med Energinet.dk. Tonne Kjærsvej Fredericia

Transkript

1

2 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Sendt til: 21. maj 2015 Vedrørende høring om Energinet.dk's markedsforskrifter samt "Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse" Datatilsynet Borgergade 28, København K CVR-nr Telefon Fax dt@datatilsynet.dk J.nr J.nr Sagsbehandler Mads Toftgaard Nielsen Direkte Ved af 7. maj 2015 har Energinet.dk anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til markedsforskrifterne D1, F1, H1, H2, H3 og I, samt Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse. Datatilsynet har telefonisk den 21. maj 2015 drøftet ændringerne til markedsforskrifterne med Energinet.dk. Idet Datatilsynet forudsætter, at behandling af personoplysninger som følge af lovforslaget vil sker under iagttagelse af persondatalovens regler 1, giver lovforslaget ikke umiddelbart tilsynet anledning til at komme med bemærkninger. Med venlig hilsen Mads Toftgaard Nielsen 1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

3 Notat Dok. ansvarlig: HHO Sekretær: EDR Sagsnr.: Doknr: d Høringssvar vedr. forskrifterne D1, F1, H1, H2, H3 og I sendt i høring i maj 2015 Dansk Energi takker indledningsvist for muligheden for at kommenterer markedsforskrifterne og kvitterer også for det betydelige arbejde, som Energinet.dk har lagt i opdateringen. Branchen har været behørigt involveret. Nogle af de områder, som forskrifterne skal dække, er dog ikke lette at afklare. Dette afspejles i Dansk Energis høringssvar. I det følgende er først et afsnit med generelle bemærkninger. Derpå følger for hver af forskrifterne D1, H1, H2, H3, I og F1 de mere konkrete bemærkninger. Der er langt overvejende kommenteret på de tekststeder, som er ændret i forhold til forrige høring (maj 2014). I det omfang kommentarer fra Dansk Energi i den forrige høring ikke gentages, selvom tekststederne, de vedrørte, ikke er tilpasset, er dette ikke udtryk for, at kommentarerne ikke længere relevante. Der er holdt fokus på forskriftsændringerne, da dette er ønsket fra Energinet.dks side. Generelle bemærkninger Der har i processen frem mod tilblivelsen af de forskrifter, som nu er i høring, været en del drøftelse om flexafregning. Dansk Energi vender tilbage vedrørende varslingsfrist for flexafregning Varsling af flexafregning Især varslingsfrister for overgang til flexafregning og håndtering af nettoafregningsgruppe 6 har været i fokus. Med hensyn til varslingsfristerne på målepunktsniveau for overgang til flexafregning har Dansk Energi endnu ikke afklaret sin holdning. Det er hensigten meget kort tid efter fristen for denne høring at vende tilbage med et supplement til høringssvaret på dette emne.

4 Årsbaseret nettoafregning bør ikke hindre flexafregning Flexafregning og årsbaseret nettoafregning Med hensyn til håndteringen af årsbaseret nettoafregning er Dansk Energi ikke enig i den løsning, som høringsudgaverne af markedsforskrifterne beskriver. Løsningen, der lægges op til, er, at en kunde med årsbaseret nettoafregning ikke kan blive flexafregnet, med en særdeles kompliceret håndtering af overskudsproduktionen til følge. Reglerne om nettoafregning i elforsyningsloven og elafgiftsloven, herunder i nettoafregningsbekendtgørelsen, vedrører alene kundens ret til at få en begunstigende ordning for så vidt angår PSO og elafgifter. Dette er tydeliggjort i nettoafregningsbekendtgørelsens indledende bestemmelser. Dette er ikke anderledes for den årsbaserede ordning i gruppe 6. Dansk Energi har for nylig også fået godkendt en tariferingsmetode for nettoafregnede anlæg, som betyder, at de nettoafregnede anlæg betaler nettariffer efter andre målinger end det, som anvendes til beregning af PSO og elafgifter. Det har medført, at de nettoafregnede anlæg kommer til at betale de omkostninger, som de giver anledning til. Dansk Energi er uforstående over for, hvorfor det ikke skulle være muligt for disse kunder at blive flexafregnet. Der er ikke medtaget undtagelser i målerbekendtgørelsen (Nr fra 2013), som fastslår, at alle skal have timemåling og flexafregning på et nærmere fastsat tidspunkt. Som oven for beskrevet går lovgivningen alene på en begunstigelse af PSO og elafgifter, men ikke for så vidt hvad angår elhandel. En flexafregningsløsning vil passe bedst til nugældende lovgivning Der vil kunne etableres en flexafregningsløsning, hvor kunderne betaler for elindkøb, som de forbruger fuldstændig på linje med alle andre kunder. Dette vil være den model, der passer bedst med lovgivningens intentioner. Som det også er nævnt i de detaljerede bemærkninger, har den i forskrifterne foreslåede model endvidere den ulempe, at de nødvendige målinger for dens gennemførelse ikke vil være fuldt til stede. Den oprindelige tanke om, at datahubben ikke skulle være et forsinkende led mellem netselskaber og elhandlere Flexafregning betyder på sigt timedata for alle elkunder i landet. De større datamængder er en stor udfordring for såvel datahubben som for markedets aktører. 2

5 Datahubben får længere tid til videreforsendelse af data Udfordringen for datahubben ses afspejlet i forskrifterne nu, som foreslås at tillade datahubben at afvente med videreformidling af timedata for flexafregnede kunder indtil dagen efter, at de blev indsendt. Hidtil har det været princippet, at datahubben skulle videreformidle modtagne informationer i løbet af en time. Dette har været for at efterleve referencenotatet fra 2009, hvor det hedder: MARKEDSRE- GISTRET må ikke medføre en forsinkelse i kommunikationen af markedsdata. Det kan ikke udelukkes, at kunder påvirkes Kapitel 1.15 En del elkunder får i dag præsenteret sine timedata ret hurtigt efter driftstimen. Det kan ikke udelukkes at disse vil opleve et tilbageskridt på dette område. Forskrift D1 Fordelingskurven anvendes ved forbrugsbaseret kundeafregning af skabelonafregnede forbrugere og ikke blot ved slutafregning. Endvidere anvendes fordelingskurven ved saldoafregning. Dette begreb bør således defineres mere retvisende. Efter begrebet fordelingskurve er indført, bør også fordelt forbrug defineres. Kapitel 1.33 Kapitel 3.2 og 3.4 Definitionen af refiksering kan med fordel udvides, så det står klart, at det er refikserede data, som anvendes i engros- og balanceafregningen. Ligeledes bør det stå klart, at det ikke kun er aggregerede værdier, som refikseres. Elhandlere må på enkelttidsserie-niveau kende refikserede værdier for at kunne genskabe engrosafregningsbeløb på enkeltkunde-niveau. Det fremgår af nederste række i tabel 1, at netvirksomheden modtager Sum pr. elleverandør pr. tarif pr. Netområde for Andelstal, flexog timeforbrug, fordelt forbrug, periodiseret forbrug. Det bør sikres, at dette bliver afspejlet i BRS erne. (Der er ikke overensstemmelse med de aggregeringssummer, der udstilles i BRS-guiden). Med engrosmodellens indførelse skal der udveksles tællerstande ud over forbrugsopgørelser. Dvs. at begrebet måledata udvides. Muligvis kunne begrebet måledata med fordel defineres i kapitel 1. I hvert fald bør begreberne forbrug og måledata ikke anvendes i flæng. I tabel 2 bør også tællerstande indgå under data pr. målepunkt. Betegnelsen timeforbrug kunne i de nævnte tabeller erstattes med timeafregnet forbrug. Kapitel 4.3 I stedet for anvendelsen af begrebet skøn i dette afsnit, ville det være mere rammende at skrive opgørelse og alternativt foreløbig opgørelse i de tilfælde, hvor refikseringen giver en endelig opgørelse. 3

6 Kapitel Kapitel 4.5 Kapitel Fremsendte estimerede værdier er validerede ud fra proceduren i kapitel og vil blive brugt til afregning. Det står dermed ikke klart, hvad der skal forstås ved begrebet ikke-afregningsvalide måledata? Begrebet er ikke konsistent med de fejltyper, der nævnes i afsnit Umiddelbart synes kun statuskoden NULL at udgøre mulige ikke-afregningsvalide data, da øvrige fejltyper bør fanges inden. Punktet bør uddybe, hvad der forstås ved det indførte begreb eller helst henvise til gældende begreber/statuskoder, der kan indsendes til Datahub. Anvendelse af begrebet afregningsgrundlag i sætningen Afregningsgrundlaget for januar vil således blive refikseret på følgende tidspunkter: kan være forvirrende, da afregningsgrundlag også anvendes om de månedsaggregeringer af engrosydelser, der udsendes på baggrund af engrosaggregeringen. Afregningsgrundlaget kunne f.eks. erstattes med Datagrundlaget (jf. linje 1 i afsnit 4.5 samt sidste afsnit i 4.5). Side 29 øverst i afsnittet Hvis målepunktet er fjernaflæst, skal der indsendes en forbrugsopgørelse og tællerstand 4 gange årligt samt ved aflæsning på grund af flytning, leverandørskift mv. bør der indføres som minimum efter skal der, da det er tilladt indsende forbrug oftere (f.eks. hver måned). Derudover bør der skrives evt. foran tællerstand, da tællerstand kun skal fremsendes, såfremt målepunktet er fysisk. I afsnittet Uanset aflæsningsformen må der kun indsendes forbrugsopgørelse for gruppe 6 nettoafregnede målepunkter én gang årligt ved ordinær årsopgørelse, flytning og leverandørskift. bør der før flytning tilføjes samt ved. Herudover bør muligheden slutafregning ved ophør (enten pga. nedlæggelse af anlægget eller pga. overgang til anden afregningsform) også nævnes. Endvidere bør det gøres klart, at vedr. gruppe 6 nettoafregnede målepunkter skal der alternativt til den ene årlige opgørelse være mulighed for at indsende timedata. Dette vil være aktuelt i takt med, at netvirksomhederne tager den nye tariferingsmodel i brug. Kapitel Kapitel 7.4 Det kunne overvejes også i forskriften at have lidt beskrivelse og illustrationer vedr. egenproducenter. Modellen beskrevet i kapitel 7.4 er kompliceret og bør undgås. Modellen vil sikre, at kunder i nettoafregningsgruppe 6 holdes ude af flexafregningsgruppen og fortsat kan blive årsnettofiseret med hensyn til den kommercielle el. 4

7 Lovmæssigt er der dog alene belæg for, at kunder i nettoafregningsgruppe 6 bliver årsnettofiseret med hensyn til afgifter og PSO. En årsnettofisering af afgifter og PSO kan langt mere enkelt ske uden den beskrevne komplicerede model. Kunderne bør som alle øvrige overgå til flexafregning, og afgifterne og PSO en bør håndteres separat. En mere enkel model, ved at lade kunderne i nettoafregningsgruppe 6 overgå til flexafregning, vil således stemme med gældende lov. Et andet forhold, som vil hindre den foreslåede komplicerede model, er, at den forudsætter timemåling for de pågældende kunder. Timemåling for disse kunder vil (idet de holdes ude af flexafregning) potentielt først tilvejebringes, når den relevante netvirksomhed overgår til den nye tariferingsmodel for disse kunder. Dette sker ikke nødvendigvis fra den 1. april I medfør af bekendtgørelse 1358 fra 2013 er det et krav, at netvirksomheden har opsat målere senest ultimo 2020, som understøtter timeafregning. Det skal derfor kraftigt anbefales, at kunder i nettoafregningsgruppe 6 bliver indbefattet i overganggen til flexafregning som alle andre kunder. Kapitel Kapitel Tilføjelsen af af netvirksomheden i første punkt kan læses således, at netvirksomheden skal aflæse måleren en gang årligt i forbindelse med ordinær aflæsning. Netvirksomheden skal tilsikre, at der sker en ordinær aflæsning, men der stilles ikke krav om, at netvirksomheden foretager aflæsningen. Aflæsningen kan ske af kunden selv (selvaflæsning), ligesom en ordinær aflæsning kan være estimeret. Punktet kan evt. omformuleres til Netvirksomheden skal sikre, at ordinær ( periodisk ) aflæsning foretages mindst en gang om året.. opfattet skal endvidere rettes til omfattet. Et regelsæt med krav om at sende timedata for skabelonkunder i en periode, inden flexafregning kan indføres, hænger tæt sammen med spørgsmålet om, med hvilken frist flexafregning skal varsles for et målepunkt. Dansk Energi er endnu ikke afklaret med hensyn til det sidste spørgsmål, men vil snarrest efter afgivelsen af dette høringssvar vende tilbage desangående. Herudover er nogle krav til timemålte data på skabelonafregnede målepunkter, såfremt de sendes, blevet slettet. De to slettede punkter (punkt 1 om at huller tillades, samt punkt 2 om at timeværdier ikke anvendes til afregningsformål) er vigtige for håndteringen af 5

8 timemålinger på skabelonafregnede målepunkter, og disse bør således bibeholdes i forskriften evt. suppleret af det ændrede krav om datakvalitet i perioden op til skift til flexafregning. Det kan endvidere tilføjes, at det bør være muligt at oprette nye målepunkter direkte som flexafregnede på nøjagtig samme vis, som man kan for timeafregnede. Dette bør kunne ske, uden at kunden i en periode skal være skabelonafregnet med forsendelse af timedata. Kapitel 8.3 Der bør indsættes følgende tilføjelse som fjerde pind på side 43, 4. afsnit: - Ved elleverandørens anmodning herom til brug for imødekommelse af en kundes anmodning om en udspecificeret regning i henhold til bekendtgørelse Nr. 821 af 27. juni 2014 om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over for elforbrugere. I oversigtsskemaet side 61 bør den samme tilføjelse indsættes. Ud over at en sådan anmodning fra elleverandøren skal resultere i, at en tællerstand tilvejebringes, skal der ligeledes gennem datahubben sikres en kommunikationsvej for anmodningen. Bilag 1 Bilag 2 Vedrørende kontrol af data i datahubben er der i en periode skærpede krav i forbindelse med engrosmodellens opstart. Inden udløbet af denne periode, men også i lyset af erfaringerne fra perioden, må det forventes, at det mere permanente regelsæt om datakontrol tages op til revision. Der er indarbejdet en løsning for fusion af netselskaber i datahubben, hvilket Dansk Energi er stor tilhænger af. På side 70 vedr. IT-applikationer, registre og EDI-kommunikation er det beskrevet, at IT-applikationers opsætning skal testes til fejlfri betjening. Det bør fremgå om der er krav til egentlig aktørtest, som godkendes af Energinet.dk, eller det blot er op til den enkelte netvirksomhed at afgøre, hvornår systemerne er klar til drift. Fjerde bullit på side 70 handler om, at alle ejerskabsforhold og måleransvarets placering skal aftales med tilstødende net, før der kan etableres én netbevilling. Energinet bør ikke og skal ikke regulere, hvornår der kan etableres én netbevilling. Dét er Energistyrelsens ressortområde. Energinet.dk kan tage stilling til, hvad der skal til, for at en fusion kan registreres i datahubben, men kan ikke stille supplerende krav til selve fusionen, når denne i øvrigt opfylder lovens betingelser for en sådan. Det fortsættende selskab overtager samtlige rettigheder og forpligtelser, og det er derfor ikke nødvendigt, at der indgås nye aftaler med naboselskaber. 6

9 På side 71 anføres det, at fusioner skal aftales med Energinet.dk i god tid, hvorefter Energinet.dk meddeler dette til aktører i datahubben minimum 1 uge før fusionen. Det bør præciseres, hvad god tid er. Der introduceres et markedskrav om aflæsning af alle skabelonkunder ved fusion af netområder. Da det fortsættende selskab, som oven for beskrevet, overtager det ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser, giver dette ikke en årsag til at foretage aflæsninger. Tidligere kunne der være et problem med periodiseringen af skabelonkunders forbrug. Da periodisering fremover vil ske efter en normaliseret fordelingskurve, burde periodiseringsproblematikken heller ikke være årsag til aflæsning. En fusion har ingen praktisk betydning for kunderne i øvrigt. Det virker således som en unødig ekstra omkostning at skulle aflæse ved fusioner af netselskaber. For skabelonkunder i nettoafregningsgruppe 6 vil en aflæsning i øvrigt give kunden ekstra omkostninger. Netområdefusioner bør derfor kunne håndteres uden et sådant aflæsningskrav. Netområdefusioner skal ifølge bilag 2 meddeles til alle aktører senest 2 måneder forinden. For nogle elhandlere har en sådan fusion betydning for aftaleforholdet med balanceansvarlige. 2 måneder virker derfor som en lidt kort frist. Ud over de nævnte emner bør bilag 2 have en tilføjelse omkring saldoafregning. For at give elhandlere mulighed for at kontrollere saldoafregning, bør det beskrives, hvordan Energinet.dk vil håndtere fusionerede netområder i forbindelse med saldoafregning. Fusion af elhandlere Det er Dansk Energis forståelse, at der ikke findes en hensigtsmæssig løsning for fusion af elhandlere. Efter vores forståelse bliver elhandlere, der fusionerer, nødt til at foretage leverandørskift af samtlige kunder, der ikke i forvejen er kunder i det fortsættende selskab, for at få sammenlagt de to virksomheder. Konsekvensen heraf er, at netselskabet unødigt bliver belemret med at skulle skaffe måleraflæsninger, da netselskabet ikke har kendskab til, at der ikke er tale om et almindeligt leverandørskift. Samtidig vil netselskabet udsende måleraflæsningskort til manuelle elmålere, hvorpå der ofte skrives, at kunden skal foretage måleraflæsning pga. leverandørskift. Kunderne bliver unødigt forvirrede og nettoafregnede gruppe 6-kunder får samtidig ekstra negative konsekvenser. Dansk Energi opfordrer til, at der etableres en løsning for fusioner af elhandlere, som ikke kræver måleraflæsninger eller lignende markedsprocesser. 7

10 Bilag 4 Teksten i bilag 4 introducerer, at datahubben konsekvent rykker for data, endnu inden fristen for indsendelse er overskredet. For nogle netselskaber vil dette virke stærkt generende, mens andre har bedt om at få en påmindelse inden fristens overskridelse. Løsningen bør derfor være at etablere en frivillig adviseringsordning for de selskaber, som ønsker det således, at rykkerne som grundregel ikke udsendes, før frister er overskredet. Der er ikke taget højde for et netselskabs brug af måleoperatør på datafremsendelser i bilag 4. Som det står, er det fortsat kun netvirksomheden, som rykkes for data, hvilket er uhensigtsmæssigt i tilfælde med måleoperatører. Data bør i disse tilfælde også tilgå den datafremsendende part måleoperatøren. Alt andet giver tillægstid på opgaven. Bilag 7 KPI en Hvor mange % rykkere til netvirksomhed efter 3 arbejdsdage på flex- og timeafregnede, er ikke meningsfuld for flexafregnede kunder. Fristen for indsendelse af flexafregnede data er på 5. dagen kl. 21. Generel kommentar til H1 Kapitel 1 Kapitel 3.4 Kapitel Kapitel 4.1 Forskrift H1 Der, hvor processer varierer, alt efter om et målepunkt er i et netområde med eller uden forsyningspligt, kunne disse forskelle beskrives tydeligere. I kapitel 1 kunne begrebet leveranceophør med fordel defineres. Det kan virke uhensigtsmæssigt at henvise til den konkrete bekendtgørelse, der p.t. er gældende, idet denne indimellem revideres. Det bør være nok i forskriften at henvise til gældende forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelse m.v. Det anføres, at der maksimalt kan hentes historiske timedata for den periode, som leverandøren har været leverandør på målepunktet. Det bør dog præciseres, at leverandøren har ret til efter leverancestart at indhente op til 3 års historiske årsforbrug i Datahub, også for perioder forud for leveringsstart (af hensyn til afregningsformål, jf. krav i Faktureringsbekendtgørelsen). For præcisionens skyld at der er tale om, at det seneste år skal sammenlignes med 3 forudgående år. Altså skal i alt 4 års forbrug kunne tilgås. (Dette blev også påpeget ved høringen i maj 2014). På side 19 i afsnittet Ad 5 om kunderelaterede stamdata bør det stå helt klart, at elhandleren skal informere kunden om, hvilket num- 8

11 mer, der er blevet registeret, herunder særligt når der anvendes dummy-cvr eller -CPR. Her bør det præciseres, at elhandleren er pligtig til straks at oplyse, hvad der er registeret hvis kunden spørger hertil, idet manglende information kan bremse kundens fremtidige leverandørskift. Kapitel 7 Punkt 3 i proceslisten på side 43 skal konsekvensrettes, idet besked fremsendes til netvirksomheden umiddelbart efter anmeldelse og ikke først efter udløb af anmeldelsesfristen, jf. rettelser i selve afsnittet Ad 3. Det kan desuden med fordel på side 44 i afsnittet Ad 3 præciseres, at netvirksomheden orienteres inden for den almindelige 1- times frist. På side 44 i afsnittet vedrørende punkt 4 nævnes, at Såfremt netvirksomheden modtager annulleringen af leveranceophøret på eller senere end den ønskede skæringsdato, skal netvirksomheden sikre, at afbrydelse ikke allerede er udført. Netvirksomheden skal gentilslutte forsyningen, såfremt afbrydelse er udført. Dette krav om gentilslutning gælder kun, såfremt afbrydelsen ikke er anmeldt til Datahub. Hvis netvirksomheden har anmeldt afbrydelsen, er annullering ikke mulig, og afbrydelsen står ved magt. Genåbning kræver ny-tilflytning af kunde samt separat anmodning om genåbning (dette bør præciseres for fuldstændigheden og procesforståelsens skyld). Den afsluttende kommentar om, at netselskabet ikke anmelder afbrydelses eller genåbning til datahubben, da afbrydelsen ikke overstiger 24 jf. kapitel 9, virker forkert og bør udgå. Kapitel 9 henviser til en helt anden proces, og bør ikke sammenblandes med leveraceophør. På side 45 vedrørende punkt 7 virker det unødigt bøvlet og genererer en mulighed for krydsende processer og dermed fejl, at netvirksomheden skal afvente en bekræftelse fra datahubben, inden der sendes aflæsninger. Kapitel 7.1 Kapitel 8 I punkt 3 på side 47 kan det med fordel præciseres, at datahubben sender anmodningen inden for den almindelige 1-times frist efter anmeldelsen af ophøret. Dansk Energi er endnu ikke afklaret vedrørende spørgsmålet om, med hvilken frist flexafregning bør varsles for et målepunkt. Dansk Energi vil snarest efter afgivelsen af dette høringssvar vende tilbage desangående. 9

12 Vedrørende den mere overordnede udrulningsplan for netområdets målepunkter generelt står, at netvirksomheden skal offentliggøre en sådan. I fodnote 12 forventes, at branchen aftaler en udrulningsperiode for flexafregning. Udrulningsperioden bør dog ikke henvises til i en fodnote og til noget, som branchen selv aftaler. I stedet for bør der i forskriftens brødtekst beskrives en proces, hvor enten hvert enkelt netselskab udfærdiger en udrulningsplan, som skal godkendes af Energinet.dk, eller en proces hvorefter hvert netselskab med Energinet.dk aftaler en udrulningsplan. Det bør også stå, at de nævnte udrulningsplaner skal fastsættes under hensyntagen til de tekniske forhold hos både netvirksomheden og Energinet.dks Datahub. Endelig bør der også være henvisning til 9, stk. 5 og 8 stk. 1 i bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, da forskriften netop implementerer denne bekendtgørelse. Tilbage i fodnote 12 kan med fordel blive stående, at branchen aftaler fristen for offentliggørelse af udrulningsplanen Sidst i afsnittet under punkt 6 nævnes, at kunder registreret i nettoafregningsgruppe 6 ikke kan skifte afregningsform. Dansk Energi er som allerede nævnt ikke enig i denne løsning. Kapitel 9 På side 51, sidste afsnit anføres følgende I situation 1 modtager netvirksomheden meddelelse fra DataHub om, hvem der er elleverandør på målepunktet, således at elleverandøren kan kontaktes direkte, hvis netvirksomheden bliver nødt til at indstille afbrydelsen, fx hvis betingelserne for afbrydelse efter gældende regler ikke er opfyldt. Dansk Energi skal hertil bemærke, at der også bør skabes rum for, at elleverandøren kan kontakte netselskabet direkte fx telefonisk, såfremt et sådant behov opstår i forbindelse med netselskabets afbrydelse. Det kan ikke udelukkes, at en sådan situation kan opstå. Med den nuværende formulering sættes der en unødig hindring for et eventuelt pludseligt opstået behov for, at elleverandøren kan kontakte netselskabet direkte i den specifikke afbrydelsessituation. Dansk Energi skal herudover foreslå, at det overvejes at omformulere sidste del af sætningen: fx hvis betingelserne for afbrydelse efter gældende regler ikke er opfyldt. Formuleringen giver fejlagtigt indtryk af, at netselskabet kan eller skal kontrollere, om elhandleren har overholdt lovens betingelser for at foretage afbrydelse, fx fulgt reglerne for restanceprocedure. Det er ikke tilsigtet, at netselskabet har en opgave i den forbindelse, hvilket fremgår af Servicevilkårene 10

13 vedr. afbrydelse. Et bedre eksempel er hvis der i forbindelse med afbrydelsen opstår situationer, hvor der ikke umiddelbart kan afbrydes. Disse er også beskrevet i Servicevilkårene. Kapitel 12 Kapitel 1.13 Kapitel 4 Kapitel 1.14 Kapitel 3 Kapitel I oversigt 2 på side 64 henvises til en anden bekendtgørelse end i kapitel 3.4. Som allerede nævnt bør det være nok i forskriften at henvise til gældende forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelse m.v. Forskrift H2 Fordelingskurven anvendes ved forbrugsbaseret kundeafregning af skabelonafregnede forbrugere og ikke blot ved slutafregning. Dette begreb bør således defineres mere retvisende. Begrebet skøn kan med fordel udskiftes med opgørelse, da der ikke foretages noget skøn. Forskrift H3 Definitionen af forbrug er ikke fyldestgørende. Nettoforbrug benyttes i forhold til PSO bruttoforbrug i forhold til nettariffer. Det bør i markedsforskrifterne afspejles, at der er to forskellige afregningsgrundlag for forbrug. Det fremgår midt på siden, at netselskabet kun kan hente egne priselementer. Det bør også være muligt for netselskabet at indhente afgiftsprisforhold, så de har mulighed for at kontrollere elafgifterne. Det er Dansk Energis indtryk, at det er tanken af dette muliggøres, så dette er muligvis bare en manglende konsekvensrettelse. Der er indsat et afsnit om tilretning af priselementer i afsnittet for Energinet.dks oprettelse af tariffer og elafgifter. Rent formmæssigt vil det være mere naturligt, at afsnittet hører hjemme i afsnittet for korrektion af fejlagtige priselementer eller korrektion af tilknytninger. Samtidig er afsnittet en smule uklart og bredt formuleret. Det fremgår ikke, om det retter sig mod netselskaber eller elhandlere. Det fremgår heller ikke, hvordan afsnittet skiller sig ud for de almindelige regler om ændring af fejl i priselementer eller tilknytninger, jf. afsnit og Det er ikke hensigtsmæssigt at åbne for ændringer uden for tidsfristerne med mindre der foreligger et myndighedspålæg. Kapitel 3.5 Kapitel I tredje afsnit fremgår, at Energinet.dks priselementer tilknyttes ved oprettelse af målepunktet, men det fremgår ikke klart, at dette gøres automatisk eller af Energinet.dk. Det vil være en fordel hvis det fremgår klart. Det fremgår af afsnittet, at elhandleren ved fejl kan rette elafgiftsforhold tilbage i tid. Er det mere end 3 måneder, skal Energinet.dk involveres, men det fremgår, at det er elhandlerens ansvar. 11

14 Efter Dansk Energis forståelse er dette ikke i overensstemmelse med elafgiftsloven og den bekendtgørelse om elafgiftsforhold, som er i høring med frist til 1. juni. Det kan være, at der bliver åbnet op, men Energinet.dk bør være opmærksom på, at afsnittet evt. skal tilrettes i forhold til elafgiftsreglerne. Hertil vil Dansk Energi tilføje, at hvis bliver en løsning, hvor elhandleren kan rette bagud i tid, henledes opmærksomheden på, hvorvidt netselskabet skal efterbetale eller have penge retur fra SKAT også vil afhænge af skattelovgivningens regler om, hvor langt tilbage i tid man genåbner en skatteopgørelse ved fejl. Kapitel 4.2 Det anføres, at Energinet.dk kan beslutte fiksering udskudt. Dette emne er endvidere nærmere behandlet i bilag 6 til forskrift D1. Det står ikke klart, hvordan netområder hænger sammen omkring fiksering, og for den sags skyld refiksering. En udskydelse i et eller flere berørte/sammenhængende netområder skulle ikke nødvendigvis forårsage, at fiksering andre steder behøver at forsinkes. Dette fremgår ikke. Det bør det. Alternativt bør det stå klart, hvorfor alle netområders forsinkelse skal hænge sammen. Kapitel 4.3 Der er indført en procedure for engrosafregning i tilfælde, hvor et engrosafregningsgrundlag ikke har kunnet formidles fra datahubben. Dette er fornuftigt. Det er vigtigt for branchen, at der er helt klare regler på dette område, også for hvornår nødplanen sættes i værk. Dansk Energi finder det ikke tilstrækkeligt, at planen først træder i kraft, hvis Energinet.dk meddeler dette. Netvirksomhederne bør således ikke behøve at afvente en meddelelse fra Energinet.dk om, at afregningsgrundlaget mangler. Hvis fristen på 5 arbejdsdage efter driftsmåneden overskrides, bør det stå klart, at netselskabet kan vælge at benytte den alternative metode. Den foreslåede tekst indeholder ikke forslag til, hvordan forbruget fordeles ud pr. elhandler. Dansk Energi forslår, at fordelingen pr. elhandler kan ske i henhold til det sidst fremsendte engrosafregningsgrundlag. Endelig bør det i forskriftens kapitel 4.3 også, for at fjerne tvivl herom, eksplicit nævnes, at elhandlere tilsvarende kan estimere et afregningsgrundlag til sine kunder, såfremt et engrosafregningsgrundlag udebliver. Kapitel 6 Det fremgår afsnittet, at det er elhandlerens ansvar ved fejl at korrigere tilknytning af elafgifter. Dette også tilbage i tid. Som oven for beskrevet har vi fået indtryk af, at dette ikke tillades elhandlere at rette afgiftsforhold tilbage tid. Skatteministeriet har givet os indtryk af, at elhandlere kan rette fremad i tid, men ved konstaterede fejl skal netselskaber og Energinet.dk involveres. Vi foreslår i vores hørings- 12

15 svar til Skatteministeriet, at elhandleren får bredere mulighed for at rette bagudrettet, men det må afhænge af den endelige udformning af bekendtgørelsen for elafgifter, hvordan dette skal foregå. I fjerde afsnit fremgår begrebet netvirksomhedens egenkontrol. Dansk Energi foreslår, at der skrives egenkontrol på baggrund af Energinet.dks meddelelse for at tydeliggøre, at der ikke pålægges netselskaberne en yderligere egenkontrol. Der beskrives en model, hvor netselskabet skal give elhandleren besked om at rette et forhold og derefter skal kontrollere, om det rettes. Er det ikke rettet, skal netvirksomheden give Energinet.dk besked. Dansk Energi finder denne metode administrativ byrdefuld for netselskaberne, som skal holde øje med forholdet gennem længere tid. Der bør etableres en model, hvor netselskabet skal afgive en besked, uanset om dette er direkte til elhandler, gennem datahubproces eller direkte til Energinet.dk. Samtidig er det Dansk Energis vurdering, at den foreslåede proces afviger fra kravene i elafgiftslovens 9, stk. 7, hvoraf følger, at netselskabets meddelelse skal sendes til Energinet.dk. Afsnittet vedrører ikke en procesbeskrivelse for, hvordan elhandleren skal meddele de uoverensstemmelser, som elhandleren måtte finde ved sin verifikation efter elafgiftslovens 9, stk. 6. Efter bestemmelsen skal disse meddeles til netselskabet, inkl. stamdata, hvorefter netselskabet foretager en vurdering og meddeler evt. ændringer til Energinet.dk. Dansk Energi vil foreslå, at kapitel 6 kommer til at indeholde en tekst herom, så det er klart, hvordan meddelelserne skal foregå. Refusion af PSO ved tab på debitorer Kapitlet bør endvidere indeholde et afsnit om refusion af PSO ved tab på debitorer. Dansk Energi har i april måned 2015 været i korrespondance med Energinet.dk om fortsættelse af den hidtidige ordning, hvorefter Energinet.dk refunderer indbetalt PSO, hvis der opstår et konstateret tab på debitorer, som medfører, at elforbrugeren ikke har betalt PSO. I dag findes ordningen for netselskaber, og i fremtiden vil det være relevant for elhandlerne. Energinet.dk har bekræftet, at under forudsætning af at lovgivningen på elområdet er uændret, er det Energinet.dks vurdering, at modellen fortsætter med elhandelsvirksomhederne ved engrosmodellens indførsel. Dansk Energi skal foreslå, at refusionsordningen medtages i forskrifterne, så alle elhandlere har lige mulighed for at gøre sig bekendt med ordningen. Alternativt vil der være forskel på, hvem der tilfældigvis kender til muligheden. 13

16 Kapitel 6.1 Det er tilfredsstillende, at forskriften fastsætter tidsramme (senest 1 dag efter modtagelse af stamdatabesked om elvarme-registrering) inden for hvilken, netvirksomheden skal registrere elvarmemålepunkt og knytte denne til forbrugsmålepunkt for elvarmekunde i en målepunktsstruktur. Det havde dog været ønskeligt, at Datahub foretog de nødvendige tilknytningskorrektioner, når elvarme-målepunkt og målerstruktur er oprettet i Datahub, da den foreslåede proces er lang og med risiko for fejl hos leverandørerne. Automatiserede processer anbefales i stedet for, da manuel håndtering altid vil ende i flere fejl og forsinkelser. I forhold til oprettelse af elvarmemålepunkter fremgår det nederst side 22, at skæringsdato for tilknytning af elvarmemålepunktet tidligst kan angives som den dato, hvor elvarmemålepunktet blev tilknyttet forbrugsmålepunktet. Umiddelbart ser det ud fra teksten ud til, at elvarme ikke kan oprettes bagud i tid. Efter de nugældende regler gælder elvarme fremadrettet fra kundens ansøgning, men med de nye regler giver lovgivningen mulighed for at rette bagud i tid. Skatteministeriet har på Dansk Energis forespørgsel oplyst, at hvis en elvarmekunde er blevet oprettet med elvarme i BBR og dermed har opfyldt betingelserne, har kunden ret til at få nedsat elvarmesats tilbage i tid de ca. 3 år, som skattelovgivningen generelt tillader, at der rettes bagud. Den tiltænkte løsning i forskrifterne bør muliggøre dette. Kapitel 3 Kapitel 4.2 Forskrift I Lige før afsnit 3.1 fremgår det, at Energinet.dk skal indberette og tilknytte systemtariffer, nettariffer og PSO for de enkelte målepunkter. Her bør også tilføjes elafgifter. Elvarme og elvarmeafgiftsstartdato fremgår som et kunderelateret stamdata, som alene elleverandøren har adgang til. Det fremgår ikke af 2. afsnit, at netselskabet får oplysning om opdatering af elvarme. Da der er tale om et særligt afgiftsforhold, som har betydning for netselskabets afgiftsbetaling, bør disse stamdata være tilgængelige for netselskabet. Elvarme er kun en ud af flere typer af særlige afgiftsforhold, som en elleverandør kan aftale med en kunde. Dansk Energi foreslår, at der også laves stamdata på øvrige typer af særlige afgiftsforhold. Elhandlerne skal være særligt opmærksomme på disse forhold, da det i henhold til elafgiftsloven skal angives i elleverandørens aftale med kunden. Hvis disse særlige afgiftsforhold skal kunne identificeres og holdes adskilt i datahubben, bør der være stamdata på disse. 14

17 Det drejer sig, ud over elvarme, om: 1. nettoafregnede egenproducenter efter elafgiftslovens 2, stk. 3 og 4 2. nettoafregnede egenproducenter på overgangsordningen efter 6, stk. 6, i lov 1390 af Virksomheder registreret hos SKAT efter elafgiftslovens 5, stk. 2 og 3. Samtidig følger det af elafgiftslovens 9, at oplysninger om særlige afgiftsforhold skal stilles til rådighed for netselskaberne til brug for disses fakturering. I bemærkningerne er dette uddybet med følgende formulering: Det er derfor nødvendigt, at der fastsættes regler, der sikrer et grundlag for de registrerede virksomheder afgiftsmæssige fakturering vedrørende særlige afgiftsforhold til elhandelsvirksomheden og dokumentation for eksistensen af disse særlige afgiftsforhold af hensyn til opkrævning af elafgift under engrosmodellen. Herefter fremgår det, at datahubben skal stille relevante oplysninger om særlige afgiftsforhold til rådighed for netselskaberne, og at netselskaberne kan indhente oplysning om aftagenumre, som er forbundet med særlige afgiftsforhold, og aggregerede elleverancer, som er omfattet af et særligt afgiftsforhold pr. elhandelsvirksomhed. Dansk Energi har antaget, at Skatteministeriet med dette har ment opdelt på de forskellige særlige afgiftsforhold. Efter Dansk Energis vurdering bør der være oplysninger i datahubben om de forskellige særlige afgiftsforhold. En oplysning, der alene går på en afgiftstarif, giver ikke det fulde billede, men vil kræve, at der både hos elhandlere og netselskaber vil være behov for flere spørgsmål til kunder og interne kontroller for at tjekke, hvilket særligt afgiftsforhold, der er tale om. For så vidt angår de virksomheder, der er registreret efter elafgiftslovens 5, stk. 2 og 3, dækker de både over store erhvervsdrivende, som selv indbetaler afgifter til skat, men det dækker samtidig over netselskaber, hvor det vil afhænge af forbruget, om der vil skulle betales elafgift. Der betales ikke elafgift, hvis elektriciteten videresælges eller anvendes til distributionen af elektricitet (nettab), men netselskabet vil også kunne have almindeligt forbrug til lys o.lign., hvor der betales elafgift som alt muligt andet slutforbrug. Det bør være klart, hvordan dette skal håndteres. Vedrørende kontaktadresse type 'valgkort'. Denne type kunne med fordel ændres til 'netinfo'. Dette vil være i tråd med det anførte i kapitel 3 under elleverandørens ansvar. Ligesom det formentligt vil give elleverandøren en bedre forståelse for vigtigheden med fokus på også denne 'type'. Kapitel 4.7 Dansk Energi har for nylig forespurgt Energinet.dk, hvordan det bliver muligt for en elleverandør at vide, om et målepunkt ligger i et område, hvor der fortsat er en forsyningspligtig elleverandør efter engrosmodellens ikrafttrædelse. 15

18 Det konstateres med tilfredshed, at der er taget højde for denne oplysning i aktørstamdataene, hvor det angives, om et netområde er omfattet af forsyningspligt, hvilket holdes opdateret af Energinet.dk. Elhandleren vil derved kunne finde frem til, om et målepunkt er omfattet af forsyningspligt ved at slå op på målepunktets stamdata, hvorfra oplysning om netområde nr. kan findes. Via aktørstamdataene kan netselskabernes navn og netområdenummer findes samtidig med oplysningen om, hvorvidt netområdet er omfattet af forsyningspligt. Dansk Energi vil gerne have en bekræftelse af, at dette er korrekt forstået. Kapitel 5 Kapitel 5.2 Kapitel 4.1 Det anføres, at Netvirksomhedens målepunktsrelaterede stamdata udveksles med BRS-006 via EDI meddelelser, bortset fra abonnement, gebyr og tarif-tilknytninger, der udveksles med BRS-035 og BRS-037. BRS-035 anvendes dog ikke længere til dette, denne BRS anvendes til formidling af fordelingskurven. Dette bør konsekvensrettes i teksten. I skemaet fremgår det, at afbrydelsesart vil være relevant og må medsendes ved skabelonafregnet forbrug. Stamdataoplysningen er lige som relevant ved timeafregnet og flexafregnede målepunkter, og måske i mindre grad ved produktion. Vi antager, at der bare er tale om en mindre fejl. Forskrift F Det fremgår, at Enhver aktør i elmarkedet skal meddelelsesudveksle direkte med DataHub, og ingen aktør må meddelelsesudveksle direkte med andre aktører for så vidt angår meddelelser, der indgår i markedsforskrifterne for det danske elmarked (hvor andet ikke er anført). Dansk Energi skal gøre opmærksom på, at der med seneste ændring af elforsyningsloven (lov nr. 577/2015) blev ændret i 72 c, stk. 2, 2. pkt., hvoraf det nu fremgår, at: I særlige tilfælde, der fastlægges i Energinet.dks forskrifter i medfør af 28, stk. 2, nr. 13, hvor elhandelsvirksomheden har behov for en dialog vedrørende konkrete problemstillinger om målinger, fakturering, afbrydelser el.lign., vil der kunne ske direkte kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både en elhandelsvirksomhed og en netvirksomhed. Dansk Energi skal anbefale, at der ved fastlæggelsen af de særlige tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden har behov for en dialog vedrørende konkrete problemstillinger om målinger, fakturering, afbrydelser el. lign, og hvor der derfor vil kunne ske direkte kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både en elhandelsvirksomhed og en netvirksomhed, at der tages hensyn til at der ikke fastsæt- 16

19 tes for snævre rammer for, hvornår en sådan kommunikation kan ske. Efter Dansk Energis opfattelse, vil der således kunne opstå situationer, hvor det vil være relevant og nødvendigt, at der foregår en direkte dialog elhandelsvirksomhed og netselskab i mellem. Det kunne fx være i tilfælde af, at datahubben er ude af funktion på en sådan måde, at dialog omkring målinger osv. er nødt til at foregå direkte mellem elhandelsvirksomhed og netselskab. Det bør således sikres, at der ved fastlæggelsen af de særlige tilfælde er rum for, at situationer, som Energinet.dk ikke på forhånd kan forudse, kan opstå, og hvor en direkte dialog mellem aktørerne vil være nødvendig. Det kunne fx også være i forbindelse med klager over regningens eller forbrugets størrelse eller målerundersøgelser, hvor det synes ganske usmidigt, såfremt elleverandøren hindres i at kontakte netselskabet for afklaring af problemstillinger. Et andet relevant eksempel er genåbning af en afbrudt installation, hvor der kan være behov for kontakt fra elhandler til netselskab, hvis der skal sikres hurtig genåbning af installationen. Dansk Energi adresserer en mere konkret problemstilling relateret til ovenstående i forskrift H1. 17

20 Notat Dok. ansvarlig: HHO Sekretær: EDR Sagsnr.: Doknr: d Dansk Energis høringssvar vedr. markedsforskrifter samt justerede vilkår for betaling og sikkerhedsstillelse Dansk Energi takker for muligheden for at komme med kommentarer til markedsforskrifterne samt de justerede vilkår for betaling og sikkerhedsstillelse fremsendt i offentlig høring den 7. maj Høringssvaret findes i to vedlagte notater. Giver høringssvaret anledning til spørgsmål eller ønske om uddybning, kontakt da venligst undertegnede. Med venlig hilsen Dansk Energi Henrik Hornum

21 1. juni 2015 INOE DI Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Sendt p- mail til Høringssvar til udkast til opdaterede markedsforskrifter for Engrosmodellen som følge af seneste lovændring af Elforsyningsloven og Lov om afgift af elektricitet og momsloven, bekendtgørelser m.v. DI takker for høringen. DI har ingen kommentarer. Med venlig hilsen Ingeborg Ørbech *SAG* *SAGDI *

22 3 Helle Brondbjerg Energinet.dk DONG Energy Salg & Service A/S Teknikerbyen Virum Danmark Tlf Fax CVR-nr Høringssvar af markedsforskrifter Den 1. iuni 2015 På vegne af vores handels og distributionsselskab fremsendes hermed hørringssvar på markedsforskrifterne. Vi kan se, at nogle af ændringerne i markedsforskrifterne primært kommer til at påvirke Dong Energy, og vi stiller os naturligvis til rådighed for uddybning af vores synspunkter. Vores ref. sorho Sorho@dongenergy.dk Tlf Overordnede kommentarer Vores væsentligste kommentarer vedrører Flexafregning, hvor der introduceres processer til skift af afregningsform, som er helt unødvendige og tunge, og hvor der grundlæggende ikke er behov for ændringer, da gældende regelsæt er tiltrækkeligt og klart bedre. Karensperiode på 1-2 måneder vil dels resultere i flere omkostninger hos netselskaberne dels forsinke indførelsen af Flexafregning, og ingen af delene er acceptable. Karensperioden er søgt argumenteret igennem ud fra en antagelse om, det det nok er svært, så lad os hellere være forsigtige. For Dong Energy vil karensperioden have den stik modsatte effekt af den tiltænkte, idet karensperioden medfører, at information skal undertrykkes, og der opstår krydsende og dobbelte processer, som er byrdefulde. Og endelig bliver kunderne ikke konverteret til Flexafregning lige så hurtigt, som bekendtgørelsen kræver. Nuværende regelsæt giver netselskaber, som har brug for en øve-periode mulighed herfor, mens andre netselskaber kan vælge at effektuere målerbytterne fra dag til dag. Dong Energis målerprojekt øver sig efteråret 2016, og herefter bytter vi ca målere om dagen. I forprojektet vil processerne blive optimeret, og fejl og uhensigtsmæssigheder fjernet. Der er således ingen grund til at tro, at fejl og mindre gode processer vil bestå og optræde for enhver nyt målerbytte i hele projektets levetid på 3-4 år, og som karensperioden omfatter. Vi støtter en generel varsling på overordnet niveau, og mener, at denne matcher leverandørers og netselskabers interesser bedst. Side 1/12 Hovedkontor: Kraftværksvej Fredericia, Danmark

23 Markedsforskrifterne behandler ikke den kunderelaterede varsling, hvilket er dyrket i brancheregi. Analyser viser, at ingen kunder får økonomiske påvirkninger ved overgang til flexafregning, som kræver varsling på forkant. Leverandørerne har således mulighed for at orientere kunden om skiftet på førstkommende regning efter skiftet, og det er således muligt at bruge gældende proces under hensynstagen til Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsens krav. Alt andet lige er det dog tvivlsomt, om Forbrugerbeskyttelsbekendtgørelsen overhovet er i spil, da Målerbekendtgørelsen definerer, at kunder skal overføres til timeafregning, når måleren og systemer er klare. Vores ref. sorho Energinet.dks varslingsregler bør følge standardaftalens vilkår, og nye priselementer eller væsentlige prisstigninger på et enkelt tarifelement, bør derfor varsles med 4 måneder. Markedsforskrifterne indeholder et forslag om at beholde solcellekunderne i gr. 6 som skabelonkunder, hvilket vi ikke kan støtte. Solcellekunder bør flexafregnes ligesom alle andre kunder, hvorved der bliver ens processer for energi og tariffer. Herudover bliver det muligt at opfylde kravene i bekendtgørelsen om fjernaflæste målere samt at harmonisere processerne omkring timeafregning, hvilket giver en mere effektiv drift. Markedsforskriften introducerer rykkere på tidspunkter, hvor tidsfrister er oveholdt, hvilket bør fjernes fra forskriften. Dong Energy ønsker ikke at modtage rykkere i utide, og hvor alle regler er overholdt, da sådanne rykkere støjer og er ressourcekrævende. Rykkere bør kun sendes, når tidsfrister er overskredne, men hvis aktører alligevel ønsker disse, kan datahubben evt. stille dem til rådighed på frivillig basis. Rykkerlister fortæller kun, om data mangler ikke om data er korrekte, og for Dong Energy er det langt vigtigere at få adgang til hurtige dataudtræk, så det er muligt at lave konsistenstjek. Herved findes også evt. huller i data. Forskrift D1 Afsnit 3.2 og 3.4: Der synes lidt tilfældig brug af begreberne måledata og forbrug i brødtekst og overskrifter ifm. tabellerne for legitime modtager (net hhv. leverandører). Leverandører har også adgang til måledata for egne målepunkter (dette kunne evt. præciseres i teksten), selvom det er forbrugsopgørelser, der i praksis er væsentligt for leverandørerne for time-/flexafregnede målepunkter er der dog stort ikke forskel på de modtagne data, men begreberne bør til trods ikke anvendes i flæng. Tabel 1 og 2 omtaler fordelt og periodiseret forbrug. Gemmes disse informationer på målepunktsniveau og hvordan er data i givet fald tilgængelige. Side 2/12

24 Afsnit 3.4 (tabel 2): Bør der evt. tilføjes tællerstande (aflæste målerstandsværdier) til tabellen under Data per målepunkt af hensyn til fuldstændighed (?) Vores ref. sorho Afsnit 3.5 (primært internt og evt. afledt spørgsmål til Datahub funktionalitet): Det anføres, at kunder kan initiere download af egne data til fx regneark fra kundeportalen findes denne funktionalitet allerede (synes der har været spørgsmål til dette før)? Det skal sikres at funktionaliteten rent faktisk understøtter dette og at det ikke bliver et afledt krav på leverandørerne i stedet. Afsnit Afsnittet kunne skærpes formuleringsmæssigt. Indholdet er dog ok, jf. de besluttede rammer. [I princippet svarer rammerne til dem, som gælder for færdiggørelse af timeafregnede MP dog med den forskel at der accepteres op til 5% estimater (i praksis vil der også forekomme estimater på timeafregnede efter dag 5, men andelen bør være betydeligt mindre)] Sidste linje i afsnittet hvilket formål har denne? Hvilke øvrige målepunkter henvises der til, som har relevans i dette afsnit? Afsnit 4.1.3: Den sidste del af afsnittet synes mangelfuldt i sin konsekvensrettelse, jf. rammerne i afsnit og Der accepteres således manglende værdier for flexafregnede MP helt frem til 5. arbejdsdag kl , så teksten er ikke udtømmende. Evt. slettes den del vedr. manglende værdier frem til dag 3 og der henvises blot til reglerne i afsnittene ovenfor. Delafsnittet Fremsendelse til Datahub synes blot som en gentagelse af øvrige afsnit. Kunne slettes og afsnittets underafsnit kunne generelt samles i et flydende afsnit uden meningsforstyrrelse. Afsnit vedr. fremsendelse til elleverandører: Vil der også for timeaflæste MP kunne garanteres fremsendelse med 1 times varsel på alle ugedage eller fortsat kun på arbejdsdage? (en ændring stiller væsentlige krav til ENDKs drift/support ved nedetid og det bør sikres at en ændring så der garanteres fremsendelse på alle ugedage kan håndteres eller om det blot er en hensigt, når muligt hvis det sidste bør forskrifter tilpasses så der alene fremgår hvad der kan garanteres, men med notits til de generelle bestræbelser på at håndtere måledata på alle ugedage hos såvel aktører (Netvirksomheder) som i Datahub). I tabel 4 synes grænsen på 1 MWh/h forholdsvis lille for flexafregnede kunder. I dag er der en del store kunder, som har et lille årligt forbrug, og som muligvis overføres til Flexafregning. Er grænsen sat så lavt, da en kunde på 10 kv niveau også skal timeaflæses selv om forbruget er under kwh? Afsnit 4.2: Side 3/12

25 Afsnittet omfatter aktiviteter for 15/60-måledata fra dag En del af disse krav er dog allerede beskrevet i afsnit 4.1 (som omfatter hele perioden frem til dag 5), og overskrift/afsnitsopdeling synes således forvirrende. Afsnittene kunne med fordel fusioneres, så der undgås unødige gentagelser og essensen af hvad der sker hhv. før/efter dag 3 fremstår klart og samlet i stedet for fragmenteret flere steder i de to afsnit. Afsnit 4.3. Vi vil anbefale brugen et andet ord end skøn, som indikerer en tilfældighed, men hvor opgørelsen er baseret på præcise målinger og beregninger. Vores ref. sorho Afsnit 4.4.1, pkt.1: Hvad forstås ved ikke-afregningsvalide måledata? Begrebet er ikke konsistent med de fejltyper, der nævnes i afsnit Umiddelbart synes kun statuskoden NULL at udgøre mulige ikke-afregningsvalide data, da øvrige fejltyper bør fanges inden. Punktet bør uddybe hvad der forstås ved det indførte begreb eller helst henvise til gældende begreber/statuskoder, der kan indsendes til Datahub. Afsnit 4.4.2, pkt. 3: Synes fornuftigt at der indføres mulighed for at modtage rapporter over korrigerede måledata, da dette vil lette evt. fejlfinding hos aktørerne. Men det er helt utilstrækkeligt, hvis rapporten skal udskrives pr. måned jævnfør bilag 4. Herudover er vi usikre på kommentaren Ad.4. Vi vil forvente, at rapporten altid viser den aktuelle og korrigerede værdi. Afsnit 5.1. side 29 øverst vedr. gruppe 6. Aht korrekt afregning af nettariffer skal der sendes timedata på solcellekunderne og ikke kun en gang om året Afsnit 7.4: Vi fortrækker klart, at solcellekunder med timemålere bliver flexafregnede, og at denne metode slet ikke tages i anvendelse. Den beskrevne metode kan muligvis bruges nogle steder, men den synes langt fra langtidsholdbar. Endvidere opfatter vi metoden som værende strid med Målerbekendtgørelsen, hvor alle kunder skal timeafregnes. Hvad forstås ved en af Energinet.dk udpeget kunde (til brug for placering af overskudsproduktion for grp.6)? Det er ikke rimeligt, at Energinet.dk bemyndiges til at udpege, hvem som helst til at administrere dette målepunkt pr. netområde? Vil kunden være en elhandler (ift. salg/køb af energi i markedet?) og kan denne gøre indsigelser mod udpegelsen? Hvordan tænkes dette håndteret i praksis (aftaler m.v.) mangler beskrivelse?? Hvis metoden skal implementeres vil vi fortrække, at netselskabet er kunden, da denne er den eneste aktør, som evt. kan have en mulighed for at påtage sig risikoen, og da der er en entydig sammenhæng med omkostningen til nettab. Dette vilkår er dog af regulatorisk karakter og kræver myndighedernes accept. Hvordan håndteres problemet, hvis der er baglænsmålere på disse solcellekunder? Side 4/12