NOTAT: Budgetnotat på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område

Transkript

1 Social- og Arbejdsmarkedssekr. Sagsnr Brevid Ref. KARJ/HLL Dir. tlf NOTAT: Budgetnotat på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område 26. maj 2015 Beskæftigelsesområdet er stadig udfordret af reformer og ændringer på de fleste områder. Effekten af beskæftigelsesreformen, som træder i kraft hen over 2015 med blandt andet væsentligt flere samtaler til de forsikrede ledige i den første del af ledighedsperioden - nogle sammen med A-kasserne, samt en styrket indsats sidst i dagpengeperioden og en regional uddannelsespulje mv. - kendes endnu ikke og må derfor estimeres. Der indføres fra 2016 en refusionsreform, der ændrer på den statsrefusion, som kommunen kan opnå fra staten på de forsørgelsesydelser, som kommunen udbetaler. I 2015 er den differentieret efter, hvilke indsatser jobcentrene iværksætter, og fra 2016 bliver den afhængig af, hvor længe en person har været på kommunal offentlig forsørgelse, uanset hvilken ydelse vedkommende modtager eller har modtaget, således at refusionen i løbet af det første år aftrappes og er reduceret til 20% efter et år. Der findes ikke i øjeblikket systemer, som kan definere, hvor den population af personer, som er tilknyttet Jobcentret i dag, befinder sig på denne refusionstrappe. KL har lavet nogle overordnede fordelinger på kommuneniveau, som i øjeblikket knytter sig til den population, der indgik i regnskabet for Denne (eller en opdateret til 2014 niveau) vil blive brugt som pejlemærke i budgetlægningen. I løbet af 2014 oplevede kommunerne et fornyet pres på udgifterne på de specialiserede socialområder især på voksenområdet. I de foregående år har kommunerne øget produktiviteten og udviklet indsatsen, således at væsentlig flere borgere har fået støtte for færre penge. Presset skyldes derfor først og fremmest, at et stadigt stigende antal borgere får behov for sociale ydelser. Tendensen ses også i Roskilde, hvor der forventes stigende udgifter. Området har siden 2012 gennemgået en omlægning og udvikling, herunder især hjemtagelse af borgere, og flere borgere, der modtager hjemmevejledning. Budgettet er nu under pres, og det forventes ikke, at der kan findes yderligere finansiering indenfor rammen ud over de allerede budgetlagte produktivitetsforbedringer. På overførselsområdet har antallet af tilkendelser af førtidspension været faldende siden reformen af førtidspension og fleksjob. I stedet har borgerne fået ressourceforløbsydelse og været i jobafklaringsforløb af 2-5 års varighed. Der ses nu igen en stigende tendens i tilkendelser af førtidspension, som vil indgå i konjunkturvurderingen. Beskæftigelsesreform Beskæftigelsesrefomen er aftalt mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De konservative. Reformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen et klart mål om at forbedre samarbejdet med og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og så lediges kompetencer matches relevante jobåbninger.

2 Side2 Hovedformålene med reformen er, at: Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati reduceres, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. I forhold til denne reform har Beskæftigelses- og Socialudvalget i marts 2015 godkendt en justering af beskæftigelsesstrategien i Jobcenter Roskilde. Refusionsreform Fra 2016 ændres refusionssystemet i forhold til statsrefusion for de ydelser, som Jobcentrene udbetaler herunder førtidspensionen. Hidtil har refusionen været differentieret efter hvilke indsatser Jobcentrene iværksatte. Efter refomen bliver refusionen afhængig af, hvor længe en person har været på kommunal offentlig forsørgelse, uanset hvilken ydelse vedkommende modtager eller har modtaget. De første 4 uger på kommunal offentlig forsørgelse kan kommunen opnå 80% refusion, i uge falder refusionen til 40%, i uge til 30% og herefter til 20%. For at en person skal kunne starte forfra på refusionstrappen (med 80 % refusion), skal vedkommende have haft mindst 52 uger uden offentlig forsørgelse (herunder bl.a. SU, jobrotation, voksenlærling, løn under sygdom) inden for en periode på 3 år op til forsørgelsen. Der findes ikke i øjeblikket et system, som kan definere, hvor de personer, som vi i dag udbetaler ydelser til, befinder sig på denne refusionstrappe. KL har lavet et estimat på kommuneniveau ud fra data fra regnskab og population i Disse data vil måske blive opdateret til 2014 tal. De nyeste af disse fordelinger vil blive anvendt ved beregningen af refusion i forbindelse med budgetlægningen, da det må antages at være bedste skøn. Tiltag til at imødegå konsekvenserne af reformerne I forhold til de to nævnte reformer har Beskæftigelses- og Socialudvalget i marts 2015 godkendt en justering af beskæftigelsesstrategien i Jobcenter Roskilde. Der er i den forbindelse flyttet ressourcer fra forløb hos anden aktør med myndighed for forsikrede ledige og vejledende forløb for jobparate kontanthjælpsmodtagere til opmanding i Jobcentret til flere samtaler, opmanding til virksomhedsrettet indsats, projekter for forsikrede ledige med risiko for længerevarende ledighed samt ansættelser af holdledere til nytteindsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

3 Side3 I januar 2015 har udvalget tilkendegivet, at der ud fra en investeringstankegang skal arbejdes med at nedbringe de langvarigt ledige aktivitetsparate og ledige med anden etnisk baggrund. Udvalget har også ønsket, at der udarbejdes en særskilt Virksomhedsstrategi også her ud fra en investeringstankegang. I forhold til disse beslutninger og ønsker har forvaltningen udarbejdet følgende forslag til blokke til budget 2016 og frem: Fast Track ordning til sygemeldte ansatte i Roskilde Kommune Denne ordning vil bidrage til at forhindre eller afkorte forløb på sygedagpenge for ansatte i Roskilde Kommune i tråd med modellen. Ordningen vil både være med til at nedbringe sygefraværet i Roskilde Kommune som arbejdsgiver, samtidig med at det vil nedbringe antallet af personer på sygedagpenge. Der ansættes 2 Fast Track sagsbehandlere i Sygedagpengeafsnittet, hvis opgave bliver at give tidlig råd og vejledning til arbejdsledere og ansatte i Roskilde Kommune. Bor den ansatte i Roskilde kommune udarbejdes opfølgningsplan af Fast Track medarbejderen, der samtidig kan iværksætte sideløbende indsatser. Bor den ansatte udenfor Roskilde Kommune, giver Fast Track sagsbehandleren råd og vejledning til lederens samarbejde med den sygemeldtes myndighedskommune. Målet for begge grupper er, at de rette indsatser og muligheder anvendes, så den sygemeldte hurtigst muligt kan komme tilbage til sit job, og produktionstab kan minimeres. Blokken vil kræve en investering på 1,0 mio.kr. i ansættelser og forventes at kunne nedbringe sygedagpengeudgifterne med 1,5 mio.kr. Beskæftigelses- og refusionsreform investering i indsatser I tråd med udvalgets ønsker om i et investeringsperspektiv at nedbringe antallet af ydelsesmodtagere med langvarige forløb på offentlig forsørgelse foreslår forvaltningen en samlet investering på 5 mio.kr. i indsatser rettet mod dette. Herunder arbejder forvaltningen med følgende indsatser: En indsats for årige nydanskere på kontanthjælp med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, der primært består af virksomhedsnære aktiviteter. En indsats i forhold til at få ledige i gang med uddannelsesløft for ufaglærte i tråd med intentionerne i beskæftigelsesreformen En yderligere indsats i form af nyttejob til at nedbringe både korte og længerevarende forløb Screeningsforløb for årge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Forløbet skal være individuelt tilrettelagt med det formål hurtigst muligt at få iværksat den rigtige indsats for den enkelte, således at vedkommende hurtigst muligt bliver i stand til at indgå på arbejdsmarkedet. Samarbejde med naturstyrelsen i forhold til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, således at disse løftes i retning af arbejdsmarkedet, med aktiviteter indenfor renhold, pleje af udendørsarealer, vedligehold og andet praktisk arbejde.

4 Side4 Udvikling af de lediges arbejdsevne i socialøkonomiske virksomheder. Denne indsats vil både skabe brobygning til arbejdsmarkedet for udsatte ledige samt styrke samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder. Blokken vil kræve en samlet investering på 5,0 mio.kr. og skønnes ikke urealistisk at kunne nedbringe udgifterne til kontanthjælp med 8,0 mio.kr. Dog er skønnet behæftet med usikkerhed. Forlængelse af Jobrotationsprojekt I 2014 og 2015 har der været afsat midler til 2 deltids jobrotationskoordinatorer. Forvaltningen foreslår, at dette projekt forlænges i 2 år, da det har vist en meget positiv effekt. Ud af 186 personer, der har været i jobrotation i 2014, er 124 svarende til 67 % - ikke i offentlig forsørgelse efter endt jobrotation. Denne indsats er derfor også helt i tråd med intentionerne i reformerne. Selvom det kan antages, at en del af disse personer havde fundet et arbejde, uanset om de var kommet i jobrotation eller ej, så vil en antagelse om, at indsatsen har genereret en mer-effekt på 25 % alene betyde netto mindre udgifter til ydelse i jobrotationsperioden på 1,8 mio.kr. samt en varig effekt på 2,5 mio.kr. i sparet ydelse efterfølgende, mod en investering på 0,9 mio.kr. i de 2 ansættelser en netto gevinst på 3,4 mio.kr. Projektet er dog kun foreslået forlænget i 2 år, da det er konjunkturafhængigt. Implementering af virksomhedsstrategi Beskæftigelses- og Socialudvalget har i januar 2015 ønsket, at der skulle udarbejdes en særskilt virksomhedsstrategi for at udvikle samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne. Udvalget har godkendt, at der arbejdes ud fra en investeringstankegang. Til at kunne drive de indsatser, som skal til for at implementere og videreføre strategien, er det nødvendigt med midler til ansættelser, hjemmeside, kampagner, events og anden kommunikation. Forvaltningen foreslår, at der afsættes 1,2 mio.kr. til denne indsats, men forventer også, at det ikke usandsynligt vil kunne have en samlet effekt på forskellige ydelser på 2,2 mio.kr. i 2016, 3,2 mio.kr. i 2017 og 4,2 mio.kr. fra 2018 og frem. Dog er denne vurdering behæftet med usikkerhed. Integration Integrationsområdet er sat under stort pres som følge af de rigtig mange flygtninge, som kommer til Danmark i øjeblikket, og som efterfølgende bliver fordelt til de enkelte kommuner på baggrund af centralt fastsatte kvoter. Antallet af flygtninge, som Roskilde Kommune har skullet modtage, er steget fra ca. 33 i hvert af årene 2010 til 2012 op til 63 i 2013 og 110 i Roskilde Kommunes kvote er foreløbigt udmeldt til at være på 202 flygtninge i 2015 og det samme i Hertil kommer, at erfaringerne indtil nu siger, at ca. halvdelen af de flygtninge, som vi modtager, vil søge og få familiesammenføring med ægtefælle og 2-3 børn. De familiesammenførte får flygtningestatus i kommunen, når de ankommer. Kommunen har pligt til at sørge for modtagelse og boligplacering af alle de flygtninge, vi modtager, men da flygtningene kun har råd til små, billige boliger, så er det ikke sådan som boligsituationen ser ud i Roskilde

5 Side5 muligt at finde permanente boliger til mere end nogle ganske få. Det betyder, at kommunen skal skaffe midlertidige boliger til langt de fleste. Dette antal vil blot være stigende hen over året og de kommende år, såfremt der ikke handles i retning af at tilvejebringe langt flere små og billige boliger i Roskilde til permanente boliger til alle disse nye borgere. Der er en maksimal grænse på ca kr./måned, som kommunen må opkræve i leje for de midlertidige boliger. Denne indtægt er ikke høj nok til at dække de omkostninger, som er forbundet med opgaven, og det vil derfor betyde et stadigt voksende budgetbehov til dette. Der vil herudover være følgevirkninger af den øgede tilgang af flygtninge på andre områder, herunder på Voksen og Handicapområdet, som skal følges tæt og reguleres i de kommende år. Både som følge af den skitserede problematik omkring boligplaceringen og modtagelsen, men især også som følge af den tidligere omtalte refusionsreform er det vigtigt at tilpasse ressourcerne både på sagsbehandlersiden og på aktivitetssiden til at håndtere denne gruppe af borgere, således at vi kan få dem ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Ellers vil kommunen stå med betydelige og varige udgifter til forsørgelse over de kommende år. Merudgifter, der indgår på de funktioner, som er omfattet af budgetgarantien, indregnes i denne. Øvrige merudgifter samt den tilhørende merindtægt på grundtilskud til voksne flygtninge medtages i en budgetblok, der udarbejdes inden udvalgets møde i august. Budgettet til grundtilskud til mindreårige uledsagede flygtninge overføres til Skole og Børneudvalget, da de forventede merindtægter i forbindelse med det stærkt stigende antal flygtning anvendes til merudgifter på dette udvalgs område. Til at imødegå en del af disse voksende udgifter har Beskæftigelses- og Socialudvalget den 5.maj 2015 besluttet at permanentgøre projekt VIA. Projektet er rettet mod ca. 10 udsatte flygtningefamilier med alvorlige og komplekse problemer i varierende grad og behov for en ekstraordinær koncentreret og helhedsorienteret indsats fra kommunens myndighedsområder. Dette er indarbejdet i budgettet som en teknisk korrektion. Administrativt er der desuden etableret ét samlet afsnit, som tager sig af alt omkring integrationsindsatsen af de voksne flygtninge de første 3 år efter ankomsten, for bedre at fokusere og koordinere denne indsats. I dette afsnit er der samlet både ressourcer til modtagelse og boligplacering, integrationsindsats, sagsbehandling og virksomhedsrettet indsats hvortil der blandt andet er flyttet en virksomhedskonsulentfunktion (med et budget på kr.) fra Jobcentret under Økonomiudvalget (serviceudgift) til Integration under Beskæftigelses- og Socialudvalget (overførselsudgift). Udgiftspres på voksenhandicapområdet I løbet af 2014 oplevede kommunerne et fornyet pres på udgifterne på de specialiserede socialområder især på voksenområdet. I de foregående år har kommunerne øget produktiviteten og udviklet indsatserne, således at mange flere borgere i dag håndteres for færre ressourcer end tidligere. Presset skyldes derfor først og fremmest, at et stadigt stigende antal borgere får behov for sociale ydelser.

6 Side6/8 Tendensen ses også i Roskilde Kommune, hvor der forventes stigende udgifter. Området har siden 2012 gennemgået en omlægning og udvikling, herunder især hjemtagelse af borgere og flere borgere, der modtager hjemmevejledning. Hjemtagelse af borgere til egne botilbud, så flere borgere får et tilbud i nærmiljøet, giver mere kvalitet for pengene. Samtidig udvikles indsatserne og flere borgere skifter til indsatser, hvor den socialpædagogiske bistand ydes i eget hjem. Det betyder en udvikling, hvor borgere dels får et kortere og mere intensivt forløb i midlertidige botilbud, dels har brug for mere omfattende støtte i længerevarende botilbud. Hjemmevejledningen har siden 2011 øget sin kapacitet kraftigt uden at udgifterne i faste priser er steget i samme grad. Dette er udtryk for en produktivitetsforbedring, hvor der leveres et større antal vejlednings- og mentortimer, uden at omkostningerne er steget tilsvarende. Budgettet er nu under pres, og det forventes ikke, at der kan findes yderligere finansiering indenfor rammen ud over de allerede budgetlagte produktivitetsforbedringer. Forvaltningen foreslår derfor, at der afsættes en budgetblok for at imødegå udgiftspresset på det specialiserede voksenområde. Der forventes merudgifter fra 2016 på 6,0 mio. kr. sammensat af merudgifter på 9,5 mio. kr. og merindtægter på 3,5 mio. kr. fra refusion for særligt dyre enkeltsager. De forventede merudgifter på voksenhandicapområdet består primært af et øget antal borgere både på psykiatriog handicapområdet med behov for omfattende støtte. Der har over de sidste fire år været en stigning i antallet af borgere, som modtager støtte efter 85, på over 30 %. Øvrige faktorer er: Et øget antal borgere med støtte efter 96 (Borgerstyret Personlig Assistance), som er særligt dyre enkeltsager, Ældre udviklingshæmmedes levealder følger den generelle stigende levealder og hermed følger et stigende behov for støtte, Færre sengepladser og hurtigere udskrivning fra psykiatrien, Det større antal flygtninge forventes at medføre et stigende behov for socialpædagogiske indsatser og En stigning i udgifter til pasning af alvorligt syge og døende i hjemmet. Tilbud til ældre udviklingshæmmede Byrådet har besluttet, at der skal opføres boliger til ældre udviklingshæmmede. Boligerne skal opføres i sammenhæng med det nye plejecenter i Hyrdehøj (Byrådet , punkt 72). Målgruppen vil være borgere, hvor der er et omfattende behov for socialpædagogisk støtte og pleje. Typisk vil borgerne være i et botilbud, men deres alder gør, at deres behov ikke længere opfyldes bedst på det tilbud, de har. På grund af den demografiske udvikling med flere ældre i målgruppen og længere levealder generelt, vurderes det, at der vil være behov for en udvidelse af kapaciteten, og at der vil være behov for at tilføre budget til området for at dække de stigende udgifter. Den foreslåede udvidelse med 10 pladser til ældre udviklingshæmmede i tilknytning til det nye plejecenter i Hyrdehøj medfører forventede merudgifter til støtte, omsorg og pleje på 1,3 mio. kr. fra 2018 og 5,2 mio. kr. med virkning fra 2019.

7 Side7/8 Ny takstbekendtgørelse Det specialiserede socialområde er kendetegnet ved omfattende køb og salg af tilbud på tværs af kommunegrænser. Reglerne for køb og salg af pladser er reguleret af henholdsvis takstbekendtgørelsen og styringsaftalerne imellem kommunerne, som vedtages årligt i de regionale KKR samarbejder. På KKR-mødet i april vedtog KKR at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt pris- og lønudviklingen og med fokus på effektivitet. Takstbekendtgørelsen er revideret med virkning fra Den reviderede bekendtgørelse indeholder ikke nye opgaver eller merudgifter for kommunerne og medfører derfor ikke regulering af bloktilskuddet. Indkomstoverførsler Boligsikring Der er et stigende forbrug af boligstøtte, som i 2014 resulterede i et merforbrug. Stigningen kan skyldes ændringer i boligmassen, demografiske ændringer som stigende befolkningstal og flere pensionister og endelig indkomstudviklingen, der kan betyde, at flere borgere er berettiget til boligstøtte. En evt. stigning i forbruget af boligstøtte i 2016 vil indgå i konjunkturvurderingen. Førtidspension Efter reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 har antallet af tilkendelser af førtidspension været faldende. I stedet har borgerne fået ressourceforløbsydelse og været i jobafklaringsforløb af 2-5 års varighed. For den enkelte kommune kan antallet af førtidspensionister dog påvirkes af tilflytninger og lignende, så det ikke alene er tilkendelsesmønsteret, der afgør udgifterne til førtidspension. Der ses nu en svagt stigende tendens i forbruget af førtidspension, som dog forventes at kunne rummes inden for budgettet i Et evt. merforbrug i 2016 vil indgå i konjunkturvurderingen. Førtidspension er også omfattet af refusionsreformen, som vil betyde, at refusionen bliver væsentligt lavere for nytilkendte førtidspensioner, idet de fleste vil have modtaget offentlige ydelser i en længere periode inden overgang til førtidspension og derfor vil være omfattet af den laveste refusionssats på 20 %. Sammenlægning af fagområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget Der er under udvalget relativt mange fagområder. Forvaltningen foreslår, at antallet af disse reduceres fra og med budget 2016, jf. nedenstående skema. Nye fagområder Integration Sygedagpenge, fleksjob m.v. Kontanthjælp og revalidering Beskæftigelsesindsats Dagpenge til forsikrede ledige Voksen og handicap Gamle fagområder Integration Sygedagpenge Beskyttet beskæftigelse Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceforløb Kontanthjælp Revalidering Ungdomsuddannelse Beskæftigelsesindsats Dagpenge til forsikrede ledige Voksen og handicap

8 Side8/8 Øvrige overførselsudgifter Førtidspension Enkeltydelser Øvrige overførselsudgifter Førtidspension Fagområderne Sygedagpenge, Beskyttet beskæftigelse, Fleksjob og ledighedsydelse samt Ressourceforløb samles i ét nyt fagområde kaldet Sygedagpenge, fleksjob m.v. Disse ydelser er alle rettet mod personer som i en eller anden grad er uarbejdsdygtige. Fagområderne Kontanthjælp og Revalidering samles i ét nyt fagområde Kontanthjælp og revalidering. Disse ydelser er rettet mod personer, som vurderes at skulle have den rette hjælp til at komme tilbage i ordinært arbejde. Fagområderne Ungdomsuddannelse og Beskæftigelsesindsats samles i ét fagområde Beskæftigelsesindsats. Indsatserne i det gamle fagområde Ungdomsuddannelse Ungdommens Uddannelsesvejledning, Produktionsskoler og EGU er alle indsatser som kan betragtes som indsatser med det formål at bringe de unge i job. Fagområdet Enkeltydelser indeholder kun udgifter til samværsret med børn og efterlevelseshjælp med et nettobudget på ca kr. De øvrige til enkeltydelser ligger i det gamle fagområde Øvrige overførselsudgifter, hvorfor disse 2 typer af ydelser foreslås overført til dette fagområde. Ændringerne af fagområderne vil ikke have bevillingsmæssige konsekvenser, og administrationen har ingen kompetence til at foretage budgetomplaceringer indenfor de nye fagområder.