er sat overfor stillingerne på pædagogoverenskomsten. Lønniveau august 2014, fordelt på stillingsgrupper Gennemsnitsløn (fuldtids nettoløn) Indeks (pædagoger=100) Pædagogoverenskomst Ikke-uddannede Pædagoger Souschefer/afdelingsledere Støttepædagoger Total Lederoverenskomst Ledere PFF overenskomst PFF-pædagoger Det indekserede lønniveau for de ansatte på pædagogoverenskomsten viser, at de 'ikke-uddannedes' lønniveau lå 15 pct. lavere end 'pædagogerne', imens 'souschefer/afdelingsledere' og 'støttepædagogerne' hhv. i gennemsnit tjente 11 pct. og 7 pct. mere end 'pædagogerne'. Et lignende scenarie gør sig gældende for det indekserede lønniveau for personen i faget (ansat samme år, samme stilling), hvorfor disse tal ikke omtales nærmere her (se tabel 1b i bilag). 2.2 Lønniveau omsat til løntrin I den følgende tabel er lønniveauet for de forskellige stillingsgrupper "oversat" til løntrin i det kommunale lønsystem. Oversættelsen kan ikke blive helt præcis, da der er et spring på kr. om måneden mellem hvert løntrin i løntrinsoversigterne. Endvidere sker oversættelsen ud fra et gennemsnitligt områdetillæg, tillægget for område 2, hvilket heller ikke giver et helt præcist tal. På grund af den manglende præcision er kun de største grupper - 'pædagogerne', 'støttepædagogerne', 'souschefer/afdelingslederne' og 'lederne' - medtaget i tabellen: 1 Nettolønnen svarer til fast løn inkl. tillæg/trin, det vil sige grundlønnen samt kvalifikations- og funktionsløn, jf. afsnit

6 Lønniveau aug-14, fordelt på stillingsgrupper og oversat til løntrin Gennemsnitsløn Svarende til løntrin (ca.) Pædagoger (35,7) Støttepædagoger (39,8) Souschefer/afdelingsledere (42,2) Ledere (48,4) Pædagogernes gennemsnitsløn ligger lidt over den aftalte garantiløn efter 10 år (løntrin 35). 2.3 Løndele: grundløn og tillæg Lønniveauet afspejler ikke kun forskel i grundløn, men for visse stillingsgrupper især også forskel i størrelsen af tillæg - der er her tale om funktions-, kvalifikations- og andre tillæg (se tabel 1e i bilag). Tabellen over andelen af grundløn og tillæg af nettolønnen, viser forskellen i den overenskomstaftalte løn (grundløn) og den lokalt aftalte løn (tillæg). Løndele: grundløn og tillæg aug-14, fordelt på stillingskategorier Grundløn Funktions Tillæg Kvalifikations Tillæg Andre tillæg Tillæg i alt Netto løn Pædagogoverenskomst Ikke-uddannede 88,7% 4,8% 4,4% 2,0% 11,3% 100% Pædagoger 85,9% 3,6% 7,8% 2,8% 14,1% 100% Souschefer 82,2% 10,7% 6,5% 0,5% 17,8% 100% Støttepædagoger 80,5% 7,2% 7,1% 5,2% 19,5% 100% Lederoverenskomst Leder 87,4% 6,9% 5,4% 0,3% 12,6% 100% Det ses, at langt den største andel af nettolønnen stammer fra grundlønnen. I 'støttepædagogerne' og souschefer/afdelingsledernes samlede nettoløn udgør deres tillæg en større andel sammenlignet med de andre stillingskategorier. Grundlønnens andel af nettolønnen er størst for de 'ikke-uddannede', som dermed også oppebærer den laveste andel af deres nettoløn fra tillæg sammenlignet med de andre stillingskategorier. Det ses endvidere, at 'pædagogerne' er den eneste gruppe, hvor største delen af tillæggene stammer fra kvalifikationstillæg. Dette kan forklares med garantilønsordningen. Hvor stort et beløb tillæggene udgør i absolutte tal ses af tabellen nedenfor. Det er således fortsat 'støttepædagogerne', der oppebærer de største tillæg (5.828) kr. og de ikke-uddannede de laveste (2.676 kr.). Grundløn og tillæg aug-14, fordelt på stillingskategorier Grundløn Tillæg Ikke-uddannede Pædagog Souschef/afdelingsleder Støttepædagoger Leder

7 For den generelle udvikling i grundlønnen og tillæg se tabel 2e og 2f i bilag. Her ses det at pædagogernes tillæg er gået fra at udgøre kun 1,1 pct. af grundlønnen i 1998 til at udgøre næsten 14,2 pct. i Lønspredning fordelt på stillingsgrupper Der har på nuværende tidspunkt været fokus på pædagogernes generelle lønniveau, hvor der er blevet taget udgangspunkt i lønnens middelværdi for den pågældende stillingsgruppe. Et andet mål for lønnen er det spænd der er mellem de lavest- og højestlønnede, og følgende afsnit ser derfor nærmere på lønspredningen. Fordelingen af lønnen inden for de enkelte stillingskategorier hænger blandt andet sammen med lønsystemets områdetillæg og garantilønsmodellen, lokale løntillæg og især for ledere institutionens størrelse og arbejdets kompleksitet. Det er blandt andet disse faktorer der er bestemmende for, hvilken grundløn den enkelte indplaceres på. Lønspredningstal findes i tabel 1c i bilag. Figuren nedenfor er et udtryk for spredningen af nettolønnen. Figuren tager udgangspunkt i spredningstallene 10 pct.- og 90 pct.-fraktilerne (P10 og P90), 25 pct.- og 75 pct.-kvartilerne samt medianen. Medianen er et udtryk for det lønniveau hvor 50 pct. af de ansatte tjener mere og 50 pct. tjener mindre. Gennemsnitslønnen og medianen er derved et udtryk for to meget forskellige ting. For nærmere beskrivelse se afsnittet datagrundlag. Afstandsberegninger fortæller noget om forskelle imellem de højest- og lavestlønnede. Hvor stor afstand der er mellem lønniveauet for de højest- og lavestlønnede er afstanden imellem fraktilerne (P90/P10). Figur 1: Lønspredning august 2014, fordelt på stillingsgrupper Fra de lavestlønnede (P10) i stillingsgruppen pædagogerne til de højestlønnede (p90) er der en forskel på ca kr., hvilket er et spænd mellem kr. til kr. Medianen på kr. betyder at halvdelen af personerne i stillingskategorien pædagoger tjener mindre end dette beløb. For pædagogerne (jf. tabel 1a i bilag) er gennemsnitslønnen på kr. Det, at gennemsnitslønnen er lavere end 6

8 medianen betyder, at der er en venstreskæv lønfordeling. Derved tjener over halvdelen af pædagogerne mere end gennemsnitslønnen. Støttepædagogernes lønspredning ligner pædagogernes meget, men lønniveauet ligger dog lidt højere for støttepædagogerne. Der er et lønspænd på ca kr. fra de lavest lønnede til de højestlønnede i stillingsgruppen. Fordelingen af ikke-uddannedes løn afviger lidt fra pædagogernes. Lønforskellen er for denne stillingsgruppe på ca kr., og spænder mellem kr. og kr. om måneden. Lønfordelingen er her højreskæv, da medianen på kr. er mindre end gennemsnitslønnen på kr. Spændet fra medianen til de højest lønnede er derved større end spændet ned til de lavest lønnede, og gennemsnittet bliver derved trukket op med ca. 700 kr. Dette betyder, at over halvdelen har en løn der er lavere end gennemsnitslønnen. Det samme er stort set tilfældet med personerne i stillingskategorien Souschefer/afdelingslederne, hvor lønfordelingen er højreskæv, og lønnen spænder mellem kr. og kr. Spredningen i ledernes lønninger er noget større, hvilket dels skyldes, at lederoverenskomsten favner meget bredt, og dels at ledernes løn ikke længere opgøres på bestemte grundlønninger som tidligere. Derfor vises dennes fordeling også i en særskilt figur, hvor alle fraktiler og kvartiler er medtaget. Dette giver et bedre overblik over ledernes løn. Figur 2: Spredning i Ledernes netto månedsløn, august 2014 På overstående figur illustreres tydeligt ledernes højreskæve lønfordeling. Spredningen i ledernes lønninger går fra kr. (P10) til k kr. (P90), altså en forskel på ca kr. Afstanden fra medianen og op til de 10 pct. højest lønnede er større end afstanden fra medianen og ned til de 10 pct. lavest lønnede. Gennemsnitslønnen er på kr. er således påvirket af, at en lille andel af lederne oppebærer meget høje lønninger. Dette ses også af figuren som strækker sig over en lille andel ledere fra den øvre kvartil til P90. Flere end 50 pct. af de ansatte ledere tjener altså mindre end gennemsnitslønnen. 7

9 Jf. tabel 1a og 1c i bilaget ses, at forskellen i lønnen for hele overenskomstgruppen (ekskl. Ledere ) er på ca kr. (P90-P10). Fordelingen af lønnen for hele overenskomstgruppen minder meget om pædagogerne og støttepædagogerne lønfordeling. Sammenlignet med lønspredningen for år 2013 er der ikke sket de store ændringer. (se lønstatistikken 2013, aug. 2013) Lønspredningen for de forskellige stillinger er nedenfor oversat til løntrin i det kommunale løntrinssystem efter samme princip som i tabellen over lønniveau i afsnit 2.2. Lønspredning fordelt på stillingsgrupper, oversat til løntrin 90% 75% 50% 25% 10% Ikke-uddannede 32,6 27,7 23,2 19,0 17,2 Pædagoger 41,3 38,9 36,3 31,1 27,7 Støttepædagoger 43,5 42,1 40,2 37,7 33,3 Souschefer/afdelingsledere 46,1 43,6 41,4 39,2 37,3 Ledere 50,8 49,5 47,7 45,2 43,0 Note: Procenterne angiver fraktiler og deciler Med pædagogerne som eksempel, aflæses skemaet således: En pædagog med en løn svarende til løntrin 27,7 eller mindre hører til blandt de dårligst lønnede 10 pct. af pædagogerne. Svarer lønnen til løntrin 31,1 eller mindre, hører hun til blandt de dårligst lønnede 25 pct. En løn på løntrin 36,3 placerer hende lønmæssigt midt i gruppen af pædagoger. Hvis aflønningen svarer til løntrin 38,9 eller mere, er hun blandt de 25 pct. højest lønnede. Og en aflønning på løntrin 41,3 eller mere, placerer hende blandt de 10 pct. højest lønnede. Som nævnt i afsnit 2.2, er den aftalte garantiløn efter 10 år for en pædagog, det der svarer til løntrin 35. Dette er jf. tabellen lavere end medianen, og derved ses det at over halvdelen af pædagogerne har en løn, der er højere end den aftalte garantiløn efter 10 år. 8

10 3 Lønudvikling Lønudviklingen kan beskrives på mange måder, hvoraf nogen kan ligne hinanden, dette er blot for at give et mere fyldestgørende overblik over lønsituationen. 3.1 Centralt aftalte og faktiske lønstigninger Lønstigningerne fra august 2013 til august 2014 påvirkes først og fremmest af følgende forhold: Udmøntning af generelle lønstigninger pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 Udmøntning af lokal løndannelse Lønstigninger for perioden august 2013 til august 2014 varierer ligesom lønniveauet for stillingsgrupper. Stigninger ud over de centralt aftalte vil være udtryk for lokale lønstigninger, herunder lokal løndannelse, anciennitetsstigninger og strukturændringer. Ved sammenligningen af centralt aftalte og faktiske lønstigninger er det vigtigt at være opmærksom på, at der vil være en vis forskydning i den faktiske lønudvikling i forhold til den forventede. Dette skyldes, at en del af lønnen udmøntes via lokale aftaler, hvilket hidtil typisk først er sket på et senere tidspunkt. Centralt aftalte og faktiske lønstigninger (gennemsnitsløn) august august 2014 Centralt aftalte lønstigninger* Faktiske lønstigninger (alle ansatte) Pædagoger 0,62% 0,97% Souschefer/afdelingsledere 0,62% 1,28% Støttepædagoger 0,62% 1,07% Ikke-uddannede 0,62% 1,01% Ledere 0,62% 1,28% Note: * Centralt aftalte lønstigninger på baggrund af indeks i tabel 1l i bilag I perioden kan der måles større faktiske lønstigninger end, hvad der er aftalt for pædagogoverenskomsten. Det at 'Pædagogernes' faktiske lønstigning er større end den centralt aftalte, er et udtryk for, at der samtidig hentes lønstigninger ved de lokale forhandlinger. De øvrige stillingsgrupper under pædagogoverenskomsten har også en lokal lønstigning, der gør den faktiske stigning højere end den centralt aftalte. Souscheferne og lederne har opnået mere end en fordobling i de faktiske lønstigninger i forhold til de centralt aftalte lønstigninger. Sammenlignet med sidste år, er forskellen imellem centralt aftalt og faktisk lønstigning ikke mærkbart forskellige blandt de enkelte stillingsgrupper og ligeledes er niveauet heller ikke mærkbart anderledes. 9

11 3.2 Lønudvikling august august 2014 fordelt på stillingsgrupper Som det fremgår af tabellen nedenfor (samt tabel 1a i bilag), er stigningerne i gennemsnitslønninger for perioden august august 2014 relativt lave, med en gennemsnitsstigning for alle overenskomster på ca. 1 pct. For hele pædagogoverenskomsten (i alt) har der været en lønudvikling på 0,9 pct. Dette skyldes at gruppen stedfortrædere indgår under i alt, og denne gruppes lønudvikling trækker ned i den samlede lønudvikling for pædagogoverenskomsten. Det var souschefer/afdelingslederne indenfor pædagogoverenskomsten, der opnåede de højeste lønstigninger på 1,3 pct., og pædagogerne der opnåede de laveste på ca. 1 pct. Jf. lønstatistikken for 2013, opnåede pædagogerne endnu lavere lønstigninger (0,9 pct.) dette år. Dette kan ligeledes ses uddybet af tabel 1h i bilag og afsnit 3.3. Ledergruppen opnåede en lønstigning på 1,3 pct. og PFF erne en lønstigning på 0,4 pct., hvilket er den laveste lønstigning af dem alle. Lønudvikling august august 2014 Lønniveau 2013 Lønniveau 2014 Lønstigning (gennemsnit) (gennemsnit) Ikke-uddannede ,01% Pædagoger ,97% Souschefer/afdelingslederne ,28% Støttepædagoger ,07% Alle ,89% Ledere ,28% PFF ,39% Note: 'Alle' er inklusiv Stedfortrædere og eksklusiv 'pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område' samt 'ledere' De nævnte lønstigninger er et udtryk for den lønstigning, der har været i faget i perioden - dvs. det lønniveau, der kan måles for alle personer ansat i stillingen - således medtages også nye i faget. Det må forventes, at de nyansatte modtager et mindre tillæg end de øvrige ansatte, hvilket alt andet lige trækker ned i gruppens samlede løn. Det er derved samtidig relevant at se på lønstigningen for personen i faget, dvs. personer der er ansat begge år i den samme stilling, som alle må forventes at opnå en lønfremgang; således vil denne gruppe modtage en højere løn. Lønstigningen for personen i faget er således udtryk for den reelle lønfremgang for en ansat, imens fagets lønstigninger tegner et billede af den generelle lønsituation. Lønudvikling for faget og personen i faget aug-13 til aug-14 Alle ansatte Ansatte begge år, samme stilling og kommune Ikke-uddannede 1,01% 1,14% Pædagoger 0,97% 1,39% Souschefer/afdelingsledere 1,28% 1,17% Støttepædagoger 1,07% 1,27% Alle 0,89% 1,37% Ledere 1,28% 1,51% PFF 0,39% 1,08% Note: 'Alle' er inklusiv Stedfortrædere og eksklusiv 'pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område' samt 'ledere' 10

12 Fagets lønudvikling er for perioden august august 2014 på 0,9 pct., imens den for personen i faget, er på 1,4 pct. Tabellen ovenfor viser netop at denne tendens i store træk er gældende for alle stillingsgrupper inden for pædagogoverenskomsten, med undtagelse af souscheferne/afdelingslederne, hvor lønstigningen for faget har været højere end for personen i faget. 3.3 Lønudvikling for BUPL siden 2004 Lønudviklingen siden 2004, som omfatter overgangen til ny løndannelse for både ledergrupperne og pædagogerne inden for BUPL, er angivet i følgende tabel (se også tabel 1h i bilaget): Udvikling i lønstigninger, fordelt på stillingsgrupper Ikke-uddannede 2,5% 4,1% 2,2% 5,4% 6,6% 2,8% 0,6% 2,0% 1,5% 1,0% 32,6% 55,7% Pædagoger 1,8% 3,7% 2,3% 5,4% 6,5% 3,0% 0,5% 2,1% 0,9% 1,0% 31,0% 58,9% Souschefer/afd.ledere 2,3% 3,0% 2,4% 5,8% 6,9% 2,8% 0,4% 2,1% 1,0% 1,3% 31,8% 59,9% Støttepædagoger 2,2% 3,7% 2,5% 5,4% 6,8% 3,1% 0,6% 2,5% 0,8% 1,1% 32,3% 59,6% I alt 2,0% 3,5% 2,3% 5,3% 6,4% 2,9% 0,4% 1,9% 0,8% 0,9% 29,5% 51,1% Ledere 2,6% 3,6% 2,9% 5,7% 3,2% 1,1% 2,2% 1,1% 1,3% PFF 4,4% 3,7% 2,3% 6,3% 6,3% 2,8% 0,1% 2,2% 0,7% 0,4% 31,8% Note: Stigningerne er beregnet på baggrund af lønniveauet (gennemsnitsløn) i august måned de enkelte år. Total er eksklusiv pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område samt ledere, men inklusiv Stedfortrædere. Note: og er den relative stigning i nettoløn for perioden Udregnet på baggrund af hhv. lønniveauet for 1998 og 2004 og for Note: De gråmarkerede felter illustrerer den stillingsgruppe med den højeste lønstigning i pågældende periode. På de sidste 10 år, fra 2004 til 2014 har de ikke-uddannede opnået de største lønstigninger (32,6 pct.) på trods af, at gruppen kun to gange har opnået den største årlige lønstigning ud af alle stillingsgrupperne. På længere sigt er det souschefer/afdelingslederne der har opnået den højeste lønfremgang. Deres løn er steget med 59,9 pct. siden Lederne har over perioden fra 2004 og frem til 2014 generelt været dem, der har opnået de største lønstigninger. Dette billede har også været gældende for perioden helt tilbage til Grundet overgangen til ny lederoverenskomst i 2008, har man for ikke været i stand til at beregne lønstigningen for lederne, og af samme grund er lønnen før og efter denne periode ikke direkte sammenlignelige. Lønstigningen for ligger i den lave ende set i forhold til lønstigningerne siden I perioden fra 2004 og frem til august 2014 opnår pædagogerne aldrig de højeste lønstigninger set i forhold til de andre stillingsgrupper. 'Pædagogernes' lønudvikling på længere sigt ( ) afspejler overgangen til ny løndannelse pr. 1. april 2000, som har betydet, at lønudviklingen for gruppen blev markant forbedret i overgangssituationen. 'Pædagogernes' forholdsvis store lønstigninger i august august 2001 skyldes blandt andet omklassificeringerne og de overgangstillæg, der blev ydet. Dette har også været den eneste periode, hvor Pædagogerne oppebar den største lønstigning blandt de forskellige stillingsgrupper. 11

13 3.4 Indekseret lønudvikling januar 2005 til august 2014 Det er interessant at sammenligne lønudviklingen med udviklingen i forbrugerpriserne. Når man holder disse op mod hinanden, er det muligt at se om de gennerelle lønstigninger er fulgt med prisudviklingen, og om der derved har været en positiv reallønsudvikling. Figur 3: Indekseret løn, pædagoger, januar 2005 til august 2014 (Indeks 100=jan-05) Note: Forbrugerprisindekset 2 er omregnet fra indeks 100=2000 (gennemsnit for hele året) til indeks 100=januar 2005, hvilket betyder at indekstallene er en smule upræcise. På figur 3 ses udviklingen i både pædagogernes løn og forbrugerpriserne. Det kan ses at lønnen er steget med omkring 30 pct. siden januar 2005, mens forbrugerpriserne kun er steget med 20 pct. i perioden. Figuren er lavet over pædagogernes indekserede lønudvikling, men afspejler også den udvikling der er sket for de større grupper under pædagogoverenskomsten. Lønstigningerne er mest markante i den første halvdel af de enkelte år. Det skyldes, at satsstigningerne typisk falder omkring 1. april. Niveauet mellem lønnen og forbrugerpriserne i de enkelte måneder er ikke direkte sammenlignelige, men den procentvise udvikling i de to er. For at få et tydeligere billede af reallønsudviklingen, er den procentvise udvikling fra august til august fra 2005 til 2014 afbilledet på figur 4. Denne figur viser, at der generelt hvert år har været en reallønstigning; altså at lønstigninger overstiger udviklingen i forbrugerpriserne. Dog for perioden og oplever pædagogerne en negativ reallønsudvikling, (illustreret ved de røde søjler) hvilket betyder at forbrugerpriserne steg mere end lønnen gjorde. 2 Kilde, danmarks statistik, tabel PRIS6 12

14 Figur 4: Den pct.-vise udvikling i pædagogernes realløn, opgjort på baggrund af udviklingen i lønnen og forbrugerpriserne. Note: Udviklingen mellem de to år er beregnet ud fra tal fra august i de to år. Udviklingen i reallønnen er beregnet ud fra lønnen korrigeret for inflation. 3.5 BUPL sammenlignet med andre overenskomstgrupper Ved en sammenligning af BUPL's pædagoger med udvalgte kommunalt og regionalt ansatte under andre overenskomstgrupper, samt den samlede gruppe af kommunalt ansatte, viser det sig, at lønudviklingen for 'pædagogerne' i perioden august august 2014 er den næstlaveste med en udvikling på lige under 1 pct. Lærerne er den gruppe der har haft den højeste lønstigning i perioden fra 2013 til 2014, med en stigning på 2,5 pct. Den generelle kommunalt ansatte, har haft en lønstigning på 1,24 pct., hvilket trækkes op af Lærerne (DLF). Sygeplejerskerne (SHK) har oppebåret den laveste lønstigning på bare 0,8 pct. Lønudvikling aug-13 til aug-14 for BUPL sammenlignet med andre grupper Lønniveau aug-13 Lønniveau aug-14 (gennemsnit) (gennemsnit) Stigning BUPL, pædagoger ,97% SL, socialpædagoger ,00% FOA, pæd.medhjælp ,07% DLF, lærere ,45% SHK, sygeplejersker ,78% Alle ,24% Tabellen viser også at pædagogerne er blandt dem der tjener mindst, kun pædagogmedhjælperne tjener mindre i denne sammenligning. Det skal endvidere bemærkes, at de forskellige grupper i tabellen ikke er fuldstændigt sammenlignelige. Lønudviklingen siden 2004, har overordnet set også været forholdsvis ens, hvor pædagogerne har oppebåret de største lønstigninger på 31 pct. (jf. tabel 5c i bilag). Lærerne er dem, der har opnået den laveste lønstigning i perioden på 26,6 pct. 13

15 4 Regioner og kommuner: Lønniveau og udvikling Lønudviklingen varierer også geografisk. For at tydeliggøre denne variation ses der på lønudvikling fordelt på regionerne for stillingsgrupperne pædagoger, 'souschefer/afdelingsledere' og 'ledere', jf. også tabel 6a-6c i bilaget. Af tabellerne 6a-6c i bilaget fremgår de enkelte kommuners gennemsnitlige lønniveau og udvikling. Endvidere fremgår der også tal for personen i faget (ansat begge år i samme stilling), for hvilke både lønniveau og lønudviklingen er større. Figur 5: Lønudvikling for pædagoger august 2014, fordelt på regioner Note: Gennemsnitslønnen er på kommunalplan beregnet på grundlag af både månedsog timelønnede, mens landsgennemsnittet alene er på baggrund af månedslønnede Figur 5 giver et grafisk overblik over lønstigningen fra august august 2014 for kommunerne i den pågældende region, imens de oplyste tal samt deres placering på figuren fortæller om det gennemsnitslige lønniveau i regionen. Den vandrette linje er et udtryk for den gennemsnitlige procentvise lønstigning, der har været på landsplan. Linjen skal give en ide om lønudviklingen for regionerne relativt til hele landet. Det skal bemærkes at data mellem kommuner/regioner og landsgennemsnittet ikke er direkte sammenligneligt, da de er udregnet på baggrund af forskellige oplysninger (se afsnit 8.3) Figur 5 viser derved, at lønniveauet er højest i Region Hovedstaden med en gennemsnitsløn på kr., og at Region Sjælland har haft den højeste lønudvikling på 1,2 pct. Den samme tendens gør sig gældende for personen i faget. Generelt er det kommunerne i Region Hovedstaden, der har det højeste lønniveau. En oversigt over kommunerne i top 5 og bund 5 med henblik på lønniveau, kan ses på følgende tabel. Her ses det at det er kommunerne i Region Syddanmark og Region Midtjylland, der oppebærer de laveste lønninger blandt pædagogerne. 14

16 Top/bund 5 - for pædagogernes lønniveau på kommuneplan Placering Region Kommune aug-13 aug-14 1 Region Hovedstaden Helsingør Region Hovedstaden Allerød Region Hovedstaden Hørsholm Region Hovedstaden Furesø Region Hovedstaden Ballerup Region Midtjylland Favrskov Region Midtjylland Samsø Region Syddanmark Assens Region Syddanmark Kolding Region Syddanmark Fanø Blandt 'souschefer og afdelingslederne' er det Region Sjælland der har haft den højeste gennemsnitslige kommunale lønstigning, hvor lønnen er steget fra kr. til kr. I Region Nordjylland har der derimod været den laveste lønudvikling på bare 0,6 pct. Det gennemsnitslige lønniveau i Region Nordjylland ligger ca kr. under niveauet i Region hovedstaden. Dette afbilledes i figur 6. Figur 6: Lønudvikling for souschefer/afdelingsledere august 2014, fordelt på regioner Note: Gennemsnitslønnen er på kommunalplan beregnet på grundlag af både månedsog timelønnede, mens landsgennemsnittet alene er på baggrund af månedslønnede For Souschefer/afdelingsledere er det ligeledes kommunerne i Region Hovedstaden, der har det højeste lønniveau. Top/bund 5 kan ses på følgende tabel. 15

17 Top/bund 5 - for souschefer/afdelingslederes lønniveau på kommuneplan Placering Region Kommune aug-13 aug-14 1 Region Hovedstaden Ballerup Region Sjælland Sorø Region Hovedstaden Helsingør Region Hovedstaden Hvidovre Region Hovedstaden Hørsholm Region Syddanmark Vejen Region Hovedstaden Tårnby Region Syddanmark Billund Region Nordjylland Brønderslev Region Hovedstaden Bornholm Note: Data mangler fra 21 kommuner, se tabel 6b. På figur 7 vises lønudviklingen for lederne. Da 'Lederne' har deres egen overenskomst, lederoverenskomsten, skal de vurderes uafhængigt af de andre stillingskategorier. For hele landet har der været en lønstigning på 1,28 pct., hvor kommunerne i Region Hovedstaden der har haft den højeste lønudvikling. Det er også denne region der oppebærer de højeste lønninger, og derved det højeste gennemsnitslige lønniveau. Figur 7: Lønudvikling for ledere august 2014, fordelt på regioner Note: Gennemsnitslønnen er på kommunalplan beregnet på grundlag af både månedsog timelønnede, mens landsgennemsnittet alene er på baggrund af månedslønnede Top/bund 5 med henblik på ledernes lønniveau i de forskellige kommuner ses på følgende tabel. Her ses det, at Region Hovedstaden ligesom for Souschefer/afdelingsledere indtager både top og bund med henblik på lønniveau. Dette er resultatet af en stor lønspredning i regionen. 16

18 Top/bund 5 - for ledernes lønniveau på kommuneplan Placering Region Kommune aug-13 aug-14 1 Region Hovedstaden Frederiksberg Region Hovedstaden Hvidovre Region Hovedstaden Gentofte Region Midtjylland Norddjurs Region Hovedstaden Helsingør Region Nordjylland Thisted Region Nordjylland Brønderslev Region Midtjylland Holstebro Region Hovedstaden Tårnby Region Hovedstaden Bornholm Note: Data mangler fra 4 kommuner, se tabel 6c. 17

19 5 Løn og køn Køn og alder er demografiske nøglefaktorer, som typisk har stor indflydelse på lønforhold. Dette vil der blive set nærmere på i de følgende afsnit. Endvidere vil der blive set på lønforhold i forhold til anciennitet. 5.1 Løn og køn: Lønniveau og -udvikling august august 2014 Da lederne overgik til deres nye overenskomst i 2008 resulterede det for første gang i længere tid, at kvindernes løn oversteg mændenes. Lederne havde derved frem til 2009 påvirket den gennemsnitslige pædagogløn således, at de kvindelige pædagogers løn lå under mændenes frem til og med I de efterfølgende år og frem til august 2014 var kvindernes løn fortsat lidt højere end mændenes, hvilket ses af tabellen nedenfor. For perioden har den største lønstigning været for kvinderne gældende for både faget og personen i faget. Generelt opnår personen i faget en højere lønstigning end faget generelt, hvilket også er tilfældet i det pågældende år. Lønniveau og udvikling fordelt på køn, august august 2014 Antal 2014 Lønniveau aug-13 (gennemsnit) Lønniveau aug-14 (gennemsnit) Lønstigning Faget Kvinder ,9% Mænd ,7% Personen i Kvinder ,4% faget Mænd ,3% For de enkelte stillinger ser det ikke meget anderledes ud end for hele overenskomstgruppen. Tages lønstigningerne i betragtning, findes de største forskelle for de ikke-uddannede og ledere, hvilket ses af tabellen nedenfor. Lønniveau og -udvikling på køn og stilling, august august 2014 Lønniveau aug-13 (gennemsnit) Lønniveau aug-14 (gennemsnit) Lønstigning Ikke-uddannede Kvinder ,6% Mænd ,6% Pædagoger Kvinder ,0% Mænd ,8% Souschefer/afdelingsledere Kvinder ,2% Mænd ,6% Støttepædagoger Kvinder ,1% Mænd ,8% Ledere Kvinder ,2% Mænd ,6% Generelt ses der, ligesom for hele overenskomstgruppen, en lidt større lønstigning for kvinderne end for mændene. For Souschefer/afdelingsledere og Ledere er det imidlertid mændene, der har den højeste lønstigning. Mændenes lønniveau er generelt højere end kvindernes når man ser på de enkelte stillingsgrupper. Støttepædagogerne er dog undtagelsen, da kvinderne her oppebærer en relativ meget højere 18

20 løn end mændene. Det der gør, at kvindernes samlede gennemsnitsløn stadig er højere end mændenes, er at en større andel af mændene er ansat på de lavtlønnede stillinger (7,7 pct. af mændene er ansat under gruppen Ikke-uddannede, mod bare 1 pct. af kvinderne) og at kvinderne oppebærer en relativ højere løn som støttepædagog end mændene. 5.2 Løn og køn: Spredning Ligesom i afsnittet om lønniveau, er det centralt at se på lønspredningen fordelt på køn for at forstå forskellene i lønniveauerne. Der vil kun blive set på de stillingsgrupper med flest ansatte, hvilket er lederne, pædagogerne og souschefer/afdelingslederne. Figur 8 viser, at fordelingerne for ledere og souschefer/afdelingsledere er højreskæve, altså at afstanden fra medianen til ydrepunkterne er større for de 50 pct., der tjener mest. Dette betyder jf. afsnit 2.4, at der er flere end halvdelen af de ansatte, der tjener mindre end gennemsnitslønnen. Pædagogerne adskiller sig her, da fordelingen af lønnen for begge køn er venstreskæv, altså at færre end 50 pct. af det ansatte tjener under gennemsnitlønnen. Dog er denne tendens mindre udtalt for de mandlige pædagoger. Figur 8: Lønspredning august 2014, fordelt på køn og stillingsgrupper Forskellen imellem lønspændet i kvinderne og mændenes løn er, at mændenes løn, for alle stillinger, i højere grad er højre skæv end kvindernes (jf. tabel 2d i bilag). De 10 pct. højest lønnede mænd tjener derved markant mere end de 10 pct. højest lønnede kvinder. Som det også ses af figur 8, er denne tendens mest udtalt for lederne. Det ses også, at de lavestlønnede mænd generelt har en løn der er højere end de lavestlønnede kvinder, dog med undtagelse af souscheferne. 5.3 Løn og køn: Udvikling og ligeløn For sammenhængen mellem løn og køn i det pædagogiske fag, er det interessant at se på ligeløn. Metoden til at se på dette er at sammenligne hhv. mænd og kvinders løn ved at udregne kvinders andel af mænds løn (kvinders løn/mænds løn). Dette giver et billede af, hvor meget kvinder tjener i forhold til mænd: hvis tallet er højere end 100 pct., får kvinderne mere i løn end mændene, og hvis det er lavere end 100 pct., får de mindre end mændene. 19

21 Der vil i dette afsnit ses på både pædagogernes løn, ud fra lønniveau og løndele, samt lønnens påvirkning af pædagogernes anciennitet, hvilket er den parameter der har størst indflydelse på lønnen. Den samlede overenskomstgruppe samt stillingen pædagoger vil blive sammenlignet med alle kommunalt ansatte som en samlet gruppe (inkl. pædagogerne), for at se på, hvor tæt pædagogerne er på ligeløn sammenlignet med alle offentligt ansatte. Ses der på løndelene, som i tabellen nedenfor, ses det, at kvinderne tjener det samme netto som mændene (100 pct. og 99 pct.). Dette er langt mere end for gruppen af kvinder, der er ansat kommunalt, som kun tjener 92 pct. af hvad mændene tjener. Denne tendens har ikke ændret sig i løbet af de sidste par år. De små procentuelle forskelle beskriver, at kvinderne i højere grad har oplevet lønstigninger end mændene i løbet af de tre år, dog ikke så udtalt i BUPL som for de kommunalt ansatte. Tabellen viser også, at kvinderne oppebærer en højere kvalifikationsløn end mændene. Det modsatte ses for alle kommunalt ansatte, hvor mændene oppebærer en højere kvalifikationsløn. Mændene får til alle tider en højere funktionsløn end kvinderne. Udviklingen i kvindernes andel af mænds løn for BUPL og KL fordelt på løndele alle ansatte Løndele BUPL BUPL - pædagoger Kommunalt ansatte BUPL BUPL - pædagoger Kommunalt ansatte BUPL BUPL - pædagoger Kommunalt ansatte Grundløn 100% 100% 96% 100% 100% 96% 100% 100% 95% Funktionsløn 75% 72% 63% 74% 70% 63% 74% 70% 61% Kvalifikationsløn 118% 114% 81% 117% 114% 81% 118% 114% 79% Nettoløn 100% 99% 92% 100% 99% 92% 100% 99% 91% Note: BUPL omhandler hele pædagogoverenskomsten. Mens BUPL pædagoger omhandler stillingsgruppen pædagoger (under pædagogoverenskomsten) Løndele fordelt på køn og stillinger, august 2014 Pædagoger Grundløn Funktionsløn Kvalifikationsløn Samlet løn* Kvinder Mænd K/M 100% 72% 114% 100% Souschefer/afd.ledere Kvinder Mænd K/M 100% 87% 108% 99% Støttepædagoger Kvinder Mænd K/M 100% 104% 129% 103% I alt Kvinder Mænd K/M 100% 75% 118% 100% Kvinder Ledere Mænd K/M 98% 72% 84% 95% Note: * Samlet løn=nettoløn og inkludere funktions- og kvalifikationstillæg, men også andre tillæg som fx genetillæg mm. der er med til at udgøre nettolønnen 20

22 Det samme afspejles i overstående tabel, der viser fordelingen af grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn fordelt på forskellige stillingsgrupper under pædagogoverenskomsten, samt pædagogisk uddannede ledere. Her ses den generelle tendens, at kvinder i alle stillingsgrupper under pædagogoverenskomsten oppebærer en højere kvalifikationsløn, dog er det også tilfældet at kvindelige støttepædagoger oppebærer en højere funktionsløn. Ellers er det mændene, hvis funktionsløn i de forskellige stillingsgrupper er højest, tydeligst er det for pædagoger og ledere. Grundlønsmæssigt er der ligeløn mellem kvinder og mænd under pædagogoverenskomsten. Mandlige ledere oppebærer dog en højere grundløn. Følgende tabel ser på kvinders løn sammenlignet med mænds i forhold til anciennitet. Der er ingen klar sammenhæng mellem ligeløn og anciennitet. Således følges kønnene ad i forhold til anciennitet. Kvinderne tjener imidlertid aldrig mere end mændene. Kønsforholdet i de øvrige stillingsgrupper ser identisk ud (jf. tabel 2k i bilag). For de kommunalt ansatte, tjener kvinderne blot endnu mindre end mændene (ca. 10 pct.) end under pædagogoverenskomsten Kvinders andel af mænds løn for BUPL og KL fordelt på anciennitet - alle ansatte Anciennitet BUPL BUPL - pædagoger Kommunalt ansatte 0 år 100% 98% 94% 1 år 99% 99% 97% 2 år 100% 98% 92% 3 år 98% 98% 93% 4 år 99% 98% 93% 5 år 98% 97% 92% 6 år 98% 98% 92% 7 år 98% 98% 91% 8 år 98% 97% 91% 9 år 98% 98% 92% 10 år 99% 98% 91% 11 år 99% 98% 91% 12 år 98% 98% 91% 13 år 99% 98% 90% 14 år 98% 98% 90% 15 år 99% 98% 91% 16 år 97% 97% 90% 17 år 100% 99% 90% 18 år 100% 99% 89% 19 år 98% 98% 90% 20 år 98% 98% 88% >20 99% 99% 87% Samlet 101% 100% 92% Note: Ledere er ikke inkluderet. Ses der på kvinders løn sammenlignet med mænds i forhold til alder (tabel 2O i bilag), er det de yngre kvinder der tjener mere end mændene, og som alderen stiger, falder kvindernes løn i forhold til mændene. De kommunalt ansatte kvinder under et tjener i de fleste aldersgrupper kun omkring 90 pct. af hvad mændene tjener. Ansatte på pædagogoverenskomsten tilnærmer sig ligeløn i højere grad end man samlet set gør som offentlig ansat. Man må imidlertid bemærke, at kvinderne næsten systematisk tjener mindre end mændene. 21

23 6 Løn, alder og anciennitet 6.1 Løndele og alder Som ventet er lønniveauet tilnærmelsesvist proportionelt stigende med alderen, hvilket indenfor stillingskategorien 'pædagog' skyldes blandt andet aftalte anciennitetsstigninger. For 'pædagogerne' stiger lønniveauet således fra kr. for de årige til kr. for de 60+ årige. Figur 9: grundløn og tillæg for pædagoger fordelt på alder, august 2014 Figur 9 viser, at der med alderen sker en væsentlig større stigning i den lokalt aftalte løn (tillæg) i forhold til den centralt aftalte løn (grundløn). Fra aldersgruppen årige til de 60+ årige er der en forskel i tillæggene på 639 pct. Det skal her nævnes, at selvom stigningen virker voldsom er der tale om en stigning fra 780 kr. til kr. Figur 10: grundløn og tillæg for souschefer fordelt på alder, august 2014 'Souschefer/afdelingsledernes' aldersfordelte lønniveau, som ses af figur 10, afspejler tilnærmelsesvist en ens fordeling med henblik på grundlønnen imens forskellen i tillæg her ikke er nær så stor som for 'pædagogerne'. Forskellen fra de årige til de 60+ årige i tillæg er 33 pct., og de specifikke tal kan ses af tabel 3e i bilag. 22

24 Fordelingen i forhold til de øvrige stillingskategorier ligner den for 'pædagoger' og 'souschefer/afdelingsledere', og er også at finde i tabel 3e i bilaget. 6.2 Anciennitet Det er muligt at betragte lønniveau i forhold til anciennitet, hvilket også blev gjort i afsnittet om løn og køn. I dette afsnit vil der imidlertid blive lagt vægt på udviklingen i lønniveauet i forhold til anciennitet (jf. tabel 4a-4c i bilag). Figur 11 viser den indekserede lønudvikling for pædagoger, souschefer/afdelingsledere og ledere. Figur 11: Indekseret lønniveau for anciennitet, fordelt på stillinger, august 2014 Note: indeks 100 = 6 år, da der her opnås garantiløn niveau 30 Pædagogerne er den gruppe der opnår den største lønudvikling pga. anciennitet. De stiger fra kr. til kr., hvilket er en lønstigning på lige under 20 pct. De største stigninger sker frem til opnåelse af garantilønnen efter hhv. seks og ti års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen. Fra dem uden anciennitet til dem med seks års anciennitet stiger lønnen med ca. 7 pct. til kr., og fra seks til ti år oppebærer pædagogerne en stigning på ca. 8 pct. til kr. Dette er en samlet stigning på ca. 16 pct. Herefter stiger lønnen kun ganske lidt (ca. 4 pct.). (jf. tabel 4a i bilag) Souschefer/afdelingsledernes løn er ligeledes bestemt ud fra de ansattes anciennitet. Udviklingen er imidlertid ikke så stor som for pædagogerne, da de som udgangspunkt har en højere startløn. De stiger fra kr. for dem uden anciennitet, til kr. for dem med mere end 20 års erfaring, hvilket er en stigning på 2,4 pct. Lønnen for souschefer/afdelingslederne topper ved 19 års erfaring med kr. hvilket også ses af figuren. Ledernes lønniveau er ikke i samme grad påvirket af anciennitet. Sammenhængen ser af figuren ud til at være fraværende. Det højeste lønniveau på kr. opnås ved 18 års erfaring. 23

25 7 Stillingsstruktur og beskæftigelsesgrad 7.1 Stillingsgrupper Opgjort i fuldtidsstillinger omfatter lønstatistikken for 2014, jf. tabel 7b 3 : pædagoger 865 ikke-uddannede souschefer/afdelingsledere støttepædagoger ledere Der er i alt tale om fuldtidsstillinger for pædagogoverenskomsten (inkl. stedfortrædere og ekskl. ledere ). Figur 12, nedefor giver et overblik over hvor mange fuldtidsstillinger der er inden for hver stillingsgruppe. Figur 12: Stillingsstruktur pædagogoverenskomsten august Pædagogerne udgør langt den største andel af pædagogoverenskomsten med 90 pct. Souschefer/afdelingslederne er den næststørste gruppe, og det er også derfor at det er pædagoger og souschefer/afdelingslederne der har været grundlaget for det meste af statistikken. Stillingsstrukturen har ikke ændret sig gennem de sidste år (se også tabel 7b i bilaget). 7.2 Kønsfordelt stillingsstruktur Kønsfordelingen på området er, som tidligere nævnt, noget skæv. 83 pct. af fuldtidsstillingerne på området er besat af kvinder og kun 17 pct. af mænd, hvilket stort set svarer til kønsfordelingen i siden august For at tydeliggøre fordelingen af mænd og kvinder, der er beskæftiget i de forskellige stillingskategorier, måles andelene af mænd og kvinder fordelt på stillingskategorier, således at mændene udgør 100 pct. og kvinderne udgør 100 pct. (jf. tabel 7f i bilaget). 3 Pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område: Der tages forbehold for, at bilagets tal er udregnet på baggrund af alle ansatte, imens der følgende figur er udeladt at medtage stedfortrædere. 24

26 Figur 13 og 14: Andele af hhv. kvinder og mænd fordelt på stillingskategorier, august Figur 13: kvinder Figur 14: mænd Af figur 13 og 14 ses det, ligesom tidligere beskrevet, at mændene i højere grad er ansat som 'ikke-uddannede' i forhold til kvinderne; hhv. 8 pct. og 1 pct. Ligeledes er der en større andel af mænd end kvinder ansat i stillingen 'souschefer/afdelingsledere', selvom afvigelsen ikke er stor; hhv. 7 pct. og 5 pct. 91 pct. af kvinderne er ansat som 'pædagoger' mod 84 pct. af mændene, ligesom der også er flere kvinder ansat i stillingen 'støttepædagoger', hvor der hhv. er 3 pct. og 2 pct. Mændene er i højere grad ansat i bund og top, hvad angår lønninger, hvor kvinderne i højere grad er ansat i 'midten', i stillingskategorierne 'pædagog' og 'støttepædagog'. 7.3 Aldersfordelt stillingsstruktur Aldersfordelingen af fuldtidsstillinger ses af figur 15. Figuren viser at, aldersgruppen år med 17 pct. er den aldersgruppe med flest ansatte. De yngre grupper er væsentligt færre, dette gælder især for de, der er yngre end 24 år, som kun tæller 1 pct. af alle ansatte. Figur 15: Aldersfordeling, august 2014 Note: < 20-årige indgår i -24 da andelen er under 0,1%. 5 Der tages forbehold for, at bilagets tal er udregnet på baggrund af alle ansatte, imens der følgende figur er udeladt at medtage stedfortrædere. 25

27 7.4 Geografisk fordelt stillingsstruktur Den geografiske fordelte stillingsstruktur, som ses af tabel 7a i bilaget, tegner et meget nuanceret billede af stillingsstrukturen, der ikke i nævneværdig grad kommenteres, da der er et meget stort omfang af data. Imidlertid er disse data blevet nævnt til at forklare kommunale og regionale lønudsving. Det bør nævnes, at udviklingen fra sidste år viser, at der generelt har været flere der har forladt deres stilling, hvilket dog skal sættes i perspektiv til et generelt faldende børnetal i perioden. Endvidere skal det nævnes, at de geografiske forskelle kan skyldes variationer i såvel institutionsstørrelser som i normeringsforhold. 7.5 Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgraden indenfor området ses af tabel 7g i bilaget. De 'ikke-uddannede' har den laveste beskæftigelsesgrad (68 pct.) og derved også det laveste gennemsnitlige antal timer på 25,1 timer. 'Støttepædagogerne' har en beskæftigelsesgrad på 91 pct. svarende til en ugentlig arbejdstid på 33,6 timer. 'Pædagogerne' har en beskæftigelsesgrad på 90 pct. svarende til en arbejdsuge på 33,4 timer. 'Souschefer/afdelingslederne' har den højeste beskæftigelsesgrad på 96 pct., hvilket næste svarer til en fuldtids arbejdsuge, med 35,5 timer. 'Lederne' har en beskæftigelsesgrad på 99 pct. og dermed en gennemsnitlig arbejdsuge på 36,6 timer. Beskæftigelsesgraden varierer også i forhold til alder. Dette kan bl.a. skyldes aldersfordelingen i forhold til stillinger. Forskellene ses af figur 16, og tabel 7h i bilag. Figur 16: Aldersfordelt beskæftigelsesgrad, august 2014 Det er de aldersgrupper, der er i intervallet fra der har de højeste beskæftigelsesgrader på mellem 90 pct. og 92 pct., hvilket svarer til en arbejdsuge på omkring 33,5 timer. Dog har de årige den højeste beskæftigelses grad på 92 pct., svarende til en ugentlig arbejdstid på 33,9 timer. De 60+ samt de årige har næsten en lige så høj beskæftigelsesgrad (88 pct.), svarende til en arbejdsuge på 32,5 timer. De der arbejder mindst, er de under 19-årige, som har den laveste beskæftigelsesgrade på 29 pct. svarende til 10,9 timer. Den lave beskæftigelsesgrad kan skyldes at der er så få ansatte i disse aldersgrupper jf. tabel 7d i bilag. De årige som placerer sig næstlavest, har en beskæftigelsesgrad på 73 pct. svarende til 27 timer om ugen. 26

28 Beskæftigelsesgraden varierer også for køn, om end ikke væsentligt jf. tabel 6h i bilaget. Kvindernes beskæftigelsesgrad er på 90 pct. svarende til 33,3 arbejdstimer, imens mændenes beskæftigelsesgrad er på 91 pct. svarende til 33,7 arbejdstimer. Således er der en større beskæftigelsesgrad for mænd end kvinder. 27

29 8 Datagrundlag, begreber m.v. 8.1 Datagrundlag Datagrundlaget for BUPL's lønstatistik er lønoplysninger indsamlet af Kommunernes og regionernes løndatakontor (tidligere FLD) og Danmarks statistik DST. KRL's løndatabase rummer løn- og ansættelsesmæssige oplysninger om godt ansatte i den kommunale/regionale sektor i Danmark. Databasen består af udtræk fra de kommunale lønanvisningssystemer. Udgangspunktet for BUPL's lønstatistik 2014 er lønoplysninger for august måned KRL opgør lønstatistikken kvartalsvis, den midterste måned i hvert kvartal. Oplysningerne fra august 2014 repræsenterer med andre ord 3. kvartal Datagrundlaget er løbende blevet ændret. Dele af BUPL's "Lønstatistik 2014" sammenligner lønoplysninger fra 2014 med tidligere år. I den forbindelse skal det nævnes, at det af og til i de tidligere år er sket, at også enkelte kommuner ikke har kunnet levere data, f.eks. i forbindelse med omlægning af lønanvisningssystem. Dette medfører en mindre usikkerhed i forhold til sammenligningsgrundlaget. Endvidere mangler der data fra en lang række selvejende institutioner. Denne mangel bliver særligt synlig i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner, hvor statistikken kun omfatter omkring halvdelen af området. Da de centrale og lokale aftaler imidlertid er ens for kommunale og selvejende institutioner i de tre hovedstadskommuner, er det rimeligt at antage, at de foreliggende opgørelser er nogenlunde repræsentative. Det skal dog bemærkes, at det i forhold til landsdækkende opgørelser over eksempelvis lønniveau vil have en vis betydning, at det i nogle kommuner kun er omkring halvdelen af de ansatte inden for området, der indgår i statistikken - især hvis lønniveauet i disse kommuner adskiller sig mærkbart fra lønniveauet i resten af landet. BUPL har for årene af KRL fået udarbejdet en særlig lønstatistik for BUPL's område. Fra 2002 har BUPL imidlertid valgt selv at udarbejde lønstatistikken på baggrund af de efterhånden omfattende datamængder, der er offentligt tilgængelige på KRL's hjemmeside på Internettet, Før BUPL's lønstatistik 2014 er der således offentliggjort 13 selvstændigt udarbejdede rapporter 8.2 Afgrænsning Lønstatistikken omfatter overenskomst- og reglementsansatte inden for den personalegruppe, der af FLD kaldes "Pædagogisk personale, daginstitutioner/ klubber/ skolefritidsordninger", med andre ord det pædagogiske personale inden for BUPL's overenskomstområde. Lønstatistikken omfatter også pædagoger indenfor personalekategorien "Pædagogisk personale på det forebyggende og dagbehandlende område", og fra august 2009 er den nye overenskomstgruppe "Pædagogisk uddannede ledere" kommet til, som blandt andre rummer ansatte fra stillingskategorien ledere fra BUPL's overenskomstgruppe Der er i de statistiske opgørelser på landsplan set bort fra alle timelønnede samt fra elever og en gruppe af såkaldt ekstraordinært ansatte, primært bestående af perso- 28