ualmindelige bud på meningsfuld selvledelse

Transkript

1 Sådan skal du lede dig selv på jobbet: 7 ualmindelige bud på meningsfuld selvledelse Af Tommy Kjær Lassen Teolog og forsker i selvledelse

2 I DONG Energy s afdeling for HR-udvikling sidder teolog og dligere præst, Tommy Kjær Lassen, og forsker i selvledelse. Forskningsprojektet, der er et erhvervs- ph.d.- projekt fra Copenhagen Business School, søger bl.a. i eksistens- og livsfilosofien for at forstå nogle af de grundlæggende be ngelser og mekanismer, der kendetegner selvledelse, og det er der kommet nogle utradi onelle selvledelsesbud ud af. Selvledelse beskrives o e som medarbejderens evne l selv at nå frem l de beslutninger, som chefen ellers ville være nået frem l. Men en sådan selvledelsesforståelse er alt for overfladisk og egentlig uambi øs i forhold l det poten ale, som selvledelsesbegrebet rummer. God selvledelse skal ikke være en kopi af tradi onel ledelse, men derimod være en ny ledelsesfilosofi, der lfører organisa onen en auten sk, klogere og mere skabende ledelseskompetence. Derfor er det først og fremmest sig selv og ikke chefen, som den gode selvleder skal kende godt. Ønsker man en stærk selvledelseskultur på arbejdspladsen, er det ikke nok bare at træne medarbejderne i at være proak ve, selvstændige og ini a vrige. Disse selvledelseskompetencer skal ganske vist l, men de kommer mere eller mindre af sig selv, når fokusset i selvledelsen fly es over på de bagvedliggende drivkræ er som f.eks. passionen, virkelysten, den eksisten elle tørst, det lidenskabelige engagement og den selvforglemmende åbenhed og spontanitet. Modsat klassisk managemen eori, hvor presset på mennesket etableres udefra og frirummet indefra, er selvledelse en livss l, der etablerer presset indefra og frirummet udefra. Det siger sig selv, at man ikke kan tvinge mennesker l selvledelse - selvledelse er al d noget, de må vælge selv. Derfor bliver organisa onens opgave at invitere l selvledelse, mens individets opgave bliver at ville noget med en sådan invita on. Dermed bliver selvledelse vanskelig at kontraktstyre, og for at lykkes må den etablere en forbindelse mellem individets indre nødvendighed, f.eks. behovet for betydning og mening, og organisa onens ydre nødvendighed, så som værdiskabelse og sorte tal på bundlinjen. Her følger syv livsfilosofiske bud på, hvordan en sådan forbindelse skabes.

3 bud nr. 1 Kig ud af dit vindue! Prøv engang at lø e blikket fra opgaven foran dig og lade dit blik flakke lidt rundt omkring. Hvad ser du? Nogle gange synes et enkelt flyg gt blik, eksempelvis ud af et vindue, at kunne producere et ubestemmeligt overskud, man ikke rig g føler, man kan tage æren for selv. Det kan opleves som om, at lværelsen kommer én i møde med et betydningsoverskud, som producerer en virkelyst i én, der nærmest kommer ud af intet. Pointen er ikke at dagdrømme, men at du evner at skabe en forbindelse mellem dit selv, den forhåndenværende opgave og det vi nogle gange beskriver som det store billede. Det er fak sk væsentligt for både din meningskonstruk on og for dit eksisten elle velbefindende på jobbet, at du evner at skabe og fastholde en sådan forbindelse. Disse finurlige mellemøjeblikke i livet syner ikke af meget. Alligevel rummer de et ikke ubetydeligt overskud, som vi alt for o e overser. Selvom disse øjeblikke er gra s, kan det være lidt af en kunst, at opdage dem, og ikke mindst at udny e dem. Lidt hjælp er der at hente fra Søren Kierkegaard, der prædikede, at man skal forvente sig noget af det, der kommer l én. Et sådant kierkegaardsk forventningsengagement er kendetegnet ved, at man ikke blot ak vt evner at gribe ud e er sin lværelse, men at man også evner det passive, nemlig at lade sig blive grebet af sin lværelse. Nogle gange kan et enkelt blik ud af et vindue sæ e gang i et sådant passivt forventningsengagement.

4 2 bud Glem dig selv! nr. En god selvleder er én, der stræber e er et lykkeligt arbejdsliv. Men lykken er paradoksal. For at blive lykkelig må man nemlig først lære at glemme sig selv. Selvledelse må ikke forveksles med selvstændighed. Fak sk handler selvledelse slet ikke om dig selv og din egen selvrealisering. Ganske vist taler vi om selvledelse, fordi vi lever i en individualiseret d, men god selvledelse er noget ganske andet end individets frigørelse. Selvledelse betyder ikke, at man bare kan gøre, som man har lyst l. Det er ikke frihed fra ledelse, men frihed l ledelse. Selvledelse handler ikke om at gøre, som du vil, men derimod om at ville det, som du gør - og det er en helt anden og langt vanskeligere sag. Selvledelse er en adfærd med en slags indre medmenneskelig vigepligt. Den bygger på en livsfilosofisk pointe om, at kun ved at vige kan man blive et rig gt selv. Derfor er selvledelse også et socialt fænomen, der anerkender, at vi er u lstrækkelige i os selv. U lstrækkeligheden er imidler d noget af det allersmukkeste ved mennesket, for det tvinger os ind i gensidige rela oner. Man kan sige, at u lstrækkeligheden er et udtryk for et højt menneskeligt ambi onsniveau, nemlig at man vil have mere ud af livet, end det man kan give sig selv.

5 bud nr. Gå mere i biografen! 3 Selvledelse handler om dannelse, og om at lade sig lede af den livsvisdom man opsamler gennem livet. Du skal derfor undersøge, hvad der danner dig, hvad der producerer visdom og livsduelighed i dig, og så skal du opsøge det i store mængder. Om det er kunst, romaner, film, velgørenhedsarbejde eller et højskoleophold, der gør det for dig, er sådan set underordnet. Men udsæt dig selv for det, der gør dig l et bedre menneske, og søg gerne e er det uden for dine vante cirkler - og måske allermest der, hvor du mindst forventer at finde det. Dannelse handler om at overskride sig selv som menneske og om at opbygge en eksisten el modstandskra, der sæ er én i stand l at møde de vilkår, forandringer og kriser, som lværelsen byder på. Hvis din grundlæggende strategi i livet er at søge besky else, har du på forhånd fejlet. Spørg dig selv, om dine valg i livet er styret af behovet for at komme væk fra noget eller ønsket om at komme hen l noget. Du kan alligevel ikke komme udenom de konflikter og vanskeligheder, som livet rummer. Øv dig derfor i at stå imod og lær, hvordan man kan rumme mere.

6 4 bud nr. Giv dig selv til dit arbejde! Åh nej, tænker du måske. Du vil gerne arbejde hårdt, men du vil ikke brænde for dit job. En sådan indvending er forståelig, men der er ingen vej udenom. Man kan nemlig ikke lede sig selv halvhjertet. Bemærk, at det ikke er firmaet eller dets brand, du skal brænde for - derimod skal du finde det i dit job, der er værd at brænde for. At være selvledende er i princippet ikke et spørgsmål om at have mere ansvar, men om at tage mere ansvar. Egentlig er selvledelsens ansvarsfelt grænseløst, hvilket selvfølgelig er uudholdeligt, medmindre man forstår ansvaret i e ske termer frem for i juridiske. At være ansvarlig i e sk forstand vil blot sige, at man handler helhjertet. Det er et auten sk engagement i øjeblikket. Som ledelsesteknik baserer selvledelsen sig på en helt anden grundkontrakt end den, der kendetegner det klassiske arbejdsgiver-arbejdstager forhold, som på mange måder stadig handler om udny else og besky else. Selvledelse er derimod baseret på en bæredyg ghedskontrakt. Som selvledende skal du ikke tænke i besky elsestermer, når du står over for arbejdslivets belastninger, men i stedet investere dig selv i det. Lidt ligesom kunstneren, der skaber ud af kunstnerisk begejstring, eller den indignerede ingeniør eller den kaldsbevidste sygeplejerske er selvledelse en arbejdsform, hvor presset kommer indefra som en indre nødvendighed. Man må fordi man kan. Selvledelse er en livsform, hvor lykke i bogstaveligste forstand kan arbejdes frem.

7 bud nr. 5 Bryd reglerne! En ægte selvleder er ikke en ja- sigende nikkedukke. Selvledelse starter med, at man står ved sig selv. Man er al d først sin egen næste. Og den gode selvleder er lmed kri sk, undersøgende og spørgende over for de rammer og retningslinjer, der uds kkes. Kun den, der indimellem kan være illoyal, er i virkeligheden den mest loyale, for det, som er det rig ge at gøre, er ikke al d iden sk med det, der bliver sagt, der skal gøres. Selvlederens loyalitet ligger på et højere plan, nemlig l det gode, det sande og det skønne, vel at mærke på en værdiskabende måde. Den gode selvleder står ved sin indre primadonna og går ikke af vejen for et mindre oprør, hvis det er nødvendigt. Og de e må organisa onen lære at værdsæ e og endda belønne. Her kommer klassisk managemen eori l kort, for når det er medarbejderens hjerteblod, der kapitaliseres på, slippes der nogle kræ er løs i organisa onen, som i bund og grund er uregerlige. God selvledelsesadfærd er baseret på filosofien om, at det er le ere at få lgivelse end lladelse. Men man skal dog vælge sine kampe med omhu. Man skal vide, hvornår man vil stå fast, og hvornår man er villig l at give e er. Der findes en ro, skrev Piet Hein, der beror på, at man er tro mod det, man tror på. Evnen l at kende denne ro og l at skelne mellem det, man vil stå fast på og det, man er villig l at lpasse sig l, er måske den ul ma ve selvledelseskompetence.

8 6 bud Du skal tro! nr. Selvledelse er også et opgør med nogle af de metafores llinger, som den moderne organisa on er bygget på, f.eks. idéen om economic man, dvs. fores llingen om det ra onelle menneske, der udelukkende handler ud fra egne økonomiske interesser, og ideen om scien fic management som er fores llingen om, at man ved hjælp af managementteknikker og bureaukra sering kan kontrollere og planlægge sig frem l det ønskede resultat. Selvledelse er i det hele taget et opgør med fores llingen om, at vi ledes bedst ved kun at følge den klogeste iblandt os. Som ledelsesfilosofi er selvledelse baseret på en kollek v viden frem for god gammeldags ekspertviden. Et eksempel, der understø er denne ledelsesfilosofi, kan hentes fra tv- programmet Hvem vi være millionær, hvor det viser sig, at quizdeltagerne har større sandsynlighed for et rig gt svar, når de spørger publikum om hjælp, end når de spørger eksperten. Pointen synes at være, at vi sammen ved noget, som den klogeste iblandt os ikke ved! Det er i øvrigt samme filosofi, som onlineleksikonet Wikipedia er baseret på. Selvledelse er på mange måder en slags open source ledelse. Selvledelse er altså en ledelsesform, der kombinerer viden med intui on. Og det er en ledelsesform, der er særdeles velegnet l at navigere i en kao sk og kompleks virkelighed, hvor man ikke gør sig nogen forhåbninger om, at man kan have kontrol over denne virkelighed. Selvledelse er ikke en mag orm, men tvær mod en indsigtsfuld evne l at navigere i denne virkelighed. Den baserer sig på størrelser som tro og llid. Tro skal her forstås som en radikal inds lling l lværelsen, der ikke lader sig lfredss lle af det, vi ved, har og kan. Det er en dynamisk og innova v livsinds lling, som åbner op for et nyt mulighedsrum. Et godt selvledelsesudtryk er at være på herrens mark, hvor det eneste sikre, man egentlig har at forholde sig l, er ens indre mavefornemmelse. Stærkt foruroligende vil mange sikkert tænke, men måske er ens mavefornemmelse i virkeligheden det allerbedste naviga onsinstrument, vi har.

9 bud nr. 7 Lær at leve med det! Selvledelse er grundlæggende et sammensat og modsætningsfyldt begreb. Det er et forsøg på at skabe en ny forbindelse mellem mennesket og opgaven, hvor begge dele tages lige alvorligt. Fordi selvledelse er en ambi on om på én gang at ville lfredss lle noget eksisten elt i mennesket og sam dig løse en organisatorisk ledelsesopgave, er det dog uundgåeligt, at begrebet indimellem kan virke uklart og endda selvmodsigende. Og selvom selvledelse er et nok så ambi øst projekt, må vi ikke tro, at det alene kan løse alle arbejdslivets udfordringer. Sagen er nok snarere den, at mens vi arbejder med selvledelse, har vi sam dig brug for klassisk management med hierarki, regler og styring. Derfor vil den selvledende måske opleve, at organisa onen den ene dag taler varmt for selvledelse, og den anden dag udruller et værktøj, der opleves direkte kontraproduk vt på selvledelsen. De e er nok et uundgåeligt vilkår, som den selvledende må lære at leve med. Ikke mindst fordi organisa on stadig er underlagt lovgivning, overenskomster, økonomistyring og markedsvilkår, der jo afgør en lang række forhold på forhånd. Og det er nok især i store organisa oner, at selvledelseskulturen kan opleves truet af disse klassiske styringsmekanismer. Den selvledende må llægge sig en mentalitet, der gør, at man kan leve med disse modsigelser. God selvledelse handler også om, at man selv kan sæ e grænser for sig selv.

10 Disse selvledelsesbud kan ganske vist minde en del om anvisninger l livet i det hele taget. Og det er der en god grund l, for selvledelse er i høj grad også et spørgsmål om at lede efter sig selv og blive sig selv. Noget af den rå menneskelighed, som man i det gamle industrisamfund skulle aflægge sig ved indgang l fabrikken for at være produk v, er i dag netop det materiale, der skal kapitaliseres på i vidensøkonomien. Den gode medarbejder er derfor én, der insisterer på, at være menneske først, før han eller hun er medarbejder. Den gode selvleder anerkender, at det dybest set ikke er selvet, men livet i os, der leder os. Tommy Kjær Lassen Direkte telefon tokla@dongenergy.dk