Problemfelt Problematikken om indsattes tilbagevenden til fængsler Samfundets rolle Opsamling Problemformulering...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Problemfelt... 3 Problematikken om indsattes tilbagevenden til fængsler... 3 Samfundets rolle... 4 Opsamling... 6 Problemformulering... 6 Arbejdsspørgsmål... 6 Metodisk tilgang... 7 Disposition for projektet... 7 Analytisk fremgangsmåde... 8 Videnskabsteoretisk afsæt...10 Historicitet og Forforståelse...10 Anvendelse...11 Objektivitet og sandhed...12 Kvalitative metodiske overvejelser...13 Kvalitative interviews...14 Kritisk perspektiv...16 Teori...17 Indledning...17 Fængslet...18 Disciplinering...18 Fængslets rolle i samfundet...19 Styringens betydning og mål...20 Et mikrosociologiske perspektiv...23 Dramaturgisk metafor...23 Rammer, normer og indtryk...24 Stigma og stigmatisering...25 Operationalisering...28 Empiri

2 Fængslet i Danmark...30 Fængselsstraffens indtog...31 En ny reform...32 Jyderup statsfængsel...33 Beskæftigelsespligt...34 Behandling...35 Paragraf 40a Noget for noget princippet...36 Analyse del 1 - Fængselskulturen og funktionalitet...37 Indledning...37 En forebyggende institution...37 Noget for Noget princippet...40 Hierarkier og kultur...45 Delkonklusion Analyse del 2 - Resocialisering og stigmatisering...52 Indledning...52 En kriminel identitet...53 Samfund og stigmatisering...58 Delkonklusion Diskussion - De demotiverede og stigmatiserede...65 Et normativt og samtidigt deskriptivt forebyggende fængsel...65 Kan fængselskulturen ændres?...67 Normændringer og stigmatisering...68 Kan stigmatisering undgås?...69 En delt forståelse af det forebyggende element...70 Konklusion...71 Litteraturliste

3 Problemfelt Der er mange mennesker der, når de kommer ud, de arbejder lige en måned eller to, eller også så prøver de at søge arbejde en måned eller to, og så synker de tilbage i det samme. (Bilag 2,Interview X2: l. 125ff) Problematikken om indsattes tilbagevenden til fængsler Citatet problematiserer, at der er mange indsatte, som falder tilbage i det kriminelle miljø efter deres løsladelse fra fængslet. Der eksisterer således et stort problem i det danske fængselsvæsen og generelt i det danske samfund. Kriminalforsorgens recidiv undersøgelser underbygger denne påstand, idet der i 2008 var indsættelser i fængsler, arresthuse og pensioner (Kriminalforsorgen, 2008: 10) 1. Heraf var der 17,3 % af dem med betinget dom og 29,8 % af dem med en ubetinget dom, som ender i kriminalitet igen (Kriminalforsorgen, 2008: 60). På baggrund af ovenstående stilles spørgsmålstegn ved det danske fængselsvæsens evne til at resocialisere og rehabilitere de indsatte, og hvorvidt det omkringliggende samfund kan kapere og varetage de kriminelle, når de kommer ud af fængslet igen. Trods ovenstående procentsatser om de indsattes recidiv til fængslet er det ikke en undren over, hvor mange der vender tilbage, men en undren over og problematisering af, at der forekommer tilbagevenden til fængslet, som udgør det overordnede fokus for dette projekts udgangspunkt. Eksperter har ofte påpeget, at det sociale miljø har en afgørende effekt på ens handlinger og adfærd, hvilket naturligvis også gælder for kriminelle. De kriminelles miljø, både inden og uden for fængslets murer, har en afgørende betydning for om de ender i kriminalitet igen (Information, ). At man derfor efter et fængselsophold ender i kriminalitet igen, må derfor ses som en problematisk udvikling, da fængslet i vores optik opfattes som et sted, hvor kriminelle straffes for deres forkerte handlinger og samtidig hjælpes til at få et liv uden kriminalitet. Der kan derfor med grund stilles spørgsmål til, om fængslets opbygning muligvis styrker de kriminelle kulturer og miljøer ved dets nuværende struktur. Det er opsigtsvækkende, at der, som tidligere nævnt, alligevel er så mange, som vender tilbage til fængslet, i forhold til de mål som kriminalforsorgen tillægger 1 Indsættelser omfatter anholdte, varetægtsarrestanter og dømte. 3

4 fængslet: Det er et vigtigt mål at støtte de dømte og give tilbud om uddannelse og personlig udvikling, så de senere kan leve et liv uden kriminalitet (HP1). Kriminalforsorgen har ansvaret for de danske fængsler og arrester, og vi mener derfor, at kunne tillade os at se en sammenhæng mellem de værdisæt som kriminalforsorgen sætter sig og den praksis, der foregår i de danske fængsler. Af ovenstående citat er der to ting, der er værd at lægge videre vægt på, nemlig uddannelse og personlig udvikling. Det er ifølge kriminalforsorgen disse elementer, der skal til for at rehabilitere den indsatte og skabe et liv uden kriminalitet. Vi mener, at disse værdier er fordelagtige og præventive. Vi vil i projektet undersøge, hvorvidt de rehabiliterende og resocialiserende strukturer i fængslet har en indvirkning på de indsatte, og om eksisterende kulturer og relationer har en større betydning for, hvordan indsatte opfatter sig selv og sit fængselsophold? Problematikken om fængslets struktur og tiltag vil vi derfor forsøge at besvare, da vi mener, at fængslet har en del af ansvaret for de kriminelle under deres ophold som indsatte. Dette skal dog ikke forstås som, at fængslet er ansvarlig for den indsattes videre handlinger i livet, men ved at problematisere fængselsopholdet, kan der måske findes nogle svar på, hvorfor nogle indsatte vender tilbage. Samfundets rolle Vi mener dog ikke, at fængslet som institution er nok at undersøge for at besvare kriminelles tilbagevenden til fængslet. Fængslets kan ikke reduceres til kun omfatte rollen som opdragelsesanstalt, men må også ses for sin straffende og sikkerhedskabende funktion i kraft af fjernelsen af den kriminelle fra samfundet. Samfundets rolle og behov for sikkerhed og retfærdighed er en grundlæggende præmis for enhver samfundsorden. Samfund og institution er derfor størrelser, som man må have in mente, når man problematiserer fængslet og indsatte, da disse to faktorer muligvis kan have en betydning for, hvorfor kriminelle forbliver i sådan en livsbane. Af ovenstående har vi problematiseret fængslet funktion og struktur for den indsatte, men ikke hvordan samfundet forholder sig til indsatte og fængslet. Af specialet stigmatisering af kriminelle søges der at få indfriet hypotesen hvad er 4

5 grunden til folks holdning om kriminelle? (Hauswald & Jørgensen, 2004: 1). Selvom de to specialestuderende ikke på sin vis får besvaret dette store spørgsmål, kan man se nogle interessante pointer til befolkningens holdning til kriminelle, hvor der ses tydelige eksempler på, at kriminelle personer i samfundet har en betydning for de adspurgte. Eksempler herpå er, at en størstedel af de adspurgte ikke vil lade deres lillesøster omgås en voldtægtsmand eller lade deres hus blive passet af deres nabo, som tidligere har været dømt for indbrud (Hauswald & Jørgensen, 2004: 39ff). På trods af spørgsmålenes banale karakter, eksemplificerer de på sin vis den problematik, der kan forekomme for kriminelle, når de stilles overfor samfundet efter deres afsoningsperiode. Denne stigmatisering fra samfundets side ses dog ikke kun i folks opfattelse den kriminelle, men også i arbejdslivets og den juridiske opfattelse heraf. På kort tid er der kommet en større nødvendighed end nogensinde før for at have en ren straffeattest. I 2008 blev der udstedt private straffeattester, hvilket er en forøgelse 20 procent i forhold til 2007 (Information, ). Samfundet bliver derfor også en faktor, som de kriminelle stilles overfor, når de har afsonet, og er derfor en faktor som er værd at pointere og undersøge. Man kan stille spørgsmål til, om der skabes en stigmatisering af den kriminelle selv efter, de har afsonet deres dom? Problemet er dog heller ikke ukendt og tager for eksempel form ved de indsattes muligheder for at få arbejde efter deres afsoning. Claus Bonnez, formand for KRIM, som forebygger kriminalitet og yder retshjælp, udtaler til Politiken, at det stigende behov for rene straffeattester fra arbejdsgivere er medvirkende til, at tidligere kriminelle ikke kommer i arbejde. Dette på trods af at dommen kan være irrelevant for stillingens natur (Politiken, ). Denne holdning deles af blandt andet Ole Hessel, chef for organisationen High:Five, der søger at få unge kriminelle i arbejde: I flere brancher er det umuligt, at få et job med en plettet straffeattest. Der er slet ingen tvivl om, at plettede straffeattester er med til at fastholde dem i kriminalitet (Information, ). Når mulighederne for arbejde og resocialisering i samfundet viser sig svindende, mener vi, at det er nemt at falde tilbage i gamle mønstre. Vi stiller derfor spørgsmålet om samfundsmæssig stigmatisering og resocialisering af de indsatte er to størrelser, der hænger sammen gennem identitet og miljø. Denne problematik vil således udgøre en anden del af vores projekt, hvortil vi mener at kunne skabe en ny dimension i vores undersøgelse af kriminalitetens væsen. 5

6 Opsamling Vi er, i hehold til ovenstående problemfelt, interesseret i at se på fængslets funktion som en forebyggende institution i det moderne samfund og samfundets rolle som en stigmatiserende faktor for de indsattes senere muligheder og genetablering i samfundet. For at undersøge disse problematikker har vi valgt at dele opgaven op i to dele, hvor første del vil undersøge fængslets resocialiserende rolle i teori og praksis, mens anden del omhandler samfundet og den indsatte som borger. Hertil vil vi undersøge, hvordan den indsatte opfatter sig selv i samfundet efter fængselsopholdet. Videre vil vi undersøge, hvordan samfundet tager imod indsatte, og hvorvidt der kan ses tegn på stigmatisering af kriminelle, som eventuelt er medvirkende til at de forbliver i den kriminelle livsbane. På baggrund af denne undren har formuleret nedenstående problemformulering, som vil være den overordnede problemstilling, som vi i projektet forsøger at besvare. Problemformulering Har fængslets funktion en indvirkning på indsattes forståelse af sig selv i samfundet, og sker der en stigmatisering af den indsatte? Arbejdsspørgsmål Del 1 Fængslet - en institution i det moderne samfund 1. Kan man opfatte fængslet som en forebyggende institution i det moderne samfund? 2. I hvor høj grad tages de resocialiserende og forebyggende tiltag i brug af de indsatte? 3. Har den kriminelle mulighed for at ændre sine livsvaner under fængselsopholdet? 4. Eksisterer der et hierarki i Jyderup statsfængsel, og i hvor grad påvirker det kulturen i fængslet? Del 2 Indsatte Stigmatisering og kriminel identitet 1. Identificerer de indsatte sig selv som kriminelle under fængselsopholdet og efter opholdet? 6

7 2. Opfatter den indsatte sig selv som stigmatiseret eller sat udenfor samfundet efter løsladelsen? 3. Sker der en stigmatisering af den indsatte fra samfundets side? Metodisk tilgang Disposition for projektet Vi vil i dette afsnit beskrive hovedelementerne i projektets opbygning for at have en så gennemsigtigt og overskuelig struktur som mulig. Dette skulle gerne virke afklarende i forhold til vores problemstilling, så man nemmere kan se den røde tråd gennem projektet. Kort sagt er projektet opdelt i fire dele Metodiske og teoretisk tilgang, samt empiriske beskrivelse. Analyse del 1: Fængslets struktur og rolle for den indsatte Analyse del 2: Samfund og stigmatisering overfor den indsatte. Diskussion og konklusion I første del af projektet vil vi redegøre og argumentere for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Vi vil hernæst beskrive vores overvejelser i henhold til brugen af en kvalitativ metode, som i dette projekt består af interviews. Herefter vil vi belyse vores teoretiske ramme for projektet, som indeholder Michel Foucault, Mitchell Dean og Erving Goffman, og hvordan disse kan hjælpe til at besvare projektet problemstilling. Ved at argumentere for, og binde disse begreber og forståelser sammen, skaber vi en analysemodel, som vi vil operationalisere gennem vores valgte empiri. Vores empiriske valg og genstandsfelt, Jyderup Statsfængsel, vil derfor blive beskrevet, samt en introduktion af de interviews, som vi har afholdt i selvsamme institution. Gennem analyse del 1 og 2 vil vi, på baggrund af vores empiri, analysere og undersøge de forskellige delelementer ovenfor beskrevet. Hertil vil vi analytisk diskutere de konklusioner og konsekvenser, som vi måtte komme frem til. Sidst vil vi konkludere på vores udgangpunkt, som blev sat af problemfeltet og problemformuleringen og beskrive i hvilken grad og hvordan projektet har besvaret de problematikker, som blev skitseret i disse afsnit. 7

8 Analytisk fremgangsmåde Vi har i projektet valgt at bruge teoretikere med forskellige udgangspunkter for bedst muligt at kunne belyse de mange sider af problematikken omhandlende fængslet rolle og påvirkning. Fængslets problematikker med indsattes tilbagevenden er ikke noget, der kan opfattes på et enkelt niveau, men må ses ud fra flere perspektiver, som vi med vores teoretiske vifte vil prøve. Vi vil derfor i vores teoriafsnit komme ind på begreber som styring, disciplinering, forebyggelse, frihedsberøvelse, stigmatisering og selvets egenforståelse. Vi mener, at flere af disse begreber er grundlæggende for at kunne forstå, hvordan den indsatte oplever såvel fængselsophold, som det at være borger i samfundet og måske endda stigmatiseret af samfundet. Den teoretiske ramme vil bestå af Foucaults teori og opfattelse af det moderne fængsel, samt en mere empirisk vinkling ved brug Kriminalforsorgens egne beskrivelser om de danske fængslers opbygning, samt danske faglitterære henvisninger. Vi vil endvidere fokusere på Mitchell Deans begreber om styringsrationaler i form af hans fortolkning af Michel Foucaults begreb conduct of conduct.til at teoretisere den indsattes opfattelse af sig selv og samfundet vil vi bruge Erwin Goffman, der beskriver stigmatiseringen af personer i det moderne samfund på det mikrosociologiske plan. Vi vil redegøre for deres begreber i et senere teoriafsnit. De tre teoretikere supplerer således hinanden godt, idet de arbejder ud fra den samme vidensform. Dean tager udgangspunkt i Foucaults begrebsverden og ser på de makrosociologiske styringsrationaler, der ligger bag fængslets strukturer og normer. Hertil har Dean det fokus at kunne hjælpe med at påvise bagvedliggende strukturer mellem mennesker ved hjælp af hans fokus på magt og styringspraksisser. Foucault bruger vi til at se på fængslets indvendige rammer. Foucault beskriver fængslet ud fra en historisk kontekst og har ligeledes blik for de makrosociologiske aspekter ved fængslet. Goffman har derimod et mikrosociologisk blik for de menneskelige træk, i den ramme som Foucault har observeret. De er således alle tre relationelle, idet Foucault arbejder i relation til historiens struktur, Dean i forhold til de bagvedliggende styringspraksisser og normer, og Goffman i relation til de konkrete menneskelige fænomener. Vi prøver med denne teoretiske sammenkobling at skabe et flerdimensionelt grobund for at undersøge, hvordan indsatte oplever fængsler, og hvordan det kan være at 8

9 størstedelen af indsatte ender i kriminalitet igen med tilsvarende fængselsophold. Undersøgelsen skal være med til at besvare dette, og ved at dele analysen op i to, mener vi at strukturere analysen bedst muligt, for at kunne besvare problemstilling dybdegående. Analysens første del omhandler derfor fængselsopholdets mange tilbud og muligheder på godt og ondt. Vi undersøger her, hvorvidt hierarkier, fængslets kultur og opbygning har en betydning for den indsatte, og hvordan den indsatte agerer i fængslet. Ved at klarlægge dette element af projektet kan vi bekræfte eller afvise om strukturen af fængslet har en afgørende betydning for den indsatte. Vi ønsker selvfølgelig ikke at stille fængslets struktur og rolle op som et enten eller scenario, men vil i analysen udpensle hvilke tendenser af fængselsopholdet, der fremelsker den kriminelle adfærd, og hvilke der har en positiv indvirkning på de indsatte. Med udgangspunkt i delkonklusionen på første analysedel vil vi i anden del af analysen undersøge de relationelle og sociologiske elementer af fængselsopholdets konsekvenser. Her vil vi se på, hvordan den indsatte opfatter sig selv under sit ophold i fængslet, samt hvilken påvirkning fængselsstraffen har på den indsattes videre færden i samfundet. I denne anden del vil vi se på begreber som stigmatisering, identitet og samfund, for at se om der ved et fængselsophold skabes en fremmedgørelse af den indsatte efter sin afsoning, eller om de identitetsmæssige mønstre den indsatte omgås og relaterer sig selv til, overskygger normer og praksis i samfundet. Ved at undersøge den indsattes egne holdninger til samfundet og sig selv, skabes en ny dimension til problemstillingen, og udfordrer med dette både fængslet som forbyggende institution 2, for yderligere kriminalitet, samt en sociologisk vinkling af den indsattes syn på samfundet. Gennem en analyse af interviews med indsatte og ansatte i Jyderup Statsfængsel, vil vi se, hvorvidt vores hypoteser kan ses i en sammenhæng eller om de forskellige analysedele må forstås og anses som to forskellige problematikker, der ikke har relevans for hinanden. Vi er dog af den forventning, at problemstillingen for dette projekt ikke kan opfattes som enestående for Jyderup, og at besvarelsen af vores problemformulering netop kræver at problemet 2 Fængslet som en forbyggende institution skal i dette projekt forstås på baggrund af fængslet mål om at støtte og hjælpe den indsatte til ikke at flade tilbage i det kriminelle miljø og hermed forebygge yderligere kriminalitet. Derved er det forebyggende element i fængslet defineret ved de resocialiserende tiltag, som fængslet tilbyder. 9

10 anskues fra flere vinkler, som vi her vil forsøge. Videnskabsteoretisk afsæt Vi vil i dette afsnit søge at redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser for at give en større forståelse af vores projekt, og den indvirkning vores videnskabsteoretiske refleksioner har på dette. Vi er i projektet inspireret af den hermeneutiske traditions opfattelse af historicitet og forståelse, samt de metodiske anvendelsesmuligheder hermeneutikken indeholder. Vi vil i dette afsnit derfor redegøre for de bagvedliggende grundopfattelser og begreber i hermeneutikken, som vi mener, er relevante at introducere for videre at forstå denne opgaves argumentation og vidensopfattelse. Historicitet og Forforståelse Vi er bevidste om, at vores forståelseshorisont for projektets emne og problemstilling er præget af fordomme og en forforståelse af fængslets rolle. Disse fordomme og forforståelser har derved også haft en indvirkning på, hvordan vi har opbygget vores projekt og formuleret problemstillingen, der tegner hele det genstandsfelt, vi vil undersøge. Vores forforståelse er netop en katalysator for dette. Vores brug af teori og vores teoretiske overvejelser i projektet er et forsøg på at uddybe vores forståelseshorisont og udfordre vores fordomme om vores valgte genstandsfelt. Vores forståelseshorisont vil sammen med vores valgte teori, danne et perspektiv, som kan problematisere fængslets rolle (Højberg, 2007: 323). Med Gadamerske filosofiske hermeneutiske tradition er vi selvfølgelig bevidste om vores rolle som forskere i projektet. Vi kan ikke stille os uden fordomme og forforståelser i mødet med genstandsfeltet, da den kulturelle og historiske kontekst vi producerer vores viden ud fra altid vil have en indflydelse på resultatet. Bevidstheden om dette gør også, at vores konklusioner i højere grad bliver tro til hermeneutikken, da vi ved at sætte vores fordomme i spil vil forholde os til de hermeneutiske forskningsprincipper. Den Phronesis-viden, forstået som den erfaringsdannelse vi gør os både under og efter projektet, vil ikke kunne afsluttes, men være en del af en åben proces som viden er (Højberg, 2007: 341). 10

11 Vi er af den ontologiske opfattelse, at mennesket er et historisk væsen. Den historiske kontekstualitet og aktuelle normer former vores fordomme og forforståelse, og betinger derfor vores forståelseshorisont. Vi vil derfor altid agere og forholde os til vores forståelseshorisont, og vil derfor heller ikke kunne forholde os til vores problemstilling udenfor kontekst af vores fordomme og forforståelser (Højberg, 2007: 326). Vi kan dog ikke undgå også at være inspireret af Ricæurs kritiske tilgang til det hermeneutiske felt. Hvor vi med ovenstående mener at have et grundlag for, hvorledes vi ontologisk og forskningsmæssigt går til værks, kan vi med inspiration fra den kritiske hermeneutik bruge vores historicitet og tradition som et grundlag, og stadig forholde os til et kritisk perspektiv, hvormed vi ser mere dybdegående på den viden, vi møder i genstandsfeltet (Højberg, 2007: 336). Ved at tillægge os dette perspektiv kan vi ikke kun nøjes med at forstå vores genstandsfelt, men også tillade en distancering ved brug af teoretiske begreber, der i højere grad fokuserer på aktøren og genstandsfeltets bagvedliggende intentioner (Højberg, 2007: 336). Vores senere brug af teori, såsom Michell Foucault og Mitchell Dean, der i højere grad fokuserer på de bagvedliggende og strukturelle elementer, skal derfor opfattes ud fra denne inspiration om at forstå og afdække bagvedliggende motiver. Når vi i dette projekt bruger et teoretisk afsæt præget af magt og styring, er det fordi, vi mener at, man ikke kan se samfundets institutioner,som ene i udøvelsen af magt. Magt er noget, som foregår imellem mennesker og på tværs af institutioner, samfund og nationer. Med dette mener vi, at magten foregår på forskellige niveauer og implementerer sig i forskellige normer, mønstre, samfundsopfattelser og individer. Så når vi undersøger fængslets rolle og kultur med henblik på den indsatte som individ, er det ud fra en tanke om, at individet stilles overfor en række forskellige magtsystemer og mønstre, som vi må forholde sig til. Anvendelse Når vi efterfølgende undersøger og konkluderer på dette ud fra vores indsamlede empiri fra Jyderup statsfængsel, må vi have in mente, at vores viden ikke har en universel karakter og lignende undersøgelse vil derfor have forskelligt udfald og omfang fra fængsel til fængsel og fra samfund til samfund. Vi kan derfor ikke 11

12 konkludere noget nationalt eller internationalt om fængselsstrukturen, men bidrage med en undersøgelse af de tendenser og forhold, der ses i Jyderup statsfængsel og blot gisne om, hvorvidt der kan være tale om nationale tendenser. Anvendelsen af den viden vi har, bliver først relevant, når den bliver anvendt og eventuelt udfordret. Ved at tage udgangspunkt i den filosofiske hermeneutiske tradition og lade os inspirere af Ricæurs kritik af denne, kan vi med vores respektive teoretiske begreber lave en analytisk opstilling, som gør både undersøgelsen, vores forståelse og konklusioner mere uddybende. Ved at fortolke på vores genstandsfelt ud fra den hermeneutiske optik og vores teori kan vi derigennem forstå og forklare de vidensformer, vi ser i genstandsfeltet. Ved at anvende vores fordomme og teoretiske begreber som analytiske fixpunkter vil vi med vores forforståelser og teoretiske viden, og den vi måtte møde, kunne skabe grundlag for ny forståelse og viden. Det er nemlig først, når viden bliver anvendt i praksis, at der sker en applikation og derigennem skabes ny forståelse og viden (Højberg, 2007: 329). Objektivitet og sandhed I dette projekt søger vi ikke at finde frem til en eller flere universelle sandheder om det danske fængsel. Ved at gå åbet og spørgende ind til vores genstandsfelt opnår vi ikke en objektiv og endelig viden om fængslets rolle, men har en forhåbning om at finde tendenser og mening (Højberg, 2007: 331 f). Som tidligere nævnt anerkender vi historiens indvirkning både på os som forskere og individer, men også på fængslets udvikling og samfundsmæssige relevans. Vi søger derfor ikke en empirisk sandhed ved at undersøge fængslet, men en mening og forståelse af fængslets rolle og struktur (Højberg, 2007: 331). Når vi søger at finde hierarkier, kulturelle roller og normer i det danske fængsel, kan vi derfor ved at gå åbne til værks opnå en ny viden om de danske fængsler. Der skabes på denne måde en horisontsammensmeltning mellem vores forståelse og fordomme i vores møde med genstandsfeltet (Højberg, 2007: 331). Den viden vi derfor vil konkludere på i sidste ende er ikke den endegyldige sandhed på projektets problematik, men må opfattes som en phronesis-viden, som er den erfaringsdannelse vi gør os ved horisontsammensmeltningen (Højberg, 2007: 338). 12

13 Kvalitative metodiske overvejelser Vi har i nærværende projekt valgt at foretage kvalitative interviews for at belyse vores problemstilling. Dette har vi gjort med inspiration fra den tidligere leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling Steiner Kvale. I det følgende afsnit vil vi præsentere nogle af de overvejelser, som vi har knyttet til denne produktion af viden og ligeledes kort beskrive nogle af de faktorer, som var gældende under de respektive interviews. Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er forankret i den hermeneutiske tradition, og dette afspejles også i vores tilgang til det kvalitative forskningsinterview. Vi mener ikke, at kunne sætte os udover vores forudgående antagelser om det felt, vi undersøger, men forsøger i stedet at være bevidste herom. I stedet for at stræbe efter en objektiv tilgang til vores interviewede og deres livsverden har vi ladet vores undren og vores tidligere erhvervede viden danne baggrund for vores forskningstematikker og spørgsmål. Vi mener, at de tekster, der skabes ved interviewet, kan danne baggrund for forskellige meningsskabende fortolkninger, og vi vil ikke søge en endelig og korrekt fortolkning af teksten. Da vi er bevidste om denne mangfoldighed af mening, som den enkelte tekst rummer, vil vi i fortolkningen søge klare beskrivelser af de argumenter, den teori og den dokumentation, som ligger bag vores fortolkning. Dette gør vi, for at vores konklusioner uanset deres kvalitative empiriske fundament kan efterprøves (Brinkmann & Kvale, 2008: 236). Igennem semistrukturerede livsverdens interviews søger vi, at samtalen skal være det medium, hvorigennem vi skaber viden (Brinkmann & Kvale, 2008: 143). Dog skal samtale i denne opgave ikke forstås, som en hverdags dialog, men som en samtale implementeret i en professionel ramme med det formål at belyse de problemstillinger, som er skitseret i problemfeltet og problemformuleringen. På baggrund af interviewet søger vi, at blotlægge nogle fænomener som i den senere fortolkning skal danne baggrund for ny indsigt. I vores indledende arbejde udformede vi en interviewguide, som skulle danne baggrund for interviewets fokuspunkter og ligeledes sørge for at interviewet bibeholdte en åben karakter med plads forandringer i spørgsmålsformuleringer og rækkefølgen, hvormed de forskellige temaer blev præsenteret og undersøgt. Fokuspunkter blev opstillet på baggrund af nogle teoretiske interesseområder og 13

14 metodologiske bevidsthed om vores specifikke undersøgelsesfelt. Med fængslet og fængslede som vores primære forskningsobjekter gjorde vi os også nogle etiske overvejelser i kraft af, at vores interview kunne blotlægge nogle informationer, som kunne være potentielt krænkende for vores informanter. Vi har derfor valgt at udlove anonymitet til vores informanter. Dette er også i håb om en mere åben samtale, hvor kriminelle handlinger kan blive berørt. Med dette vil vi i vores anvendelse og fortolkning også bestræbe os på at frasortere information, som kunne give identifikationsgrundlag. Dog er vi bevidste om vores lovpligtige meddeler funktion. Denne indebærer, at vi ved erfaring af nogle fremtidig kriminelle handlinger har pligt til at anmelde disse. Vi har valgt til dels at se bort fra den fysiske præsentation af informantens narrative fortælling. Dog med den undtagelse at, hvis tydelige og ekstreme betoninger af ord eller mimer finder sted under interviewet, vil vi tage en note heraf og tilskrive denne gestik betydning. Vi mener, at visse kropslige reaktioner eller udtryk kan give indsigt i informantens erfaringer med og holdninger til det pågældende emne. Vi vil ved brug af gestik i fortolkning, dog gøre opmærksom på dette og sørge for at dette er åbenbaret for læseren. Kvalitative interviews Vores interview har til formål at undersøge de strukturelle og kulturelle forhold i et åbent fængsel. Vi kontaktede derfor nogle fængsler af denne type og heriblandt var Jyderup fængsel det første og eneste af de udvalgte fængsler, som gav positiv tilbagemelding. Hermed blev den fysiske ramme for vores interviews statsfængslet Jyderup, region Sjælland. Vi opstillede fire interviews, hvor tre af disse var med indsatte og det sidste et gruppe interview med tre fængselsbetjente. Tre ud af de fire interview blev gennemført. Det sidste interview blev ikke gennemført, da deltageren, som i dette tilfælde var en indsat, ikke mødte op. Hermed blev der foretaget to interviews med indsatte og et gruppeinterview med tre fængselsbetjente. Interviewene med de indsatte blev udført med henblik på at berøre tre tematikker, som skulle søge at blotlægge både strukturelle og sociale forhold. De tre temaer var 14

15 følgende: 1. Den indsattes oplevelse af fængslet 2. Fængslets funktion i den indsattes optik 3. Den indsattes relationer både inde og udenfor fængslet Alle tre punkter har betydning for hinanden. Punkt 1 har til hensigt at give en indsigt i, hvordan den indsatte forholder sig til disciplinering og selv-disciplinering. Dette er forankret i vores teoretiske ramme opstillet på baggrund af Foucault, Dean og Goffman. Punkt 2 har til hensigt at sætte institution og subjekt overfor hinanden. Formålet med dette er at undersøge, indflydelsen og betydningen af fængslets funktioner og den indsattes oplevelser heraf. Punkt 3 omhandler selvforståelsen overfor samfundet og nære relationer. Med dette tema forsøger vi at undersøge om fængselsopholdet har en stigmatiserende effekt på indsatte i forhold til samfundet og nærrelationer. Interviewet med fængselsbetjentene blev ligeledes opdelt efter tre tematikker. To af punkterne er enslydende med ovenstående, mens det tredje punkt afviger. Tematikkerne lyder som følgende: 1. Betjenes oplevelse af fængslet 2. Fængslets funktion i betjenes professionelle og personlig optik 3. Betjentenes kollegiale forhold og strukturelle arbejdsforhold Punkt 1 og 2 har samme funktion, som beskrevet ovenfor, men med den afvigelse at synspunktet nu bliver leveret fra en repræsentant for systemet. Punkt 3 har til formål at belyse nogle af de interne strukturelle forhold og ligeledes belyse den selvforståelse, som knytter sig til erhvervet, som fængselsbetjent. Interviewet med betjentene blev udført som et kvalitativt gruppeinterview efter samme fremgangsmåde, som vores enkeltpersons interviews. Dette adskiller sig fra et fokusgruppeinterview i kraft af, at intervieweren ikke påtog, sig rollen som moderater og ligeledes var vores formål med gruppeinterviewet at få indblik i de strukturelle handlingsmønstre overfor fangerne. Vi søgte derfor, at betjentene under interviewet opnåede enighed i form af en fælles holdning til de forskellige emner, som vi ønskede berørt. Dette adskiller sig også fra det traditionelle fokusgruppeinterview, som ikke søger enighed, men i stedet at eksponere en mangfoldighed af holdninger (Brinkmann 15

16 & Kvale, 2008: 170). Til hvert tema har vi formuleret nogle grundlæggende spørgsmål, som gjorde det muligt at skabe en dialog, dog uden at være styrende for samtalen. Selve spørgsmålene kan ses i bilag 4. Forinden hvert enkelt interview blev påbegyndt, informerede vi deltagerne om deres anonymitet i den endelige rapport, og ligeledes introducerede vi projektets formål og hensigt i form af vores problemstilling og ved at opridse, de tematikker, som interviewet ville berøre. Hvert interview blev præsenteret som en samtale og ligeledes præsenterede vi alle tre gruppemedlemmer, som interviewere, der under forløbet ville deltage i samtalen. Denne introduktion skulle danne baggrund for en behagelig interviewoplevelse og et frugtbart interview. Hvert interview havde en varighed på ca. 1 time og alle interviews er transskriberet og vedlagt på cd-rom som bilag 1, 2 og 3. Kritisk perspektiv Vores empiri i form af interviewmaterialet er begrænset til de ovenfornævnte tre interviews. Vi er bevidste om, at dette er et lavt antal, og anerkender dette som en begrænsning i vores besvarelse af projektets problemstilling. Vi søger at udlede mening af de empiriske data, som kan tegne nogle tendenser i det lokale miljø Jyderup statsfængsel. Dette projekt har ikke til formål at generalisere disse tendenser og projicere deres tilstedeværelse ud på forholdene i alle danske fængsler. Vi anerkender, at forskellen mellem åbne og lukkede fængsler er stor, og ligeledes forsøger vi ej at sidestille Jyderup fængsel med andre åbne fængsler. Vi er hermed bevidste om de lokale forskelle, men vil forsøge at applikere nogle teoretiske argumenter til vores kvalitative data og fremskrive nogle konklusioner, som er løsrevet de lokale rammer. Dette vil gøre det muligt at anvende vores konklusioner, som et udgangspunkt for en fremtidig undersøgelse af hele fængselsvæsnet eller blot et enkelt andet fængsel. Vi mener dog, at indsamlingen af data var vellykket og mængden af data er omfangsrig i forhold til vores bevilling fra Kriminalforsorgen. Vi fik bevilliget 4 interviews, hvori deltagelse var et frivilligt tilvalg fra både indsatte og personale. Vi fik udført 3 ud af 4 interview succesfuldt på baggrund af frivillig deltagelse. Det 16

17 sidste interview måtte udgå, da en af disse fravalgte deltagelse. I ovenstående kapitel har vi klarlagt vores epistemologiske udgangspunkt, vores teoretiske fordom om og forståelse af feltet og ikke mindst vores metodologiske overvejelser. Med dette mener vi at have skabt en baggrund og et udspring for undersøgelsen af vores problemstilling. I det følgende afsnit vil vi klarlægge vores teoretiske og empiriske fundament for denne undersøgelse. Teori Indledning I det følgende kapitel vil vi konkretisere og forklare det teoretiske perspektiv, hvormed vi anskuer fængslet og dets indsatte. Vi vil forme dette perspektiv på baggrund af forskellige teoretikere, som hver bidrager med et særegent analytisk perspektiv i kobling med de kvalitative data. I den første del henter vi nogle teoretiske overvejelser fra idéhistorikeren Michel Foucault, der i sin bog Overvågning og straf behandler fængslets funktion i samfundet. Hans makrosociologiske forståelse bygger hovedsagligt på historiske betragtninger af franske forhold, og derfor finder vi det vigtigt, at supplere Foucault med nogle danske historiske betragtninger og nogle konkrete beskrivelser af Jyderup statsfængsel, hvori vi foretog vore kvalitative interviews. Dette supplement følger i empiriafsnittet. Videre vil vi se på Mitchell Deans forklaring af begrebet conduct of conduct. Deans tilgang er relevant for at kunne påvise og analysere nogle af de styringsparadigmer, der fungerer i fængslet, og hvorledes disse har indvirkning på individet. I dette afsnit vil vi foruden ovenstående præsentere en vifte af teoretiske begreber forankret i Erving Goffmans observationsstudier om stigmatisering og den sociale interaktions betydning. Goffmans mikrosociologiske perspektiver kommer således til at supplere Foucault og Deans mere makrosociologiske og strukturelle aspekt af fængslet. Goffman anvendes til at skabe en forståelse af de forhold, der er situationsbestemte, og giver et indblik i den enkelte aktørs sociale opfattelse. Afsluttende vil vi i en operationalisering, hvorledes vi har tænkt os at applikere disse teoretikeres respektive begreber. Ideen er, at de teoretiske perspektiver i sammenspil skal danne det værktøj, hvormed vi søger at analysere vores kvalitative data og videre skabe mening på baggrund heraf. 17

18 Fængslet I det følgende afsnit vil vi kort redegøre for Michel Foucaults teori om fængslets rolle og funktion i samfundet, for derved at have et generelt billede af de to aspekter. Afsnittet skal således også fungere som en afspejling af vores syn på fængslets rolle og funktion i samfundet. Det er nærliggende at vælge Foucault, da han har beskæftiget sig med de disciplinerende og forbyggende aspekter ved fængslet, hvilket er to problematikker, der vil blive belyst yderligere i projektet. For bedre at forstå Foucaults syn på fængslet vil vi starte med en kort gennemgang af hans syn på disciplinering. Derefter vil hans syn på fængslets rolle og funktion i samfundet blive beskrevet. Disciplinering Fra slutningen af 1700 tallet begyndte en kritik af den repræsentative pinestraf, at finde vej til de juridiske og dømmende institutioner og instanser. I kraft heraf skete der en udvikling i måden, man udmålte og eksekverede straf på. Man søgte en større grad af humanitet i udmålingen af straffen og ved udførslen. Sidstnævnte blev blandt andet starten på straffens eksekvering indenfor institutionens mure i stedet for i offentligheden(gudmand-høyer, Raffnsøe & Thaning, 2008: 194). Foucaults hovedformål med udredning af fængslets institutionelle udvikling hænger sammen med hans fokus på udviklingen af den samfundsmæssige disciplin, som ikke kun eksisterer i fængslet, men som er en allestedsnærværende tendens. Foucault forsøger med sine analyser at forstå, hvordan og hvornår disciplinen blev en integreret del af de relationelle magtforhold, og han anvender fængslets opblomstring som et historisk eksempel. Han konkretiserer denne udvikling som en disciplinering af de sociale relationer(foucault, 2005: 168f). Det er i kraft af disciplinen, at fængslet opnår sin uomgængelige status, som den primære afstraffelses form. Og denne status formås også at blive fastholdt uanset fængslets mangelfulde effektuering af sit formål at forbedre. Disciplinen blev dog i 1970 erne anfægtet igennem fængselsoprørerne, og hermed 18

19 blev netop dette emne endnu mere interessant for Foucault. Det blev interessant at forstå disciplinens form, omfang og implikationer i kraft af modstanden, hvorigennem den blev blotlagt. Med sin analyse af disciplins form i værket Overvågning og straf forsøgte han at forstå en strømning i samfundet og historien, som på engang formede vores udfoldelse og muliggjorde dispositioner dog uden at determinere selvsamme. Konkret finder Foucault sine eksempler på disciplineringens indtræden i hæren, skolen og produktionen. Alle tre institutioner bliver op gennem historien mere og mere disciplineret i form af specialiserede soldater, effektivisering af arbejderne på fabrikkerne og individuel fordeling i skoleklasser og testning af eleverne i skolen. Disciplinens karakter er således fysisk lige såvel som social i Foucaults optik(foucault, 2005: 154f). De tre eksempler giver et indblik i disciplinens hovedformål at forme mennesket og dets omgivelser efter et specifikt formål. Disciplineringens indtrængen ses ikke kun i hæren, skolen og produktionen, men som sagt også i fængslet. I det kommende afsnit vil vi se på disciplineringen i fængslet og fængslets rolle og funktion i samfundet. Fængslets rolle i samfundet I det ovenstående har vi undersøgt, hvordan Foucault beskriver, hvilken betydning disciplin har i samfundet. Vi vil i det følgende komme ind på, hvordan han opfatter fængslet og dets rolle i samfundet. Foucaults beskrivelse af fængslet, og hvordan det bør være vil afspejle vores syn på fængslet. Foucault opfatter det moderne fængsel som det humanitære fængsel, idet den korporlige straf er minimal og i sin enkelthed reduceret til en restriktion af kroppens bevægelsesrum. Den indsatte bliver dermed først og fremmest straffet via frihedsberøvelse (Foucault, 2005: 206). Frihedsberøvelsen er en håndgribelig straf, som har økonomisk disciplinære muligheder. Frihedsberøvelsen kan opgøres og udmåles i tid, samtidig indebærer straffen arbejdspligt, og disse to forhold tilsammen giver fængslet en juridisk og økonomisk struktur og ansigt. Foucault forklarer, at fængslets rigtighed ligger i både den økonomiske strafudmåling, men et andet vigtig element er den humanitære deklarering om fængslet som en forbedringsanstalt. Frihedsberøvelsen er altså blot et enkelt element af fængslet, som udover den juridiske rationalitet også rummer økonomisk struktur og tekniske disciplinære tiltag. 19

20 Fængslet skal forbedre lovbryderen og sørge for, at han ikke afviger fra samfundets funktionelle og moralske sammenhænge (Foucault, 2005: 206). Der skal genoprettes en ren moral og kærlighed til pligterne. Fængslet er det sted, hvor den indsatte fjernes fra de vilkår, som har ført ham i vildrede, og bedringen af ham er hans straf og hans frelse på en gang. Foucault skriver, Fængslet bør tage sig af alle aspekter ved individet, dets fysiske optræning, dets egnethed til at arbejde, dets daglige opførsel, dets moralske indstilling og dets tilbøjeligheder (Foucault, 2005: 254). Fængslets bliver dermed en opdragelsesanstalt ligesom skolen, værkstedet eller hæren, hvor det enkelte individ skal lære at tilpasse sig samfundet. I modsætning til skolen, værkstedet og hæren er der aldrig nogen afbrydelser i fængslet, og dets indflydelse på individet bør derfor også være uafbrudt, hvilket næsten giver en total magt over individet. Disciplineringen bliver dermed uophørlig og konstant. I fængslet kan regeringen disponere over personens frihed og den indsattes tid. Herefter former man den opdragende magt, som ikke kun i løbet af en dag, men en række dage og endda år kan regulere, hvornår et menneske er vågen, hvornår det sover, hvornår det er beskæftiget eller hviler sig( ) (Foucault, 2005: 254). Fængslet skaber således en total reformering af de indsatte. Fængslets hovedformål er således at disciplinere de indsatte og derigennem gøres fængslet til et forbedrende institution (Foucault, 2005: 266). Foucaults beskrivelse af, hvordan fængslet bør være, lægger således ikke skjul på, at det skal være forbedrende og forbyggende. Fængslets vigtigste funktion og rolle i samfundet er derfor ikke kun at straffe. Alle samfundets institutioner er styret gennem disciplinering og overvågning, og dette bliver dermed en vigtig ingrediens i fængslets både forebyggende og afstraffende karakter. Igennem Foucault anskuelse af fængslet har vi forsøgt at konkretisere vores eget perspektiv herpå. Vi vil nu se på den styring som foregår i samfundet og fængslet, ud fra Mitchell Deans begrebsliggørelse af conduct of conduct, introduceret af Foucault. Den videre udvikling som Dean tilskriver styring vil uddybe den styring, som er tilstede i fængsel og samfund, samt hvordan frihedsberøvelse og frihed opfattes i dette projekt. Styringens betydning og mål Mitchell Dean tager i sin bog Governmentalitet magt og styring i det moderne 20

21 samfund, fat i begrebet Conduct of Conduct, der henviser til Foucaults opfattelse af styring. I denne optik er styring en måde at forme og regulere ethvert aspekt af menneskelig adfærd ud fra bestemte normsæt og mål. Metoderne og vidensformerne til dette er utallige og begravet dybt i vores selvopfattelse som menneske og vores opfattelse af samfund. Styringens mål er derfor heller ikke et ensartet mål, men i højere grad skiftende mål med forskellige resultater for hvert mål (Dean, 2008: 43f). Denne opfattelse må dog siges at være relativ bred, og efterlader ikke meget mere definition af vores samfunds- eller institutionsopfattelse. Det spændende ved denne form for styring, at den ikke styrer i en traditionel magtforståelses forstand, men i højere grad styrer gennem ledelse. Ved at lede den menneskelige adfærd styres der også. Det er dermed den moderne styrings mål, forstået ved governmentaly, at skabe en form for rationalitet i den menneskelige adfærd igennem de mål, som der skal styres hen imod (Dean, 2008: 45). Styringens element bliver derfor indbefattet i alt lige fra økonomien, fængslet, skolen, til mennesket. Det er ønsket om at påvirke og regulere, hvem vi er og bør være, der er styringens centrum. Som tidligere nævnt sker styringen ikke indenfor et specifikt felt eller på en bestemt måde, men blandt flere forskellige felter og på tværs af hinanden, hvor de styrende målsætninger måtte falde belejligt. Modificeringen af et felt, for eksempel individet, kan ses ved de selvforhold, som individet ser sig selv ud fra: den arbejdsløse ser sig selv som én, der mangler arbejde og indhold på denne front, og den kriminelle kan ses som én, der skal have hjælp til at forbedre sig. Styring bliver derved ikke kun en praksis, men også en udøvet selvpraksis (Dean, 2008: 46). Man kan herved opsummere styringens rolle som en fundamental tilgang til, hvordan vi ser både samfund, individ og institution. Styringens mål er befolkningen, og gennem begrebet conduct of conduct anerkender vi, at magt ikke er en ting, der kun kommer oppefra, men foregår mellem mennesker, institutioner og lige såvel på tværs af disse. Dean mener, at man med begrebet conduct of conduct overser nogle vigtige begrebers betydning, som han nærmere definerer og tillægger styringen (Dean, 2008: 48). Disse begreber vil vi følgende nærmere på. Frihed kan med conduct of conduct nemt komme til at lyde som noget ikkeeksisterende, men friheden er faktisk i høj grad konstituerende for styringen og dermed governmentaliteten. Det frie handlende og tænkende subjekt er en forudsætning for denne form for styring. Gennem kapaciteten til at tænke, kan vi styre 21

22 og blive styret gennem vidensformer og normsæt implementeret af historien, samfundet og staten, for at nævne få faktorer (Dean, 2008: 51). Dette stemmer overens med vores opfattelse og brug af den hermeneutiske tradition, hvor historien har en determinerende rolle for menneskets forståelseshorisont og normer. Den udvidelse, som vi tillader os at inddrage ved at give staten og samfundet en rolle, gør, at andre aktører kan have betydning for, hvordan en given norm kommer til udtryk eller, hvordan samfundet opfatter eksempelvis kriminelle indsatte. Hvad enten govermentalitetens praksisser er en normpraksis som for eksempel at overholde færdselsloven eller et disciplinerende uddannelsessystem, så er disse allerede eksisterende og organiserede praksisser, som vi styres af og styrer os selv med og igennem(dean, 2008: 54). Disse styrings- og selvpraksisser gør sig derfor heller ikke kun gældende på en enkelt og forståelig måde. Styringspraksisser går på tværs af hinanden, er mangeartede og styres gennem praksisregimers implementerede i samfundet. Et nærværende eksempel på dette er afstraffelsesregimet, som Dean benævner det, der ses gennem fængslet som institution, men også gennem befolkningen, da fængsling som eksemplificering af konsekvenser har en effekt på, hvordan vi agerer i skolen og i trafikken eller, hvordan vi ikke agerer ved at afholde os fra kriminelle handlinger (Dean, 2008: 52f). Friheden er altså eksisterende, selvom styringspraksisser kan ses som bagvedliggende. Det er friheden til at tænke, handle og agere, som definerer vores opfattelse af frihedsbegrebet. Ved at frihedsberøve og sætte et menneske i fængsel mener vi, at evnen til at agere og handle efter egne tanker og motiver fjernes. De norm- og styringspraksisser, som en indsat i fængslet møder og forholder sig til inden i fængslet, har betydning for, hvordan den indsatte styrer sig selv, og hvordan han styres af institutionen. Definitionen af normer og styringspraksisser vil være behjælpelig i det omfang, at såkaldte kulturer og hierarkier, som vi måtte støde på, kan defineres og undersøges ud fra dette synspunkt. Dette afsnit har dermed lagt vægt på styring i de interne strukturer og systemer i fængslet. Dean kan således beskrive de makrosociologiske, bagvedliggende praksisser, der forekommer i fængslet og som vi styres af og styrer os selv igennem. Ved at kigge på de strukturer og måder, hvorpå fængslet og de indsatte styrer og opfattes på, kan vi udlede, hvorvidt der er visse styringsparadigmer eller praksisser, som er relevante for at forstå samfundet og den indsattes handlen og opfattelse i, og af fængslet. Vores brug af Mitchell Dean er bevidst en begrebsliggørelse af et delelement af en større teoretisk ramme, da vi 22

23 mener, at hans styringsforståelse, conduct of conduct, er behjælpelig til at skabe et mere kritisk billede af genstandsfeltet og dets aktører. Vi har således set på henholdsvis Foucault og Deans makrosociologiske aspekter omkring fængslet som forebyggende institution. Vi vil nu se på Erving Goffmans mikrosociologiske perspektiver. Et mikrosociologiske perspektiv I det følgende afsnit vil vi præsentere nogle teoretiske hovedpointer udformet af sociologen Erving Goffman. Vi vil forsøge kort at give et indblik i Goffmans opfattelse af den sociale orden og dets komponenter for videre at kunne præsentere hans teoretiske begreb om stigma og stigmatisering. Vi vil anvende disse teoretiske tanker til at forstå den totale institution Jyderup fængsel, som er udgangspunkt for vores undersøgelse. Vi vil ligeledes anvende begreberne til at analysere og diskutere nogle af de effekter, som opholdet i sådanne institutioner kan have på det enkelte menneske. Dramaturgisk metafor Erving Goffmann var canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog. Han havde øje for det mikrosociologiske perspektiv for den menneskelige samhandling og den orden som opstår i interaktionen mellem mennesker inden for en specifik situation. Dog må Goffman ikke sidestilles med en psykolog, da han i sin forskning har fokus på selve den sociale orden og dens involverede menneskelige komponenter frem for mennesket i den sociale orden. Goffman har gennem sit arbejde udviklet begreber, der bidrager til forståelse og analyse af det sociale liv. Det sociale liv skal i denne udlægning forstås som en gensidig påvirkning, der forekommer mellem mennesker i fysisk nærhed. I sine undersøgelser af det sociale liv analyserer Goffman sig frem til et dramaturgisk syn på menneskelig samhandling. Han beskriver mennesket som et socialt væsen, der ikke blot ejer et enestående selv, men fremviser flere forskellige selv i forskellige sociale møder. Hvert selv giver et glimt af personligheden bag dog uden at være en direkte afspejling af det indre (Goffman, 1990a: 245). Goffman opfatter selvet som en 23