Analyse 29. august 2012

Transkript

1 29. august Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp. Denne analyse ser nærmere på, hvad der sker med folks indkomst, når de overgår til kontanthjælp. Konkret analyseres udviklingen i rådighedsbeløbet for personer, der ikke modtog kontanthjælp i 2009, men som overgik til kontanthjælp i 2010 og modtog hjælp i mindst halvdelen af året. Rådighedsbeløbet er målt som indkomsten efter skat og overførsler, og beløbet skal dække regninger, som husleje, el, mad osv. Hovedkonklusioner Omkring 38 pct. af de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere oplever, at deres rådighedsbeløb vokser ved overgangen til kontanthjælp. De nytilgåede kontanthjælpsmodtagere har altså en indkomst efter skat og overførsler, der er større end, da de ikke modtog kontanthjælp året inden. De resterende 62 pct. går tilbage i rådighedsbeløb. Omtrent 32 pct. har et fald på mindre end 25 pct., 23 pct. går mellem 25 og 50 pct. tilbage, mens 8 pct. taber mere halvdelen af deres rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp. Der er stor forskel i, hvor meget rådighedsbeløbet ændrer sig på tværs af aldersgrupper. Næsten halvdelen af de årige går frem i rådighedsbeløb, mens det er 25 pct. blandt de årige. Fremgangen for de unge skal bl.a. forklares med, at en del af dem kommer fra SU, som er noget mindre end kontanthjælp. Omkring 18 pct. af dem, der gik frem i rådighedsbeløb, var således studerende året inden. Det er ca. 26 pct. af de, der går frem i indkomst, som var lønmodtagere året inden. Blandt dem, der gik tilbage i indkomst, var op mod 72 pct. derimod lønmodtagere. Samtidigt var andelen, der var deltidsansatte året inden, næsten dobbelt så stor i gruppen med en stigning i rådighedsbeløb. Resultaterne kan ikke tilskrives personer, der bliver skilt, for at blive berettiget til en højere kontanthjælp. Der er heller ikke tale om, at tallene kan forklares med personer, der har nedbragt deres likvide formue eller solgt deres hus. Kontakt Ledende økonom Jonas Zielke Schaarup Tlf joz@kraka.org FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Større eller mindre indkomst ved kontanthjælp? Hvis man er syg eller ikke har et arbejde, kan man søge om kontanthjælp. Betingelsen er, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie. Derudover skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, med mindre man har andre problemer end ledighed. Kontanthjælpen afhænger af evt. ægtefælles indtægter, ligesom der er loft over, hvor stor en formue, man kan have, og stadig få kontanthjælp. Boks 1 sidst i denne analyse gennemgår reglerne for kontanthjælp. Tabel 1 viser, hvad der skete med rådighedsbeløbet for personer, der overgik til kontanthjælp i 2010 (det seneste år med data for indkomster og formuer). De nytilkomne kontanthjælpsmodtagere er i denne sammenhæng personer, der ikke modtog kontanthjælp i 2009, men som fik kontanthjælp i mindst halvdelen af Med denne opgørelsesmetode og øvrige afgrænsninger, se boks 2 sidst i denne analyse, indgår der nytilkomne kontanthjælpsmodtagere i undersøgelsen. Personerne kan have været beskæftiget i 2009, men kan også have modtaget en anden overførsel, fx sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge, eller have været selvforsørgende. Omkring 38 pct. af de nye kontanthjælpsmodtagere mellem 20 og 59 år går frem i deres rådighedsbeløb ved overgangen til kontanthjælp. Omkring 32 pct. oplever en nedgang i indkomsten på 32 pct., mens godt en tredjedel har en større indkomstnedgang, se tabel 1. Tabel 1: Ændring i rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp, årige, 2010 Fald mere end Fald mellem 25% og Fald mindre end 25% Andel, pct Rådighedsbeløb vokser årige årige årige årige Ingen børn Med børn Enlig Med ægtefælle Lejer Ejer Alle, pct Alle, antal personer Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet på baggrund af indkomsten (ekskl. lejeværdi af egen bolig) efter skat og overførsler. De nytilgåede kontanthjælpsmodtagere modtog ikke kontanthjælp i 2009, men modtog kontanthjælp i mindst halvdelen af Der er foretaget afgrænsninger, der betyder, at personerne i analysen ikke skifter familiestatus mv. i mellem de to år. Se boks 1 for en kort gennemgang af reglerne for kontanthjælp og boks 2 for beregningsforudsætninger mv. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 1 I 2010 havde et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb en længde på 19 uger og en median længde på 15 uger. Varigheden er målt hos årige, der ikke modtog kontanthjælp i 2009, men modtog hjælp i

3 Blandt yngre kontanthjælpsmodtagere på mellem 20 og 29 år, er der 47 pct., som går frem i rådighedsbeløb. Kontanthjælpen og tilknyttede sociale ydelser giver dermed en relativt høj indkomst efter skat og overførsler for denne gruppe, når man sammenligner med den indkomst, de havde året inden. Som det fremgår nedenfor, skyldes dette især, at en del af de unge kommer fra SU, som er noget lavere end kontanthjælp. Hvad var personernes tilknytning til arbejdsmarkedet mv., inden de kom på kontanthjælp? Knap halvdelen af de nye kontanthjælpsmodtagere var beskæftigede lønmodtagere året før, mens 25 pct. kom fra andre overførsler, som sygedagpenge, se tabel 2. Dertil kommer 8 pct. studerende og 5 pct. selvstændige. De resterende 15 pct. havde hverken en erhvervs- eller en overførselsindkomst i Denne gruppe er bl.a. udgjort af hjemmegående. 2 For kontanthjælpsmodtagere, der går frem i indkomst, er der en lavere andel af lønmodtagere end blandt de personer, som går ned i rådighedsbeløb. Blandt dem med en stigning i indkomsten var omkring 18 pct. studerende året inden. Derimod er der stort set ikke nogen studerende blandt de øvrige kontanthjælpsmodtagere. Endvidere var der op mod dobbelt så mange deltidsbeskæftigede blandt lønmodtagerne med en fremgang i rådighedsbeløbet, sammenlignet med de lønmodtagere, der falder i rådighedsbeløb ved overgangen til kontanthjælp. Beregninger på Krakas Familietypemodel viser, at lavtlønnede med børn skal arbejde tæt på deltid for, at kunne matche rådighedsbeløbet ved kontanthjælp. For nogen kan fremgangen i rådighedsbeløbet formentligt også skyldes, at de har været hjemmegående med lav eller næsten ingen indkomst. I den gruppe, der oplever en tilbagegang i rådighedsbeløbet på mere end 50 pct., er selvstændige overrepræsenterede. Selvstændige kan have meget svingende indkomstforhold. I de år, hvor virksomhedsindtægter trækkes ud som indkomst, kan den disponible indkomst være høj, og omvendt i år uden indkomst fra virksomheden. Blandt dem med lidt mindre fald i rådighedsbeløbet er der en større andel af personer, der modtog en anden offentlig overførsel året før, det drejer sig fortrinsvist om sygedagpenge. Tabel 2: Ændring i rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp, socioøkonomisk status i 2009, årige, 2010 Selvstændige Lønmodtagere Sygedagpenge, orlov mv. Studerende Andre Pct Fald mere end Fald mellem 25% og Fald mindre end 25% Rådighedsbeløb vokser Alle Se tabel 1. Den socioøkonomiske status i 2009 stammer fra indkomstregistret. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Personer med en fremgang i rådighedsbeløbet havde et lavere gennemsnitligt rådighedsbeløb i 2009, end de øvrige kontanthjælpsmodtagere, se tabel 3. I gennemsnit lå indkomsten efter skat og overførsler således på mellem og kr. i gruppen, der gik ned i indkomst, mens det gennemsnitlige rådighedsbeløb udgjorde kr. blandt dem med fremgang i indkomsten. 2 Halvdelen af gruppen Andre havde heller ikke en erhvervs- eller overførselsindkomst i Omkring 25 pct. var beskæftigede, 10 pct. var studerende, 8 pct. var kontanthjælp og resten modtog andre ydelser, som sygedagpenge. 3

4 I 2010 er der ligeledes forskel i, hvor meget der blev udbetalt i kontanthjælp, boligsikring og børnecheck på tværs af de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere. Det gennemsnitlige beløb dækker især over, at der er forskel på, hvor meget af året, der er udbetalt hjælp. Der er en tendens til at de der gik frem i indkomst typisk har fået mere kontanthjælp udbetalt i løbet af Tabel 3: Indkomstforhold i 2009 og udbetalt kontanthjælp mv. i 2010, priser Rådighedsbeløb i 2009 (efter skat) Indkomst i 2009 (før skat) Kontanthjælp mv. i 2010 (før skat) Kr. pr. måned Fald mere end Fald mellem 25% og Fald mindre end 25% Rådighedsbeløb vokser Alle Se tabel 1. Kontanthjælp mv. dækker over udbetalt kontanthjælp, boligsikring og børnecheck. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Hvor meget kan man få i kontanthjælp? Størrelsen af den kontanthjælp man kan få, afhænger af, om man har børn, der skal forsørges. Desuden er den månedlige ydelse lavere for unge under 25 år, som et led i den såkaldte ungeindsats. En kontanthjælpsmodtager med børn får kr. udbetalt pr. måned før skat uanset alder, se tabel 4. For ikke-forsørgere under 25 år er satsen kr., mens ikke-forsørgere som udgangspunkt er berettiget til kr. pr. måned. Til sammenligning er SU en kr. pr. måned (ekskl. SU-lån) og den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på kr. Tabel 4: Månedlig udbetaling (før skat) på kontanthjælp, 2012 Ikke-forsørgere Forsørgere Under 25 år* Over 25 år Under 25 år Over 25 år Måned, kr Højeste sats Nedsat hjælp* *) Kontanthjælpen nedsættes efter 6 måneders aktiveringsforløb. Da aktivering senest skal ske efter 3 måneder, nedsættes kontanthjælpen senest efter 9 måneders ledighed. Det er alene ydelserne for udeboende, der er medtaget i tabellen. Udover selve kontanthjælpen, er der mulighed for at søge om boligsikring, og hvis ansøgeren har børn, kan der søges om børnepenge samt tilskud til daginstitutionsudgifter. Desuden kan kommunen udbetale ekstra støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde. Med en såkaldt familietypeberegning kan man få et indtryk, hvor stort rådighedsbeløbet er for en familie, der modtager disse offentlige ydelser. Familietypeberegninger er stilise- 3 Det gennemsnitlige beløb dækker over, at nogle har modtaget kontanthjælp i halvdelen af året, mens andre har modtaget hjælp i op mod hele

5 rede, og vil derfor ikke nødvendigvis afspejle indkomstforholdene hos faktiske kontanthjælpsmodtager. I regneeksemplet i tabel 5 har den enlige kontanthjælpsmodtager et månedligt rådighedsbeløb på kr., som ikke-forsørger, og kr., som forsørger. En kontanthjælpsmodtager med en ægtefælle har et rådighedsbeløb på henholdsvis kr. og kr., som dog skal ses i forhold til at ægteparret har mulighed for at deles om husleje og andre udgifter. I eksemplet har kontanthjælpsmodtageren en månedlig husleje på kr. For forsørgerne ligger de beregnede rådighedsbeløb end del over det gennemsnitlige rådighedsbeløb i 2009, for de personer, der rent faktisk kom på kontanthjælp i 2010, se tabel 3. Tabel 5: Månedligt rådighedsbeløb for udvalgte kontanthjælpsmodtagere, familietypeberegning, 2012 Ingen børn To børn Kr. pr. person Enlig Med ægtefælle Beregningerne baserer sig på fire udvalgte familietyper. Fælles for familietyperne er, at de bor i lejebolig med en månedlig husleje på kr. I ægteparret er begge ægtefæller på kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtageren har ingen formue og er ikke berettiget til særlig støtte. Han/hun er ikke medlem af folkekirken. I husstanden med børn går begge børn i daginstitution. Egne beregninger på Krakas Familietypemodel. Kan ændringen i rådighedsbeløbet skyldes andet end kontanthjælp? Når indkomsten ændrer sig fra et år til et andet, kan det skyldes en lang række forhold, fx en skilsmisse, en ung, der flytter hjemmefra, osv. For så vidt muligt at indkredse den umiddelbare effekt af at overgå til kontanthjælp indgår derfor kun personer, som ikke skifter familiestatus mellem de to år. Ligeledes indgår kun nye kontanthjælpsmodtagere, der var fuldt skattepligtige i hele 2009 og i hele På denne måde undgår man eksempelvis, at stigningen i en persons indkomst blot er et udtryk for, at vedkommende flyttede til landet i løbet af Der er gensidig forsørgerpligt mellem ægtefæller, men ikke par, der bor sammen uden at være gift, se boks 1. Reglerne betyder, at hvis den ene ægtefælle har indtægter over ca kr., vil den anden ægtefælle ikke kunne få kontanthjælp. 4 Blandt de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere, der var gift i 2009 og 2010, var det dog kun 10 pct., som havde en ægtefælle med en indkomst over kr. For de 10 pct. kan ægtefællens indkomst have været årsagen til, at de ikke modtog kontanthjælp i Der kan være kontanthjælpsansøgere, der vælger at blive skilt for at undgå, at ægtefællens indtægter bliver modregnet i kontanthjælpen. I princippet kan dette betyde, at personen bliver berettiget til kontanthjælp, og at personen dermed af den grund går frem i indkomst. Dette er der imidlertid taget højde for, idet beregningerne som nævnt kun medtager personer, som ikke skifter ægteskabelig status mellem 2009 og Personer, der var enlige i 2010, var dermed også enlige året før. Som det fremgår af boks 1 er der en bundgrænse for, hvor stor ens formue må være, hvis man skal have adgang til kontanthjælp. For enlige er der fx et loft på kr. I analysen kan der derfor være personer, som havde en for stor formue i 2009, men som 4 Se analyse om ægtefælleafhængighed blandt kontanthjælpsmodtagere her 5

6 ikke havde indtægter og derfor fik formuen nedbragt i en grad, så de blev berettiget til kontanthjælp i 2010, således at de på den måde oplevede en fremgang i rådighedsbeløbet. I bilaget er det undersøgt, om dette spiller en rolle, ved at se på personer, der havde en formue under loftet i begge år. Det fremgår af bilaget, at denne afgrænsning praktisk talt ingen betydning har for resultaterne. Dette skal ses i lyset af, at tæt på 100 pct. af de nytilgåede kontanthjælpsmodtagere havde en nettoformue på mellem kr. og kr. Næsten alle personerne i gruppen var desuden lejere. Den opgjorte udvikling i rådighedsbeløbet kan heller ikke forklares med unge, der flytter hjemmefra, og derved går fra ingen eller lav indkomst til den fulde kontanthjælp. Analysen ser således kun på personer, der er udeboende i hele perioden. Kontanthjælpsmodtagerne i analysen er personer, der har fået kontanthjælp i mindst halvdelen af Hvis personerne har arbejdet i løbet af året, modtaget andre ydelser eller været selvforsørgende på anden vis, fx været hjemmegående, vil ændringerne i rådighedsbeløbene fra 2009 til 2010 i et vist omfang også kunne tilskrives disse forhold. Hvis det i stedet er personer, der har været ledige med kontanthjælp i hele 2010, giver det imidlertid stort set samme resultater. Således var der 39 pct. i denne gruppe, der gik frem i indkomst fra 2009 til Endeligt er det undersøgt, om samme ændringer i rådighedsbeløbene kan genfindes for dem, der overgik til kontanthjælp i Som bilaget viser, er der praktisk talt ingen forskel mellem de nye kontanthjælpsmodtagere i 2009 og

7 Boks 1. Regler for kontanthjælp Hvis man bliver syg eller mister sit arbejde, så man ikke længere kan forsørge sin familie, er der mulighed for at søge om kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtageren skal derudover stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og skal derfor aktivt udnytte sine muligheder for at arbejde samt tage mod evt. tilbud om arbejde mv. Hvis man har andre problemer end ledighed (ikke-arbejdsmarkedsparat), skal man stadig deltage i de tilbud, som kommunen kommer med. Analyseperioden er , dvs. før ændringerne af starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloftet. Ægtefælles indtægter Der er gensidig forsørgerpligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. Dette betyder, at enes ægtefælles arbejdsindtægter bliver fratrukket krone for krone i den anden ægtefælles kontanthjælp. Kommunen ser dog bort fra op til kr. om måneden ved fuldtidsarbejde (det såkaldte timefradrag). Samlevende er ikke omfattet af reglerne. Egen og ægtefælles formue Hvis ens egen og ægtefælles formue kan dække de økonomiske behov, vil man ikke være berettiget til kontanthjælp. Kommunen ser dog bort fra beløb på mindre end kr. (enlige og samlevende) og kr. (ægtefæller). Samtidigt kan der fx også blive set bort fra den del af formuen, som kræves for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard (vedligeholdelse mv.). Eksempler på værdier, der indgår i kommunens formueopgørelse er penge, aktier, obligationer, guld, sølv, malerier, sommerhuse. Kommunen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis man bor i boligen. Hvis der imidlertid er betydelig friværdi i boligen, kan kommunen kræve, at man optager lån i boligen. Dog kun under betingelse af, at man kan klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet. I situationer, hvor det ikke er muligt at belåne boligen på trods af friværdien, vil kommunen kunne tildele ansøgeren kontanthjælp. Grænsen for størrelsen af friværdien i boligen fastsættes af kommunalbestyrelsen. I den kommune, som Kraka har været i kontakt med, ligger grænsen på kr. Boks 2. Hvordan har vi regnet? Beregningerne bygger på indkomstdata fra 2009 og 2010, der stammer fra Danmarks Statistiks fuldtælling af den danske befolkning. De nytilgåede kontanthjælpsmodtagere i analysen er afgrænset til alle årige, som ikke modtog kontanthjælp i 2009, men modtog kontanthjælp i mindst halvdelen af Kontanthjælpsoplysningerne er indhentet fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register. Tallene er kontrolleret ved brug af den socioøkonomiske angivelse på baggrund af indkomstoplysninger. Det er den personlige disponible indkomst, der benyttes til at beregne ændringen i rådighedsbeløbet. Den disponible indkomst er indkomsten (lønindkomst, virksomhedsindkomst og formueindkomst) efter skat og overførsler. Den disponible indkomst er i beregningerne ekskl. lejeværdi af egen bolig. Indkomsten fra 2009 er opskrevet til 2010-niveau med en stigning på 2 pct. Det er alene personer med en positiv disponibel indkomst i 2009, der indgår i analysen. For så vidt muligt at undgå, at ændringen i den disponible indkomst fra et år til et andet kan tilskrives skilsmisse, børn der flytter hjemmefra osv. er der foretaget en række afgrænsninger. For det første indgår kun personer, der er udeboende begge år. For det andet er kun personer som er skattepligtige i hele 2009 og 2010 medtaget. For det tredje har de ikke ændret familiestatus mellem de to år, fx ved en skilsmisse. De forskellige afgrænsninger betyder, at der indgår nye kontanthjælpsmodtagere i undersøgelsen. 7

8 Bilag. Følsomhedsberegninger Afgrænsning af nytilkomne kontanthjælpsmodtager I beregningerne er de nye kontanthjælpsmodtagere, personer, der ikke modtog kontanthjælp en eneste uge i 2009, men mindst 26 uger i Sammen med de øvrige afgrænsninger, betyder det, at kontanthjælpsmodtagere indgår i analysen. I tabel 6 er nytilgåede kontanthjælpsmodtagere i stedet afgrænset ved de, der modtog kontanthjælp i mindst 26 uger mere end i Dvs. de kan have været på kontanthjælp i dele af På denne måde bliver antallet af nye kontanthjælpsmodtagere mere end fordoblet og udgør personer. Som det fremgår af tabel 6 har denne alternative afgrænsning ingen nævneværdig betydning for resultaterne. Tabel 6: Ændring i rådighedsbeløb ved anden afgrænsning af nytilgåede kontanthjælpsmodtagere, årige, 2010 mere end mellem 25% og mindre end 25% Andel, pct Rådighedsbeløbet vokser årige årige årige årige Ingen børn Med børn Enlig Med ægtefælle Lejer Ejer Alle Se tabel 1. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Betydning af ændret nettoformue For at være berettiget til kontanthjælp må den likvide formue ikke udgøre mere end kr. for enlige og for ægtepar. I princippet kan det derfor ikke udelukkes, at nogle ikke kunne modtage kontanthjælp i 2009 på grund af for stor formue, men at den derefter er nedbragt, så de kunne modtage kontanthjælp i løbet af Hvis dette er tilfældet kan rådighedsbeløbet være vokset fra 2009 til 2010, fordi formuekravet i kontanthjælpslovgivningen har forhindret personen i at få kontanthjælp i For at undersøge om dette betyder noget, medtager tabel 7 kun personer, der havde en nettoformue (ekskl. boligformue), der var mindre end formuegrænsen på henholdsvis kr. og kr. Dette har stort set ingen betydning for resultaterne. 8

9 Tabel 7: Ændring i rådighedsbeløb, når nettoformue (ekskl. boligformue) er mindre end kr. i både 2009 og 2010, årige, 2010 mere end mellem 25% og mindre end 25% Andel, pct Rådighedsbeløbet vokser årige årige årige årige Ingen børn Med børn Enlig Med ægtefælle Lejer Ejer Alle Se tabel 1. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Hvad er betydningen af den valgte periode? Tabel 8 viser en beregning for de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere i Tabellen viser, at mønstret for ændringen i rådighedsbeløbet stort set er de samme som i Tabel 8: Ændring i rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp, årige, 2010 mere end mellem 25% og mindre end 25% Andel, pct Rådighedsbeløbet vokser årige årige årige årige Ingen børn Med børn Enlig Med ægtefælle Lejer Ejer Alle Se tabel 1. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 9