2011 Evaluering Projekt Fremtidens Sundhed & Omsorg (1)

Transkript

1 Evaluering Projekt Fremtidens Sundhed & Omsorg (1) Lone Rothe Telefon Telefax

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Metodevalg 3 Resume konklusion og anbefaling 3 Projektbeskrivelse 4 Formål med projektet 4 Målgruppe 4 Mål for projektet 5 Kvantitativ analyse 5 Antal borgere og liggedage 6 Belægning 7 Test 7 Aktivitetsniveau 8 COPM Udførsel 8 COPM Tilfredshed 8 Funktionsevne 9 Opfølgning 9 Kvalitativ analyse udarbejdet af projektmedarbejder Sundhed & Omsorg 10 Information omkring EDR 11 Kommunikation med EDR 12 Rollefordeling omkring et forløb på EDR 13 Dokumentation 13 Målgruppe 14 Specialcenter 15 Kompetencer 15 Fysiske rammer 16 Perspektivering: EDR i fremtiden 16 Projektforløbet overordnet set 17 Konklusion og anbefaling udarbejdet af projektmedarb. Sundhed & Omsorg 18 Konklusion 18 Anbefalinger 20 Økonomisk analyse ved Konsulentfirmaet Epinion Side 2 af 21

3 Evaluering Indledning Dette er en evaluering af projektet Fremtidens Sundhed & Omsorg (længst muligt i eget liv). Konklusionen på evalueringen skulle gerne kunne lægges til grund for en beslutning om fremtidens midlertidige boliger i Esbjerg Kommune. Grundlaget for evalueringen er data på borgers aktivitets og funktionsevne indsamlet i perioden 15. marts 2010 til den 31.marts 2011, fokusgruppeinterview indsamlet uge 17 og , samt økonomien i forbindelse med projektet. Metodevalg Der blev i efteråret 2009 udarbejdet projektkommissorium med mål for projektet. Til hvert enkelt mål blev der defineret succeskriterier og målemetoder. Nogle af succeskriterierne blev det først muligt at registrere data på i begyndelsen af 3. kvartal Der blev udarbejdet et indtastnings ark i Excel, hvor data på hver enkelt borger tastes ind. Der indsamles data i start og slut af forløbet på (EDR) på liggetid, belægningsprocent fald i visiteret tid øgning i score på aktivitetsniveau (COPM) øgning i score på funktionsevne (6 minutters gangtest, TUG, Rejse/Sætte sig). Efter 2 måneder kommer borgeren til opfølgende besøg, hvor der igen scores på de samme test som under opholdet. Dataene føres ind i en pivot tabel. Hver måned afrapporteres til styregruppen på målene og til formanden for styregruppen afrapporteres desuden på lønkroner. Det er analyse og konklusion på disse data, der udgør evaluering på effekten. Samtidig er der valgt 4 fokusgruppe interview for at synliggøre processen herunder information og kommunikation om/med EDR, samarbejde, EDR som Specialcenter, målgruppen samt generelle holdninger til projektet, projekt forløbet og fremtiden. De 4 fokusgruppe interview er med 1. teamledere og medarbejder fra Esbjerg, Bramming og Ribe 2. personale fra EDR 3. projektgruppe medlemmer 4. visitatorer Resumé konklusion og anbefaling Hovedparten af målene for projektet er nået. Der er pr. 1. marts 2010 etableret en ny enhed med 20 midlertidige pladser med tidssvarende indretning samt rehabiliterings og træningsfaciliteter. Side 3 af 21

4 Såvel kvantitative som kvalitative data viser, at der er samlet og opkvalificeret kompetencer i teamet. Personalet bruger COPM så borgerne opsætter realistiske mål. Succeskriterierne omhandlende øget score på COPM, øget funktionsevne og fald i den visiterede tid, også ved opfølgning efter 2 mdr. er nået i næsten alle kvartaler. Dog har belægningsprocenten indtil 1. kvartal 2011 været en del lavere end forventet i succeskriterierne. I forhold til økonomien vil der generes et overskud på godt 6. millioner kr. pr. år i forhold til den visiterede tid, såfremt belægningen holdes på minimum 75 %. Det anbefales, at afdelingen forsætter og at afdelingen i den forbindelse arbejder videre med forskellige tiltag blandt andet skarpere definition af målgruppen udvidelse af målgruppen forbedring af skriftlig og mundtligt informationsmateriale optimering af kommunikation mellem distrikter, visitator og EDR bedre overdragelse fra fagpersonalet på EDR til fagpersonalet i distrikterne udarbejdelse af retningslinjer for dokumentation Projektbeskrivelse I efteråret 2009 blev det besluttet at oprette 20 midlertidige boliger på Højvang til rehabilitering og genoptræning af ældre, som et projekt frem til november 2010, projektet er siden blevet forlænget til 30. juni Projektet skulle oprettes i eksisterende boliger på Områdecenter Højvang. Formål med projektet at skabe en ny enhed der tilbyder intensiv, koordineret og tværfaglig rehabilitering for at øge funktionsevnen fysisk, psykisk og socialt at samle og udvikle de særlige kompetencer der er nødvendige for at kunne varetage de rehabiliteringsopgaver som tidligere hørte til i sygehusregi at sikre at tilbuddet bliver givet til den rigtige målgruppe gennem løbende refleksion og læring af tidligere gennemførte rehabiliteringsforløb at skabe grundlag for at træffe den bedste beslutning om fremtidens midlertidige boliger i Esbjerg Kommune Målgruppe ældre borgere i Esbjerg Kommune som har fysiske eller psykiske problemer og som derfor ikke er i stand til at klare sig selv borgere der har mulighed for at profitere på et rehabiliteringsforløb, herunder borgere der er i stand til at give sit samtykke til rehabiliteringstilbuddet og aktivt kan tage del i målformuleringen for forløbet borgere der ønsker en forandring i deres liv for på ny at opnå et for ham/hende, meningsfuldt liv. Det kan være hjælp til o at tilpasse sig en ny livssituation o at genvinde funktionsevnen borgere der kan bo i et tæt miljø under opholdet Side 4 af 21

5 borgere, der accepterer behandling for et evt. misbrug Borgerne kan komme fra eget hjem eller sygehus, men det er kun visiteringen som kan visitere borgerne til et rehabilitering - genoptræningsforløb på EDR og visiteringen deltager ved enten planlægningsmøde eller udskrivningsmøde på EDR Mål for projektet etablering af ny enhed med 20 midlertidige boliger med tidssvarende indretning samt træningsfaciliteter at samle og opkvalificere kompetencerne i teamet øge kvaliteten af rehabiliteringsforløbet således at borgeren genvinder såvel fysiske som psykiske og sociale færdigheder, således at vedkommende undgår gentagne sygehusindlæggelser og opnår større livskvalitet og mulighed for at blive boende i eget hjem at skabe rammer og struktur for en faglig dialog/refleksion omkring de gennemførte rehabiliteringsforløb, for at sikre at vi giver tilbuddet til den rigtige målgruppe at realisere projektet indenfor godkendte budgetramme Projektet startede den 1. november 2009 og der blev nedsat en projektgruppe som frem til den 15. marts 2010 arbejdede med renovering af boliger, definering af personalekompetencer, vurdering af tests, procesforløb på EDR, rehabiliterings og genoptræningsfaciliteter, interessentanalyse og ansættelse af personale mm. Den 15. marts 2010 modtog EDR den første borger og projektgruppen har i forløbet frem til 31. marts 2011 været indkaldt ad hoc ved beslutninger angående ændringer i eksempelvis procedure, udarbejdelse af dokumentationssystemer i Care og andre tiltag/ændringer. Evaluering på data indsamling i perioden 15. marts marts 2011 Evalueringen af data er opdelt i kvartaler med start 2. kvartal Der har i perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011 været i alt 123 borgere på EDR. Af de 123 borgere har 90 borgere svarende til 73 % af antallet af borgere gennemført et forløb med en liggetid på gennemsnitlig 39 dage. De øvrige 43 borgere svarende til 27 % er enten blevet indlagt, har ønsket at komme hjem eller andet frem for et intensivt rehabiliterings og træningsforløb. Borgerne har fordelt sig som følger 2. kvartal 2010 været 29 borgere på EDR heraf gennemførte 18 borgere med en gennemsnitlig liggetid på 50 dage 3. kvartal 2010 også 29 borgere på EDR, hvoraf 24 gennemførte med en gennemsnitlig liggetid på 41 dage 4 kvartal 26 borgere på EDR hvor 20 borgere gennemførte med en gennemsnitlig liggetid på 31 dage Side 5 af 21

6 1. kvartal borgere på EDR, hvor 28 borgere gennemførte med en gennemsnitlig liggetid på 34 dage Antal borgere og liggedage 60 Sundhed & Omsorg kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal gennemførte indlagte vil hjem andet liggedage I hvert kvartal har der været borgere som er blevet genindlagt baggrunden for dette er hyppigst at borgeren har haft /fået yderligere komplikationer under indlæggelse og disse er ved udskrivelsen ikke optimalt behandlet. I hvert kvartal har der også været borgere som har ønsket at komme hjem kort efter opstart på opholdet. Ikke alle borgere er helt klar over hvad der forlanges og kræves i forhold til træning på EDR og har troet at de skulle på aflastning og ikke alle borgere har kunnet profitere på et ophold på EDR. Liggetiden var i opstarten forholdsvis høj men er faldet til et mere rimeligt niveau i 4. kvartal 2010 samt 1. kvartal Årsagen til den forholdsvis høje liggetid kan være at rehabiliteringsforløb, hvor borgeren eksempelvis skal flytte til anden bolig, tager længere tid end almindelige genoptræningsforløb. Samtidig kan det være svært at få en borger som venter på anden bolig i en almindelig midlertidig bolig i ventetiden. EDR skal dog forsat være opmærksom på at borgere ikke nødvendigvis behøver at være fuldstændige selvhjulpen inden udskrivelse. Side 6 af 21

7 I målene for EDR er opsat som succeskriterium at belægningen i 3 kvartal 2010 skal være mindst 75 %. Sundhed & Omsorg Belægning kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Belægning i % Der har i perioden været en generel afmatning på belægning af midlertidige boliger og der har været ledige plejeboliger i distrikterne. Der kan desuden være sæson betonede udsving generelt højere belægning på midlertidige boliger omkring sommer samt vinter, hvilket kan give afsmittende effekt på belægningen på EDR. Desuden har der været perioder med tomme stuer, da borgerne ikke altid kan overskue at komme fra dag til dag og borgere fra sygehuset, som er varslet færdigbehandlet udsættes fra dag til dag. Ved opstarten blev der primært informeret ud til visiteringen, da alle borgere skal visiteres til ophold på EDR. Efterfølgende har EDR været i distrikterne til information om målgruppen og tiltag på EDR for at fremme viden om og forståelse for forskellen mellem almindelige midlertidige boliger og EDR. Det er forsat vigtigt at både distrikterne og visiteringen er fortrolige med målgruppen, så borgerne i Esbjerg Kommune får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. Succeskriteriet med en belægning på mindst 75 % fra 3. Kvartal og frem, er kun opfyldt i 1. kvartal Test For at måle kvaliteten og for at måle om borgeren genvinder såvel fysiske som psykiske og sociale færdigheder efter et ophold på EDR, blev det valgt at teste alle borgerne ved ankomst, udskrivning samt opfølgning på gennemførte forløb 2 måneder efter opholdet på EDR. Testene blev valgt ud fra, at de skulle være målbare og forholdsvis entydige, simple at håndtere og kunne udføres i borgerens eget hjem, såfremt det blev nødvendigt at lave opfølgning i hjemmet. Side 7 af 21

8 Der blev valgt følgende test Canadian Occupational Performance Measure COPM på aktivitetsniveau til måling af borgernes egen udførsel af dagligdags færdigheder og tilfredshed med dette Time Up an Go TUG på funktionsevne Rejse/Sætte sig på funktionsevne 6 minutters gangtest på funktionsevne Aktivitetsniveau I målene for EDR blev opsat som succeskriterium at minimum 60 % af borgerne skulle have øget scoring på COPM ved afslutning på opholdet. For perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011 har 82 borgere af de 90 gennemførte svarende til 91 % øget deres score på udførsel ved afslutning på opholdet og 80 borgere af de 90 gennemførte svarende til 88 % har øget deres score på tilfredshed ved afslutning på opholdet. COPM Udførsel kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal fremgang neutral tilbagegang ikke scores COPM Tilfredshed kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal fremgang neutral tilbagegang ikke scores Side 8 af 21

9 Succeskriteriet, hvor 60 % af borgerne skulle have fremgang i COPM ved afslutning er nået. Målene i COPM er individuelle og har vist en stor bredde indenfor dagligdags aktiviteter. Borgerne har haft det at kunne komme ud, købe ind, vaske tøj, gøre rent, lave mad, at kunne spise frem for sondemad, at deltage i sociale aktiviteter og mange andre aktiviteter som mål. Nogle har sat mål, som var meget høje og hvor de blev skuffet, når de ikke nåede hele målet, men kun et stykke ad vejen. Der har været borgere, som har været så kognitive skadede, at det ikke har været muligt at lave COPM. Funktionsevne I målene for EDR blev opsat som succeskriterium at minimum 60 % af borgerne skulle have øget resultatet af funktionstestene ved afslutning på opholdet. For perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011 har 75 borgere af de 90 gennemførte svarende til 83 % haft fremgang på funktionsevne ved afslutning på opholdet. Funktionsevne fremgang neutral tilbagegang ikke scores 0 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Succeskriteriet, hvor 60 % af borgerne skulle have øget deres funktionsevne ved afslutning er nået. Ingen af borgerne har haft tilbagegang, men nogle er scoret neutral, hvis de for eksempel er startet med at blive scoret med rollator og de ved slut går med stok. I princippet en fremgang som ikke er synlig, da de score det samme som ved opstart og derved ligger under neutral. Desuden har der været en del borgere som ikke har kunnet scores, da de ikke har nogen gå funktion er eksempelvis kørestols brugere, men som har kunnet profitere på forløbet på EDR ved at lære forflytninger, få stå funktion og andet. I målene for EDR blev opsat som succeskriterium at minimum 60 % af borgerne skulle reducere de visiterede indsatser ved afslutning på opholdet. Se analysen på økonomi. Opfølgning I målene for EDR blev opsat som succeskriterium, at minimum 80 % af borgerne skulle have fastholdt deres øgede scoring ved COPM, have fastholdt resultatet af Side 9 af 21

10 funktionstestene og have fastholdt den visiterede tid ved opfølgning 2 måneder efter opholdet. Der er ikke data for 2. kvartal 2010, da det først blev muligt at registrere data fra juli måned 2010 og frem. Der har i perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011 været 47 borgere til opfølgning 2. mdr. efter opholdet. Procentvis fordeling ved opfølgning Sundhed & Omsorg kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal COPM -U COPM -T Funktionseffekt visiteret tid Succeskriteriet, hvor minimum 80 % af borgerne skulle have fastholdt niveauet efter 2 mdr. er opfyldt for COPM Udførsel i 3. kvartal og for COPM Tilfredshed i 3. og 1. kvartal. De som ikke har holdt scoren på COPM kan eksempelvis være 1 borger som havde forventet at få mere besøg hjemme og besøge flere efter opholdet, hvilket desværre ikke blev opfyldt eller som havde forventet at komme mere ud, men hvor færdighederne alligevel ikke rakte til forventningerne. På funktionsevne er succeskriteriet på 80 % nået i 3. kvartal og 4. Kvartal. EDR har i flere tilfælde været inde og anbefale, at borgeren skifter kontaktperson, når de kommer tilbage til eget hjem, så der bliver set med friske øjne på borgeren. Samtidig er det vigtigt at overleveringen efter endt ophold foregår til det personale som har med borgeren at gøre og som kan agere koordinator, så borgerens mål implementeres og holdes i distrikterne. Den visiterede tid er fastholdt gennem alle kvartaler for minimum 80 % af borgerne til opfølgning, se under økonomi. Kvalitativ analyse Den kvalitative analyse skal belyse de involverede parters erfaringer med projektet Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) med henblik på at afdække, hvad der har fungeret i projektet, og hvad der ikke har fungeret. I en procesevaluering ligger der et væsentligt potentiale for læring og udvikling og bør så vidt, det er muligt baseres på en intern evaluering. Dette gøres for at sikre, at den viden der genereres i evalueringen også anvendes i den fremtidige implementering og udvikling af projektet. Side 10 af 21

11 Denne kvalitative analyse er baseret på fire fokusgruppeinterviews med deltagere fra hhv. 1) distrikterne, repræsenteret ved tre teamledere og to medarbejdere fra Ribe, Bramming og Esbjerg, 2) fire personer fra personalet på EDR, 3) tre personer fra projektgruppen og 4) tre visitatorer. Interviewene, der blev udført som semistrukturerede interviews med spørgeguide, er foretaget af en medarbejder fra afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse i Esbjerg Kommune. Der blev spurgt ind til en række overordnede emner. Dog var enkelte emner kun relevante for et par af grupperne. Det skal også kort nævnes, at berøringsfladen til projektet ikke har været lige stort i alle teams. Efter eget udsagn har de repræsenterede teams i interview 1 således til sammen blot kendskab til fem borgere, der har været på EDR. Information omkring EDR Informationen omkring projektet er primært sket via mundtlig overlevering fra leder eller personalet på EDR, hvilket der overordnet set har været tilfredshed med. Lederen af EDR har informeret på distriktschefniveau og enkelte steder også til teamlederne. Desuden har personalet fra EDR været ude for at fortælle om projektet i de distrikter, der har ønsket det. På trods af en overordnet tilfredshed påpeger samtlige deltagere dog, at informationen om EDR kan optimeres både i forhold til typen af information og tydelighed. Personalet på EDR mener således, at informationen til distrikterne kan gøres bedre. Det er vigtigt, at medarbejderne i hjemmedistrikterne er klar over, hvad tilbuddet kan, idet det er dem, der kommer hos borgerne i eget hjem og kender dem. Derudover påpeger de, at projektet kan kommunikeres bedre ud til sygehusene og visitatorerne. Projektgruppen er af den opfattelse, at det primært er visitatorerne, der skal kende til tilbuddet, men de er ligeledes i tvivl om, hvorvidt denne gruppe er tilstrækkelig informeret. Som det har været praksis hidtil, mener personalet på EDR, at den bedste metode til at udbrede kendskabet til EDR er gennem personlig og mundtlig overlevering. Således har distrikter og teams haft mulighed for at få en medarbejder fra EDR til at holde oplæg om projektet. Flere af deltagerne fra distrikterne har dog ikke været klar over denne mulighed og foreslår derfor en mere direkte kommunikation mellem EDR og de enkelte teams. Projektleder og personalegruppe synes, at det har været svært at udbrede kendskabet til EDR. De ved af erfaring, at det tager tid at introducere et nyt kommunalt tilbud. Den korte projektperiode har derfor gjort det vanskeligt at få informationsstrømmen til at nå organisationens yderste led. Som et resultat heraf mener personalet, at distrikterne og visitatorerne har været usikre på målgruppen. Deltagerne fra distrikterne er enige i den antagelse, og ønsker at blive bedre til at kunne få øje på de borgere, der vil have glæde af et ophold på EDR. Udover et ønske om mundtlig information fra EDR, efterspørger distrikterne skriftligt informationsmateriale, som de vil kunne give til borgere, der bor i eget hjem, samt til pårørende, da det vil give en fornemmelse af, hvad et ophold på EDR går ud på. Personalet på EDR har også et forslag om at udbrede kendskabet ved at åbne op for besøg, således at medarbejderne i distrikterne har mulighed for at se stedet og på den måde blive bedre klædt på til at informere borgerne. Sundhed & Omsorg Side 11 af 21

12 Overordnet set synes der at være en uoverensstemmelse mellem personalet og projektgruppens oplevelse af mængde og tydelighed af information på den ene side, og repræsentanterne fra distrikterne og visitatorerne på den anden. I alle interviews fremhæves det dog, at det fremadrettet vil være hensigtsmæssigt at forbedre informationsmateriale og strategi. For at sikre at informationsmaterialet når ud til både visitatorer, distrikter, teams samt borgere og pårørende vil det desuden være relevant at supplere den mundtlige information med et skriftligt informationsmateriale. Forslag til forbedringer Mundtlig information fra EDR Skriftlig information om EDR til borgere og pårørende Mulighed for besøg på EDR, så medarbejderne fra distrikterne i højere grad bliver klædt på til at informere borgerne. Kommunikation med EDR Der er blandt interviewdeltagerne delte meninger om, hvordan kommunikationen mellem parterne er før, under og efter en borgers ophold på EDR. Visitatorerne oplever generelt en god kommunikation med EDR. Der er en god konstruktiv dialog og en oplevelse af, at EDR er åbne og lydhøre overfor visitatorerne. Projektgruppen er ligeledes af den opfattelse, at der er en god kommunikation mellem EDR og visitatorerne. Personalet på EDR har dog en oplevelse af, at kommunikationen varierer i forhold til hvilken visitator der er tilknyttet den enkelte borger. Når det kommer til kommunikationen mellem distrikterne og EDR, er der dog potentiale for forbedring. Både distrikterne og personalet på EDR opfatter kommunikationen mellem dem som utilstrækkelig. Projektgruppen og personalet på EDR oplever, at kommunikationen med distrikterne er meget forskellig. Nogle distrikter vil gerne være med i et forløb omkring en borger, mens andre ikke har samme interesse. Ifølge personalet på EDR afviser distrikterne ofte at deltage i et forløb på grund af ressourcemangel. De oplever dog, at flere distrikter er blevet bedre til at være med især i slutningen af et forløb. Desuden påpeger personalet på EDR, at de mangler en bedre kontakt med det fagpersonale, der skal overtage borgeren efter et ophold på EDR for derved at kunne give nogle faglige ting videre. I forlængelse heraf foreslår personalet på EDR også, at distrikterne bruger dem mere, når og hvis der opstår problemer med borgeren i hjemmet efter et ophold på EDR. Deltagerne fra distrikterne oplever ligeledes en forskellighed omkring kommunikationen med EDR, men ikke alle føler et nødvendigt behov for en løbende kontakt under et forløb. Et fælles ønske fra de deltagende distrikter er en bedre kommunikation og information ved afslutning af et forløb således, at borgerens funktionsevne opretholdes bedst muligt i eget hjem. Derudover er der en bred enighed om, at EDR gerne må trække mere på den viden, som distrikterne har om en borger, idet dobbeltarbejde derved kan undgås. Ud fra et ønske om et objektivt syn på borgeren, forsøger personalet på EDR at få så megen viden som muligt direkte fra borgeren, og henvender sig dermed kun i mindre udstrækning til distrikterne. Side 12 af 21

13 Samlet set mangler flere af grupperne en bedre kommunikation med hinanden. Personalet på EDR og distrikterne ønsker begge en bedre kommunikation under og især ved slutningen af et forløb for at undgå tab af information og for at opretholde borgerens funktionsevne bedst muligt. En optimering af kommunikationen må derfor, for alle involverede parter, anbefales for at få mest muligt ud af et forløb på EDR. Forslag til forbedringer Bedre overlevering af information om en borger mellem EDR og det fagpersonale, der skal overtage borgeren efter EDR Distrikter og EDR skal blive bedre til at trække på hinandens viden omkring en borger En bedre kommunikation og information ved afslutning af et forløb Rollefordeling omkring et forløb på EDR Personalet på EDR mener, at der er en klar rollefordeling, og at det er EDR, der koordinerer hele forløbet, så snart en borger er blevet visiteret til et ophold på EDR. Ifølge visitatorerne kører rollefordelingen af sig selv, dog er der nogle tekniske ting i forbindelse med dokumentationen, der skal justeres hen ad vejen. Desuden har visitatorerne en forventning til personalet på EDR om at blive kontaktet, hvis der sker ændringer i forhold vedrørende en borger. Deltagerne fra distrikterne så gerne en mere direkte kontakt og information med EDR omkring borgerne i stedet for, at kontakten går via visitatorerne. De mener, at personalet på EDR kan overlevere en bedre information om borgeren end visitatorerne, da det er personalet, der har haft den direkte kontakt med borgeren. Projektgruppen er af den opfattelse, at der en gang i mellem er uenighed mellem visitator og EDR omkring en borgers behov, hvilket kan resultere i, at det kan være svært for borgeren at opretholde træningen i eget hjem. Personalet på EDR fortæller således også, at der i nogle distrikter kan være flere ugers ventetid på at kunne komme til træning hos en fysioterapeut. De påpeger, at det er ærgerligt, at træningen for nogle borgeres vedkommende dermed går i stå efter hjemkomsten. Som det ses i ovenstående, er der ikke en helt entydig oplevelse af rollefordelingen omkring en borgers forløb på EDR. Noget tyder på, at det fremadrettet vil være givtigt med en forventningsafstemning for at sikre overensstemmelse mellem de involverede parters opfattelse af fordeling af arbejdsopgaver og ansvar. Forslag til forbedringer Kontakten og informationen om en borger til distrikterne skal primært gå gennem EDR Fokus på at borgeren fortsætter træningen i hjemmet Dokumentation Overordnet set synes der blandt alle interviewdeltagere at være en uklarhed og utilfredshed med brugen af det elektroniske dokumentationssystem, CARE. Visitatorerne finder det svært at være fuldt opdateret på en borgers udvikling, idet personalet på EDR generelt ikke er gode til at opdatere ICF på borgerne. Derfor bliver det foreslået, at det fremover vil være en idé at have nogle retningslinjer for, hvor ofte ICF skal Side 13 af 21

14 opdateres, da det vil give visitatorerne og andre involverede parter et bedre arbejdsredskab i arbejdet med borgeren. Distrikterne har et ønske om, at der bliver en større klarhed på, hvor i systemet der dokumenteres, idet det kan være svært at vide, hvorvidt distrikterne har fået alt det skriftlige materiale, der ligger på en borger. Både visitatorerne og distrikterne har en oplevelse af, at de pga. dokumentationssystemet har begrænset adgang til al dokumentation på en borger. Derved udnyttes et godt arbejdsredskab ikke fuldt ud, og noget af informationen kan gå tabt. Personalet på EDR påpeger også problemer med CARE. Der har været mange tekniske problemer, og der er en oplevelse af, at der skal kigges mange steder i systemet for at danne sig et overblik. Foruden dette får medarbejderne mange adviseringer med irrelevant information, da der ikke kan sendes til enkeltpersoner men til hele faggrupper. Dette er meget tidskrævende, da der kan opstå tvivl om, hvorvidt beskederne henvender sig til personalet på EDR eller personalet i distrikterne. En velfungerende dokumentationsstruktur er vigtig dels for at synliggøre projektets effekt og dels som et nødvendigt arbejdsredskab for EDR, visitatorer og distrikter. Fremadrettet er det derfor vigtigt, at CARE fungerer, og at alle involverede parter ved, hvad der skal dokumenteres, og hvor den nødvendige information findes. Forslag til forbedringer Retningslinjer for opdatering af ICF Mere overskuelighed i dokumentationssystemet Målgruppe Der har fra alle parters side fra start været lidt tvivl om målgruppen, hvilket har gjort det svært for især distrikterne at få øje på de borgere, der kan have glæde af et ophold på EDR. Et krav for at komme på EDR er, at borgerne skal være motiverede, og visitatorerne fortæller, at nogle borgere ikke bliver visiteret til et ophold på grund af manglende motivation. Distrikterne oplever dog en udfordring i at motivere borgerne til at tage imod tilbuddet. De ældre borgere ved ikke, hvad de kan opnå, og derfor er motivationen der sjældent i forvejen. De påpeger i stedet behovet for at afsætte tid til at arbejde med borgernes motivation. Visitatorerne mener, at der måske bør åbnes op for, at EDR kan rumme de borgere, der er i gråzonen i forhold til motivation og give dem en prøveperiode for derefter at tage stilling til, om borgeren er motiveret for at træne. Projektgruppen derimod mener, at det er vigtigt, at EDR får de rigtige borgere dvs. de borgere, der er motiveret for at træne. Personalet på EDR ser også gerne en mulighed for at visitere en bredere målgruppe. Således mener de, at flere yngre borgere kunne have glæde af et ophold på EDR. Hidtil har projektets primære målgruppe været ældre borgere. Personalet fremhæver, at det måske fremadrettet kan diskuteres, om borgerne kan blive for gamle til at skulle igennem et træningsforløb frem for at få lov til at blive gamle. I forlængelse heraf rejser personalet spørgsmålet om, hvorvidt ressourcerne bruges korrekt. Projektgruppen er derimod af den opfattelse, at det er dejligt at projektet satser på borgerne uanset alder. Side 14 af 21

15 Fra alle sider ønskes der i fremtiden en klarere definition af hvilke borgere, der hører til målgruppen. Der er dog også en bred opfattelse af, at målgruppen godt kan udvides, hvilket også vil være med til at øge belægningsprocenten og give et større flow gennem systemet, idet der blandt personalet er en formodning om, at yngre borgere har kortere ophold. Forslag til forbedringer Visiteret tid til at arbejde med borgernes motivation Åbne op for at give nogle borgere en prøveperiode på EDR Udvide målgruppen, således at den evt. også kan omfatte yngre eller borgere, der skal motiveres undervejs Specialcenter Med EDR er ressourcer og kompetencer på døgnrehabiliteringsområdet blevet samlet under et tag. Afledt heraf har et af de beskrevne delmål for EDR været, at de skal fungere som specialcenter for den øvrige organisation. Stort set alle deltagerne er dog enige om, at EDR endnu ikke er et specialcenter. Det har eksisteret for kort tid til at kunne varetage funktioner, der forbindes med et specialcenter. Projektgruppen og personalet på EDR fremhæver dog, at noget af fagpersonalet på EDR er begyndt at undervise på Social- og Sundhedsskolen, hvilket er et forsøg på indledende vidensdeling. Visitatorerne mener, at det vigtigste i forhold til, at EDR på sigt skal fungere som et specialcenter er, at visitatorerne ved, hvor de kan indhente den viden, som de skal bruge. Der er en bred enighed blandt distrikterne og visitatorerne om, at de sagtens i fremtiden kan se EDR som en sparringspartner både fordi EDR er en frontfigur i det tværfaglige samarbejde, men også fordi selve grundtanken med EDR ligger meget op ad grundtanken bag tankegangen om at gøre borgeren til mester. EDR skal dog blive bedre til at gøre opmærksom på de erfaringer og den viden, som de kan dele ud af. I forlængelse heraf ser personalet på EDR og projektgruppen det som et problem, at EDR ikke er repræsenteret i de permanente sundheds- og terapeutfaglige arbejdsgrupper samt vidensgrupper i kommunen og derfor ikke kan indgå i en gensidig information og vidensdeling. Forslag til forbedringer EDR skal fremover promovere deres viden og erfaringer bedre EDR skal være repræsenteret i de permanente arbejdsgrupper i kommunen Kompetencer Der er en generel opfattelse af, at personalet på EDR har de kompetencer, der skal til for at arbejde målrettet med borgerens træning. De er klædt godt på og det kommer til udtryk, at der er et godt samarbejde og en god kommunikation mellem de forskellige faggrupper på EDR. Personalet siger selv, at de gerne vil udvikle sig og have mere viden og flere kompetencer, da de som afdeling får borgere ind med mange forskellige diagnoser og følgesygdomme. Projektgruppen er enig i, at der kan være specielle grupper af borgere f.eks. psykiatriske, hvor medarbejderne kan mangle viden. I sådanne tilfælde udbygges det tværfaglige samarbejde til at inkludere andre faggrupper. Personalet på EDR har dog et Side 15 af 21

16 ønske om, at ad hoc faggrupperne som præst, læge, psykolog og socialrådgiver, fremadrettet tilknyttes EDR som et fast team. Det gælder især i de tilfælde, hvor borgeren er i krise og dermed skal håndteres på en bestemt måde. Forslag til forbedringer Flere faggrupper med fast tilknytning til EDR Fysiske rammer Projektgruppen og personalet på EDR er blevet spurgt om de fysiske rammer for EDR på Højvangs centeret. Der er enighed om, at udendørs arealerne er rigtig fine. Træningsbanen og haven er rigtig gode til at motivere borgerne. Derudover bliver det fremhævet, at det er unikt, at centret er i ét plan og ligger i et område, hvor der i nærmiljøet er dagligvareforretninger o. lign., hvilket bliver benyttet til at træne borgernes sociale færdigheder. I forhold til indendørs faciliteterne er der dog plads til forbedringer. Badeværelserne på de enkelte stuer er for små, hvis borgeren skal have meget hjælp, og derfor benyttes et større badeværelse, der er godkendt af Arbejdstilsynet. På centret er der ét stort badeværelse, men der er ønske om endnu et, idet der i perioder er mange borgere, der kræver hjælp. Derudover mener personalet, at træningskøkkenet er for småt og at vaskerummet kan optimeres, således at kørestolsbrugere ligeledes kan gøre brug af det i træningen. Personalet ser en stor vigtighed i, at borgerne har muligheden for at kunne træne dagligdags gøremål. Personalet på EDR påpeger også problemer med det store køkken, som laver maden til EDR. Personalet oplever en manglende forståelse fra køkkenpersonalets side for, at borgerne på EDR har andre og ofte større behov med hensyn til kosten end et plejetilbud. Da borgerne på EDR er i et intensivt træningsforløb, har de ofte brug for større mængder mad, ligesom der kan være behov for særlig kost i forbindelse med et træningsforløb. Personalet har en oplevelse af, at køkkenets tankegang halter i forhold til at tænke rehabilitering. Dog fremhæver personalet vigtigheden i at have et køkken lige i nærheden for derved at have muligheden for hurtigt at kunne ændre i en borgers kost. Projektgruppen påpeger, at EDR har haft en stor fordel i at starte op i eksisterende bygninger. På Højvangcentret har der været eksisterende ressourcer og viden at trække på, som har gjort det nemmere at starte projektet op. Forslag til forbedringer Et stort badeværelse Et større træningskøkken Vaskerummet skal gøres mere brugervenligt Mulighed for særlig kost og større mængder mad til borgere i intensive træningsforløb Perspektivering: EDR i fremtiden Alle deltagere ser EDR som et tilbud til borgerne i fremtiden. Dog vil det være nødvendigt med ændringer i forhold til den nuværende form og struktur. Ud over konkrete Side 16 af 21

17 ændringer, der er fremhævet i de ovenstående afsnit, nævner interviewdeltagerne en række forslag til forbedringer. Visitatorerne ser gerne, at der i fremtiden er et større flow. De foreslår at dette kan ske dels ved at give flere borgere tilbuddet og dels ved at lave såkaldte speed-up forløb dvs. korte og hurtige forløb i forhold til genoptræning af huslige gøremål. Desuden foreslår de, at der åbnes op for forløb uden overnatning. Speed-up forløb vil ifølge visitatorerne kunne forebygge mange hospitalsindlæggelser. Derudover foreslår visitatorerne, at samtale med borger og pårørende afholdes i borgerens eget hjem, således at det fra start bliver tydeligt, hvilke udfordringer borgeren har i forhold til at skulle klare sig selv i hjemmet. Udover at distrikterne som helhed ønsker en bedre kommunikation med EDR, ser de også gerne, at der i fremtiden udarbejdes faste procedure i forhold til hjemmebesøg hos borgerne, således at de altid bliver lavet i samarbejde med distrikterne. Deltagerne fra distrikterne oplever ligesom visitatorerne, at der er borgere, der fravælger et ophold på EDR på grund af afstanden til familie. Derfor foreslår de, at EDR kan have et udkørende team således, at man også kan imødekomme disse borgeres behov for rehabilitering. Projektgruppen har et ønske om, at belægningsprocenten bliver højere, hvilket skal ske ved at have en klarere definition af målgruppen. Derudover mener projektgruppen, at visiteringen skal udvise en større ensartethed og blive bedre til at tænke EDR som et tilbud. Der er ligeledes et ønske om at udvide antallet af boliger, da der er en opfattelse af, at de nuværende 20 boliger ikke er rentable. Projektgruppen ser også gerne et udbygget samarbejde med distrikterne og foreslår, at der bliver visiteret tid til, at distrikterne kan deltage i hjemmebesøg eller kan besøge borgeren på EDR. Derudover er der et ønske om, at distrikterne bliver hurtigere til at sende borgeren på EDR, samt at de i højere grad opfordrer borgeren til at komme til opfølgning, da det er vigtigt for dataindsamlingen. Desuden påpeger projektgruppen, at det ville være godt at indføre en procedure omkring, at borgeren får en ny kontaktperson efter et ophold på EDR for at undgå, at borger og kontaktperson falder tilbage i de gamle vaner. Projektforløbet overordnet set Der er stor enighed om, at EDR er et unikt tilbud, og at det er et godt alternativ til de almindelige aflastninger. I samtlige interviews ytres der håb om, at tilbuddet fortsætter. Noget af det, der bliver positivt fremhævet i alle interviewene er tværfagligheden, og det at borgeren anskues ud fra et helhedsperspektiv. På EDR er der desuden en større kontinuitet i forhold til personalet. Tværfagligheden og kontinuiteten i personalestaben giver en ro for borgeren og løfter kvaliteten af det samlede tilbud. Flere af interviewdeltagerne giver udtryk for, at et forløb på EDR er et intensivt kick, dels for borgeren der oplever at blive helt eller delvist selvhjulpen, og dels for pårørende og personale på EDR, der oplever store fremskridt med borgeren. Desuden oplever én af deltagerne fra projektgruppen, at EDR har været med til at kickstarte en anden indstilling blandt plejepersonalet i hjemmedistrikterne. En anden styrke ved EDR, som interviewdeltagerne samstemmigt fremhæver, er, at EDR har flere ressourcer end andre aflastningstilbud. Der er mulighed for at træne alle timer i døgnet samt at træne sociale færdigheder. Desuden bliver personalets kompetencer fremhævet og de roses for at være gode til at motivere borgerne. Sundhed & Omsorg Side 17 af 21

18 Selvom der overordnet set bliver fremhævet mange positive ting ved projektet, bliver det dog også tydeliggjort, at der på flere områder er plads til forbedring. Der er problemer med mangelfuld opdatering af dokumentationen og dertil kommer udfordringer i forhold til CARE. Der ønskes ligeledes en forbedring af informationsmateriale og -strategi. Desuden ser der fremadrettet ud til at være behov for en forventningsafstemning parterne imellem i forhold til kommunikation og rollefordeling. Projektgruppen er ærgerlig over, at belægningsprocenten på EDR har været forholdsvis lav. Meget tyder dog på, at dette bl.a. kan forklares med et manglende kendskab til EDR og projektets målgruppe. Distrikterne er klar over, at de skal være mere opmærksomme på at få øje på målgruppen, og at de også skal tænke et ophold på EDR som en mulighed frem for tildeling af mere hjælp i hjemmet. Dog påpeger deltagerne fra distrikterne, at et centraliseret tilbud som EDR kan være årsag til, at nogle borgere fra distrikterne i Ribe og Bramming fravælger tilbuddet på grund af afstanden. Endelig kan prisen spille en rolle for, om en borger vælger et ophold på EDR. Konklusion og anbefaling Konklusion Formålet med projektet (EDR) har primært været at skabe en specialenhed, der i forhold til andre aflastninger kan tilbyde en intensiv, koordineret og tværfaglig rehabilitering og genoptræning af borgerne. Denne evaluering har til formål at belyse, hvilke dele af projektet, der har fungeret, samt hvilke dele, der har plads til forbedringer. Den viden og de erfaringer, der er kommet som følge af projektet, skal bruges til at forbedre tilbuddet og dermed opnå bedre resultater. Derudover skal evalueringen af EDR skabe grundlag for debat og beslutning om fremtidens midlertidige boliger i Esbjerg Kommune. Nærværende evaluering bygger på tre typer data: 1) kvantitative data, 2) kvalitative data og 3) økonomiske data. I projektbeskrivelsen er der angivet forskellige succeskriterier, der kan belyses ved hjælp af de kvantitative data. Belægning: Et af succeskriterierne lød på, at belægningsprocenten fra 3. kvartal i 2010 og fremover skal være på 75 % i gennemsnit. Det viser sig, at succeskriteriet først blev opnået i 1. kvartal i Som det fremgår af rapporten kan det skyldes flere årsager, bl.a. at der skal skabes en større tydelighed omkring målgruppen, og at ressourcerne ikke udnyttes optimalt i opstarten af et projekt. Derudover tager det tid at igangsætte et projekt og udbrede kendskabet til tilbuddet, hvilket ligeledes kan have haft indflydelse på belægningsprocenten. Sammenholdt med belægningen i 1. kvartal i 2011 er der dog god grund til at tro, at det fremover er realistisk at have en belægningsprocent på minimum 75 %. Dog bør det haves for øje, at belægningen kan være sæsonbetonet og dermed kan give udsving. COPM: Resultaterne for COPM udførsel og tilfredshed (en måling af borgernes egen udførsel af dagligdags færdigheder) har i hele projektperioden været over succeskriterierne, som lyder på, at minimum 60 % af borgerne skal have fremgang i scoren ved afslutning af opholdet. Sundhed & Omsorg Side 18 af 21

19 Funktionsevne: Det samme gør sig gældende for målingerne af funktionsevne, hvor succeskriteriet ligeledes er, at minimum 60 % af borgerne skal have øget funktionsevnen ved endt ophold. Opfølgning: Succeskriteriet for opfølgning er, at minimum 80 % af borgerne ved opfølgningen skal have fastholdt deres øgede COPM score, fastholdt funktionsevne, samt fastholdt den visiterede tid. I 3. kvartal i 2010 opfyldte alle fire parametre succeskriteriet på 80 %, mens det i 4. kvartal i 2010 og i 1. kvartal i 2011 kun var funktionsevne og visiteret tid, der opfyldte succeskriteriet. Det skal dog tilføjes, at datagrundlaget for opfølgning bygger på 47 borgere, hvilket kan give en usikkerhed på resultaterne. Sundhed & Omsorg Kvalitative data: De kvalitative data blev indsamlet via fire fokusgruppeinterviews med de forskellige parter, der har berøring med projektet (personale på EDR, visitatorer, repræsentanter fra distrikterne samt projektgruppen). Der var en overordnet tilfredshed med projektet og en opfattelse af, at EDR er et godt alternativ til andre aflastninger. På samme tid bliver personalets høje faglige niveau og tværfagligheden fremhævet som styrker ved projektet. Endelig bliver de fysiske omgivelser og træningsfaciliteterne generelt fremhævet positivt. På baggrund af fokusgruppeinterviewene blev det dog også tydeligt, at der på flere punkter er rum til forbedring og justeringer af EDR. Således synes der at være behov for en forbedring af den generelle information om EDR, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at blive enige om en kommunikationsplan mellem EDR og distrikterne omkring de enkelte borgeres forløb. Der er ligeledes udfordringer i forhold til dokumentationssystemet CARE og en uklarhed omkring målgruppen. De fysiske rammer på Højvang roses, men det er værd at bemærke, at der er problemer med badeværelsernes størrelse og for lidt og ofte forkert kost til borgere i et intensivt træningsforløb. Økonomi: Den sundhedsøkonomiske evaluering af EDR giver et billede af økonomien omkring EDR i projektperioden. Der er blevet foretaget beregninger dels på de reelle tal, dels på potentielle tal, hvor belægningen i gennemsnit er på 75 %. Dette er gjort på baggrund af en forventning om, at den hidtidige belægning er påvirket af, at projektet er i en opstartsfase, og det forventes derfor, at belægningsprocenten vil øges i fremtiden. Beregningerne foretaget på start- til slutvisitering viser en reel økonomisk besparelse på godt 7,1 mio. kr. Den potentielle besparelse er på ca. 12,0 mio. kr. Sammenholdes disse tal med driftsomkostningerne på godt 12,1 mio. kr. giver det et potentielt underskud på ca kr. i perioden. Der er ligeledes blevet foretaget beregninger for start- til opfølgningsvisitering for at vurdere projektets besparelser på længere sigt samt tage højde for risikoen for tilbagefald dvs. øget visiteret tid. Beregningerne for projektperioden viser en reel besparelse på godt 5,2 mio. kr. og den potentielle besparelse er på ca. 18,7 mio. kr. Sammenholdt med driftsomkostningerne viser analysen et potentielt økonomisk overskud på ca. 6,6 mio. kr. Det skal dog nævnes, at der her er en vis usikkerhed forbundet med datagrundlaget, idet kun 38 borgere indgår i beregningerne. Desuden skal det nævnes, at der ikke foreligger Side 19 af 21

20 viden om, hvordan udviklingen i visiteret tid ville være uden et tilbud som EDR, hvilket tilføjer endnu en usikkerhed til sammenligningsgrundlaget. I nedenstående afsnit anbefales følgende overvejelser til videre udvikling af EDR. Anbefalinger Der er igennem dataindsamlingen kommet flere forslag til ændringer og forbedringer af EDR. Nogle ændringer bør foretages forholdsvis hurtigt, mens andre er knap så presserende. For at EDR vil være økonomisk rentabelt, skal belægningsprocenten som minimum opfylde succeskriteriet på 75 %. Det må tages i betragtning, at der er nogle omkostninger forbundet med opstarten af projektet, som over tid antageligvis vil mindskes. Det vil dog samtidig være nødvendigt at opnå en højere og mere stabil belægningsgrad på EDR, og derfor anbefales det på kort sigt at: Udarbejde en skarpere definition af målgruppen, således at visitator og distrikter kan blive bedre til at udvælge de borgere, der kan have glæde af et ophold på EDR. Overveje en udvidelse af målgruppen - herunder overveje, om der kan åbnes op for prøveforløb for borgere, der mangler motivation. Forbedre både det skriftlige og det mundtlige informationsmateriale således, at visitator og distrikter har en bedre baggrund for at kunne informere borgerne om tilbuddet. Gennem interviewene er der desuden blevet fremført en række problematikker og udfordringer under en borgers forløb på EDR. Under borgernes ophold på EDR anbefales det at: Optimere kommunikationen mellem distrikter, visitator og EDR især ved afslutning af en borgers forløb. Det kunne f.eks. være, at der skal visiteres tid til, at distrikterne kan deltage i opstarts- og afslutningsmøder, og at EDR og distrikterne bliver bedre til at trække på hinandens erfaringer. Der sker en bedre overdragelse fra fagpersonalet på EDR til fagpersonalet i distrikterne for bedst muligt at opretholde borgerens funktionsevne i hjemmet. Udarbejde retningslinjer for, hvordan der dokumenteres samt for hvor ofte det er hensigtsmæssigt at lave opdateringer af data på borgeren. Distrikterne i højere grad forsøger at afsætte tid til at deltage i møder og hjemmebesøg med EDR. Endelig har der været nogle problematikker og udfordringer i forbindelse med at borgeren er kommet tilbage til eget hjem efter et ophold på EDR. Derfor anbefales det efter en borgers forløb på EDR, at: Visitator og distrikter er opmærksomme på, at træningen fortsætter i hjemmet, således at borgerens funktionsevne opretholdes bedst muligt. Distrikterne i højere grad trækker på EDR s erfaringer, når og hvis der opstår problemer i hjemmet. Side 20 af 21

21 Distrikterne i højere grad opfordrer borgerne til at deltage i opfølgningstests, således at datagrundlaget og dermed sammenligningsgrundlaget forbedres. Sundhed & Omsorg Side 21 af 21