Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren Kongegaard Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Kollektiv Trafik - justeringer af bybussystemet Orientering om ændring i parkeringsindtægter og trafikmønster Pinsearrangementet i Christiansminde Orientering om cykelpuljen Opstilling af tøjcontainere Klimatilpasningsplan i høring Supplerende høring af vandplaner Godkendelse af Forslag til indsatsprogram for de supplerende vandløbsforanstaltninger i forbindelse med udarbejdelse af statslige vandområdeplaner Forslag til håndtering af ny sagspukkel på naturområdet ( 3 natur) Orienterings- og efterretningssager Lukket - Orienterings- og efterretningssager...16

2 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden 13/31995 Beslutningstema: Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Dagsordenen blev godkendt. 2. Kollektiv Trafik - justeringer af bybussystemet 14/21062 Beslutningstema: Orientering om justeringer af bybussystemet i Svendborg, der træder i kraft den 10. august Indstilling: Direktionen anbefaler sagen til udvalgets orientering. Sagsfremstilling: Køreplanerne, der udmønter Svendborg Kommunes trafikplan, har været i gang siden 12. august Siden køreplanen trådte i kraft, har der som forventet været reaktioner på det nye system fra kunder, chauffører og andre interessenter. Køreplaner og ruter er derfor løbende justeret i det omfang, det har været muligt. På trods af de indtil nu gennemførte justeringer, kommer der løbende nye ønsker. Færdiggørelsen af terminalen ved Svendborg Banegård og Svendborgsundbroen, som har givet bybusnettet normal drift i en længere periode, og har givet luft (køreplanminutter) til at imødekomme en del af disse ønsker. Ændringerne er udarbejdet i samarbejde med FynBus og chaufførerne, som har den største kontakt med bybussernes kunder. Ændringerne er vedlagt i notatet Justeringer i bybussystemet i Svendborg på et kort, men nævnes her: Rute 231, som betjener Tankefuld via Johannes Jørgensens Vej, hvor bl.a. SG- Huset og Bryghuset er placeret, nedlægges. Johannes Jørgensens Vej betjenes pr. august af rute 250 på vejen til og fra Troense. Som noget nyt betjenes Femte Maj Plads og Rømerparken også af rute 250. Når bussen har betjent Femte Maj Plads og Rømerparken, fortsætter ruten ad A. P. Møllers Vej forbi Svendborg Gymnasium. Høje Bøje Vej og Egensevej mister busbetjening pr. august. Kunderne skal 1

3 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den fra august tage rute 250 Johannes Jørgensens Vej. Betjeningen af Tankefuld overtages fra august af rute 241 til og fra Egense/Rantzausminde. Wandallsvej betjenes fortsat. Nedlæggelse af rute 231 betyder, at rute 230 igen får halvtimesdrift. Rute 230 betjener bl.a Mølmarksvej, Erhvervsskolen på Porthusvej og Grønnemoseværkstederne. Rute 250 ændres i Troense, Troense Strandvej betjenes ikke længere pr. august. Bussen kører fremover ad Eghavevej og drejer ad Lodsvej og tilbage herfra på Slotsallen med endestation ved Eghavevej / Slotsallen (Mærskgården / Slotsallen) Ændringeren er justeret med følgende udgangspunkt: Fortsat betjening af Bryghuset og SG- Huset Fortsat betjening af Tankefuld Tilbyde ½ timesdrift igen på Mølmarksvej Bedre betjening af Rømerparken og Femte Maj Plads Nedlæggelse af busbetjeningen på Høje Bøge Vej og Egensevej af hensyn til trafiksikkerheden Imødekomme ønsket fra Troense Beboerforening om nedlæggelse af busbetjeningen af Troense Strandvej. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Justeringerne har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune, idet de holdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Bilag: Åben - Justeringer i bybussystemet i Svendborg - Justeringer i bybussystemet i Svendborg_ pdf Åben - Fynbus: Kortskitse - Betjening af Åbyskov - Betjening af Åbyskov med rute _ pdf Åben - Fynbus: Notat vedr. Betjening af Åbyskov - Betjening af Åbyskov pdf Åben - Betjening af Åbyskov - Arbejdskøreplan 240_241 Åbyskov.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. Notat fra Fynbus om eventuel omlægning af ruter m.h.p. betjening af Åbyskov blev omdelt. Notatet fremsendes til budget 2015 som supplement til tema om kollektiv trafik. 2

4 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Orientering om ændring i parkeringsindtægter og trafikmønster 14/20732 Beslutningstema: Ændringer i indtægter fra parkeringsautomater fra januar til maj 2014, samt udviklingen i trafikken som følge af parkeringsændringer. Indstilling: Direktionen anbefaler sagen til udvalgets orientering og efterfølgende oversendelse til Økonomiudvalget til orientering. Sagsfremstilling: Siden starten af 2013 er der foretaget flere ændringer på parkeringsområdet, som har haft indvirkning på parkeringsindtægterne, samt på hvor bilisterne vælger at parkere. Ændringer i parkeringsindtægter fra januar til maj 2014, sammenlignet med indtægterne fra 2013 for tilsvarende måneder: Forskel i Måned Forskel % kr. Januar kr kr % Februar kr kr kr % Marts kr kr kr % April kr kr kr % kr. Maj kr kr % Ud fra de belægningsprocenter der er opgjort for de enkelte p-pladser i 2013 samt tilsvarende i 2014 er til - og fragang af bilister på pladserne opgjort. For 2014 ses især på hverdage, en fremgang i antallet af parkerede biler på den store p-plads i Voldgade. Antallet af bilister, der vælger at parkere på pladsen, svarer til det antal p-pladser der er lukket på Torvet, samt faldet i antallet af bilister der ikke længere parkerer i Rådhusgården. Dette skønnes at betyde, at bilisterne nu vælger de billigere p-pladser i Voldgade, frem for Rådhusgården, samt at trafikken fra Torvet ligeledes er flyttet til pladserne i Voldgade. Desuden er der sket en positiv udvikling i antal parkeringer uden for zone 2 (Midtbyhallen, Stenpladsen og Østre Havnegade/Jessens Mole), som skønnes at være bilister til skoler, sportsaktiviteter og lignende. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: I 2013 var indtægterne fra parkeringsautomaterne 5,6 mio. kr. og indtægterne fra salg af parkeringstilladelser var kr. Efter 3

5 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den ændringerne foretaget på parkeringsområdet forventes indtægterne i 2014 at blive ca. 4,1 mio. kr. fra automaterne samt ca kr. fra parkeringstilladelser. Da balanceordningen blev valgt for 2014, blev der taget højde for at Torvet skulle lukkes, og der skulle indføres to timers gratis parkering i Voldgade. De forventede indtægter for 2014 blev skønnet til 4,3 mio. kr. Efter seneste ændringer inden for betalingsparkering, hvor der blev indført to timers gratis parkering på Frederiksgade og Jessens Mole samt ændringer inden for parkeringstilladelser, forventes det stadigt, at de samlede indtægter bliver ca. 4,3 mio. kr. I 2014 er der udført en færdiggørelse af den lille parkeringsplads i Voldgade etape 2, samt planlagt en istandsættelse af p-søgesystemet på betalingspladserne. Dette er stadig muligt. Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Bilag: Åben - Ændring af trafik på p-pladser Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Når der foreligger valide trafiktal orienteres udvalget. 4. Pinsearrangementet i Christiansminde 14/20580 Beslutningstema: Aftale med "Den Nye Børnehjælpsdag" i Svendborg om Pinsearrangementet i Christiansminde. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at aftalen med "Den Nye Børnehjælpsdag" i Svendborg om Pinsearrangementet i Christiansminde forlænges uændret for en periode på 3 år, Sagsfremstilling: I årene har "Den nye Børnehjælpsdag" stået som arrangør af Pinsearrangementet i Christiansminde og ønsker nu, at aftalen med kommunen forlænges for en 3-årig periode. Arrangementet finder sted 4 dage i Pinsen, fredag-mandag. 4

6 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Pinsearrangementet har i de forløbne 6 år har været afviklet tilfredsstillende i henhold til aftalen, og administrationen anbefaler derfor en forlængelse. Administrationen anbefaler, at pladslejen for Pinsearrangementet i Christiansminde opretholdes pga. det store slid, som arrangementer af denne type påfører det sårbare og lavtliggende areal ved kysten. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Arrangørerne af Pinsearrangementet har hidtil betalt en pladsleje til Svendborg Kommune på kr. pr. dag, i alt kr. (2014). Lejen pristalsreguleres. Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 5. Orientering om cykelpuljen /5528 Beslutningstema: Orientering om hvad Trafikaftale 2014 udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden har givet Svendborg Kommune af cykelpuljemidler. Indstilling: Direktionen anbefaler sagen til udvalgets orientering. Sagsfremstilling: Vejdirektoratet har meddelt, at Svendborg Kommune har fået 0,9 mio. kr. til medfinansiering af Cykelstier på Eskærvej på Tåsinge. Det samlede budget for etablering af cykelstier ligger på 2,27 mio. kr., og Svendborg Kommune ansøgte om 40% fra Cykelpuljen. Projektet omfatter: På Eskærvej ønsker Svendborg Kommune at etablere kantstensafgrænsede cykelstier på den åbne strækning uden for de to byporte ved Vindeby og Troense. Vejen ønskes hastighedsbegrænset til 50 km/t. Der er i projektbeskrivelsen lagt op til at supplere cykelstierne med beplantning og andre effekter, der skal styrke cykelglæden, evt. med placering af bænk på det højeste punkt på Eskærvej, til glæde for cyklisterne. Den endelige udformning afhænger af en samlet vurdering af æstetik og kørselskomfort. Ansøgte projekter, som ikke fik tilskud: Der blev ansøgt om en supercykelsti, 1. etape, på Høje Bøge Vej, der primært har til formål at reducere biltrafik og hastigheder på ruten. 5

7 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Cykelruten udformes som en cykelgade, hvor der er sivetrafik med lav hastighed. Etapen er en del af en samlet supercykelsti fra Svendborg Centrum til den nye bydel Tankefuld, hvor cykelruten passerer stationen Svendborg Vest og en stor koncentration af uddannelsesinstitutioner og boligområder. Der blev ansøgt om to udviklingsprojekter, hvor der blev ansøgt om 100% finansiering af cykelpuljen. Det drejer sig om projekter, der skal være med til at fastholde de unges brug af cyklen som transportmiddel. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Det samlede budget til etablering af cykelstier på Eskærvej er 2,27 mio. kr. Cykelpuljen bidrager med 0,9 mio. kr. De resterende 1,37 mio. kr. forventes finansieret via budgetterede midler til trafiksikkerhed og cykelfremme i Der vil efterfølgende blive fremlagt en konkret finansieringsplan for projektet til politisk godkendelse. Lovgrundlag: Vejloven. Bilag: Åben - Eskærvej - bilag bilag3.pdf Åben - Eskærvej - bilag bilag1.pdf Åben - Eskærvej - bilag bilag2.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen taget til efterretning. Udvalget ønsker oplæg til alternativt projekt til forbedring af forholdene for cyklister på Egensevej/Høje Bøge Vej/Skovsbovej. 6. Opstilling af tøjcontainere 14/6747 Beslutningstema: Orientering om opstilling af ekstra tøjcontainere på en række arealer i Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning fra UFF om tilladelse til opstilling af tøjcontainere ved 16 eksisterende miljøstationer. 6

8 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den I henhold til Regulativ for husholdningsaffald 26 skal de organisationer eller foreninger, der ønsker at indsamle tøj og sko i kommunen, indgå en skriftlig aftale. Dette giver samtidig ret til at aflevere kasseret tøj på genbrugsstationen. Svendborg Kommune har lige nu en aftale med Røde Kors og Frelsens Hær, som har opstillet containere spredt i kommunen, overvejende ved eksisterende miljøstationer. I samarbejde med Vand og Affald og vejmyndigheden har vi gennemgået de ønskede placeringer af UFFs containere og fundet de 10 af stederne muligt egnede til opstilling af ekstra tøjcontainere. De øvrige placeringer er ikke egnede, idet der enten ikke er plads, eller der allerede står en container fra enten Røde Kors eller Frelsens Hær. Enkelte af de egnede placeringer er ikke offentlige arealer, og derfor vil UFF blive bedt om også at træffe aftaler med grundejerne. De containere der opstilles på vejmatriklen skal efterfølgende have en formel tilladelse fra vejmyndigheden. Containeren skal males i samme mørkeblå farve, som kommunens øvrige materiel og enkelte steder skal UFF muligvis lægge ekstra fliser til at stille containeren på. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Sagen har ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Regulativ for husholdningsaffald af 2013 Affaldsbekendtgørelsen Bilag: Åben - svar fra politiet Åben - Folketinget - forespørgsel til UM pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Udvalget vurderer, at behovet for tøjindsamlingscontainere er dækket, og kan ikke tiltræde indstillingen. Jens Munk (DF) ønsker, at der gives tilladelse. 7

9 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Klimatilpasningsplan i høring 13/7482 Beslutningstema: Vedlagte udkast til Klimatilpasningsplan (tillæg til kommuneplan) ønskes godkendt til fremlæggelse i offentlig høring i 8 uger. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Kulturudvalget, at forslag til Klimatilpasningsplan godkendes til offentlig høring i 8 uger. Sagsfremstilling: Klimatilpasningsplanen er en del af økonomiaftalen mellem KL og regeringen for Målet er: At skabe overblik over de mulige oversvømmelser, der kan komme på grund af klimaforandringerne. At prioritere indsatsen med at tilpasse kommunen til en fremtid med mere vand i form af øget nedbør, højere vandstand i havet og øget risiko for stormflod. Planen for klimatilpasning skal indgå som en del af kommuneplanen i dette tilfælde som et tillæg. Ifølge Økonomiaftalen skal klimatilpasningsplanen bestå af: 1. To oversvømmelseskort. Et, der viser, hvor regnvandet vil samle sig efter kraftig regn. Og et, der viser, hvor højt havvandet vil stå i fremtiden. 2. To risikokort, der viser, hvor der kan forventes skader som følge af oversvømmelserne. 3. En prioritering af risikoområderne. 4. Kommuneplantillægget med tilhørende retningslinjer (vedlagt som bilag). Ad 1: Vand & Affald har lavet oversvømmelseskort for Svendborg by, Vester Skerninge, Ulbølle, Ollerup, Skårup, Øster Åby, Rantzausminde og Egense. Oversvømmelseskortet er baseret på kapacitetsproblemer i kloakkerne ved og 100 års regn-hændelser. På sigt vil der blive lavet oversvømmelseskort for hele kommunen. Indtil disse kort foreligger, anvendes for resten af kommunen et mindre nøjagtigt kort udarbejdet af Cowi. Det betyder, at områderne med denne kortlægning kan synes hårdere ramt, end det reelt er tilfældet. 8

10 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Højvande i dag og om 100 år Tal fra Kystdirektoratet fortæller, at aktuelt vil det værst tænkelige højvande i det sydfynske område være på ca. to meter. I 2100 forventes det værst tænkelige højvande at være steget til ca. 3 meter, idet vi regner med, at havvandet er permanent steget 1 meter, når vi når til Ad 2: Det ene kort viser, hvilken økonomisk skade der kan opstå i et kloakeret område, når det regner meget. Skaden er opgjort pr. kvadratmeter og vist med farvemarkeringer. I de røde områder vil skaderne være størst. Den grønne farve viser de mindst udsatte områder. Det andet kort viser de økonomiske skader ved højvande. Skaden er vist som kroner pr. kilometer kystlinje. På begge kort er steder af særlig samfundsmæssig betydning, markeret med en rød prik. Ad 3: Ved oversvømmelse bliver Svendborg Havn og bymidten hårdest ramt af både regnvand og havvand. Herefter kommer byområderne Oure-Vejstrup, Stenstrup-Kirkeby, Svendborg Øst (Nyborgvej-Marslevvej), Troense (med Valdemar Slot) og Gudbjerg. I disse byområder vil der være størst gevinst ved at sætte gang i klimatilpasningsprojekter, som for eksempel: Udbygning af kloakker. Skybrudsboulevarder. Separering af spildevandet, så regnvand og kloakvand ikke blandes. Regnvandsbassiner. Grønne tage. Konsekvenserne ved stormflod er også store i de lavtliggende kystområder, i dele af Lundeborg, Vindeby, Strandvejskvarteret i Svendborg, Vesterrøn og Valdemar Slot. Dertil kommer, at store natur- og landbrugsområder er udsat når vandet stiger. Det gælder blandt andet Vejlen og Monnet. Klimatilpasningsplan i 2 trin. Den foreliggende klimatilpasningsplan skal ses som en version 1, hvor fokus har været på at få udpeget kommunens risikoområder ved oversvømmelse. Den skarpere prioritering og konkrete forslag til handlinger vil indgå i det videre arbejde og i en version 2 af klimatilpasningsplanen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Kortlægningen viser, at klimapåvirkningerne vil få betydelige privat- og samfundsøkonomiske konsekvenser. Dertil kommer, at store erhvervsinteresser især i havneområderne vil være under pres. Denne version 1 af klimatilpasningsplanen indebærer ikke direkte økonomiske konsekvenser for den kommunale økonomi. Lovgrundlag: Økonomiaftale mellem KL og regeringen samt Naturstyrelsens vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. 9

11 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Bilag: Åben - Klimatilpasningsplan-2014-udkasttilMKT.docx Åben - screening af tillæg til kommuneplan - Miljøscreening.docx Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Klimatilpasning behandles som tema på kommende udvalgsmøde, alternativt som temamøde for Byrådet. 8. Supplerende høring af vandplaner 13/33003 Beslutningstema: Staten har sendt vandplanerne i en supplerende otte ugers høring. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Den 1. juli 2014 sendte miljøministeriet de statslige vandplaner for 1. planperiode i en otte ugers supplerende høring. Årsagen er, at forslag til de statslige vandplaner har været i en seks måneders offentlig høring fra den 21. juni til den 23. december Siden har ministeriet foretaget en række ændringer i forslagene som følge af høringssvar og de politiske beslutninger, der er taget i forbindelse med "Vækstplan for Fødevarer". Ændringerne i vandplanerne indebærer: Virkemidlet "ændret vandløbsvedligeholdelse" udgår Antallet af kilometer vandløb, som skal opnå miljømålet god økologisk tilstand er reduceret fra til kilometer Indsatser, hvor målet er opfyldt udgår af planerne Krav om målrettede efterafgrøder falder bort Kommunerne får længere frist til at gennemføre indsatsen for renere spildevand Administrationen vil gennemgå vandplanerne og afgive høringssvar i forhold til tekniske og faktuelle spørgsmål. Høringsmaterialet til den supplerende høring kan findes på naturstyrelsens hjemmeside. 10

12 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Høringen har ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser. Lovgrundlag: Miljømålsloven. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen taget til efterretning. 9. Godkendelse af Forslag til indsatsprogram for de supplerende vandløbsforanstaltninger i forbindelse med udarbejdelse af statslige vandområdeplaner /6254 Beslutningstema: Administrationen forelægger oplandskommunernes forslag til indsatsprogrammer for de supplerende indsatser på vandløbsområdet. Forslaget skal sendes til staten til brug i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af anden generation vandområdeplaner. Programmerne er udarbejdet i dialog med de lokale vandråd, som i enighed anbefaler forslagene. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at forslag til indsatsprogram vedtages for: Hovedvandopland Odense Fjord Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav. Sagsfremstilling: Kommunerne har i dialog med de to vandråd i oplandene udarbejdet forslag til indsatsprogrammer for de supplerende vandløbsforanstaltninger. Forslagene skal sendes til miljøministeren senest den 7. oktober 2014 til brug for udarbejdelse af anden generation vandområdeplaner ( ). Derfor vedtog Miljø-, Klima- og Trafikudvalget på sit møde den 29. januar 2014 en proces for dette forløb. Baggrunden for opgaven og selve processen kan ses ved at klikke her. Forslagene til indsatsprogrammer fremlægges hermed for udvalget. De samme indsatsprogrammer forelægges ligeledes til politisk behandling i de øvrige kommuner i de to hovedvandoplande i august/september. Derefter indsender sekretariatskommunen for det enkelte hovedvandopland et samlet forslag ind til Miljøministeriet inden fristen den 7. oktober Kommunernes forslag til indsatsprogrammer skal formuleres på et overordnet niveau således, at konkrete afgørelser ikke foregribes. 11

13 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Forslag til indsatser i Svendborg Kommune Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord: Der er ikke planlagt indsatser i Svendborg Kommunes del af vandoplandet. Årsagen er, at de mulige indsatser ikke kan leve op til de principper, som er opstillet af vandrådet. Kun en ganske lille del af Svendborg Kommune ligger i oplandet til Odense Fjord. Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav: Den resterende del af kommunen ligger i hovedvandopladet Det Sydfynske Øhav. Her skal der til gengæld ske en større indsats, som vil løfte miljøtilstanden i vandløbene med henblik på opfyldelse af de statslige miljømål for de enkelte vandløbsstrækninger. Ifølge forslaget til indsatsprogram for Det Sydfynske Øhav betyder det, at der på 9 forskellige strækninger i vandløb fordelt i kommunen skal gennemføres indsatser, som sikrer målopfyldelse på i alt 38 kilometer. Indsatserne skal gennemføres ved hjælp af de statsligt udmeldte virkemidler, eksempelvis: udlægning af groft materiale (sten, træ og gydebanker), træplantning og etablering af sandfang. Yderligere skal der på 16 lokaliteter, hvor der er en fysisk spærring etableres passage for smådyr og fisk. Det skal eksempelvis ske ved at fjerne rørlægninger, fjerne fald ved rør i forbindelse med vejunderføringer, udjævne eller fjerne styrt eller opstemninger ved vandmøller. En beskrivelse af de enkelte indsatslokaliteter, og hvilket virkemiddel, som foreslås anvendt, fremgår af de vedlagte bilag 1 og 2. Forslagene til indsatsprogrammer er indtastet af de kommunale administrationer på en lukket statslig hjemmeside (webgis). Herfra kan forslagene til indsatsprogrammerne trækkes ud som en rapport. Rapporterne for henholdsvis Odense Fjord-oplandet og Det Sydfynske Øhav er vedlagt som bilag 3 og 4. Supplerende indsatser Staten har yderligere bedt kommunerne om at foreslå supplerende indsatser i vandløbene i tilfælde af, at den økonomiske ramme udvides. De supplerende indsatser er beskrevet i bilag 1. Vandrådene anbefaler indsatsprogram Administrationen har foreslået, hvilke strækninger/lokaliteter, som skal indgå i indsatsprogrammet, og hvilke virkemidler, der skal sikre målopfyldelse på baggrund af principper, som vandrådet har opstillet. Efterfølgende har et enigt vandråd for Det Sydfynske Øhav anbefalet administrationens forslag til indsatsprogram. Referater fra de tre vandrådsmøder og ekskursionen, som er afholdt i rådet for Det Sydfynske Øhav kan ses på Svendborg Kommunes hjemmeside. Det skal bemærkes, at der ikke har været tilsvarende enighed i vandrådet for Odense Fjord. Der henvises til bemærkningerne i bilagene. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Staten kompenserer kommunerne økonomisk for at udarbejde forslag til indsatsprogram og for at være sekretariat for vandrådene via DUTprincippet efter forhandling med KL. 12

14 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Gennemførelse af de enkelte indsatser i vandløbene er en kommunal opgave, som skal løses fra 2016 til Staten/EU finansierer indsatserne efter ansøgning og bevilling. Det forventes derfor ikke, at Svendborg Kommune får udgifter i forbindelse med planlægning og gennemførsel af vandplanindsatserne på vandløbsområdet. Hvis en lodsejere lider tab i forbindelse med projekterne, skal staten betale erstatning efter reglerne i vandløbsloven. I hovedvandopland Odense Fjord er den økonomiske ramme 17,2 millioner kroner. Da der ikke skal gennemføres indsatser i Svendborg Kommune i dette vandopland, er der ikke reserveret midler til indsatser her. I hovedvandopland Det Sydfynske Øhav er den økonomiske ramme på 9,1 million kroner. Af disse er der planlagt indsatser for 6,9 millioner kroner i Svendborg Kommune, 0,9 i Nyborg Kommune og 1,3 kroner i Faaborg- Midtfyn Kommune. Ingen indsatser er planlagt i Langeland Kommune og i Ærø Kommune. Yderligere informationer om økonomi og virkemidler på oplands- og kommuneniveau fremgår også af bilag 3 og 4. Lovgrundlag: Lov om vandplanlægning og Vandløbsloven Bilag: Åben - Bilag 1 Tabel med Oversigt over indsatser i Hovedvandopland Det Sydfyske Øhav.pdf Åben - Bilag 2 Kortudsnit over Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav, som viser indsatsernes beliggenhed.pdf Åben - Bilag 3 Forslag til indsatsprogram for Hovedvandopland Odense Fjord.pdf Åben - Bilag 4 Forslag til indsatsprogram for Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav.pdf Åben - Bilag 5 Foreløbige kommentarer til vandrådsmedlemmernes bemærkninger til indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. 10. Forslag til håndtering af ny sagspukkel på naturområdet ( 3 natur) 12/36503 Beslutningstema: På MKT-udvalgets møde den 7. maj 2014 orienterede administrationen om, at der på baggrund af en ny registrering fra Staten er opstået en sagspukkel med håndhævelsessager på naturområdet (overtrædelser i beskyttet natur). På baggrund af orienteringen ønskede udvalget at få 13

15 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den undersøgt, om der kunne afsættes ressourcer til opgaven med henblik på en relativt hurtig reaktion i forhold til lovovertrædelser. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at sagspuklen med håndhævelsessager på naturområdet ( 3) afvikles over en årrække med den nuværende bemanding. Sagsfremstilling: Naturstyrelsen (NST) har i 2013 gennemgået registreringer af beskyttet natur ( 3 natur) i Svendborg Kommune. Arbejdet er udført i henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet af 19. november Flere håndhævelsessager om beskyttet natur Svendborg Kommune har modtaget et omfattende datasæt med resultaterne af NSTs registreringer. Registreringerne fra NST indebærer, at antallet af håndhævelsessager på naturområdet er steget betragteligt. Således har administrationen modtaget en ekstra sagspukkel på ca. 90 håndhævelsessager, svarende til en fuldtidsstilling (erfaren sagsbehandler) i ca. 1,5 år. Behandling af håndhævelsessager Med de nuværende ressourcer afsat i kommunen til håndtering af sagsbehandling på området vil de ekstra håndhævelsessager betyde, at nedbringelse af sagspuklen vil strække sig over flere år. Administrationen anbefaler derfor, at der afsættes ekstra ressourcer, svarende til den ekstra arbejdsbyrde, som Naturstyrelsens registreringer har affødt. Således at sagspuklen kan nedbringes i løbet af 2014 og Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ansættelse af en erfaren sagsbehandler i projektstilling på 1,5 år vil betyde en ekstra udgift på ca kr. i 2014 og ca kr. i Der kan ikke umiddelbart peges på finansiering inden for Natur og Klimas område. Der kan endvidere ikke foretages en omprioritering af områdets opgaver, uden at det går ud over andre sagsområder og fastlagte servicemål. Det anbefales, såfremt der ikke kan afsættes en ekstra midlertidig bevilling til nedbringelse af sagspuklen på 3-området, at sagspuklen afvikles over en årrække med den nuværende bemanding. Alternativt, hvis nedbringelse af sagspuklen på 3-området ønskes prioriteret, kan det overvejes i en periode at neddrosle sagsbehandlingen på vandløbsområdet. Konsekvensen heraf vil være en væsentligt længere sagsbehandlingstid i forbindelse med borgerhenvendelser på området, mindre dialog med borgerne, færre besigtigelser af problemstillinger og manglende tilsyn med vedligeholdelsen af vandløb. 14

16 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Fremsendes til budgetforhandlingerne, idet der er tale om en udefrakommende ekstraopgave. Udvalget ønsker sagen fremmet og igangsat i indeværende år. 11. Orienterings- og efterretningssager 13/31994 Beslutningstema: Trafik og infrastruktur Havn og færger Beredskab og indsatsledelse Natur og Klima A Brev fra Miljøministeriet af 11. juni Natur og Klima opfatter brevet som en påmindelse om vandløbslovens 37 stk. 3, hvori der står, at restaureringsforanstaltninger ikke kan gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser. Natur og Klima er opmærksom på bestemmelsen, og brevet fra Ministeren vurderes derfor ikke umiddelbart at give anledning til en ændret sagsbehandling. B Kommunen har gennemført tekniske, ejendomsmæssige og supplerende fosforundersøgelser i et område ved Hørup Å. Disse undersøgelser viser, at det er realistisk at gå videre med projektet, og der er derfor fremsendt en realiseringsansøgning til Staten. Der er søgt om realisering af et projekt på 55 hektar, som kan fjerne 5 tons kvælstof pr år. Der er 11 lodsejere i området - en del af disse er positive overfor projektet. Den nordlige del af undersøgelsesområdet er ikke medtaget i realiseringsansøgningen, da lodsejerne i området ikke var interesserede i at deltage. C Kopi af skrivelse af 6. juni 2014 fra Natur- og Miljøklagenævnte, hvori meddeles afgørelse i sag om offentlighedens færdsel ad stien over ejendommen Langegyde 64B, 5762 Vester Skerninge. Svendborg Kommune afgørelse stadfæstes. D Kopi af skrivelse af 18. juni 2014 fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvori meddeles afgørelse i sag om offentlighedens adgang til fods og på cykel af en markvej på ejendommen Ågårdsvej 3, 5881 Skårup. Svendborg Kommunes afgørelse ophæves. 15

17 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den E Kopi af skrivelse af 30. juni 2014 fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvori meddeles afgørelse i sag om retablering af markvej og om skiltning på Hovvej 7, 5883 Oure. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Svendborg Kommune. F Kopi af skrivelse af 30. juni 2014 fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvori meddeles afgørelse i sag om offentlighedens adgang på Hovvej 11, 5883 Oure. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Svendborg Kommune. G Kopi af skrivelse af 21. juli 2014 fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvori der foreligger afgørelse vedr. dokumentation for vedligeholdelse af vandløb Sankt Hans Vej 7. Industrimiljø Formanden orienterede om: Ekspropriationssag vedrørende stiforløb på Tåsinge, hvor indsigelsesfristen er forlænget til 6 uger. Klage over oprensning af Hørup Å. Udmøntning af trafiksikkerhedsplan, hvor enkelte projekter er stillet i bero m.h.p. vurdering på udvalgets septembermøde. Underskriftindsamling vedr. vilde katte. Klager over parkeringsafgifter efter ændring af færdselsloven. Bilag: Åben - Svendborg Kommune. Vedr. vandløbslovens 37, stk. 3 Åben - VS: Brev til alle kommuner vedrørende bestemmelsen i vandløbslovens 37, stk. 3 (MIM Id nr.: ) - Brev.pdf Åben - NMK Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Svendborg Kommune - Afgørelse.pdf Åben - NMK AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune jeres Sags.nr. 10/ Afgørelse.pdf Åben - VS: NMK AFGØRELSE i sag om retablering af markvej og skiltning i det åbne land i Svendborg Kommune - Afgørelse.pdf Åben - VS: NMK AFGØRELSE i sag om adgang ad markvej i det åbne land i Svendborg Kommune - Afgørelse.pdf Åben - Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, Sankt Hans Vej Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. 16

18 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Lukket - Orienterings- og efterretningssager 17

19 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:15 Birger Jensen Jens Munk Jesper Kiel Ove Engstrøm Ulla Larsen Flemming Madsen Søren Kongegaard 18

20 Bilag: 2.1. Justeringer i bybussystemet i Svendborg - Justeringer i bybussystemet i Svendborg_ pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

21 FynBus 27. juni 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Justeringer i bybussystemet i Svendborg Indledning Køreplanerne der udmønter Svendborg Kommunes trafikplan har været i gang siden 12. august Siden køreplaner og trafikplan trådte kraft, har der som forventet været reaktioner på det nye system fra kunder, chauffører og andre interessenter. Køreplaner og ruter er derfor løbende justeret i det omfang, det har været muligt. Tabel 1 viser i overblik de største justeringer pr. bybusrute siden Oversigtskort fremgår af figur 1. Tabel 1 - De væsentligste ændringer siden 12. august 2012 fordelt pr. bybusrute Bybusrute Reaktioner Baggrund og justeringer Grønnemosevej/Tankefuld Svendborg Banegården Solsikkevej Rantzausminde Svendborg Banegården Thurø - Grasten Manglende betjening af Bryghuset, SG-Hallen og Rømerparken/Femte Maj Plads Betjening af Wandallsvej Rute 230 som betjener Mølmarksvej, Erhvervsskolen på Porthusvej og Grønnemoseværkstederne. Rute 231 blev oprettet og kører timedrift for at betjene Bryghuset, SG-Hallen, Rømerparken (Johs Jørgensens Vej ved Silvan) samt Tankefuld Plads. Det medførte, at rute 230 mistede ½ timesdrift og fik i stedet for timedrift. Rute 241 føres via Svendborg Vest til og fra Rantzausminde på enkelte afgange på skoledage om morgenen tilpasset erhvervsskolerne og gymnasiet i Svendborg Vest. 250 Troense Svendborg Banegården Vindeby Troense Betjening af Strandvejen Køreplanen for togene medførte, at bussen holdt ved jernbanen på Strandvejen, på stort set alle afgange. Det vanskeliggjorde overholdelse af korrespondancen med de øvrige bybusser. Optimering af søndagskøreplanen Rute kørte ½ timesdrift på Strandvejen til og fra Svendborg Banegård. Ankomsten ved jernbanen på Strandvejen skete på samme minuttal som Svendborgbanen passerer. Betjeningen af Strandvejen blev nedlagt og ruten omlagt til Skt. Jørgens Vej således at Svendborg Sygehus betjenes på alle afgange, borgerne kommer tættere på byen ved at ruten blev lagt ad Voldgade og herfra videre ad Vestergade. Om søndagen kørte rute 250 timedrift på delstrækningen Svendborg Banegården og Tved. En nærmere gennemgang af produktionen viste, at det var muligt at tilbyde borgerne ½ timesdrift på delstrækningen om søndagen indenfor samme økonomiske rammer.

22 Figur 1 - Det nuværende bybussystemet - 2 -

23 - 3 - Den kommende køreplan På trods af de gennemførte justeringer kommer der løbende nye ønsker, som det fremgår af tabel 2 herunder. Tabel 2 - De væsentligste ønsker til justeringer i bybussystemet Ønsker ½ timesdrift på rute 230 som før oprettelsen af rute 231 Bedre betjening af Rømerparken og Femte Maj Plads Nedlæggelse af busbetjening af Troense Strandvej Nedlæggelse af busbetjening af Høje Bøge Vej og Egensevej Baggrund for ønskerne Før rute 231 blev oprettet for at tilgodese Bryghuset, SG-Hallen og Tankefuld, har borgerne på bl.a. Mølmarksvej haft ½ timesdrift. Det har givet borgerne mulighed for, at komme tidligt til Svendborg Banegård, for herfra at komme videre med Svendborgbanen mod Odense. Yderligere blev mulighed for at komme fra Mølmarksvej til Nymarkskolen til mødetid forringet. Betjening af Rømerparken og Femte Maj plads er fortsat et stort ønske, selvom borgene kan tage bussen fra Johs Jørgensens Vej ved Silvan. Borgerne, især de ældre, ønsker at bussen køre af Ole Rømers Vej for at komme tætter på bl.a. Netto, Femte Maj Plads og Vestre Skole. Troense Beboerforenings generalforsamling fik fra en beboer på Troense Strandvej indleveret et forslag vedr. bustrafikken på Troense Strandvej (rute 250). Forslaget fik enstemmig opbakning fra forsamlingen. Forslaget er, at friholde Troense Strandvej for bustrafik i lighed med, hvad der var tilfældet under omkørslen da der blev bygget i nr. 5 og 9. Ønsket om nedlæggelse af busbetjening af Troense Strandvej, er også et ønske fra chaufførerne. Under omkørslen kørte busserne via Egehavevej, Lodsvej og herfra tilbage på Slotsalleen. Er stort ønske fra chaufførerne er at nedlægge betjening af Egensevej og Høje Bøge Vej når der køres til og fra Troense med rute 250. Chaufførerne oplever trafikale farlige situationer på Egensevej/Høje Bøge Vej. Bilerne holder parkeret (lovligt) i hele den ene side af vejen, og vejen er ikke bred nok til at kunne passere en både holdende bil og en kørende med bussen. Chaufførerne har dårligt overblik, da vejen svinger og man kan ikke se eventuelle modkørende ligesom de ikke kan se bussen. Det er værst i vinterperioden. Der er meget få kunder med fra Egensevej og Høje Bøge Vej oplyses det. FynBus har på den baggrund, analyseret på passagertallene der er registeret i bussernes billetmaskiner. Færdiggørelsen af terminalen ved Svendborg Banegård og Svendborg Sundbroen har givet mulighed for, at bybussystemet har været i normal drift i en længere periode, og køretiderne kan justeres endeligt på plads. Opfølgning på køretider i samarbejde mellem chauffører og FynBus viser, at der er køretid til at imødekomme de væsentligste ønsker indenfor uændrede økonomiske rammer.

24 - 4 - Forvaltning, chauffører og FynBus har derfor justeret køreplanerne med følgende udgangspunkt: Fortsat betjening Bryghuset og SG-Hallen Fortsat betjening af Tankefuld Tilbyde ½ timesdrift igen på Mølmarksvej Bedre betjening af Rømerparken og Femte Maj Plads Nedlæggelse af busbetjening på Høje Bøge Vej og Egense af hensyn til trafiksikkerheden Imødekomme ønsket fra Troense Beboerforening om nedlæggelse af busbetjening af Troense Strandvej De konkrete justeringer: Rute 231, som betjener Tankefuld via Johs Jørgensens Vej, hvor bl.a. SG-hallen og bryghuset er placeret, nedlægges. Johs Jørgensens Vej betjenes pr. august af rute 250 på vejen til og fra Troense. Som noget nyt betjenes Femte Maj Plads og Rømerparken også rute 250. Når bussen har betjent Femte Maj Plads og Rømerparken, fortsætter ruten ad A P Møllers Vej forbi Svendborg Gymnasium. Høje Bøge Vej og Egensevej mister busbetjening pr. august. Kunderne skal fra august tage rute 250 fra Johs Jørgensens Vej. Betjening af Tankefuld overtages fra august af rute 241 til og fra Egense / Rantzausminde. Wandallsvej betjenes fortsæt. Nedlæggelse af rute 231 betyder, at rute 230 igen får halvtimesdrift. Rute 230 betjener bl.a. Mølmarksvej, Erhvervsskolen på Porthusvej og Grønnemoseværkstederne. Rute 250 ændres i Troense. Troense Strandvej betjenes ikke længere pr. august. Bussen kører fremover ad Eghavevej og drejer ad Lodsvej og herfra tilbage på Slotsallen med endestation ved Eghavevej / Slotsalleen (Mærskgården / Slotsallen).

25 Figur 2 - Bybussystemet fra 10. august

26 Bilag: 2.2. Fynbus: Kortskitse - Betjening af Åbyskov - Betjening af Åbyskov m ed rute _ pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

27 Vejstrup Øster Åby Skårup Åbyskov Hallingskov Huse Thurø By Smørmosen Troense Grasten ammel Nyby

28 Bilag: 2.3. Fynbus: Notat vedr. Betjening af Åbyskov - Betjening af Åbyskov pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

29 FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense). Svendborg Kommune stiller følgende spørgsmål: - Om den bus der kører til Grasen på enkeltafgange vil kunne ændres til at køre til Åbyskov i stedet for til Grasen, og hvornår dette så i givet fald kunne være? - Om der vil være alternative muligheder for en fleksibel betjening med den bus der kører til Troense. (det forlyder at begge busser på visse afgange kører næsten mennesketomme på deres ruter) - Endvidere ønskes det oplyst hvordan passagertallet er på de omtalte ruter (Er der statistik over dette?) Udover de stillede spørgsmål, har vi tidligere modtaget nedenstående forespørgsel, vi gerne vil have FynBus til at svare på i samme omgang: - Mulighed for at den regionale busrute kan betjene Åbyskov på deres afgange. Spørgsmålene belyses i dette notat. Indledning. Bybussystemet blev omlagt i 2012 på baggrund af en kollektiv trafikplan udarbejdet i samarbejde Svendborg Kommune og FynBus. Arbejdet med den kollektive trafikplan involverede centrale interessenter kunder, chauffører med videre Udgangspunktet for planlægningen var at skabe et sammenhængende kollektivt trafiksystem, der blandt andet indebærer en integration af by- og regionalbuslinjerne, og gode korrespondancer til toget i forbindelse med den nye terminal. Det betyder, at de steder hvor det er hensigtsmæssigt, betjener by- og regionalbuslinjerne ikke længere de samme strækninger. Samtidig skulle bybussystemet være mere attraktivt med hensyn til frekvens og rejsetid. Konsekvensen af dette var, at bybusbetjeningen blev koncentreret de steder, hvor passagerpotentialet er størst. Målet var flere passagerer i bybusserne som følge af højere frekvens, baseret på erfaringer fra fx Køge og Næstved. Resultatet heraf blev erstatning af busbetjening med teletaxi på steder og tidspunkter, hvor busserne ikke blev brugt, da udgangspunktet for trafikplanen var en uændret økonomisk ramme. Bybussystemet er løbende justeret på baggrund af input fra borgere, kunder og chauffører. De seneste ændringer foretages i forbindelse med køreplanskiftet i august, hvor systemet justeres som beskrevet i FynBus notat Justeringer i bybussystemet i Svendborg af 27. juni De væsentligste ændringer er en tilpasning til normal trafiksituation efter vejarbejdet på Svendborgsundbroen er færdiggjort. Det medfører sammen med andre tiltag en ændret betjening af Troense, der i et vist omfang reflekterer 2. spørgsmål afsnittet ovenfor.

30 - 2 - Betjening af Åbyskov I forbindelse med trafikplanarbejdet blev brugen af det daværende bussystem analyseret. Figur 1 viser en første råskitse af det nye bybussystem i forhold det gennemsnitlige passagertal i det tidligere system. Figur 1 viser, at der var få passagerer i Åbyskov og Skårupøre. Derfor blev betjeningen erstattet med teletaxi og rute 225, der næsten udelukkende betjener skoleelever. Skårup betjenes af rute og er et eksempel på at tænke bybus og regional betjening sammen. Figur 1 - Det gennemsnitlige antal påstigninger på hverdage pr. stoppesteder i bybussystemet før trafikplan 2012 Betjening af Åbyskov blev også drøftet som case på udvalgsmøde den 4. april. Fra mødet er medtaget tabel 1herunder, der viser brugen af bussen i Åbyskov hverdage, lørdage og søndage. Tabel 1, passagertal på rute 209 Hverdag 06:30 07:18 08:18 09:18 10:18 11:35 12:35 13:35 14:35 15:35 16:35 17:35 19:35 21:35 B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V Skårup Stationsvej Skårupørevej/ Strandvej Skibsvej Øster Åby 2 2 Lørdag 08:35 10:35 12:35 13:35 15:35 17:35 19:35 21:35 B V B V B V B V B V B V B V B V Skårup Stationsvej Skårupørevej/ Strandvej 1 Skibsvej Øster Åby 2 Søndag 11:35 13:35 15:35 17:35 19:35 21:35 B V B V B V B V B V B V Skårup Stationsvej Skårupørevej/ Strandvej Skibsvej 1 Øster Åby 1

31 - 3 - For at afprøve om køreplanen produktionsteknisk hænger sammen, og korrespondancer med de øvrige bybusser på Svendborg Banegård fortsat kan opretholdes, har FynBus lavet en skitsekøreplan, der er vedhæftet dette notat sammen med et kort over en fremtidig mulig rute. Udgangspunkt har været: Hver anden bus kører til Thurø og Grasten, hver anden kører til Åbyskov Betjening af Svendborg Vest og Tankefuld er uændret - timedrift. Betjening af Nymarkskolen fra Grasten og Thurø kan fortsat bevares ved at skifte på Svendborg Banegården som i dag. Ingen busforbindelse til Svendborg Vest når der køres fra Åbyskov. I stedet vil der være busforbindelse fra Svendborg Vest når der køres fra Rantzausminde mod Åbyskov. Busforbindelse til Svendborg Vest når der køres fra Grasten til Svendborg Vest, dog mister Grasten busforbindelsen køres fra Rantzausminde mod Grasten. Det betyder, at uddannelsessøgende der bor på Thurø og går på Erhvervsskolen i Svendborg Vest eller Svendborg Gymnasium mister busforbindelsen om eftermiddagen til alle sluttider. Det vil ikke længere være muligt, at komme fra Grasten og Thurø til Svendborg til tæt på kl Såfremt man ønsker at være i Svendborg til noget der er tæt på kl , vil det være kl eller kl Konklusionen er, at produktionsudgifterne vil være stort set uændrede og indtægter og passagertal vil falde. Tabel 2 viser passagertallet registreret i billetsystemet på rute i første halvår Tabel2, passagertal rute første halvår jan feb mar apr maj jun Sum Ca. 30 % af rutens passagerer vurderes at have Thurø eller områderne ved Fruerstuevej som rejsemål. Da frekvensen halveres antages det, at halvdelen af de 30 % kunder mister den busforbindelse, de bruger i dag. Det svarer til et årligt fald på passagerer, idet passagerpotentialet i Åbyskov-området vurderes til at være beskedent, som det fremgår af figur 1. Den gennemsnitlige indtægt pr. passager i Svendborg Kommune var i kr. ifølge Fynbus årsregnskab. Passagerfrafaldet svarer derfor til mistede indtægter på ca kr.. Da nogle kunder forventeligt kan vælge den tilbageværende afgang pr. time anslås de mistede indtægter til 0,2 0,25 mio. kr., og frekvensen vurderes herudover til at blive så lav, at det ikke vil være muligt at tiltrække nye kunder fremover. Løsningen vil være i modstrid med trafikplanens strategi, og hvis den skal implementeres bør det overvejes om bybusserne i Svendborg fortsat skal indgå i målsætningen om 2,5 % flere passagerer pr. år.

32 - 4 - Betjening med rute På udvalgsmødet den 2. april 2014 drøftedes desuden betjening af Åbyskov med den regionale trafik. Region Syddanmarks principper for buskørsel er mest mulig direkte rejser mellem de store rejsemål. Rute er tilrettelagt med udgangspunkt i betjening af togtrafikken i Nyborg med kortest mulig rejsetid. I tidligere køreplaner kørte bussen på en enkelt afgang i timen via Gudme. Det blev ændret foranlediget af en del kunder og efter ønske fra Svendborg Kommune, fordi omvejskørslen med % øget rejsetid blev opfattet som en gene også set i lyset af at meget få kunder benyttede bussen på strækningen over Gudme. Betjening af Åbyskov med rute vil resultere i scenariet gengivet i tabel 3. Tabel 3, rejsetider ved betjening af Åbyskov med rute Skårupøre betjent med Bus (min) Bil (min) Forskel I % Svendborg - Nyborg % Svendborg - Skaarupøre - Nyborg % Øget rejsetid med bus 8 16% Øget køretid for bussen (begge veje) 16 Yderligere driftsbus Anslået timeudgift pr. tur (365 dage) Antal kunder pr. køreplantime Tabel 3 viser, at rejsetiden stiger med 16 %. Det vil få en andel af de gennemsnitligt 25 passagerer pr. køreplantime til at finde alternativer til busrejsen. På bagrund af notatets figur 1vurderes det, at passagerfrafaldet vil være betydeligt større end passagerpotentialet i Åbyskov. Det medfører øgede udgifter på ca. 0,7 mio. kr. pr. år. Uanset om Svendborg Kommune vælgeres at finansiere kan FynBus ikke anbefale løsningen, da den vil være i klar modstrid med Region Syddanmarks og FynBus mål om 2,5 % flere passagerer pr. år.

33 - 5 - Passagertal Passagertallene er baseret på billetdata registeret i bybussernes billetmaskiner. Gennemsnitlig påstigere pr. dag pr. tur for bybusrute Egense-Rantzausminde-Svendborg-Thurø- Grasten i er fra november Turnummeret, fx 609, angiver det tidspunkt bussen er ved terminalen på Svendborg Banegård Tabel 1 - Gennemsnitlig påstiger pr. dag pr. tur for bybusrute fordelt på ugedage for perioden november 2013 Ugedag / tur > Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugedag / tur > Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugedag / tur > Lørdag Søndag Gennemsnitlig påstiger pr. dag pr. tur for bybusrute 250 Troense-Svendborg-Tved i november Tabel 2 - Gennemsnitlig påstiger pr. dag pr. tur for bybusrute 250 fordelt på ugedage for perioden november 2013 Ugedag / tur > Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugedag / tur > Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugedag / tur > Lørdag Søndag Ugedag / tur > Lørdag 11 7 Søndag 6

34 Bilag: 2.4. Betjening af Åbyskov - Arbejdskøreplan 240_241 Åbyskov.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten

36 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank

37 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank

38 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank

39 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Sønd. Sønd. Sønd. Sønd Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten Sønd. Sønd. Sønd. Sønd Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank

40 Bilag: 3.1. Ændring af trafik på p-pladser Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

41 Belægningsprocenter på de enkelte p-pladser P-plads Forskel Forskel Forskel (9-11) (13-15) (lørdag) (9-11) (13-15) (lørdag) (9-11) (13-15) (lørdag) Centrumpladsen 96% 93% 100% 86% 98% 100% -10% 5% 0% Rådhusgården 77% 82% 100% 53% 74% 77% -31% -10% -23% Fruerstræde 32% 34% 100% 50% 48% 68% 56% 41% -32% Teatergade 76% 64% 100% Lille Voldgade 100% 100% 100% 97% 96% 100% -3% -4% 0% Store Voldgade 27% 39% 89% 56% 63% 85% 107% 62% -4% Frederiksgade 18% 29% 32% 31% 41% 47% 72% 41% 47% Jessens Mole (den gl. rutebilstation) 15% 21% 43% 7% 8% 41% -53% -62% -5% Kullinggade 87% 87% 87% 92% 91% 82% 6% 5% -6% Frederiksø 83% 88% 70% 84% 82% 72% 1% -7% 3% Østre Havnegade/Jessens Mole 57% 66% 35% 77% 72% 56% 35% 9% 60% Klosterplads 67% 67% 67% 66% 80% 79% -1% 19% 18% Midtbyhallen 56% 43% 33% 79% 84% 71% 41% 95% 115% Havnepladsen 88% 94% 100% 96% 91% 88% 9% -3% -12% Stenpladsen 43% 41% 12% 61% 49% 22% 42% 20% 83% Naturama 23% 46% 23% 49% 46% 20% 113% 0% -13% Dronningegården 100% 96% 67% 100% 86% 70% 0% -10% 4% 2014 er optalt frem til 10.06, dog er belægningsprocenten for Rådhusgården, Stenpladsen, Naturama og Dronningegården fra uge 25 tilsvarende optællinger i Mett Jensen

42 Udvikling i biler beregnet ud fra belægningsprocenter for p-pladserne P-plads Antal pladser biler 2013 (9-11) (13-15) (Lørdag) biler 2014 forskel i biler biler 2013 biler 2014 forskel i biler biler2013 biler 2014 forskel i biler Centrumpladsen Rådhusgården Fruerstræde Teatergade Lille Voldgade Store Voldgade Frederiksgade Jessens Mole (den gl. rutebilstation) Kullinggade Frederiksø Østre Havnegade/Jessens Mole Klosterplads Midtbyhallen Havnepladsen Stenpladsen Naturama Dronningegården Samlet Mett Jensen

43 Bilag: 5.1. Eskærvej - bilag bilag3.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60280/14

44 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K 19. marts 2014 Cykelstier på Eskærvej Ansøgning til cykelpuljen Bilag 3 Delprojekt Delposter Svendborg Cykelpuljen Udvikling af projektet/skitseprojekt Inddragelse af interessenter Skole/foreninger Projektformidling/web/model/ visualiseringer Anlæg af cykelstier Beplantning og udstyr Før/efter undersøgelser Information/kampagner Evaluering Revision Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej V. Skerninge Projektleder: Bente Hansen Mail: bente.hansen@ svendborg.dk Telefon Klaus Johannesen Mail klaus.johannessen@ svendborg.dk Telefon Rådgiver: Philip Rasmussen Mail: pr@philiprasmussen.dk Telefon Jens Rørbech Mail: r@rbech.dk telefon

45 Bilag: 5.2. Eskærvej - bilag bilag1.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60280/14

46 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K 19. marts 2014 Cykelstier på Eskærvej Ansøgning til cykelpuljen Bilag 1 Eskærvej forbinder Vindeby og Troense på Tåsinge. Det er den vigtigste cykelvej på Tåsinge, og har et væsentligt uudnyttet potentiale. Vejen har to hovedcyklistmålgrupper. Dels cyklister fra Troense, som har job i Svendborg og som skal have forbedret sikkerhed, tryghed og komfort. Dels skoleelever til og fra Sundhøjskolen, der ligger på Eskærvej. Som en sekundær målgruppe vil cykelstierne i fremtiden blive anvendt i større omfang af feriecyklister i forbindelse med den nationale cykelrute 8. Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej V. Skerninge Projektleder: Bente Hansen Mail: bente.hansen@ svendborg.dk Telefon Klaus Johannesen Mail klaus.johannessen@ svendborg.dk Telefon Rådgiver: Philip Rasmussen Mail: pr@philiprasmussen.dk Telefon Jens Rørbech Mail: r@rbech.dk telefon

47 Visualisering af cykelstier på Eskærvej, der kantstensafgrænses til kørebanen. Vejen hastighedsbegrænses til 50 km/t. Projektet omfatter På Evvskærvej ønsker Svendborg kommune at etablere kantstensafgrænsede cykelstier. Vejen hastighedsbegrænses med 50 km/t efter samme model som cykelpuljeprojektet ved Vejstrup Ådal. Desuden ønskes der anvendt farvede overflader på cykelstierne. Baggrunden er dels at der i Troense er anvendt okkerfarvede belægninger på kommunevejene, og dels at det vil forbedre cykelglæden på Eskærvej ved at minimere det visuelle indtryk af større grå asfaltarealer. Den endelige udformning afhænger af en samlet vurdering af æstetik og kørselskomfort. Forbedring af cykeloplevelsen På strækningen ønsker Svendborg kommune at supplere cykelpuljeprojektet med beplantning og andre effekter, der skal styrke cykelglæden. Ved byporten på Eskærvej ved indkørslen til Troense, har Svendborg kommune etableret uplights, således at trægrupperne ved byzonetavlerne har en visuel virkning i vinterhalvåret. Den slags effekter vil også blive undersøgt i forbindelse med detailprojekteringen af cykelstierne på Eskærvej. I den lille skala placeres en bænk på det højeste punkt på Eskærvej, hvor cyklister efter arbejde kan nyde udsigten over Svendborgs skyline i nogle få minutter inden der stemples ind til kernefamiliens dagsprogram med indkøb, madlavning og tøjvask. 2

48 Bilag: 5.3. Eskærvej - bilag bilag2.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60280/14

49 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K 19. marts 2014 Cykelstier på Eskærvej Ansøgning til cykelpuljen Bilag 2 Dette bilag omhandler forventede resultater, effekter og evaluering af etableringen af cykelstier på Eskærvej på Tåsinge. Øgning af cykeltrafik Det er Svendborg kommunes generelle mål at 50% af svendborgenserne i fremtiden cykler på arbejde, skole og indkøb. Det er særlig interessant på Eskærvej, da mange mål i hverdagspendlingen også omfatter passage af Svendborgsundbroen, der især i vinterhalvåret ikke altid er lige behagelig at cykle på. På trods af det forventer Svendborg kommune en samlet stigning i cykeltrafikken på den aktuelle strækning på 40%. Mindskning af biltrafik Svendborg Kommune forventer ikke, at biltrafikken reduceres væsentligt på strækningen. Kommunen vil i forbindelse med projektet nedsætte hastigheden til 50 km/t på strækningen. Effekt på tryghed I konsekvens af de lavere bilhastigheder og etableringen af cykelstierne, forventer kommunen en kraftig stigning i den udtrykte tryghed for cyklisterne på strækningen. Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej V. Skerninge Projektleder: Bente Hansen Mail: bente.hansen@ svendborg.dk Telefon Klaus Johannesen Mail klaus.johannessen@ svendborg.dk Telefon Rådgiver: Philip Rasmussen Mail: pr@philiprasmussen.dk Telefon Jens Rørbech Mail: r@rbech.dk telefon Reduktion af uheld Svendborg kommune forventer at cykelstierne på Eskærvej indrettes således at strækningen i fremtiden vil være helt fri for alvorlige personskader. Effekt på fremkommelighed Fremkommelighed og cykelkomfortvil blive øget på strækningen. Evalueringplan Projektet evalueres med før/efterundersøgelser på følgende områder: Emne Øgning af cykeltrafik Reduktion af biltrafik Hastigheder Tryghed Uheld Komfort Kendskab udenfor Svendborg Metode Trafiktælling, der desuden måler på udviklingen af specifikke cyklistmålgrupper opdelt på hverdagscyklister, udflugtscyklister og feriecyklister og opdelt i aldersklasser.. Trafiktælling Måling af både bil og cyklisthastigheder. Spørgeskemaundersøgelse Politirapporter/Skadestue Spørgeskemaundersøgelse Telefoninterview

50 Bilag: 6.1. svar fra politiet Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

51 To:Annette Jørgensen Subject:VS: Erling Vestergaard Kære Annette Der er ingen forbindelse til de ulovlige forhold. Med venlig hilsen/ Yours sincerely Erling Vestergaard Vicestatsadvokat/ Deputy State Prosecutor Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet / State Prosecutor for Serious Economic and International Crime Kampmannsgade 1 DK-1604 København V

52 Telefon: (+45) Direkte: (+45) Mobil: (+45) Fax: (+45) Please note new Sikker P Tænk på miljøet før du printer denne mail/ Please consider the environment before printing this Fra: POL FP SØK ekspeditionen Sikker Sendt: 28. maj :31 Til: Vestergaard, Erling (EVE001) Emne: VS: Erling Vestergaard Med venlig hilsen Jane Légaré Holm Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet State Prosecutor for Serious Economic and International Crime

53 Kampmannsgade København V. Mobil: Mail: jlh014@politi.dk Fra: Annette Jørgensen [mailto:annette.jorgensen@svendborg.dk] Sendt: 28. maj :16 Til: saoek@ankl.dk Emne: Erling Vestergaard Kære Erling Vestergaard. Jeg skriver til dig angående UFF og eventuelle forbindelser til Tvind. Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning fra UFF om opstilling af tøjcontainere, ved de kommunale miljøstationer. Ifølge vores affaldsregulativ kan alle organisationer, der indgår en skriftlig aftale om udformning, placering mm., opstille indsamlingscontainere. Tidligere(vist nok for 10 år siden) har UFF dog ikke kunnet få tilladelse, fordi de øjensynlig var en del af Tvind-koncernen. For at imødegå påstande om at kommunen giver plads til ulovlige organisationer, vil vi derfor høre om I har viden, der kæder det nuværende UFF sammen med ulovlige forhold? Venlig hilsen Annette Jørgensen Akademiingeniør Svendborg Kommune Natur og Klima Svendborgvej 135

54 5762 Vester Skerninge Tlf: Mobil:

55 Bilag: 6.2. Folketinget - forespørgsel til UM pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

56 10/01/14 Folketinget - S (forhandling): Om det kommende EU-topmøde. (Hasteforespørgsel). UDENRIGSMINISTERIET S 698 endeligt svar Offentligt Spørgsmål nr. S 698 af 9. december 2008 stillet af Peter Skaarup (DF) I henhold til forretningsordenens 20 til skriftlig besvarelse. Spørgsmål nr. S 698 fra Peter Skaarup (DF) til udviklingsministeren: Vil ministeren forklare, hvorfor ministeren og Danida har tillid til, at ulandshjælp fra Folk til Folk, der tidligere har været under mistanke for at svindle med organisationens penge, kan modtage penge gennem Danida til projekter i Guinea-Bissau og Zimbabwe? Svar: Ifølge Statsadvokaten for Nord- og Østjylland vedrører den verserende retssag tiltale mod Tvinds ledelse som individuelle personer for svig over for Tvinds Humanitære Fond. Sagen vedrører således ikke foreningen Ulandhjælp fra Folk til Folk (UFF). Da UFF i øvrigt opfylder de gældende krav for at modtage støtte fra NGO-bevillingen, er UFF s ansøgninger behandlet efter samme principper som ansøgninger fra andre organisationer. Projektrådgivningen administrerer i henhold til Finansloven på Udenrigsministeriets vegne bevillinger til NGO-projekter under 3 mio. kr. UFF blev i forbindelse med ansøgningerne om støtte til projekterne i Guinea-Bissau og Zimbabwe anmodet om uddybning og afklaring af en række forhold vedrørende både de lokale partnere og projekterne. Ansøgningerne blev herefter vurderet støtteværdige og imødekommet med kr. til projektet i Guinea-Bissau i oktober 2007 og med kr. til projektet i Zimbabwe i september Projekterne sigter på at øge fødevaresikkerheden blandt 600 bønder og deres familier i Guinea Bissau og mod at standse spredningen af hiv og reducere følgerne af aids epidemien i Guruve distriktet i Zimbabwe. I forbindelse med bevillingerne til de to projekter har UFF kontraktligt forpligtet sig til at gennemføre, rapportere og revidere projekter og regnskaber i overensstemmelse med de gældende retningslinjer. Dette betyder bl.a., at de midler, der stilles til rådighed for gennemførelsen af de to projekter, holdes adskilt fra UFF s øvrige aktiviteter. Som forudsætning for godkendelse af bevillingerne er det aftalt med Projektrådgivningen, at den fører skærpet tilsyn med forvaltningen af midlerne. Dette indebærer bl.a. grundig gennemgang af statusrapporter og regnskaber, der indsendes hvert år, og særligt grundig undersøgelse af den lokale partners registrering og forankring. Projektrådgivningen planlægger endvidere at gennemføre tilsynsbesøg hos UFF s lokale partnerne i henholdsvis Guinea-Bissau og Zimbabwe i /1

57 Bilag: 7.1. Klimatilpasningsplan-2014-udkasttilMKT.docx Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

58 Vand og klimatilpasning kommuneplantillæg 2014 Introduktion Klimaet forandrer sig, og det betyder, at vi må tilpasse vores byer og landområder, så vi kan imødegå de udfordringer, der følger med. Der er brug for lokale løsninger på et globalt problem, hvor vi her i Danmark oplever, at vand bliver en særlig udfordring. Udfordringerne er til at tage og føle på. Vores byer er ikke indrettet til at kunne håndtere de øgede regnmængder vi har i vente og slet ikke de ekstreme skybrud, som vi kommer til opleve oftere end hidtil. Det samme gælder i det åbne land, hvor vandløb og søer går over deres bredder med fare for at skade afgrøder og anlæg. Langs kysterne vil den gradvist stigende vandstand give store udfordringer på længere sigt, og med de mere ekstreme vejrforhold, må vi allerede nu påregne flere oversvømmelser af udsatte kyststrækninger. Vandet er kraftfuldt og kan medføre store ødelæggelser af både menneskelige, økonomiske, natur- og miljømæssige og samfundsmæssige værdier. Derfor er det nødvendigt at tage udfordringen op med at tæmme vandet, så vandet gør så lidt skade som muligt og måske endda gør gavn. Med dette afsnit i kommuneplanen er der taget hul på en vigtig prioritering af, hvordan Svendborg Kommune vil tackle de øgede vandmængder i Svendborg Kommune, hvad enten det drejer sig om regnvand eller havvand og om det er i byen eller på landet. Mål Det er byrådets mål at Svendborg Kommune: Forebygger oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet i byer og landsbyer. Forebygger fremtidige oversvømmelser ved at undgå byudvikling i de områder, hvor der er størst risiko. Forebygger oversvømmelse af funktioner, der er kritiske for samfundets drift såsom døgninstitutioner, sygehuse, plejecentre med tilhørende boliger, beredskab, central offentlig administration mv. Forebygger oversvømmelse af vigtige infrastrukturanlæg såsom overordnede veje, jernbaner og store transformerstationer og spildevandsanlæg i samarbejde med forsyningsselskaberne. Ser vandet som en ressource og ikke alene som et problem. Informerer om effekterne af oversvømmelser og samarbejder med borgere og erhvervsliv om at imødegå negative konsekvenser af klimaforandringerne og udvikle innovative løsninger der giver merværdi. Side 1 af 32

59 Målene skal opfyldes dels med de handlinger, der er beskrevet i kommuneplanen, og dels gennem administration af kommuneplanens retningslinjer om klimatilpasning. I lokalplanlægningen og ved gennemførelsen af projekterne i spildevandsplanen kan kommunen ligeledes bidrage til at opfylde målene. Side 2 af 32

60 Baggrund Fokus på klimatilpasning Staten har sat klimatilpasning på dagsordenen og arbejder derfor på aftaler og lovændringer, som skal forpligte kommuner og forsyningsselskaber. Blandt andet er det ved Økonomiaftalen for 2013 aftalt mellem KL og regeringen, at alle kommuner inden udgangen af 2013 har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der indarbejdes i kommuneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klimatilpasning. Dette afsnit i kommuneplanen udgør Svendborg Kommunes klimatilpasningsplan. Konsekvenser af klimaforandringer Alle anerkendte internationale prognoser peger på, at klimaet ændrer sig. Danmark får mere vand, vind og varme. De vigtigste forventede ændringer er: Varmere somre. De bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Mildere vintre. De bliver mildere og fugtigere. Det betyder blandt andet, at planternes vækstsæson forlænges. Havet stiger. Der forventes en generel stigning i middelvandstanden i havene omkring Danmark. Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren vil regnen være anderledes fordelt, så vi både får tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme og dermed voldsommere stormfloder. Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække, mest udpræget om vinteren. Klimaforandringerne er en følge af stadigt stigende udledninger af klimagasser fra kraftværker, fabrikker, landbrug, skovrydning, transport og vareforbrug. Blandt klimagasserne er CO 2 den vigtigste. De flere klimagasser i atmosfæren fanger i stigende grad den varme, som stråler ud fra Jorden, så den, i stedet for at forsvinde ud i verdensrummet, sendes retur til Jorden og bidrager til, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger. Der arbejdes både internationalt, nationalt og lokalt på mange fronter herunder også i Svendborg Kommune for at reducere udslippet af CO2. Imidlertid ventes det ikke at kunne afbøde de klimaforandringer, vi kommer til at opleve de kommende 50 år, da de er resultatet af de udledninger, som allerede er sket siden industrialiseringen. Hvad der sker herefter er mere usikkert, da det er betinget af, hvor dygtigt verdenssamfundet globalt set er til at få nedbragt udslippet af de skadelige drivhusgasser. Side 3 af 32

61 Klimascenarie A1B Klimascenarie Svendborg Kommune tager afsæt i FN s klimapanels scenarie A1B. Heri er det forudsat, at udledningen af drivhusgasser topper omkring 2050, hvorefter den falder. Scenariet indebærer en tro på, at nye teknologier og mindre brug af fossile energikilder kan være med til at sænke udledningen og mindske klimaforandringen. Klimascenarie A1B er det scenarie, som Miljøministeriet anbefaler, at der tages udgangspunkt i ved modelberegning af fremtidige oversvømmelser. Nyeste forskning viser desværre et mere pessimistisk billede, hvor udledningen ikke reduceres som forudsat. Derfor skal der tages forbehold for klimascenariet. Med andre ord vil de beskrevne forandringer for Danmark kunne blive mere ekstreme end forudset. Det forventes at årsnedbøren stiger 10 % frem til år 2050 årsmiddelnedbøren i 2100 er vokset med ca. 20 % at antallet af døgn med mere end 10 mm regn og stærk intensitet stiger med 7 døgn frem mod år 2050 at årsmiddeltemperaturen frem mod år 2050 i gennemsnit vil stige med 1,2 C at temperaturen frem mod år 2100 stiger med op til 3,2 C. en stigning i havspejlet på 0,3 m (±0,2m) i 2050 excl. landhævning Kilde: DMI Side 4 af 32

62 Hvordan har Svendborg Kommune hidtil arbejdet med klimaudfordringerne? I juni 2012 satte voldsomme skybrud hele kvarterer i Svendborg By under vand. Efterfølgende har Svendborg Kommune sammen med Vand og Affald nedsat en skybrudsgruppe. Gruppen har lavet en prioriteret liste over projekter, der kan forebygge negative konsekvenser af fremtidige skybrud. Skybrudsgruppen vurderer også, hvordan bedre koordinering og kommunikation kan indgå i skybrudsberedskabet. Tankefuldprojektet er et nyt boligområde i Svendborg, hvor bæredygtighed er tænkt med fra starten. Her indgår klimatilpasning som et integreret element i selve den måde, byen udformes på. Ideen er, at al regnvand i stedet for at ende i kloakken får mulighed for at sive ned i jorden eller ledes til grøfter og bassiner og bidrager til at skabe rekreative værdier i området. Udviklingsplan for Svendborg Havn fra februar 2014 rummer en skitse for en løsningsmodel for stigende havvand og stormflod. I planen er der peget på, at man kan etablere en højvandsmur gennem hele havneområdet. I det opfølgende arbejde vurderes der for tiden, om man alternativt kan etablere et fremskudt dige, der indkapsler hele havneområdet under ét. De endelige valg skal træffes forud for lokalplanlægning og igangsættelse af større byudviklingsprojekter på havnen. Kommuneplanens afsnit om klimatilpasning omhandler ikke oversvømmelser fra vandløb efter langvarig regn. Når der foreligger ny viden om omfanget af oversvømmelser fra vandløb, skal det vurderes, om det giver anledning til nye ændringer til kommuneplanen. I forbindelse med lokalplaner er det nu muligt at stille specifikke klimakrav, og klimahensyn skal indgå på lige fod med andre hensyn i den fysiske planlægning. Svendborg Kommune har bl.a. implementeret disse tanker i planlægningen omkring Tankefuld. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand, og det omfatter alle typer af lokale indretninger der forhindrer regnvand i at belaste forsyningens anlæg. LAR omfatter for eksempel grønne tage, faskiner, regnbede, fleksible søer m.m. Side 5 af 32

63 Mere og voldsommere regn hvordan ser det ud? Svendborg Kommunes kortlægning af hvilke områder der bliver udsat for oversvømmelse, er foretaget på baggrund af såkaldte regnhændelser, kaldet 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser. Hvor en 5-års hændelse er den regn, der kun forekommer hvert 5. år og så fremdeles til 100-års hændelsen, der er den mest ekstreme form for regn, der statistisk set kun vil forekomme én gang hvert århundrede. Med data for det lokale kloaksystem og tal for graden af asfalt, flisedækkede områder og anden belægning i området kan man derefter regne sig frem til, hvor store mængder vand der ved en given ekstrem regnhændelse ikke vil kunne blive ledt væk. Man får dermed et mål for, hvor meget vand, der bliver tilbage på overfladen, og kan derudfra tegne kort over, hvor disse vandmængder helt konkret vil samle sig. Kortlægning af oversvømmelse ved kraftig regn i Svendborg Kommune Vand & Affald har lavet oversvømmelseskort for Svendborg By, Ollerup, Vester Skerninge, Ulbølle, Rantzausminde, Skårup og Åbyskov. Oversvømmelseskortene er baseret på kapacitetsproblemer i kloakkerne ved og 100-års regnhændelser, som de vil se ud i Oversvømmelseskortene er vist som figur 1-4 på de næste sider. Farven blå markerer vand, hvor den mørkeblå farve, som har mindst udbredelse er 5 års-hændelsen, mens den lyseblå farve, med størst udbredelse, er 100 års-hændelsen. Hvem har ansvaret når det regner? Svendborg Kommune: Kommunen har ansvaret for de offentlige arealer, kommunale veje og bygninger. Svendborg Beredskab har ansvaret for at yde akut hjælp, når der er fare for menneskeliv og samfundsvigtige anlæg eller miljøet. Vand og Affald: Vand og Affald har ansvaret for afledning af den del af regnvandet, som ledes til deres kloakker. Grundejerne: Grundejere og virksomhedsejere har selv ansvaret for egne bygninger samt for den del af kloaksystemet, der ligger på egne matrikler. Øvrige aktører: Private vandværker, fjernvarmeselskaber, Sydfyns El, Kortene (fig. 1-4) viser, hvor i kommunen der vil stå mere end 10 Naturgas Fyn har ansvaret for centimeter vand på terræn efter hver af de fem ekstreme regnhændelser. I anlæg. i forhold til tilfælde, hvor vandet stiger mindre end 10 centimeter, vurderes det at være udenegne konsekvenser skader på bygninger. Der er af den grund trukket 10 centimeters vandstigning fra på kortene, ud fra tanken om at en oversvømmelse med en dybde på under 10 centimeter ingen konsekvenser vil have: Hvis et hus berøres af vand 10 centimeter oppe på soklen, vil det ikke forårsage nogen nævneværdig skade, og hvis der ligger 10 centimeter vand på en vej, vil det ikke udgøre uoverstigelige problemer for trafikken. Ved at trække de 10 centimeter fra fås således et mere reelt billede af, hvor der vil opstå problemer i forbindelse med ekstremregn. I det videre arbejde med klimatilpasning, vil der være områder, som ikke kræver særlig opmærksomhed, fordi vandet her samler sig på steder, hvor der ikke er bygninger eller andre anlæg, som kan tage skade af vandet. Side 6 af 32

64 For eksempel kan man se på fig. 1, at der vil komme en større vandsamling i den sydlige spids af det grønne område Margrethelunden. I dette område er der ingen bygninger eller andet, der kan tage skade af en midlertidig oversvømmelse. Et andet eksempel kan ses på fig. 2, hvor Syltemae Å løber over sine breder i området mellem Vestre Mølle og Svendborgvej 135. Heller ikke her er der bygninger, veje eller anden væsentlig infrastruktur, som vil blive berørt, hvis området oversvømmes. Fig. 1 Svendborg By. Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Side 7 af 32

65 Fig. 2 Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle. Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Fig. 3 Rantzausminde. Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Side 8 af 32

66 Fig. 4 Skårup og Åbyskov Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Ud over de syv beskrevne områder arbejder Vand og Affald på at lave modelberegninger for hele den kloakerede del af kommunen. Indtil disse kort foreligger, anvender Svendborg Kommune et lidt mindre nøjagtigt kort i den øvrige del af kommunen. Kortet er baseret på de samme regnhændelser som i modelberegningerne. I de kloakerede områder har man gjort det, at man har fratrukket den gennemsnitlige mængde vand, som en kloak normalt tager. I det åbne land, hvor der ikke er kloakeret, vil vandet lægge sig i lavningerne. Her er der ikke korrigeret for den del af regnvandet, som siver ned i jorden, fordi det er helt afhængigt af blandt andet de lokale jordbundsforhold. Af den grund kan oversvømmelserne i det åbne land derfor på kortet syne voldsommere, end de reelt er. Side 9 af 32

67 Fig. 5 udsnit ved Brændeskov Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Som det ses på figur 5, vil der tilsyneladende opstå rigtig mange vandhuller i det åbne land i forbindelse med ekstremt regnvejr. Men det ser værre ud, end det reelt er. Årsagen er, at det på disse kort ikke har været muligt at fjerne den blå vandmarkering i de områder, hvor der er vand under 10 centimeter. Som nævnt i gennemgangen af de detaljerede oversvømmelseskort, som Vand & Affald har udarbejdet for syv områder i kommunen, er der her trukket 10 centimeter fra, ud fra tanken om at en oversvømmelse med dybden 10 centimeter ingen konsekvenser vil have. I det åbne land er det da heller ikke noget problem at jorden bliver våd men hvis der samler sig vand dybere end 10 centimeter, er det noget, der skal ses nærmere på, fordi der så kan ske vandskader og/eller opstå trafikale problemer. Side 10 af 32

68 Værdikortlægning Når man ønsker at vurdere, hvor en oversvømmelse vil have størst konsekvenser, kan man lave et såkaldt værdikort, der fremhæver de økonomiske og/eller samfundskritiske konsekvenser af en oversvømmelse. Svendborg Kommune har besluttet, at følgende samfundskritiske funktioner i nævnte rækkefølge skal have den højeste beskyttelse: Sygehus Plejecentre Døgninstitutioner med mere end 10 beboere Elforsyning Hovedbygning og transformerstationer Vand & Affald vandværk, renseanlæg, pumpestationer Fjernvarme installationer på offentlige arealer Rådhus og andre steder med kommunale arkiver og IT-funktioner Skoler (herunder heldagsskoler, friskoler og efterskoler) Daginstitutioner Falckstation & Beredskabet (er ikke berørt af vand) Politistation (er ikke berørt af vand) Vigtige transportveje/knudepunkter (vejklasse 1-4 er undersøgt Vandstandsstigninger på mere end 30 centimeter er et problem). Fortidsminder: Kommunen er i følge museumsloven forpligtet til at beskytte fortidsminder Den økonomiske konsekvens kan beregnes ud fra gennemsnitlige tal for skadeserstatning 1 ved oversvømmelse af forskellige typer af bygninger. Disse såkaldte skadesværdier fremgår af skemaet nedenfor. For at kunne illustrere, at der kan være et sundhedsproblem ved oversvømmelse af kældre i fælleskloakerede områder, er huse med kældre givet en højere skadesværdi. Bebyggelse Anvendelse Industri og handel landbrugsbygninger skadesværdi pr. m2 i kr Boliger 600 Fritidsboliger 400 Offentlig service Fredede bygninger Bebyggelse med kælder i fælleskloakerede områder (risiko for kontakt med spildevand) Konkret betyder det eksempelvis, at en bolig uden kælder på 100 m2 vil have en potentiel total skadesværdi på kr. ved en oversvømmelse. 1 Kilde: Region Midt- og Vestjylland Skabelon for klimatilpasning udarbejdet sammen med COWI Side 11 af 32

69 Hvis bygningen kun risikerer at blive oversvømmet hvert 100. år, bliver den årlige skadesrisiko altså kun en hundrededel af den totale skadesværdi, det vil sige 600 kr. Det svarer til, at der hvert år skal sættes 600 kr. til side til udbedring efter potentielle vandskader. For en bygning med kælder på 100 m2 vil den potentielle totale skadesværdi være på kr., og den årlige skadesrisiko vil være 700 kr. For en erhvervsbygning på 1000 m2 er den potentielle totale skadesværdi på kr. Hvis bygningen risikerer at blive oversvømmet hvert 10. år, er den årlige skadesrisiko således kr. Usikkerheder Det antages, at hele bygningen skades, hvis blot en del af fundamentet berøres af vand. For almindelige boliger er det ofte også tilfældet, men for meget store bygninger er det således et udtryk for worst case. I udregningen er benyttet bygningernes anvendelseskode ifølge BBR-registret - altså om der er tale om boliger, erhvervs- eller landbrugsbygninger m.v. På matrikler med mere end en bygning, kan det give en fejl. F.eks. kan alle bygninger på en landbrugsejendom komme til at tælle med som almindelige boliger. For at gøre udregningerne mere præcise planlægges en indsats for at kvalitetssikre oplysningerne fra BBRregistreringen. Side 12 af 32

70 Risikokort for regn Ved at udarbejde såkaldte risikokort får man et værktøj til at prioritere klimatilpasningsindsatsen. Et risikokort sammenfatter risikoen for oversvømmelser med de samfundskritiske funktioner og de potentielle udgifter til at udbedre skader på bygninger. RISIKOVÆRDI FOR ET KLOAKOPLAND UDREGNES SOM SUMMEN AF ALLE BYGNINGERNES SKADESRISIKO DELT MED KLOAKOPLANDETS AREAL I M2 For at sikre anonymitet i brug af data offentliggøres risikokortet ikke ned på bygningsniveau. I stedet samles skadesværdierne for passende områder på baggrund af de eksisterende kloakoplande og eventuelle logiske opdelinger/sammenlægninger. De samfundskritiske funktioner og eventuelle fortidsminder vises på kortet med en rød prik. På kortet fremgår det tydeligt, at der er store forskelle fra område til område med hensyn til de potentielle økonomiske risici ved oversvømmelse: Værdien for de lyseste grønne områder er under 2 kr./m2, mens den for de mørkerøde er 25 kr./m2. Fig. 6 Udsnit af risikokortet Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Side 13 af 32

71 Samfundskritiske Man kan dele de samfundskritiske funktioner, der berøres af vand, op i to grupper: 1. Lokaliteter, som kommunen er direkte ansvarlige for som grundejer. 2. Lokaliteter, hvor kommunen i samarbejde med grundejer kan arbejde for en løsning. Nedenfor er med fed skrift markeret de områder, Svendborg Kommune har eneansvar for: Sygehuset. Plejecentre: Otte adresser berøres. Døgninstitutioner med mere end 10 beboere: Tre adresser berøres. Forsyningsvirksomheder: Cirka 30 adresser berøres. Elforsyning hovedbygning og transformerstationer. Vand & Affald vandværk, renseanlæg og pumpestationer. Fjernvarme installationer på offentlige arealer. Rådhus og andre steder med kommunale arkiver og IT-funktioner: En adresse berøres. Skoler. Herunder heldagsskoler, friskoler og efterskoler: 22 adresser berøres. Daginstitutioner: 19 adresser berøres. Vigtige transportveje/knudepunkter (vejklasse 1-4 er undersøgt): Indenfor det undersøgte område, Svendborg By, bliver kun et par vejstrækninger oversvømmet med mere end 30 cm vand. Fortidsminder: En hel del. Af risikokortet fremgår det, at Svendborg Sygehus og en del af forsyningsvirksomhedernes lokaliteter tilsyneladende er berørt af vand. Det er derfor planlagt at tage kontakt til grundejerne for at verificere Svendborg Kommunes kort og for at indgå i en dialog om eventuelle løsninger. En hel del af Svendborg Kommunes egne bygninger er tilsyneladende også udsat for at blive påvirket af vand. Det drejer sig om skoler, daginstitutioner og plejecentre, enkelte døgninstitutioner og rådhuset i Ramsherred. For disse bygninger vil der ligeledes blive fulgt op for at verificere risikoen for oversvømmelse og i samarbejde med brugerne finde årsagen til problemerne. Side 14 af 32

72 På billedet ses Issø-skolen Stenstrup. Der er tilsyneladende en hel del vand i skolegårdene. En kontakt til skolen vil kunne afsløre, om der reelt er tale om et problem. Efterfølgende kan der findes svar på, om det skyldes manglende fald til kloakkerne, utilstrækkelig kloakkapacitet eller noget helt tredje. Løsningen på problemet kan så f.eks.. være omlægning af pladserne, etablering af kontrollerede vandpytter i skolegårdene eller måske i sidste instans udbygning af kloakkerne. Vigtige transportveje og trafikknudepunkter Oversvømmelser af veje kan være et stort problem i forbindelse med ekstreme vandmængder. Svendborg Kommune har lavet et kort med markering af de steder, hvor der vil stå mere end 30 centimeter vand på vejbanen. Desværre er det kun muligt at vise det for oversvømmelser forårsaget af regnvand i de områder, der findes specifikke modelberegninger for. For øvrige områder er det kun muligt at se vandets udbredelse, men ikke hvor dybt det er. Dog viser en nærmere undersøgelse, at det generelt er vejene i havneområdet, der er udfordret af vand. Derudover har Rute 9 (Sundbrovej) været udfordret af regnvand på delstrækninger mellem Fåborgvej og Høje Bøge Vej. Vejdirektoratet har arbejdet på at udbedre problemerne. Fortidsminder Ifølge museumsloven har kommunerne pligt til at beskytte fredede fortidsminder. I Svendborg Kommune er det Odense Bys Museer, der fører tilsyn med de fredede fortidsminder. Synlige fortidsminder som stendysser, gravhøje og voldsteder tåler som regel ikke større vandstandsstigninger. Fortidsminder under jorden, som bopladser og overpløjede høje tåler bedre fugt. En del af de fredede fortidsminder ligger i det åbne land, for eksempel i skovområder, hvor regnen kan sive ned. For at afgøre, om der ved de enkelte fortidsminder er behov for en indsats, skal Odense Bys Museer og Svendborg Museum inddrages. Side 15 af 32

73 Skader på bygninger Svendborg Kommune har beregnet, at skadesrisikoen pr. m2 kloakopland ligger fra 0,1 kr. til 24,70 kr. For et kloakopland på m2 svarer det til, at den samlede skadesrisiko kan ligge fra kr. for det billigste kloakopland til knap kr. for det dyreste. Det vil sige, hvis der laves en eventuel klimaindsats i det billigste område, må indsatsen ikke koste mere end kr. pr. år, før det faktisk, statistik set, ville være billigere at undlade at lave en indsats. Det dyreste område i Svendborg Kommune er kloakoplandet med bymidten med en samlet skadesrisiko på godt 9 millioner kr. og det næst dyreste er selve havnen med en total skadesrisiko på godt 6 millioner kr. Det vil sige, at der teoretisk set er 15 millioner kr. i samfundsøkonomisk gevinst årligt til at bruge på klimatilpasningsindsatsen, før besparelsen er sat over styr. I den billige ende ligger områder som Skovsbo-Kogtved med 0,17 kr./m2 og en samlet skadesrisiko på kun godt kr. I området er der ydermere ingen samfundskritiske funktioner, der berøres af vand. Side 16 af 32

74 På kortet nedenfor vises de 10 dyreste kloakoplande, med udgangspunkt i skadesrisikoen. Prioriteringen kan vise sig at blive ændret, når der er lavet modelberegninger for hele den kloakerede del af kommunen. Side 17 af 32

75 Stigende havvandstand og hyppigere stormfloder hvordan ser det ud? Hvem har ansvaret når havet stiger? Kortlægning af oversvømmelse ved havvandsstigning I forhold til kommunens størrelse har Svendborg Kommune en ganske lang kyststrækning på i alt omkring 180 kilometer. Kysten består af ubebyggede og åbne kystlandskaber, en række sommerhusområder, ferie- og fritidsanlæg samt bymæssig bebyggelse. Omkring 32 kilometer af kyststrækningen er i dag byzone. Svendborg Kommune: Kommunen har som myndighed ingen pligt til at udføre fysisk kystsikring kun som lodsejer. Da en betydelig del af disse kystområderne er lavtliggende, er de særligt udsatte for oversvømmelse. Havet kan stige med centimeter Ifølge de nyeste oplysninger fra FN s Klimapanel kan der forventes en permanent havvandsstigning på 80 centimeter (± 60 centimeter) ved udgangen af dette århundrede. Med andre ord vil havet i bedste fald stige med 20 centimeter, i værste fald med 1 meter og 40 centimeter. I Svendborg Kommunes Klimatilpasningsplan er der regnet med en stigning på 1 meter. Grundejerne: Den enkelte lodsejer er ansvarlig på egen grund, dvs. at man selv skal sikre sit hus mod oversvømmelse og sørge for at kloakrør er tætte.mht. kollektive tiltag gælder: Derfor stiger havet Når havet stiger som følge af global opvarmning, skyldes det to forhold: 1. I et varmere klima øges afsmeltningen af gletsjere og Grønlands indlandsis. Det sætter fart på gletsjerne, så flere isbjerge kælves i havet. Sammen med de øgede mængder smeltevand, som føres med floder ud i havet, får det havet til at stige. 2. Vand har den fysiske egenskab, at det udvider sig ved opvarmning. En given mængde vand vil derfor komme til at fylde mere i takt med, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger. Varmeudvidelsen for en lille mængde vand er ganske lille, men da 70 % af jordkloden er dækket af hav, bliver vandstandsstigningen betydelig. Den, der har nytte af et kystsikringsanlæg, skal bidrage til betalingen for det. Flere grundejere kan gå sammen om at lave kystbeskyttelse. Hvis en række grundejere ønsker at lave kystbeskyttelse på en strækning, men nogle få ikke vil være med, skal sagen rejses i kommunen, som derefter vurderer den. I de tilfælde, hvor kommunen er med i sagen, skal der nedsættes et digelav eller kystbeskyttelseslav til håndtering af driften. Kommunen fører tilsyn. Al kystbeskyttelse skal godkendes af Kystdirektoratet. Ud over at havet stiger, når klimaet bliver varmere, så vil klimaforandringerne også give hyppigere ekstreme vejrhændelser. Herunder kraftigere orkaner og dermed øget risiko for stormfloder. Stormfloder i Svendborg Kommune Kystdirektoratet har en målestation i Rantzausminde. Med tal herfra er det beregnet, hvor højt vandet vil stå i en ekstremsituation, som vil optræde henholdsvis som 20-, 50- og 100-års hændelser: 100-års hændelse = 1,92 meter. 50-års hændelse = 1,83 meter. Side 18 af 32

76 20-års hændelse = 1,70 meter. For at sætte dette i perspektiv kan det nævnes, at vandstanden i Svendborg Havn ved en stormflod i 2006 blev målt til 202 centimeter, hvilket er højere end den nuværende 100-års hændelse. Oversvømmelseskort Svendborg Kommune har udarbejdet et kort (Figur 7), der viser, hvor store arealer, der vil blive oversvømmet ved en 100-års hændelse i 2011 sammenlignet med, hvordan en 100-års hændelse vil tage sig ud i år 2100, hvor den daglige vandstand som nævnt forventes at være 100 centimeter højere. Kortet viser, at der arealmæssigt kun vil være tale om relativt beskedne oversvømmelser, ved ekstremt højvande langs den fynske kyst i Svendborg Kommune Det fremgår også, at forskellen mellem en oversvømmelse med en forhøjet vandstand på 2 meter (2011) og en forhøjet vandstand med 3 meter (2100) ikke er stor. Årsagen er, at kysten i området generelt er relativt høj. Der er dog undtagelser fra denne regel. Eksempelvis ved Svendborg Havn, Elsehoved, Skårupøre Sund, Syltemade Ådal og øst for Fjellebroen. Her er kysten lavere, så vandet vil kunne brede sig længere ind i landet. Fig. 7 Oversvømmelse ved havvandsstigning 2m (lys blå) og 3m (mørk blå). Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Side 19 af 32

77 Øerne er særligt udsatte Landområderne langs kysten på de små øer er ganske lave. Derfor vil arealerne, der oversvømmes på Tåsinge, Thurø og de mindre øer, være væsentligt større end tilfældet er på Fynssiden. Det samme gælder for naturområderne Vejlen og Monnet på Tåsinge samt omkring eksempelvis Smørmosen på Thurø. Der er øjensynligt ingen af de eksisterende diger i Svendborg Kommune, der er høje nok til at modstå en 100-årshændelse i dag (2011), svarende til omkring 2 meter. De vil derfor heller ikke kunne klare 3 meters forhøjet vandstand, som vil være en forventelig 100-årshændelse i år Samfundskritiske funktioner Kun få såkaldt samfundskritiske funktioner vil blive ramt af højvande i de to beregnede situationer i 2011 og Det drejer sig om plejehjemmet Strandlyst i Lundeborg samt en række fortidsminder i form af eksempelvis rund- og langhøje. Odense Bys Museer vurderer, at synlige fortidsminder som regel ikke tåler større vandstandsstigninger. Renseanlægget på Skårupørevej, som ligger i et ganske lavt område, blev sikret med et forhøjet dige til kote 3,0 efter stormfloden i Vejklasse 1-7 En del af Svendborg Kommunes vigtigste overordnede veje bliver også ramt ved kraftigt højvande. De ramte veje vil til dels være umulige at bruge, så længe højvandet står på. De foreliggende data giver ikke præcis mulighed for at vurdere vanddybden, men når denne overstiger 30 centimeter vurderes vejen som ufarbar. Blandt de mest truede strækninger for lokalsamfundets funktion er strækninger øverst i vejhierarkiet. Her skal især nævnes: Sundbrovej ved Lunkebugten. Denne vej er en statsvej, hvorfor Vejdirektoratet er myndighed. Nyborgvej fra rundkørslen ved Ørkildsgade til Frøavlen. Alle øvrige veje i havneområdet. Adgangen til Thurø ad Brovejen. Rantzausmindevej ved Vesterrøn. Herunder er listet de veje øverst i vejhierarkiet (vejklasse 1-7), som vil være berørt ved en 100-års hændelse i 2100 = 3 meters forhøjet vandstand. Vejklasse 1: Sundbrovej ved Lunkebugten, Nyborgvej ved Godsbanearealet. Vejklasse 2: Vornæsvej. Vejklasse 3: Jessens Mole, Østre Havnevej, Brovejen. Vejklasse 4: Rantzausmindevej ved Vesterrøn, Nordre Kajgade, Østre Kajgade. Vejklasse 5: Langegyden, Skårupøre Strandvej, Flagebakken, Knarreborg Møllevej, Bøsørevej, Slotsalléen, Søren Lolks Vej, Vemmenæsvej. Vejklasse 7: Brogade, Frederiksgade. Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger I Kommuneplaen er der udpeget i alt 35 bevaringsværdige kulturmiljøer i Svendborg Kommune. Heraf ligger de 8 på Svendborg Havn. Side 20 af 32

78 Som følge af den maritime histories vægt i områdets historie ligger flere andre kulturmiljøer også i tilknytning til kysten og er derfor i en zone, som er truet af oversvømmelse. En del af fortællingen i de bevaringsværdige kulturmiljøer er knyttet til bevaringsværdige eller fredede bygninger, som vil være særligt udsatte i forbindelse med oversvømmelser. Blandt markante og oversvømmelsestruede kulturmiljøer med bevaringsværdige eller fredede bygninger kan ud over Svendborg Havn nævnes: Strandvejskvarteret. Lundeborg havn. Valdemars Slot. Værdikortlægning Kortlægningen af værdier følger samme metode som den, der anvendes i forbindelse med oversvømmelse forårsaget af regn, se side Kortlægning af risiko ved havvandsstigning Risikokortet (Figur 8) sammenfatter den potentielle skadesværdi for bygningsmassen med sandsynligheden for en 20-, 50- og 100-årsoversvømmelse ved stigende havvand i Kortet beskriver også den årlige skadesrisiko, som i princippet er det beløb, der skal lægges til side hvert år for at betale skaderne ved de prognosticerede stormfloder. For kyststrækningen i Svendborg Kommune er den samlede årlige skadesrisiko beregnet for 2100, men i nutidsværdi, knap 11,2 millioner kr. Heraf udgør knap halvdelen 5,6 millioner kr. alene den årlige skadesrisiko i Svendborg Havn. Et område, som blot repræsenterer 1,7 % af kommunens samlede kyststrækning. Dette forhold peger på, at netop denne del af kysten bør prioriteres ved en indsats mod oversvømmelser. På risikokortet er vist i absolutte tal, hvor skaderne på bygningsmassen er størst. Som grundlag for at foretage en indledende prioritering af indsatsen er der foretaget en vurdering af omfanget af skadesrisikoen på de værst udsatte kyststrækninger (tabel 1). Side 21 af 32

79 Kyststrækning Svendborg Havn fra Gasværkshavnen til Roklubben (inkl Frederiksø) Valdemarsslot Lundeborg Havn Vindeby Vornæs fra Gymnastikhuset til Vejlen Strandvejskvarteret Myrehøjvej Lundeborg Syd Bøsøre Gård Vesterrøn Længde2 (km) Skadesrisiko3 Skadesrisiko Ranking 2100 (100 /km4 års) i kr 3, kr 1 Mest for pengene: Et dige på 500 meter, der beskytter 0, kr et areal med skadesrisiko 2 0, på kr millioner kroner, er en bedre 0, kr investering, dige på kr 0,94 end et kilometer, der beskytter et areal med en samlet skadesrisiko på 0, kr kroner , kr 0, kr 0, kr 0, kr Tabel 1. Skadesrisiko ift havvand Svendborg Havn og Valdemar Slot Det klart mest betydende område er som nævnt Svendborg Havn, hvor skadesrisikoen er 7-8 gange større end ved det næstdyreste område på listen: Valdemars Slot. Når Valdemars Slot repræsenterer så forholdsvis stor skadesrisiko, skyldes det, at der er tale om fredede bygninger. Lundeborg, sommerhuse, Vejlen og Vornæs På listen kommer derefter Lundeborg Havn, en række byområder og sommerhusområder samt enkelte tættere bebyggede landområder, eksempelvis området øst for Vejlen og Vornæs. Når indsatsen med den fremtidige kystbeskyttelse skal vurderes, vil det imidlertid ikke alene være afgørende, hvor områderne med de absolut største skadesrisici ligger. Spørgsmålet om truede samfundskritiske funktioner samt infrastruktur vil også spille ind. Mest for pengene Endvidere kan spørgsmålet om Hvor man får mest for pengene blive aktuelt. Derfor er der ud over oplistningen af områder med størst skadesrisiko også kortlagt, hvor lang en kystlinje og dermed hvor omfattende en kystbeskyttelse, der skal til for at sikre disse værdier. Heraf kan man få et billede af, hvor kystbeskyttelse giver mest for pengene. Denne kortlægning er naturligvis meget foreløbig, idet der ikke er foretaget konkrete vurderinger af omkostningerne ved de enkelte kystbeskyttelsesanlæg. Længden angiver den strækning, hvor der vil skulle etableres dige eller lignende for at imødegå den beregnede skadesværdi for det pågældende delområde/kvarter. 3 Skadesrisikoen angiver den summerede skadesrisko for det pågældende delområde/kvarter 4 Skadesrisiko/km angiver forholdet mellem skadesrisikoen for det pågældende delområde/kvarter set i forhold til længden af den strækning, hvor der vil skulle etableres dige eller lignende. 2 Side 22 af 32

80 Fig. 8 Risikokort ved havvandsstigning 3m. Boksenes størrelse repræsenterer skadesværdien på de værst ramte lokaliteter. Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Risikokortet (Figur 8) viser således de områder, hvor skadesrisikoen er størst. Hvert område er vist med et kvadrat, hvis størrelse svarer til risikoen for området. Boksen for Svendborg Havn svarer til en skadesrisiko på omkring 5,5 millioner kroner. Hvert kvadrat er derudover udstyret med en farve, der angiver skadesrisikoen pr. kilometer kyst, som i givet fald skal sikres ud for det pågældende område: kr./km: Lyseblå kr./km: Mellemblå kr./km: Mørkeblå kr./km: Grøn kr./km: Rød. Side 23 af 32

81 Side 24 af 32

82 Strategi og indsats Første skridt mod strategisk klimatilpasning Staten har sat klimatilpasning højt på dagsordenen og har derfor indgået aftaler og besluttet lovændringer, som skal forpligte kommuner og forsyningsselskaber. Blandt andet er det aftalt mellem KL(Kommunernes Landsforening) og regeringen, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der indarbejdes i kommuneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klimatilpasning. Klimatilpasningsplanen har strategisk en væsentlig sammenhæng med andre planer, hvor vand indgår. Det gælder ikke mindst spildevands-, kommune- og lokalplanlægningen samt de helt nye vandhandleplaner og beredskabsplanen. Dette kommuneplantillæg har først og fremmest til formål at beskrive hvilke lokale udfordringer Svendborg Kommune står overfor. Kortlægningen skal anvendes i efterfølgende analyser, som kan danne baggrund for valg af de løsninger der skal til for at klimatilpasse byerne og det åbne land. Dette gælder både på den korte og den lange bane. Kommuneplanens afsnit om klimatilpasning er startskuddet til en proces, hvor det bliver synliggjort, at klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor såvel kommune, forsyning, beredskab, erhvervsliv, borgere som grundejere alle er vigtige aktører. Svendborg Kommune har ikke råd til at realisere alle løsninger på én gang. Derfor er det ikke muligt helt at undgå oversvømmelser, men med en strategisk prioritering kan der blive sat ind med løsninger, hvor det skønnes mest nødvendigt. Denne prioritering er ikke nem, men den er nødvendig og er med til at afstemme forventninger til klimatilpasningen. Side 25 af 32

83 Udfordringer og løsninger Forskelle mellem by og land Oversvømmelserne rammer både byerne og det åbne land, men der er forskel på de værdier der er truet, alt afhængig af hvor vi befinder os geografisk. Dette gælder såvel de menneskelige, økonomiske, miljø- og naturmæssige som de samfundsmæssige værdier. Værdimæssigt vil byerne være de mest følsomme for oversvømmelser. Dels på grund af de økonomiske bygnings- og anlægsværdier, dels på grund af de høje menneskelige omkostninger, der er ved oversvømmelse af f.eks. et boligområde, hospital eller et plejehjem. I det åbne land er de truede værdier ofte landbrugsjorder og natur ikke mindst langs kysten, åer og vandløb. Der er stor forskel på, hvordan vandkredsløbet håndteres i byerne og i det åbne land. Byerne er som udgangspunkt kloakerede, og det meste regnvand afledes til underjordiske rør. De mange befæstede arealer betyder, at nedsivning kun kan ske i begrænset omfang, og byens aktiviteter er indrettet på, at vandet skal væk hurtigst muligt, så det ikke er til gene. Både i hverdagen og i en situation med skybrud. I det åbne land er de øgede regnmængder særligt til gene, hvis jorden er vandmættet efter gentagne regnskyl eller efter tøbrud. Den naturlige nedsivning bliver sat ud af kraft, og vandet ledes på overfladen til lavninger i terrænet og til vandløb, søer og fjorden. Her er det som oftest til gene for landmændene, som får sat afgrøder under vand, og markerne kan periodevis være sat ud af drift. Serviceniveauer og forventninger I byerne, som er kloakerede, er det besluttede serviceniveau med til at fastlægge tålegrænsen for hvor ofte Svendborg Kommune vil acceptere oversvømmelser, som følge af et overbelastet kloaknet. I Svendborg Kommunes spildevandsplan er der fastlagt følgende servicemål: I fælleskloakerede områder må der højst ske oversvømmelse hvert 10.år I separatkloakerede områder må der højst ske oversvømmelse hvert 5. år Servicemålene gælder fremadrettet for nye bebyggelser samt ved kloakrenoveringer. De beskrevne servicemål giver et billede af, hvilke forventninger borgerne kan have til kommune og forsyning, når det gælder oversvømmelser i kloakerede områder. Samtidig indeholder servicemålene også det vigtige budskab, at oversvømmelser vil forekomme. Denne afstemning af forventninger gør, at alle borgere, grund- og anlægsejere bør tage stilling til, om de selv ønsker at gennemføre yderligere klimatilpasning, hvis det politisk vedtagne serviceniveau ikke synes tilstrækkeligt. Der bør gennemføres en analyse af, hvad der skal til for at få hele kloaknettet til at leve op til servicemålene. Dertil kan det overvejes om der ønskes et serviceniveau for vandløb i byen. Serviceniveau kan suppleres med beredskabsplaner. Side 26 af 32

84 Vandet i byen - klimatilpasset by Lokal Afledning/håndtering af Regnvand LAR I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede. Dette kan enten ske ved, at vi separatkloakerer for at skille regnvand og spildevand og udvider kloakkerne, så de kan tåle den øgede belastning eller alternativt at vi på forskellig vis arbejder for at aflaste kloakken for nedbør. LAR er et begreb, der omfatter forskellige løsninger til at mindske udledning af regnvand til kloakken. Det kan være som direkte nedsivning til grundvandet eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse af regnvand i faskiner, bassiner og regnbede. Grønne tage og facader kan også være med til at forsinke og fordampe regnvandet. I den tætte by kan LAR være en særlig udfordring med de mange befæstede arealer, som vandet ikke umiddelbart kan trænge igennem. Dog er der kommet mange nye permeable/gennemtrængelige belægninger på markedet, som gør, at mulighederne hele tiden udvides selv i byområder med megen befæstning. I de mange boligkvarterer med haveanlæg og i byens grønne anlæg, er der gode muligheder for at etablere LAR-anlæg. Svendborg Kommune bakker op om LAR, men helst hvor det har en positiv effekt ved at tilføre et område værdi - og ikke forurener. Første etape af Tankefuld-projektet er udført som det første større LAR-projekt i Svendborg Kommune. Her er der bl.a. krav om grønne tage, hvor vandet kan tilbageholdes, og at overfladevand skal ledes via åbne grøfter til bassiner for nedsivning/fordampning. Den viden og erfaring der bliver opbygget med Tankefuld-projektet kan benyttes i kommende byudviklingsprojekter og i omdannelse af den eksisterende by. Svendborg Kommune og Vand & Affald har igangsat et LAR-pilotprojekt i Kogtved. Boligejerne i forsøgsområdet kan frit vælge om de vil være med i forsøget. Deltagerne bliver koblet af regnvandskloakken og skal så selv tage hånd om regnvandet. Forsøget skal køre i Formålet er at afklare hvilke fordele og/eller ulemper der er ved LAR. Deltagerne får refunderet en del af deres tilslutningsafgift. Kortlægning af muligheder for nedsivning Jordbundsforholdene har betydning for størrelsen af nedsivningsanlægget/faskinen. I lerjord skal en faskine f.eks. være større end i sandjord. På kommunens hjemmeside er der vist et kort over jordbundsforholdene. Der skal være mere end 25 meter fra faskinen til den nærmeste drikkevandsbrønd Grund- og anlægsejernes ansvar Det er først og fremmest grund- og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Dette gælder samtlige ejere f.eks. boligejere, erhverv og boligselskaber. Typisk sker det ved at lede regnvandet væk gennem kloakkerne. Samtidig appellerer kommunen dog til, at alle grund- og anlægsejere påtager sig et udvidet ansvar, dels ved klimasikring af egne bygninger for at undgå skader, dels ved at bidrage til en kollektiv indsats for at aflaste kloaknettet. Maksimale befæstelsesgrader i udvalgte områder kan være med til at sikre en større grad af lokal nedsivning/håndtering af regnvand og indgår derfor også i spildevandsplanen. Side 27 af 32

85 Svendborg Kommune vil arbejde for, at der kan benyttes LAR-løsninger til afledning af regnvand fra befæstede arealer, som et mere aktivt værktøj for at mindske udledningen til kloakken og til belastede vandløb gennem byerne. Dette gælder både på kommunens arealer, og for de private grundejere og virksomheder. Sikring mod skybrud Byerne er særligt følsomme for skybrud, og der er brug for både at tænke i her-og-nu beredskab og på de mere langsigtede løsninger. En skybrudsplan, som del af beredskabsplanen, er derfor et særskilt fokusområde, mens planlægning og den løbende fornyelse af vores byer skal indtænke, hvordan vi håndterer skybrud. Dette kan f.eks. ske ved kontrolleret brug af veje som strømningsveje, så vandet ikke skader bygninger, og ved brug af parkeringsarealer og andre flader til lejlighedsvis opstuvning af regnvand. Små snilde løsninger med forhøjede kanter på kælderskakter og lyskasser kan også være med til at klimasikre bygninger ved et skybrud. Oversvømmelser fra havet Kortlægningen viser med stor tydelighed at væsentlige dele af de kystnære byområder er i risikozonen, når det gælder stormflodslignende hændelser. Det gælder først og fremmest Svendborg Havn, som udgør langt den største værdi, som trues ved stormflod. Det gælder imidlertid også boligkvarterer som eksempelvis dele af Strandvejskvarteret og dele af Vindeby og Rantzausminde. Oversvømmelser vil optræde hyppigere og kraftigere. Og på lang sigt, vil arealer kunne komme til at stå permanent under vand. Ved alle bygge- og anlægsaktiviteter i de kystnære byområder er det derfor vigtigt at indtænke stormflodssikring f.eks. ved højere sokkelkote og ved materialevalg, der tåler vand. I arbejdet med Udviklingsplanen for Svendborg havn har sikringen mod stormflod været et centralt element. I den efterfølgende lokalplanlægning og projektudvikling skal der tages stilling til konkrete løsningsmodeller. Kommunal klimatilpasning Som myndighed har kommunen et særligt ansvar for at sætte klimatilpasning på dagsordenen både i forhold til egne ejendomme, planlægning og myndighedsbehandling. Med en ændring af planloven i juni 2012 har kommunen nu mulighed for at medtage klimatilpasning som et krav i lokalplaner, der vil blive bindende for grundejeren. Kommunen vil derfor gøre en særlig indsats for at den fremtidige kommune- og lokalplanlægning tager højde for klimatilpasning. Det samme vil gælde byudviklings- og byomdannelsesprojekter, hvor Tankefuld og Svendborg Havn er de væsentligste. Ved renovering og nyanlæg af skoler og institutioner, park- og vejanlæg med videre vil kommunen tilsigte at klimatilpasning indarbejdes i projekterne. Vandet på landet klimatilpassede landområder I det åbne land viser kortlægningen ikke overraskende, at oversvømmelserne primært kommer langs kysterne og langs vandløb, søer og moser. Side 28 af 32

86 Kommunens kystlinje er meget lang og udenfor byområderne er væsentlige værdier også truet. Det drejer sig bl.a. om flere mindre sommerhusområder eksempelvis ved Smørmosen, Valborgs Kasse og Åbyskov hvor dele af disse vil blive oversvømmet ved stormflod og andre også vil være truet på længere sigt på grund af den generelle havvandsstigning. Udsatte landbrugs- og naturområder i forbindelse med stormflod er eksempelvis området omkring Vejlen og Monnet. Alle offentlige vandløb, der vedligeholdes af kommunen, har et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet regulerer blandt andet plejen af vandløbet, så den både sikrer en god økologisk tilstand i vandløbet og en tilstrækkelig afstrømning. Graden af afstrømning medvirker til at opretholde den sunde økologiske tilstand i vandløbet, men skal samtidig også sikre at regn- og overfladevand bliver ledt væk fra området. På landbrugsjorder sikrer markdræn, at regnvand føres væk fra markerne og til nærmeste vandløb. På de fleste jorde er dræning en forudsætning for opretholdelse af den nuværende landbrugsproduktivitet. Der er ikke noget øvre loft for, hvor meget vand der må afledes fra landbrugsjorder, og landbruget kan ikke pålægges at tilbageholde regnvandet på egne jorde. Til gengæld har kommunen heller ikke ansvar for at vandløbene kan lede ubegrænsede mængder nedbør væk. Ved voldsomme regnskyl og særligt ved vedvarende regn over en periode, vil det derfor kunne opleves, at vandløbene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at lede vandet hurtigt nok væk. Kommunen vurderer, at det er urealistisk at ændre alle vandløbsregulativerne, så de er tilpasset ekstreme hændelser. Derimod er kommunen indstillet på en aktiv dialog med landbruget om at finde lokale løsninger, som kan imødegå problemer med oversvømmelse. En løsning kan være at udføre dobbeltprofiler på vandløb, hvor vandløbet i en ekstrem situation er designet til ekstra vandføring. En anden løsning er opstuvning i naturlige lavninger. Løsninger bør koordineres med Svendborg Kommunes vand- og naturhandleplaner. Hvor landbrugsjorder er særligt udsatte kan det give mening at konvertere arealer til vådområder. Der er dog en naturlig forventning fra lodsejere om en rimelig kompensation. Vådområderne kan aflaste vandløb nedstrøms og kan udformes, så de er fleksible overfor varierende vandmængder. Side 29 af 32

87 Geografiske fokusområder For henholdsvis havvand og regnvand er der udpeget 10 områder, hvor den økonomiske skadesrisiko er størst. Eftersom årsag og løsninger på oversvømmelserne er vidt forskellige for de to typer vand kan der ikke laves en samlet prioritering. De samfundskritiske funktioner, der bliver oversvømmet, ligger fordelt på hele kommunen, en del også uden for fokusområderne. For alle disse funktioner skal risikoen vurderes og eventuelle løsningsmodeller skal opstilles. Fokusområder havvand Fokusområder regnvand Side 30 af 32

88 Indsatser Udarbejde informationsmateriale om klimatilpasning og afholde informationsmøder blandt andet om fokusområder i klimatilpasningsplanen. Følge op på afsnit om klimatilpasning i Udviklingsplan for Svendborg Havn. Opdatere oversvømmelseskortlægningen, når Vand og Affald er færdig med modelberegninger. Opdatere oversvømmelseskortlægningen efterhånden, som der kommer ny viden om klimaændringerne. Kvalitetssikre kortet i forhold til BBR-registrering. Følge op på Klimatilpasningsplanens fokusområder i form af detailanalyser og opstilling af løsningsforslag. Undersøge, hvordan der kan stilles krav om klimatilpasningstiltag for eksisterende kloakoplande. F.eks. via begrænsning af befæstede arealer, eller begrænsning i mulighederne for afledning af regnvand til kloak. Detailundersøgelse af beregnet oversvømmelse ved Svendborg Sygehus og ved anlæg, der tilhører Svendborg Fjernvarme, Vand & Affald og Sydfyns Elforsyning. Undersøgelser gennemføres i fællesskab og dialog med de berørte parter. I fællesskab med Vand & Affald indlede en dialog med ejere/brugere af plejecentre, døgninstitutioner, skoler og daginstitutioner for at afklare, om der faktisk er problemer ved oversvømmelser, hvad årsagen eventuelt er og, hvilke løsninger der kan findes. Dialog med Odense Bys Museer og Svendborg Museum for at afklare, hvor stort problemet er med vand på fortidsminderne. I fællesskab med Vand & Affald skal det afklares, hvorvidt klimatilpasningsplanen giver anledning til at ændre spildevandsplanen. Vurdering af alle kloakoplande i forhold til spildevandsplanens servicemål. Dialog med Vejdirektoratet omkring beregnet oversvømmelse på rute 9 ved Lunkebugten. Retningslinjer Planlægning af indsatser indenfor klimatilpasning Fremtidige indsatser indenfor klimatilpasning planlægges efter den viste prioritering (fokusområder). Der kan dog afviges fra prioriteringen, hvis der er vægtige argumenter herfor såsom synergi med større byudviklings- eller anlægsprojekter. Konkrete klimatilpasningsindsatser skal helhedsvurderes, med henblik på at sikre samspil mellem kloakker, vandløb, søer og hav. Ved lokalplanlægning for et risikoområde (se oversvømmelseskort) skal det sikres, at ny bebyggelse ikke oversvømmes af havet ved en 100-års hændelse i Ved lokalplanlægning skal det sikres at servicemålene for kloaksystemet overholdes. Side 31 af 32

89 Klimatilpasning ved byomdannelse og nybyggeri Ved nybyggeri, renoveringer og anden byomdannelse i et risikoområde (se oversvømmelseskort) skal bygherren orientere sig om risikoen for oversvømmelse og søge vejledning om muligheden for at imødegå dette. Regnvand fra tage og befæstede arealer skal som udgangspunkt begrænses til naturlig afstrømning ved udledning til vandløb eller sund, og vandløbenes kapacitet må ikke overskrides, jf. Miljømålsloven. Overløb af regnvand og drænvand til spildevandssystemet skal begrænses mest muligt og afledning skal, så vidt muligt, adskilles fra spildevand, ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Der må ikke opføres bebyggelse eller foretages ændringer af terræn, der kan hindre vandets strømningsveje eller øge risiko for oversvømmelse på omkringliggende arealer ved kraftig nedbør, med mindre der kan udføres afværgeforanstaltninger. Befæstelse af ubebyggede arealer skal begrænses mest muligt, idet der skal ske størst mulig lokal anvendelse og nedsivning af regnvand. Ved befæstelse af ubebyggede arealer skal overflader så vidt muligt være gennemtrængelige (permeable), alternativt skal der indrettes LAR-løsninger til håndtering af regnvandet og tage bør om muligt udformes som grønne tage. Nye stier og veje skal desuden anlægges, så de kan anvendes til kontrolleret afstrømning af vand ved kraftig nedbør. Nye byområder skal indrettes med overfladevand som et dynamisk og synligt rekreativt element. Ved ændring af eksisterende områder skal brug af overfladevand som synligt rekreativt element fremmes mest muligt, eksempelvis ved åbning af eksisterende regnvandsledninger eller etablering af rekreative anlæg, der kan bruges som regnvandsbassiner ved kraftig nedbør. Ved nyt byggeri og ved byfortætning anbefales det, at opsamle og genanvende regnvandet. Regnvand kan f.eks. anvendes til havevanding, toiletskyl og tøjvask. Side 32 af 32

90 Bilag: 7.2. screening af tillæg til kommuneplan - Miljøscreening.docx Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

91 Miljøscreening af klimatilpasningsplan Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. For at bestemme hvorvidt indvirkningerne ved en plan er af en sådan karakter, foretages en miljøscreening. Afgørelse: Svendborg Kommunes Byråd har truffet afgørelse om, at denne klimatilpasningsplan ikke kræver miljøvurdering. Afgørelsen er truffet med baggrund i den vedhæftede miljøscreening. Klagevejledning Forslag til klagevejledning Klagevejledning. Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og skal sendes til: kulturogplan@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Natur og Klima, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelse af afgørelsen. Afgørelsen offentliggøres den XX 2014 på Svendborg Kommunes hjemmeside og klagefristen er dermed den XX Svendborg Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklage-nævnet, og underretter samtidig den afgørelsen er meddelt til. Klagegebyr Der er fastsat et klagegebyr på 500 kr. Søgsmål Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen for at anlægge søgsmål er XX Hvis du har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte os.

92 Miljøscreening af Svendborg Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Ikke relevant Væsentligt negativ Ikke væsentlig Screening (planens indvirkning på miljøet) Bemærkninger Befolkning og sundhed Indendørs ophold X Vand i huse skal minimeres Udendørs ophold X Vand på terræn skal minimeres Gener og begrænsninger X d.o. Svage grupper X d.o. Væsentlig positiv Landskab og jordbund Landskabelig værdi og X geologisk særpræg Okkerforurening X Risiko for forurening X Jordhåndtering/flytning X Jordforurening X Flora og fauna X Klimatilpasningsprojekter kan tilføre ny natur til kommunen Skovrejsning/nedlæggelse X Spredningskorridorer X Naturbeskyttelse 3 X Habitatområder X Grønne områder X d.o Vand Påvirkning af vandløb og X d.o. vådområder Udledning af spildevand X Udslip af urenset spildevand skal minimeres Forurening af boringer X Grundvandsforhold X Øget nedsivning af regnvand kan bidrage til grundvandsressourcen Luft Luftforurening, emissioner Støj Støj og vibrationer under anlæg og drift X X Trafik Sikkerhed, energiforbrug, støj, ruter, belastning X Vigtige veje skal beskyttes Klimatiske forhold Påvirkning af klima X Ressourcer og affald

93 Energiforbrug X Vandforbrug X Kreativ brug af regnvand kan begrænse forbruget af vandværksvand Råstoffer, affald, X kemikalier Arealforbrug X Sikkerhed Kriminalitet, helbredsfare X Vand i kældre skal minimeres Kulturarv Fortidsminder X Disse bliver beskyttet Stendiger X d.o. Kirkeomgivelser X d.o. Fredede/bevaringsværdige bygninger X d.o. Miljøscreeningen viser, at der vil være en række gavnlige miljømæssige virkninger af realiseringen af klimatilpasningsplanen, og ingen væsentlige negative miljømæssige virkninger. Svendborg Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for en miljøvurdering af nærværende klimatilpasningsplan.

94 Bilag: 9.1. Bilag 1 Tabel med Oversigt over indsatser i Hovedvandopland Det Sydfyske Øhav.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

95 Bilag 1 Oversigt over indsatser indtastet i Miljøministeriets internetbaserede system, webgis, der håndterer kommunernes forslag til indsatsprogrammer Tabel 1: Oversigt over strækninger og hvilket virkemiddel, som skal anvendes for at opnå miljømålet samt en række supplerende beskrivende informationer. Kommune Vandløbssystem Vandløb Pris /kr. Virkemiddel Svendborg Hundstrup Å Hørup Å Vandområdenr. Længde vandomr/km Miljømål foreløbigt SMÅDYR (DVFI) Tilstand Opfyldt Tilstand Op Groft mat., træer, sandfang, udskift bund o8171_d 4,202 God (5) Moderat (4) Nej Ringe N Svendborg Udmunding i Svendborg Sund Skelbækken Groft mat., sandfang o3459 3,028 God (5) Moderat (4) Nej Dårlig N Svendborg Syltemae Å Sømarksbækken Groft mat., sandfang o3469 0,564 God (5) Moderat (4) Nej Ukendt Uk Udmunding i Vandløb fra Groft mat., træer, Svendborg Svendborg Sund Egense genslyngning o3437 2,322 God (5) Moderat (4) Nej Ukendt Uk Udmunding i Groft mat., udskift Svendborg Langeland Sund Hammesbro Bæk bund o3541_a 2,324 God (6) God (6) Ja Dårlig N Svendborg Udmunding i Langeland Sund Lillebæk Udskift bund o3551 1,677 God (5) Moderat (4) Nej Dårlig N Svendborg Udmunding i Langeland Sund Tange Å Groft mat. o ,605 Høj (7) Høj (7) Ja Moderat N Svendborg Stokkebækken Stokkebækken Groft mat. o10365_a 18,861 Høj (7) Høj (7) Ja Moderat N Nyborg/ Svendborg Stokkebækken Bredmoserenden Groft mat., træer o9998 2,132 Høj (7) Høj (7) Ja God N FISK Tabel 2: Oversigt over lokaliteter med fysiske spærringer, hvor der skal skabe passage forbi smådyr og fisk. Kommune Vandløbssystem Vandløb Pris/kr. Vandområdenr. Spærrings ID Type Svendborg Hundstrup Å Hørup Å o8171_c ODE-716 Vandmølle Svendborg Hundstrup Å Hørup Å o8171_c ODE-9999 Vejunderføring Længde rørlægning Stemmehøjde 140 mere fald opstrøm Nyopdaget indgi anmodning indarb

96 Stemmehøjde 20 c Svendborg Syltemae Å Ollerup Skerninge Skel o3478 ODE-64 Vejunderføring omlægges, billig Udmunding i Vandløb fra Egebjerg Svendborg Svendborg Sund Mose o3448_x ODE-466 Reguleringsbygværk Underføring under Svendborg Svendborg Svendborg Svendborg Svendborg Udmunding i Svendborg Sund Vandløb fra Egebjerg Mose o3448_x ODE-467 Reguleringsbygværk Stemmehøjde 10 c Udmunding i Vandløb fra Egebjerg Rørlægningen er la Svendborg Sund Mose o3448_x ODE-1004 Rørlægning >20 m 602 m stort styrt. Ligger i Udmunding i Svendborg Sund Vandløb fra Hellegård u39_x ODE-472 Vejunderføring Nemt projekt, pos Udmunding i Svendborg Sund Vandløb fra Hellegård u39_x ODE-473 Vejunderføring Nem projekt, posit Udmunding i Svendborg Sund Vandløb fra Hellegård u39_x ODE-468 Vejunderføring Nem projekt, posit Svendborg Udmunding i Svendborg Sund Vandløb fra Hellegård u39_x ODE-1006 Rørlægning >20 m 271 m Nem fordi der end vandløb Svendborg Udmunding i Svendborg Sund Vandløb fra Hellegård u39_x ODE-471 Vejunderføring Nem Svendborg Udmunding i Svendborg Sund Vandløb fra Hellegård u39_x ODE-470 Vejunderføring Omlægning af kloa Svendborg Udmunding i Svendborg Sund Vandløb fra Hellegård u39_x ODE-469 Vejunderføring Nem, kan nok klar Svendborg Udmunding Langeland Sund Nyskov Bæk o3530 ODE-2278 Rørlægning >20 m 206 m Faaborg- Midtfyn Pipstorn Bæk o1663 ODE-2124 Rørlægning >20 m 517 m Faaborg- Midtfyn Sølvbjerg Bæk o3514 ODE-110 Vejunderføring Stemmehøjde 20 c Faaborg- Midtfyn Kongshøj Å Holme Bæk mv o3762_c ODE-804 Vejunderføring Stemmehøjde 55 c Faaborg- Midtfyn Kongshøj Å Holmelundafløbet o3762_b ODE-801 Vejunderføring Stemmehøjde 100 Faaborg- Kongshøj Å Holmelundafløbet o3762_b ODE-1857 Rørlægning >20 m 196 m

97 Midtfyn Faaborg- Midtfyn Kongshøj Å Holmelundafløbet o3762_b ODE-1856 Rørlægning >20 m 70 m Nyborg Kongshøj Å Frørup Mejeriafløb o3775 ODE-789 Vejunderføring Nyborg Kongshøj Å Fiskebæk/svindingafløøbet o3725_b ODE-792 ukendt Stemmehøjde 200 Tabel 3: Oversigt over supplerende indsatser: Lokaliteter med fysiske spærringer, hvor der skal skabe passage forbi smådyr og fisk. Kommune Vandløbssystem Vandløb Pris Vandområdenr. Spærrings ID Type Længde rørlægning Udmunding i Svendborg Svendborg Sund Lilleeng t37 ODE-475 Vandmølle Stemmehøjde 331 Nyborg Kongshøj Å Øksendrup Afløbet o3761 ODE-788 Vejunderføring Nyborg Kongshøj Å Lundegård o10371 ODE-794 Ukendt Stemmehøjde 35 c

98 .

99 Bilag: 9.2. Bilag 2 Kortudsnit over Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav, som viser indsatsernes beliggenhed.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

100 Målforhold 1: Dato 23/ Signaturforklaring Geodatastyrelsen, copyright Baggrundskort og Matrikelkort Geodatastyrelsen har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed anvendte kort fra GST. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kort fra GST og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. Ortofoto fra COWI COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Det er kun tilladt at tage kopier eller udprinte ortofotos (DDO land) til dit eget private brug indenfor husstanden, eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

101 Bilag: 9.3. Bilag 3 Forslag til indsatsprogram for Hovedvandopland Odense Fjord.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

102

103

104

105

106 Bilag: 9.4. Bilag 4 Forslag til indsatsprogram for Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

107 VP2i-Rapport - Kommune Side 1 af Forslag til indsatsprogram Rapport for hovedvandoplandet: 1.15 Det Sydfynske Øhav Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav : Virkemiddel km/stk Enhedspris Kroner 2.4 Genslyngning 0, Udlægning af groft materiale 2, Udlægning af groft materiale 4, b Udl. groft mat. + træplantning 0, b Udl. groft mat. træplantning 1, Udskiftning af bundmateriale 0, Udskiftning af bundmateriale 1,

108 VP2i-Rapport - Kommune Side 2 af Åbning af rørlagte strækninger A 1, Åbning af rørlagte strækninger B 0, Åbning af rørlagte strækninger B 0, Fjernelse af fysiske spærringer Fjernelse af fysiske spærringer Fjernelse af fysiske spærringer Fjernelse af fysiske spærringer Etablering af træer 0, Sandfang (i styk!) Sandfang (i styk!) Eksisterer ikke Sum Rammeregnskab for hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav Kommunernes indberetninger Hovedvandoplandsramme Økonomi (kroner) Okkerrenseanlæg (stk) 0 0 Længde (km) 39,715 6 Spærringer (stk) Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for Faaborg-Midtfyn Virkemiddel km/stk Enhedspris Kroner Eksisterer ikke Fjernelse af fysiske spærringer Åbning af rørlagte strækninger B 0, Fjernelse af fysiske spærringer Åbning af rørlagte strækninger A 0, Sum Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for Nyborg Virkemiddel km/stk Enhedspris Kroner 2.12 Fjernelse af fysiske spærringer Fjernelse af fysiske spærringer Udlægning af groft materiale 1, Etablering af træer 0, Sum Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for Svendborg Virkemiddel km/stk Enhedspris Kroner Eksisterer ikke

109 VP2i-Rapport - Kommune Side 3 af Udskiftning af bundmateriale 1, Sandfang (i styk!) Udskiftning af bundmateriale 0, Udlægning af groft materiale 2, Fjernelse af fysiske spærringer b Udl. groft mat. + træplantning 0, Udlægning af groft materiale 2, Fjernelse af fysiske spærringer Åbning af rørlagte strækninger B 0, Fjernelse af fysiske spærringer Sandfang (i styk!) Genslyngning 0, b Udl. groft mat. træplantning 1, Fjernelse af fysiske spærringer Åbning af rørlagte strækninger A 0, Sum Bemærkninger til NST: -479 (479) -o10358 null -479 (479) -o10365_a Næsten hele vandløbet ligger skygget gennem skov. Der vil derfor naturligt ikke være megen vegetation i vandløbet. På nogle strækninger er der dog bredplanter. Der vil derfor naturligt være få planter og måske problemer med at opnå krav til makrofytter (479) -o3459 null -479 (479) -o3469 null -479 (479) -o8171_d Der er udløb fra renseanlæg på strækningen. Det er konstateret, at der ved blot lidt nedbør sker overløb til vandløbet. Dette forhold bør der taget hånd om (479) -o9998 null -430_3 (430) -ODE-111 null -430_3 (430) -ODE-112 null -430_3 (430) -ODE-113 null -479 (479) -ODE-1424 Der er forbindelse fra Vandløbet Mynderup Hestehave til Hundstrup Å, men det har et nordligere forløb langs kanten af marken og går ikke tværs over marken som angivet. Der går et dræn tværs over marken, men det har ikke direkte forbindelse til Mynderup Hestehave (479) -ODE-63 null -479 (479) -ODE-64 null -479 (479) -ODE-716 null -450 (450) -ODE-792 Der er reelt tale om en kombineret spærring og rørlægning

110 VP2i-Rapport - Kommune Side 4 af (479)-ODE-804 null -479(479)-ODE-9999 null Forslag til indsatsprogram

111 Bilag: 9.5. Bilag 5 Foreløbige kommentarer til vandrådsmedlemmernes bemærkninger til indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

112 Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået det fremsendte. - Vi mener det ser godt ud, og at der tilsyneladende ikke vil bliver skader på landbrugsjord. Så vi tilslutter os det fremsendte. Dansk Skovforening Jeg har ikke modtaget specifikke kommentarer fra mit bagland til det foreliggende udkast til indsatsprogram. På det generelle plan vil jeg gerne have tilføjet følgende om de indsatser, der skal fjerne spærringer ved vandmøller: Efter indsatsen skal der stadig året rundt være gennemstrømningen af vand til møllehjulene for at disse mod råd. Dette skal indgå som en vigtig parameter forud for projekteringen af indsatsen. Dansk Ornitologiske Forening Centrovice Bæredygtigt Landbrug Fyns Familielandbrug Patriotisk Selskab Nordfyns Vandløbslaug Faaborg-Midtfyns Vandløbslaug Kerteminde Vandløbslaug Svendborg Vandløbslaug Fra Dansk Ornitologisk Forenings medlem af vandrådet er det nye indsatsprogram efter min mening i orden og opfylder de aftaler vi lavede. Dog vil jeg indskærpe, at plantning af træer ved vandløb skal ske alle andre steder end i frie, lave afgræssede engdrag af hensyn til fuglelivet, især Vibe, der i disse år er hårdt trængt af tørlægning af små vandhuller og lavninger. Så skal der træer ved vandløb, da kun på steder hvor det ikke går ud over åbne, flade, afgræssede eller afgræsningsmulige vedvarende græsarealer. Generelt Det er ikke meget materiale at kommentere på og det er ikke muligt ud fra det tilsendte at vurdere ændringerne i forhold til oprindeligt oplæg præsenteret på møde d. 2. juni Vi finder ikke at der i det fremsendte materiale fremgår tilstrækkelige oplysninger om de valgte indsatser er i overensstemmelse med de anvisninger som vandrådet har givet. Vi mener ikke at det har været muligt at vurdere om de valgte indsatser og indsatsstrækninger opfylder de kriterier som vandrådet har opstillet. Vi håber og regner med, at nedenstående bemærkninger ud fra materialet, til en vis grad er imødekommet med de ændringer, kommunerne har gjort. I forbindelse med gennemførelsen af vandløbsprojekter herunder også vandplanprojekter er kommunerne underlagt krav om hensyntagen til kulturhistoriske interesser, dette omfatter også vandmøller. I forbindelse med en eventuel gennemførelse af indsatser der kan påvirke vandmøller, vil der derfor forud for et projekt være gennemført en konsekvensvurdering inden indsatsen kan gennemføres. Bemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug. Generelt For at reducere usikkerheden om at indsatsprogrammet stadig er i overensstemmelse med vandrådets anvisninger og principper har vi nedenfor indsat vores uddybende bemærkninger til spørgsmålene fra de 8 afvandingsinteressenter. Det er dog vigtigt at understrege, at vi de kommende indsatsplaner stadig befinder os på et overordnet niveau. Naturstyrelsen har udmeldt følgende citat: forslaget til indsatsprogrammer skal formuleres på et overordnet niveau således, at konkrete afgørelser ikke foregribes. Dette begrænser kommunerne i at konkretisere indsatserne yderligere. På vandrådsmødet den 2. juni 2014 var der enighed i vandrådet om, at forslaget til indsatsprogrammet opfyldte de principper, vandrådet havde peget på som grundlag for prioritering af indsatser til opfyldelse af målsætningen for vandløbene. Dette blev ført til referat, som siden er udsendt til vandrådets medlemmer. På dette møde blev det desuden besluttet, at det

113 endelige forslag til indsatsprogram efter mindre justeringer fra kommunerne skulle sendes til vandrådet pr. mail og at man hurtigt ville melde tilbage, efter konferering med organisationerne, hvis disse justeringer skulle give anledning til at gennemføre et nyt vandrådsmøde. Oplandskommunerne har siden og efter aftale med vandrådet, foretaget mindre justeringer af forslaget til indsatsprogrammet. Justeringerne består primært i, at enkelte strækninger er blevet taget ud af forslaget, så oplandets økonomiske ramme bliver overholdt. Det justerede forslag til indsatsprogrammet blev sendt til vandrådet pr. mail den 24. juni I samme korrespondance blev det desuden præciseret, hvilke indsatser der ændres, strækningernes længde og i hvilke vandløb ændringerne blev foretaget. Ændringerne bestod primært i at virkemidler, der kan have negative konsekvenser for afvandingen af tilstødende arealer blev fjernet fra indsatsprogrammet og i visse tilfælde udskiftet med andre virkemidler, der ikke vurderes at medføre negative konsekvenser for afvandingen. Som det vil fremgå senere i bemærkninger blev udlægning af groft materiale fx reduceret med mere end 4000 m. Kommunerne har ikke siden modtaget en henvendelse om der skulle indkaldes til et ekstra møde. Udlægning af groft materiale På et af de første møder blev vandrådet enige om, at det er et virkemiddel, som kun skal bruges i vandløb med godt fald defineret som 3 og derover. Det fremgår ikke om denne bemærkning er taget til efterretning, men det synes ikke sådan, når virkemidlet i Nordfyns Kommune skal anvendes på strækninger med moderat fald. Det undrer os, at der i så mange tilfælde er valgt Udlægning af groft materiale i stedet for Ud-skiftning af bundmateriale, når den første er dyrere end den anden jf. virkemiddelkataloget ( og kr./km for hhv. type 1 og 2 vandløb for udlægning og hhv og kr./km for udskiftning). Udlægning af groft materiale Vandrådets princip i forhold til vandløbenes faldforhold er følgende: Indsatser på strækninger med godt fald prioriteres. Et generelt krav om at groft materiale kun skal bruges i vandløb med fald på over 3, vil på en lang række strækninger forhindre målopfyldelse. Et godt fald i vandløbet defineres ud fra de lokale forhold og afhænger i høj grad af vandløbets størrelse. I store vandløb såsom Odense Å kan man opleve rigtig fine bundforhold og afvanding ved faldforhold helt ned til 0,5. I mindre vandløb som fx i Margård Mølle å i Nordfyns Kommune kræves ofte mere fald for at vandet opnår nok kraft til at holde vandløbet selvrensende. Det må i denne forbindelse erindres, at målet for virkemidlerne

114 I forhold til afvanding foretrækkes virkemidlet udskiftning af bundmateriale i stedet for. Vi læser Nordfyns powerpoints således, at kommunen vil følge tiltaget op med målinger af vandstanden, hvilket er betryggende. Vi vil foreslå, at det præciseres, at såfremt afvandingen forringes, ændres virkemidlet til udskiftning af bundmateriale. Dette ønskes anført i alle tilfælde, hvor udlægning af groft materiale foreslås som virkemiddel. I Assens Kommune vælges dette tiltag også i Åsemosebækken. Samme overvejelser gør sig gældende her. Er der fald nok? I forhold til virkemidlet udlægning af groft materiale henvises i øvrigt til notat af lektor Carsten Tilbæk Petersen og Professor Hans Chr. Bruun Hansen, Københavns Universitet, Science, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Miljøkemi og -fysik i artikel af 3. februar 2014 anfører, at virkemidlet vil have stor effekt i form af konstant og betydeligt stigende vandspejl (og dermed også på afvandingen). Strømsten (Strømkoncentratorer) som findes i forslag til indsatser i Nordfyns kommune må be-tragtes som en fejl, da dette virkemiddel ikke findes i vandrådets virkemiddelkatalog og naturligvis må udgå. i indsatsprogrammet er målopfyldelse på de 3 kvalitetselementer smådyr, fisk, og vandplanter. Ellers godkendes oplandets indsatsprogram ikke af Naturstyrelsen. Den biologisk faglige vurdering af om en indsats kan sikre målopfyldelse går forud for valget imellem udskiftning af bundsubstrat og udlægning af groft materiale, uagtet den økonomiske forskel mellem de to indsatser. Udskiftning af bundmateriale kan kun i begrænset omfang erstatte udlægning af groft materiale, hvis indsatsen skal sikre målopfyldelse. Målopfyldelse hænger i høj grad sammen med den øgede fysiske variation, der opnås ved at udlægge groft materiale i vandløbene. Kommunerne har i den forbindelse gjort deres yderste for at følge vandrådets princip om mest muligt miljø for pengene og samtidig at minimere påvirkningen af arealanvendelsen. Derfor er virkemidler såsom hævning af vandløbsbunden og genslyngning af vandløb udeladt af indsatsprogrammet i bestræbelserne på, at der på de udvalgte strækninger kan nøjes med at udlægges groft materiale. Kommunerne har i den forbindelse fokuseret på strækninger, hvor vi vurderer, at disse indgribende indsatser kan udelades. Andre af vandrådets principper er desuden, at vi skal fokusere på hele vandløbssystemer og prioritere de vandløb der er tæt på målopfyldelse, derfor kan det ikke undgås, at de tilstødende arealer påvirkes på få kilometer. Udlægning af groft materiale kan ikke i alle tilfælde kunne ske uden, at der vil ske en reduktion i vandløbets vandføringsevne og som følge heraf, vil berørte lodsejere kompenseres for evt. tab som følge af indsatsen. Det sker, når projekterne godkendes i medfør af vandløbslovens bestemmelser, og der i den forbindelse bliver lavet en redegørelse for de afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af indsatsen. I forbindelse med tilretningen af indsatsprogrammet efter det forslag, der blev gennemgået på mødet den 2. juni er mere end 4 km med indsatsen udlægning af groft materiale fjernet fra det oprindelige forslag. Dette er foreslået af kommunerne i stedet for eksempelvis at fjerne en af de større spærringer fra indsatsprogrammet. Denne prioritering er helt på linje med

115 vandrådets princip om at bruge pengene på miljøet og mindre på indsatser der potentielt kan medføre udgifter til erstatninger til lodsejere. At dette princip er fulgt af kommunerne kommer til udtryk i indsatsprogrammets overordnede omkostningseffektivitet. For oplandet som helhed var kravet at opnå målopfyldelse på minimum 19 km vandløb. I det udkast til indsatsprogram der foreligger nu opnås målopfyldelse på ca. 49 km vandløb. Dette er den stærkeste indikator på at kommunerne i samarbejde med vandrådet har opnået en stor grad af omkostningseffektivitet og netop planlagt at bruge de tilførte midler på miljøet og ikke på erstatninger. Det forhold, at 2 forskere fra Københavns Universitet udtaler sig generelt om et virkemiddels effekt på afvandingen, kan ikke umiddelbart overføres til effekten af et virkemiddel på en konkret vandløbsstrækning, idet effekten afhænger af faldet, omfanget og udformningen af det udlagte materiale og vandløbets størrelse mv. Det er korrekt, at det er en fejl at inddrage begrebet strømsten og dette vil ikke være en del af indsatsprogrammet. Træplantning Positivt virkemiddel, det er bare vigtigt, at træerne ikke plantes lige over drænrør, da træernes rødder så vil vokse ned i dem. Hvis der skal plantes over drænrør, skal rørene udskiftes til faste rør på den strækning, hvor der er risiko for, at rødderne vil nå hen/ned. Træplantning Kommunerne er opmærksomme på at træplantning ikke skal forekomme ovenpå drænrør. Der vil blive taget behørigt hensyn til alle kendte drænsystemer i forbindelse med udplantning af træer. Spildevand Der er mange steder på Fyn overløb fra både rensningsanlæg og andre kloakerede områder i forbindelse med kraftige nedbørshændelser, hvorved urenset spildevand ledes ud i vandløbene. Det er vigtigt, at sådanne forhold ikke ødelægger virkningen af de planlagte tiltag. Spildevand Smådyrene i vandløbene er særdeles følsomme overfor urenset spildevand. Bekymringerne omkring spildevand er derfor meget reelle. Dette gælder særligt i relation til de lokaliteter i oplandet, hvor den manglende målopfyldelse udelukkende skyldes for lavt DVFI (smådyrene), hvor det kan virke meningsløst at gennemføre indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Kommunerne er derfor opmærksomme på at disse

116 Ved Hågerup vest for Kværndrup er der forslag om at gøre en indsats. MEN der ser ud til at være såvel udløb fra renseanlæg som separatkloakerede områder og overløb fra fælleskloakerede områder. Også ved Vedby i Nordfyns Kommune lukkes store mængder spildevand ud ved store ned-børshændelser. lokaliteter prioriteres, når spildevandsindsatsen inddrages senere i den samme vandområdeplan. På de nævnte lokaliteter i Nordfyns og i Faaborg Midtfyns Kommuner er der imidlertid heller ikke målopfyldelse på fisk. Da fiskene ikke i samme grad er påvirket af spildevand som smådyrene, sandsynliggør det, at det er de fysiske forhold, der ikke er i orden og derfor foreslås indsats på netop disse strækninger. Hvis der er problemer med spildevand, bør de løses først for at opnå den rette effekt. Dobbeltprofil Det foreslås, at der mindst et sted laves en strækning med dobbeltprofil for at se det i funktion lokalt. Det bemærkes til dobbeltprofilerne, at de kan være en løsning, hvor der er synergistisk effekt i forhold til klimatilpasning. Nævnes i nogle kommuner som virkemiddel i f.m. klimatilpasning. Spærringer/Sandfang Dobbeltprofil Det er i denne forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at indsatsprogramforslaget først og fremmest skal sikre målopfyldelse i så mange km vandløb som muligt inden for den økonomiske ramme. Hvis man kan løse eventuelle

117 Ved fjernelse af nogle spærringer kan sand blive et problem. Der bør derfor åbnes for muligheden af at etablere sandfang i de tilfælde. klimatilpasningsproblemer samtidig, så er det en god sidegevinst. Etablering af dobbeltprofil er en dyr løsning i både etablering og den efterfølgende drift, og med minimal effekt i forhold til målopfyldelse på de parametre vi er underlagt. Ofte vil klimatilpasningstiltag have en negativ effekt på de parametre, der skal sikres målopfyldelse for. Kommunerne har derfor i tråd med vandrådets anbefalinger om mest kvalitet/natur for pengene - valgt at fokusere på vandløb, hvor længere strækninger med billigere virkemidler vurderes at kunne opnå målopfyldelse. Bæredygtigt Landbrug DANVA På baggrund af den vedhæftede fælleserklæring (se ovenstående) kan Bæredygtigt Landbrug ikke godkende indsatsprogrammet, da dette er mangelfuldt beskrevet. I materialet burde fremgå et nøjagtigt indsatsprogram (som er kommunernes opdrag til vandrådets arbejde) analogt til den arbejdsbeskrivelse som Nordfyns kommune har fremsendt som et eksempel til vandrådet vedr. Margård mølleå. Forsyningerne støtter naturligvis op om det løbende arbejde for at forbedre vandløbenes tilstand i oplandet til Odense Fjord. Tilledning af spildevand til vandløb reguleres imidlertid i udledningstilladelserne, som ligger udenfor arbejdet i Vandrådet. Da indsatsprogrammet således ikke omfatter udledning af spildevand eller regnvand, har forsyningerne ingen specifikke bemærkninger til forslaget. Der er ingen af forsyningerne, som på nuværende tidspunkt har projekter eller andet, der bliver berørt af Spærringer/Sandfang I forbindelse med fjernelse af spærringer i oplandet vil der forinden blive foretaget en teknisk forundersøgelse af projekterne. Hvis forundersøgelser viser, at projektet vil give anledning til sandvandring nedstrøms i vandløbet, er det oplagt at anlægge midlertidige sandfang som en afværgeforanstaltning. Dette vil indgå som en naturlig del af eventuelle kommende projekter, hvor der skal fjernes spærringer. Kommunerne beklager at Bæredygtigt Landbrug ikke længere kan bakke op om indsatsprogrammet, hvor vi har taget udgangspunkt i de principper som vandrådet i fællesskab fandt frem til. -

118 Danmarks Sportsfiskerforbund forslaget. Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og Vandplejefyn(VPF) vil gerne i udgangspunkt udtrykke vores opbakning til det af kommunerne foreslåede indsatsprogram. Udarbejdelse af indsatsprogrammet er ikke nogen nem opgave på grund af den begrænsede tid til rådighed. Når det så er sagt, så har DSF og VPF fuld tiltro til, at forslag til indsatsprogram for Odense Fjord er i tråd med Vandrådets anbefalinger om virkemidler, og endvidere er programmet netop udarbejdet af kommunernes fagligt kompetente medarbejdere. Og vi DSF og VPF kan I sæddeleshed tilslutte os fjernelsen af spærringen ved Dalum papir fabrik. Ifl Undersøgelser foretaget DTU aqua forudsager en spærring af denne slags et smolt tab på mellem 30 og 80 % og vandremuligheder for andre smådyr og fisk. Det er en af de mest problematiske spærringer på fyn og er helt afgørende for målopfydelse af en stor strækning af Odense å. Desuden vil den give restaureringer og indsatser højere oppe I odense vandløbssystem mere mening og effect. Med hensyn til at sikre målopfyldelse i den kommende vandplan periode, så vil DSF og VPF generelt gerne se en større udnyttelse af virkemidlerne 2.12 Fjernelse af fysiske spærringer og 2.4 Genslyngning. Disse vil i vores faglige optik på bedst mulig måde sikre målopfyldelse. Fjernelse af spærringer, der hindrer dels fiskenes og dels smådyrsfaunaen frie bevægelse op- og nedstrøms i vandløbene, er essentielt for målopfyldelsen at få fjernet, hvad angår fisk og smådyr (2 af de 3 kvalitetselementer). Genslyngning af vandløb vil sikre målopfyldelse for alle 3 kvalitetselementer (fisk, smådyr og vandplanter). Dette vil ske, da virkemidlet genskaber vandløbets naturlige dynamiske morfologiske processer, hvor vandløbet er placeret naturligt, dvs. med en varierende bundhældning, slynget og i hydraulisk kontakt med de omgivende arealer. Ved en genslyngning vil der kunne skabes mulighed for en varierende bund af grus/sten og roligere -

119 partier, hvor vandplanter kan trives. Der vil således kunne opnås langt flere levesteder for fisk og smådyrsfauna. Fiskene benytter grus og sten som dels gydeområder og som dels opvækstområder, mens smådyr benytter grus/sten og vandplanter som levesteder. Derfor vil der selvsagt være langt større biologisk mangfoldighed ved en genslyngning end ved et stadig kanaliseret vandløb, der er uddybet unaturligt. Den økonomiske ramme afsat til indsatsprogrammet er begrænset, hvorfor kommunerne er tvunget til at vælge billigere virkemidler som 2.7 Udskiftning af bundmateriale og 2.6 Udlægning af groft materiale. Begge virkemidler kan DSF og VPF have sin tvivl omkring vil sikre målopfyldelse, specielt hvad angår vandplanter, og netop i vandplanperiode gælder princippet One out All out. I forhold til at vælge det fagligt bedste virkemiddel af 2.6 og 2.7, så er det vores vurdering, at udlægning af groft materiale er at foretrække. Ved udskiftning af bundmateriale vil der i udgangspunkt ikke kunne ændres på vandløbets bundhældning. Ved udlægning af groft materiale kan der (dog fortsat indenfor et eventuelt kanaliseret forløb) skabes varierende fald forhold (stryg-pool sekvenser), hvilket vil være til gunst for fisk og smådyrsfauna, og til en vis grad for vandplanterne. DSF og VPF er ikke enige i, at et godt fald i vandløb er at definere som 3 eller derover. Et godt fald i vandløbet defineres ud fra de lokalbestemte forhold (bl.a. terrænhældning) og i udgangspunkt så har store vandløb (efter danske forhold) et begrænset fald på mellem 0,5 og 2, mens de mindre vandløb oftest har et langt større fald (ikke usædvanligt med for fynske og østjyske vandløb). Det betyder, at selv vandløb med et fald under 3 sagtens kan have ideelle bund forhold med en variation af grus, sten og vandplanter. I forhold til at benytte dobbeltprofil vil DSF og VPF stille sig tvivlende overfor effekten af disse i forbindelse med klimatilpasning. I skybrudssituationer vil dobbeltprofiler

120 slet ikke have en effekt i forhold til at undgå oversvømmelser af marker, veje og bebyggelse. Ved skybrud har vandet behov for at udbrede sig over et langt større areal, netop derfor har vandløbene fra naturens hånd en ådal. Det er dette profil et naturligt vandløb benytter ved de store afstrømninger. Et dobbeltprofil vil endvidere været forbundet med en ikke ubetydelig driftsomkostning for kommunerne til vedligeholdelse (læs gentagne udgravninger af profil) af de eventuelle regulativmæssige krav. Udover økonomien, så vil vedligeholdelsen af dobbeltprofiler have en negativ effekt i forhold faunaen og floraen i vandløbet.

121 Bilag: Svendborg Kommune. Vedr. vandløbslovens 37, stk. 3 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

122 From:Svendborg Fælles Mail To:Trafik og Infrastruktur Subject:VS: Brev til alle kommuner vedrørende bestemmelsen i vandløbslovens 37, stk. 3 (MIM Id nr.: ) Venlig hilsen Anne-Marie Gregersen Overassistent Svendborg Kommune Direktionssekretariatet Ramsherred Svendborg Tlf: anne-marie.gregersen@svendborg.dk Fra: Miljøministeriet [mailto:mim@mim.dk] Sendt: 11. juni :07 Til: åå Alle Kommuner i Region Hovedstaden; åå Alle Kommuner i Region Midtjylland; åå Alle Kommuner i Region Nordjylland; åå Alle Kommuner i Region Sjælland; åå Alle Kommuner i Region Syddanmark Emne: Brev til alle kommuner vedrørende bestemmelsen i vandløbslovens 37, stk. 3 (MIM Id nr.: ) Se venligst vedhæftede brev fra Miljøminister Kirsten Brosbøl. Med venlig hilsen Helene Klarskov Kristensen Student Serviceenheden Tlf.: (+45) hekri@mim.dk

123 Børsgade 4 DK København K Tlf.: (+45) EAN:

124 Miljøministeriet Til borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer Ministeren J. nr. NST JUNI 2014 Beskyttelse af væsentlige kulturhistoriske interesser i forbindelse med vandløbsrestaurering Folketinget har fornylig behandlet et beslutningsforslag B 76 om bevaring af kulturhistoriske interesser i forbindelse med vandplanlægningen og gennemførelse af vandløbsrestaureringer. Forslaget var begrundet i en bekymring for, om kommunerne i forbindelse med gennemførelse af vandløbsrestaureringer er opmærksomme på behovet for at sikre vandanlæg, herunder historiske møller tilstrækkelig vandføring, så de fortsat kan fungere. Jeg har under behandlingen af B 76 givet tilsagn om, at jeg for god ordens skyld vil henlede kommunernes opmærksomhed på vandløbslovens 37, stk. 3. Heri fastsættes, at vandløbsrestaureringsprojekter ikke kan gennemføres, hvis væsentlige kulturhistoriske interesser dermed tilsidesættes. Bestemmelsen gælder både for projekter, der gennemføres som et led i implementeringen af vandplanlægningen, og andre projekter. Det er som hidtil kommunerne som vandløbsmyndighed, der foretager den konkrete vurdering af balancen mellem natur- og miljømæssige hensyn og kulturhistoriske hensyn. Og jeg forudsætter naturligvis, at kommunerne i den forbindelse er i dialog med de relevante myndigheder og interessenter. Det er i øvrigt min opfattelse, at den gældende lovgivning og praksis fungerer tilfredsstillende, og at den tilgodeser både kulturhistoriske hensyn og natur- og miljømæssige hensyn. Med venlig hilsen Kirsten Brosbøl Miljøministeriet Borsgade København K Tlf Fax CVR EAN mim(«iraim.dk

125 Bilag: VS: Brev til alle kommuner vedrørende bestemmelsen i vandløbslovens 37, stk. 3 (MIM Id nr.: ) - Brev.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

126 Miljøministeriet Til borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer Ministeren J. nr. NST JUNI 2014 Beskyttelse af væsentlige kulturhistoriske interesser i forbindelse med vandløbsrestaurering Folketinget har fornylig behandlet et beslutningsforslag B 76 om bevaring af kulturhistoriske interesser i forbindelse med vandplanlægningen og gennemførelse af vandløbsrestaureringer. Forslaget var begrundet i en bekymring for, om kommunerne i forbindelse med gennemførelse af vandløbsrestaureringer er opmærksomme på behovet for at sikre vandanlæg, herunder historiske møller tilstrækkelig vandføring, så de fortsat kan fungere. Jeg har under behandlingen af B 76 givet tilsagn om, at jeg for god ordens skyld vil henlede kommunernes opmærksomhed på vandløbslovens 37, stk. 3. Heri fastsættes, at vandløbsrestaureringsprojekter ikke kan gennemføres, hvis væsentlige kulturhistoriske interesser dermed tilsidesættes. Bestemmelsen gælder både for projekter, der gennemføres som et led i implementeringen af vandplanlægningen, og andre projekter. Det er som hidtil kommunerne som vandløbsmyndighed, der foretager den konkrete vurdering af balancen mellem natur- og miljømæssige hensyn og kulturhistoriske hensyn. Og jeg forudsætter naturligvis, at kommunerne i den forbindelse er i dialog med de relevante myndigheder og interessenter. Det er i øvrigt min opfattelse, at den gældende lovgivning og praksis fungerer tilfredsstillende, og at den tilgodeser både kulturhistoriske hensyn og natur- og miljømæssige hensyn. Med venlig hilsen Kirsten Brosbøl Miljøministeriet Borsgade København K Tlf Fax CVR EAN mim(«iraim.dk

127 Bilag: NMK Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Svendborg Kommune - Afgørelse.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

128 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk juni 2014 J.nr.: NMK Ref.: ltp Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Svendborg Kommune Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1 og 3. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Svendborg Kommunes afgørelse af 11. juli 2013 om, at færdsel ad stien over ejendommen matr.nr. 70a V. Skerninge By, V. Skerninge beliggende Langegyde 64B i særlig grad er til gene for privatlivets fred og at betingelserne for undtagelsesvist at forbyde færdsel ad stien er til stede, jf. 26, stk. 1. Nævnet stadfæster endvidere kommunens beslutning om ikke at bringe bestemmelsen i 26, stk. 3, i anvendelse og tilsidesætte forbuddet. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lov nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

129 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Friluftsrådet, der i klagen navnlig har gjort gældende, at stien er meget benyttet og en vigtig forbindelse mellem Præstens skov og kysten deromkring, Syltemade Ådal og lysbådehavnen ved Ballen. Friluftsrådet finder ikke, at betingelserne efter lovens 26, stk. 1, for at forbyde færdsel ad stien af hensyn til privatlivets fred er opfyldt, henset til at ejeren var bekendt med stien, da boligen blev indrettet. Hvis det antages at ejerens forbud er lovligt burde kommunen have tilsidesat forbuddet efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 3, og påbudt ejeren at fjerne de opsatte skilte. Sagens oplysninger Det fremgår af sagen, at Svendborg Kommune har modtaget en anmeldelse om, at der i begge ender af stien mellem Langegyde og Strandgårdsvej over ejendommene Langegyde 64 A og 64 B er opsat skilte med teksten Uvedkommende færdsel forbudt. Kommunen besigtigede den 15. april 2013 ejendommen. Ejendommens ejer oplyste da, at stien altid har været der og at naboer samt andre i området har spurgt om og fået lov til at færdes på stien til fods, på cykel og til hest. Ejeren føler sig chikaneret af en enkelt nabo siden der for år siden var en hegnssag mellem ejers forældre og den pågældende nabo. Det vil være til væsentlig gene for ejerens privatliv, hvis alle har adgang lige forbi boligen, fordi ejerens soveværelse og terrasse vender ud til stien, som passerer meget tæt forbi huset. Hun ønsker derfor ved skiltning at forbyde offentligheden at færdes på stien. Ifølge ejeren er det ikke nogen større omvej at benytte offentlig vej til såvel stranden som Præstens Skov. Kommunen foretog besigtigelse den 15. april og partshøring den 16. april Kommunen har i afgørelsen anført, at boligen på Langegyde 64 B er indrettet i en tidligere driftsbygning til landbrugsejendommen Langegyde 64 A i 1990 erne og efter stiens etablering, som ifølge kommunen har eksisteret i hvert fald siden Kommunen kunne ved besigtigelsen konstatere, at det sydlige ejendomsskel, som stien forløber op ad og på nordsiden af, ligger ca. 2,5 meter fra beboelsens sydfacade, hvor soveværelset er, og ca. 4,5 til 7 meter fra terrassen ud for hoveddøren. I skellet er der et gammelt læhegn. Kommunen er meget optaget af at sikre befolkningens mulighed for at færdes og opholde sig i naturen, herunder ad veje og stier i det åbne land. Kommunen har derfor forsøgt at afsøge mulighederne for ved frivillig aftale at henlægge den østlige del af stien til et forløb syd for læhegnet til efter beboelsen og lade den skære gennem læhegnet til den nuværende placering på den vestlige del af stiforløbet. Derved kunne stiforbindelsen bevares uden at påføre ejeren af ejendommen unødig gene. Det har desværre vist sig ikke at være muligt. Kommunen har herefter truffet den påklagede afgørelse. Kommunen har som begrundelse for afgørelsen anført, at stien har eksisteret i en lang årrække og er benyttet af lokale og turister både til fods og på cykel og til hest. Stien er en vigtig forbindelse mellem Præstens Skov og kysten deromkring, Syltemade Ådal og lystbådehavnen ved Ballen. 2

130 Det er kommunens klare opfattelse, at stien har stor rekreativ værdi. Det følger af naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, at ejeren af en ejendom ved skiltning helt eller delvist kan forbyde færdsel efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17, når denne i særlig grad er til gene for privatlivets fred. Ifølge Natur- og Miljøklagenævnets praksis administreres bestemmelsen restriktivt, og færdsel kan kun forbydes, hvor en sti forløber meget tæt på beboelse, eksempelvis gennem en gårdsplads, og der ikke i tilfredsstillende omfang kan etableres afskærmning mellem sti og bolig. Kommunen har ved besigtigelsen konstateret, at stien forløber meget tæt på beboelsen og i særdeleshed tæt på den vestlige del af indgang/terrasse og soveværelse. Efter kommunens opfattelse kan der ikke med rimelighed ske afskærmning mellem skel, sti og bolig. En tilfredsstillende og effektiv afskærmning vil efter kommunens vurdering skulle etableres så tæt på beboelsen, at det vil have en betydelig negativ effekt på vilkårene for at leve på ejendommen. Det er derfor kommunes vurdering, at stien i særlig grad er til gene for privatlivets fred, og at der ikke kan ske afskærmning med rimelig hensyn til ejerens tarv. Kommunen har overvejet, hvorvidt den omstændighed, at boligen er indrettet, mens stien har eksisteret burde føre til et andet resultat, da ejeren således har været vidende om den offentlige færdsel tæt på boligen inden boligen blev indrettet. Kommunen har dog ikke kunnet finde nogen støtte herfor hverken i lovgivningen, praksis eller i forarbejder til loven. Det er således kommunens opfattelse, at vurderingen må tage udgangspunkt i de aktuelle forhold, og hvorvidt disse på nuværende tidspunkt i særlig grad er til gene for privatlivets fred. Det er på den baggrund efter en samlet vurdering kommunens opfattelse, at stien kan lukkes ved skiltning som sket. Friluftsrådet er uforstående overfor kommunens afgørelse. Stien har stor rekreativ og kulturhistorisk betydning. Det er en gammel sti, der kan ses på kort helt tilbage fra 1800-tallet. Stien har formentlig været benyttet som arbejdsvej til tørvegravning i Syltemade Ådal. I dag benyttes stien af lokalbefolkningen og turister, herunder af gæster på campingpladsen (Syltemade Camping). Stien er en vigtig forbindelse mellem Præstens skov og kysten deromkring, Syltemade Ådal og lystbådehavnen ved Ballen. Friluftsrådet har påpeget, at boligen er indrettet, mens stien har eksisteret, og ejeren var derfor vidende om den offentlige færdsel, inden boligen blev indrettet. Det er derfor helt urimeligt, at stien lukkes af hensyn til privatlivets fred. Hvis det antages at ejerens forbud mod færdsel er lovligt efter bestemmelsen i 26, stk. 1, burde kommunen - henset til stiens rekreative betydning - have tilsidesat forbuddet efter bestemmelsen i 26, stk. 3, og påbudt ejeren at fjerne de opsatte skilte. Kommunen har i anledning af klagen anført, at man i den konkrete sag har vurderet, at offentlig adgang ad stien, som ligger i meget kort afstand til boligen (indgang/terrasse og soveværelse), er til 3

131 gene for privatlivets fred, og at der ikke kan ske afskærmning mellem sti og bolig med rimeligt hensyn til ejerens tarv. Kommunen har således fastholdt den trufne afgørelse. Kommunen har overfor sekretariatet oplyst, at man i den forbindelse har vurderet, at der ikke efter lovens 26, stk. 3, er grundlag for at tilsidesætte ejerens forbud mod færdsel. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 8 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Peter Thyssen og Jens Vibjerg. Natur- og Miljøklagenævnet har den 22. maj 2014 besigtiget ejendommen og holdt møde med sagens parter. Natur- og Miljøklagenævnet udtaler: Ifølge naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, kan adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land for så vidt angår færdsel til fods og på cykel af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 kun helt eller delvist forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad forstyrrer privatlives fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Undtagelsen for så vidt angår privatlivets fred må i overensstemmelse med udtrykket i særlig grad forstås forholdsvist snævert og således at adgangen til at lukke veje ikke omfatter helt almindelige tilfælde, hvor en vej passerer tæt forbi beboelsesbygninger. Forholdene må selvsagt vurderes konkret, men som regel må det være en forudsætning for at anvende undtagelsesbestemmelsen og lukke vejen, at vejen forløber meget tæt op ad en beboelsesbygning (uden mulighed for opsætning af hegn, afskærmende beplantning mv.) gennemskærer en gårdsplads eller passerer andre arealer, som beboerne med rimelighed kan forlange afskærmet fra offentligheden. Ifølge stk. 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvist tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående veje og stiers vedkommende og i særlig grad tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. Kommunalbestyrelsen kan således ud fra en samlet vurdering tilsidesætte et i øvrigt lovligt forbud mod færdsel for gennemgående veje og stiers vedkommende. Ifølge praksis må vurderingen af, om bestemmelsen i 26, stk. 3, kan bringes i anvendelse bero på en afvejning mellem på den ene side hensynet til offentlighedens adgang til området overfor hensynene til privatlivets fred og til den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen. 4

132 Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt til bevaringsværdigt landskab. Syltemaden er udpeget som særligt biologisk interesseområde og omfattet af en fredning. Maden er endvidere beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er tale om en gennemgående sti, der forløber fra Langegyde til Strandgårdsvej over ejendommene Langegyde 64 A og 64 B. Ejeren af Langegyde 64 B har opsat et skilt i hver ende af stien med teksten Uvedkommende færdsel forbudt. Boligen i Langegyde 64 B er efter det af ejeren oplyste i 1990 erne indrettet i en tidligere driftsbygning til landbrugsejendommen Langegyde 64 A. Stien forløber meget tæt på boligens sydfacade, hvor soveværelset er, og ca. 4,5 til 7 meter fra terrassen ud for hoveddøren uden mulighed for opsætning af hegn/etablering af afskærmede beplantning. Det er på den baggrund Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at færdsel ad vejen i særlig grad generer privatlivets fred. Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter, at betingelserne for undtagelsesvist at forbyde offentlighedens adgang ad stien er opfyldt, jf. lovens 26, stk. 1. Nævnet finder ikke, at det i den forbindelse kan tillægges vægt, at stien eksisterede, da boligen blev indrettet i den tidligere driftsbygning. Et flertal på 6 af nævnets 8 medlemmer finder efter en samlet vurdering, at ejerens interesse i at forbyde færdsel i denne sag er så stor, at ejerens forbud mod færdsel ikke bør tilsidesættes. Det er indgået i flertallets vurdering, at vejen ikke er eneste adgangsvej mellem Præstens Skov og Syltemade Ådal og lystbådehavnen ved Ballen. Flertallet finder derfor, at kommunens afgørelse om ikke at tilsidesætte forbuddet efter 26, stk. 3, bør stadfæstes. Mindretallet (Martin Glerup og Leif Hermann) finder, at der er tale om en sti af væsentligt rekreativ værdi, og at hensynet til offentlighedens færdsel vejer tungere end hensynet til ejerens interesse i at forbyde færdsel ad vejen. Mindretallet finder derfor, at kommunen burde have bragt bestemmelsen i 26, stk. 3, i anvendelse og have tilsidesat forbuddet mod færdsel. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Svendborg Kommunes afgørelse om, at færdsel ad stien over den omhandlede ejendom i særlig grad er til gene for privatlivets fred, og at betingelserne for undtagelsesvist at forbyde færdsel ad stien er til stede, jf. 26, stk. 1, stadfæstes. Nævnet stadfæster endvidere kommunens beslutning om ikke at bringe bestemmelsen i 26, stk. 3, i anvendelse og tilsidesætte forbuddet. På Natur- og Miljøklagenævnets vegne Lisbeth Toft-Petersen fuldmægtig 5

133 Afgørelsen er sendt pr. mail til: Charlotte Mærsk-Møller, Svendborg Kommune, Sags.id. 12/31453, Friluftsrådet, Friluftsrådet Sydfyn, Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, 6

134 Bilag: NMK AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune jeres Sags.nr. 10/ Afgørelse.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

135 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk juni 2014 J.nr.: NMK Ref.: RTS AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 9. marts 2012 om offentlighedens adgang til fods og på cykel af en markvej på matr.nr. 5a og 5b Ø Åby By, Skårup, og matr.nr. 1m Tiselholt Hgd, Skårup, for så vidt angår afslaget på at kunne forbyde offentlig færdsel over arealet syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3 og for så vidt angår tilladelsen til at kunne forbyde færdsel på cykel ad den resterende del af markvejen. Kommunens afgørelse om, at skiltning, der forbyder eller kan hindre offentlighedens adgang til at færdes til fods, ikke er tilladt, står ved magt for så vidt angår færdsel på markvejen mellem arealet syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3 og Skårupøre Strandvej. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse. 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer