1.1 Indledning Sammenfatning...4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning...4"

Transkript

1 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1 Indledning Sammenfatning...4 )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 3.1 Den internationale økonomi Udviklingen på de vigtigste danske eksportmarkeder Den økonomiske politik og den offentlige økonomi...24 'HQSULYDWHVHNWRUVHIWHUVS UJVHO 4.1 Det private forbrug Boligbyggeri samt andre bygge- og anlægsinvesteringer Maskininvesteringer og erhvervenes samlede investeringer...39 $UEHMGVPDUNHGHW.1 Udviklingen i arbejdsstyrken Udviklingen i beskæftigelsen Udviklingen i ledigheden GIRUGULQJHUSnDUEHMGVPDUNHGHW 6.1 Flere i arbejde en status Den aktive beskæftigelsespolitik De unge ældre og arbejdsmarkedet Andre dele af det rummelige arbejdsmarked...7 / QXGYLNOLQJHQ 7.1 Lønudviklingen på LO/DA-området Branchevis lønudvikling i den private sektor Lønudviklingen i den private sektor frem til Den regionale lønudvikling Lønudviklingen i den offentlige sektor Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere...9

2 ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ Afmatningen har vist sig mere langvarig end ventet. De positive indikatorer for 1. halvår 22, som lå til grund for efterårets prognose, blev gjort til skamme i 2. halvår, der blev præget af stagnation. Det har vist sig i faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Frygten for den geopolitiske situation og krigsudbruddet i Irak har yderligere sat sit præg på de økonomiske nøgletal i årets første måneder - og har forværret de kortsigtede vækstudsigter. Derfor er forventningerne til den økonomiske fremgang nedjusteret betydeligt i denne prognose sammenlignet med bedømmelsen for et halvt år siden. Krigen i Irak har heldigvis været kortvarig, og selv om genopbygningen af Irak endnu er i sin vorden, ventes krigsophøret at fjerne den største frygt og usikkerhed. Dermed kan lempelserne af den økonomiske politik som adskillige lande har gennemført få rum til at virke og dermed danne baggrund for fornyet fremgang i verdensøkonomien. Den Europæiske Centralbank ventes at sænke renten yderligere i 2. halvår 23 og dermed stimulere aktiviteten i de europæiske lande herunder specielt i Tyskland, der har hårdt brug for en økonomisk kick-start. Et internationalt opsving ventes for alvor at tage fart i 24. Det vil også hjælpe dansk økonomi på gled til næste år. Den ventede indenlandske fremgang i 24 stimuleres også af det meget lave renteniveau og en ventet lempelse af finanspolitikken. Det er bl.a. skatteaftalen med Dansk Folkeparti, som vil give husholdningerne øget købekraft og føre til større privatforbrug. I øjeblikket stiger ledigheden. Det skyldes den magre vækst, men også den manglende aktiveringsindsats er med til at hæve ledighedsniveauet. Stigningen i ledigheden ventes at fortsætte året ud, så arbejdsløsheden nærmer sig et niveau på 17. personer ved udgangen 23. I alt ventes ledigheden i 23 at andrage 16. personer. Til næste år imødeses udviklingen at vende, således at ledigheden reduceres til 164. personer i 24. De følgende år ventes yderligere fald, der bringer ledigheden ned på knap 1. personer i 26. Det er beskæmmende, at regeringen sidder den aktuelle udvikling overhørig. Passivitet indebærer i sig selv en fare for, at arbejdsmarkedet udvikler sig ringere end forudset. Der er risiko for, at de dårligere beskæftigelsesmuligheder får husholdningerne til at holde igen på privatforbruget. Derfor er finanspolitikken dårligt timet. Der er her og nu brug for initiativer, som kan hindre yderligere stigninger i ledigheden. Der kunne med fordel gennemføres hurtigtvirkende tiltag inden for byggeriet f.eks. ved øget kommunal låneadgang til reparation og vedligeholdelse af offentlige institutioner. 3

3 En stor del af stigningen i ledigheden er desuden selvforskyldt. En faldende aktiveringsindsats i 22 og ind i 23 har været med til at øge ledigheden. Det er ikke hensigtsmæssigt, at skære kraftigt i aktiveringen i en situation, hvor arbejdsmarkedet er under pres, og hvor de ledige har svært ved at finde beskæftigelse. I en sådan situation bør man i stedet satse på opkvalificering og uddannelse af de ledige. Dansk økonomi er stadig robust og sund. Der er betydelige overskud på både betalingsbalance og det offentlige budget. Samtidig er udviklingen i lønninger og priser stabil. Den lave vækst de sidste to år og den efterfølgende stigning i ledigheden kan blive et forbigående kapitel, hvis vi forvalter situationen godt. Regeringen bør udvise den nødvendige handlekraft. 6DPPHQIDWQLQJ.DSLWHO giver et overblik over forventningerne til den økonomiske udvikling fra 23 til 26. Væksten i økonomien har de seneste 2 år været lav. Det forudses også at blive tilfældet i 23, bl.a. fordi de internationale konjunkturer fortsat er svage. Bruttonationalproduktet ventes at stige med 1,6 pct. i år. Den moderate økonomiske fremgang sidste år kunne især tilskrives investeringerne, hvilket også i nogen grad anslås at blive tilfældet i år. Næste år påregnes situation dog at bedres, og bruttonationalproduktet ventes at stige med 2,2 pct. I 2 forventes opsvinget at toppe med BNP-vækst på 2½ pct., efterfulgt af en lidt lavere vækst i 26. Opsvinget forudses trukket af det private forbrug og investeringerne, men også en pæn udvikling i nettoeksporten forventes at bidrage til væksten i 24 til 26. Overskuddet på betalingsbalancen er fortsat solidt, og udgjorde i 22 4,4 mia. kr. I takt med et stigende overskud fra samhandelen med udlandet forventes de løbende poster de kommende år at vokse, og således udgøre ca. 48 mia. kr. i 26. Inflationen forudses i år at blive på 2,4 pct., som det også var tilfældet sidste år. Fra 24 til 26 forventes inflationen at aftage til omkring 2 pct. Lønningerne ventes at vokse med 4 pct. i 23 efterfulgt af stigninger på omkring 3¾ pct. fra 24 til 26. Dermed er der udsigt til en pæn reallønsfremgang de kommende år..dslwho beskriver de internationale forudsætninger herunder udviklingen på valutamarkeder og finansielle markeder samt vurderingen af den indenlandske økonomiske politik. I 22 var de internationale konjunkturer for andet år i træk præget af lav vækst. Specielt udviklingen i Europa skuffede, mens den jævne fremgang i USA var forudset. Krigen i Irak har sat sig dybe spor i forbrugertillid og virksomhedsforventninger, og de kortsigtede vækstudsigter er blevet forværret set i forhold til vurderingen i efteråret. Derfor ventes opsvinget i verdensøkonomien nu skubbet til 24. 4

4 Opsvinget forventes, at starte i USA, hvor den økonomiske politik er særdeles ekspansiv, hvorefter fremgangen ventes at brede sig til Europa herunder til Tyskland, der i øjeblikket er præget af en kraftig lavkonjunktur. Det europæiske opsving imødeses stimuleret af en yderligere rentesænkning fra ECB s side. En risikofaktor i den internationale økonomi er faren for yderligere fald på aktiemarkederne. Risikoen vurderes dog at være begrænset af den stedfundne tilpasning af virksomhedernes budgetter, som mindsker sandsynligheden for skuffende regnskabstal. Den indenlandske økonomiske politik ventes i 24 at give en positiv stimulans til aktiviteten i kraft af regeringens skattepakke, afgiftslettelserne på grænsehandelsfølsomme varer samt skattestoppet. I 23 er det især den ualmindeligt lave rente, som vil bidrage til at lægge en bund under afmatningen, bl.a. i kraft af forårets konverteringsbølge. Det offentlige forbrug ventes i år at vokse med 1 pct., mens stigningen imødeses reduceret til,7 pct. i 24 og ½ pct. om året i 2 og 26. Det afspejler sig i forventningen om en meget svag fremgang i den offentlige beskæftigelse på personer om året i prognoseperioden..dslwho beskriver forventningerne til udviklingen i den indenlandske efterspørgsel for så vidt angår det private forbrug samt bolig- og erhvervsinvesteringer. Det private forbrug steg sidste år med 2,1 pct. Den pæne udvikling kunne i høj grad tilskrives en kraftig vækst i husholdningernes bilkøb. I år ventes privatforbruget at vokse lidt langsommere - bl.a. som følge af et aftagende bilkøb. I takt med opsvinget ventes fremgangen i det private forbrug at toppe med en vækst på omkring 2½ pct. i 2, efterfulgt af en lidt lavere vækst i 26. Kraftige justeringer i det reviderede nationalregnskab for 22 resulterede i pænt stigende boliginvesteringer i 22, hvor væksten blev på 4 pct. i 22. Trods den mindre fremgang i boligpriserne, er prisniveauet stadig højt i forhold til byggeomkostningerne. Boligbyggeriet forudses derfor at stige med 1½ pct. i år. Hertil kommer aktiviteter som følge af boligforliget, der medvirker til at trække vækstraterne op til anslået 3 pct. de kommende år, hvilket er noget højere end tidligere ventet. Erhvervenes bygnings- og anlægsinvesteringer udviklede sig svagt negativt sidste år, men imødeses at vokse lidt i år. Faldende anlægsinvesteringer ventes at hæmme erhvervenes samlede investeringer i år, mens maskininvesteringerne både i år og fremover forudses at trække væksten op. Det indebærer, at erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer påregnes at følge konjunkturene, som topper i 2..DSLWHO fokuserer på arbejdsmarkedet og den forventede udvikling i beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed. Det seneste års faldt i arbejdsstyrken ventes at være et forbigående fænomen, således at der frem til 26 imødeses 21. flere personer i arbejdsstyrken i forhold til i 22. Væksten i arbejdsstyrken anslås at blive størst i 23 og 24.

5 På arbejdsmarkedet forudses beskæftigelsen i år at aftage med 9. personer som følge af en lavere privat beskæftigelse. I takt med konjunkturfremgangen anslås den private beskæftigelse dog at stige den resterende del af fremskrivningsperioden. Samlet set ventes den private beskæftigelse at vokse med 12. personer i fremskrivningsperioden, mens den offentlige beskæftigelse øges med 4. personer. Bag den forventede stigning i den offentlige beskæftigelse på 4. personer gemmer sig fortsatte nedskæringer i staten på omkring. personer som følge af regeringens politik samt en vækst i den støttede offentlige beskæftigelse på 6. personer. Med begrænsninger i amter og kommuners økonomiske råderum er der udsigt til en beskeden beskæftigelsesstigning i den (amts-)kommunale sektor på 3. ordinære job i fremskrivningsperioden. Det seneste år har ledigheden været stigende. I marts var der i alt ledige, når der korrigeres for sæsonbetonede udsving. Samtidig er antallet af AF-aktiverede faldet markant, ligesom antallet af personer på orlov fra ledighed er halveret. Den reelle stigning i ledigheden er derfor væsentligt mindre. Siden 1. kvartal 22 er der reelt blevet 7.4 flere ledige. Ledigheden vurderes at ville forsætte en svagt opadgående tendens indtil slutningen af 23, og gennemsnitligt for året blive på 16. personer. Herefter forventes det dog, at ledigheden igen begynder at aftage, og i 2 påregnes ledigheden at falde med 1. personer. Mod slutningen af fremskrivningsperioden ventes ledigheden igen at være under 1. personer.,ndslwho beskrives nogle af udfordringerne på arbejdsmarkedet. De unge ældre har en svagere arbejdsmarkedstilknytning end de yngre aldersgrupper, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i form af en lavere erhvervsdeltagelse og en højere ledighedsrisiko. Når først de unge ældre er blevet ledige, har de en forhøjet risiko for enten at blive hængende i ledighed eller igen blive ledige på et senere tidspunkt. Denne risiko stiger endvidere med alderen. For så vidt angår de svageste på arbejdsmarkedet, indeholder kapitlet en beskrivelse af status på denne del af arbejdsmarkedet. Antallet af fleksjob fortsætter med at stige og udgør nu ca. 22. personer. Andelen af fleksjobbere på ledighedsydelse vokser stadig, således at fleksjobbere har en betydelig merledighed i forhold til personer på det ordinære arbejdsmarked. Tilkendelserne af førtidspension vokser fortsat, og specielt i 4. kvartal 22 er der sket en stor stigning. Antallet af tilkendelser udgjorde i 4. kvartal 22 ca..6 personer. I NDSLWHO gennemgås lønudviklingen i Danmark og hos vores vigtigste samhandelspartnere. I forhold til sidste udgave af MHSnEHVN IWLJHOVHQ er lønstigningerne på DA-området øget. I 4. kvartal 22 steg lønningerne med 4,3 pct. på årsniveau. Mens arbejdernes lønfremgang er øget i 2. halvår 22, var funktionærernes lønstigninger svagt faldende. 6

6 Lønnen i den offentlige sektor har udviklet sig anderledes end i den private sektor. For kommunernes vedkommende, har lønstigningerne været aftagende siden 1. kvartal 22 og lønstigningerne i staten var aftagende fra 2. kvartal 22. Lønfremgangen i den kommunale sektor udgjorde 1,3 pct. i 4. kvartal 22, mens lønnen i den statslige sektor steg med 3,3 pct. Blandt vores vigtigste samhandelspartnere voksede lønningerne lidt hurtigere end vurderet i MHSnEHVN IWLJHOVHQ. I Tyskland tog lønstigningerne i fremstillingsvirksomhed i 2. halvår 22 således et hop opad med en vækst på over 2 pct. De japanske lønninger steg endvidere i 1. kvartal 23 med godt 1½ pct., efter at have været konstant faldende siden 2. kvartal 21. 7

7 )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO De seneste 2 år har væksten i den danske økonomi været relativt svag. Det ventede opsving i den internationale økonomi står fortsat ikke lige for døren, men ventes at sætte ind til næste år. Mens både forbruget og nettoeksporten sidste år bidrog pænt til BNP-væksten trak investeringerne i modsat retning. Faldende offentlige investeringer og lagernedbringelser bidrog negativt til væksten, mens de private investeringer lå fladt gennem året. Den internationale udvikling taler for, at fremgangen i dansk økonomi også bliver forholdsvis træg i 23. Bruttonationalproduktet ventes i år at vokse med 1,6 pct. Det er en nedjustering på,6 pct.point i forhold til MHSnEHVN IWLJHOVHQ, hvor det var ventet, at den internationale opgang ville sætte ind i andet halvår 23. Der imødeses bedring i såvel de internationale konjunkturer som den danske økonomi i 24, hvor BNP anslås at vokse med over 2 pct. I 2 forudses væksten at toppe med 2½ pct., efterfulgt af en lidt lavere stigningstakt i 26. Fremskrivningens hovedtal er summeret i WDEHO 7DEHO+RYHGWDOIRUIUHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPL Mia. kr Procentvis stigning i faste priser---- Privat forbrug 64 1,8 2,1 2,4 2,2 Offentligt forbrug 3 1,,7,, Offentlige investeringer 23-1, 1,7 1,8 1,8 Boligbyggeri 3 1, 3, 3, 3, Erhvervsinvesteringer 19 1,8 2,8 3,2 2,8 Eksport 61 2,9 4, 4,3 3,8 - heraf industrieksport 291 4,,,,3 Import 21 2,8 3,8 4, 3,6 Lagerinvesteringer 1,8, 1), 1), 1), 1) BNP ,6 2,2 2, 2, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalance 4,2 42,3 44,2 46,4 47, Offentlig sektors saldo 26, 29,2 31, 34, 36, Pct Gns. Obligationsrente,3 4, 4,,1, Inflation 2,4 2,4 2, 1,9 1,9 Vækst i huspriser 3,1 2, 1, 1, 1, Lønstigningstakt 4,2 4, 3,9 3,7 3,7 1) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 8

8 Det private forbrug steg i 22 med godt 2 pct. efter i 3 år at have udvist relativt lave vækstrater. Den primære forklaring på udviklingen var en kraftig vækst i husholdningernes bilkøb grundet forventninger om stigende bilpriser mod slutningen af året. Forbrugskomponenten DQVNDIIHOVHDIN UHW MHU bidrog således isoleret set med,7 pct.point til sidste års samlede forbrugsfremgang. De første måneder af 23 har bilsalget igen været aftagende, og DQVNDIIHOVHDIN UHW MHU ventes over året som helhed at bidrage negativt til det samlede forbrug. Forbrugsfremgangen ventes således i år at blive lidt lavere end sidste år. Fra 24 til 26 ventes forbruget årligt at vokse med 2-2½ pct. Det offentlige forbrug forventes i 23 at vokse med 1, pct., som det også var tilfældet sidste år. Regeringens målsætning om en vækst på,7 pct. i år vurderes ikke at holde, da et relativt højt forbrug ved indgangen af året betyder, at målsætningen kræver nulvækst gennem 23. Den øvrige del af fremskrivningsperioden skønnes det offentlige køb af varer og tjenester at udvikle sig i overensstemmelse med regeringens målsætninger. Efter 2 år med kraftige stigninger faldt de offentlige investeringer sidste år med godt 8½ pct. Også i 23 påregnes de offentlige investeringer at aftage - dog kun med 1½ pct. Fra 24 til 26 forventes det, at de offentlige investeringer årligt vil øges med ca. 1¾ pct. Boligbyggeriet voksede i 22 med 4 pct. Efter 1. halvårs nationalregnskab tegnede der sig ellers et billede af aftagende boliginvesteringer, men kraftige revisioner af investeringerne afslørede senere en pæn stigning gennem året. Boligbyggeriet forudses i år at stige med 1½ pct. efterfulgt af vækstrater på 3 pct. i 2 og 26. Det relativt høje niveau for boligpriserne samt boligpakken vil medvirke til fortsat fremgang de kommende år. Erhvervsinvesteringerne var omtrent uændrede i 22, men ventes at vokse med 1,8 pct. i indeværende år. Det var primært faldende bygningsinvesteringer der hæmmede erhvervenes samlede investeringer sidste år, men også maskininvesteringernes stigningstakt på,6 pct. var moderat. Væksten i år ventes hovedsageligt at skulle tilskrives udviklingen i maskininvesteringerne, mens bygningsinvesteringerne vurderes at vokse beskedent både i år og næste år. Erhvervenes investeringer ventes dog at komme i højere omdrejninger i 24-26, hvor vækstrater på omkring 3 pct. anslås årligt at bidrage med ½ pct.point til den økonomiske fremgang. I lyset af den internationale afmatning og en styrket kronekurs må en vækst i eksporten på 3,6 pct. i 22 siges at være udmærket. Netto, bidrog eksporten således sidste år med næsten halvdelen af BNP-væksten. Modsat det foregående år, var det i 22 vareeksporten, der trak fremgangen. Tjenesteeksporten voksede kun med 1 pct., hvilket hovedsageligt kunne tilskrives et fald i søtransport på 1¼ pct. Også i år ventes udviklingen i tjenesteeksporten at blive svag, men med en fortsat god udvikling i vareeksporten primært industriprodukter skønnes den samlede eksport at blive på lige under 3 pct. i år. Fra 24 til 26 ventes eksporten at udvise vækstrater på mellem 3,8 og 4,3 pct. med top i 2. Industrieksporten forventes at vokse med ½ pct. i 24 og 2 efterfulgt af en lidt lavere vækst i fremskrivningsperiodens sidste år. Importen steg i 22 2½ pct. Mens importen af varer voksede med næsten 4 pct., aftog tjenesteimporten med 2½ pct. Fra 23 til 26 forventes importen, ligesom eksporten, at følge forløbet i det påregnede internationale konjunkturopsving. Dog med en lidt langsommere vækst end eksporten. Derfor bidrager handelen med udlandet positivt til BNPvæksten gennem hele prognoseperioden. 9

9 Lagrene blev sidste år nedbragt markant, hvilket isoleret set bidrog med -,3 pct.point til BNP-udviklingen. I år samt de resterende fremskrivningsår vurderes lagerinvesteringerne ikke at ville bidrage nævneværdigt til væksten. Den skønnede vækstsammensætning - fordelt på vækstbidrag - er vist iwdeho 7DEHO9 NVWELGUDJWLOnUOLJVWLJQLQJL%13SFWSRLQW Privat forbrug 1,,8 1, 1,2 1,1 Offentligt forbrug,3,2,2,1,1 Offentlige investeringer -,2,,,, Boligbyggeri,1,1,1,1,1 Erhvervsinvesteringer,,3,,6, Nettoeksport,7,2,3,4,3 Lagerinvesteringer -,3,,,, BNP 1,6 1,6 2,2 2, 2,2 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Den beskæftigelsesfremgang der prægede 199 ernes højkonjunktur blev brudt i 22. Beskæftigelsen faldt sidste år med næsten 14. personer. I år forventes den samlede beskæftigelse at aftage med omkring 9. personer, men nedgangen ventes at ophøre næste år, hvor beskæftigelsen skønnes at vokse med 7. personer. Gennem hele fremskrivningsperioden forudses beskæftigelsen at stige med 16. personer. Nedgangen i 22 kunne udelukkende tilskrives udviklingen på det private arbejdsmarked, idet den offentlige beskæftigelse steg med næsten 1. personer. Faldet i år skønnes ligeledes at kunne henføres til den private sektor, hvor der ventes færre beskæftigede i industrien, inden for bygge- og anlægsvirksomhed og i landbruget. Den offentlige beskæftigelse ventes at holde sit niveau i 23. Et fald i den ordinære beskæftigelse på 1. personer skønnes således at blive udlignet at en stigning i den støttede beskæftigelse. Fra 23 til 26 forudses den offentlige beskæftigelse at vokse med 4. personer, mens den private beskæftigelse frem mod 26 vurderes at ville stige med 12. personer. Efter at have toppet med personer i 21, blev arbejdsstyrken sidste år reduceret med 14. personer. Allerede i år ventes arbejdsstyrken dog igen at stige med 11. personer. Antallet af personer i de erhvervsaktive aldre vil ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose stige med 36. personer frem til 26. Det forventes i tilsvarende tidsrum, at udmøntes i en arbejdsstyrkevækst på omtrent 21. personer. Når arbejdsstyrken kun vokser med knap 6 pct. af stigningen i befolkningsgrundlaget, skyldes det bl.a., at der bliver relativt flere ældre i gruppen og at den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i de erhvervsaktive aldre dermed aftager. Det seneste år har ledigheden været opadgående. I marts 23 var der i alt ledige, når der korrigeres for sæsonbetonede udsving. Ledigheden vurderes at ville forsætte en opadgående tendens hen imod slutningen af 23. Gennemsnittet for året som helhed ventes at blive på 16. personer. Herefter forventes det dog, at ledigheden igen begynder at aftage og i 2 påregnes ledigheden at falde med 1. personer. Mod slutningen af fremskrivningsperioden ventes ledigheden igen at være under 1. personer. 1

10 Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde i 22 4,4 mia. kr., hvilket var omtrent det samme som i 21. I takt med faldende rentebetalinger på udlandsgælden og et øget handelsbalanceoverskud, skønnes overskuddet på de løbende poster de kommende år at stige jævnt og ventes at udgøre omkring 48 mia. kr. i 26, hvilket svarer til 3 pct. af BNP. Det offentlige budgetoverskud var i 22 ca. 26 mia. kr. Som det økonomiske opsving tager fart, forventes overskuddet på den offentlige saldo at stige. I 26 anslås budgetoverskuddet at udgøre 36 mia. kr. Den gennemsnitlige obligationsrente faldt fra 21 til 22 med ½ pct.point til,3 pct. Det faldende renteniveau fra foråret 22 er fortsat ind i 23 og skyldes aftagende forventninger til den internationale økonomiske udvikling. Faldene er endvidere blevet forstærket af rentesænkninger fra centralbankerne. Da den tyske økonomi forsat ligger underdrejet, er det i nærværende prognose forudsat, at ECB i 2. halvår 23 sænker sin ledende rentesats med ½ pct.point. Den gennemsnitlige obligationsrente forventes dermed at blive på 4, pct. for året som helhed. Som økonomien bedres, skønnes det, at renten fra 24 til 26 igen vil stige mod et niveau på, pct. Inflationen ventes i år at blive på 2,4 pct., som det også var tilfældet i 21 og 22. Den resterende del at prognoseperioden forventes prisstigningstakten at mindskes til omkring 2 pct. Væksten i huspriserne udgjorde i sidste år 3,1 pct. Efter 8 år med store stigninger ser husprisernes himmelflugt ud til at være stoppet. I år skønnes huspriserne at vokse med 2½ pct. og i resten af perioden ventes stigningstakten at udgøre ca. 1½ pct. Med en inflation på 2 pct. er der således lagt reale prisfald til grund for prognosen fra 24 til 26. Lønningerne, der i 22 voksede med 4,2 pct., forventes i år at udvise en stigningstakt på 4, pct. Næste år vurderes lønningerne at vokse med 3,9 pct. efterfulgt at stigningstakter på 3,7 pct. de to sidste år af fremskrivningsperioden. Den anslåede udvikling i priser og lønninger betyder, at reallønnen årligt vil vokse med omkring 1¾ pct. fra 23 til

11 )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU I dette kapitel præsenteres forudsætningerne for den indenlandske konjunkturvurdering. Først betragtes udsigterne for den internationale økonomi med fokus på udviklingen på de finansielle markeder, valutamarkederne og udsigterne for Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Endelig gennemgås forudsætningerne omkring den økonomiske politik og den offentlige økonomi. 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL I 22 var de internationale konjunkturer for andet år i træk præget af lav vækst. Sidste år udgjorde væksten blandt vores samhandelspartnere ca. 1 pct. som forudset i MH Sn EH VN IWLJHOVHQ. I Europa var udviklingen dog ringere end ventet, idet især Tyskland, Holland og Belgien skuffede. Til gengæld overraskede japanerne positivt med en lille fremgang, hvor der var ventet direkte tilbagegang. Som forudset fik USA en jævn økonomisk fremgang på 2,4 pct. De kortsigtede vækstudsigter er imidlertid blevet forværret set i forhold til vurderingen i efteråret, hvor et internationalt opsving blev forudset i løbet af 23. Nu forventes opsvinget i verdensøkonomien skubbet til 24. Koalitionens intervention i Irak den 2. marts og usikkerhed op til denne begivenhed vurderes som hovedårsag til den forlængede afmatning i verdensøkonomien, hvilket bl.a. har givet udtryk i faldende tillid blandt forbrugere og virksomheder. Sidste år har forbruget ellers holdt væksten oppe i mange lande, idet afmatningen især har vist sig ved fald i investeringer og eksport. Den hurtige afslutning på krigen i Irak i starten af april vil sandsynligvis fjerne en væsentlig del af usikkerheden. Krisen i Mellemøsten og USA s krig mod terror er dog endnu ikke tilendebragt og derfor kan usikkerheden i forhold til den internationale politiske situation ikke helt elimineres. Som hidtil ventes opsvinget at starte i USA, hvor den økonomiske politik er særdeles lempelig både i kraft af finanspolitiske tiltag - herunder øgede militære udgifter - og pengepolitiske lempelser. USA døjer dog med store balanceproblemer både i form af vedvarende kraftige underskud på betalingsbalancen og stærkt stigende underskud på det offentlige budget. Det skønnes at sætte grænser for styrken i opsvinget. I Tyskland ligger økonomien på 3. år stærkt underdrejet, men ventes efterhånden som verdensøkonomien bedres også at genvinde styrke. På grund af Tysklands faldende inflation har ECB s pengepolitiske lempelser hidtil haft svært ved at slå fuldt igennem på aktiviteten. Samtidig er muligheden for aktiv finanspolitik begrænset af Stabilitetspagtens loft over budgetunderskud. I overensstemmelse med OECD s anbefaling ventes ECB dog at sænke renten yderligere i 2. halvår 23, hvilket vil stimulere aktiviteten i Tyskland. Et yderligere bidrag kan komme fra Schrøders aktivitetspakke, der via billige lån skal stimulere husholdningers og virksomheders forbrugstilbøjelighed samt forbedre arbejdsmarkedets strukturer gennem en større fleksibilitet bl.a. ved at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte og afskedige personale. 12

12 Japan står stadig i krisens tegn men der er positive elementer at spore. Bl.a. er deflationen aftaget og væksten er steget gennem 22. En usikkerhedsfaktor i Japan og de øvrige asiatiske lande er betydningen af SARS, der kan risikere at dæmpe den økonomiske udvikling. 2OLHSULVHU Den hurtige afslutning på krigen i Irak har fjernet frygten for et økonomisk udbudschok i form af kraftigt stigende oliepriser 1. I månederne frem mod de allieredes intervention i Irak steg olieprisen drastisk til knap 3 USD pr. tønde. Men denne udvikling vendte ved krigens start, og olieprisen er siden krigens afslutning i starten af april faldet til under 2 dollar pr. tønde, MIILJXU )LJXU2OLHSULVGROODURJ'..SUW QGH 86' ' Oliepris i USD Oliepris i DKK Anm.: Sidste observation er uge 18. Kilde: Global Insight, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger Olieprisen udgør derfor ikke længere samme risikofaktor som for blot få måneder siden. Samtidig bør det bemærkes, at faldet i dollarkursen har opvejet stigningen i olieprisen målt i dollar, hvorved olieprisen målt i danske kroner har været mere stabil. Beregningsteknisk er det lagt til grund, at olieprisen holder sig på et niveau svarende til knap 2 dollar pr. tønde, hvilket ligger inden for det bånd på 22 til 28 dollar pr. tønde, som OPEC har fastsat som mål for olieprisen. Det betyder, at olieprisen i 23 som helhed ventes at stige med knap 6 pct. målt i USD men at falde med godt 7 pct. opgjort i danske kroner, når der tages højde for fremskrivningens forudsætninger om uændret omregningsforhold mellem kr. og dollar fra ultimo april En stigning i olieprisen på USD vil ifølge OECD s INTERLINK model reducere væksten i USA og Europa med henholdsvis,1 pct.point og,1 pct.point. 13

13 $NWLHPDUNHGHU I 22 fortsatte de internationale aktiemarkeder for tredje år i træk den nedadgående tilpasning af kurserne. En række amerikanske regnskabsskandaler i bl.a. energiselskabet Enron og teleselskabet WorldCom lagde i foråret 22 grunden til fornyet nedtur som varede til sidste efterår. I 22 faldt kurserne med godt 3 pct. på de amerikanske børser og med næsten pct. på de europæiske børser, MIILJXU. )LJXU$NWLHNXUVXGYLNOLQJHQSULPR,QGHNVSULPR,QGHNVSULPR Standard & Poor's composite, USA KAX, Danmark Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 17, 23. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. Optakten til Irak-krigen gav i årets første måneder turbulens på aktiemarkederne, som faldt hen imod krigens begyndelse for at stige igen efter krigsudbruddet. I slutningen af april har selskaberne på de amerikanske børser og Københavns Fondsbørs fundet et prisleje, stort set svarende til niveauet ved indgangen af året. I Euro-området er kurserne dog faldet op imod 1 pct. siden årsskiftet. Til trods for den stedfundne tilpasning udgør udviklingen på de finansielle markeder stadig en risikofaktor for den internationale økonomiske situation. Set i et lidt længere perspektiv er aktiekurserne endnu forholdsvis høje. Sammenlignet med 1. halvdel af 9 erne, lige inden de store stigninger for alvor satte ind, ligger kursniveauet set i forhold til BNP i øjeblikket godt 2 pct. og godt 1 pct. højere i henholdsvis USA og Danmark. Sammenlignes med 8 erne er den tilsvarende forskel godt 3 pct. for USA og 2 pct. for Danmark, MI ILJXU. 14

14 )LJXU)RUKROGPHOOHPDNWLHNXUVHURJ%13,QGHNV,QGHNV Standard and Poor s composite Copenhagen Stock exchange/kax Kilde: Global Insight samt egne beregninger. Derfor er det et åbent spørgsmål, om aktieboblen er overstået. Såfremt der sker yderligere tilpasning på de finansielle markeder, kan det være afgørende for realiseringen af det ventede opsving, om tilpasningen sker over en længere periode eller i hurtigt tempo, som vi har været vidne til de sidste 3 år. I sidstnævnte tilfælde kan der være en større negativ påvirkning af tilliden hos husholdninger og erhvervsliv. I takt med afmatningen har virksomhederne været igennem en tilpasning af forventningerne til fremtiden og selskabernes budgetter skønnes derfor i langt større udstrækning end tidligere at være i overensstemmelse med de underliggende økonomiske udsigter. Derfor er risikoen for, at dårligere nøgletal end ventet får stor negativ betydning for kursdannelsen blevet væsentligt lavere. Det mindsker sandsynligheden for fortsat dramatiske kursfald. 3HQJHSROLWLN Opsvinget i verdensøkonomien vil blive hjulpet på vej af de pengepolitiske lempelser. Den amerikanske centralbank har siden starten af 21 over 12 omgange sænket renten med ¼ pct.point. Den seneste sænkning kom den 6. november 22, hvor FED nedsatte styrerenten med ½ pct.point til historisk lave 1¼ pct. Den korte realrente er dog i løbet af det seneste halve år faldet endnu mere, idet inflationen i USA er steget fra omkring 1 pct. medio 22 til over 3 pct. i starten af 23. Resultatet er, at USA i øjeblikket har en negativ (kort) realrente på over 1½ pct., MIILJXUD 1

15 )LJXUDRJEHQWHURJLQIODWLRQLKHQKROGVYLV86$RJ(XURRPUnGHW årig statsobligation 12-måneders rente FED's styrerente Inflation 1-årig statsobligation 12-måneders rente ECB's styrerente Inflation Kilde: Nationalbanken og Global Insight. ECB har siden sidste nummer af Øje på beskæftigelsen sænket sin styrerente to gange; i december 22, hvor ECB med en måneds forsinkelse fulgte FED s rentenedsættelse på ½ pct.point, og i marts 23, hvor renten blev sænket med ¼ pct.point til 2½ pct. Siden starten af 21 har ECB dermed over 6 gange sænket styrerenten med i alt 2¼ pct.point. Sammenlignet med amerikanske forhold er det udtryk for en langt mindre aktiv pengepolitik. I EU er der i øjeblikket brug for en yderligere rentesænkning, som kan trække europæisk økonomi og særligt Tyskland ud af den vedvarende afmatning. Især Tyskland er hårdt ramt af tilbagegang, og det er uheldigt set i lyset af Tysklands store betydning som vækstlokomotiv for Europas øvrige lande. I prognosen er lagt til grund, at ECB i 2. halvår 23 sænker sin rente med yderligere ½ pct.point. Nationalbanken har fulgt ECB s nedsættelser af styrerenten. Det betyder, at repo-renten nu ligger på historisk lave 2,7 pct., MIILJXU 16

16 )LJXU'HQGDQVNHUHQWHXGYLNOLQJ 3FW 8 3FW årig realkredit årig statsobligation 12-måneders rente Styrerenten Anm.: Serien for den toneangivende 3-årige realkreditobligation svarer til 6 pct. 226 indtil , herefter 6 pct. 229 indtil og herefter 6 pct Sidste observation er uge 17. Kilde: Danmarks Nationalbank. Den seneste rentenedsættelse var imødeset af de finansielle markeder, idet 12 måneders renten i perioden op til rentenedsættelsen faldt under styrerenten. Nedsættelsen af styrerenten i marts har imidlertid ikke været stor nok til at modsvare markedsforventningerne til et rentefald. I 23 har obligationsmarkederne - især i den lange ende - også været påvirket af usikkerhed og spekulation i forbindelse med Irak-krigen. Forud for interventionen i Irak betød flugten ud af aktiemarkedet øget interesse for obligationskøb, hvilket fik renterne til midlertidigt at falde, men de allieredes indtog i Irak har ført til en modgående korrektion. I alt er renten i den korte ende reduceret med godt 1,6 pct.point siden sidste toppunkt i foråret 22, mens gennemslaget i den lange ende af markedet har været mindre kraftigt med fald omkring 1,1 pct.point i samme periode. Den forventede rentenedsættelse fra ECB i 2. halvår 23 ventes at slå fuldt igennem på styrerenten i Danmark. Efterhånden som opsvinget ventes at bide sig fast først i USA og siden i Europa, påregnes renterne især i den korte ende af markedet at stige. Stigningen forventes også (i mindre udstrækning) at slå igennem på de lange renter, hvilket giver indsnævring af rentestrukturen i prognoseperioden

17 9DOXWDXGYLNOLQJHQ Dollar, pund og yen har fortsat deres fald over for euro ind i 23. Faldet i dollar over for euro kan ses i sammenhæng med de stigende balanceproblemer i amerikansk økonomi, den relativt lave amerikanske rente og muligvis også usikkerhed i forhold til krigen i Irak. Britiske pund og japanske yen har i stor udstrækning fulgt dollarens bevægelser. Udviklingen i danske kroner over for udvalgte valutaer er vist i ILJXU )LJXU'..LIRUKROGWLOXGYDOJWHYDOXWDHULQGHNVSULPR,QGHNVSULPR,QGHNVSULPR DKK/JPY DKK/USD DKK/GBP 11 DKK/SEK 1 DKK/EURO Anm.: Kilde: Et fald i kursen indebærer en svækkelse af den pågældende valuta relativt til den danske. Sidste observation er uge 18. Danmarks Nationalbank. Som det fremgår af ILJXU har kronen ligget forholdsvis stabilt over for svenske kroner siden starten af 22, hvilket afspejler den svenske krones uformelle kobling til det europæiske valutasamarbejde. Styrkelsen af kronen overfor dollar, pund og yen betyder, at den effektive kronekurs nu ligger 7 pct. over sit seneste store lavpunkt ultimo 2, MIILJXU. 18

18 )LJXU'HQHIIHNWLYHNURQHNXUV,QGHNV,QGHNV Anm.: Sidste observation er uge 19. Kilde: Danmarks Nationalbank. Kronens stigende værdi forringer dansk konkurrenceevne. Det vil alt andet lige lægge en dæmper på udviklingen i (netto) eksporten til USA, England og Japan, men også forringe afsætningsmulighederne til andre lande, hvor danske varer udsættes for konkurrence fra de tre pågældende lande. I prognosen er der rent teknisk antaget konstant effektiv kronekurs i fremskrivningsperioden i forhold til ultimo april, hvilket betyder, at kronekursen i 23 forudsættes at ligge ca. 2,8 pct. over 22. I WDEHO er prognosens rente- og valutakursforudsætninger gengivet. 7DEHOHQWHRJYDOXWDNXUVIRUXGV WQLQJHU Rente på 1-årig statsobligation, pct. 3,8 2,4 3, 3,6 4,2 Rente på 1-årig statsobligation, pct.,1 4,3 4,8, 6, Rente på 3-årig realkreditobligation, pct. 1) 6,3,4,8 6,2 6, Effektiv kronekurs (indeks 198=1) 97,7 1, 1,6 1,6 1,6 1) Baseret på den toneangivende 6 pct. obligation. Kilde: Egne beregninger og skøn. Som det fremgår af tabellen, slår rentefaldet stærkt igennem i 23, hvilket giver anledning til forventning om en meget lav realrente i indeværende år. Den gennemsnitlige realrente imødeses i 23 reduceret til under 2 pct. Et så lavt niveau skal man helt tilbage til midten af 197 erne for at genfinde, MIILJXU. 19

19 )LJXU'HQJHQQHPVQLWOLJHUHDOUHQWH 3FW 12 3FW Gennemsnit Anm.: Kilde: Gennemsnitlig effektiv obligationsrente fratrukket privatforbrugsdeflatoren. Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Som det fremgår af figuren, påregnes realrenten at stige i prognoseperioden efterhånden som opsvinget får styrke, men niveauet imødeses dog at være lavt i hele perioden, hvilket stimulerer den økonomiske aktivitet. 8GYLNOLQJHQSnGHYLJWLJVWHGDQVNHHNVSRUWPDUNHGHU Som ventet fik vores 4. vigtigste handelspartner USA en lidt sløv økonomisk fremgang på 2,4 pct. i 22, hvilket er fortsat i 1. kvartal 23. Væksten, som efter danske forhold er pæn, ligger i USA under det langsigtede vækstpotentiale. Sidstnævnte holdes oppe af en relativ stor fremgang i arbejdsstyrken, der de seneste 2 år er vokset med 1,6 pct. om året. Væksten er trukket af en pæn fremgang i privatforbruget og især det offentlige forbrug. Til gengæld har nedgang i investeringer og eksport lagt en dæmper på udviklingen. Den beherskede fremgang har ikke været stor nok til at sænke ledigheden, som har ligget forholdsvist stabilt det seneste år. Både den amerikanske centralbank og regering har ført en meget ekspansiv økonomisk politik. FED nedsatte i november 22 den amerikanske styrerente til rekord lavt niveau på 1¼ pct. Dette har givet anledning til en (kort) negativ realrente, da inflationen i gennem det seneste år er steget til over 3 pct. Sidstnævnte skyldes bl.a. det fulde gennemslag fra de stigende oliepriser, fordi olie handles i dollar samt den faldende dollarkurs, der får importpriserne til at stige. Men også den amerikanske regering har via det offentlige budget stimuleret økonomien via skattelettelser i 21, aktivitetspakken i marts 22 og øgede militære udgifter. Endelig har Bush ved årets indgang fremlagt en skattepakke, der vil fjerne skatten på aktieudbytte og fremrykke planlagte skattelettelser heraf 1 mia. dollar i 23. 2

20 23 har indtil videre ikke budt på indikatorer, der peger opad. Industriproduktion og ordreindgang er stagneret og samtidig har Irak-krigen sat betydelige negative spor i tilliden blandt forbrugere og virksomheder. Afslutningen på Irak-krigen må forventes at eliminere den store usikkerhed i det amerikanske samfund, hvorved den ekspansive penge- og finanspolitik kan få plads til at virke. Derudover vil forbedringen af den amerikanske konkurrenceevne som følge af dollarkursfaldet også virke gunstigt på udviklingen. På den baggrund imødeses amerikansk økonomi efterhånden at genvinde et højere tempo, som for alvor vil sætte ind i 24. Den amerikanske økonomi er dog som nævnt præget af betydelige balanceproblemer i form af store underskud på betalingsbalance og offentligt budget. De ubalancer påregnes at hæmme styrken i opsvinget, der næppe vil nå op på de høje vækstrater på godt 4 pct. fra slutningen af 199 erne. Dette underbygges yderligere af faldet på aktiemarkederne, hvis negative effekter på den reale økonomi næppe har udspillet sig fuldt ud endnu. Tyskland aftager knap 2 pct. af den danske vareeksport og er dermed det enkeltmarked, der har størst betydning for afsætningen af danske eksportvarer. Der er desværre ikke mange lyspunkter i tysk økonomi i øjeblikket. Med en meget lille fremgang i bruttonationalproduktet i 22 på,2 pct. blev udviklingen i Tyskland endnu ringere end forventet. Den uforudsete økonomiske stagnation i 4. kvartal 22 var bredt forankret i økonomien. I 23 har ledigheden fortsat sin stigning og forbrugerforventningerne er forringet drastisk. Samtidig er industriproduktion og ordreindgang stagneret. Den økonomiske fremgang i Tyskland hæmmes af en meget lav inflation, der er ensbetydende med, at tyske forbrugere og virksomheder står overfor en langt højere realrente end deres europæiske naboer. ECB s rentenedsættelse på 2¼ pct.point siden foråret 21 er i Tyskland blevet delvist opvejet af et fald i inflationen på ca. 1¼ pct.point. Dermed har lempelsen af pengepolitikken kun virket med halv kraft i Tyskland sammenlignet med det øvrige Euro-område. Den kraftige forringelse af det offentlige budget har lagt en bund under lavkonjunkturen, men overskridelsen af Stabilitetspagtens øvre grænse for offentligt budgetunderskud på 3 pct. af BNP lægger bånd på en aktiv finanspolitik, der kan sætte skub i økonomien. Kansler Schrøder har i foråret præsenteret en meget omdiskuteret plan, som skal stimulere økonomien via billige lån til borgere og virksomheder samt forbedre arbejdsmarkedets fleksibilitet bl.a. ved at lette mulighederne for at ansætte og afskedige personale. Også i 23 må tysk økonomi - med en ventet BNP vækst på ½ pct. - imødeses at ligge underdrejet. Først i 24 forudses Tyskland at overvinde krisen og komme ind i en egentlig økonomisk vending. Fremgangen påregnes bl.a. at blive trukket af opgangen i USA, dog vil de øgede afsætningsmuligheder på det amerikanske marked blive hæmmet af faldet i dollarkursen. 21

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL

Indholdsfortegnelse 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL Indholdsfortegnelse,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQLGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Indholdsfortegnelse ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU

Indholdsfortegnelse ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU Indholdsfortegnelse,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder Nr.: 9/ Den. september Europa fortsat i lavt gear De forløbne måneder af er den amerikanske økonomi fortsat den positive udvikling, som påbegyndtes allerede

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 i:\april-2001\inter-a-04-01.doc April 2001 INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 Indholdsfortegnelse SIDE Resumé 3 1. Amerikansk økonomi og betydningen for Europa 4 1.1 USA mysteriet er løst 7

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009

Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009 Kraftig nedgang i dansk økonomi Dansk økonomi er ramt af et historisk kraftigt

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere