AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af CISU) 1. Forside AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING Titel på afsluttende projektformulering: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Afklaring af specifikke emner omkring projektet Styrkelse af ungdomsuddannelser i Sunderbans, Vest Bengalen, Indien gennem fortalervirksomhed med udgangspunkt i en basal håndværkeruddannelse. Indien Gruppen Fyn Joygopalpur Gram Vikash Kendra Land(e): Indien Landets BNI per indbygger: Ansøgt beløb fra Projektpuljen til denne afsluttende projektformulering (APF): Start-dato for APF: Slut-dato for APF: Kontaktperson for APF: Navn: Harry Bruun adresse: hfblunden@sydfynsmail.dk Projekttype som forventes ansøgt efterfølgende: [ ] Partnerskabsaktivitet [ x ] Projekt under 1 mio. kr. [ ] Projekt 1-5 mio. kr. [ ] Andet: Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [ ] Nej [x ] Ja, tidl. søgt dato: som en PA i en lidt anden formulering (Reg.nr.: PA-apr) Ønskes svarbrev på (vælg en): [ x ] dansk eller [ ] engelsk Resumé af det projekt som forventes ansøgt efterfølgende (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Antallet af unge uden uddannelse i landdistrikterne i Indien er meget højt. Disse unge mennesker uden uddannelse er en belastning ikke bare for deres familier, men for hele samfundet. Der er kun få job muligheder i traditionelle erhverv som landbrug og fiskeri og ingen industri. Der er meget begrænsede uddannelsesmuligheder i Sunderbans, hovedsageligt pga. manglende politisk indsats på området. Projektet vil primært arbejde med fortalervirksomhed overfor både de besluttende myndigheder og civilsamfundet. Gennem levering af specifikke strategiske ydelser såsom etablering af en undervisningsaktivitet med uddannede lærere, samt aktiv involvering af kapacitetesstærke medlemmer af civilsamfundet, vil projektet arbejde hen imod en ændring af uddannelsespolitikken i de indiske landdistrikter. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 1

2 Resumé af emner der skal finpudses som led i afsluttende projektformulering (maks. 10 linjer): 1. Fastlæggelse af den endelige strategi om fortalervirksomhed med partneren for at få defineret og diskuteret præcist hvilke aktiviteter der skal ske hvornår i projektet, i forhold til selvhjælpsgrupper, landsbykomiteer og lokal regeringen. 2. Holde orienterende møder med lokal regeringen omkring det ansøgte projektet samt få yderligere information om regeringens fremtidige uddannelsespolitik i området. 3. Yderligere vurdering af projektets bæredygtighed, herunder mulige CSR-partnerskaber med firmaer samt mulig støtte via regeringens programmer for udvikling af landdistrikterne. 4. Diskutere specifikke ønsker for uddannelsens indhold med lokale håndværkere for at optimere uddannelsesaktiviteten. 5. Undersøge om andre NGOer i området arbejder i samme sektor og evt. kan samarbejde Dato Ansvarlig person (underskrift) Svendborg Sted Harry Bruun Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 2

3 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation IGF (Indien Gruppen Fyn) ( blev grundlagt i 1991 og registreret i 1992 som en NGO. Organisationens formål er: at skabe bæredygtig udvikling med henblik på fattigdomsbekæmpelse i Indien baseret på menneskerettighederne. Dette forsøges opnået gennem aktiviteter indenfor uddannelse, sundhed og miljø gennem projekter inden for disse områder i tæt samarbejde med vore indiske partnerorganisationer. Særlig fokus er der på landbrugsog indkomstgenererende aktiviteter (husdyrhold, fiskeri og økologiske dyrkningsmetoder samt produktion af tekstiler og anden form for hjemmeindustri for de jordløse). En stigende vægt lægges på fremme af netværksaktiviteter mellem statslige institutioner, NGO er og civil society organisations (CSO er) og selvhjælpsgrupper (SHG er) i Indien. IGF har også et tæt samarbejde med danske NGO er blandt andet UBU (Ulandsorganisation for bæredygtig udvikling), SUG (Seniorer Uden Grænser), IUG (Ingeninør Uden Grænser), InnoAid samt videnscentre som DTU (Danmarks Tekniske universitet) og KU (Københavns Universitet) om forbedring af lokale forhold i Indien. Desuden er der stigende fokus på fortalervirksomhed specielt i forhold til lokale myndigheder via vore lokale partnere. IGF har ca. 140 bidragydende medlemmer. Af disse er 15 aktive enten med projektarbejde (ansøgninger, rapporter, regnskaber, projekttilsyn osv.) eller foreningsarbejde (medlemspleje, årsrapporter, hjemmeside osv.). Foreningen er opbygget med en bestyrelse på 5 medlemmer, der har det overordnede ansvar for foreningens aktiviteter og tegner foreningen udadtil. Der afholdes generalforsamling en gang årligt hvor bestyrelsen vælges. Alle vigtige beslutninger tages dog kun efter diskussion i gruppen af aktive medlemmer. Aktiv gruppen mødes en gang om måneden, hvor aktuelle og fremtidige IGF arbejde/projekter diskuteres. Ansvaret for aktiviteterne/projekterne uddelegeres af bestyrelsen til personer med de nødvendige kvalifikationer. Foranlediget af anbefalingerne fra Kapacitetsundersøgelsen, som IGF undergik for få år siden er alle foreningens dokumenter opdaterede og reviderede. IGF er således en mindre NGO med stærk folkelig forankring i Danmark idet både passive og aktive medlemmer kommer fra hele DK. IGF har valgt at koncentrere sit arbejde i Vestbengalen med udgangspunkt i sin adgang til den lokale kultur via et af sine medlemmer, der stammer fra Vestbengalen. IGF har gennem årene opbygget en betydelig erfaring med udviklingsprojekter generelt og projektstyring; dels gennem Minipulje/DANIDA finansierede projekter (A) og dels projekter finansieret med egne midler eller andre donororganisationer (B). Ad A) Husdyrholdprojekt i 3 faser (afsluttet) Fødevaresikkerhedsprojekt i 3 faser (afsluttet) Projekt omkring Information, Uddannelse og Kommunikation (IUK) - fase 3 Arsenik og Sanitets-projekter i samarbejde med UBU Hjemmeindustriprojekter Sundhedsprojekter Partnerskabsaktivitet (afsluttet) Ad B) Fiskeriprojekt i samarbejde med Københavns Universitet Katastrofehjælp finansieret af IGF bl.a. i forbindelse med den sidste oversvømmelse. Skoleprojekt for drop-outs financieret af Haldor Topsøe Fonden Andre mindre projekter, som f.eks. non-formal schools finansieret af IGF PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 3

4 Indgående kendskab til fortalervirksomhedsaktiviteter i Vestbengalen har IGF fået gennem Partnerskabsaktiviteten, Sundhedsprojekterne, Fødevaresikkerhedsprojekterne og IUK-projekterne. Gennem flere af de tidligere projekter har IGF også fået erfaring med etablering af undervisningsprogrammer f.eks. i Hjemmeindustri- og Sundhedsprojekterne. Disse erfaringer vil selvfølgelig blive brugt i forbindelse med det aktuelle projekt. IGF har en mangeårig relation til partnerorganisationen Jougopalpur Gram Vikash Kendra (JGVK), idet mange af projekterne er udført i samarbejde med denne organisation. Øvrige projekter er udført i samarbejde med vores anden partner Loka Kalyan Parishad (LKP). Via vores partnerorganisationer har vi i alle vore projekterne lagt stor vægt på et samarbejde med lokale institutioner og lokalregeringen. I dette nye projekt vil vi fokusere endnu mere på fortalervirksomhed vedr. uddannelse især i forhold til lokale besluttende myndigheder idet lokal regeringen har programmer om uddannelse. Yderligere er unge mennesker uden uddannelse vigtige projektdeltagere. IGFs kontakt til denne gruppe er gennem deres forældre som for manges vedkommende har tilknytning til vore andre projekter. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) A.3 Den lokale organisation Vi samarbejder i det ansøgte projekt med partneren Joygopalpur Gram Vikash Kendra (JGVK), som arbejder med udgangspunkt på øen Basanti i Sunderbans. JGVK er en NGO som blev grundlagt i 1990 og registreret i Organisationens formål er at forbedre forholdene i lokalområdet bl.a. ved bekæmpelse af den udbredte fattigdom. Den grundlæggende strategi for dette er at skabe en bæredygtig udvikling i området, hvor civilsamfundet styrkes bl.a. gennem organisering af brugerne. I 2011 er mere end kvinder organiseret i Selv hjælps grupper (SHG er). JGVK er en organisation der har sin legitimitet gennem sin tætte relation til lokal befolkningen og de lokale myndigheder, samt det arbejde, den udfører. Dette er initialt sket gennem en række mindre projekter, bl.a. træningsaktiviteter, forskellige indtægtsskabende aktiviteter, oprettelse af non-formal skoler, oprettelse af køkkenhaver, plantning af frugttræer, vaccination af børn, forbedring af toiletforhold og diverse kulturelle aktiviteter. De senere år har JGVK gennemført flere større projekter indenfor bl.a. husdyrhold, rensning af arsenikforurenet drikkevand, hjemmeindustri og sundhed finansieret af DANIDA/ Minipuljen. JGVK er en brugerbaseret organisation, hvor de aktive medlemmer deltager i alt arbejde inkl. kontorarbejde og regnskab. Et projektteam består af den daglige leder af organisationen, projektansvarlige for de enkelte projekter samt repræsentanter for brugerne. Organisationen har 4 universitetsuddannede i projektledelsen, herunder Biswajit Mahakur, som er leder af organisationen. Den er demokratisk opbygget, bestående af en bestyrelse (Governing Body) på 7 medlemmer: en formand, en sekretær og en kasser (de vælges hvert år ved generalforsamlingen). Der holdes bestyrelsesmøde 2-4 gange om året, afhængig af behovet. JGVK er en græsrodsorganisation der har et netværk af medlemmer som både er repræsenteret i JGVK's ledelse og danner forbindelse til landsbykomiteer (LK er), SHG er, projektbrugere osv. JGVK støtter de lokale 100% og alle beslutninger/planlægninger tager deres udgangspunkt i den almindelige bruger. På den måde bliver JGVK den lokale befolknings egen organisation hvilket også fremgår af JGVK's opbygning. JGVK har efterhånden stor erfaring med udviklingsarbejde og projektstyring både ifm projekter finansieret af Minipuljen/DANIDA samt andre projekter finansieret af andre donorer eller egne /IGF midler. De førstnævnte drejer sig om: 1. Husdyrholdprojekter, 3 faser 2. Arsenik og Sanitets-projekter i samarbejde med UBU 3. Indkomstgenererende hjemmeindustriprojekter 4. Kvindesundhedsprojekter 5. Projekt omkring Information, Uddannelse og Kommunikation (IUK) 6. Partnerskabsaktivitet Husdyrholdprojekterne involverede 4 netværksorganisationer, hvor JGVK havde ansvaret for koordineringen af aktiviteterne og kapacitetsopbygningen af de andre. Desuden har JGVK og vores anden partner, Loka Kalyan Parishad (LKP), gennemført en Partnerskabsaktivitet omkring samarbejde, strategi og fortalervirksomhed. Med egne eller IGF midler har JGVK gjort en stor indsats på uddannelsesområdet med oprettelse af 15 non-formal skoler for børn under 6 år, hvor børnene får en basis uddannelse indenfor deres modersmål, engelsk, matematik og en social bevidsthed alt dette som forberedelse til de offentlige skoler. Der er PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 4

5 også oprettet en skole op til 6. klassetrin for 150 børn, som skal fungere som en modelskole (bla.færre børn per klasse samt større opmærksomhed på det enkelte barn) til inspiration for de lokale offentlige skoler. JGVK samarbejder også med den lokale regering om bl.a. et fiskeriprojekt med deltagelse af fire brugerorganisationer. Derudover har JGVK af lokalregeringen fået tildelt et miljøprojekt vedr. beskyttelse af trækfugle som ellers er voldsomt truede, samt fået ansvaret for udgravning af nye damme til opbevaring af regnvand. Senest har JGVK fået overdraget et program vedrørende etablering af offentlige latriner. Pga. sine aktiviteter nyder partneren stor popularitet hos lokalbefolkningen, som i høj grad støtter JGVK. De føler de har fået et håb om en bedre fremtid og set at det nytter noget. De betragter JGVK som deres egen. Samtidig med at fortalervirksomhed er blevet en mere og mere integreret del af projekterne har JGVK fået stor erfaring med denne aktivitet. Partnerskabsaktiviteten har yderligere bidraget til denne erfaring ved at JGVK har fået skærpet deres egen strategi for fortalervirksomhed samt udvekslet erfaringer med vores anden indiske samarbejdspartner, LKP. I forbindelse med skoleprojekterne har JGVK opnået stor erfaring med etablering af uddannelsesprogrammer for børn og unge. Flere af de andre projekter har også omfattet forskellige uddannelses- og træningsprogrammer. JGVK har således en overordnet viden og erfaring med emnet uddannelse. Men JGVK mangler fortsat en dybere viden og forståelse af moderne pædagogiske principper. Omkring samarbejde har JGVK stor erfaring idet man samarbejder med mere end 40 mindre og større NGO/CBO er i området. Derudover samarbejder den med lokalregeringen på ministerielt niveau, lokale regeringskontorer, videncentre (f.eks. Jadavpur Universitet, Kolkata) og erhvervsfolk. Det skal desuden nævnes at JGVK i år er nomineret til årets NGO i Indien, som én af 4. De har haft besøg af en evaluator fra regeringen som over 4 dage gennemgik alle dokumenter, inspicerede projekterne og talte med de ansatte. Evaluatoren havde besøgt flere NGO er i region øst og havde udvalgt JGVK til at repræsentere den østlige region af Indien. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver IGF og JGVK har samarbejdet siden 1999 omkring aktiviteter som landbrug, fiskeri, hjemmeindustri, uddannelse, sundhed, miljø og andet på flere niveauer. Samarbejdet omkring kapacitetsopbygning og anvendelse af den i praksis samt fortalervirksomhed, dels omkring monitorering, og evaluering er andre vigtige aktiviteter. IGF betragter samarbejdet med JGVK som meget positivt og frugtbart, men er meget bevidste om at det kan forbedres og styrkes. Alle projekterne er et resultat af mange diskussioner mellem de to NGOer om formålet med projekterne og udformningen. Realiseringen af DANIDAs civilsamfundsstrategi er en vigtig dimension i samarbejdet og JGVK forstår til fulde nødvendigheden af dette. Sammen med JGVK er der dannet et netværk bestående af ca. 20 græsrodsorganisationer som samarbejder omkring de forskellige projekter nævnt ovenfor. Desuden samarbejder IGF og JGVK om et forskningsprojekt omkring fiskeri med faglig input fra KU samt et par mindre projekter med egne bidrag. Dette netværk gør det muligt for IGF at koncentrere sin kapacitetsopbyggende indsats omkring partneren, som efterfølgende giver erfaringerne videre til de andre organisationer. Samarbejdet har resulteret i en udviklingsproces, som involverer brugerne som aktive deltagere. På den måde udføres mange aktiviteter af brugerorganisationerne, så partneren kan påtage sig nye opgaver. Det nye projekt vil styrke IGF og JGVKs samarbejde omkring fortalervirksomhed specielt vedr. uddannelse, for derigennem at opnå en større kapacitet og dermed bedre mulighed af at bekæmpe fattigdommen i området. Samarbejdet vedr. fortalervirksomhed vil specielt blive styrket, da etableringen af en håndværker uddannelse skal fungere som en case for en ændring af uddannelsespolitikken i lokalområdet. A.5 Forberedelsesprocessen JGVK er igennem sine brugere, bl.a. SHGer og LK er blevet gjort opmærksom på det stigende problem, at mange unge i området ikke får nogen uddannelse, herunder en speciel gruppe unge, nemlig drop-outs som forlader skolen i utide. Familierne selv giver udtryk for at mange af disse unge er en belastning både for familierne og for samfundet. Tidligere kunne mange af disse unge arbejde i landbruget eller med fiskeri. Men pga. faldende produktion indenfor disse traditionelle fag er der ikke arbejde nok til dem. Dette øger behovet for at kunne uddanne sig indenfor andre fag. I lyset af dette behov bliver det synligt og en realitet at mulighederne for at uddanne sig stort set ikke eksisterer i Sunderbans. JGVK diskuterede derfor med IGF ideen om PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 5

6 at etablere en basal uddannelse indenfor forskellige håndværk. At man valgte håndværk skyldes at der i området er stor mangel på uddannede håndværkere og med afsæt i JGVKs erfaringer med etablering af skoler og træningsaktiviteter i bl.a. hjemmeindustriprojektet mente IGF, at vi kunne støtte tanken. De manglende uddannelsesfaciliteter skyldes en svag politisk indsats fra lokalregeringen og derfor er fortalervirksomhed det primære fokus og en vigtig målsætning i herværende projekt. Denne aktivitet skal spille den centrale rolle og være en integreret del af projektet. Det betyder fortalervirksomhed overfor myndighederne,som skal sørge for at befolkningen får adgang til de rettigheder de har, i henhold til lovgivningen om uddannelse af unge mennesker. JGVK og IGF har på nuværende tidspunkt indhentet oplysninger om regeringens 2015 mål ( Millenium Development Goals; India ) som bl.a. indeholder målet Development and implement strategies for decent and productive work for youth samt programmer vedr. uddannelse af unge i landdistrikterne (f.eks. Decent Work Country Programmes for India ). At arbejde med fortalervirksomhed er en naturlig konsekvens af en igangværende proces, hvor JGVK fra kun at arbejde traditionelt med opbygning af aktiviteter indenfor diverse sektorer nu også arbejder med fortalervirksomhed i samarbejde med deres netværk. Uddannelsesaktiviteten skal fungere som inspiration for det videre arbejde med ungdomsuddannelser. JGVK har gennem Partnerskabsaktiviteten arbejdet med strategier for systematisk at kunne arbejde med fortalervirksomhed. Betalt af egne IGF midler har 2 IGF medlemmer med stor håndværksmæssig- og undervisningserfaring (de har været uddannelseschefer for Bygge og Anlægsfagene i Svendborg) opholdt sig ca. 1 måned hos JGVK. Her har de indhentet oplysninger og erfaringer, som bliver brugt, dels i forbindelse med denne ansøgning og dels i forbindelse med planlægningen af selve projektet. Oplysningerne og erfaringerne har de fået i samarbejde med JGVK og lokale ressourcepersoner, herunder repræsentanter for lokalregeringen. I forberedelsesprocessen har vi også fået god og konstruktiv rådgivning af en CISU konsulent. Der har ikke været udført kønsspecifikke analyser, men traditionelt er manuelle fag kønsopdelte i Indien, således at en egentlig håndværksuddannelse vil involvere drenge og mænd. Det skal dog ikke udelukke at piger og kvinder kan deltage, idet der i nogle af håndværksfagene kan være incitament for at erhverve sig disse faglige kvalifikationer. Der er andre områder indenfor håndværksarbejde såsom syning, broderi, strikning etc., som udelukkende involverer kvinder (disse aktiviteter indgår i andre af vores projekter, bl.a. Hjemmeindustriprojektet, MP-okt). I projektet vil vi advokere for at piger deltager på lige fod med drenge. B. BESKRIVELSE AF DET PÅTÆNKTE PROJEKT B.1 Baggrund Geografisk koncentrerer projektområdet sig om øen Basanti i Sunderbans, verdens største mangroveområde i Ganges-Brahmaputra deltaet ud til den Bengalske bugt. Området er ret isoleret fra omverdenen, da det stort set kun kan nås ad vandvejen. Også trafikken fra ø til ø foregår med båd. I de hundredvis af floder der krydser gennem landskabet stiger vandstanden med ca. 8 m fra ebbe til flod. Befolkningen på ca. 4 millioner er tilflyttere fra forskellige dele af Indien, en meget stor del kommer fra Bangladesh. De har enten meget små jordlodder eller er jordløse. Befolkningen i dette område hører med en indtjening på US$ /år/familie til en af verdens fattigste. De beskæftiger sig med landbrug, fiskeri, daglejerarbejde, hushjælp o.l. Landbruget lider under udpining af jorden og manglende viden om alternative dyrkningsmetoder. Den isolerede placering og dårlige infrastruktur betyder mangel på indkomstgenererende virksomhed. Fiskeriet er også stagnerende pga. overfiskeri og befolkningstilvæksten forværrer kun alle disse faktorer. Befolkningen består af hinduer, muslimer, kristne og stammefolk. Til trods for forskellige religioner og kaster er man fælles om de basale problemer, og der er kun få synlige skel i dagliglivet. Mænd og kvinder deltager på lige fod i alle slags aktiviteter, dog udfører kvinderne den største part af arbejdet i og omkring hjemmet. Politisk: Indien arbejder ligesom flere andre udviklingslande med 2015 målene. I Indien kaldes de Millenium Development Goals (MDG) og indeholder også mål vedr. uddannelse bl.a. med fokus på antallet af drop-outs. Derudover arbejder Indien med 5 års planer og i den sidste indgår blandt andet Development and Implement Strategies for Decent and Productive Work, hvor man fokuserer på uddannelse af unge i landdistrikterne. Erfaringen er dog at disse regeringsprogrammer ikke kan gennemføres alene af det politiske system. Generelt har der fra politisk hold i årevis været en meget svag indsats på hele uddannelsesområdet. Der har desuden været en udtalt tendens til at landdistrikterne ikke har fået den nødvendige opmærksomhed, selvom 85% af befolkningen bor her. Undervisningen i grundskolerne er på et meget ringe niveau, skoler på højere niveau eksisterer ikke i området, og uddannelsesmuligheder efter endt skolegang er som nævnt meget dårlige. At de forskellige regeringsprogrammer ikke bliver implementeret i landdistrikterne skyl- PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 6

7 des ofte manglende kapacitet blandt lokalpolitikerne. En medvirkende årsag er også at det såkaldte Panchayat System (local governance) ikke er så udviklet og integreret i området pga. den afsides beliggenhed. Derfor er brugen af lokale regeringsinstitutioner generelt mere begrænset end i andre områder. Heldigvis er det faktum at landdistrikterne lades i stikken blevet mere og mere synligt og det har, efter pres fra befolkningen, medført at lokalpolitikere i større og større udtrækning støtter sig til de lokale NGOers indsats for at få gennemført de forskellige programmer. Med afsæt i disse og egne erfaringer skal projektet derfor have fortalervirksomhed som omdrejningspunkt med henblik på at få styrket uddannelsessystemet i området. Socialt: I forbindelse med JGVKs andre aktiviteter er det blevet mere og mere synligt, hvor stort problem det er, at en stor gruppe unge mennesker ikke får nogen uddannelse og end ikke fuldfører grundskolen. Årsagerne til dette er dels den dårlige undervisning, men også ringe støtte fra familien, som ofte skyldes fattigdom og manglende ressourcer. At undervisningen er så dårlig som anført fremgår også af de offentlige rapporter som f.eks. Country State Human Development Indicators Report (udgivet af lokalregeringen). Af denne fremgår det at Sunderbans regionen er den dårligste af de 3 regioner i distriktet. Som ovenfor nævnt hører befolkningen i Sunderbans til nogle af verdens fattigste, hvor mere end 40% lever under fattigdomsgrænsen og en stor del af disse lever endog under den indiske fattigdomsgrænse (10 rupees/dag = ca 1 kr/dag). Forhold som også dokumenteres i den nævnte rapport. Disse unge mennesker uden uddannelse udgør en stor belastning for samfundet på alle niveauer, idet de ikke kan bidrage med noget. Der har derfor været et pres på JGVK fra lokalbefolkningen for at hjælpe denne gruppe unge. Familierne har forsøgt at få dem koblet på Hjemmeindustriprojektet, som pt. er den eneste aktivitet, hvor der indgår voksenundervisning. Klimatisk: Klimaforandringer har allerede sat sine spor i Sunderbans bl.a. har stigende vandstand medført at visse yderligt liggende øer er forsvundet i havet. Man regner med at 15% af regionen vil ligge under vand i 2020.Dette vil lægge et endnu større pres på de traditionelle livsgrundlag som landbrug og fiskeri. Derfor må man tænke i alternative uddannelser som f.eks. håndværkere for at uddanne befolkningen til mere bæredygtige og fremtidssikre erhverv. B.2 Problemanalyse Hovedproblemet er at mange unge i Sunderbans ikke får nogen uddannelse. Vores partner vurderer med deres lokalkendskab, at stort set alle familier med børn over skolealderen har mindst én søn eller datter uden uddannelse og måske endog uden afsluttende skoleuddannelse. For drengenes vedkommende fører det ofte til skænderier og opgør med familien, fordi de ikke bidrager til familiens overlevelse. Mange af drengene forlader familien og ender i misbrug eller Kolkatas slum. For pigernes vedkommende betyder det et yderligere incitament for, at forældrene bortgifter dem meget unge ofte i års alderen. Sunderbans er desuden det område i Vestbengalen, som leverer det største antal unge piger til bordellerne i de større byer. Hovedårsagen er de manglende uddannelsesfaciliteter, som skulle være med til at løse det alvorlige problem, hvilket i høj grad skyldes en svag politisk indsats fra lokalregeringen. Den har manglende gennemslagskraft til at gennemføre de uddannelsesprogrammer, der måtte være og samtidig er der ikke fokus på landdistrikterne til trods for at 80% af befolkningen stadig lever her. Der skal derfor lægges pres på de lokale myndigheder, for at få dem til at leve op til deres ansvar for at unge kan få en uddannelse, også i landdistrikterne. Det kapacitetssvage civilsamfund skal have hjælp til at yde dette pres. En anden vigtig faktor er fattigdommen, idet den fastholder forældrene i en kapacitetssvag situation, hvor der ikke er tradition for uddannelse og derfor manglende fokus på uddannelse og støtte til de unge. De offentlige skoler er dårligt udrustede og undervisningen er generelt meget mangelfuld og man gør ikke meget for at fastholde eleverne. Tidligere kunne man overleve på forældrenes jordlod, men pga. befolkningsvæksten er jordlodderne nu så små, at det er svært. Desuden er udbyttet fra landbruget faldet pga. udpining af jorden. Andre traditionelle erhverv så som fiskeri er der heller ikke meget fremtid i, da fiskebestanden er faldet betydeligt pga. overfiskeri. Da der ikke er industri af betydning er ufaglært arbejde heller ikke en bæredygtig mulighed. Alternative erhverv såsom håndværk er derfor absolut en mulighed/nødvendighed for at fattigdommen ikke skal forværres yderligere. Der er imidlertid kun begrænsede muligheder for at få en sådan håndværkeruddannelse. I Indien uddannes håndværkere som led i sidemandsoplæring, dog er læringen begrænset, da man ikke har tradition for skoleophold eller lignende. Det betyder at man som ung er afhængig af ikke uddannede personer. Håndværksmesteren har per tradition ingen pædagogisk uddannelse og vil derfor have begrænsede kvalifikationer til at give en kvalificeret og fremadafrettet uddannelseskvalitet. Lokalt er der også et meget begrænset kendskab til rettigheder indenfor uddannelse. Det gælder både blandt lokalbefolkningen og lokale NGOer. Generelt er der ringe viden om egne rettigheder og selv om man har viden, har man ingen større tiltro til at rettighederne kan opnås. Derfor skal lokalbefolkningen, familierne PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 7

8 og de lokale NGOer gøres bevidste om deres rettigheder på uddannelsesområdet og styrkes til og støttes i fortalervirksomhed som er nødvendig. Udover aktiviteter i forbindelse med fortalervirksomhed skal der også arbejdes med accountability myndighederne skal holdes ansvarlige. Som udgangspunkt skal der arbejdes med at fremskaffe f.eks. de formulerede politiker der måtte findes på uddannelsesområdet. Der findes Nationale udviklingsplaner (5 års planer), men tilsagnene og eventuelle standarder skal synliggøres. Aktiviteterne, der fokuserer på forbedret uddannelse generelt, både overfor de besluttende myndigheder og civilsamfundet, omfatter både uddannelser for mænd og kvinder. Med hensyn til selve uddannelses aktiviteten vil den nok i første omgang tiltrække unge mænd. Dels er der stadig tradition for at der i højere grad satses på drengene, dels er håndværkerfag også her et mandefag. Uddannelsen vil være åben for begge køn og man vil advokere for at piger også indgår. Måske specielt prøve at tiltrække dem til de fag, der i resten af verden nu også er blevet kvindefag f.eks. maler og snedkerfaget. På sigt forventes det dog at styrkelse af uddannelsesmulighederne generelt, også vil komme pigerne til gode. B.3 Indsatsens forventede målsætninger Det overordnede mål: Styrkelse af uddannelseskapaciteten for unge i Sunderbans, Vestbengalen, Indien gennem påvirkning af lokale myndigheder og civilsamfundet. Konkrete målsætninger: Per 31 december 2016 har lokale politikere indvilliget i at udfærdige formelle aftaler ( Minutes of Understanding ) omkring prioritering af uddannelse for unge i Sunderbans. Per 31.december 2016, har JGVK opbygget et netværk bestående af lokale NGO er og har sammen med dem udarbejdet strategier for fortalervirksomhed omkring uddannelse af unge rettet mod regeringen både på landsby- og distriktsniveau og arbejder i henhold til disse strategier. Per 31.december 2016, er SHGer, LKer og andre civilsamfundsaktører i 20 landsbyer blevet bevidstgjorte om betydningen af uddannelse, er oplyste om deres rettigheder på uddannelsesområdet og har forstået vigtigheden af fortalervirksomhed i relation til dette. Omkostningsniveau og forventet tidsperiode: Under 1 million kr til en 2 årig projektperiode. B.5 Målgruppe og deltagere Regeringen og besluttende myndigheder i lokalområdet JGVK og dets netværk af organisationer Civilsamfundsaktører (SHGer, LKer og brugere i almindelighed) Lokale håndværksmestre, der skal uddannes til lærere/trænere Lokale unge som elever Politikere og beslutningstagere er målgruppe i relation til fortalervirksomhed. De skal støttes i at uddannelse af unge i Sunderbans skal prioriteres. Samtidig skal der skabes en kontakt vedr. dette emne mellem civilsamfundsaktører og lokale politikere, hvorfor civilsamfundsaktører også er en målgruppe. Denne kontakt skal faciliteres af JGVK og dets netværksorganisationer, som derfor også er målgruppe. For at styrke gennemslagskraften af fortalervirksomheden hos både politikere og civilsamfundet, er det nødvendigt at etablere et eksempel på et uddannelsesforløb, som f.eks. en håndværkeruddannelse. Dette er også vigtigt for at nå målgruppen af lokale håndværksmestre og anspore en ændring hos dem i forhold til det traditionelle elev-læremester-forløb. Den sidste målgruppe er de unge fra landsbyer i området som skal deltage i uddannelsesaktiviteten som elever. B.6 Indsatsens strategi og bæredygtighed Strategi Strategien vil blive tilrettelagt således at fortalervirksomhed, organisatorisk kapacitetsopbygning og strategiske ydelser vil supplere hinanden for derved at sikre opnåelse af målsætningerne. Aktiviteter, der relaterer PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 8

9 sig til de nævnte elementer, vil således foregå sideløbende, men vil også overlappe hinanden eller være en integreret del. 1) Fortalervirksomhed vedr. uddannelse på både lokalregerings- og civilsamfundsniveau 2) Kapacitetsopbygning af JGVK og SHGer og andre civilsamfundsaktører i relation til fortalervirksomhed 3) Etablering af en basal håndværkeruddannelse 1) Da den vigtigste årsag til de manglende uddannelsesmuligheder er den svage politiske indsats, må én løsning på dette være at gøre opmærksom på problemet og presse på, for at der sker noget på området. Dem, der skal gøre dette vil både være partneren, men også andre civilsamfundsaktører som SHGer og LKer. Der er efterhånden etableret et anseeligt antal SHGer i de landsbyer, hvor JGVK arbejder. De har lykkedes med sager, hvor de har fået myndighederne og andre i tale og fået ændret nogle ting. De har bl.a. sammen med projektmedarbejderne i Sundhedsprojektet ( MP-sep) fået del i forskellige sundhedsydelser og været medvirkende til at det lokale hospital fungerer bedre end tidligere. Det er lykkedes dels fordi projektmedarbejdere har fået sæde i nogle af de sundhedsudvalg lokalregeringen har nedsat i området dels foranlediget af krav fra brugerne. Tidligere var holdningen, at det ikke kunne betale sig at møde op på hospitalet, for det fungerede jo ikke. Men nu er erfaringen, at hvis man møder op, støtter hinanden og får hjælp af sundhedsarbejderen og kræver de ydelser man har ret til, så sker der efterhånden noget. Hvis man slet ikke bruger de institutioner, der findes, sker der ikke noget overhovedet. Gennem arbejdet i de nævnte udvalg er det også lykkedes at få opgraderet de klinikker regeringen har rundt i landsbyerne. De er nu bemandet i længere tid og udstyret med den nødvendige medicin og vaccine Udover at projektmedarbejdere i Sundhedsprojektet sidder i diverse sundhedsudvalg er nogle medlemmer af SHGerne også blevet valgt ind i Gram Panchayat (GP), som er det laveste regeringsniveau på landsbyniveau. Her har de mulighed for at påvirke det politiske system direkte. Denne vigtige erfaring vil blive overført til det ansøgte projekt som yderligere vil inddrage LKerne som består af ledere/repræsentanter for SHGerne. LKerne fungerer som pressionsgrupper og deltager i alle landsbymøder organiseret af de lokale offentlige autoriteter. Her bliver udviklingsplaner diskuteret og formuleret. SHG erne fungerer således som forum for bevidstgørelse og oplysning, hvorfor de har en vigtig rolle i fortalervirksomhed. LKerne vil også spille en aktiv rolle i projektet ved at sætte de manglende uddannelsesaktiviteter på dagsordenen ved landsbymøderne og fungere som pressionsgruppe i direkte kontakt med regeringen. Specielt fra Sundhedsprojektet har vi erfaret, at lokalregeringen i stor udstrækning kun etablerer nye sundhedstiltag eller opgraderer de allerede eksisterende de områder hvor Sundhedsprojektet allerede har sine aktiviteter. Dette er ikke kun sket som led i en veldefineret fortalervirksomhed, men også på baggrund af en legitimitet i den konkrete indsats og lokalbefolkningens engagement. Vi har således erfaring med at specifikke underbyggende strategiske serviceydelser har stærk indvirkning på resultatet af fortalervirksomhed. For derfor at styrke gennemslagskraften af fortalervirksomheden hos både politikere og civilsamfundet, er det nødvendigt at etablere et eksempel på et uddannelsesforløb, som f.eks. en håndværkeruddannelse. Dette er også vigtigt for at nå de lokale håndværksmestre og anspore en ændring hos dem i forhold til det traditionelle elev-læremester-forløb. Etableringen af en uddannelse, hvorfra der udgår uddannede unge, der klarer sig godt, vil også virke som inspiration for familierne, civilsamfundet og ikke mindst lokale politikere, og eleverne vil fungere som rollemodeller på landsbyniveau. JGVK skal støtte og hjælpe SHG er og LK er gennem veldefinerede fortalervirksomhedsaktiviteter således at de bliver bevidstgjorte og styrket til at efterspørge deres rettigheder. Dette vil blive gjort gennem awareness camps, workshops og seminarer om vigtigheden af uddannelse og rettighederne til samme. Materialer som brochurer, plakater og film vil blive produceret for at støtte arbejdet. Desuden vil JGVK sammen med en række andre lokale NGO er udarbejde fælles strategier for fortalervirksomhed overfor politikerne. Det kan være stormøder, workshops og seminarer samt kontakt til enkeltpolitikere. JGVK har allerede erfaring med sådanne aktiviteter og har allerede gode kontakter med lokale politikere. JGVK har desuden for nylig fået sæde i Vestbengalens Implementeringskomite for Hjemmeindustriprojekter. Herfra vil det også være muligt at lave fortalervirksomhed overfor regeringen. JGVK vil allerede i opstarten af uddannelsesaktiviteten kontakte lokalregeringen mhp. fremtidige støttemuligheder og invitere dem til at deltage i processen. JGVK er blevet styrket til fortalervirksomhed i forbindelse med Partnerskabsaktiviteten ( PA-apr). Her har man bl.a. arbejdet med udarbejdelse af strategier for fortalervirksomhed. Det er også en del af strategien at projektet skal samarbejde med IUK-3 projektet (Information, Uddannelse og Kommunikation; SPapr), som netop arbejder med fortalervirksomhed specielt i relation til politikerne. JGVK har også erfaring med brug af diverse medier både de skrevne og de visuelle. Man vil derfor også samarbejde med pressen mhp. udbredelse til større befolkningsgrupper. Dels udgiver JGVK sin egen lokalavis dels har man nær kon- PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 9

10 takt til flere journalister. Fortalervirksomheden vil også blive fulgt op af indsatser, der skal holde myndighederne ansvarlige for at uddannelsesprogrammerne bliver udført ( accountability ). Det kan ske bl.a. ved at man i Sociale Audits gennemgår de formulerede politikker eller Nationale udviklingsplaner for at undersøge om der levet op til dem. 2) Civilsamfundsaktørerne skal have styrket deres kapacitet i forhold til viden om uddannelse, betydningen af samme, vigtigheden af fortalervirksomhed etc. Det vil ske på SHG erne og LK ernes regelmæssige møder. Erfaringerne fra Sundhedsprojektet er at dette arbejde er meget tidskrævende grundet lokalbefolkningens meget lave kapacitet. De har kun ringe viden og forståelse for abstrakte begreber, årsagssammenhæng, egne evner og muligheder. Styrkelsen af civilsamfundet skal ske ved oplysning og information om deres rettigheder, undervisning og bevidstgørelse gennem SHGer og LKer. Det kan være møder, kampagner o lign. De skal desuden vejledes i hvordan erfaringerne fra Sundhedsprojektet kan bruges. JGVK skal internt arbejde med at styrke deres egen forståelse og anvendelse af fortalervirksomhed. De har vedtagne strategier at arbejde ud fra og skal desuden bygge videre på de erfaringer de allerede har på området. JGVK skal også bruge erfaringerne fra tidligere IUK projekter, inklusiv det igangværende, som de selv deltager i. 3) Med hensyn til etablering af uddannelsen vil det dreje sig om en uddannelse hvor max 50 unge fra ca. 20 landsbyer i området vil få både en teoretisk og en praktisk undervisning i traditionelle håndværkselementer. Præcis hvilke skal aftales med JGVK og ca. 10 lokale håndværksmestre. Arbejdsmetoden i forbindelse med etablering af uddannelsen vil indebære aktiv deltagelse både fra indisk og dansk side. De danske deltagere vil opholde sig i Indien i kortere eller længere tid, afhængig af hvor langt man er i processen. I starten vil det mest dreje sig om direkte oplæring og undervisning af de indiske deltagere. Danskerne vil bidrage med deres erfaring fra det danske system og inderne med deres lokale erfaring; således at programmerne bliver tilpasset lokale forhold og traditioner. Senere i forløbet vil IGF medlemmer superviserer og korrigerer. Der bliver tale om et nøje tilrettelagt undervisnings og uddannelsesprogram, der bygger på danske traditioner, hvor gamle såvel som nye læringsmetoder vil komme i spil. Uddannelsesprogrammet tager sit udgangspunkt i : 1. Basis års modellen 2. Adfærdspædagogik 3. Læringsmetoder Det vil således dreje sig om kapacitetsopbygning i form af trænings- og undervisningssessioner, workshops, feltarbejde, erfaringsudveksling og andet. Emnerne/temaerne vil f.eks. være management og planlægning, pædagogiske metoder, håndværksfaglige emner, supervision, dataindsamling og monitorering etc. JGVK vil yderligere have behov for kapacitetsopbygning mhp. at kunne opretholde selve uddannelsesdelen dvs. kapacitetsopbygning indenfor planlægning, styring etc. De fysiske rammer for uddannelsen (værksted og træningslokaler) bliver etableret via finansiering fra anden side. I starten skal den evt. foregå i allerede eksisterende lokaler. Etableringen vil ske sideløbende med den teoretiske undervisning og træning af personalet. Mænd og kvinders lige deltagelse: Projektet vil tilstræbe ligelig deltagelse af mænd og kvinder. Uddannelsesaktiviteten vil ikke i sig selv indeholde en kønsspecifik problemstilling, men vil være åben for begge køn. (se i øvrigt under problemanalysen) Bæredygtighed Fra vore andre projektaktiviteter har vi erfaring med at en vis form for brugerbetaling er realistisk, specielt når det drejer sig om undervisning. Derfor skal det også tænkes ind i dette projekt. På den måde opnås en synergi med andre projekter såsom det indkomstgenererende Hjemmeindustriprojekt. På et tidspunkt vil det også være muligt at Værkstedet kan påtage sig forskellige opgaver for private bestillinger udført af eleverne under supervision af en lærer og dermed tjene penge ind til værkstedet og dets aktiviteter. På sigt håber man at have uddannet så mange håndværkere, at det er muligt for dem at danne produktionscentre. Disse vil så kunne bruges i forbindelse med fortalervirksomhed overfor forskellige firmaer vedr. støtte gennem CSR (Corporate Social Responsibility) programmer. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 10

11 Den financielle bæredygtighed kan formentlig på sigt også støttes af bidrag fra lokalregeringen. Vi er vidende om at regeringen som led i 2015 målene har udarbejdet programmer der specifikt drejer sig om uddannelse af unge i landdistrikterne. Desuden er det blevet regeringens politik at den økonomisk går ind og støtter udviklingsprogrammer i landdistrikter, som har opnået en vis kapacitet. Projektets funktion som Fortalervirksomhed forventes derfor at føre til lokalregeringens opmærksomhed og støtte af uddannelsesaktiviteten En anden mulighed er PPP (Peoples Private Partneship), et program der både på statslig og lokalregeringsplan kan støtte udviklingsaktiviteter. Den organisatoriske bæredygtighed er sikret ved at både partneren og SHGerne er stærkt forankret i lokalsamfundet og dermed målgruppen. De håndværkere der vil blive uddannet vil kunne fungere som undervisere/trænere i lignende aktiviteter, som regeringen måtte ønske at igangsætte i andre områder med denne uddannelsesaktivitet som model. Da viden om fortalervirksomheden overfor lokalregeringen bygges op i SHGerne og LKerne vil bæredygtighed i forhold til viden om denne aktivitet være sikret, altså den Sociale og kulturelle bæredygtighed. Det samme gælder for viden om betydningen af uddannelse, viden om støtte til de unge etc. Den politiske bæredygtighed er sikret ved at partneren og målgruppen har ejerskab til projektet, og partneren og SHGerne har evne og vilje til at arbejde for projektets mål. Umiddelbart er der ikke grupper eller enkeltpersoner, der vil modarbejde projektet. Lokalregeringen vil blive inddraget tidligt i forløbet og bør kun være positivt indstillet og interesseret i at støtte projektet. C. HVAD SKAL UNDERSØGES? C.1 Hvorfor lave afsluttende projektformulering? I forbindelse med afslag på en ansøgning om en Partnerskabsaktivitet vurderede Bevillingsudvalget at indsatsen er relevant, men ikke var tilstrækkelig gennemarbejdet (desværre havde vi undladt at søge CISUs rådgivning i forbindelse med ansøgningen). Bevillingsudvalget anbefalede os enten at søge om en afsluttende projektformulering eller et mindre projekt. Vi har valgt at søge om det første efter omhyggelig bearbejdning af det oprindelige projektforslag og rådgivning fra én af CISUs konsulenter. Følgende punkter skal belyses i forbindelse med afsluttende projektformulering: Fastlæggelse af den endelige strategi om fortalervirksomhed med partneren for at få defineret og diskuteret præcist hvilke aktiviteter der skal ske hvornår i projektet, i forhold til selvhjælpsgrupper, landsbykomiteer og lokal regeringen. 2. Holde orienterende møder med lokal regeringen omkring det ansøgte projektet samt få yderligere information om regeringens fremtidige uddannelsespolitik i området 3. Yderligere vurdering af projektets bæredygtighed, herunder mulige CSR-partnerskaber med firmaer samt mulig støtte via regeringens programmer for udvikling af landdistrikterne 4. Diskutere specifikke ønsker for uddannelsens indhold med lokale håndværkere for at optimere uddannelsesaktiviteten 5. Undersøge om andre NGOer i området arbejder i samme sektor og evt. kan samarbejde C.2 Hvordan vil disse spørgsmål blive afklaret (aktiviteter & arbejdsmetoder)? 1. Med udgangspunkt i JGVKs nuværende strategi for fortalervirksomhed og deres erfaringer, vil den endelige strategi for fortalervirksomhed i det ansøgte projekt blive fastlagt. Dette vil gøres dels gennem møder og workshops under besøg hos JGVK af projektleder og enkelte andre IGF medlemmer, og dels gennem udarbejdelse af selve strategien og de enkelte handlingsplaner i forhold til selvhjælpsgrupper, landsbykomiteer og lokal regeringen. 2. JGVK og projektleder fra IGF vil mødes med repræsentanter fra lokal regeringen i projektområdet for at informere om projektet samt indsamle informationer om regeringens uddannelsespolitik i området. Der vil blive udarbejdet referater fra møderne. 3. For at undersøge muligheden for CSR-partnerskaber skal JGVK identificerer potentielle firmaer i Vestbengalen og kontakte disse. JGVK vil udarbejde informationsmateriale om projektet og håndværkeruddannelsen til dette formål. Yderligere vil JGVK mødes med lokale politikere og diskutere PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 11

12 en evt. tilknytning af projektet til regeringsprogrammer indenfor uddannelse. Eventuelle aftaler vil blive formuleret. 4. JGVK, projektleder og enkelte IGF medlemmer (med faglig håndværker viden) vil mødes med lokale håndværkermestre og belyse specifikke ønsker til uddannelsens indhold gennem workshops. Der vil også blive udarbejdet spørgeskemaer således at man sikker på at få belyst alle spørgsmål og ønsker. 5. JGVK vil gennem deres netværk identificerer andre NGO er der arbejder med uddannelse af unge og som kunne være interesserede i at samarbejde. Dette vil gøres gennem møder, besøg og andet netværksarbejde. C.3 Teamet bag den afsluttende projektformulering Projektleder: Harry Frøsig Bruun IGF medlem: Paul Andersen, Lene Kieler Yderligere vil der blive trukket på kapaciteter i andre IGF projekter hvor der er berøringsflader med det ansøgte projekt, såsom Hjemmeindustriprojektet og IUK3 projektet. Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning, som findes på de følgende sider. Den samlede ansøgningstekst (afsnit A til C) må maksimalt fylde 12 sider. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 12

13 3. Budgetresumé Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs valuta d.kr d.kr INR 8,4 Budgettet er mellem kr. grundet: Handicap kompensation [ ] (Sæt kryds) Allianceprojekt [ ] Samlet budget Finansieringsplan 1. Aktivitetsomkostninger, lokale konsulenter og andre udgifter Workshop med partneren Workshop med SHGer/LKer Workshopmaterialer Dokumentation Lokal hjælp(oversætter o lign.) Diverse 2. Internationale flyrejser 2 flyrejser 2 visa Vaccinationer Forsikringer 2 personer x 21 dage x 18 kr 5. Indkvartering 2 personer x 21 dage x 150 kr 6. Lokal transport Billeje, taxi, bus osv 7. Time- og dagpenge ( diæter ) 2 personer x 21 dage 250 kr Budgetmargin (Min. 6% og maks.10% af pkt. 1-7) 9. Subtotal Administration i Danmark (Maksimalt 7% af punkt 9) Heraf Projektpuljen Se samlet budget Heraf andre Nihil 11. Total *) PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 13

14 *) Budgetlinje 11 minus budgetlinje 1 må maks. være lig da kr. er øremærket til budgetlinje 1. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 14

15 4. BILAG OBLIGATORISKE BILAG Følgende bilag skal indsendes både pr. post og elektronisk: A. Organisationens stamdata (for den danske organisation) B. Organisational Fact-Sheet (for den lokale organisation) Bilag B udfyldes af den lokale partner (underskrift ikke obligatorisk, da denne indsendes med den endelige projektansøgning). Følgende bilag skal indsendes pr. post: For den danske partner: C. Organisationens vedtægter D. Seneste årsberetning E. Senest reviderede årsregnskab For deltagere i APF teamet: F. CV er for danske deltagere samt eventuelle lokale konsulenter. SUPPLERENDE BILAG (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: Bemærk: Alle bilag skal fremsendes i hard copy i 3 eksemplarer (Bemærk: Ingen blade, bøger, avisudklip eller ringbind men kopi af relevante uddrag af disse). PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 15

16 Vejledning til ansøgningstekst: Afsluttende projektformulering Vejledningen indeholder en uddybning af, hvad de enkelte afsnit bør indeholde, for at ansøgningen kan blive vurderet. Bemærk: Det er et krav for at få støtte til en afsluttende projektformulering, at projektforslaget skal befinde sig i den sidste del af projektforberedelsen. Dispositionens sektion A og B svarer i sin struktur til den, der senere skal anvendes i en efterfølgende ansøgning. Hovedbestanddele fra denne ansøgning vil derfor kunne overføres til den senere endelige projektansøgning. Baggrundsmateriale: Læs Retningslinjer for Projektpuljen om bl.a. formelle krav til organisationerne, partnerskabet og projektet, samt om de kriterier ansøgningen bliver bedømt efter. Læs eventuelt Guide til formulering af NGO-projekter om LFA-metoden, som ligger til grund for ansøgningsskemaets disposition. A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Alle ansøgere skal udfylde bilaget Organisationens Stamdata (bilag A), som kan hentes på Beskriv desuden: Den danske organisations relation til den/de lokale partner(e) og til projektdeltagerne. Den danske organisations tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (f.eks. lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til partner o. lign.) Om organisationen samarbejder med andre organisationer eller institutioner i modtagerlandet? Hvis ja, hvilke? Hvis der er tale om en skrøbelig situation: Hvorfor det er relevant for netop jer at arbejde med det pågældende tema i den konkrete kontekst (fx et godt lokalt kendskab eller erfaring med at arbejde med fx humanitære indsatser i området)? Angiv hvilken erfaring og kompetence organisationen har i forhold til at arbejde i konfliktfyldte situationer. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Det er muligt at være to eller flere danske organisationer som går sammen om et projekt. Hvis det er tilfældet, skal de øvrige deltagende danske organisationer beskrives her. Vær opmærksom på, at den organisation, der skal være formelt ansvarlig for en eventuel bevilling, skal være den, der er beskrevet under A.1. Andre danske samarbejdspartnere skal ikke udfylde bilaget Organisationens stamdata (bilag A). Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter. Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med udviklingsprojekter generelt? Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med det specifikke emne som dette projektforslag drejer sig om? PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 16

17 A.3 Den lokale organisation Bilaget Organisational Fact-Sheet (bilag B) skal udfyldes for den/de lokale implementerende partner(e). Skemaet kan hentes på Beskriv derudover: Organisationens relation til det kommende projekts målgrupper eller deltagere. Organisationens tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (fx lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til interessenter o. lign.) Hvis der er tale om en skrøbelig situation: Beskriv den lokale parters erfaringer med at arbejde i konfliktfyldte eller skrøbelige situationer. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Beskriv Hvor lang tid, der har været kontakt mellem partnerne? Hvilken type samarbejde, der har været mellem partnerne hidtil? Supplerende afklaring, hvis det er et helt nyt arbejdsområde: Hvis projektets tema ligger udenfor partnernes normale arbejdsområde, beskrives og begrundes relevansen af dette nye arbejdsområde set i forhold til organisationernes tidligere samarbejdserfaringer. A.5 Forberedelsesprocessen Beskriv forberedelsesprocessen, herunder fx: o Hvordan idéen er opstået og udviklet. o Hvem der har deltaget og på hvilken måde - både den danske og den lokale partners rolle og konkrete aktiviteter? o Om deltagere/målgrupper i det forventede projekt har været inddraget i planlægningen? B. BESKRIVELSE AF DET PÅTÆNKTE PROJEKT B.1 Baggrund Dette afsnit danner bl.a. baggrund for problemanalysen (B.2). Beskriv den sammenhæng projektet indgår i, herunder fx: o Relevante geografiske, politiske, sociale og kulturelle forhold. o Hvilket hovedområde/sektor (fx uddannelse, landbrug, energi, fortalervirksomhed el. lign.) projektet arbejder indenfor. Hvordan er de lokale forhold inden for denne sektor? o Hvilke indsatser der gennemføres af lokale myndigheder og andre organisationer (herunder Danida) i sektoren. Hvis der er tale om en skrøbelig situation: Angiv på baggrund af ovenstående, hvorfor der er tale om en skrøbelig situation. B.2 Problemanalyse De områder, der prioriteres i problemanalysen, skal afspejles i de målsætninger, der opstilles i B3. Hvilke hovedproblemer forventes indsatsen at bidrage til at løse? Hvad er årsagerne til problemerne (relatér gerne til B1)? Hvorledes har spørgsmål om kvinders og mænds (piger og drenges) særlige forudsætninger, roller, behov og interesser indgået i problemanalysen? PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 17

18 B.3 Indsatsens forventede målsætninger Der skelnes mellem det overordnede mål, som angiver det bredere mål projektet bidrager til, men som man ikke kan forvente, at det opnår i perioden, og de konkrete projektmål, som det er forventeligt, at projektet faktisk vil opnå. Målsætningerne skal afspejle problemanalysen ovenfor. Angiv det overordnede mål med projektet (maks. 2 linjer). Angiv de konkrete mål (maks. 3), som projektet tager sigte på at indfri. B.4 Omkostningsniveau og forventet tidsperiode Angiv et overslag på de forventede projektomkostninger (i danske kroner). Angiv den forventede indsatsperiode i antal år (herunder om der er tale om projekt, der forventes opdelt i faser eller indgår i organisationens eventuelle programaftale med Danida). B.5 Målgruppe og deltagere Angiv en konkret beskrivelse af projektets målgruppe. Hvis der er behov for yderligere uddybning, skal det i sektion C beskrives, hvordan det planlægges at skaffe disse informationer. Beskriv projektets målgruppe, herunder antal personer, kønsfordeling og eventuelt socialt, etnisk eller andet tilhørsforhold. Forventes der iværksat aktiviteter, som særligt tilgodeser kvinders/pigers langsigtede interesser? Hvis ja, beskriv dem. B.6 Indsatsens strategi og bæredygtighed Her beskrives sammenhængen mellem de problemstillinger, I har fremhævet som de vigtigste, de erfaringer partnerne har, og den måde I vil arbejde på. Hvis det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sandsynliggøre fx bæredygtigheden af det fremtidige projekt, skal der i C-sektionen beskrives, hvordan I planlægger at bruge den afsluttende projektformulering til at afklare denne problemstilling. Beskriv planlagte eller overvejede fremgangsmåder og aktiviteter. Beskriv, så vidt det er relevant, på hvilken måde strategiske ydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed forventes at indgå i strategien. Bæredygtighed: Angiv overvejelser over hvordan projektets resultater forventes videreført. C. HVAD SKAL UNDERSØGES? C.1 Hvorfor lave Afsluttende projektformulering? Angiv de problemstillinger og spørgsmål, som skal afklares i forbindelse med den Afsluttende projektformulering (OBS: den afsluttende rapport skal i sin konklusion som minimum redegøre for resultaterne angående disse ). C.2 Hvordan vil disse spørgsmål blive afklaret (aktiviteter og arbejdsmetoder)? Skal den lokale partner gennemføre en mindre undersøgelse forud for besøget? Hvis ja, angiv da en kort arbejdsplan for denne undersøgelse og beskriv, hvorfor det er vigtigt, at den ligger forud for besøget. Angiv en arbejdsplan for besøget, som sikrer, at de ovennævnte problemstillinger og spørgsmål (C1) bliver afklaret. Beskriv rollefordelingen mellem partnerne i undersøgelsesprocessen. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 18

19 Gør rede for på hvilken måde projektets målgruppe (mænd, kvinder, børn og unge) vil blive inddraget i processen. Forklar kort de arbejdsmetoder, som undersøgelsesteamet vil benytte sig af. C.3 Teamet bag den Afsluttende projektformulering Hvilke personer skal indgå i teamet? Hvilken tilknytning har de pågældende personer til henholdsvis den danske og den lokale organisation? Angiv personernes uddannelse/ erhverv og beskriv de kvalifikationer, som er relevante for den afsluttende projektformulerings gennemførelse. OBS: CV er vedlægges for hver deltager fra den danske organisation (bilag F). Påtænkes det at benytte lokale konsulenter? Hvis ja, beskriv da konsulentens kvalifikationer og hvilken rolle/opgave, vedkommende skal have i teamet. OBS: CV er vedlægges for hver lokal konsulent, for så vidt disse vil modtage midler fra Projektpuljen (bilag F). INDSENDELSE AF ANSØGNINGEN 1. Ansøgningsskema inklusive bilag A og B skal indsendes både elektronisk og på print i 3 eksemplarer. Hvis bilag B udfyldes på spansk eller fransk af partner vedlægges oversættelse på dansk eller engelsk. 2. Bilag C-F og supplerende bilag skal indsendes på print i 3 eksemplarer. Alle bilag skal fremsendes i en form der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). Se adresser på første side. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 19