Dilemmaer og muligheder i naturfagsundervisningen

Transkript

1 Dilemmaer og muligheder i naturfagsundervisningen Jens Dolin Oplæg på naturfagskonferencen Naturfag i spil Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro 29. november 2017

2 Dias 2 Indhold Hvad kan og skal de naturvidenskabelige fag bibringe børn og unge, som de (også) kan bruge uden for skolen? Hvilke udfordringer (modsætninger?) ligger der i og udenfor naturfagene mht at opfylde de ideale mål? Resultater fra arbejdet med en national strategi. Hvordan kan der inden for de givne rammer undervises i de naturvidenskabelige fag, så nutidens børn og unge engagerer sig i fagene (og lærer noget fornuftigt)? Hvilke ændringer skal vi arbejde for og hvordan?

3 Dias 3 Samfundsmæssige betingelser og behov og deres konsekvenser for naturfagsundervisningen I en verden med hurtig vidensudvikling og hastigt ændrede vilkår er der brug for borgere (læs: arbejdskraft) med stærke generiske kompetencer (personlige og sociale kompetencer), der er innovative, læringsparate, løsningsorienterede osv. og som har en solid grundviden. Som menneske (læs: privat og politisk person) i denne verden har man brug for at kunne orientere og beslutte sig baseret på en kritisk, uafhængig stillingtagen. Man skal kunne vurdere evidensgrundlag, på tværs af paradigmer, på en rationel basis og ud fra nogle sunde etiske retningslinjer.

4 Hvornår har man lært naturvidenskab? Hvad er høj faglighed inden for naturfagene? Svaret afhænger af opfattelse af naturvidenskab og dens betydning for børn og unge videnskabelighedsformål (pipeline approach) Når man kan begreberne Når man kan teorierne Når man kan løse opgaverne Når man kan tale fagsproget Når man kan begå sig i laboratoriet/udføre feltarbejde Når man kan stille de rigtige spørgsmål Når man kan bearbejde hverdagslivets problemstillinger som involverer naturvidenskab Når man kvalificeret kan tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger der har et naturvidenskabeligt aspekt hverdagskompetenceformål (citizenship/scientific literacy) Dias 4

5 Dias 5 Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som andre fag ikke kan? Viden: Om grundlæggende forhold i vores natur som de bl.a. formuleres i beskrivelser, begreber og teorier. Iagttage, beskrive, analysere og præsentere: Bevidst forholden sig til fænomener i naturen, måle og skabe data, behandle data, nysgerrighed Kommunikationsskompetence En eksperimentel/undersøgende dimension: Design og gennemførelse af eksperimenter, feltarbejde, laboratoriefærdighed. Undersøgelseskompetence En særlig erkendelsesform: En reduktionistisk og kausal tilgang til verden (med fokus på sammenhænge), det at man ud fra bestemte præmisser kan afgøre om noget er rigtigt eller forkert, bl.a. baseret på kvantitative målinger og logisk deduktion, verificering/falsifikation. Modelleringskompetence Modelbegrebet: At opstille og verificere såvel matematiske som fænomenologiske modeller af naturen. At kende til modellers styrker og begrænsninger. Historisk/filosofisk forståelse: Naturvidenskabernes historie er langt hen ad vejen også fortællingen om erkendelsens og teknologiens udvikling og ændringerne af vores verdensbillede. Perspektiveringskompetence En tilgang til verden baseret på rationalitet og demokratiske spilleregler

6 Dias 6 Et idealistisk synspunkt Naturvidenskaben (har) en enestående evne til at kunne identificere, hvad vi kan være enige om, så vi overhovedet kan finde en hensigsmæssig måde at udveksle erfaringer og tanker på. Uden naturvidenskaben kunne vi ikke opnå enighed om et fælles grundlag og derfor giver uddannelse og dialog på tværs af de enkelte personers holdninger ikke mening uden en vis naturvidenskabelig skoling. Ikke alle argumenter er lige gode. I alle kulturer formår naturvidenskaben at skelne mellem sand og falsk med de samme argumenter. Det betyder bl.a., at den moderne naturvidenskabelige tænkemåde er en uvurderlig drivkraft, der mere end noget andet har knyttet tænkende mennesker sammen i et globalt fællesskab, mens man i andre filosofier, hvad enten de er videnskabelige, politiske eller religiøse i langt højere grad danner skoler, der bekriger hinanden med såvel ord som våben. Jens Morten Hansen 2001

7 To typer videnskabelige teorier (to måder at forstå verden på) Omhandler Optaget af det Idealet er Skal overbevise om Opererer med Opbygget Bedømmes ved Arbejder med Viden organiseret i Logisk-deduktiv naturkræfter universielle forklaring (årsagsbeskrivelse) sandhed entydighed paradigmatisk logik/matematik Teorier/formler/love Narrativ intentionelle tilstande partikulære forståelse (meningstilskrivelse) troværdighed flertydighed valide beskrivelser verifikation/falsifikation livagtighed/troværdighed fortolkning historier ias 7

8 Dias 8 Forskellige (officielle) formål med undervisningen Viden Handlen Dannelse Forskydningen mod kompetence og dannelse har nødvendiggjort øget viden om fagenes metaperspektiver (viden om fagene)

9 Naturvidenskabelig viden Dias 9 Der bør skabes et sammenhængende indhold i undervisningen både på langs i undervisningssystemet og på tværs af fagene i de enkelte årgange. De fællesfaglige fokusområder kan give en god sammenhæng mellem fagene. På langs kan man fx organisere indholdet så det i hele uddannelseskæden bidrager til nogle overordnede erkendelser og principper. De overordnede erkendelser skal have forklaringskraft ift mange fænomener og oplevelser som børn og unge kommer ud for give baggrund for at forstå problemstillinger som er relevante for børn og unges liv og omverden afføde tilfredsstillelse og glæde ved at kunne bruges til at besvare relevante spørgsmål være kulturelt enestående, fx ved at vise historiske milepæle i naturvidenskaberne eller menneskets påvirkning af naturen.

10 Eksempel på Naturvidenskabens store ideer og principper 1. Alt stof i universet består af meget små partikler 2. Objekter kan påvirke andre objekter på afstand 3. Hvis et objekts bevægelse skal ændres, kræver det, at den samlede kraft, der påvirker objektet, er større end nul 4. Den samlede mængde af energi i Universet er altid den samme, men den kan ændres fra en form til en anden gennem en given proces 5. Sammensætningen af Jorden og dens atmosfære, og de processer, der sker mellem dem, skaber Jordens overflade og dens klima 6. Vores solsystem er en meget lille del af en enkelt af de milliarder galakser, som findes i Universet 7. Organismer er opbygget af celler og har en begrænset levetid 8. Organismer har brug for energi og byggesten, som de oftest konkurrerer om eller afhænger af andre organismer for at få 9. Genetisk information bliver givet videre fra en generation til en anden 10. Diversiteten af organismer, nulevende og uddøde, er resultatet af evolution Principper om naturvidenskab: 11. Naturvidenskab handler om at finde forklaringer til fænomener i naturen 12. Naturvidenskabelige forklaringer, teorier og modeller er dem, der passer bedst med den til enhver tid tilgængelige viden 13. Den viden, naturvidenskaberne producerer, bliver brugt i ingeniørvidenskab og teknologi til at fremstille produkter, der hjælper menneskers formål 14. Når man anvender naturvidenskab, har det ofte etiske, sociale, økonomiske og politiske konsekvenser ias 10 (Harlen (ed)(2015): Working with Big Ideas of Science Education)

11 Dias 11 Kompetencer Faglige kompetencer forsøger at indfange det almene i faget, det, der er hævet over det konkrete indhold. Måder man arbejder med faget på på tværs af de forskellige fagdiscipliner. I Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger (2004) defineres: En (tysk)faglig kompetence er en vidensbaseret parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer som rummer en bestemt slags (tysk)faglige udfordringer (s. 19) Naturfaglig kompetence opdeles i fire delkompetencer: Undersøgelseskompetence (empirikompetence) Modelleringskompetence Perspektiveringskompetencen Kommunikationskompetence

12 Dias 12 Naturvidenskabelig dannelse består af tre dimensioner: en vidensdimension Viden om den naturbundne verden og dens mangfoldighed og helhed og forståelse af naturvidenskabens nøglebegreber og principper og evne for naturvidenskabelig tænkemåde en perspektiveringsdimension Forståelse af natvid og tek som menneskeskabte projekter og hvad det betyder for deres styrker og begrænsninger. At kunne anvende nattek-viden til individuelle og samfundsrelaterede formål og se fagene i forhold til andre fagområder. en personlighedsdimension. At tænke på naturvidenskab og teknologi som vedkommende og relevante og at holde sig orienteret om nattek. Natvid værdier og attituder præger ens adfærd. Man bruger naturvidenskabelige fag til at udvide sin horisont med, som et refleksionsredskab til at tage stilling og danne meninger med, og i sidste ende til at sikre at man kan agere med myndighed.

13 Dias 13 Udfordringer og muligheder Fælles Mål Kompetencer Nationale tests Fællesfaglighed OK Arbejdsvilkår Elevgrundlag skema Kommunale vilkår Undersøgelsesbaseret NfUv Elevdifferentiering Motivation Ud af skolen Kollegasamarbejde Efter- videreuddannelse Projektdeltagelse Rammer og vilkår Muligheder og ønsker

14 Dias 14 Hvad er den største udfordring? Diskutér med de nærmestsiddende: Hvad synes I som undervisere i naturfag er den største udfordring for at kunne gennemføre en god undervisning der både gør eleverne vidende, kompetente og danner dem? Formulér det vigtigste problem, der skal løses eller kom med et konkret bud på en løsning. Gør det i en kort sætning!! Gå til og log ind med B396 - dvs. skriv B396 efter # og tryk på pilen. - Vælg Questions Læs først hvad der er skrevet, og hvis der er noget, der ligner jeres, så like det og skriv ikke (nødvendigvis) noget selv. Hvis der ikke er noget, der dækker jeres synspunkt eller idé, så skriv jeres budskab (i kort form max 160 karakterer) og I kan også like en af de skrevne udsagn.

15 De største udfordringer var Krav og tid hænger ikke sammen! (19 likes) Vi mangler tid (18 likes) Elevernes basisviden er mangelfuld (10 likes) Det er svært at være få den tværgående fællesfaglighed til at gå op, når de naturvidenskabelige kollegaer ikke har fælles timer (7 likes) Dias 15

16 Dias 16 Spørgsmål? Spørgsmål kan stilles ved at logge ind på og logge ind på #K206 og igen vælge Questions. Her er det vigtigt at like det spørgsmål, du synes bedst om. Vi vil til slut diskutere de spørgsmål, der får flest likes.

17 Dias : Naturfag for alle Naturfaglige kompetencer Styrket naturfaglig udd.kultur mm 2008: Koordinering på langs og tværs Kommunale indsatser Oprette NTS-center mm

18 ias 18 Udarbejdelse af en national strategi for naturvidenskab(sundervisning) Aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti: I samarbejde med interessenter skal der laves en naturvidenskabsstrategi, der sikrer bedre sammenhæng mellem den naturvidenskabelige undervisning i folkeskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser, ligesom koblingen til og samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes. Formålet er ifølge kommissoriet: at styrke den naturvidenskabelige almendannelse, viden og interesse hos alle piger og drenge fra dagtilbud til ungdomsuddannelser [ ] med henblik på at flere unge, herunder også flere piger, vælger tekniske, naturvidenskabelige og ituddannelser.

19 ias 19 Organisering og arbejdsproces En ministerielt udpeget Strategigruppe på 44 personer repræsenterende et bredt udvalgt af organisationer og fagmiljøer, som afholdt 4 møder i perioden 4/ / Arbejdet ledet af et Formandskab 5 prs: Direktør Mikkel Bohm, Astra (formand) Vicedirektør Susanne S. Clausen, Uvm/STUK Forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden Kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemens Professor Jens Dolin, Københavns Universitet, IND. Formandsskabet har afholdt 9 møder. Ud over møderne er strategien baseret på Hjemmeside-input Bilaterale møder med udvalgte interessenter (faglige foreninger, KL, Uformelle miljøer, mmm) Som baggrundsviden blev bestilt tre videnskortlægninger: Litteraturstudium (hvad siger forskningen?) Kortlægning af udviklingsarbejder (praksiskortlægning) Registeranalyse (hvilke data kan trækkes ud af relevante databaser?)

20 Dias 20 Mange parter at holde styr på Formandskab Direktør Mikkel Bohm, Astra (formand) Vicedirektør Susanne S. Clausen, Undervisningsministeriet Forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden Kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemens Professor Jens Dolin, Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik. Interessenter Dansk Metal Ingeniørforeningen, IDA Danske Universiteter Danske Erhvervsakademier Skole og Forældre Danmarks Lærerforening Uddannelsesforbundet IT-Branchen Foreningen af Ra dgivende Ingeniører, FRI Dansk Erhverv Danske Gymnasier Danske Regioner FOA Skolelederforeningen FOLA Forældrenes Landsforening Danske Skoleelever Danske Gymnasieelevers sammenslutning Gymnasielærerforeningen Erhvervsskolernes elevorganisation Danske SOSU-skoler Lederforeningen for VUC Danske Erhvervsskoler og gymnasier Danske Professionshøjskoler Dansk industri LO Dansk Arbejdsgiverforening ATV- akademiet for de tekniske videnskaber KL Eksperter Professionshøjskolen UCC VIA University College Fa borg-midtfyn Kommune Vesthimmerlands gymnasium og hf Aarhus Universitet Roskilde Universitet Aarhus Universitet DPU Syddansk Universitet Københavns Universitet Aalborg Universitet Teknologisk Institut Ministerier Undervisningsministeri et Uddannelses- og forskningsministeriet Erhvervsministeriet Børne- og Socialministeriet

21 Dias 21 Praksiskortlægningens og litteraturstudiets dimensioner

22 Dias 22 Baseret på Tre videnskortlægninger (af forskning, udviklingsprojekter og registerdata) Input fra strategigruppe og andre interessenter Input på stemstrategi.dk Udfordringerne er samlet i en relationsmodel med følgende indhold: Rammer Mål og evaluering Lærere og pædagogisk personale Undervisning og læring Indhold Børn og unges motivation og valg It og digitale kompetencer

23 Dias 23 Rammer Der mangler sammenhæng på langs og tværs af uddannelseskæden Strukturelle begrænsninger ift. unges uddannelsesvalg Kommunale rammer påvirker naturfagsindsatsen i dagtilbud og på folkeskoler Mange skoler prioriterer ikke lærernes løbende fagdidaktiske udvikling Institutionernes fysiske og strukturelle rammer giver begrænsninger Der mangler nationalt samarbejde om naturfagsdidaktisk forskning Der mangler kvalificeret og koordineret evaluering af projekter

24 Mål og evaluering Manglende fælles forståelse af naturvidenskabens bidrag til almendannelsen Uklar vægtning af almendannelse og rekruttering som mål Uklarhed om mål for og evaluering af naturfaglig kompetence For snæver formativ evalueringspraksis i naturvidenskabelige fag For snæver summativ evalueringspraksis i naturvidenskabelige fag Undervisning og elevpræstationer orienteres mod test, prøver og eksamen Dias 24

25 Dias 25 Undervisning og læring + Indhold Der er ikke tilstrækkeligt fokus på diversiteten blandt børn og unge og deres forskellige måder at lære og blive motiveret på i undervisningen Undervisningskulturen kan ekskludere nogle børne- og ungegrupper Opdateret viden om undervisningsmetoder og læreprocesser udmøntes ikke i tilstrækkelig grad i undervisning og pædagogisk praksis Manglende opmærksomhed på natur og science i dagtilbud Utidssvarende indhold i undervisningen Manglende sammenhæng mellem skoler/institutioner og omverden Forskellige interessenter ønsker at præge undervisningens indhold Underviserne har vanskeligt ved at synliggøre erhvervsmuligheder for børn og unge

26 ias 26 Lærere og pædagogisk personale Der mangler sammenhæng i uddannelsen af naturfaglige lærere og pædagogisk personale mellem de enkelte led i uddannelseskæden Nogle udbud af læreruddannelse og pædagogisk grunduddannelse er udfordrede på at uddanne naturfagligt Der er mangel på naturfaglige lærere og pædagogisk personale på alle uddannelsestrin, og ikke alle har tilstrækkelige kompetencer Lærerne videndeler kun i begrænset omfang om udvikling af undervisningen

27 Dias 27

28 ias 28 Hvad fokuserer strategien på? Tre hovedpunkter: 1. Styrket faglig sammenhæng Didaktisk sammenhæng, overgange, IT/engineering, Samarb. eksterne aktører, fagintegration 2. Kompetenceløft i samspil med forskning Grunduddannelse, efter/videreuddannelse, forskning/praksis 3. Forankring og koordinering National, regional, kommunal og institutionel prioritering

29 Dias 29 Styrket og sammenhængende faglighed i uddannelseskæden Styrket sammenhæng i uddannelseskæden Ekspertudvalg (progression og sammenhæng på langs og tværs baseret på kompetencetænkning, balanceret eval.kultur), pulje til forskning i naturfagsdidaktik, evalueringsværktøjer til projekter Nye elementer i og fornyelse af grundskolens naturfag Inddrage problemorienterede, undersøgelsesbaserede og anvendelsesorienterede undervisningsformer og integrere engineering, teknologi og CT Styrket sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser Fornyelse af undervisningen på ungdomsuddannelserne Opdaterede undervisningsmidler og faciliteter (renovere faglokaler, Styrket facilitering af samarbejde med eksterne aktører Forsøg med et nyt, integreret naturfag i grundskolen på klassetrin (3-årigt forsøg, følgeforskning, efter- og videreudd.) Gå igen ind på slido.com og tast V694 og giv din mening til kende vedrørende et integreret sciencefag

30 Deltagernes holdninger til et integreret naturfag Hvad er din holdning til et integreret sciencefag? 49 svar, der fordelte sig således: Jeg er meget positiv 55 % Jeg er positiv 29 % Jeg er neutral 10 % Jeg er negativ 4 % Jeg er meget negativ 2 % Dias 30

31 Dias 31 Kompetenceløft i samspil med naturfagsdidaktisk forskning Styrket grunduddannelse af lærere og pædagogisk Professionshøjskoler udbyder profillinjer på pædagog- og læreruddannelsen med fokus på hhv udeliv mm og naturvidenskab, engineering og teknologi, professionshøjskoler og universiteter undersøger mulighederne for at udvikle gymnasielærerlinjer på naturvidenskabelige universiteter og udvikler fælles moduler om undervisning i naturvidenskab og teknologi Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Professionshøjskolerne samarbejder om at udvikle et ambitiøst, nationalt koordineret program for fagdidaktisk kompetenceløft af naturfagslærere i grundskolen, gymnasier igangsætter et kompetenceløft af gymnasielæreres fagdidaktiske kompetencer Styrket samspil mellem naturfagsdidaktisk forskning og praksis Uddannelses- og Forskningsministeriet styrker det nationale samarbejde om naturfagsdidaktisk forskning, Universiteterne etablerer samarbejde med professionshøjskolerne om et flerårigt naturfagsdidaktisk Ph.d.-program.

32 Dias 32 Forankring og koordinering af naturvidenskabsindsatserne Nationale målsætninger og opfølgning på anbefalingerne Nedsættelse af en national koordinationsgruppe, årlig konference, koordinering og videreudvikling i samspil med beslægtede, nationale strategier Kommunal forankring Alle kommuner formulerer en naturvidenskabsstrategi, mindst én naturfagskoordinator, faglige fællesskaber, monitorering af indsatsen Lokal forankring på institutioner Ledelsesansvar at alle institutioner indpasser sig i strategien, oprette og målbeskrive faggrupper/teams, mindst en ressourceperson til koordinering af den lokale naturvidenskabsindsats på institutionen Tværkommunal og regional prioritering og facilitering I alle fem regioner samarbejder kommunekontaktråd, de regionale forvaltninger og ledelser fra ungdomsuddannelsesområdet om fælles retning og prioritering af naturvidenskabsområdet, i regionerne faciliteres relevante netværk mellem ungdomsuddannelserne.

33 Dias 33 Den uddannelsespolitiske fortsættelse Strategiudkastet blev forelagt ministeren på et møde den 1. maj Her udtalte ministeren om dele af udkastet, at det er ikke noget vi i blå blok ønsker'. Rapporten blev indsendt til ministeren den 2. juni Den 15. juni svarer ministeren Formandsskabet at hun har nedsat en lille rådgivningsgruppe med forskere og praktikere, som skal give deres vurdering af de afgivne anbefalinger og rådgive mig om prioritering og konkretisering af anbefalingerne. Ministerens rådgivningsgruppe består at tre fysikere fra Nils Bohr Institutet ved Københavns Universitet, en folkeskolelærer og en gymnasielærer. Gruppens anbefalinger skulle foreligge 4. september 2017, men er endnu ikke offentliggjort.

34 Styrket faglighed (Sammen om naturvidenskab s. 19) Litteraturstudiet peger på, at meningsfuld, relevant og engagerende undervisning kendetegnes ved (Nielsen et al., 2017): Relevans og anvendelsesorientering, bl.a. ved at tage afsæt i autentiske problemstillinger. Inddragelse af engineering og teknologi, herunder digital teknologi og computational thinking samt en tættere kobling til matematik. Undersøgelsesbaserede undervisningsmetoder og problemorienterede projekter. Løbende formativ feedback. Argumentation og diskussion, herunder at eleverne kan forholde sig til fagligt indhold og samfundsmæssige forhold med et fagligt indhold. Samarbejde med omverdenen, herunder eksterne læringsmiljøer. Dias 34

35 Dias 35 Børn og unge drives af nysgerrighed ligesom voksne!

36 Undersøgelsesbaseret Naturfagsundervisning Der er etableret, nationalt og internationalt, en undervisningstilgang der indfanger mange af de foregående elementer Elever undervist efter 5E-metoden (dansk: 5F) kan demonstrere en lige så stor (fag)faglig viden som elever der er undervist traditionelt. Elever undervist efter 5E-metoden har en signifikant større motivation for at arbejde med naturvidenskab end elever der er undervist traditionelt. Dias Forudsætning 2. Fang 3. Forsk 4. Forklar 5. Forlæng Feedback

37 Vidensskabelse gennem autentiske arbejdsmetoder Videnskab er ikke (kun) viden i et skab, men videns skabelse som læres ved at gøre det! Fra ready-made-science til science-in-the-making Eleverne kan gives et mere realistisk billede af naturvidenskab og et mere kreativt mindset ved at: arbejde med kontroversielle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold (klimaændringer, genmanipulation, landbrugspakken, ) samarbejde med virksomheder, organisationer, politikere ud af skolen arbejde med argumentation og repræsentation (rollespil, artikler, ) arbejde med undersøgende processer (spørgsmål, undren, ) arbejde med åbne spørgsmål i komplekse sammenhænge organisere arbejdet i lærende fællesskaber ias 37

38 Dias 38 Ex på undervisning der adresserer naturvidenskabelige kontroverser Arbejd med flertydighed og diskutér resultaterne og hvorledes de er opnået. Opgave: Det er en almindelig opfattelse, at det kræver en kraft at opretholde en bevægelse. Dette blev først formuleret af Aristoteles, som opstillede følgende sammenhæng mellem bevægelsen og kraften: Kraft x Påvirkningstid/Masse = Vejlængde Afprøv eksperimentelt rigtigheden af denne påstand. Eller: Giv tre forskellige formler/forklaringer for samme fænomen og bed eleverne afgøre, hvilken der er rigtig. Afslut forløb med at diskutere/vise hvorledes den behandlede viden er opnået (hvilke metoder er brugt), og hvilke styrker/begrænsninger den har. Arbejd med en historisk teori, fx phlogiston, æteren, epicykler Arbejd med en konkret historisk udledning, fx Galileis faldlov, pendulet

39 Evalueringers centrale rolle Formativ evaluering har til formål at fremme læring gennem feedback så lærerne kan forbedre deres undervisning og eleverne deres læring, dvs. evaluering for læring. Summativ evaluering har til formål at teste individuelt niveau af læring/performance for at kunne følge en udvikling eller sammenligne med givne standarder, dvs evaluering af læring. Summativ evaluering fremmer ikke læring, så der skal mere vægt på formative evalueringer. Præstationsorientering vs mestringsorientering Fire hovedtyper af formative aktiviteter: Klassedialog (incl. diskussion) Rette med kun kommentarer Selv- og kammeratevaluering Formativ brug af (summative) tests Dias 39

40 Perspektiver for udvikling af naturfagsundervisningen På et fagspecifikt niveau Arbejd (videre) med at udvikle undervisning i miljø, bæredygtighed, praktisk arbejde på tværs af fagene Arbejd (videre) med undervisningsformer som øger motivation, nysgerrighed, selvværd, innovation, faglig skarphed, Bliv bedre til at undervise med fokus på fagsprog, argumentation, evaluering, viden om naturvidenskab På et skoleniveau Arbejd (videre) med at udvikle en klasserums/skolekultur som har vægt på fagsamarbejde og formativ evaluering Definér udviklingsprojekter og aktiviteter sammen med mange aktører (forskere, virksomheder, organisationer) som inddrager samfunds-naturvidenskabelige problemstillinger På et uddannelsespolitisk niveau Samarbejd med og inddrag og stil krav til kommuneforvaltning og lokalpolitikere og landspolitikere Dias 40

41 Dias 41 Alle har et ansvar Lærere Brugbar, fælles forskning Forandring Gensidig respekt Forskere/ udviklere Meningsfuld kommunikation Politikere Forandrende processer kan kun komme igang hvis parterne mødes og udveksler ideer og opnår forståelse for og accept af hinandens kapaciteter og indflydelse. Der skal opbygges dialogfora.

42 Spørgsmål til oplægget Er der en reel langsigtet risiko for at postfaktualitet og konstruktionistisk medvind kan være "en kæp i hjulet" på naturvidenskabens rolle i samfundet? Unge der vælger et erhvervsliv indenfor matematiknaturvidenskab oplever, at de lykkes med det. Kan pædagoger og lærere hjælpe flere børn og unge med at lykkes? Er det rigtigt, at børn er nysgerrige eller er det en fundamental myte som ligger i fundamentet af naturvidenskabelig erkendelse? Dias 42