Analyse 29. august 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 29. august 2012"

Transkript

1 29. august Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp. Denne analyse ser nærmere på, hvad der sker med folks indkomst, når de overgår til kontanthjælp. Konkret analyseres udviklingen i rådighedsbeløbet for personer, der ikke modtog kontanthjælp i 2009, men som overgik til kontanthjælp i 2010 og modtog hjælp i mindst halvdelen af året. Rådighedsbeløbet er målt som indkomsten efter skat og overførsler, og beløbet skal dække regninger, som husleje, el, mad osv. Hovedkonklusioner Omkring 38 pct. af de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere oplever, at deres rådighedsbeløb vokser ved overgangen til kontanthjælp. De nytilgåede kontanthjælpsmodtagere har altså en indkomst efter skat og overførsler, der er større end, da de ikke modtog kontanthjælp året inden. De resterende 62 pct. går tilbage i rådighedsbeløb. Omtrent 32 pct. har et fald på mindre end 25 pct., 23 pct. går mellem 25 og 50 pct. tilbage, mens 8 pct. taber mere halvdelen af deres rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp. Der er stor forskel i, hvor meget rådighedsbeløbet ændrer sig på tværs af aldersgrupper. Næsten halvdelen af de årige går frem i rådighedsbeløb, mens det er 25 pct. blandt de årige. Fremgangen for de unge skal bl.a. forklares med, at en del af dem kommer fra SU, som er noget mindre end kontanthjælp. Omkring 18 pct. af dem, der gik frem i rådighedsbeløb, var således studerende året inden. Det er ca. 26 pct. af de, der går frem i indkomst, som var lønmodtagere året inden. Blandt dem, der gik tilbage i indkomst, var op mod 72 pct. derimod lønmodtagere. Samtidigt var andelen, der var deltidsansatte året inden, næsten dobbelt så stor i gruppen med en stigning i rådighedsbeløb. Resultaterne kan ikke tilskrives personer, der bliver skilt, for at blive berettiget til en højere kontanthjælp. Der er heller ikke tale om, at tallene kan forklares med personer, der har nedbragt deres likvide formue eller solgt deres hus. Kontakt Ledende økonom Jonas Zielke Schaarup Tlf FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Større eller mindre indkomst ved kontanthjælp? Hvis man er syg eller ikke har et arbejde, kan man søge om kontanthjælp. Betingelsen er, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie. Derudover skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, med mindre man har andre problemer end ledighed. Kontanthjælpen afhænger af evt. ægtefælles indtægter, ligesom der er loft over, hvor stor en formue, man kan have, og stadig få kontanthjælp. Boks 1 sidst i denne analyse gennemgår reglerne for kontanthjælp. Tabel 1 viser, hvad der skete med rådighedsbeløbet for personer, der overgik til kontanthjælp i 2010 (det seneste år med data for indkomster og formuer). De nytilkomne kontanthjælpsmodtagere er i denne sammenhæng personer, der ikke modtog kontanthjælp i 2009, men som fik kontanthjælp i mindst halvdelen af Med denne opgørelsesmetode og øvrige afgrænsninger, se boks 2 sidst i denne analyse, indgår der nytilkomne kontanthjælpsmodtagere i undersøgelsen. Personerne kan have været beskæftiget i 2009, men kan også have modtaget en anden overførsel, fx sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge, eller have været selvforsørgende. Omkring 38 pct. af de nye kontanthjælpsmodtagere mellem 20 og 59 år går frem i deres rådighedsbeløb ved overgangen til kontanthjælp. Omkring 32 pct. oplever en nedgang i indkomsten på 32 pct., mens godt en tredjedel har en større indkomstnedgang, se tabel 1. Tabel 1: Ændring i rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp, årige, 2010 Fald mere end Fald mellem 25% og Fald mindre end 25% Andel, pct Rådighedsbeløb vokser årige årige årige årige Ingen børn Med børn Enlig Med ægtefælle Lejer Ejer Alle, pct Alle, antal personer Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet på baggrund af indkomsten (ekskl. lejeværdi af egen bolig) efter skat og overførsler. De nytilgåede kontanthjælpsmodtagere modtog ikke kontanthjælp i 2009, men modtog kontanthjælp i mindst halvdelen af Der er foretaget afgrænsninger, der betyder, at personerne i analysen ikke skifter familiestatus mv. i mellem de to år. Se boks 1 for en kort gennemgang af reglerne for kontanthjælp og boks 2 for beregningsforudsætninger mv. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 1 I 2010 havde et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb en længde på 19 uger og en median længde på 15 uger. Varigheden er målt hos årige, der ikke modtog kontanthjælp i 2009, men modtog hjælp i

3 Blandt yngre kontanthjælpsmodtagere på mellem 20 og 29 år, er der 47 pct., som går frem i rådighedsbeløb. Kontanthjælpen og tilknyttede sociale ydelser giver dermed en relativt høj indkomst efter skat og overførsler for denne gruppe, når man sammenligner med den indkomst, de havde året inden. Som det fremgår nedenfor, skyldes dette især, at en del af de unge kommer fra SU, som er noget lavere end kontanthjælp. Hvad var personernes tilknytning til arbejdsmarkedet mv., inden de kom på kontanthjælp? Knap halvdelen af de nye kontanthjælpsmodtagere var beskæftigede lønmodtagere året før, mens 25 pct. kom fra andre overførsler, som sygedagpenge, se tabel 2. Dertil kommer 8 pct. studerende og 5 pct. selvstændige. De resterende 15 pct. havde hverken en erhvervs- eller en overførselsindkomst i Denne gruppe er bl.a. udgjort af hjemmegående. 2 For kontanthjælpsmodtagere, der går frem i indkomst, er der en lavere andel af lønmodtagere end blandt de personer, som går ned i rådighedsbeløb. Blandt dem med en stigning i indkomsten var omkring 18 pct. studerende året inden. Derimod er der stort set ikke nogen studerende blandt de øvrige kontanthjælpsmodtagere. Endvidere var der op mod dobbelt så mange deltidsbeskæftigede blandt lønmodtagerne med en fremgang i rådighedsbeløbet, sammenlignet med de lønmodtagere, der falder i rådighedsbeløb ved overgangen til kontanthjælp. Beregninger på Krakas Familietypemodel viser, at lavtlønnede med børn skal arbejde tæt på deltid for, at kunne matche rådighedsbeløbet ved kontanthjælp. For nogen kan fremgangen i rådighedsbeløbet formentligt også skyldes, at de har været hjemmegående med lav eller næsten ingen indkomst. I den gruppe, der oplever en tilbagegang i rådighedsbeløbet på mere end 50 pct., er selvstændige overrepræsenterede. Selvstændige kan have meget svingende indkomstforhold. I de år, hvor virksomhedsindtægter trækkes ud som indkomst, kan den disponible indkomst være høj, og omvendt i år uden indkomst fra virksomheden. Blandt dem med lidt mindre fald i rådighedsbeløbet er der en større andel af personer, der modtog en anden offentlig overførsel året før, det drejer sig fortrinsvist om sygedagpenge. Tabel 2: Ændring i rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp, socioøkonomisk status i 2009, årige, 2010 Selvstændige Lønmodtagere Sygedagpenge, orlov mv. Studerende Andre Pct Fald mere end Fald mellem 25% og Fald mindre end 25% Rådighedsbeløb vokser Alle Se tabel 1. Den socioøkonomiske status i 2009 stammer fra indkomstregistret. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Personer med en fremgang i rådighedsbeløbet havde et lavere gennemsnitligt rådighedsbeløb i 2009, end de øvrige kontanthjælpsmodtagere, se tabel 3. I gennemsnit lå indkomsten efter skat og overførsler således på mellem og kr. i gruppen, der gik ned i indkomst, mens det gennemsnitlige rådighedsbeløb udgjorde kr. blandt dem med fremgang i indkomsten. 2 Halvdelen af gruppen Andre havde heller ikke en erhvervs- eller overførselsindkomst i Omkring 25 pct. var beskæftigede, 10 pct. var studerende, 8 pct. var kontanthjælp og resten modtog andre ydelser, som sygedagpenge. 3

4 I 2010 er der ligeledes forskel i, hvor meget der blev udbetalt i kontanthjælp, boligsikring og børnecheck på tværs af de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere. Det gennemsnitlige beløb dækker især over, at der er forskel på, hvor meget af året, der er udbetalt hjælp. Der er en tendens til at de der gik frem i indkomst typisk har fået mere kontanthjælp udbetalt i løbet af Tabel 3: Indkomstforhold i 2009 og udbetalt kontanthjælp mv. i 2010, priser Rådighedsbeløb i 2009 (efter skat) Indkomst i 2009 (før skat) Kontanthjælp mv. i 2010 (før skat) Kr. pr. måned Fald mere end Fald mellem 25% og Fald mindre end 25% Rådighedsbeløb vokser Alle Se tabel 1. Kontanthjælp mv. dækker over udbetalt kontanthjælp, boligsikring og børnecheck. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Hvor meget kan man få i kontanthjælp? Størrelsen af den kontanthjælp man kan få, afhænger af, om man har børn, der skal forsørges. Desuden er den månedlige ydelse lavere for unge under 25 år, som et led i den såkaldte ungeindsats. En kontanthjælpsmodtager med børn får kr. udbetalt pr. måned før skat uanset alder, se tabel 4. For ikke-forsørgere under 25 år er satsen kr., mens ikke-forsørgere som udgangspunkt er berettiget til kr. pr. måned. Til sammenligning er SU en kr. pr. måned (ekskl. SU-lån) og den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på kr. Tabel 4: Månedlig udbetaling (før skat) på kontanthjælp, 2012 Ikke-forsørgere Forsørgere Under 25 år* Over 25 år Under 25 år Over 25 år Måned, kr Højeste sats Nedsat hjælp* *) Kontanthjælpen nedsættes efter 6 måneders aktiveringsforløb. Da aktivering senest skal ske efter 3 måneder, nedsættes kontanthjælpen senest efter 9 måneders ledighed. Det er alene ydelserne for udeboende, der er medtaget i tabellen. Udover selve kontanthjælpen, er der mulighed for at søge om boligsikring, og hvis ansøgeren har børn, kan der søges om børnepenge samt tilskud til daginstitutionsudgifter. Desuden kan kommunen udbetale ekstra støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde. Med en såkaldt familietypeberegning kan man få et indtryk, hvor stort rådighedsbeløbet er for en familie, der modtager disse offentlige ydelser. Familietypeberegninger er stilise- 3 Det gennemsnitlige beløb dækker over, at nogle har modtaget kontanthjælp i halvdelen af året, mens andre har modtaget hjælp i op mod hele

5 rede, og vil derfor ikke nødvendigvis afspejle indkomstforholdene hos faktiske kontanthjælpsmodtager. I regneeksemplet i tabel 5 har den enlige kontanthjælpsmodtager et månedligt rådighedsbeløb på kr., som ikke-forsørger, og kr., som forsørger. En kontanthjælpsmodtager med en ægtefælle har et rådighedsbeløb på henholdsvis kr. og kr., som dog skal ses i forhold til at ægteparret har mulighed for at deles om husleje og andre udgifter. I eksemplet har kontanthjælpsmodtageren en månedlig husleje på kr. For forsørgerne ligger de beregnede rådighedsbeløb end del over det gennemsnitlige rådighedsbeløb i 2009, for de personer, der rent faktisk kom på kontanthjælp i 2010, se tabel 3. Tabel 5: Månedligt rådighedsbeløb for udvalgte kontanthjælpsmodtagere, familietypeberegning, 2012 Ingen børn To børn Kr. pr. person Enlig Med ægtefælle Beregningerne baserer sig på fire udvalgte familietyper. Fælles for familietyperne er, at de bor i lejebolig med en månedlig husleje på kr. I ægteparret er begge ægtefæller på kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtageren har ingen formue og er ikke berettiget til særlig støtte. Han/hun er ikke medlem af folkekirken. I husstanden med børn går begge børn i daginstitution. Egne beregninger på Krakas Familietypemodel. Kan ændringen i rådighedsbeløbet skyldes andet end kontanthjælp? Når indkomsten ændrer sig fra et år til et andet, kan det skyldes en lang række forhold, fx en skilsmisse, en ung, der flytter hjemmefra, osv. For så vidt muligt at indkredse den umiddelbare effekt af at overgå til kontanthjælp indgår derfor kun personer, som ikke skifter familiestatus mellem de to år. Ligeledes indgår kun nye kontanthjælpsmodtagere, der var fuldt skattepligtige i hele 2009 og i hele På denne måde undgår man eksempelvis, at stigningen i en persons indkomst blot er et udtryk for, at vedkommende flyttede til landet i løbet af Der er gensidig forsørgerpligt mellem ægtefæller, men ikke par, der bor sammen uden at være gift, se boks 1. Reglerne betyder, at hvis den ene ægtefælle har indtægter over ca kr., vil den anden ægtefælle ikke kunne få kontanthjælp. 4 Blandt de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere, der var gift i 2009 og 2010, var det dog kun 10 pct., som havde en ægtefælle med en indkomst over kr. For de 10 pct. kan ægtefællens indkomst have været årsagen til, at de ikke modtog kontanthjælp i Der kan være kontanthjælpsansøgere, der vælger at blive skilt for at undgå, at ægtefællens indtægter bliver modregnet i kontanthjælpen. I princippet kan dette betyde, at personen bliver berettiget til kontanthjælp, og at personen dermed af den grund går frem i indkomst. Dette er der imidlertid taget højde for, idet beregningerne som nævnt kun medtager personer, som ikke skifter ægteskabelig status mellem 2009 og Personer, der var enlige i 2010, var dermed også enlige året før. Som det fremgår af boks 1 er der en bundgrænse for, hvor stor ens formue må være, hvis man skal have adgang til kontanthjælp. For enlige er der fx et loft på kr. I analysen kan der derfor være personer, som havde en for stor formue i 2009, men som 4 Se analyse om ægtefælleafhængighed blandt kontanthjælpsmodtagere her 5

6 ikke havde indtægter og derfor fik formuen nedbragt i en grad, så de blev berettiget til kontanthjælp i 2010, således at de på den måde oplevede en fremgang i rådighedsbeløbet. I bilaget er det undersøgt, om dette spiller en rolle, ved at se på personer, der havde en formue under loftet i begge år. Det fremgår af bilaget, at denne afgrænsning praktisk talt ingen betydning har for resultaterne. Dette skal ses i lyset af, at tæt på 100 pct. af de nytilgåede kontanthjælpsmodtagere havde en nettoformue på mellem kr. og kr. Næsten alle personerne i gruppen var desuden lejere. Den opgjorte udvikling i rådighedsbeløbet kan heller ikke forklares med unge, der flytter hjemmefra, og derved går fra ingen eller lav indkomst til den fulde kontanthjælp. Analysen ser således kun på personer, der er udeboende i hele perioden. Kontanthjælpsmodtagerne i analysen er personer, der har fået kontanthjælp i mindst halvdelen af Hvis personerne har arbejdet i løbet af året, modtaget andre ydelser eller været selvforsørgende på anden vis, fx været hjemmegående, vil ændringerne i rådighedsbeløbene fra 2009 til 2010 i et vist omfang også kunne tilskrives disse forhold. Hvis det i stedet er personer, der har været ledige med kontanthjælp i hele 2010, giver det imidlertid stort set samme resultater. Således var der 39 pct. i denne gruppe, der gik frem i indkomst fra 2009 til Endeligt er det undersøgt, om samme ændringer i rådighedsbeløbene kan genfindes for dem, der overgik til kontanthjælp i Som bilaget viser, er der praktisk talt ingen forskel mellem de nye kontanthjælpsmodtagere i 2009 og

7 Boks 1. Regler for kontanthjælp Hvis man bliver syg eller mister sit arbejde, så man ikke længere kan forsørge sin familie, er der mulighed for at søge om kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtageren skal derudover stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og skal derfor aktivt udnytte sine muligheder for at arbejde samt tage mod evt. tilbud om arbejde mv. Hvis man har andre problemer end ledighed (ikke-arbejdsmarkedsparat), skal man stadig deltage i de tilbud, som kommunen kommer med. Analyseperioden er , dvs. før ændringerne af starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloftet. Ægtefælles indtægter Der er gensidig forsørgerpligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet. Dette betyder, at enes ægtefælles arbejdsindtægter bliver fratrukket krone for krone i den anden ægtefælles kontanthjælp. Kommunen ser dog bort fra op til kr. om måneden ved fuldtidsarbejde (det såkaldte timefradrag). Samlevende er ikke omfattet af reglerne. Egen og ægtefælles formue Hvis ens egen og ægtefælles formue kan dække de økonomiske behov, vil man ikke være berettiget til kontanthjælp. Kommunen ser dog bort fra beløb på mindre end kr. (enlige og samlevende) og kr. (ægtefæller). Samtidigt kan der fx også blive set bort fra den del af formuen, som kræves for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard (vedligeholdelse mv.). Eksempler på værdier, der indgår i kommunens formueopgørelse er penge, aktier, obligationer, guld, sølv, malerier, sommerhuse. Kommunen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis man bor i boligen. Hvis der imidlertid er betydelig friværdi i boligen, kan kommunen kræve, at man optager lån i boligen. Dog kun under betingelse af, at man kan klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet. I situationer, hvor det ikke er muligt at belåne boligen på trods af friværdien, vil kommunen kunne tildele ansøgeren kontanthjælp. Grænsen for størrelsen af friværdien i boligen fastsættes af kommunalbestyrelsen. I den kommune, som Kraka har været i kontakt med, ligger grænsen på kr. Boks 2. Hvordan har vi regnet? Beregningerne bygger på indkomstdata fra 2009 og 2010, der stammer fra Danmarks Statistiks fuldtælling af den danske befolkning. De nytilgåede kontanthjælpsmodtagere i analysen er afgrænset til alle årige, som ikke modtog kontanthjælp i 2009, men modtog kontanthjælp i mindst halvdelen af Kontanthjælpsoplysningerne er indhentet fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register. Tallene er kontrolleret ved brug af den socioøkonomiske angivelse på baggrund af indkomstoplysninger. Det er den personlige disponible indkomst, der benyttes til at beregne ændringen i rådighedsbeløbet. Den disponible indkomst er indkomsten (lønindkomst, virksomhedsindkomst og formueindkomst) efter skat og overførsler. Den disponible indkomst er i beregningerne ekskl. lejeværdi af egen bolig. Indkomsten fra 2009 er opskrevet til 2010-niveau med en stigning på 2 pct. Det er alene personer med en positiv disponibel indkomst i 2009, der indgår i analysen. For så vidt muligt at undgå, at ændringen i den disponible indkomst fra et år til et andet kan tilskrives skilsmisse, børn der flytter hjemmefra osv. er der foretaget en række afgrænsninger. For det første indgår kun personer, der er udeboende begge år. For det andet er kun personer som er skattepligtige i hele 2009 og 2010 medtaget. For det tredje har de ikke ændret familiestatus mellem de to år, fx ved en skilsmisse. De forskellige afgrænsninger betyder, at der indgår nye kontanthjælpsmodtagere i undersøgelsen. 7

8 Bilag. Følsomhedsberegninger Afgrænsning af nytilkomne kontanthjælpsmodtager I beregningerne er de nye kontanthjælpsmodtagere, personer, der ikke modtog kontanthjælp en eneste uge i 2009, men mindst 26 uger i Sammen med de øvrige afgrænsninger, betyder det, at kontanthjælpsmodtagere indgår i analysen. I tabel 6 er nytilgåede kontanthjælpsmodtagere i stedet afgrænset ved de, der modtog kontanthjælp i mindst 26 uger mere end i Dvs. de kan have været på kontanthjælp i dele af På denne måde bliver antallet af nye kontanthjælpsmodtagere mere end fordoblet og udgør personer. Som det fremgår af tabel 6 har denne alternative afgrænsning ingen nævneværdig betydning for resultaterne. Tabel 6: Ændring i rådighedsbeløb ved anden afgrænsning af nytilgåede kontanthjælpsmodtagere, årige, 2010 mere end mellem 25% og mindre end 25% Andel, pct Rådighedsbeløbet vokser årige årige årige årige Ingen børn Med børn Enlig Med ægtefælle Lejer Ejer Alle Se tabel 1. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Betydning af ændret nettoformue For at være berettiget til kontanthjælp må den likvide formue ikke udgøre mere end kr. for enlige og for ægtepar. I princippet kan det derfor ikke udelukkes, at nogle ikke kunne modtage kontanthjælp i 2009 på grund af for stor formue, men at den derefter er nedbragt, så de kunne modtage kontanthjælp i løbet af Hvis dette er tilfældet kan rådighedsbeløbet være vokset fra 2009 til 2010, fordi formuekravet i kontanthjælpslovgivningen har forhindret personen i at få kontanthjælp i For at undersøge om dette betyder noget, medtager tabel 7 kun personer, der havde en nettoformue (ekskl. boligformue), der var mindre end formuegrænsen på henholdsvis kr. og kr. Dette har stort set ingen betydning for resultaterne. 8

9 Tabel 7: Ændring i rådighedsbeløb, når nettoformue (ekskl. boligformue) er mindre end kr. i både 2009 og 2010, årige, 2010 mere end mellem 25% og mindre end 25% Andel, pct Rådighedsbeløbet vokser årige årige årige årige Ingen børn Med børn Enlig Med ægtefælle Lejer Ejer Alle Se tabel 1. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Hvad er betydningen af den valgte periode? Tabel 8 viser en beregning for de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere i Tabellen viser, at mønstret for ændringen i rådighedsbeløbet stort set er de samme som i Tabel 8: Ændring i rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp, årige, 2010 mere end mellem 25% og mindre end 25% Andel, pct Rådighedsbeløbet vokser årige årige årige årige Ingen børn Med børn Enlig Med ægtefælle Lejer Ejer Alle Se tabel 1. Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 9

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere