Analyse 27. april 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 27. april 2012"

Transkript

1 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under år får dem væsentligt hurtigere ud i et job eller i gang med en uddannelse. Beregningerne peger på, at det navnlig er de lavere satser, som forkorter ledigheden for de unge. I perioden brugte --årige omkring 5 uger mere (svarende til knap pct.) på at komme ud af ledighed end de --årige. Resultatet er bl.a. kontrolleret ved at sammenligne med kontanthjælpsmodtagere, der er forsørgere og dermed får samme sats uanset alder. Blandt forsørgerne sker der ikke en forøgelse af den gennemsnitlige tid på kontanthjælp ved -årsalderen. Den højere kontanthjælp for ikke-forsørgere betyder blandt andet, at der er en økonomisk fordel ved at forlade studiet og komme på kontanthjælp i stedet for. De højere ydelser kan derfor have en selvstændig betydning for frafaldet på ungdomsuddannelserne. En udvidelse af ungeindsatsen for kontanthjælpsmodtagere til også at gælde --årige vil dermed med stor sikkerhed reducere ungdomsledigheden. Et forsigtigt skøn for potentialet er, at det vil reducere ledigheden for ikke-forsørgerne med omkring personer, svarende til et fald i ledigheden for målgruppen på ca. 15 pct. Disse personer ville i stedet få/færdiggøre uddannelse eller finde et arbejde. En udvidelse af indsatsen ville dermed kunne forbedre de offentlige finanser med ca. ½ mia. kr. på lidt længere sigt. Tilskyndelsen til at melde sig i en a-kasse vil samtidig blive forøget. Disse fordele skal imidlertid ses i sammenhæng med at de unge (ikke-forsørgere) mellem og år, som alligevel får kontanthjælp, vil få en indkomst, som er en hel del mindre end i dag, og samtidig vil indkomstnedgangen ved overgang til kontanthjælp i gennemsnit blive større end for de yngre og ældre aldersgrupper. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at lønnen er voksende med alderen. Ydelsen vil dog fortsat være noget større end SU en (men uden samme adgang til lån). Der er samlet set en lang række gode argumenter for, at de særlige regler for unge under år udvides til også at omfatte ikke-forsørgere mellem og år. Det vil indebære, at --årige uden uddannelse også skal mødes med et krav om at tage én, men det indebærer også en reduktion af satserne. En sænkelse til niveauet for ungesatsen, vil isoleret set mindske forsørgelsesgrundlaget for gruppen med 35 pct. Med henblik på at sikre, at -- årige, der kommer på kontanthjælp, ikke skal opleve en markant større nedgang i forsørgelsesgrundlaget end yngre og ældre aldersgrupper, der kommer på kontanthjælp, kan det overvejes, at satsen kun reduceres med fx pct. Det svarer til en kontanthjælp (før skat) på 8.8 kr. pr. måned mod kr. pr. måned med gældende regler. Alternativt kan det overvejes, at ungesatsen skal gælde for fx - årige, hvorefter satsen øges trinvist, så unge mennesker sidst i erne ikke oplever en større indkomstnedgang end andre grupper. Det bør i givet fald suppleres med et optjeningskrav, som tilskynder til at tage uddannelse. Psykisk syge og kontanthjælpsmodtagere med børn vil stadig kunne få kontanthjælp til den høje sats. For forsørgere bør det overvejes, at indføre uddannelsespålæg også for de --årige. Både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen har tidligere foreslået, at den særlige indsats for unge ledige blev udvidet. 1

2 Baggrund Et centralt element i indsatsen for unge på kontanthjælp er de særlige ungeregler for personer under 30 år. Udover en intensiveret aktiveringsindsats og uddannelsespligt for de under -årige betyder reglerne, at kontanthjælpssatsen til unge under år er lavere end for andre kontanthjælpsmodtagere. Dagpengemodtagere er også omfattet af særlige ungeregler med bl.a. lavere satser til unge under år uden en uddannelse. De lavere satser for unge har i mange år været en del af kontanthjælpssystemet. Satserne og ikke mindst aldersgrænserne er dog blevet justeret ad flere omgange, og senest i 94 blev aldersgrænsen for ungesatserne hævet fra til år. Sideløbende er den aktive indsats med bl.a. uddannelsespålæg og tidligere aktivering blevet udvidet. I fx 96 og 98 blev ungeindsatsen udvidet, og bl.a. de lavere ungesatser indførtes i dagpengesystemet. Arbejdsmarkedskommissionen vurderede, at den udvidede ungeindsats var en af årsagerne til faldet i ungdomsledigheden i midten af 90 erne. Kort om de særlige regler for unge på kontanthjælp De lavere ungesatser indebærer, at kontanthjælpen til unge under år uden børn udgør kr. (før skat) om måneden, mens den for dem over år er kr. (før skat), se tabel 1. Forsørgere er ikke omfattet af ungesatserne og får kr. (før skat) om måneden uanset, om de er over eller under år. 1 Det fremgår af tabel 1, at kontanthjælpen som udgangspunkt er højere end SU en uanset, om man er omfattet af ungesatserne eller ej (men uden samme adgang til statsgaranterede lån). Unge under år, der har været ledige i mere end 9 måneder, får dog kontanthjælpen nedsat til SU-niveauet. Den politiske aftale i 08 om at forenkle ungereglerne førte til en harmonisering af den aktive indsats for de unge ledige. Alle unge under 30 år har således ret og pligt til at tage i mod tilbud om aktivering senest efter 13 uger, mens det først sker efter 9 måneder for ledige over 30 år. Unge under år, der søger om kontanthjælp, bliver endvidere pålagt at tage en uddannelse, hvis han eller hun ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke er forsørger og i øvrigt er i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. 1 Visse andre personer, herunder psykisk syge, er også undtaget for reglerne. Tabel 1 Kontanthjælp og SU, pr. måned, 12 Ikke-forsørgere Under år - år Forsørgere Under år - år Kontanthjælp nedsat hjælp* SU Anm.: *) Kontanthjælpen nedsættes efter 6 måneders aktiveringsforløb. Da aktivering senest skal ske efter 3 måneder, nedsættes kontanthjælpen senest efter 9 måneders ledighed. Det er alene ydelserne for udeboende, der er medtaget i tabellen. Kilde: Sociale Ydelser (12). Hvordan påvirker ungeindsatsen længden af de unges ledighed? Både Arbejdsmarkeds- og Velfærdskommissionen pegede på de lavere ungesatser som en af årsagerne til den lavere ledighed for unge under år, og hæftede sig ved at reglerne gav de unge en væsentlig tilskyndelse til at være i beskæftigelse eller i uddannelse. De unge under 30 år, som kom på kontanthjælp i årene 08-11, var i gennemsnit,4 uger om at komme tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Der er imidlertid stor forskel mellem unge under og over år. Mens unge under år skulle bruge uger, tog det i gennemsnit uger for de --årige at komme ud af kontanthjælpen, se figur 1. Der er altså et betydeligt niveauskifte netop ved -årsalderen, som er sammenfaldende med, at kontanthjælpen vokser markant, og at der ikke længere er et uddannelseskrav. 2 Udsigten til en stigning i kontanthjælpsudbetalingen ved -årsalderen kan trække i retning af, at ledige tæt på denne alder bliver hængende i systemet. Figur 1 viser, at personer, der var mindre end 2 måneder fra at fylde år, da de blev ledige, brugte 5 uger ekstra i kontanthjælpssystemet, end de -årige, som var længere fra at fylde år. Samlet set peger beregningerne derfor på, at ungesatserne får de under årige til at søge mere intensivt efter arbejde eller uddannelse. 3 Stigningen i satserne ved -årsalderen kan også betyde, at unge i højere grad falder fra uddannelserne ved denne alder. For disse personer ser ledighedsperi- 2 Niveauskiftet forekommer også, når median-varigheden sammenlignes på tværs af aldersgrupperne. 3 Aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere under 30 år er stort set den samme uanset alder. Dog med undtagelse af uddannelsespålægget for unge under år uden en uddannelse. 2

3 <,8 >,8 28 oden også ud til at være længere end for de fleste andre ledige mellem og 30 år. Figur 1 Længden af kontanthjælpsforløb, ikkeforsørgere, Som udgangspunkt kan man ikke udelukke, at stigningen i længden af kontanthjælpsforløbene ved -årsalderen kan dække over en mere generel tendens til, at ledigheden er højere for dem over år, og at de længere ledighedsperioder således ikke nødvendigvis skyldes, at de særlige ungeregler ophører. For at undersøge dette er ledighedens længde sammenlignet med længden af ledigheden blandt kontanthjælpsmodtagere med børn. De får nemlig samme kontanthjælpssats uanset alder og er heller ikke omfattet af reglerne om uddannelsespålæg. Det fremgår af figur 2, at varigheden af forløbene ikke vokser ved -årsalderen, når man ser på forsørgerne. Tværtimod er der en tendens til, at den gennemsnitlige længde af kontanthjælpsforløbene falder en smule. Figur 2 Længden af kontanthjælpsforløb, forsørgere og ikke-forsørgere, Anm.: Se boks. >,8 angiver -årige, der er mindre end 2 måneder fra at fylde, mens <,8 angiver yngre -årige. Ikke-forsørgere Forsørgere Den lavere sats kan også have en afskrækkende effekt, der kan afholde unge under år fra overhovedet at søge om kontanthjælp, idet den lave sats kombineret med rådighedsforpligtelser og uddannelsespålæg gør kontanthjælpen mindre attraktiv. Hvis denne afskrækkende effekt er betydelig, vil beregningerne isoleret set trække i retning af at undervurdere effekten af ungeindsatsen. Dette skyldes, at beregningerne i denne analyse kun ser på de personer, som rent faktisk er overgået til kontanthjælp. n ser desuden alene på kontanthjælpsforløb, som afsluttes med enten selvforsørgelse eller uddannelse. Dermed er det kun kontanthjælpsmodtagere som er kommet ud af kontanthjælpssystemet, som indgår i beregningen. I denne gruppe er der omkring ¾, som er vurderet som jobklare (match 1) af jobcentrene, mens den resterende fjerdedel stort set alle er indsatsklare (match 2), dvs. i stand til at deltage i et beskæftigelsesrettet indsats. For begge grupper vokser varigheden af kontanthjælpsforløbene markant ved - årsalderen. Kan andre forhold forklare stigningen i ledigheden? 28 Anm.: Se boks. For forsørgere viser figuren gennemsnittet for hele aldersgruppen af henholdsvis --årige og --årige. Hvad er betydningen af uddannelsespålægget? Med en aftale fra 05 blev det bl.a. besluttet, at unge under år uden en uddannelse bliver pålagt at tage en uddannelse, hvis de søger om kontanthjælp. Dette påvirker givetvis ledigheden for dem under år på to måder. Uddannelsespålægget kan betyde, at nogen unge helt dropper at søge om kontanthjælp og i stedet finder et arbejde eller en uddannelse på egen hånd. Men uddannelseskravet vil også forkorte selve ledighedsforløbene for dem, som alligevel kommer på kontanthjælp. Den præcise frist for at påbegynde en uddannelse aftales med jobcentret. Fristen vil derfor afhænge af, hvornår en evt. uddannelse kan påbegyndes, og ikke mindst den pågældende kommunes praksis. Hvis man ser på ledighedsforløb, der er afsluttet før indførslen af reglerne om uddannelseskravet, 3

4 <,8 >,8 28 kan man se, at længden af ledigheden ligeledes vokser ved -årsalderen, se figur 3. Forskellen i den gennemsnitlige ledighed mellem --årige og --årige udgør 3½ uger før indførslen mod knap 5 uger efter. Dermed har uddannelsespålægget formentlig betydning for ledighedens længde, men den primære årsag til, at ledighedsforløbene bliver længere er forskellen i satserne. Uddannelsespålægget kan således siges, at have forstærket virkningen af de lavere satser. 4 Figur 3 Længden af kontanthjælpsforløb, ikkeforsørgere, før og efter indførsel af uddannelsespålæg Før Efter Anm.: Se boks. Efter er forløb i perioden 08-11, mens Før er forløb i perioden Reglen om ret og pligt tilbud efter 13 uger til alle under 30 år var gældende fra og med 98. Endvidere var der samme krav til længden af aktiveringsforløb i perioden for dem over og under år. For at undersøge satsernes selvstændige betydning for ledighedsmønstret i dag viser figur 4 desuden varigheden for ledige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse ledige er nemlig undtaget fra uddannelseskravet. Figur 4 viser, at der også blandt unge med en uddannelse er en stor stigning i varigheden ved -årsalderen på over pct. I gennemsnit er dem over år knap 5 uger længere ledige end dem under år. For gruppen af unge med en uddannelse, er det 4 De to perioder før og efter uddannelsespålægget er dog ikke fuldt ud sammenlignelige på grund af bl.a. konjunkturerne og ikke mindst forskelle i den aktive indsats. Perioden er imidlertid kendetegnet ved, at der ikke er forskel i den aktive indsats for dem under og over år. således tilsyneladende stigningen i satserne, som øger længden af deres ledighed. Figur 4 Længden af kontanthjælpsforløb, unge med uddannelse, ikke-forsørgere, Anm.: Se boks. Da der er under 500 unge på og år med en erhvervskompetencegivende uddannelse med påbegyndte kontanthjælpsforløb, er den gennemsnitlige varighed ikke vist for disse alderstrin. Blandt de -årige afsluttes omkring pct. af kontanthjælpsforløbene med SU, mens det er ca. 17 pct. hos de -årige. Dette afspejler, at der er færre uddannelsessøgende i de ældre aldersgrupper, men også at uddannelseskravet fører flere over i uddannelsessystemet blandt dem under år. Både for dem, der kommer på SU, og dem, der bliver selvforsørgende, vokser længden af ledighedsforløbene markant ved -årsalderen. Uddannelsespålægget påvirker også tilskyndelsen til at finde beskæftigelse. Den primære effekt af pålægget må dog være, at det afkorter ledighedsforløb ved, at den ledige går fra kontanthjælp til SU. Er kompensationsgraden overhovedet højere for dem over år? For dem mellem og år, der overgik til kontanthjælp i 10, var nedgangen i indkomsten (før skat) generelt mindre end for dem under år, se figur 5. Figuren viser forholdet mellem den indkomst, en person vil få, hvis personen får kontanthjælp hele året, og den indkomst personen rent faktisk havde året før. I modsætning til de -årige, som overgik til kontanthjælp, oplever de -årige stort set ingen nedgang i indkomstniveauet ved at komme på kontanthjælp (hele året). Figur 5 viser således, at de -årige har en bruttokompensationsgrad, som er næsten pct.point større end for de -årige

5 Den store stigning i kompensationsgraden skal ses i sammenhæng med, at kontanthjælpen for de, der er over år, stort set kommer op på det dobbelte af SU en, se tabel 1. For de lidt ældre falder kompensationsgraden tilbage igen, idet den gennemsnitlige indkomst stiger med alderen. De --årige har således i gennemsnit en højere kompensationsgrad end både de yngre og ældre aldersgrupper, se figur 5. Det skal ses i lyset af den forøgede kontanthjælp ved -årsalderen, men også at erhvervsindkomster mv. (dvs. den alternative indkomst uden for kontanthjælpssystemet) typisk er stigende med alderen. Den opgjorte kompensationsgrad tager ikke hensyn til beskatning og modregning i visse ydelser. Det betyder, at den kan overvurdere nedgangen i den disponible indkomst ved overgang til kontanthjælp. Desuden er de fleste på kontanthjælp i mindre tid end et helt år. Det reelle (gennemsnitlige) indkomsttab for de, der overgår til kontanthjælp, er derfor typisk mindre, end figuren viser. Figur 5 Kontanthjælp i forhold til indkomsten året før, --årige ikke-forsørgere, nye kontanthjælpsmodtagere i 10 Pct Alder Anm.: Se boks. Kontanthjælp er opgjort, som om personen modtog ydelsen i hele året sat i forhold til den personlige indkomst året før (bruttokompensationsgraden). Hvad betyder lavere satser for kompensationsgraden? En indførsel af ungesatsen for de --årige ikkeforsørgere, vil betyde en reduktion i kontanthjælpen kr. til kr., dvs. et fald på 35 pct. Dette vil isoleret set føre til en tilsvarende reduktion af kompensationsgraden, som dermed falder til under 60 pct., se figur 6. De fleste --årige, der overgår til kontanthjælp, vil derfor opleve et større fald i indkomstgrundlaget end de ældre (og yngre) aldersgrupper. Kompensationsgraden vil dog komme væsentligt tættere på kompensationsgraden af SU for den pågældende gruppe, se figur 6. En lavere sats vil dermed også skubbe stigningen i kompensationsgraden til 30-årsalderen mod -årsalderen i dag. Figur 6 Kontanthjælp i forhold til indkomsten året før, -49-årige ikke-forsørgere, nye kontanthjælpsmodtagere i 10 Pct I dag Ned med 35% Ned med % SU Alder Anm.: Se boks. Kontanthjælp og SU er opgjort, som om personen modtog ydelsen i hele året sat i forhold til den personlige indkomst året før (bruttokompensationsgrad). En delvis udvidelse af ungesatserne kunne fx indebære en reduktion i kontanthjælpssatsen med pct. Dette vil betyde, at kontanthjælpen i stedet vil udgøre godt 70 pct. af indkomsten året før. I dette tilfælde, vil indkomstnedgangen ved overgang til kontanthjælp (i et helt år) være nogenlunde på niveau med de øvrige aldersgrupper. Ydelsen ville imidlertid fortsat være en del (2.600 kr.) større end SU en (men uden tilsvarende lånemuligheder) og der er dermed fortsat en økonomisk tilskyndelse til at få kontanthjælp frem for at starte eller blive i uddannelse. Hvad er potentialet ved at udvide ungeindsatsen? Målt i helårspersoner var der i 11 godt flere ledige blandt de --årige end blandt de --årige, se tabel 2. Dette dækker dog bl.a. over forskelle i årgangenes størrelser, erhvervsfrekvens og ikke mindst andelen af personer, der er forsikret i en a-kasse. De --årige er næsten 3 gange så ofte forsikret som de --årige, hvor- 5

6 for de langt hyppigere vil modtage dagpenge i forbindelse med ledighed. Tabel 2 Helårsmodtagere af kontanthjælp, ikkeforsørgere, 11 - Antal - - Pct. - --årige ,4 --årige ,5 - varighed som --årige 9.0 7,2 Forskel ,2 Anm.: Se boks. For at vurdere ledighedsomfanget kan man derfor sætte antallet af kontanthjælpsmodtagere (helårspersoner) i forhold til antallet af ikke-forsikrede i aldersgrupperne. Som tabel 2 viser udgør kontanthjælpsmodtagerne 8,5 pct. af de ikke-forsikrede --årige mod 7,4 pct. i gruppen af --årige. Det skønnes at en udvidelse af ungeindsatsen vil indebære, at ledighedsperioderne for de - årige efterhånden vil nærme sig niveauet for de - årige. Det ville betyde at antallet af ikkeforsørgere på kontanthjælp ville falde med helårspersoner. Med et fald i ledigheden på personer, ville en udvidelse af ungeindsatsen styrke de offentlige finanser med omkring ½ mia. kr. (12-niveau) på sigt. Staten ville i så fald både spare udgifter til kontanthjælp, men også til aktivering mv. som følge af det lavere ledighedsniveau. Samtidig er der taget hensyn til, at flere kommer i uddannelse og dermed modtager SU, og at beskæftigelsen samlet øges på lidt længere sigt. En udvidelse af ungeindsatsen, som også tager fordelingsmæssige hensyn Beregningerne i denne analyse peger på, at de lavere satser forkorter ledigheden for unge under år. Samtidig bidrager uddannelsespålægget hertil. Både Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen har tidligere foreslået, at aldersgrænsen for ungesatserne blev hævet fra til 30 år. Arbejdsmarkedskommissionen pegede bl.a. på, at de højere satser for --årige i realiteten modvirker, at de unge kommer i gang med en uddannelse, fordi den højere kontanthjælpssats er næsten dobbelt så stor som SU en. Det skal ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige alder for afslutning af en erhvervskompetencegivende uddannelse er tæt på 30 år. På denne baggrund foreslår Kraka, at de særlige regler for kontanthjælpsmodtagere uden børn under år udvides til også at omfatte dem mellem år og år. Det kan samtidig overvejes at reducere satserne med eksempelvis pct. og ikke med de 35 pct., som vil være en konsekvens af en fuld reduktion af kontanthjælpen til niveauet for ungesatsen. Dermed vil --årige opleve en reduktion i indkomstgrundlaget ved overgang til kontanthjælp (i et helt år), som nogenlunde svarer til det, som andre aldersgrupper oplever. Dette ville betyde, at satsen sænkes til 8.8 kr. pr. måned for unge ikke-forsørgere mellem og år, se tabel 3. Forslaget indebærer også, at unge over år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse pålægges at tage en uddannelse, hvis de søger om kontanthjælp. Tabel 3 Udvidelse af ungesatserne for ikke-forsørgere ( pct. reduktion af kontanthjælpssats) I dag Ny sats Under år årige Over 30 år Anm.: Psykisk syge er undtaget. Kilde: Sociale Ydelser (12) og Kraka. Som et alternativ til en fast sats for alle -- årige, kan det overvejes at lade ungesatsen gælde fx for de --årige, hvorefter ydelsen trappes op for de efterfølgende årgange. Det vil indebære, at nedgangen i indkomsten ved overgang til kontanthjælp reduceres for de lidt ældre grupper. Adgang til den gradvist stigende kontanthjælp kan desuden gøres betinget af, at den unge aktivt søger efter uddannelse, således at udsigt til en stigende ydelse ikke medfører tilskyndelse til at blive i systemet. Forslaget vil have mindre effekt på ledigheden for de unge, end med en fuld reduktion af satserne. Tilskyndelsen til at tage uddannelse ville heller ikke blive styrket i samme omfang, idet kontanthjælpen stadig vil være væsentligt større end SU en. Til gengæld ville de, som overgår til kontanthjælp alligevel, ikke gå så meget mere ned i indkomst end andre aldersgrupper. Tidligere undersøgelser af ungeindsatsen Langt hovedparten af de undersøgelser, der tidligere har evalueret ungeindsatsen, har haft fokus på unge dagpengemodtagere (og ikke som her kontanthjælpsmodtagere), se fx Jensen m.fl. (03), Nord-Larsen (99), SFI (04). I forhold til indsatsen rettet mod dagpengemodtagere finder 6

7 Jensen m.fl. (03), at indsatsen forøger afgangsraten fra ledighed til uddannelse, mens effekten på afgangen til beskæftigelsen dog var mindre. DA (05) og Toomet (05) har dog undersøgt ungeindsatsen rettet mod kontanthjælp. DA (05) viser en kraftig afgang fra kontanthjælp til SU eller selvforsørgelse lige inden de 13 uger, hvor aktiveringsindsatsen sætter ind over for de unge under 30 år. På data fra finder Toomet (05) en effekt af de lavere ungesatser for afgangen til beskæftigelse for kvinder, men ikke for mænd. Resultaterne kan dog afspejle visse datamæssige udfordringer, herunder at der benyttes en 10 pct. stikprøve af den danske befolkning. En norsk undersøgelse af Røed og Zhang (03) finder mere generelt, at små stigninger i kompensationsniveauet af arbejdsløshedsunderstøttelse fører til en stigning i afgangsraten fra ledighed. Litteratur Dansk Arbejdsgiverforening (05), Arbejdsmarkedsrapport 05 Sociale Ydelser (12), Hvem, hvad og hvornår. Forsikring & Pension Jensen, P., M. Svarer og M. Rosholm (03), The response of youth unemployment to benefits, incentives, and sanctions, European Journal of Political Economy vol., p Nord-Larsen, N. (99), Ungeindsatsen 1½ år efter, SFI Røed, K. og T. Zhang (03), Does Unemployment Compensation Affect Unemployment Duration?, The Economic Journal, 113, 0-6 SFI (04), Det danske arbejdsmarked, Resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets forskning, eds. L. Pedersen og T. Tranæs, København Toomet, O. (05), Does an increase in unemployment income lead to longer unemployment spells? Upubliceret arbejdspapir fra Aarhus Universitet Herfra er der en kolonne Boks 1 Bag om beregningerne Beregningerne bygger på data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register og en fuldtælling af den danske befolkning fra Danmarks Statistik. Alle kontanthjælpsmodtagere (ekskl. personer på starthjælp og ) indgår i analysen. Varigheden af kontanthjælpsforløbene er beregnet ved hjælp af oplysningerne i DREAM-registret. Det er alene udeboende unge, som indgår i analysen. af kontanthjælpsforløb i perioden 08-11: Påbegyndte og afsluttede forløb er afgrænset ved, at den ledige hverken modtog kontanthjælp fire uger før eller fire uger efter forløbet. Endvidere tælles et ledighedsforløb først som afsluttet, hvis personen overgår til enten selvforsørgelse eller SU. Hvis forløb med afgang til andre ydelser, fx førtidspension, inkluderes, vokser forskellen mellem de --årige og de --årige. Beregning af kompensationsgrad: Overgangen til kontanthjælp i 10 er afgrænset til personer, der mindst modtog kontanthjælp to måneder mere i 10 end i 09. En del af de nye kontanthjælpsmodtagere i 10 kan derfor have modtaget kontanthjælp året før. I beregningen af kompensationsgraden antages det, at personen modtager kontanthjælp i hele året. Kontanthjælpssatsen for et helt år sættes i forhold til den personlige indkomst året før opskrevet med 2 pct. Bruttokompensationsgrader på mere end 0 pct. er ikke medtaget i beregningerne. Kontakt: Ledende økonom Jonas Zielke Schaarup

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 4 Dato 2013-04-08 Udarbejdet af Joachim Boll Ram bøl UNGE UDEN UDDANNELSE

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 28 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Forslagskatalog... 4 A. Et tidssvarende dagpengesystem A.1 Dagpengeperioden afkortes

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere