POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS ÅRSRAPPORT

Transkript

1 RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET ISSN POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS ÅRSRAPPORT 2008

2 - 2 - INDHOLD 1. BERETNING OPGAVER OG ORGANISATION FAGLIGE RESULTATER ØKONOMISKE RESULTATER FORVENTNINGERNE TIL MÅLRAPPORTERING OPGAVER OG RESSOURCER MÅL OG RESULTATER ANALYSER OG VURDERINGER Resultatopgørelsen i PRES for Ensartede og kortere responstider i alle egne af landet Effektiviseringsgevinsterne i forbindelse med politireformen Anklagemyndigheden REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE BALANCEN EGENKAPITALFORKLARING OPFØLGNING PÅ LIKVIDITETSORDNINGEN HEN OVER ÅRET OPFØLGNING PÅ LØNSUMSLOFT BEVILLINGSREGNSKABET PÅTEGNING BILAG TIL ÅRSRAPPORTEN NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN NOTER TIL BALANCEN ÅRETS RESULTATOPFYLDELSE REGNSKAB OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER VEDR. ØVRIGE HOVEDKONTI FORELAGTE INVESTERINGER OVERSIGT OVER NØGLETAL BILAG 1. AKTSTYKKE NR. 109 AF 23. FEBRUAR

3 BERETNING 1.1. Opgaver og organisation Politiet skal i henhold til 1 i lov om politiets virksomhed virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Politiets opgaver er i lovens 2 fastlagt som: 1) at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, 2) at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, 3) at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold, 4) at yde borgerne bistand i andre faresituationer, 5) at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret, 6) at yde andre myndigheder bistand efter gældende regler, og 7) at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed. Anklagemyndighedens opgave er i forbindelse med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven. Politiets og anklagemyndighedens organisation (ekskl. politiet i Grønland og på Færøerne) kan efter politireformens ikrafttræden den 1. januar 2007 illustreres således: JUSTITSMINISTERIET RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET STATSADVOKATERNE POLITI OG ANKLAGEMYNDIGHED I DE 12 POLITIKREDSE Der blev i november 2006 indgået en politisk aftale om politiets forhold for (flerårsaftalen), der sikrer grundlaget for gennemførelsen af politireformen i løbet af flerårsaftaleperioden. I forlængelse heraf er der udarbejdet en udmøntningsplan af 23. februar Mere og bedre politi til hele landet. Udmøntningsplanen udgør grundlaget for resultatopfølgningen i årsrapporten.

4 - 4 - I løbet af 2008 blev der både i offentligheden og blandt politiets egne ansatte rejst kritik af implementeringen af politireformen og af reformens følger for borgerbetjeningen. Kritikken førte bl.a. til, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten den 28. oktober 2008 afleverede en redegørelse Et politi i forandring et borgernært politi til justitsministeren. Redegørelsen indeholder 13 konkrete initiativer, der skal forbedre det borgernære politiarbejde, sikre en god og udviklende arbejdsplads og føre til bedre og mere effektive arbejdsgange. Initiativerne i redegørelsen indgik som en del af regeringens og forligspartiernes aftale af 6. november 2008 om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen, der supplerer flerårsaftalen , og som sikrer, at politiet og anklagemyndigheden styrkes med i alt 843,3 mio. kr. i perioden Flerårsaftalen, udmøntningsplanen, redegørelsen af 28. oktober 2008 og aftalen af 6. november 2008 kan findes på Fokusområderne for politiet og anklagemyndigheden vil i de kommende år med afsæt i politireformen, flerårsaftalen, udmøntningsplanen, redegørelsen af 28. oktober 2008 og aftalen af 6. november 2008 særligt være følgende: Politiet Ensartede korte responstider i sammenlignelige egne af landet. Synlighed og prioritering. Styrkelse af det lokale politiarbejde og borgerbetjeningen. Medarbejdertilfredshed og fastholdelse. Bekæmpelse af kriminelle bander og mere sikkerhed i gaderne. Anklagemyndigheden Øget kvalitet med fokus på bl.a. kompetenceudvikling og videndeling. Øget effektivitet gennem moderne mål- og resultatstyring, optimering af sagsgange og fokus på ledelse og personalepolitik. Sikring af legalitet i den nye struktur baseret på en fælles strategi med tværgående fokusområder Faglige resultater Politiets og anklagemyndighedens resultater i 2007 var i høj grad præget af de gennemgribende organisatoriske omlægninger i forbindelse med implementeringen af politireformen. Fremdriften på politireformens mange projekter mv., som fremgår af udmøntningsplanen for flerårsaftalen , forløb tilfredsstillende, men der kunne ved årets udgang konstateres et fald i produktiviteten og effektiviteten. Samtidig stod politiet over for en stor udfordring i forhold til medarbejderne, idet en jobtilfredshedsundersøgelse i efteråret 2007 viste et væsentligt fald i jobtilfredsheden, og sygefraværet var stigende. Det var på den baggrund hensigten, at 2008 organisatorisk skulle stå i konsolideringens og stabiliseringens tegn, og det var målsætningen, at politiet ved udgangen af 2008 ville have tilpasset den nye organisering og de nye arbejds- og forretningsgange, således at forud-

5 - 5 - sætningerne for at realisere de forbedringer af politiets og anklagemyndighedens betjening af borgerne som forudsat i politireformen ville være til stede i flerårsaftalens sidste to år. Efter forløbet af 2008 kan det på den ene side konstateres, at fremdriften på de mange projekter og initiativer iværksat i medfør af politireformen, flerårsaftalen for og udmøntningsplanen fortsat er tilfredsstillende, idet hovedparten forløber i overensstemmelse med tidsplanerne og med de forudsatte resultater, jf. årsrapportens afsnit 5.3. På den anden side må det også konstateres, at målet for 2008 om, at politikredsenes resultater i 2008 skulle bringes på niveau med resultaterne i 2006, således at udmøntningsplanens mål om, at omstillingsprocessen i forbindelse med politireformen skal gennemføres, så borgerne mærker det mindst muligt, ikke er nået. Det fald i produktiviteten og effektiviteten, som fandt sted i 2007, er fortsat i 2008, og politikredsenes resultat målt i Politiets ResultatEvalueringsSystem (PRES) er fortsat ikke på niveau med resultatet i Tværtimod ligger resultatet i 2008 under niveauet i Bortset fra indsatssiden er resultatet i PRES faldet med 6,6 procent i 2008 i forhold til resultatet i Målt fra 2006 til 2008 svarer faldet i point på resultatsiden til et fald på 15,1 procent. PRES-resultatet for 2008 er således ikke tilfredsstillende. Særligt er det ikke tilfredsstillende, at politiets brugertilfredshedsundersøgelse blandt anmeldere fortsat faldt i 2008: ,16 3,24 3,16 3,06 Brugertilfredsheden måles på en skala fra 1-4. Et resultat på over 3 er generelt meget tilfredsstillende, men det ændrer ikke på, at der siden 2006 kan konstateres et samlet fald på 0,18, hvilket ikke er tilfredsstillende. Dette fald resulterer endvidere i et væsentligt pointtab i PRES og bidrager dermed væsentligt til den negative udvikling i kredsenes samlede PRESresultat. For en nærmere gennemgang af årets resultat i PRES og de væsentligste nøgletal henvises til årsrapportens afsnit I tråd med udviklingen i brugertilfredshedsmålingen oplevede politiet i 2008, at der i pressen og blandt politiets egne medarbejdere blev rejst kritik af implementeringen af politireformen og den service, som politiet leverede til borgerne. En landsdækkende analyse af klager over politibetjeningen (politisvigt) af 5. september 2008 pegede på, at politiets tilgængelighed via telefonerne i umiddelbar forlængelse af implementeringen af politireformen ikke var tilstrækkelig god. Samme analyse pegede på, at borgernes forventninger til den almindelige daglige politibetjening ikke altid er afstemt i forhold til den ydelse, som politiet rent faktisk kan levere. Analysen af 5. september 2008 og en supplerende analyse i tilknytning hertil af 16. marts 2009 kan findes på På andre af politireformens centrale områder kan der i 2008 konstateres positive resultater. En af hovedintentionerne i politireformen er, at politikredsene skal etablere professionelle og slagkraftige beredskaber, der er i stand til at rykke hurtigt ud til skades- eller gerningssteder, når borgerne har akut behov for det.

6 - 6 - Rigspolitiet har siden 4. kvartal 2006 målt responstiden ved hastende alarmopkald det vil sige den tid, der går, fra politiet modtager et hastende opkald via alarm-112, til politiet er fremme på gernings- eller skadesstedet. Rigspolitiets opgørelser viser, at den gennemsnitlige responstid for hele landet (ekskl. Københavns Vestegnens Politi og Københavns Politi) er faldet fra 4. kvartal 2006 til 2008: 4. kv :56 10:29 09:38 Denne udvikling er meget tilfredsstillende. Der henvises i øvrigt til årsrapportens afsnit Et væsentligt mål for 2008 var at bringe jobtilfredsheden blandt politiets medarbejdere på niveau med Dette lykkedes ikke, men jobtilfredshedsundersøgelsen for 2008 viste dog en lille stigning i jobtilfredsheden i forhold til niveauet i 2007: ,67 2,73 2,45 2,55 Jobtilfredsheden måles på en skala fra 1-4. Selv om niveauet for 2006 ikke er nået i 2008, er resultatet i lyset af forløbet i 2008 i øvrigt positivt. I forhold til sygefraværet kan der konstateres et fald i korttidssygefraværet fra 6,7 dage til 6,2 dage. Til gengæld er langtidssygefraværet steget fra 3,6 dage til 4,3 dage, så udviklingen i sygefraværet er samlet set ikke tilfredsstillende. Endelig er det et mål med politireformen, at der med reformens implementering løbende gennem perioden frigøres effektiviseringer til operativt politiarbejde svarende til i alt 800 årsværk, hvoraf de 200 årsværk skulle frigøres i En opfølgning på effektiviseringsgevinsterne som følge af ledelses- og beredskabsreformen viser, at disse har medført effektiviseringsgevinster, som kan opgøres til årsværk. Imidlertid kan det ikke godtgøres, at effektiviseringsgevinsterne i 2008 er anvendt til operativt politiarbejde. For en nærmere gennemgang af effektiviseringsgevinsterne i forbindelse med politireformen henvises til årsrapportens afsnit Den væsentligste udfordring for anklagemyndigheden i 2008 har været at opretholde sagsproduktionen samtidig med implementeringen af politireformen. Anklagemyndigheden i politikredsene har i 2008 haft et produktionstab på ca. 7 procent på straffelovsområderne i forhold til Der var et betydeligt produktionstab i 1. halvår 2008 på ca. 15 procent, hvorimod sagsproduktionen i 2. halvår 2008 var på niveau med sagsproduktionen i 2. halvår Faldet i sagsproduktionen i 1. halvår 2008 kan tilskrives aktiviteterne i forbindelse med implementeringen af politireformen og svarer til det produktionstab, som man kunne forvente i forbindelse med en så omfattende omstrukturering. Anklagemyndighedens resultat må under disse omstændigheder betragtes som tilfredsstillende. Der henvises i øvrigt til årsrapportens afsnit

7 Økonomiske resultater Politiets bevillingsmæssige forhold i regnskabsåret var reguleret ved flerårsaftalen for Den ordinære bevilling på finansloven 2008 udgjorde ca. 7,6 mia. kr., hvoraf lønsumsloftet udgjorde ca. 5,9 mia. kr. Ved tillægsbevillingsloven blev bevillingen forøget med netto 45,7 mio. kr. Årets økonomiske resultat kan illustreres ved hovedtallene i nedenstående tabel. Som det fremgår, udviser regnskabet et merforbrug i forhold til bevillingen på 266,5 mio. kr. svarende til ca. 3,5 procent af nettobevillingen. Dette resultat kombineret med, at der fra tidligere år var videreført et akkumuleret negativt resultat på 74,3 mio. kr., indebærer, at udsvingsgrænsen for driftsbevillingen er overskredet med ca. 198 mio. kr., ligesom merforbruget var i strid med Finansministeriets cirkulære af 17. april 2008 om obligatorisk opsparing i Justitsministeriet har ved aktstykke nr. 109 af 23. februar 2009 orienteret Folketingets Finansudvalg om baggrunden for merforbruget og om de initiativer, der er iværksat i denne anledning. Det orienterende aktstykke er gengivet i bilag 1. Som beskrevet i aktstykket har Rigspolitiet i lyset af det utilfredsstillende regnskabsresultat iværksat et midlertidigt udgiftsstop for hele politiet, ligesom der er igangsat en fuldstændig kortlægning af igangsatte og planlagte projekter. Der vil endvidere som beskrevet hurtigst muligt i samarbejde med politiets koncernledelse blive udarbejdet en samlet plan for nedbringelse af det akkumulerede negative resultat. Planen der vil tilsikre, at politiets opgavevaretagelse på kerneområderne ikke forringes vil blive forelagt for forligspartierne bag politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale, ligesom den vil blive forelagt for Folketingets Finansudvalg i juni Rigspolitiet vil desuden foretage en betydelig opstramning og omlægning af den overordnede økonomistyring, således at der etableres de fornødne retningslinjer for og klarhed i de økonomiske beslutningsprocesser. Denne opstramning vil ske i form af implementering af en ny model for den overordnede finansielle styring, som blandt andet vil sikre, at underskuddet nedbringes indenfor den tidshorisont, som fastlægges i afviklingsplanen. Den nye model for den finansielle styring vil være implementeret, når afviklingsplanen forelægges for Finansudvalget.

8 - 8 - Økonomiske hovedtal (mio. kr.) Regnskab 2008 Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) -35,1 Ordinære driftsomkostninger 7.912,2 - Heraf personaleomkostninger 5.906,3 Andre driftsposter, netto 22,4 Finansielle poster, netto 37,4 Ekstraordinære poster, netto Årets resultat 7.877, Indtægter -116,8 Udgifter 8.048,7 5,1 Årets nettoudgifter 7.931,9 5,1 Nettobevilling 7.753,5 Nettobevilling 4,9 Årets overskud -266,5 (-0,2 Overføres til ) 0 Til videreførelse -340,8 0 Status ultimo 2008 Anlægsaktiver i alt 726,0 - Heraf immaterielle anlægsaktiver 275,7 - Heraf materielle anlægsaktiver 308,1 - Heraf finansielle aktiver 142,2 Omsætningsaktiver i alt 665,0 Aktiver i alt 1391,0 Egenkapital -953,6 Hensatte forpligtelser 86,1 Øvrige forpligtelser 2.258,5 Passiver i alt 1.391,0 Figur 1: Indtægter og omkostninger

9 - 9 - Som det fremgår af figur 1, udgør politiets og anklagemyndighedens indtægtsførte bevilling langt størstedelen af de samlede indtægter. Figuren illustrerer endvidere, at der er tale om en særdeles løntung virksomhed, og at omkostningerne kun i ringe grad er bundet til afskrivninger. Der er ikke sket væsentlige ændringer i fordelingen mellem omkostninger til løn, afskrivninger og øvrige omkostninger i forhold til tidligere år. Figur 2: Balancens sammensætning Politiets anlægs- og omsætningsaktiver er reduceret i 2008 i forhold til 2007, hvilket bl.a. skyldes, at tilgodehavender vedrørende bøder og sagsomkostninger ikke længere indgår i politiets omkostningsbaserede balance. I 2008 er egenkapitalen påvirket af en indregning af beholdninger, der vedrører det udgiftsbaserede regnskab. Der henvises til egenkapitalforklaringen under afsnit 3.4.

10 Figur 3: Egenkapitalens sammensætning Figur 3 viser, at politiets egenkapital er faldet fra 2007 til Faldet skyldes udviklingen i det overførte resultat samt den påvirkning, der vedrører udgiftsbaserede beholdningsoverførsler som nævnt i bemærkningerne under egenkapitalforklaringen. Egenkapitalen udgør herefter 198 mio. kr. efter indregning af det akkumulerede underskud på ca. 340,9 mio. kr. Egenkapitalen for 2009 fremgår ikke af figuren, da der forventes at ske en række korrektioner heraf i Politiet udarbejder en ny tilpasset balance pr. 1. januar 2008 efter aftale med Økonomistyrelsen. Den illustrerede SKB-gæld i 2009 er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Figur 4: Låneramme og SKB-gæld

11 Den langfristede gæld og bygge- og IT-kreditten i 2007 udviser saldoen i den tilpassede balance som opgjort pr. 1. januar Politiet foretog ikke likviditetsflytninger på disse konti i løbet af 2007, da politiet havde dispensation for anvendelsen af den ny likviditetsordning. Tabel 1. Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter Art Bevillingstype Hovedkonti mio. kr. Bevilling Regnskab Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Lovbunden bevilling Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning Kommunal parkeringskontrol Erstatning til ofre for forbrydelser Udgifter 11,3 21,9 Indtægter 90,0 109,4 Udgifter 96,7 155,4 Indtægter 33,2 49,5 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Anden bevilling Strafferetsplejen m.v. Udgifter 876,5 994,8 Indtægter 291,5 288, Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort m.v. Udgifter 375,0 424,0 Indtægter 1.480, , Det Kriminalpræventive Råd Udgifter 4,2 4, Rådet for Større Færdselssikkerhed Udgifter 12,9 12,9 Driftsbevilling* Radiokommunikation Udgifter 72,4 51,8 Indtægter 27,3 27,4 *Kontoen er udgiftsbaseret og er således ikke omfattet af reglerne om omkostningsbaserede bevillinger. Der afgives regnskabsmæssige forklaringer, men der udarbejdes ikke en egentlig årsrapport mv. Der er videreførselsadgang på kontoen Forventningerne til 2009 Som følge af den kritik, der i 2008 blev rejst af såvel borgerne som politiets egne medarbejdere af implementeringen af politireformen og den service, som politiet leverede til borgerne, udarbejdede Rigspolitiet og Rigsadvokaten en redegørelse af 28. oktober 2008 Et politi i forandring et borgernært politi. Redegørelsen indeholdt forslag til 13 konkrete initiativer, som kunne medvirke til at forbedre det borgernære politiarbejde, sikre en god og udviklende arbejdsplads og føre til bedre og mere effektive arbejdsgange. Forslagene indgik i den aftale, som forligspartierne bag flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden indgik i forbindelse med finansloven for 2009 (Aftale af 6. november 2008 om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen). Forligspartierne supplerer ved aftalen endvidere flerårsaftalen med en række yderligere initiativer og tilfører politiet og anklagemyndigheden i alt 843,3 mio. kr. i Med aftalen vil forligspartierne fastholde og for-

12 stærke reformens overordnede mål om mere og bedre politi til gavn for borgerne. Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 28. oktober 2008 og forligspartiernes aftale af 6. november 2008 kan findes på Et led i aftalen er endvidere iværksættelse af to eksterne konsulentanalyser i politiet med henblik på at: styrke politiets ledelse forbedre arbejdstilrettelæggelsen, arbejdsdelingen og sags- og arbejdsgangene i politiet identificere best practice i kredsene for at sikre, at reformen gennemføres bedst muligt. Et centralt mål med analyserne er at understøtte politiledelsen ved at anvise redskaber og mulige justeringer, der understøtter håndteringen af de udfordringer, der bl.a. følger af politireformen. Analyserne gennemføres i løbet af 1. halvår 2009, og de skal munde ud i konkrete forbedringsforslag og en plan for, hvordan forbedringsforslagene kan implementeres. Rigspolitiet har besluttet, at der udover de nævnte analyser også skal gennemføres en analyse med henblik på en modernisering af Rigspolitiets organisation og styringsmodel. Denne undersøgelse er iværksat med det formål at tilpasse Rigspolitiets rolle og organisation i overensstemmelse med intentionerne i politireformen og i lyset af det økonomiske resultat i 2008 at styrke politiets økonomistyring. Rigspolitiet har store forventninger til resultaterne af disse analyser, idet de forventes at kunne give væsentlige bidrag til arbejdet med gennemførelsen af de samlede intentioner med politireformen. For anklagemyndigheden i politikredsene bliver den væsentligste udfordring i 2009 at opretholde sagsproduktionen på det niveau, som blev nået i 2. halvår Samtidig skal resultaterne for behandlingen af voldssager og større sager vedrørende økonomisk kriminalitet forbedres markant. Målsætningerne for anklagemyndigheden i 2009 skal endvidere ses i lyset af, at byretterne pga. domstolsreformen også har haft et produktionstab i 2007 og Dette indebærer, at der ligger et betydeligt antal uafsluttede straffesager i byretterne, som anklagemyndigheden vil skulle føre i 2009, hvilket vil have betydning for, hvor mange tiltaler der rejses. En væsentlig udfordring i 2009 vil være at forbedre politiets resultater og iværksætte de mange nye initiativer samtidig med afviklingen af den politimæssige indsats i forbindelse med Klimatopmødet i december Klimatopmødet bliver den hidtil største danske politiindsats, der vil lægge beslag på mange politiressourcer, herunder til uddannelsesaktiviteter op til topmødet, og til sikkerhedsopgaver mv. under afviklingen af topmødet. Også IOC sessionen i oktober 2009 kommer til at lægge beslag på mange af politiets ressourcer. En anden væsentlig udfordring i 2009 ligger i de nye store og komplicerede it-projekter, herunder særligt SINE og POLSAG, der som en del af it-reformen skal være med til at skabe markante forbedringer af politiets it-systemer mv. For begge projekter gælder det, at der i 1. halvår 2009 bl.a. pga. de allerede nu konstaterede problemer for leverandørerne med

13 at sikre rettidige leverancer og den fornødne kvalitet af leverancerne i projekterne. Der påtænkes gennemført reviews dels af kontrolrumssoftwareleverancen i SINE-projektet, dels af POLSAG-programmets status, organisering, styring og risikoprofil. Med udgangspunkt i resultaterne i 2008, flerårsaftalen for , udmøntningsplanen for flerårsaftalen og aftalen af 6. november 2008 om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen vil de væsentligste overordnede mål for politiet og anklagemyndigheden i 2009 være: Opgave Tilfredsstillende afvikling af den politimæssige indsats i forbindelse med klimatopmødet i december 2009 Forbedret borgerbetjening Sagsproduktionen i anklagemyndigheden i politikredsene Øget tilgængelig og hurtig, effektiv og imødekommende borgerbetjening Klar besked til borgerne udarbejdelse af servicedeklarationer Bekæmpelse af rocker- og bandekriminaliteten POLSAG SINE Politiets medarbejdere og iværksættelse af personalepolitisk handlingsplan for Mål Politiets indsats evalueres i fortsættelse af afviklingen af klimatopmødet. Politikredsenes resultater målt i PRES skal forbedres med to procent i forhold til niveauet i Opretholde sagsproduktionen på det niveau, som blev nået i 2. halvår Etablering og idriftsættelse af servicecentre i alle politikredsene (ekskl. København og Bornholm) i løbet af sommeren Servicecentret i København skal idriftsættes inden årets udgang. Der skal udarbejdes landsdækkende overordnede servicedeklarationer medio 2009 og politikredsene skal have færdiggjort arbejdet med lokale servicedeklarationer inden udgangen af Der skal i 2009 gennemføres målrettede politiindsatser i overensstemmelse med den nationale strategi og operationsplanerne i et tæt samarbejde mellem Rigspolitiet og politikredsene samt eksterne samarbejdsparter. Der gennemføres et eksternt review af POLSAGprogrammet vedrørende programmets status, organisering, styring og risikoprofil. Reviewet, der skal være afsluttet senest maj 2009, skal kunne danne baggrund for udarbejdelse af et orienterende aktstykke til Finansudvalget om status på programmet. SINE-netværket (infrastrukturen) skal anvendes af Københavns Politi i forbindelse med Klimatopmødet i december Der gennemføres i løbet af 1. halvdel af 2009 et review af kontrolrumssoftwareleverancen. Resultatet af jobtilfredshedsmålingen og sygefraværet skal være på niveau eller bedre end i Der skal ved årets udgang være udarbejdet nye koncepter for: Medarbejderudviklingssamtaler Individuelle udviklingsplaner Lederevaluering samt en plan for forankringen heraf i politikredsene og Rigspolitiet.

14 Opgave Uddannelsesreformen Konsulentanalyser Modernisering af Rigspolitiets organisation og styringsmodel Mål Ved udgangen af 2009 skal der foreligge en fuldstændig beskrivelse af professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed i form af en studieordning samt fag- og temaplaner, der kan danne grundlag for akkreditering af uddannelsen i Medio 2009 vil resultaterne af de iværksatte konsulentanalyser foreligge med forbedringsforslag i forhold til: Styrkelse af ledelsen i politiet Realisering af politireformens effektiviseringsgevinster Understøttelse af politireformens mål om service- og kvalitetsforbedringer. Der skal i umiddelbar forlængelse af konsulentanalyserne iværksættes de nødvendige initiativer med henblik på at realisere forbedringsforsalgene. Med udgangspunkt i anbefalingerne i en iværksat konsulentanalyse skal Rigspolitiets organisation og styringsmodel tilpasses i overensstemmelse med politireformens intentioner.

15 MÅLRAPPORTERING 2.1. Opgaver og ressourcer 2008 En detaljeret beskrivelse og opfølgning på de mange delmål under hovedoverskrifterne fremgår af oversigten over mål og resultater i årsrapportens afsnit 5.3. De mål- og resultatkrav, som er fastsat ved flerårsaftalen og i udmøntningsplanen for 2008, er i vidt omfang af udviklingsmæssig karakter. Kravene og de opnåede resultater i året knytter sig derfor ikke entydigt til politiets forskellige opgaver, som de fremgår af virksomhedsoversigten. Oversigten viser fordelingen af politiets og anklagemyndighedens bevilling fordelt på hovedformål, svarende til den tilsvarende oversigt i finansloven. Tabel 2. Virksomhedsoversigt 2008-niveau (mio. kr.) Efterforskning og forfølgning af strafbare forhold 2.760, , ,9 2. Færdselsloven 823,3 857,8 825,6 3. Forebyggende og målrettede indsatser 367,9 501,8 436,8 4. Opretholdelse af fred og orden 867,4 914,5 926,0 5. Pas- og udlændingekontrol 163,0 161,9 149,9 6. Internationalt samarbejde og bistand 74,4 64,7 54,7 7. Kundeservice 602,2 558,4 364,3 8. Færøerne og Grønland 168,9 202,3 191,6 9. Uddannelse 889,0 534,1 594,9 10. Hjælpefunktioner 319,8 356,1 378,9 11. Generel ledelse og administration 684,3 833,6 895,3 12. Ressourceandel (pkt. 11 i % af i alt) 8,9 % 10,3 % 11,2 % I alt 7.720, , ,9 En sammenstilling af ressourceforbrug og de opnåede resultater i forhold til de krav, som er fastsat for politiet og anklagemyndigheden i flerårsaftaleperioden , er ikke mulig, men i årsrapportens afsnit findes en opfølgning på bl.a. årets faglige resultater målt i Politikredsens ResultatEvalueringsSystem (PRES) Mål og resultater Oversigt over mål og resultater I årsrapportens afsnit 5.3. er der foretaget en samlet opfølgning på kravene i udmøntningsplanen for politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale Vedrørende årets målopfyldelse i forhold til disse krav kan det sammenfattende konstateres, at ud af de i alt 47 resultatkrav er 33 opfyldt og inden for de fastsatte tidsfrister, mens 12 krav forventes opfyldt, men med forsinkelser. 2 krav er ikke opfyldt. Det ene krav vedrører økonomien, mens det andet krav vedrører fastholdelse af serviceniveauet i forhold til borgerne.

16 Fremdriften på de mange projekter og initiativer iværksat i medfør af politireformen, flerårsaftalen for og udmøntningsplanen er således tilfredsstillende, idet langt hovedparten forløber i overensstemmelse med tidsplanerne og med de forudsatte resultater. Vedrørende økonomi- og ressourceforbruget forbundet med målopfyldelsen henvises til Virksomhedsoversigten i ovenstående afsnit 2.1. I det nedenstående afsnit 2.3. redegøres der mere detaljeret for kredsenes samlede resultater i 2008 målt i Politiets ResultatEvalueringsSystem PRES samt for resultaterne på nogle af de centrale mål, der følger af flerårsaftalen , nemlig politiets responstider og status på opnåelsen af de effektiviseringsgevinster på 800 årsværk, som følger af politireformen. Endelig er der foretaget en opfølgning på sagsproduktionen i anklagemyndigheden i politikredsene Analyser og vurderinger Resultatopgørelsen i PRES for 2008 Gennem Politikredsenes ResultatEvalueringsSystem (PRES) følges der hvert år op på resultaterne af politikredsenes indsats. PRES-modellen, der har dannet udgangspunkt for opfølgning på politiets resultater siden 2005, er nærmere beskrevet i pkt Mål og resultatstyring i Politiets og Anklagemyndighedens Årsrapport Det samlede resultat for politikredsene målt i Politikredsenes ResultatEvalueringsSystem (PRES) har udviklet sig således fra 2006 til 2008:

17 Max Ændring Ændring Ændring Tema 1-5. Indsatser 1) Tema 1. Ledelse Tema 2. Strategi og planlægning Tema 3. Medarbejdere Tema 4. Samarbejde og ressourcer Tema 5. Arbejdsgange Tema 6. Brugere og borgere Brugerundersøgelser anmeldere Brugerundersøgelser alarm Sagsbehandlingstid anmeldelse til afgørelse Sagsbehandlingstid sigtelse til tiltale Alder på verserende sager Alder på verserende sigtelser Berammelsestid teoriprøver Berammelsestid køreprøver Tema 7. Medarbejderresultater Jobtilfredshed resultat Jobtilfredshed svarprocent Korttidssygefravær Langtidssygefravær Tema 8. Samfund Kontakt til lokalsamfundet 2) Styrkelse af offerrådgivningen 2) Tema 9. Nøgleresultater Kriminalitetsniveau Borgervendt kriminalitet Afgørelser ift. anmeldelser Borgervendt kriminalitet Kriminalitetsniveau Straffelov i øvrigt Afgørelser ift. anmeldelser Straffelov i øvrigt Særligt prioriterede kriminalitetsområder Antallet af dræbte i trafikken Antallet af alvorligt tilskadekomne i trafikken Målrettet færdselskontrol 2) Responstid Responstid spredning 3) Budgetoverholdelse 2) Finansiel kontrol Ressourcestyring Effektivitet politiet Effektivitet anklagemyndigheden 4) PRES i alt ) 185 6) I alt i % af det samlede pointtal 5) 48 % 44 % 46 % Indsats i % af samlede pointtal (3.000 point) 50 % 48 % 58 % Resultater i % af samlede pointtal 5) 47 % 42 % 41 %

18 - 18-1) Pointtallet for 2006 er fastsat til 50 % af det maksimale pointtal. 2) Målepunktet er med i PRES for første gang i Der er givet samme pointtal i 2006 som i Målingen i pkt er udvidet i 2008 med en kvalitativ vurdering, hvilket indebærer, at kredsene har kunnet opnå flere point i 2008 end i ) Pointtallet for 2006 er fastsat på baggrund af det gennemsnitlige pointtal for ) Målepunktet indgår for første gang i PRES i ) PRES-modellen indeholder mulige point, idet hver politikreds kan opnå point. Heraf er i alt 840 point reserveret til målepunktet vedrørende "effektivitet anklagemyndigheden" (9.14). Målepunktet indgår i modellen for første gang i Af hensyn til sammenligning over årene, er den procentvise andel af den samlede score beregnet med udgangspunkt i point dvs. eksklusiv målepunkt ) Ekskl. point vedrørende pkt "effektivitet - anklagemyndigheden" Kredsenes samlede resultat i PRES er en uvejet opgørelse over politiets samlede resultat. Eksempelvis vil et negativt resultat i en stor politikreds med mange anmeldelser mv. kunne blive fuldt ud opvejet af et positivt resultat i en lille politikreds med et betydeligt lavere sagsantal og omvendt. Hertil kommer, at kredsene på nogle af målepunkterne bliver målt relativt i året dvs. kredsene bliver sammenlignet med hinanden på årets måling og det samlede pointtal i året er dermed ikke nødvendigvis også et udtryk for målepunktets udvikling i forhold til året før. En samlet vurdering og analyse på årets resultat forudsætter således, at opgørelsen i PRES suppleres med udviklingen på nogle landsdækkende nøgletal, som på forskellig måde indgår i PRES-målingerne: Ændring Ændring Tema 6. Brugere og borgere 6.1. Brugertilfredshed anmeldere (skala 1-4) 3,16 3,24 3,16 3,06-0,18-0, Brugertilfredshed alarm 112 (skala 1-4) - 3,14 3,2 3,16 0,02-0, Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til fældende afgørelse (andel af fældende afgørelser afgjort inden for 5 mdr.) 52,6 % 56,9 % 54,4 % 48,6 % -8,3 % -5,8 % 6.4. Sagsbehandlingstid fra sigtelse til tiltale (andel af tiltaler, hvor der er rejst tiltale inden for 2 mdr.) 58,1 % 57,9 % 54,8 % 51,3 % -6,6 % -3,5 % 6.5. Alder på verserende sager (dage) Alder på verserende sigtelser (dage) Tema 7. Medarbejderresultater 7.1. Jobtilfredshed (skala 1-4) 2,67 2,73 2,45 2,55-0,18 0, Jobtilfredshed (svarpct.) 68,5 % 69,1 % 70,7 % 68 % -1,1 % -2,7 % 7.3. Korttidssygefravær pr. medarbejder (dage) 6,1 6 6,7 6,2 0,2-0, Langtidssygefravær pr. medarbejder (dage) 3,1 3,1 3,6 4,3 1,2 0,7 Tema 9. Nøgleresultater 9.1. og 9.3. Anmeldelser straffeloven heraf borgervendt kriminalitet og 9.4. Fældende afgørelser ift. anmeldelser 19,7 % 19,4 % 14,7 % 14,7 % -4,7 % 0,0 % - heraf borgervendt kriminalitet 13,3 % 13,0 % 10,5 % 9,9 % -3,1 % -0,6 % 9.6. Antallet af dræbte i trafikken Antallet af alvorligt tilskadekomne i trafikken Antal kontrollerede køretøjer* Responstid (minutter) - 10:56 10:29 09:38-01:18-00:51 * Spirituskontrol, kontrol af tunge køretøjer og andre kontroller

19 Resultatopgørelsen i PRES i 2008 viser en stigning i pointtallet på 185 fra 2007 til 2008 svarende til en stigning på 2 procentpoint eller en relativ stigning på 3,8 procent. Det samlede resultat dækker over en stigning på 302 point på indsatssiden (som bygger på kredsenes selvevalueringer) og et fald på resultatsiden på 117 point (når bortses fra pkt. 9.14). På indsatssiden er der tale om en stigning på alle fem temaer, men særligt indsatsen i forhold til tema 3 Medarbejdere har givet anledning til en stor stigning fra 2007 til 2008 (94 point). Tema 1 Ledelse står for den mindste stigning (38 point). Det tema, som står for den største stigning fra 2006 til 2008, er tema 4 Samarbejde og ressourcer, som siden 2006 er steget med 102 point. Faldet på resultatsiden kan henføres til tema 6 vedrørende Brugere og borgere. Her har et fald i brugertilfredshedsundersøgelsen blandt anmeldere og brugere af alarm 112 medført et samlet pointtab fra 2007 til 2008 på 291 point, hvortil kommer, at sagsbehandlingstiderne og berammelsestiderne på teori- og køreprøver er blevet længere fra 2007 til 2008, hvilket indebærer et yderligere pointtab på 175 point. Det samlede pointtab på tema 6 fra 2007 til 2008 udgør således 466 point. Siden 2006 har politikredsene således tabt 606 point på tema 6 i PRES-målingen, hvilket er den væsentligste årsag til, at politiet ikke i 2007 og 2008 kan leve op til kravet om, at politireformen skal gennemføres således, at borgerne mærker det mindst muligt. På tema 7 Medarbejderresultater indebærer særligt den lille stigning i jobtilfredsheden fra 2007 til 2008, at der i 2008 samlet kan konstateres en mindre stigning i pointtallet. Imidlertid er der siden 2006 tabt 188 point på temaet, og det er en væsentlig målsætning med henblik på at opnå en stigning i den samlede PRES-score i 2009 og 2010 i forhold til niveauet i 2006, at også resultaterne på tema 7 forbedres i de kommende år. På tema 8 Samfund er pointtallet for 2008 steget med 110 point i forhold til Dette dækker dog over, at der i 2008 for første gang er foretaget en kvalitativ evaluering af kredsenes arbejde på området, hvilket har givet mulighed for en større pointtildeling, end tilfældet var i Således kan de 110 point ikke indgå ved vurderingen af, om kredsenes resultat er forbedret i forhold til 2006 og Tema 9 Nøgleresultater står for en samlet pointstigning fra 2007 til 2008 på 251 point. Dette dækker over en række modsatrettede mindre ændringer. Den væsentligste stigning findes på evalueringen af politikredsenes indsats på de særligt prioriterede kriminalitetsområder, hvor der i 2008 er tildelt 100 point mere end i 2007, og siden 2006 er pointstigningen på 70 point. Også forbedringen af politiets responstider bidrager til det positive resultat, idet der i 2008 er givet 60 point mere end i 2007, og siden 2006 er resultatet forbedret med 50 point. Endelig er der en pointfremgang på færdselsområdet, idet antallet af alvorligt tilskadekomne i trafikken er faldet, og antallet af kontrollerede køretøjer i de målrettede færdselskontroller er steget. På negativsiden taler resultaterne på antallet af afgørelser ift. antallet af anmeldelser på såvel den borgervendte kriminalitet som på straffeloven i øvrigt. Målsætningen for 2008 var, at politikredsenes resultater i PRES i 2008 skulle bringes på niveau med resultatet i 2006.

20 Dette mål er ikke nået. Tværtimod ligger resultatet i 2008 under niveauet i Bortset fra indsatssiden ligger resultaterne på de øvrige temaer 6-9 reelt 227 point under niveauet i 2007 (når bortses fra pointstigningen på 110 point på tema 8 og 30 point på pkt. 9.14), svarende til et fald på 6,6 procent. Fra 2006 til 2008 er pointtabet på 572 point, hvilket svarer til et fald på 15,1 procent. Målsætningen for 2009 er, at politiet forbedrer resultatet målt i PRES med 2 procent i forhold til niveauet i Det betyder, at politikredsene i 2009 skal opnå ca point på de temaer på resultatsiden, hvor der i 2008 blev opnået point. I 2009 skal pointscorens således forbedres med 648 point i forhold til niveauet i Det er Rigspolitiets vurdering, at det er en afgørende forudsætning for, at politiet kan leve op til målsætningen om en stigning i PRES-scoren på 2 procent i forhold til niveauet i 2006, at særligt resultaterne på tema 6 Brugere og borgere og tema 7 Medarbejderresultater forbedres væsentligt i Hertil kommer, at nogle af nøgleresultaterne under tema 9 også skal forbedres. En analyse af politikredsenes resultater i 2. halvår 2008 tyder på, at udviklingen på nogle af de centrale nøgletal er vendt i en positiv retning. Det gælder bl.a. en stigning i sagsproduktionen og i antallet af fældende afgørelser. Hertil kommer et betydeligt øget fokus i 2009 på forbedring af borgerbetjeningen bl.a. med oprettelse af servicecentrene og et stadigt fokus på medarbejderens jobtilfredshed og sygefravær. Det er således forventningen, at det vil være muligt for politikredsene med en betydelig og målrettet indsats at leve op til målsætningen Ensartede og kortere responstider i alle egne af landet En af hovedintentionerne i politireformen er, at politikredsene skal etablere professionelle og slagkraftige beredskaber, der er i stand til at rykke hurtigt ud til skades- eller gerningssteder, når borgerne har akut behov for det. På baggrund heraf har Rigspolitiet og politikredsene iværksat en omfattende reform af beredskabet, der skal sikre ensartede og korte responstider i sammenlignelige egne af landet samt frigøre ressourcer til operativt politiarbejde. I den forbindelse er der etableret én central vagtcentral i hver politikreds, der dækker hele kredsen, og som understøttet af ny teknologi modtager alle opkald og disponerer over det samlede antal patruljevogne i politikredsen mv. Samtlige nye vagtcentraler er således udstyret med moderne flådestyringsteknologi, der gør det muligt at få fuldt overblik over alle patruljer og dermed lette og effektivisere disponeringen af kredsens patruljer til opgaverne. Politireformens målsætning om at skabe teknologiske og organisatoriske rammer for en effektiv og tryghedsskabende patruljering er hermed på plads i de nye politikredse, hvilket allerede har givet synlige resultater i form af kortere responstider i 1. halvår Rigspolitiet har siden 4. kvartal 2006 målt responstiden ved hastende alarmopkald det vil sige den tid, der går, fra politiet modtager et hastende opkald via alarm-112, til politiet er fremme på gernings- eller skadesstedet. Af tekniske grunde kan der endnu ikke måles re-

21 sponstider i Københavns Politi, og det har først fra 4. kvartal 2008 været muligt at måle responstider i Københavns Vestegns Politi. Rigspolitiets opgørelser viser, at den gennemsnitlige responstid for hele landet i 2008 var 9 minutter og 38 sekunder. Udrykningstiden blev dermed forbedret med knap 12 procent i forhold til 4. kvartal 2006, hvor responstiden var 10 minutter og 56 sekunder. I forhold til 2007, hvor den gennemsnitlige responstid var 10 minutter og 29 sekunder, blev responstiden i 2008 forbedret med godt 8 procent. Gennemsnitlig responstid 4. kvartal Hele landet 10:56 10:29 09:38 Nordjyllands Politi 10:45 12:17 11:02 Østjyllands Politi 07:56 08:25 07:57 Midt- og Vestjyllands Politi 13:26 10:53 10:49 Sydøstjyllands Politi 08:56 08:14 08:31 Syd- og Sønderjyllands Politi 12:21 10:30 09:35 Fyns Politi 10:07 10:51 10:02 Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 11:41 11:48 11:25 Midt- og Vestsjællands Politi 12:23 11:01 09:58 Nordsjællands Politi 10:45 10:04 08:10 Københavns Vestegns Politi 00:00 00:00 08:42 Bornholms Politi 07:19 11:55 10:12 Udover, at de gennemsnitlige responstider er forbedret efter politireformens iværksættelse, er antallet af udrykninger i forbindelse med hastende alarmopkald samtidig steget. Opgørelser over udviklingen i de gennemsnitlige responstider viser, at alle politikredse på nær en enkelt, der i forvejen havde en hurtig responstid, har forbedret de gennemsnitlige responstider i forhold til I forhold til tiderne for 4. kvartal 2006 har syv ud af 10 politikredse forbedret deres gennemsnitlige responstid. I to af de tre politikredse, der ikke har forbedret den gennemsnitlige responstid i 2008 i forhold til 4. kvartal 2006, blev responstiden kun forøget med henholdsvis 1 sekund og 17 sekunder. Særligt for Bornholms Politi, som har forøget den gennemsnitlige responstid med 3 minutter siden politireformens iværksættelse, gælder det, at opgørelserne er baseret på få hastende alarmopkald i alt 36 opkald i Dette medfører, at én relativt lang eller hurtig responstidsmåling kan få stor betydning for politikredsens samlede gennemsnitlige responstid. Politikredsenes geografiske størrelse er et af de forhold, der kan have stor betydning for, hvor hurtigt politiet kan rykke ud til hastende alarmopkald. Sammenholdes politikredsenes gennemsnitlige responstider med deres geografiske dækningsområde, kan det konstateres, at flere af de politikredse, der dækker et stort areal det vil sige Nordjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Midt- og Vestjyllands Politi forståeligt nok har længere responstider end de kredse, som har et mindre geografisk dækningsområde eksempelvis Nordsjællands Politi. De enkelte politikredses gennemsnitlige responstider er også blevet mere ensartede. Således er forskellen mellem de politikredse, der har henholdsvis den korteste og den længste gennemsnitlige responstid, faldet med 43 procent fra 4. kvartal 2006 til I 4. kvartal

22 udgjorde forskellen 6 minutter og 7 sekunder, og i 2008 var forskellen reduceret til 3 minutter og 28 sekunder svarende til en forbedring på 2 minutter og 39 sekunder. En væsentlig årsag til de mere ensartede responstider er, at de politikredse, der i 4. kvartal 2006 havde de længste tider, har forbedret responstiderne markant. De gennemsnitlige responstider er faldet inden for samtlige alarmkategorier, som politiet måler på. Således har politiet siden 4. kvartal 2006 nedbragt den gennemsnitlige responstid i forbindelse med udrykninger til igangværende indbrud med 42 sekunder, og med 55 sekunder, når politiet rykker ud til husspektakler. Den gennemsnitlige responstid for igangværende indbrud og husspektakler udgjorde i 2008 henholdsvis 9 minutter og 21 sekunder og 11 minutter og 20 sekunder. Gennemsnitlig responstid 4. kvartal Alle alarm 112-opkald 10:56 10:29 09:38 Overfald/slagsmål 09:10 08:58 08:17 Husspektakler 12:15 12:24 11:20 Spirituskørsel 11:56 11:28 10:54 Røveri 08:34 08:31 08:22 Igangværende indbrud 10:03 10:08 09:21 Andet 11:52 10:51 10:07 Forbedringerne af responstiderne betyder, at andelen af udrykninger, hvor politiet er fremme på gernings- eller skadesstedet inden for 10 minutter i forbindelse med hastende alarm 112-opkald, nu nærmer sig 2/3 af de hastende alarm 112-opkald. I 2008 udgjorde andelen 62 procent, mens den i både 2006 og 2007 udgjorde 56 procent. Responstider procentvist fordelt på tidsintervaller 2006 (4. kv.) <= 5 min <= 10 min <= 15 min <= 20 min > 20 min I alt 2006 (4. kvartal) 22,8 % 33,3 % 20,4 % 11,9 % 11,6 % 100,0 % ,8 % 32,2 % 22,3 % 12,8 % 9,0 % 100,0 % ,6 % 35,4 % 20,1 % 10,7 % 7,2 % 100,0 % Andelen af responstider, der er længere end 20 minutter, er faldet fra at udgøre knap 12 procent af de hastende udrykninger i 4. kvartal 2006 til godt 7 procent i I 2007 udgjorde andelen 9 procent Effektiviseringsgevinsterne i forbindelse med politireformen Baggrund I flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden forudsættes det, at med gennemførelsen af de nødvendige investeringer vil politireformen gradvist frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde. I udmøntningsplanen for flerårsaftalen anføres det vedrørende frigørelsen: Som nævnt skaber flerårsaftalen de bevillingsmæssige rammer for implementeringen af politireformen, og den giver mulighed for at opnå effektiviseringer særligt gennem beredskabs- og it-reformen. Politireformen vil således i de kommende år frigøre ca. 800 årsværk,

23 der kan anvendes til en styrkelse af det operative politiarbejde. Frigørelsen af politipersonale som følge af politireformen forventes at slå gradvist igennem i perioden De nævnte effektiviseringsmuligheder særligt indenfor beredskab og it er baseret på analyser gennemført af KPMG Advisory i forbindelse med Visionsudvalgets arbejde med forberedelsen af politireformen. KPMG vurderede, at potentialet udgjorde i alt ca årsværk, og at det i de første 1½-2 år efter iværksættelsen af politireformen ikke vil være muligt at indhøste effektiviseringer af betydning. I forbindelse med det lovforberedende arbejde blev det realistiske effektiviseringspotentiale opgjort til 800 årsværk, som forventes frigjort løbende gennem perioden , således at der i 2008 forventes at kunne frigøres ca. 200 årsværk til øget politibetjening stigende med ca. 200 årsværk i hvert af de kommende år til i alt ca. 800 årsværk ved udgangen af Med udgangspunkt i de af KPMG angivne effektiviseringsområder har Rigspolitiet identificeret følgende potentialer og deres skønsmæssige fordeling: Ledelsesreformen ca. 75 årsværk Beredskabsreformen årsværk Administrative effektiviseringer årsværk Effektiviseringer af sagsbehandlingen og it-effektiviseringer årsværk. De forudsatte effektiviseringsgevinster i 2008 på ca. 200 årsværk skal være nået gennem de umiddelbare organisatoriske omlægninger i forbindelse med implementeringen af politireformen, dvs. ved gennemførelsen af ledelsesreformen og beredskabsreformen. De øvrige effektiviseringsgevinster forudsætter enten, at der er opnået en stabil drift og indført nye forretningsgange mv. eller, at der er udviklet og implementeret ny teknologi til understøttelse af opgavevaretagelsen. Opnåede effektiviseringsgevinster i 2008 Rigspolitiet har efter forløbet af 2008 foretaget en opfølgning på de opnåede effektiviseringsgevinster i 2008 på henholdsvis ledelsesreformen og beredskabsreformen. Der er endvidere foretaget en analyse af, hvad effektiviseringsgevinsterne på de to områder er anvendt til, idet det med politireformen er forudsat, at de opnåede effektiviseringsgevinster anvendes til operativt politiarbejde. Effektiviseringsgevinsterne på ledelsesreformen kan i overensstemmelse med de beregningsforudsætninger, som KPMG anvendte ved beregningen af effektiviseringspotentialet ved ledelsesreformen, opgøres til mellem årsværk. Dette er opnået gennem en reduktion af antallet af ledere i de øverste lederstillinger særligt i politisektoren i forbindelse med implementeringen af politireformen. Det bemærkes, at der med ledelsesreformen er foretaget en samlet reduktion i antallet af ledere på 541, men en betragtelig del af effektiviseringsgevinsterne ved at nedbringe antallet af ledere i lønramme forudsættes dels at indgå ved beregningen af effektiviseringsgevinsterne ved beredskabsreformen, ligesom nogle af de opgaver, som blev vareta-