Baggrundsnotat til kapitel III i Økonomi og Miljø 2010 Energiforbrug og drivhusgasudledning
|
|
- Bertram Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 d Dorte Grinderslev & Christa Lindholm Petersen Baggrundsnotat til kapitel III i Økonomi og Miljø Energiforbrug og drivhusgasudledning Dette baggrundsnotat samt et om forsyningssektoren uddyber beskrivelsen af fremskrivningen af energiforbrug og drivhusgasudledning i kapitel III Energiforbrug og drivhusgasudledning i Økonomi og Miljø. 1. Indledning Kapitel III Energiforbrug og drivhusgasudledning kan læses selvstændigt, mens de to baggrundsnotater i højere grad er rettet mod særligt interesserede, som allerede har en vis indsigt i energifremskrivninger. Yderligere spørgsmål er selvfølgelig velkomne ved henvendelse til De Økonomiske Råds Sekretariat. I notatet sammenholdes nærværende fremskrivning (M10) også med fremskrivningen i Økonomi og Miljø 2009 (M09) og med Energistyrelsens seneste officielle fremskrivning fra april 2009 (ENS). Figur 1 beskriver overordnet modelsystemet, der anvendes til fremskrivningen. En makroøkonomisk fremskrivning med De Økonomiske Råds model SMEC er input til bestemmelse af energiefterspørgslen i DEMS sammen med forudsætninger om energipriser og -afgifter samt energieffektivitet. El- og fjernvarmeproduktionen bestemmes med den tekniske energimodel Balmorel ud fra forudsætninger om energipriser, afgifter og tilskud samt mere tekniske forudsætninger. El- og fjernvarmepriserne spiller tilbage på bestemmelsen af energiefterspørgslen, og de to modeller itereres på plads. Ud fra disse to modelfremskrivninger kan samlet energiforbrug (endeligt samt brutto) bestemmes. På N:\RAPPORT\M10\Energi\FM\baggrund_M10_kapIII.doc
2 baggrund af energiforbrugsfremskrivningen og fremskrivning fra DMU af ikke-energirelateret drivhusgasudledning kan dansk drivhusgasudledning bestemmes. Figur 1. Makroøkonomisk fremskrivning SMEC Modelsystem til DMØR energifremskrivning Produktion i erhverv Privat forbrug Energieffektivitet Boligbeholdning Bilbeholdning Forbruger- og produktionspriser Modelsystem Energiefterspørgsel DEMS Energipriser Afgifter Endeligt energiforbrug VE (hushold. /erhverv) CO 2 -udledning CO 2 -kvotepris El- og fjernvarmepris El- og fjernvarmeefterspørgsel Energieffektivitet Teknologier Investeringspriser El- og fjernvarmeproduktion BALMOREL Energiforbrug til el/fjernvarme VE (forsyning) CO 2 -udledning DMU-fremskrivning af ikke-energirelateret drivhusgasudledning Opsamlingsmodul DEMS Anm.: Røde kasser er modeller, røde pile angiver variabler der udveksles mellem modellerne. Blå kasser er eksogene variabler, som er input til fremskrivningen. Forudsætningerne bag fremskrivningen, herunder den bagvedliggende makroøkonomiske fremskrivning beskrives nærmere i afsnit 2. I afsnit 3 er der mere om fremskrivningen af energiefterspørgslen. Fremskrivningen af el- og fjernvarmeproduktionen er nærmere beskrevet i et andet baggrundsnotat (EA-energianalyse: Baggrundsrapport: M10 forsyningssektorfremskrivning ), og afsnit 4 viser nogle yderligere følsomhedsanalyser, som er refereret i kapitlet. Endelig er der uddybende materiale vedr. fremskrivningen af drivhusgasudledning i afsnit
3 2. Makroøkonomiske forudsætninger og energipriser De makroøkonomiske forudsætninger er en fremskrivning med SMEC. Fremskrivningen bygger på konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, efterår 2009, men er tilrettet de første år i lyset af de senest offentliggjorte tal, herunder nationalregnskab for 3. kvartal Desuden er fremskrivningen forlænget til efter samme principper som tidligere mellemfristede fremskrivninger. I fremskrivningsårene er den gennemsnitlige årlige BNP-vækst ca. ¾ pct.point lavere end i gennemsnit de seneste knap 20 år ( ), og væksten er lidt nedjusteret i forhold til M09, jf. Tabel 1. Fordelingen på erhverv er ændret noget mere, hvor især væksten i industrien er nedjusteret og væksten i private serviceerhverv opjusteret. Der er i stort omfang tale om en videreførelse af historiske tendenser set som andele af samlet BVT, jf. Figur 2. Tabel 1. Centrale makroøkonomiske forudsætninger Ny M Pct. p.a BNP 2,0 1,2 1,3 Bruttoværditilvækst i Landbrug 0,6 0,2 0,4 Byggeri 0,1 1,2 1,4 Industri 1,6 0,1 1,0 Privat service 3,0 2,0 1,7 Privat forbrug 1,9 1,7 1,7 Private biler 0,8 1,1 0,8 Boligkvadratmetre 0,9 0,6 0,7 Anm.: I ny fremskrivning er 2009 første fremskrivningsår, mens det var 2008 i M09. Af relevans for husholdningernes energiforbrug er væksten i både det private forbrug (som i DEMS bestemmer elforbruget) og boligmassen (bestemmer varmebehovet) lidt lavere end historisk, men omtrent samme vækst som forudsat i M09. Antallet af biler i husholdningerne ventes at stige lidt hurtigere i fremskrivningsperioden end op til
4 Figur 2. BVT-udvikling i udvalgte erhverv Pct. af BVT 16 Pct. af BVT Landbrug Byggeri Industri Privat service Off. service Anm.: Landbrug er inkl. fødevareindustri, og byggeri er inkl. leverandør til byggeri. Øvrige erhverv er energiforsyning, søfart og boligbenyttelse. Priserne på primære brændsler følger WEO-2009, og el- og fjernvarmepris bestemmes i Balmorel, jf. forsyningssektorfremskrivningen. Priserne, der anvendes til at bestemme energiefterspørgslen, udglattes dog lidt i forhold til verdensmarkedspriserne. Konkret antages det, at en stigning i råolieprisen slår igennem på benzinprisen ekskl. afgifter med 75 pct. første år og 25 pct. året efter og tilsvarende træghed benyttes for øvrige priser. Højere afgifter på CO 2 øger køberpriserne yderligere. Generelt er energipriserne opjusteret i forhold til seneste fremskrivning, jf. Tabel 2. Tabel 2. Reale energipriser Ny M Pct. p.a Råolie 9,4 1,4-0,4 Benzin 0,9 1,0-0,0 El 1,8 0,2-0,4 Fjernvarme 0,7 0,8-0,3 Anm.: I ny fremskrivning er 2009 første fremskrivningsår, mens det var 2008 i M09. Prisen på råolie er i $/tønde deflateret med BNP-deflatoren. Priserne på benzin, el og fjernvarme er for husholdningerne inkl. afgifter og er deflateret med forbrugersdeflatoren. I afsnit 3.5 ses nærmere på betydningen for det endelige energiforbrug af de ændrede forudsætninger
5 3. Energiefterspørgsel Energiefterspørgslen er ligesom i Økonomi og Miljø 2009 fremskrevet med De Økonomiske Råds energimodel DEMS. Et dokumentationsnotat vedr. modelversionen brugt i M09 kan fås ved henvendelse til DØRS, jf. også afsnit 3.1. Den overordnede udvikling i energiefterspørgslen fremgår af Tabel 3. Mest markant er stigningen i energiforbrug til erhvervsmæssig transport. Endeligt energiforbrug kan opdeles i tre omtrent lige store dele: Energiefterspørgslen i husholdninger, i erhverv og til transport, som uddybes nedenfor. Forbruget af energivarer til ikke-energiformål, som også indgår i det endelige energiforbrug, er holdt konstant i fremskrivningen. Tabel 3. Energiforbrug PJ Bruttoenergiforbrug Nettoeleksport Endeligt energiforbrug, heraf Husholdninger, el (ekskl. elvarme) Husholdninger, varme Erhverv, kvoteomfattet produktion Erhverv, ikke-kvoteomfattet produktion Erhverv, service Transport, privatbilisme Transport, fragt på vej Transport, øvrig Energivarer til ikke-energiformål Vedvarende energi; heraf Forsyningssektor Husholdninger og erhverv Transport Anm.: 2008 er seneste historiske år Efterspørgselsligninger i modellen og energieffektivitetsindeks I modellen afhænger energiefterspørgslen grundlæggende af en aktivitetsvariabel (f.eks. produktionen i et erhverv), af den relative energipris (f.eks. elprisen i forhold til prisen på andre varer), af hvor koldt året er (opgjort ved antallet af graddage) og af energi
6 effektiviteten. Væksten i energieffektiviteten angiver, hvor meget energiintensiteten falder, når der er korrigeret for effekten af relative energipriser, temperaturforskelle mv. Energieffektiviteten er estimeret som et tidspolynomium af 2. grad. Modellens parametre for priselasticiteter mv. er estimeret på baggrund af historiske data. I estimationen er det pålagt, at en stigning i aktiviteten på 1 pct. alt andet lige giver anledning til en stigning i energiefterspørgslen på 1 pct. på lang sigt (dvs. den langsigtede efterspørgselselasticitet er 1). Der er estimeret efterspørgselsligninger for i alt 20 energianvendelser i DEMS, jf. Figur 3: Husholdninger: Elforbrug (ekskl. elvarme) hhv. samlet brændselsforbrug til opvarmning Erhverv: Elforbrug hhv. forbruget af øvrig energi til opvarmning og proces i 8 erhverv (landbrug, byggeri og industri opdelt i (hovedsageligt) kvoteomfatttet hhv. ikke-kvoteomfattet, privat service og offentlig service) Transport: Benzin/diesel til privatbilisme hhv. til erhvervsmæssig vejtransport (fragt på vej) Figur 3. Elementer i DEMS - 6 -
7 For hver anvendelse er estimeret nedenstående efterspørgselsligninger, hvor E er energiforbrug (f.eks. el eller øvrig energi), E * er ønsket (eller langsigtet) energiforbrug, X er aktivitetsvariablen, (f.eks. produktionen i det pågældende erhverv), P E er energiprisen, P X er en deflator, og d E er et effektivitetsindeks (estimeret som en kvadratisk trend). Efterspørgselselasticiteten er restrikteret til 1 på lang sigt og er α 1 første år. Priselasticiteten er β på lang sigt og α 2 første år. Tilpasningshastigheden (fejlkorrektionsparameteren) er γ. For øvrig energi i erhverv samt varme i husholdninger estimeres desuden en klimaeffekt ved antallet af graddage. For nogle energianvendelser er der endvidere brugt en dummy i estimationen, bl.a. som korrektion for nedlukningen af stålvalseværket. * ( E ) ( X ) ( PE PX ) ( ) ( de ) log = log β log / 1 β log + θ * ( E) = α ( X ) α ( P P ) γ ( E ) ( E ) γ ( β ) ( d ) Dlog Dlog Dlog / log log 1 Dlog 1 2 E X 1 1 E Figur 4 illustrerer princippet i estimationen. Selve estimationen af den langsigtede sammenhæng og tilpasningen dertil er foretaget i et trin, så dette er blot en mere simpel illustration. en log(e/x) (fuldt optrukken blå kurve i figuren) korrigeres for effekten af relative energipriser, dvs. log(e/x) + β log(p E /P X ) (stiplet blå kurve). For øvrig energi i private serviceerhverv, som figuren viser, er energiintensiteten og energiintensiteten korrigeret for priser næsten sammenfaldne, hvilket illustrerer, at den estimerede priselasticitet β er lille (konkret -0,1). I fremskrivningsperioden (efter den lodrette streg) falder den faktiske energiintensitet mere end den priskorrigerede, hvilket er udtryk for, at stigende real energipris trods lille priselasticitet mindsker energiforbruget. Desuden korrigeres for effekten af graddage på energiintensiteten (prikket blå kurve). Tydeligt fremtræder , som var meget varme år, og hvor energiintensiteten derfor var noget lavere, end den ville have været, hvis det havde været temperaturmæssige neutrale år (som angivet ved den prikkede kurve). Endelig estimeres et 2. gradspolynomium i den korrigerede energiintensitet (den brune kurve i figuren er dermed i store træk trenden i den prikkede blå kurve). Den inverse trend benævnes energieffektiviteten, men dækker altså over alt trendmæssig udvikling i energiintensiteten, som ikke er bestemt af relative energipriser, temperaturforskelle mv. For øvrig energi i private serviceerhverv er energiintensiteten aftaget, dvs. positiv energieffektivitetsvækst, hvor væksten dog er aftaget mod slutningen af estimations
8 perioden. Energieffektivitetsvæksten er fremskrevet med den gennemsnitlige væksterate de sidste 10 år i estimationsperioden, som er ca. 1½ pct. årligt, og det giver anledning til en fortsat faldende energiintensitet. Som det fremgår af figuren, er energiintensiteten i fremskrivningen bestemt af effektivitetsindekset samt effekt af energipris og graddage. Tilsvarende figurer for de enkelte energianvendelser i modellen er vist i bilag. For de fleste energianvendelser er der en faldende tendens i energiintensiteten, dvs. stigende energieffektivitet dette gælder dog ikke for erhvervsmæssig transport, jf. afsnit 3.4. Figur 4. Estimeret energiintensitet for øvrig energi i private serviceerhverv korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 32.4 PJ 3.2. Husholdninger For husholdningernes varmeforbrug er andelen af biobrændsler steget betydeligt de senere år, jf. Figur 5. I fremskrivningen antages det, at denne andel fortsat stiger, om end mere afdæmpet frem til, og denne stigning modsvares af et fald i andelen af opvarmning, der sker med individuelle olie- og naturgasfyr. Derefter antages brændselssammensætningen at være uændret. Der anvendes Danmarks Statistiks data for energiforbrug, som på visse punkter afviger fra Energistyrelsens opgørelser. For husholdningerne drejer det sig hovedsageligt om opgørelsen af vedvarende energi. Der er forskel i opgørelsen af brænde i en årrække, men mere væsentligt så medtager Danmarks Statistik og dermed nærværende fremskrivning ikke varmepumper, der ifølge Energistatistikken bidrager med 4 PJ i
9 Figur 5. Husholdningernes energiforbrug PJ Kul/koks Biobrændsel Olie Fjernvarme Gas El Anm.: En del af husholdningernes elforbrug er elvarme, som i fremskrivningen antages at udgøre en konstant andel af den samlede varmeefterspørgsel. Antallet af graddage forudsættes i fremskrivningen at være årligt, hvilket er gennemsnittet af de seneste 20 år var også varmere end et normalår, men dog koldere end de foregående tre meget varme år -08. Ifølge modelberegninger var energiforbruget ca. 9 PJ lavere i husholdningerne og ca. 3 PJ i erhvervene i gennemsnit i de tre varme år sammenlignet med et temperaturmæssigt neutralt år Erhverv Som nævnt er der 8 ikke-energirelaterede erhverv i modellen, og deres energiefterspørgsel fremgår af Figur 6 (A). De tre kvoteomfattede erhverv er slået sammen i figuren. Fordelingen på energityper fremgår af (B). For hvert erhverv er øvrig energi opdelt på energityperne kul/koks, olie, gas, biobrændsel og fjernvarme med faste andele (fordelingen i 2008)
10 Figur 6. Erhvervenes endelige energiforbrug A. Fordelt på erhverv B. Fordelt på energityper PJ Offentlig service Industri Landbrug Privat service Byggeri Kvoteomfattet produktion PJ Kul/koks Biobrændsel Olie Fjernvarme Gas El Udviklingen i erhvervenes samlede energiforbrug kan opdeles i, hvor meget der skyldes ændret erhvervsstruktur, og hvor meget der skyldes ændret energiintensitet (dvs. energiforbrug i forhold til BVT) i de enkelte erhverv, herunder effekten af relative energipriser og teknologiudvikling. Ændringer i erhvervsstrukturen har givet anledning til et lavere energiforbrug over tid, og denne tendens fortsætter i fremskrivningen. Landbrug og industri, der har en høj energiintensitet, udgør en fortsat mindre andel af BVT, mens private serviceerhverv fra 1975 til stiger fra at udgøre knap 40 pct. til op imod 60 pct. af BVT i de her betragtede erhverv (dvs. ekskl. energierhverv, søfart og boligbenyttelse). Hvis erhvervsstrukturen i var som i 1990, viser beregninger, at erhvervenes energiforbrug ville være ca. 70 PJ højere end i fremskrivningen, og hvis erhvervsstrukturen i 2008 blev fastholdt i fremskrivningsperioden, ville energiforbruget være ca. 20 PJ højere i end i nærværende fremskrivning, jf. Figur 7. Figur 7. Erhvervenes energiforbrug under alternative antagelser A. vedr. struktur B. vedr. energiintensitet PJ Faktisk/fremskrivning Struktur som i 1975 Struktur som i 1990 Struktur som i 2008 PJ Faktisk/fremskrivning som i 1975 som i 1990 som i Anm.: Figurerne viser, hvordan udviklingen i erhvervenes energiforbrug (ekskl. transport) ville have været, dels hvis produktionen (opgjort som BVT) var fastholdt som andel af samlet produktion i et givet år, dels hvis de enkelte erhvervs energiintensitet var fastholdt på niveauet i et givet år. De blå kurver er erhvervenes samlede energiforbrug historisk og i fremskrivningen
11 Udviklingen i energiintensiteten bidrager endnu kraftigere til at mindske erhvervenes energiforbrug. en er løbende blevet mindsket i de enkelte erhverv, og denne tendens forudsættes fortsat i fremskrivningsperioden. Hvis energiintensiteten i alle erhverv blev fastholdt på 1990-niveau, ville energiforbruget i være knap 90 PJ højere end i nærværende fremskrivning, og hvis niveauet i 2008 blev fastholdt i fremskrivningsperioden, ville energiforbruget med den givne erhvervssammensætning være ca. 40 PJ højere i end i fremskrivningen. I fremskrivningsperioden kommer de største bidrag fra landbrug inkl. fødevareindustri, byggeriet og de private serviceerhverv. Både ændret erhvervsstruktur og udvikling i de enkelte erhvervs energiintensitet har således bidraget til et markant lavere energiforbrug over tid. Erhvervenes samlede energiforbrug i ville være ca. 350 PJ højere end i nærværende fremskrivning (dvs. mere end dobbelt så højt), hvis såvel erhvervsstruktur og energiintensitet var fortsat som i 1975, og ca. 160 hhv. 60 PJ højere med fastholdt erhvervsstruktur og energiintensitet fra 1990 hhv Transport Omkring 40 pct. af energiforbruget til transport udgøres af privatbilisme og godt 40 pct. af fragt på vej. Resten af brændselsforbruget er knyttet til jernbanedrift og bustrafik samt indenlandsk luft- og søtransport, det udgør ca. 35 PJ forudsættes at være omtrent uændret frem til. Benzin/dieselforbruget i husholdningerne har været omtrent konstant i en længere årrække og efter fald i ventes en tilbagevending til det hidtidige niveau, jf. Figur 8. Benzinprisen inkl. afgifter skønnes at stige noget kraftigere end forbrugerpriserne generelt, hvilket lægger en dæmper på stigningen. Ses på den estimerede ligning for benzin/diesel til fragt på vej i Figur 9 (jf. forklaringerne til Figur 4) er der betydelig forskel på den faktiske energiintensitet og intensiteten, når der er korrigeret for effekten af den relative benzinpris. Eksempelvis ville den meget kraftige stigning i benzin/dieselforbruget til fragt på vej fra 2002 til 2007 ifølge modelligningen havde været endnu større, hvis der ikke i samme periode havde været en kraftig stigning i benzinprisen. Fra 2002 til 2007 steg den relative benzinpris for erhverv med knap 20 pct. I ligningen er der estimeret en langsigtet priselasticitet på -0,
12 Figur 8. Vejtransport PJ Erhvervsmæssig vejtransport Privatbilisme Som det også fremgår af figuren er der estimeret en voldsom trend i energiintensiteten, svarende til først stor vækst i energieffektiviteten skiftende i starten af 1990 erne til negativ effektivitetsvækst, hvilket afspejler den kraftigt stigende energieffektivitet i slutningen af estimationsperioden. For de fleste energianvendelser benyttes i fremskrivningen den gennemsnitlige effektivitetsvækstrate de seneste 10 år i estimationsperioden, men her er det valgt at se bort fra den kraftige, estimerede effektivitetsforværring og i stedet er det forudsat, at energiintensiteten korrigeret for effekten af stigende reale benzinpriser på sigt er konstant. Figur 9. for fragt på vej korr. for pris Energiforbrug i 2008 = 85.2 PJ
13 3.5. Sammenligning med M09 I nedenstående Figur 10 er vist det endelige energiforbrug i ny fremskrivning (blå, tyk, fuldt optrukken), M09 (brun, tynd, fuldt optrukken), den nye fremskrivning med så mange som muligt af forudsætningerne som i M09 (blå, tynd, stiplet) denne er rimeligt tæt på M09-fremskrivningen, evt. forskelle burde kun skyldes modelrevisioner (som ikke ventes at være store) og niveauforskel i udgangspunktet for fremskrivningen. De tre øvrige kurver angiver fremskrivninger, hvor effektivitetsvækstrater (grøn), makroforudsætninger (rød) hhv. reale priser inkl. afgifter (grå) er som i M09, og resten er som i ny fremskrivning. Figur 10. Endeligt energiforbrug, alternative beregninger med M09-forudsætninger PJ Ny M09 Ny m. M09 eff.indeks Ny m. M09 makro Ny m. M09 priser Ny m. M09 foruds. Anm.: M09 er tillagt energivarer til ikke-energiformål (som i ny fremskrivning) for at lette sammenligningen. I hovedtræk er forskellen, at de nye makroforudsætninger sænker niveauet for energiforbruget (dvs. i figuren er energiforbruget højere ved brug af M09-forudsætningerne). De nye effektivitetsvækstrater påvirker stort set ikke det samlede endelige energiforbrug i forhold til M09, men der er forskelle for enkelte energiefterspørgsler. De nye reale, aggregerede energipriser er overordnet set lavere i 2009 (og i nogle år frem) end i M09, hvilket hæver energiforbruget i forhold til M09, mens det i sidste del af fremskrivningsperioden er skiftet til at sænke energiforbruget. Samlet set betyder de opdaterede forudsætninger, at det endelige energiforbrug i er ca. 35 PJ lavere end i M09-fremskrivningen, hvoraf ca. halvdelen skyldes lavere økonomisk aktivitetsniveau, og ca. halvdelen højere reale energipriser
14 3.6. Sammenligning med Energistyrelsens efterspørgselsfremskrivning Energistyrelsens lægger et højere skøn for BNP-niveauet til grund i deres seneste fremskrivning fra april 2009 i forhold til nærværende. Til trods for dette ventes stigningen i det endelige energiforbrug at være mindre end den stigning nærværende fremskrivning forventer. Dette skyldes primært forudsætningerne om effektivitetsudviklingen for husholdningernes hhv. vejtransportens energiforbrug. Figur 11. A. Erhvervenes energiforbrug ifht. BNP PJ/mia.kr B. Husholdningernes energiforbrug ifht privat forbrug PJ/mia.kr DMØR Energistyrelsen DMØR Energistyrelsen Anm.: Historiske forskelle skyldes dels afgrænsningsmæssige forskelle mellem husholdninger og erhverv, dels definitionsmæssige forskelle i opgørelsen af husholdningernes energiforbrug, især vedrørende olieforbrug og vedvarende energi. Derudover er Energistyrelsens data klimakorrigerede. Af figurerne ses, at erhvervenes energiforbrug i forhold til BNP ventes at udvikle sig med nogenlunde samme gennemsnitlige årlige vækstrate ca. -1½ pct. i de to fremskrivninger i perioden , hvilket er en lidt mindre vækstrate end set de sidste år. Omvendt forudsiger Energistyrelsen et større fald i husholdningernes energiforbrug i forhold til det private forbrug end nærværende fremskrivning. en i husholdningerne forventes hos Energistyrelsen i gennemsnit at falde ca. 2½ pct. pr. år i fremskrivningsperioden, mens nærværende fremskrivning kun venter et gennemsnitlig årligt fald på ca. 1¼ pct. De sidste år har den gennemsnitlige årlige vækstrate ligget på mellem 1½-1¾. Foruden indregnede effekter af Energispareindsatsen, stramningen af bygningsreglementet, forudsætter Energistyrelsen stigende temperaturer i fremtiden, hvilket isoleret set medfører et lavere fremtidigt varmeforbrug. Disse tiltag er ikke eksplicit lagt ind i nærværende fremskrivning, dels fordi der endnu ikke er angivet konkrete virkemidler til opnåelse af energispareindsatsen, dels fordi der også tidligere er iværksat spareinitiativer og stramninger af bygningsreglementet, så en videreførelse af den historiske trend indeholder implicit en forudsætning om, at der er tiltag i samme
15 omfang og med samme effekt som historisk. Mht. temperatureffekter forudsættes i nærværende fremskrivning som tidligere nævnt, at antallet af graddage i alle fremskrivningsår er som i gennemsnit de seneste 20 år. Energistyrelsens forudsætter kraftigere prisstigninger (inkl. afgifter) for gas, el og fjernvarme i husholdningerne end nærværende fremskrivning, hvilket isoleret set giver anledning til et lavere skøn for husholdningernes energiforbrug i Energistyrelsens fremskrivning. Forudsætningerne om olieprisen er dog svagere stigning end i nærværende fremskrivning. Figur 12. mio.kr./tj Energipriser inkl. afgifter i husholdningerne El mio.kr./tj Fjernvarme DMØR Energistyrelsen DMØR Energistyrelsen Fyringsolie Naturgas mio.kr./tj 0.60 mio.kr./tj DMØR Energistyrelsen DMØR Energistyrelsen Energiforbruget til transportsektoren afhænger dels af aktiviteten i samfundet, benzinog dieselpriserne samt effektivitetsudviklingen. Energistyrelsens forudsætter svagere prisstigninger for husholdningernes køberpris på benzin og diesel til privatbiler end i nærværende fremskrivning. Samtidig forudsættes både det private forbrug og BNP at være højere i Energistyrelsen. Disse forudsætninger trækker isoleret set begge i retning af et højere energiforbrug hos Energistyrelsen. Alligevel ventes Energistyrelsens energiforbrug til vejtransport kun at stige med 4½ pct. i perioden , mens skønnet for nærværende fremskrivning er en stigning på 12½ pct
16 I forhold til nærværende fremskrivning forudsætter Energistyrelsen et kraftigt fald i vejtransportens energiintensitet (benzin/diesel til vejtransport i forhold til BNP) 1 på i gennemsnit 1⅓ pct. årligt, mens nærværende fremskrivning venter et gennemsnitlig årligt fald på ca. ½ pct. De sidste år har den årlige gennemsnitlige vækstrate været mellem -½ pct. og -¾ pct. Energistyrelsen indregner en forbedret energieffektivitet pr. kørt kilometer som følge af indregnede effekter af transportstrategien (januar 2009), følgende Transportministeriets vurdering på 0,6 PJ i 2009 stigende til 6 PJ i og frem. Dog indregnes ikke transportaftalens omlægning af bilbeskatningen, da den endnu ikke er implementeret, ligesom der heller ikke indregnes eventuelle effekter på den kollektive trafik i forhold til aftalen om grøn transportpolitik. I nærværende fremskrivning vurderes tiltagende i aftalen om grøn transportpolitik at være beskedne, og der indlægges ikke yderligere effekter end det, der allerede lægger i den historiske trend, dvs. en forudsætning om, at der aftales tiltag i samme omfang og med samme effekt som tidligere. Udover vejtransport indgår jernbanetransport samt fly- og skibstransport i opgørelsen af det samlede transportforbrug. I nærværende fremskrivning hhv. Energistyrelsens fremskrivning benyttes forskellige opgørelser af energiforbruget til fly- og skibsfart. Blandt andet indgår energiforbrug til udenrigsluftfart i Energistatistikken, hvilket ventes at stige i fremskrivningen. Denne post er ikke medtaget i nærværende fremskrivning. Figur 13. Vejtransportens energiforbrug Figur 14. Køberpris på benzin/diesel til ifht. BNP privat biler PJ/mia.kr mio.kr./tj DMØR Energistyrelsen Ny, brutto ENS, brutto Anm.: Historiske forskelle i opgørelsen af vejtransportens energiforbrug skyldes definitionsmæssige forskelle vedrørende håndtering af grænsehandel. 1 Vejtransportens energiintensitet er her opgjort i forhold til BNP, men da ca. 40 pct. består af privat transport er det ikke oplagt at definere energiintensiteten i forhold til BNP. Vejtransportens energiforbrug i forhold til det private forbrug viser dog en tilsvarende tendens
17 Definitoriske forskelle Der forekommer niveaumæssige forskelle for nærværende opgørelse henholdsvis Energistyrelsens historiske data for det endelige energiforbrug og dets komponenter, hvilket skyldes enkelte definitoriske og afgrænsningsmæssige forskelle. Energiforbruget opgøres forskelligt i Danmarks Statistik og Energistatistikken. De små forskelle ligger blandt andet i vedvarende energi, hvor opgørelsen af brænde historisk har været forskellig, og derudover medtager Energistyrelsen varmepumper, som indtil nu ikke har været inkluderet i Danmarks Statistiks opgørelse. De helt store forskelle ligger i olieforbruget. Blandt andet medtager Energistyrelsen grænsehandel og energi til udenlandsk flytransport forbrugt i Danmark. Derudover er der forskellig håndtering af udenlandsk vs. dansk opererede skibe og fly i Danmark, samt opgørelsen af de alm. erhverv og husholdningernes forbrug af øvrige brændsler. 4. Forsyningssektor Fremskrivningen vedrørende el- og fjernvarmeforsyningen er udarbejdet i samarbejde med EA-energianalyse. Forudsætninger og resultater er nærmere beskrevet i notatet Baggrundsrapport: M10 forsyningssektorfremskrivning, som desuden indeholder en række følsomhedsanalyser vedrørende centrale antagelser om bl.a. brændselspriser. Notatet kan fås ved henvendelse til De Økonomiske Råds Sekretariat Følsomhedsberegninger VE-tilskud I kapitlet er der i afsnit III.4 en følsomhedsanalyse med Balmorel, som viser betydningen af at skrue op og ned for et generelt VE-tilskud. Tilsvarende er der set på betydningen af, hvis de eksisterende VE-tilskud ikke indekseres med inflationen. I fremskrivningen er det forudsat, at tilskud til VE indekseres, ligesom det er tilfældet med energiafgifterne, mens det reelt skal besluttes år for år at indeksere tilskuddene. Figur 15 viser brændselsfordelingen i forsyningssektoren i dels i fremskrivningen, dels med udhuling af VE-tilskud. Til sammenligning er desuden vist brændselsfordelingen, hvis VE-tilskuddene generelt sænkes 5 øre/kwh (denne beregning fremgår af afsnit III.4)
18 Effekterne ved udhuling af VE-tilskuddene er væsentligt mindre, end hvis VEtilskuddene sænkes permanent med 5 øre/kwh. Som det fremgår af figuren, vil der blive anvendt lidt mere fossile brændsler til el- og fjernvarmeproduktionen, hvis VE-tilskuddene udhules af inflationen. Omvendt vil der blive anvendt lidt mindre biomasse, og den ekstra havvindmøllepark ved Djursland, som er med i fremskrivningen, er ifølge modelberegningerne ikke længere rentabel, hvis tilskuddet ikke indekseres. Det må således siges at være en knivsæg-beslutning, at udbygningen foretages i fremskrivningen. Den samlede VE-andel vil ifølge modelberegningerne blive reduceret med knap 1½ pct.point i forhold til nærværende fremskrivning, dvs. ca. 31 pct. af det samlede energiforbrug er vedvarende energi. Figur 15. Brændselsfordeling i forsyningssektoren i PJ Kul Gas Affald Bio-affald Biogas Biomasse Vind -5 øre/kwh udhuling af tilskud fremskrivning Kilde: Egne beregninger med Balmorel
19 CO 2 -kvotepris I afsnit III.2 refereres beregninger af effekterne af, at CO 2 -kvoteprisen er 100 kr. højere hhv. 100 kr. lavere end den forudsatte kvotepris på 225 kr./ton. Figur 16 viser brændselssammensætningen i forsyningssektoren i i fremskrivningen og i tilfældet, hvor kvoteprisen er +/- 100 i forhold til nærværende fremskrivning. Ifølge modelberegningerne vil VE-andelen blive 26 hhv. 36 pct. i, hvis kvoteprisen er 100 kr. lavere hhv. højere end i fremskrivningen, hvor VE-andelen er 32 pct. Figur 16. Brændselsfordeling i forsyningssektoren i PJ Kul Gas Affald Bio-affald Biogas Biomasse Vind Kr./ton +100 Kilde: Egne beregninger med Balmorel
20 5. Drivhusgasudledning Den kvoteomfattede udledning ventes at falde med knap 10 mio. ton i i forhold til, hvilket primært skyldes reduktioner fra forsyningssektoren, jf. Tabel 4. Tabel 4. Drivhusgasudledning opdelt på sektorer og kilder Reduktion b) Mio. ton a) Kvoteomfattede 26,5 16,8 9,6 Energirelateret CO 2 24,5 15,6 8,9 El- og fjernvarmeproduktion mv. 21,8 13,4 8,4 Øvrige erhverv 2,7 2,2 0,5 Ikke-energirelateret CO 2 2,0 2,1-0,1 Ikke-kvoteomfattede 37,8 36,2 1,6 Energirelateret CO2 c) 24,4 24,2 0,2 Erhverv 6,5 5,6 1,0 Landbrug 3,5 2,9 0,5 Byggeri 0,7 0,6 0,2 Industri 1,0 0,7 0,3 Privat service 0,7 0,8-0,1 Offentlig service 0,7 0,6 0,1 Husholdninger, varme 3,6 2,7 0,8 Transport 13,6 14,7-1,1 Privat biler (husholdninger) 5,8 5,4 0,4 Fragt på vej 5,3 6,7-1,4 Øvrig transport 2,4 2,5-0,1 Metan og lattergas fra landbrug 9,9 9,3 0,7 Øvrig drivhusgasudledning d) 3,5 2,7 0,7 Drivhusgasudledning i alt 64,3 53,1 11,2 a) CO 2 -ækvivalenter. b) Reduktion af udledning fra den pågældende post i i forhold til udledningen i. Et minus betyder, at udledningen er steget fra til. c) Indeholder desuden to poster ud over de viste i tabellen: 1. Afvigelsen mellem DMU s officielle opgørelse af energirelateret CO 2 -udledning og den modelberegnede (baseret på tal fra Danmarks Statistik). Afvigelsen dækker hovedsageligt over forskelle i opgørelse vedr. luft- og søfart. 2. CO 2 -udledning fra forbrænding af ikke-bionedbrydeligt affald (hovedsageligt til el- og fjernvarmeproduktion, der ikke er kvoteomfattet). d) Omfatter primært energirelateret udledning af metan og lattergas, metanfordampning fra lossepladser samt industrigasser. DMU har foretaget en oprevision af andelen af ikkebionedbrydelige materiale i affald til forbrænding, som har betydet at de ikke-kvoteomfattede udledninger. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, og egne beregninger
21 -mål for reduktion i den ikke-kvoteomfattede sektor Nærværende fremskrivning viser, at der i vil være en manko på ca. 6 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i forhold til Danmarks reduktionsforpligtelse for den del af økonomien, der ikke er kvoteomfattet. Der ventes primært stigende udledninger fra transportsektoren til trods for en forudsætning om stigende anvendelse af biobrændstof. Herunder står fragt på vej for en stigning på 1½ mio. ton i forhold til udledningen i. De ikke-kvoteomfattede erhverv ventes at reducere deres udledning af drivhusgasser med ca. 1 mio. ton i i forhold til, hvilket dels skyldes ændret energiintensitet, dels strukturskiftet i erhvervene, jf. senere. Ændringer i energisammensætningen ventes ikke at have nævneværdig betydning i forhold til strukturen i dag. Udledningen fra husholdningernes energiforbrug ventes at falde godt ¾ mio. ton, hvilket kan forklares af et skift mod større anvendelse af biobrændsel. Derudover ventes reduktioner fra landbrugets ikke-energirelateret udledning samt den øvrige udledning, som energirelateret udledning af metan og lattergas, metanfordampning fra lossepladser samt industrigasser, at blive reduceret. Dette redegøres der nærmere for herunder. Drivhusgasudledning fremskrevet af DMU Nærværende fremskrivning benytter DMU s fremskrivning dels for de ikke-energirelaterede udledninger, dels energirelateret udledning som udledning fra udvinding i Nordsøen samt energirelateret metan og lattergas. Den ikke-energirelaterede udledning dækker over metan og lattergas fra landbruget, metan og lattergas fra affald og spildevand, industrigasser samt CO 2 -udledning fra cementindustrien. Udledningen af divhusgas fra disse kilder ventes at falde med 1½ mio. ton fra 2007 til, hvoraf halvdelen kommer fra en reduktion i landbrugets ikke-energirelaterede udledninger, jf. Tabel 5. Landbrugets udledning af metan og lattergas afhænger bl.a. af produktionens størrelse, herunder udviklingen i kvæg- og svinebestanden samt udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning og teknologiudvikling. Historisk er kvægbestanden faldet, hvilket skyldes en konstant mælkekvote, og stigende mælkeydelse pr. malkeko. I DMU s fremskrivning antages en svag stigning i landbrugets produktion. De danske mælkekvoter er steget 2,5 pct. i 2007 og øges med 1 pct. om året indtil 2013, hvorefter mælkeproduktionen holdes konstant. Øget antal af mælkekvoter i fremtiden forventes at medføre et mindre fald i antallet af malkekvæg, hvilket især har betydning for metanudslippet. Produktionen af slagtegrise ventes at stige fra 23,1 mio. i 2007 til 26,5 mio. i, hvorefter produktio
22 nen forventes at være konstant. Den primære årsag til den historiske som det fremtidige fald i landbrugets udledninger er en bedre i udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket har betydet et markant fald i handelsgødning samt lavere emission fra kvælstofudvaskning. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi i stalde og øget vækst i biogasanlæg. Der er forudsat en stigende fodereffektivitet, hvilket ligeledes har betydning for drivhusgasudledningen. Udtagning af landbrugsareal samt nye vådområder har betydning for drivhusgasserne, men DMU vurderer, at denne effekt opvejes af EU s forbudsregler mod braklægning, og derfor er der i fremskrivningen ikke taget højde for disse elementer. Kvoteomfattet CO 2 -udledning fra fremstilling af cement ventes at stige svagt, hvilket opvejes af et fald i udledningen fra udvindingen i Nordsøen. Der forventes et svagt fald i den energirelaterede metan og lattergas, mens udledningen fra affald og spildevand ventes at være nogenlunde konstant i fremskrivningsperioden. Udledningen af F-gasser gasser der blandt andet bruges i køleskabe, frysere og rengøringsmidler har historisk været stigende og topper i 2008 med en udledning på knapt 0,9 mio. ton CO 2 - ækvivanlenter, hvorefter de falder til godt 0,2 mio. ton CO 2 -ækvivanlenter i. Den fremtidige reduktion skyldes regulering på området. Tabel 5. Øvrig drivhusgasudledning, fremskrevet af DMU Mio. ton CO 2 ækvivalenter Kvoteomfattet 2,0 1,9 Udvinding i Nordsøen (CO 2 ) 0,4 0,3 Cementindustri (CO 2 ) 1,6 1,7 Ikke-kvoteomfattet 13,5 12,1 Energirelateret metan og lattergas (CH 4, N 2 O) 1,1 1,0 Landbrug (CH 4, N 2 O) a) 10,1 9,4 Affald og spildevand (CH 4, N 2 O) 1,4 1,4 F-gasser (HFC, PFC, SF 6 ) 0,9 0,2 Andre industrigasser (CO 2, CH 4, N 2 O) 0,2 0,2 I alt 15,5 14,0 Anm.: Kilde: I forhold til DMU s officielle fremskrivning er der indlagt en korrektion på landbrugets udledninger som følge af aftalen om grøn vækst. Seneste historiske år er Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og egne beregninger
23 Erhvervenes CO 2 -udledning I tidligere afsnit blev det illustreret, hvor meget ændret erhvervssammensætning og udviklingen i energiintensiteten i de enkelte erhverv påvirkede udviklingen i erhvervenes energiforbrug. Drivhusgasudledningen afhænger endvidere af, hvordan energiforbruget er sammensat. Der er ingen direkte udledning fra forbrug af el og fjernvarme, og blandt de fossile brændsler udleder kul mere CO 2 pr. energienhed end olie, der udleder mere end gas. Hvis erhvervssammensætning, energiintensitet og energisammensætningen i 1990 var fortsat, ville erhvervenes CO 2 -udledning i være ca. 7½ mio. ton højere end i nærværende fremskrivning, dvs. næsten dobbelt så stor. Den største effekt kommer fra ændret erhvervssammensætning, hvor der sker et skift fra landbrug og industri, der anvender en del fossile brændsler, over mod privat service, der i større omfang bruger el og fjernvarme. Udviklingen i energiintensitet og energisammensætning indenfor de enkelte erhverv bidrager hver med en reduktion på 1½-2 mio. ton i i forhold til 1990, jf. Figur 17. Figur 17. Erhvervenes CO 2 -udledning under alternative antagelser A vedr. erhvervsstruktur B vedr. energiintensitet Mio. ton 20 Mio. ton Faktisk/fremskrivning Struktur som i 1975 Struktur som i 1990 Struktur som i Faktisk/fremskrivning som i 1975 som i 1990 som i C vedr. energisammensætning Mio. ton Faktisk/fremskrivning Energisammensætning som i 1975 Energisammensætning som i 1990 Energisammensætning som i Anm.: Figurerne viser, hvordan udviklingen i erhvervenes energirelaterede CO 2 -udledning ville have været, hvis dels A. produktionen (opgjort som BVT) var fastholdt som andel af samlet produktion i et givet år, dels B. de enkelte erhvervs energiintensitet var fastholdt på niveauet i et givet år, dels C. de enkelte erhvervs energisammensætning var fastholdt på niveauet i et givet år
24 Biobrændstof Fremskrivningen viser en stigning i udledningerne fra transportsektoren, om end vækstraten er mindre end for transportens energiforbrug. Dette skyldes anvendelsen af biobrændstof, der forudsættes at udgøre 5,75 pct. af vejtransporten energiforbrug i 2012 og frem. Denne antagelse betyder, at stigningen i udledningen fra det private transportforbrug ventes at blive mindre, og i hele fremskrivningsperioden forblive under det nuværende udledningsniveau. Det samme er ikke tilfældet for udledningen fra fragt på vej, hvor der - trods tilsvarende anvendelse af biobrændstof - stadig forventes en stigning i udledningerne på lang sigt i forhold til niveauet i dag, jf. Figur 18. Figur 18. CO 2 -udledning fra Privatbilisme Fragt på vej Mio. ton Mio. ton Med biobrændsel 2000 Uden biobrændsel Med biobrændsel Uden biobrændsel
25 BILAG: for de estimerede energianvendelser i DEMS Landbrug, ikke-kvote, el 0.40 Landbrug, ikke-kvote, øvrig energi korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 13.9 PJ korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 54.1 PJ Landbrug, kvote, el Landbrug, kvote, øvrig energi korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 1.0 PJ korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 6.0 PJ Byggeri, ikke-kvote, el korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 2.7 PJ Byggeri, kvote, el Byggeri, kvote, øvrig energi korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 12.5 PJ Byggeri, kvote, øvrig energi korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 2.5 PJ -0.6 korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 19.6 PJ
26 Industri, ikke-kvote, el korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 17.6 PJ Industri, kvote, el korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 2.4 PJ Privat service, el korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 32.6 PJ Offentlig service, el - - Industri, ikke-kvote, øvrig energi korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 20.6 PJ Industri, kvote, øvrig energi korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 7.7 PJ Privat service, øvrig energi korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 32.4 PJ Offentlig service, øvrig energi korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 9.9 PJ korr. for pris... og evt. andet Energiforbrug i 2008 = 18.1 PJ
27 Husholdninger, el (ekskl. elvarme) korr. for pris Energiforbrug i 2008 = 33.4 PJ Benzin/diesel til privatbilisme - - korr. for pris Energiforbrug i 2008 = 77.7 PJ Husholdninger, varme korr. for pris... og graddage Energiforbrug i 2008 = PJ Benzin/diesel til fragt på vej korr. for pris Energiforbrug i 2008 = 85.2 PJ
Baggrundsnotat til Energifremskrivning
Kopi: d. 27.2.213 Lars Otto Dorte Grinderslev Baggrundsnotat til Energifremskrivning Dette bagrundsnotat uddyber beskrivelsen af fremskrivningen af energiforbrug i afsnit I.6 Energifremskrivning i Økonomi
Læs mereKAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING. III.1 Indledning
KAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING III.1 Indledning Energipolitiske målsætninger og regulering Kyoto-forpligtelse: -21 pct. Ikke-kvoteomfattet drivhusgasudledning: bønder, biler og boliger
Læs mereKAPITEL III ENERGIFREMSKRIVNING
KAPITEL III ENERGIFREMSKRIVNING III.1 Indledning Svag stigning i energiforbrug og konstant drivhusgasudledning fra ikke-kvotesektor Det danske energiforbrug er steget knap 15 pct. siden 1990. Produktionen
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereBaggrundsrapport A: Modelsetup
Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mere1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i
1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereOverordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.
d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi
Læs mereBasisfremskrivningen til CO 2 -kvoteallokeringsplanen for 2008-12 og regeringens energistrategi: En visionær dansk energipolitik.
Januar 2007 Basisfremskrivningen til CO 2 -kvoteallokeringsplanen for 2008-12 og regeringens energistrategi: En visionær dansk energipolitik. I dette notat dokumenteres Energistyrelsens langsigtede basisfremskrivning,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mere1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.
NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning
Læs mereN O T AT 24. maj 2011
N O T AT 24. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3056 Ref. mis Samlede effekter for perioden 2011-2020 som følge af Energistrategi 2050 opdateret ift. ny basisfremskrivning fra april 2011 Effekterne af Energistrategi
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereBasisfremskrivning og scenarieanalyser
Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereReestimation af husholdningernes energiefterspørgsel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 19.04.1999 Reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereIngen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima
Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret
Læs mereBaggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA
Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereDANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING
DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212 Danmarks Energifremskrivning, 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Version af 11. oktober 212. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mere4 Energi og klima. Figur 4.2 Udviklingen i gasprisen på forskellige markeder,
Energi er vigtig for næsten al økonomisk aktivitet. Dansk økonomis evne til fleksibelt at tilpasse sig ændringer i energipriserne har derfor betydning for vækst og konkurrenceevne, ligesom niveauet af
Læs mereOpdaterede indikatorer i energistatistikken 2015
Opdaterede indikatorer i energistatistikken 215 Kontor/afdeling SEG Dato 28. marts 217 / I november 216 publicerede Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal. Statistikker om bruttoværditilvækst,
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereEnergi og klima 4. Figur 4.1 Oliepris relativt til løn- og prisudvikling,
3. 4 Energi og klima Energi er vigtig for næsten al økonomisk aktivitet. Dansk økonomis evne til fleksibelt at tilpasse sig ændringer i energipriserne har derfor betydning for vækst og konkurrenceevne,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereKAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN
KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN IV.1 Indledning Fokus på klima og reduktion af drivhusgasser Reduktionskrav i henhold til Kyoto for 2008-12 Dansk klima- og energipolitik har gennem de seneste
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereSamlede effekter for perioden som følge af Energiaftalen af 22. marts 2012
NOTAT 3. april 2012 Ref. mis Samlede effekter for perioden 2012-2020 som følge af Energiaftalen af 22. marts 2012 I dette notat præsenteres effekterne af Energiaftalen af 22. marts 2012 på udledningen
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mere