1.1 Indledning Sammenfatning...4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning...4"

Transkript

1 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1 Indledning Sammenfatning...4 )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 3.1 Den internationale økonomi Udviklingen på de vigtigste danske eksportmarkeder Den økonomiske politik og den offentlige økonomi...24 'HQSULYDWHVHNWRUVHIWHUVS UJVHO 4.1 Det private forbrug Boligbyggeri samt andre bygge- og anlægsinvesteringer Maskininvesteringer og erhvervenes samlede investeringer...39 $UEHMGVPDUNHGHW.1 Udviklingen i arbejdsstyrken Udviklingen i beskæftigelsen Udviklingen i ledigheden GIRUGULQJHUSnDUEHMGVPDUNHGHW 6.1 Flere i arbejde en status Den aktive beskæftigelsespolitik De unge ældre og arbejdsmarkedet Andre dele af det rummelige arbejdsmarked...7 / QXGYLNOLQJHQ 7.1 Lønudviklingen på LO/DA-området Branchevis lønudvikling i den private sektor Lønudviklingen i den private sektor frem til Den regionale lønudvikling Lønudviklingen i den offentlige sektor Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere...9

2 ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ Afmatningen har vist sig mere langvarig end ventet. De positive indikatorer for 1. halvår 22, som lå til grund for efterårets prognose, blev gjort til skamme i 2. halvår, der blev præget af stagnation. Det har vist sig i faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Frygten for den geopolitiske situation og krigsudbruddet i Irak har yderligere sat sit præg på de økonomiske nøgletal i årets første måneder - og har forværret de kortsigtede vækstudsigter. Derfor er forventningerne til den økonomiske fremgang nedjusteret betydeligt i denne prognose sammenlignet med bedømmelsen for et halvt år siden. Krigen i Irak har heldigvis været kortvarig, og selv om genopbygningen af Irak endnu er i sin vorden, ventes krigsophøret at fjerne den største frygt og usikkerhed. Dermed kan lempelserne af den økonomiske politik som adskillige lande har gennemført få rum til at virke og dermed danne baggrund for fornyet fremgang i verdensøkonomien. Den Europæiske Centralbank ventes at sænke renten yderligere i 2. halvår 23 og dermed stimulere aktiviteten i de europæiske lande herunder specielt i Tyskland, der har hårdt brug for en økonomisk kick-start. Et internationalt opsving ventes for alvor at tage fart i 24. Det vil også hjælpe dansk økonomi på gled til næste år. Den ventede indenlandske fremgang i 24 stimuleres også af det meget lave renteniveau og en ventet lempelse af finanspolitikken. Det er bl.a. skatteaftalen med Dansk Folkeparti, som vil give husholdningerne øget købekraft og føre til større privatforbrug. I øjeblikket stiger ledigheden. Det skyldes den magre vækst, men også den manglende aktiveringsindsats er med til at hæve ledighedsniveauet. Stigningen i ledigheden ventes at fortsætte året ud, så arbejdsløsheden nærmer sig et niveau på 17. personer ved udgangen 23. I alt ventes ledigheden i 23 at andrage 16. personer. Til næste år imødeses udviklingen at vende, således at ledigheden reduceres til 164. personer i 24. De følgende år ventes yderligere fald, der bringer ledigheden ned på knap 1. personer i 26. Det er beskæmmende, at regeringen sidder den aktuelle udvikling overhørig. Passivitet indebærer i sig selv en fare for, at arbejdsmarkedet udvikler sig ringere end forudset. Der er risiko for, at de dårligere beskæftigelsesmuligheder får husholdningerne til at holde igen på privatforbruget. Derfor er finanspolitikken dårligt timet. Der er her og nu brug for initiativer, som kan hindre yderligere stigninger i ledigheden. Der kunne med fordel gennemføres hurtigtvirkende tiltag inden for byggeriet f.eks. ved øget kommunal låneadgang til reparation og vedligeholdelse af offentlige institutioner. 3

3 En stor del af stigningen i ledigheden er desuden selvforskyldt. En faldende aktiveringsindsats i 22 og ind i 23 har været med til at øge ledigheden. Det er ikke hensigtsmæssigt, at skære kraftigt i aktiveringen i en situation, hvor arbejdsmarkedet er under pres, og hvor de ledige har svært ved at finde beskæftigelse. I en sådan situation bør man i stedet satse på opkvalificering og uddannelse af de ledige. Dansk økonomi er stadig robust og sund. Der er betydelige overskud på både betalingsbalance og det offentlige budget. Samtidig er udviklingen i lønninger og priser stabil. Den lave vækst de sidste to år og den efterfølgende stigning i ledigheden kan blive et forbigående kapitel, hvis vi forvalter situationen godt. Regeringen bør udvise den nødvendige handlekraft. 6DPPHQIDWQLQJ.DSLWHO giver et overblik over forventningerne til den økonomiske udvikling fra 23 til 26. Væksten i økonomien har de seneste 2 år været lav. Det forudses også at blive tilfældet i 23, bl.a. fordi de internationale konjunkturer fortsat er svage. Bruttonationalproduktet ventes at stige med 1,6 pct. i år. Den moderate økonomiske fremgang sidste år kunne især tilskrives investeringerne, hvilket også i nogen grad anslås at blive tilfældet i år. Næste år påregnes situation dog at bedres, og bruttonationalproduktet ventes at stige med 2,2 pct. I 2 forventes opsvinget at toppe med BNP-vækst på 2½ pct., efterfulgt af en lidt lavere vækst i 26. Opsvinget forudses trukket af det private forbrug og investeringerne, men også en pæn udvikling i nettoeksporten forventes at bidrage til væksten i 24 til 26. Overskuddet på betalingsbalancen er fortsat solidt, og udgjorde i 22 4,4 mia. kr. I takt med et stigende overskud fra samhandelen med udlandet forventes de løbende poster de kommende år at vokse, og således udgøre ca. 48 mia. kr. i 26. Inflationen forudses i år at blive på 2,4 pct., som det også var tilfældet sidste år. Fra 24 til 26 forventes inflationen at aftage til omkring 2 pct. Lønningerne ventes at vokse med 4 pct. i 23 efterfulgt af stigninger på omkring 3¾ pct. fra 24 til 26. Dermed er der udsigt til en pæn reallønsfremgang de kommende år..dslwho beskriver de internationale forudsætninger herunder udviklingen på valutamarkeder og finansielle markeder samt vurderingen af den indenlandske økonomiske politik. I 22 var de internationale konjunkturer for andet år i træk præget af lav vækst. Specielt udviklingen i Europa skuffede, mens den jævne fremgang i USA var forudset. Krigen i Irak har sat sig dybe spor i forbrugertillid og virksomhedsforventninger, og de kortsigtede vækstudsigter er blevet forværret set i forhold til vurderingen i efteråret. Derfor ventes opsvinget i verdensøkonomien nu skubbet til 24. 4

4 Opsvinget forventes, at starte i USA, hvor den økonomiske politik er særdeles ekspansiv, hvorefter fremgangen ventes at brede sig til Europa herunder til Tyskland, der i øjeblikket er præget af en kraftig lavkonjunktur. Det europæiske opsving imødeses stimuleret af en yderligere rentesænkning fra ECB s side. En risikofaktor i den internationale økonomi er faren for yderligere fald på aktiemarkederne. Risikoen vurderes dog at være begrænset af den stedfundne tilpasning af virksomhedernes budgetter, som mindsker sandsynligheden for skuffende regnskabstal. Den indenlandske økonomiske politik ventes i 24 at give en positiv stimulans til aktiviteten i kraft af regeringens skattepakke, afgiftslettelserne på grænsehandelsfølsomme varer samt skattestoppet. I 23 er det især den ualmindeligt lave rente, som vil bidrage til at lægge en bund under afmatningen, bl.a. i kraft af forårets konverteringsbølge. Det offentlige forbrug ventes i år at vokse med 1 pct., mens stigningen imødeses reduceret til,7 pct. i 24 og ½ pct. om året i 2 og 26. Det afspejler sig i forventningen om en meget svag fremgang i den offentlige beskæftigelse på personer om året i prognoseperioden..dslwho beskriver forventningerne til udviklingen i den indenlandske efterspørgsel for så vidt angår det private forbrug samt bolig- og erhvervsinvesteringer. Det private forbrug steg sidste år med 2,1 pct. Den pæne udvikling kunne i høj grad tilskrives en kraftig vækst i husholdningernes bilkøb. I år ventes privatforbruget at vokse lidt langsommere - bl.a. som følge af et aftagende bilkøb. I takt med opsvinget ventes fremgangen i det private forbrug at toppe med en vækst på omkring 2½ pct. i 2, efterfulgt af en lidt lavere vækst i 26. Kraftige justeringer i det reviderede nationalregnskab for 22 resulterede i pænt stigende boliginvesteringer i 22, hvor væksten blev på 4 pct. i 22. Trods den mindre fremgang i boligpriserne, er prisniveauet stadig højt i forhold til byggeomkostningerne. Boligbyggeriet forudses derfor at stige med 1½ pct. i år. Hertil kommer aktiviteter som følge af boligforliget, der medvirker til at trække vækstraterne op til anslået 3 pct. de kommende år, hvilket er noget højere end tidligere ventet. Erhvervenes bygnings- og anlægsinvesteringer udviklede sig svagt negativt sidste år, men imødeses at vokse lidt i år. Faldende anlægsinvesteringer ventes at hæmme erhvervenes samlede investeringer i år, mens maskininvesteringerne både i år og fremover forudses at trække væksten op. Det indebærer, at erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer påregnes at følge konjunkturene, som topper i 2..DSLWHO fokuserer på arbejdsmarkedet og den forventede udvikling i beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed. Det seneste års faldt i arbejdsstyrken ventes at være et forbigående fænomen, således at der frem til 26 imødeses 21. flere personer i arbejdsstyrken i forhold til i 22. Væksten i arbejdsstyrken anslås at blive størst i 23 og 24.

5 På arbejdsmarkedet forudses beskæftigelsen i år at aftage med 9. personer som følge af en lavere privat beskæftigelse. I takt med konjunkturfremgangen anslås den private beskæftigelse dog at stige den resterende del af fremskrivningsperioden. Samlet set ventes den private beskæftigelse at vokse med 12. personer i fremskrivningsperioden, mens den offentlige beskæftigelse øges med 4. personer. Bag den forventede stigning i den offentlige beskæftigelse på 4. personer gemmer sig fortsatte nedskæringer i staten på omkring. personer som følge af regeringens politik samt en vækst i den støttede offentlige beskæftigelse på 6. personer. Med begrænsninger i amter og kommuners økonomiske råderum er der udsigt til en beskeden beskæftigelsesstigning i den (amts-)kommunale sektor på 3. ordinære job i fremskrivningsperioden. Det seneste år har ledigheden været stigende. I marts var der i alt ledige, når der korrigeres for sæsonbetonede udsving. Samtidig er antallet af AF-aktiverede faldet markant, ligesom antallet af personer på orlov fra ledighed er halveret. Den reelle stigning i ledigheden er derfor væsentligt mindre. Siden 1. kvartal 22 er der reelt blevet 7.4 flere ledige. Ledigheden vurderes at ville forsætte en svagt opadgående tendens indtil slutningen af 23, og gennemsnitligt for året blive på 16. personer. Herefter forventes det dog, at ledigheden igen begynder at aftage, og i 2 påregnes ledigheden at falde med 1. personer. Mod slutningen af fremskrivningsperioden ventes ledigheden igen at være under 1. personer.,ndslwho beskrives nogle af udfordringerne på arbejdsmarkedet. De unge ældre har en svagere arbejdsmarkedstilknytning end de yngre aldersgrupper, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i form af en lavere erhvervsdeltagelse og en højere ledighedsrisiko. Når først de unge ældre er blevet ledige, har de en forhøjet risiko for enten at blive hængende i ledighed eller igen blive ledige på et senere tidspunkt. Denne risiko stiger endvidere med alderen. For så vidt angår de svageste på arbejdsmarkedet, indeholder kapitlet en beskrivelse af status på denne del af arbejdsmarkedet. Antallet af fleksjob fortsætter med at stige og udgør nu ca. 22. personer. Andelen af fleksjobbere på ledighedsydelse vokser stadig, således at fleksjobbere har en betydelig merledighed i forhold til personer på det ordinære arbejdsmarked. Tilkendelserne af førtidspension vokser fortsat, og specielt i 4. kvartal 22 er der sket en stor stigning. Antallet af tilkendelser udgjorde i 4. kvartal 22 ca..6 personer. I NDSLWHO gennemgås lønudviklingen i Danmark og hos vores vigtigste samhandelspartnere. I forhold til sidste udgave af MHSnEHVN IWLJHOVHQ er lønstigningerne på DA-området øget. I 4. kvartal 22 steg lønningerne med 4,3 pct. på årsniveau. Mens arbejdernes lønfremgang er øget i 2. halvår 22, var funktionærernes lønstigninger svagt faldende. 6

6 Lønnen i den offentlige sektor har udviklet sig anderledes end i den private sektor. For kommunernes vedkommende, har lønstigningerne været aftagende siden 1. kvartal 22 og lønstigningerne i staten var aftagende fra 2. kvartal 22. Lønfremgangen i den kommunale sektor udgjorde 1,3 pct. i 4. kvartal 22, mens lønnen i den statslige sektor steg med 3,3 pct. Blandt vores vigtigste samhandelspartnere voksede lønningerne lidt hurtigere end vurderet i MHSnEHVN IWLJHOVHQ. I Tyskland tog lønstigningerne i fremstillingsvirksomhed i 2. halvår 22 således et hop opad med en vækst på over 2 pct. De japanske lønninger steg endvidere i 1. kvartal 23 med godt 1½ pct., efter at have været konstant faldende siden 2. kvartal 21. 7

7 )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO De seneste 2 år har væksten i den danske økonomi været relativt svag. Det ventede opsving i den internationale økonomi står fortsat ikke lige for døren, men ventes at sætte ind til næste år. Mens både forbruget og nettoeksporten sidste år bidrog pænt til BNP-væksten trak investeringerne i modsat retning. Faldende offentlige investeringer og lagernedbringelser bidrog negativt til væksten, mens de private investeringer lå fladt gennem året. Den internationale udvikling taler for, at fremgangen i dansk økonomi også bliver forholdsvis træg i 23. Bruttonationalproduktet ventes i år at vokse med 1,6 pct. Det er en nedjustering på,6 pct.point i forhold til MHSnEHVN IWLJHOVHQ, hvor det var ventet, at den internationale opgang ville sætte ind i andet halvår 23. Der imødeses bedring i såvel de internationale konjunkturer som den danske økonomi i 24, hvor BNP anslås at vokse med over 2 pct. I 2 forudses væksten at toppe med 2½ pct., efterfulgt af en lidt lavere stigningstakt i 26. Fremskrivningens hovedtal er summeret i WDEHO 7DEHO+RYHGWDOIRUIUHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPL Mia. kr Procentvis stigning i faste priser---- Privat forbrug 64 1,8 2,1 2,4 2,2 Offentligt forbrug 3 1,,7,, Offentlige investeringer 23-1, 1,7 1,8 1,8 Boligbyggeri 3 1, 3, 3, 3, Erhvervsinvesteringer 19 1,8 2,8 3,2 2,8 Eksport 61 2,9 4, 4,3 3,8 - heraf industrieksport 291 4,,,,3 Import 21 2,8 3,8 4, 3,6 Lagerinvesteringer 1,8, 1), 1), 1), 1) BNP ,6 2,2 2, 2, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalance 4,2 42,3 44,2 46,4 47, Offentlig sektors saldo 26, 29,2 31, 34, 36, Pct Gns. Obligationsrente,3 4, 4,,1, Inflation 2,4 2,4 2, 1,9 1,9 Vækst i huspriser 3,1 2, 1, 1, 1, Lønstigningstakt 4,2 4, 3,9 3,7 3,7 1) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 8

8 Det private forbrug steg i 22 med godt 2 pct. efter i 3 år at have udvist relativt lave vækstrater. Den primære forklaring på udviklingen var en kraftig vækst i husholdningernes bilkøb grundet forventninger om stigende bilpriser mod slutningen af året. Forbrugskomponenten DQVNDIIHOVHDIN UHW MHU bidrog således isoleret set med,7 pct.point til sidste års samlede forbrugsfremgang. De første måneder af 23 har bilsalget igen været aftagende, og DQVNDIIHOVHDIN UHW MHU ventes over året som helhed at bidrage negativt til det samlede forbrug. Forbrugsfremgangen ventes således i år at blive lidt lavere end sidste år. Fra 24 til 26 ventes forbruget årligt at vokse med 2-2½ pct. Det offentlige forbrug forventes i 23 at vokse med 1, pct., som det også var tilfældet sidste år. Regeringens målsætning om en vækst på,7 pct. i år vurderes ikke at holde, da et relativt højt forbrug ved indgangen af året betyder, at målsætningen kræver nulvækst gennem 23. Den øvrige del af fremskrivningsperioden skønnes det offentlige køb af varer og tjenester at udvikle sig i overensstemmelse med regeringens målsætninger. Efter 2 år med kraftige stigninger faldt de offentlige investeringer sidste år med godt 8½ pct. Også i 23 påregnes de offentlige investeringer at aftage - dog kun med 1½ pct. Fra 24 til 26 forventes det, at de offentlige investeringer årligt vil øges med ca. 1¾ pct. Boligbyggeriet voksede i 22 med 4 pct. Efter 1. halvårs nationalregnskab tegnede der sig ellers et billede af aftagende boliginvesteringer, men kraftige revisioner af investeringerne afslørede senere en pæn stigning gennem året. Boligbyggeriet forudses i år at stige med 1½ pct. efterfulgt af vækstrater på 3 pct. i 2 og 26. Det relativt høje niveau for boligpriserne samt boligpakken vil medvirke til fortsat fremgang de kommende år. Erhvervsinvesteringerne var omtrent uændrede i 22, men ventes at vokse med 1,8 pct. i indeværende år. Det var primært faldende bygningsinvesteringer der hæmmede erhvervenes samlede investeringer sidste år, men også maskininvesteringernes stigningstakt på,6 pct. var moderat. Væksten i år ventes hovedsageligt at skulle tilskrives udviklingen i maskininvesteringerne, mens bygningsinvesteringerne vurderes at vokse beskedent både i år og næste år. Erhvervenes investeringer ventes dog at komme i højere omdrejninger i 24-26, hvor vækstrater på omkring 3 pct. anslås årligt at bidrage med ½ pct.point til den økonomiske fremgang. I lyset af den internationale afmatning og en styrket kronekurs må en vækst i eksporten på 3,6 pct. i 22 siges at være udmærket. Netto, bidrog eksporten således sidste år med næsten halvdelen af BNP-væksten. Modsat det foregående år, var det i 22 vareeksporten, der trak fremgangen. Tjenesteeksporten voksede kun med 1 pct., hvilket hovedsageligt kunne tilskrives et fald i søtransport på 1¼ pct. Også i år ventes udviklingen i tjenesteeksporten at blive svag, men med en fortsat god udvikling i vareeksporten primært industriprodukter skønnes den samlede eksport at blive på lige under 3 pct. i år. Fra 24 til 26 ventes eksporten at udvise vækstrater på mellem 3,8 og 4,3 pct. med top i 2. Industrieksporten forventes at vokse med ½ pct. i 24 og 2 efterfulgt af en lidt lavere vækst i fremskrivningsperiodens sidste år. Importen steg i 22 2½ pct. Mens importen af varer voksede med næsten 4 pct., aftog tjenesteimporten med 2½ pct. Fra 23 til 26 forventes importen, ligesom eksporten, at følge forløbet i det påregnede internationale konjunkturopsving. Dog med en lidt langsommere vækst end eksporten. Derfor bidrager handelen med udlandet positivt til BNPvæksten gennem hele prognoseperioden. 9

9 Lagrene blev sidste år nedbragt markant, hvilket isoleret set bidrog med -,3 pct.point til BNP-udviklingen. I år samt de resterende fremskrivningsår vurderes lagerinvesteringerne ikke at ville bidrage nævneværdigt til væksten. Den skønnede vækstsammensætning - fordelt på vækstbidrag - er vist iwdeho 7DEHO9 NVWELGUDJWLOnUOLJVWLJQLQJL%13SFWSRLQW Privat forbrug 1,,8 1, 1,2 1,1 Offentligt forbrug,3,2,2,1,1 Offentlige investeringer -,2,,,, Boligbyggeri,1,1,1,1,1 Erhvervsinvesteringer,,3,,6, Nettoeksport,7,2,3,4,3 Lagerinvesteringer -,3,,,, BNP 1,6 1,6 2,2 2, 2,2 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Den beskæftigelsesfremgang der prægede 199 ernes højkonjunktur blev brudt i 22. Beskæftigelsen faldt sidste år med næsten 14. personer. I år forventes den samlede beskæftigelse at aftage med omkring 9. personer, men nedgangen ventes at ophøre næste år, hvor beskæftigelsen skønnes at vokse med 7. personer. Gennem hele fremskrivningsperioden forudses beskæftigelsen at stige med 16. personer. Nedgangen i 22 kunne udelukkende tilskrives udviklingen på det private arbejdsmarked, idet den offentlige beskæftigelse steg med næsten 1. personer. Faldet i år skønnes ligeledes at kunne henføres til den private sektor, hvor der ventes færre beskæftigede i industrien, inden for bygge- og anlægsvirksomhed og i landbruget. Den offentlige beskæftigelse ventes at holde sit niveau i 23. Et fald i den ordinære beskæftigelse på 1. personer skønnes således at blive udlignet at en stigning i den støttede beskæftigelse. Fra 23 til 26 forudses den offentlige beskæftigelse at vokse med 4. personer, mens den private beskæftigelse frem mod 26 vurderes at ville stige med 12. personer. Efter at have toppet med personer i 21, blev arbejdsstyrken sidste år reduceret med 14. personer. Allerede i år ventes arbejdsstyrken dog igen at stige med 11. personer. Antallet af personer i de erhvervsaktive aldre vil ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose stige med 36. personer frem til 26. Det forventes i tilsvarende tidsrum, at udmøntes i en arbejdsstyrkevækst på omtrent 21. personer. Når arbejdsstyrken kun vokser med knap 6 pct. af stigningen i befolkningsgrundlaget, skyldes det bl.a., at der bliver relativt flere ældre i gruppen og at den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i de erhvervsaktive aldre dermed aftager. Det seneste år har ledigheden været opadgående. I marts 23 var der i alt ledige, når der korrigeres for sæsonbetonede udsving. Ledigheden vurderes at ville forsætte en opadgående tendens hen imod slutningen af 23. Gennemsnittet for året som helhed ventes at blive på 16. personer. Herefter forventes det dog, at ledigheden igen begynder at aftage og i 2 påregnes ledigheden at falde med 1. personer. Mod slutningen af fremskrivningsperioden ventes ledigheden igen at være under 1. personer. 1

10 Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde i 22 4,4 mia. kr., hvilket var omtrent det samme som i 21. I takt med faldende rentebetalinger på udlandsgælden og et øget handelsbalanceoverskud, skønnes overskuddet på de løbende poster de kommende år at stige jævnt og ventes at udgøre omkring 48 mia. kr. i 26, hvilket svarer til 3 pct. af BNP. Det offentlige budgetoverskud var i 22 ca. 26 mia. kr. Som det økonomiske opsving tager fart, forventes overskuddet på den offentlige saldo at stige. I 26 anslås budgetoverskuddet at udgøre 36 mia. kr. Den gennemsnitlige obligationsrente faldt fra 21 til 22 med ½ pct.point til,3 pct. Det faldende renteniveau fra foråret 22 er fortsat ind i 23 og skyldes aftagende forventninger til den internationale økonomiske udvikling. Faldene er endvidere blevet forstærket af rentesænkninger fra centralbankerne. Da den tyske økonomi forsat ligger underdrejet, er det i nærværende prognose forudsat, at ECB i 2. halvår 23 sænker sin ledende rentesats med ½ pct.point. Den gennemsnitlige obligationsrente forventes dermed at blive på 4, pct. for året som helhed. Som økonomien bedres, skønnes det, at renten fra 24 til 26 igen vil stige mod et niveau på, pct. Inflationen ventes i år at blive på 2,4 pct., som det også var tilfældet i 21 og 22. Den resterende del at prognoseperioden forventes prisstigningstakten at mindskes til omkring 2 pct. Væksten i huspriserne udgjorde i sidste år 3,1 pct. Efter 8 år med store stigninger ser husprisernes himmelflugt ud til at være stoppet. I år skønnes huspriserne at vokse med 2½ pct. og i resten af perioden ventes stigningstakten at udgøre ca. 1½ pct. Med en inflation på 2 pct. er der således lagt reale prisfald til grund for prognosen fra 24 til 26. Lønningerne, der i 22 voksede med 4,2 pct., forventes i år at udvise en stigningstakt på 4, pct. Næste år vurderes lønningerne at vokse med 3,9 pct. efterfulgt at stigningstakter på 3,7 pct. de to sidste år af fremskrivningsperioden. Den anslåede udvikling i priser og lønninger betyder, at reallønnen årligt vil vokse med omkring 1¾ pct. fra 23 til

11 )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU I dette kapitel præsenteres forudsætningerne for den indenlandske konjunkturvurdering. Først betragtes udsigterne for den internationale økonomi med fokus på udviklingen på de finansielle markeder, valutamarkederne og udsigterne for Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Endelig gennemgås forudsætningerne omkring den økonomiske politik og den offentlige økonomi. 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL I 22 var de internationale konjunkturer for andet år i træk præget af lav vækst. Sidste år udgjorde væksten blandt vores samhandelspartnere ca. 1 pct. som forudset i MH Sn EH VN IWLJHOVHQ. I Europa var udviklingen dog ringere end ventet, idet især Tyskland, Holland og Belgien skuffede. Til gengæld overraskede japanerne positivt med en lille fremgang, hvor der var ventet direkte tilbagegang. Som forudset fik USA en jævn økonomisk fremgang på 2,4 pct. De kortsigtede vækstudsigter er imidlertid blevet forværret set i forhold til vurderingen i efteråret, hvor et internationalt opsving blev forudset i løbet af 23. Nu forventes opsvinget i verdensøkonomien skubbet til 24. Koalitionens intervention i Irak den 2. marts og usikkerhed op til denne begivenhed vurderes som hovedårsag til den forlængede afmatning i verdensøkonomien, hvilket bl.a. har givet udtryk i faldende tillid blandt forbrugere og virksomheder. Sidste år har forbruget ellers holdt væksten oppe i mange lande, idet afmatningen især har vist sig ved fald i investeringer og eksport. Den hurtige afslutning på krigen i Irak i starten af april vil sandsynligvis fjerne en væsentlig del af usikkerheden. Krisen i Mellemøsten og USA s krig mod terror er dog endnu ikke tilendebragt og derfor kan usikkerheden i forhold til den internationale politiske situation ikke helt elimineres. Som hidtil ventes opsvinget at starte i USA, hvor den økonomiske politik er særdeles lempelig både i kraft af finanspolitiske tiltag - herunder øgede militære udgifter - og pengepolitiske lempelser. USA døjer dog med store balanceproblemer både i form af vedvarende kraftige underskud på betalingsbalancen og stærkt stigende underskud på det offentlige budget. Det skønnes at sætte grænser for styrken i opsvinget. I Tyskland ligger økonomien på 3. år stærkt underdrejet, men ventes efterhånden som verdensøkonomien bedres også at genvinde styrke. På grund af Tysklands faldende inflation har ECB s pengepolitiske lempelser hidtil haft svært ved at slå fuldt igennem på aktiviteten. Samtidig er muligheden for aktiv finanspolitik begrænset af Stabilitetspagtens loft over budgetunderskud. I overensstemmelse med OECD s anbefaling ventes ECB dog at sænke renten yderligere i 2. halvår 23, hvilket vil stimulere aktiviteten i Tyskland. Et yderligere bidrag kan komme fra Schrøders aktivitetspakke, der via billige lån skal stimulere husholdningers og virksomheders forbrugstilbøjelighed samt forbedre arbejdsmarkedets strukturer gennem en større fleksibilitet bl.a. ved at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte og afskedige personale. 12

12 Japan står stadig i krisens tegn men der er positive elementer at spore. Bl.a. er deflationen aftaget og væksten er steget gennem 22. En usikkerhedsfaktor i Japan og de øvrige asiatiske lande er betydningen af SARS, der kan risikere at dæmpe den økonomiske udvikling. 2OLHSULVHU Den hurtige afslutning på krigen i Irak har fjernet frygten for et økonomisk udbudschok i form af kraftigt stigende oliepriser 1. I månederne frem mod de allieredes intervention i Irak steg olieprisen drastisk til knap 3 USD pr. tønde. Men denne udvikling vendte ved krigens start, og olieprisen er siden krigens afslutning i starten af april faldet til under 2 dollar pr. tønde, MIILJXU )LJXU2OLHSULVGROODURJ'..SUW QGH 86' ' Oliepris i USD Oliepris i DKK Anm.: Sidste observation er uge 18. Kilde: Global Insight, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger Olieprisen udgør derfor ikke længere samme risikofaktor som for blot få måneder siden. Samtidig bør det bemærkes, at faldet i dollarkursen har opvejet stigningen i olieprisen målt i dollar, hvorved olieprisen målt i danske kroner har været mere stabil. Beregningsteknisk er det lagt til grund, at olieprisen holder sig på et niveau svarende til knap 2 dollar pr. tønde, hvilket ligger inden for det bånd på 22 til 28 dollar pr. tønde, som OPEC har fastsat som mål for olieprisen. Det betyder, at olieprisen i 23 som helhed ventes at stige med knap 6 pct. målt i USD men at falde med godt 7 pct. opgjort i danske kroner, når der tages højde for fremskrivningens forudsætninger om uændret omregningsforhold mellem kr. og dollar fra ultimo april En stigning i olieprisen på USD vil ifølge OECD s INTERLINK model reducere væksten i USA og Europa med henholdsvis,1 pct.point og,1 pct.point. 13

13 $NWLHPDUNHGHU I 22 fortsatte de internationale aktiemarkeder for tredje år i træk den nedadgående tilpasning af kurserne. En række amerikanske regnskabsskandaler i bl.a. energiselskabet Enron og teleselskabet WorldCom lagde i foråret 22 grunden til fornyet nedtur som varede til sidste efterår. I 22 faldt kurserne med godt 3 pct. på de amerikanske børser og med næsten pct. på de europæiske børser, MIILJXU. )LJXU$NWLHNXUVXGYLNOLQJHQSULPR,QGHNVSULPR,QGHNVSULPR Standard & Poor's composite, USA KAX, Danmark Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 17, 23. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. Optakten til Irak-krigen gav i årets første måneder turbulens på aktiemarkederne, som faldt hen imod krigens begyndelse for at stige igen efter krigsudbruddet. I slutningen af april har selskaberne på de amerikanske børser og Københavns Fondsbørs fundet et prisleje, stort set svarende til niveauet ved indgangen af året. I Euro-området er kurserne dog faldet op imod 1 pct. siden årsskiftet. Til trods for den stedfundne tilpasning udgør udviklingen på de finansielle markeder stadig en risikofaktor for den internationale økonomiske situation. Set i et lidt længere perspektiv er aktiekurserne endnu forholdsvis høje. Sammenlignet med 1. halvdel af 9 erne, lige inden de store stigninger for alvor satte ind, ligger kursniveauet set i forhold til BNP i øjeblikket godt 2 pct. og godt 1 pct. højere i henholdsvis USA og Danmark. Sammenlignes med 8 erne er den tilsvarende forskel godt 3 pct. for USA og 2 pct. for Danmark, MI ILJXU. 14

14 )LJXU)RUKROGPHOOHPDNWLHNXUVHURJ%13,QGHNV,QGHNV Standard and Poor s composite Copenhagen Stock exchange/kax Kilde: Global Insight samt egne beregninger. Derfor er det et åbent spørgsmål, om aktieboblen er overstået. Såfremt der sker yderligere tilpasning på de finansielle markeder, kan det være afgørende for realiseringen af det ventede opsving, om tilpasningen sker over en længere periode eller i hurtigt tempo, som vi har været vidne til de sidste 3 år. I sidstnævnte tilfælde kan der være en større negativ påvirkning af tilliden hos husholdninger og erhvervsliv. I takt med afmatningen har virksomhederne været igennem en tilpasning af forventningerne til fremtiden og selskabernes budgetter skønnes derfor i langt større udstrækning end tidligere at være i overensstemmelse med de underliggende økonomiske udsigter. Derfor er risikoen for, at dårligere nøgletal end ventet får stor negativ betydning for kursdannelsen blevet væsentligt lavere. Det mindsker sandsynligheden for fortsat dramatiske kursfald. 3HQJHSROLWLN Opsvinget i verdensøkonomien vil blive hjulpet på vej af de pengepolitiske lempelser. Den amerikanske centralbank har siden starten af 21 over 12 omgange sænket renten med ¼ pct.point. Den seneste sænkning kom den 6. november 22, hvor FED nedsatte styrerenten med ½ pct.point til historisk lave 1¼ pct. Den korte realrente er dog i løbet af det seneste halve år faldet endnu mere, idet inflationen i USA er steget fra omkring 1 pct. medio 22 til over 3 pct. i starten af 23. Resultatet er, at USA i øjeblikket har en negativ (kort) realrente på over 1½ pct., MIILJXUD 1

15 )LJXUDRJEHQWHURJLQIODWLRQLKHQKROGVYLV86$RJ(XURRPUnGHW årig statsobligation 12-måneders rente FED's styrerente Inflation 1-årig statsobligation 12-måneders rente ECB's styrerente Inflation Kilde: Nationalbanken og Global Insight. ECB har siden sidste nummer af Øje på beskæftigelsen sænket sin styrerente to gange; i december 22, hvor ECB med en måneds forsinkelse fulgte FED s rentenedsættelse på ½ pct.point, og i marts 23, hvor renten blev sænket med ¼ pct.point til 2½ pct. Siden starten af 21 har ECB dermed over 6 gange sænket styrerenten med i alt 2¼ pct.point. Sammenlignet med amerikanske forhold er det udtryk for en langt mindre aktiv pengepolitik. I EU er der i øjeblikket brug for en yderligere rentesænkning, som kan trække europæisk økonomi og særligt Tyskland ud af den vedvarende afmatning. Især Tyskland er hårdt ramt af tilbagegang, og det er uheldigt set i lyset af Tysklands store betydning som vækstlokomotiv for Europas øvrige lande. I prognosen er lagt til grund, at ECB i 2. halvår 23 sænker sin rente med yderligere ½ pct.point. Nationalbanken har fulgt ECB s nedsættelser af styrerenten. Det betyder, at repo-renten nu ligger på historisk lave 2,7 pct., MIILJXU 16

16 )LJXU'HQGDQVNHUHQWHXGYLNOLQJ 3FW 8 3FW årig realkredit årig statsobligation 12-måneders rente Styrerenten Anm.: Serien for den toneangivende 3-årige realkreditobligation svarer til 6 pct. 226 indtil , herefter 6 pct. 229 indtil og herefter 6 pct Sidste observation er uge 17. Kilde: Danmarks Nationalbank. Den seneste rentenedsættelse var imødeset af de finansielle markeder, idet 12 måneders renten i perioden op til rentenedsættelsen faldt under styrerenten. Nedsættelsen af styrerenten i marts har imidlertid ikke været stor nok til at modsvare markedsforventningerne til et rentefald. I 23 har obligationsmarkederne - især i den lange ende - også været påvirket af usikkerhed og spekulation i forbindelse med Irak-krigen. Forud for interventionen i Irak betød flugten ud af aktiemarkedet øget interesse for obligationskøb, hvilket fik renterne til midlertidigt at falde, men de allieredes indtog i Irak har ført til en modgående korrektion. I alt er renten i den korte ende reduceret med godt 1,6 pct.point siden sidste toppunkt i foråret 22, mens gennemslaget i den lange ende af markedet har været mindre kraftigt med fald omkring 1,1 pct.point i samme periode. Den forventede rentenedsættelse fra ECB i 2. halvår 23 ventes at slå fuldt igennem på styrerenten i Danmark. Efterhånden som opsvinget ventes at bide sig fast først i USA og siden i Europa, påregnes renterne især i den korte ende af markedet at stige. Stigningen forventes også (i mindre udstrækning) at slå igennem på de lange renter, hvilket giver indsnævring af rentestrukturen i prognoseperioden

17 9DOXWDXGYLNOLQJHQ Dollar, pund og yen har fortsat deres fald over for euro ind i 23. Faldet i dollar over for euro kan ses i sammenhæng med de stigende balanceproblemer i amerikansk økonomi, den relativt lave amerikanske rente og muligvis også usikkerhed i forhold til krigen i Irak. Britiske pund og japanske yen har i stor udstrækning fulgt dollarens bevægelser. Udviklingen i danske kroner over for udvalgte valutaer er vist i ILJXU )LJXU'..LIRUKROGWLOXGYDOJWHYDOXWDHULQGHNVSULPR,QGHNVSULPR,QGHNVSULPR DKK/JPY DKK/USD DKK/GBP 11 DKK/SEK 1 DKK/EURO Anm.: Kilde: Et fald i kursen indebærer en svækkelse af den pågældende valuta relativt til den danske. Sidste observation er uge 18. Danmarks Nationalbank. Som det fremgår af ILJXU har kronen ligget forholdsvis stabilt over for svenske kroner siden starten af 22, hvilket afspejler den svenske krones uformelle kobling til det europæiske valutasamarbejde. Styrkelsen af kronen overfor dollar, pund og yen betyder, at den effektive kronekurs nu ligger 7 pct. over sit seneste store lavpunkt ultimo 2, MIILJXU. 18

18 )LJXU'HQHIIHNWLYHNURQHNXUV,QGHNV,QGHNV Anm.: Sidste observation er uge 19. Kilde: Danmarks Nationalbank. Kronens stigende værdi forringer dansk konkurrenceevne. Det vil alt andet lige lægge en dæmper på udviklingen i (netto) eksporten til USA, England og Japan, men også forringe afsætningsmulighederne til andre lande, hvor danske varer udsættes for konkurrence fra de tre pågældende lande. I prognosen er der rent teknisk antaget konstant effektiv kronekurs i fremskrivningsperioden i forhold til ultimo april, hvilket betyder, at kronekursen i 23 forudsættes at ligge ca. 2,8 pct. over 22. I WDEHO er prognosens rente- og valutakursforudsætninger gengivet. 7DEHOHQWHRJYDOXWDNXUVIRUXGV WQLQJHU Rente på 1-årig statsobligation, pct. 3,8 2,4 3, 3,6 4,2 Rente på 1-årig statsobligation, pct.,1 4,3 4,8, 6, Rente på 3-årig realkreditobligation, pct. 1) 6,3,4,8 6,2 6, Effektiv kronekurs (indeks 198=1) 97,7 1, 1,6 1,6 1,6 1) Baseret på den toneangivende 6 pct. obligation. Kilde: Egne beregninger og skøn. Som det fremgår af tabellen, slår rentefaldet stærkt igennem i 23, hvilket giver anledning til forventning om en meget lav realrente i indeværende år. Den gennemsnitlige realrente imødeses i 23 reduceret til under 2 pct. Et så lavt niveau skal man helt tilbage til midten af 197 erne for at genfinde, MIILJXU. 19

19 )LJXU'HQJHQQHPVQLWOLJHUHDOUHQWH 3FW 12 3FW Gennemsnit Anm.: Kilde: Gennemsnitlig effektiv obligationsrente fratrukket privatforbrugsdeflatoren. Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Som det fremgår af figuren, påregnes realrenten at stige i prognoseperioden efterhånden som opsvinget får styrke, men niveauet imødeses dog at være lavt i hele perioden, hvilket stimulerer den økonomiske aktivitet. 8GYLNOLQJHQSnGHYLJWLJVWHGDQVNHHNVSRUWPDUNHGHU Som ventet fik vores 4. vigtigste handelspartner USA en lidt sløv økonomisk fremgang på 2,4 pct. i 22, hvilket er fortsat i 1. kvartal 23. Væksten, som efter danske forhold er pæn, ligger i USA under det langsigtede vækstpotentiale. Sidstnævnte holdes oppe af en relativ stor fremgang i arbejdsstyrken, der de seneste 2 år er vokset med 1,6 pct. om året. Væksten er trukket af en pæn fremgang i privatforbruget og især det offentlige forbrug. Til gengæld har nedgang i investeringer og eksport lagt en dæmper på udviklingen. Den beherskede fremgang har ikke været stor nok til at sænke ledigheden, som har ligget forholdsvist stabilt det seneste år. Både den amerikanske centralbank og regering har ført en meget ekspansiv økonomisk politik. FED nedsatte i november 22 den amerikanske styrerente til rekord lavt niveau på 1¼ pct. Dette har givet anledning til en (kort) negativ realrente, da inflationen i gennem det seneste år er steget til over 3 pct. Sidstnævnte skyldes bl.a. det fulde gennemslag fra de stigende oliepriser, fordi olie handles i dollar samt den faldende dollarkurs, der får importpriserne til at stige. Men også den amerikanske regering har via det offentlige budget stimuleret økonomien via skattelettelser i 21, aktivitetspakken i marts 22 og øgede militære udgifter. Endelig har Bush ved årets indgang fremlagt en skattepakke, der vil fjerne skatten på aktieudbytte og fremrykke planlagte skattelettelser heraf 1 mia. dollar i 23. 2

20 23 har indtil videre ikke budt på indikatorer, der peger opad. Industriproduktion og ordreindgang er stagneret og samtidig har Irak-krigen sat betydelige negative spor i tilliden blandt forbrugere og virksomheder. Afslutningen på Irak-krigen må forventes at eliminere den store usikkerhed i det amerikanske samfund, hvorved den ekspansive penge- og finanspolitik kan få plads til at virke. Derudover vil forbedringen af den amerikanske konkurrenceevne som følge af dollarkursfaldet også virke gunstigt på udviklingen. På den baggrund imødeses amerikansk økonomi efterhånden at genvinde et højere tempo, som for alvor vil sætte ind i 24. Den amerikanske økonomi er dog som nævnt præget af betydelige balanceproblemer i form af store underskud på betalingsbalance og offentligt budget. De ubalancer påregnes at hæmme styrken i opsvinget, der næppe vil nå op på de høje vækstrater på godt 4 pct. fra slutningen af 199 erne. Dette underbygges yderligere af faldet på aktiemarkederne, hvis negative effekter på den reale økonomi næppe har udspillet sig fuldt ud endnu. Tyskland aftager knap 2 pct. af den danske vareeksport og er dermed det enkeltmarked, der har størst betydning for afsætningen af danske eksportvarer. Der er desværre ikke mange lyspunkter i tysk økonomi i øjeblikket. Med en meget lille fremgang i bruttonationalproduktet i 22 på,2 pct. blev udviklingen i Tyskland endnu ringere end forventet. Den uforudsete økonomiske stagnation i 4. kvartal 22 var bredt forankret i økonomien. I 23 har ledigheden fortsat sin stigning og forbrugerforventningerne er forringet drastisk. Samtidig er industriproduktion og ordreindgang stagneret. Den økonomiske fremgang i Tyskland hæmmes af en meget lav inflation, der er ensbetydende med, at tyske forbrugere og virksomheder står overfor en langt højere realrente end deres europæiske naboer. ECB s rentenedsættelse på 2¼ pct.point siden foråret 21 er i Tyskland blevet delvist opvejet af et fald i inflationen på ca. 1¼ pct.point. Dermed har lempelsen af pengepolitikken kun virket med halv kraft i Tyskland sammenlignet med det øvrige Euro-område. Den kraftige forringelse af det offentlige budget har lagt en bund under lavkonjunkturen, men overskridelsen af Stabilitetspagtens øvre grænse for offentligt budgetunderskud på 3 pct. af BNP lægger bånd på en aktiv finanspolitik, der kan sætte skub i økonomien. Kansler Schrøder har i foråret præsenteret en meget omdiskuteret plan, som skal stimulere økonomien via billige lån til borgere og virksomheder samt forbedre arbejdsmarkedets fleksibilitet bl.a. ved at lette mulighederne for at ansætte og afskedige personale. Også i 23 må tysk økonomi - med en ventet BNP vækst på ½ pct. - imødeses at ligge underdrejet. Først i 24 forudses Tyskland at overvinde krisen og komme ind i en egentlig økonomisk vending. Fremgangen påregnes bl.a. at blive trukket af opgangen i USA, dog vil de øgede afsætningsmuligheder på det amerikanske marked blive hæmmet af faldet i dollarkursen. 21

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014

Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014 Aktuel Statistik 4/2014 20. november 2014 Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014 Dansk økonomi i bedring Der er udsigt til fremgang i dansk økonomi i år efter tilbagegang sidste år, jf. figur 1.1a.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2017

Status på udvalgte nøgletal januar 2017 Status på udvalgte nøgletal januar 217 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De seneste nøgletal giver en positiv afslutning på året og peger også på en pæn

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016 Status på udvalgte nøgletal oktober 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Ledigheden er nu steget svagt i to måneder i træk, men vi vurderer ikke, at det

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2016

Status på udvalgte nøgletal august 2016 Status på udvalgte nøgletal august 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsesfremgangen fortsatte i maj, mens ledigheden faldt igen i juni. Flaskehalse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Øje på beskæftigelsen 2005 / Maj

Øje på beskæftigelsen 2005 / Maj Øje på beskæftigelsen 2005 / Maj Udgivet af Landsorganisationen i Danmark ISSN: 1396-5522 ISBN: 87-7735-729-9 LO-Varenummer: 2140 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og hovedtræk... 2 1.1 Indledning... 2

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2016

Status på udvalgte nøgletal november 2016 Status på udvalgte nøgletal november 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i august mens ledigheden faldt i september efter et

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2016

Status på udvalgte nøgletal december 2016 Status på udvalgte nøgletal december 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i september mens ledigheden er stort set uændret. Fortsætter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL

Indholdsfortegnelse 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL Indholdsfortegnelse,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQLGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,

Læs mere

Øje på beskæftigelsen 2009 / Maj

Øje på beskæftigelsen 2009 / Maj Øje på beskæftigelsen 29 / Maj .RORIRQ Titel: Øje på beskæftigelsen Undertitel: Maj 29 Udgivelsesdato: 15. maj 29 Version: 1. Redaktion/forfatter: LO s Afdeling for Økonomi & Arbejdsmarked Udgivet af:

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere