SKOVGÅRDSSKOLEN VI BYGGER EN SKOLE MED

Transkript

1 SKOVGÅRDSSKOLEN VI BYGGER EN SKOLE MED Alle former for FÆLLESSKAB med respekt og ansvarlighed Faste rammer der giver TRYGHED og omsorg for alle RUMMELIGHED, der giver plads til alle i en buket af mangfoldighed Ambition og nysgerrighed, der skaber ENGAGEMENT og glæde ved at lære Elever, der lærer at lære for at få høj FAGLIGHED Stærke elever med højt SELVVÆRD og tro på sig selv

2 07:00... OG DET VIDERE FORLØB RESUME Du sidder med Skovgårdsskolens værdiprogram, som er blevet til i en bred dialog mellem skolens forældre, ledelse, medarbejdere og elever. Værdiprogrammet er vores arbejdsredskab for den ombygning og videreudvikling af skolen, som skal foregå frem til Derfor tager det udgangspunkt i eleverne det er deres skoleliv, der er centrum for den pædagogik og organisering, vi lægger retningen for: Vi ønsker at eleverne får personlige, sociale og faglige kompetencer, der gør dem til hele og livsduelige mennesker i et samfund med mange forandringer. Det har de mulighed for på en skole med smukke omgivelser, gode traditioner, lyst til udvikling og plads til mennesker og meninger. En skole hvor de grundlæggende værdier er: Fællesskab, tryghed, rummelighed, engagement, faglighed og selvværd Værdierne er kun værdifulde, når de bliver til handling i hverdagen. Det er vores fælles ansvar at sikre en daglig pædagogik, der har udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, behov, kvaliteter og muligheder. Det gør vi i et pædagogisk miljø, der inddrager såvel velafprøvede som nye metoder til gavn for alle elever. Samtidig tilpasser vi vores organisation, så den støtter det pædagogiske miljø. Vi lægger vægt på en høj grad af samarbejde: Selvstyrende team, et stærkt skole/gfo samarbejde og en god og konstruktiv dialog mellem skole og hjemmene. I oktober 2004 starter Skovgårdsskolens skitseringsfase. I skitseringsfasen fortsætter dialogen om skolens udvikling og samtidig tegnes de første skitser til en ombygget skole. Dialogen vil stadig være åben for alle, der har lyst til at have indflydelse på, hvad vores skole skal rumme. Allerede nu er der fra forældre, ledelse, elever og medarbejdere kommet input til, hvad dialogen kan handle om: Elevinvolvering er omdrejningspunktet i de næste faser, hvor eleverne kommer til at mærke forandringer i deres hverdag. Vi har et fælles ansvar for at eleverne på alle årgange involveres, så de oplever forandringerne positivt og i forlængelse af værdierne. Og dermed også et ansvar for at tale om, hvordan vi gør det bedst. Handling har haft meget fokus i værdifasen for en ting er at beskrive værdierne, noget andet er at de skal fungere i alle sammenhænge. Vi ved allerede, at vi vil arbejde med kvalitetssikring på flere områder, for at sikre at vi forpligter hinanden i forhold til vores mål. En fortsat dialog om forventninger og forpligtelser og konkrete handlingsplaner for f.eks. kommunikation er imidlertid væsentligt at sikre i det videre forløb. I værdifasen har der flere gange været rejst spørgsmål om skolen bør have en bestemt profil f.eks. international skole, skovskole eller en skole baseret på læringsstile. Den dialog bringer vi videre skal skolen have en profil, hvorfor og i så fald hvilken? Vi har afprøvet forskellige organiseringsformer gennem årene. Vi har imidlertid ikke lagt os fast på én bestemt organisering samarbejde er i fokus, men kan foregå på mange forskellige måder. Den dialog foregår løbende. September

3 INDHOLD 1. Formål side 8 2. Dialog om udviklingen side Skovgårdsskolen et særligt sted, nu og i fremtiden side Hele og livsduelige mennesker side Værdierne side Det pædagogiske side Organisationen side De fysiske rammer side Drømme på vej mod fremtiden side 44 07:30 4 5

4 08:00 SKOVGÅRDSSKOLEN KORT GENERELLE INFORMATIONER Værdiprogrammet er blevet til som en del af kommunens SKUB-projekt. SKUB står for skolens status- og værdifase. Det er udarbejdet Værdiprogrammet er et resultat af Skovgårds- Skoleudviklings- og Udbygningsprojektet i og udgivet i et samarbejde mellem Gentofte Kommune. Projektet er en vigtig brik i at Skovgårdsskolen og SKUB-projektet. opfylde "Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Værdiprogrammet findes på og ", der sigter mod at udvikle den bedste skole for børn og samfund. Målene er, at alle materiale fra status- og værdifasen. Her kan du også finde børn skal lære mere, de skal lære at lære - og de Hvis du ønsker yderligere information, kan du skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. kontakte SKUB-projektet og dermed også Skovgårdsskolens udviklings- og ombygningsproces - bygger på involvering, dialog, dynamisk planlægning GFO Skovgården Skovgårdsskolen og partnering. Det sker indenfor rammerne af SKUB Folkeskoleloven, Gentofte Kommunes Mål for skolevæsen , Plan 2004 og budgettet for SKUB. Skovgårdsskolen er en tresporet skole med ca. 750 elever fra børnehaveklasse til niende klasse. I skolens GFO er indmeldt 440 børn fra børnehaveklasse til og med femte klasse. Vi vægter det ligeværdige samarbejde mellem skole og GFO meget højt og ønsker ikke at skelne. Derfor har vi valgt skolen som fælles betegnelse for alle aktiviteter i løbet af dagen. Skolen har 94 medarbejdere. 6 7

5 1. FORMÅL Vores værdiprogram skal danne baggrund for udvikling og ombygning af Skovgårdsskolen. Værdiprogrammet har været et arbejdsredskab undervejs i værdifasen og bliver nu grundlaget for dialog i de næste faser af vores ombygning: KVALITETSSIKRING Ved kvalitetssikring forstår vi, at der opstilles krav og mål for en række områder: Først og fremmest mål for den enkelte elev, mål for klassen og for skolen som helhed. Andre eksempler kunne være mål for faglighed, gennemførelse af skole/hjemsamtaler, undervisningsmaterialer, forældremøder og medarbejdersamtaler. Vi sikrer kvaliteten ved, at handle i forhold til resultaterne. Mellem forældre, elever, medarbejdere og ledelse om den videre udvikling af pædagogik og organisering på Skovgårdsskolen. Mellem kommunens politikere og skolens ledelse og bestyrelse om de rammer, der skal ombygges under. Mellem arkitekter og forældre, elever, medarbejdere og ledelse om tilblivelsen af de fysiske rammer. Samtidig vil vi bruge værdiprogrammet som udgangspunkt for løbende evaluering og kvalitetssikring. Ved løbende evaluering forstår vi, at der følges op på værdier, forventede mål og resultater hvert år i forbindelse med udarbejdelsen af skolens virksomhedsplan. Evalueringen danner baggrund for nye mål. ORDVALG De børn og unge, der går på Skovgårdsskolen hedder elever i værdiprogrammet. Det gør de, fordi de spænder over en gruppe mellem 6 og 17 år, som har det til fælles, at de kommer på skolen for at lære. Medarbejdere er lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, teknisk og administrativt personale i en helhed. Det er lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, der har den daglige pædagogiske kontakt med børnene. 08:10 8 9

6 08:45 2. DIALOG OM UDVIKLINGEN DET VÆRDIFULDE, VI BRINGER MED OS Skovgårdsskolen har stort fokus på udvikling, og vi har i en del år arbejdet med, at udvikle skolens pædagogik og organisering. Det betyder bl.a., at vi har afprøvet forskellige lærings- og samarbejdsformer, som vi evaluerer i forbindelse med SKUB-processen. Både medarbejdere, børn og forældre har deltaget i evalueringen. SKUB-udviklingen er startet med vores status- og konstateringsfase, som foregik i september 2003 til januar Gennem en række arrangementer for elever, forældre, medarbejdere og ledelse har vi sat fokus på det, vi gerne vil bringe videre med os ind i den nye Skovgårdsskole - og det vi gerne vil forbedre. Det fælles afsæt er beskrevet i rapporten Skovgårdsskolen status- og konstateringsfase, som ligger på Statusfasen har vist, at vi har et godt afsæt for at skabe endnu bedre muligheder for Skovgårdsskolens børn. Vi har hver især givet vores bud på, hvad der er værdifuldt og værd at bevare. F.eks.: Børn: Venner, sjov og grin, gode lærere og pædagoger Forældre: Glade og trygge børn, fagligheden, de åbne, positive og engagerede medarbejdere, klassen, høje ambitioner for socialt samvær, sammenholdet Medarbejdere: Tid til fordybelse, faglige udfordringer, struktur og gennemtænkt planlægning, voksne der brænder for børnene, samarbejde som bygger på tryghed og trivsel. I værdifasen har det været væsentligt for os, at sikre elevernes medvirken i processen og at involvere så mange forældre og medarbejdere som muligt: Eleverne har fået mulighed for at prøve forskellige måder at gå i skole på, de har arbejdet med læringsstile eller mange intelligenser og de har besvaret spørgsmål om skolen og de fysiske rammer i Undervisningsmiljørapporten. 08:

7 MEDARBEJDERLÆRING FRA PROCES TIL PROGRAM Forældre og medarbejdere har haft den fælles dialog ved en række inspirationsmøder og i workshops. Kontaktforældrene har holdt forældremøder klassevis, hvor værdier og muligheder har været til debat. Medarbejderne har gennemgået uddannelsen Kommunikation og Læring, som også har givet inspiration til værdifasen. Derudover har værdier, pædagogik og organisering været til debat på medarbejdermøder undervejs i processen. Gennem vores uddannelsesforløb, har vi som medarbejdere ikke blot udviklet os fagligt, men også personligt. Det, vi har taget med os, er bl.a.: At rollen som underviser har ændret sig At vi er blevet mere opmærksomme på, at bruge anerkendende metoder i vores kommunikation At vi har fået et bedre kendskab til hinanden på godt og ondt det bruger vi i det daglige samarbejde At vi har lært os selv bedre at kende - og fået bedre forståelse af vores kollegers ressourcer og kompetencer At vi har fået større ejerskab for hele processen Og ikke mindst at vi har fået lyst til fornyelse Ved værdiprocessens arrangementer er der kommet rigtig mange udsagn, ideer og tanker, som løbende er samlet op. En skrivegruppe med repræsentanter fra bestyrelse, ledelse, pædagoger, lærere og Skub har redigeret og sammenskrevet udsagnene i en sideløbende skriveproces. Undervejs er skrivegruppens udkast til værdiprogrammet blevet diskuteret i større fora. Det har givet nye tanker, som løbende er indarbejdet i det, der nu er Skovgårdsskolens værdiprogram Fremtidens kompetencer Carsten Beck Institut for Fremtidsforskning 15.3 Intelligens og læring Kjeld Fredens Vismand i Kompetencerådet 12.5 Body and knowledge Thomas Moser Learning Lab Denmark 27.5 Læring og læringsmiljøer Helle Fisker Pæd. Udviklingskonsulent 09:00 ARRANGEMENTER I VÆRDIFASEN 12 13

8 3. SKOVGÅRDSSKOLEN ET SÆRLIGT STED, NU OG I FREMTIDEN FOLKESKOLELOVEN Skovgårdsskolen er et ganske særligt sted med smukke omgivelser, gode traditioner, lyst til udvikling og plads til mennesker og meninger. Det er et sted, hvor vi kan lide at være. Som vi er glade for og stolte af, og som vi ønsker at udvikle med respekt for traditioner og med åbne øjne mod fremtiden. Her tager vi turen omkring Skovgårdsskolen og ser på hvem og hvad der skaber rammerne for udviklingen. 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme børnenes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til det enkelte barns alsidige, personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at børnene udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre børnene fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder børnene til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Uddrag fra Folkeskoleloven SMUKKE OMGIVELSER Vores skole ligger tæt ved Dyrehaven, som vi bruger til læring, udforskning og leg i dagligdagen. Udover skolens tre gårdmiljøer, har vi adgang til skolens mange græsarealer og Fredsskoven, hvor vi boltrer os fysisk med f.eks. boldspil, rollespil, leg, vandkampe og sneboldkampe. Vi har også Parken, der danner rammen om Grønnegårdsfesten, som holdes hvert år i august :20 15

9 SKOVGÅRDSSKOLEN LEVER HELE DAGEN Når skoledagen er forbi, er der mange fra nærområdet, som bruger skolens faciliteter. F.eks. Musikskolen Idrætsforeninger Gymnastikforeningen Skovtroldene Vælgerforeninger Aftenskoler Vi er glade for samarbejdet med de lokale brugere, som er med til give skolen yderligere liv. Det skaber god sammenhæng med vores pædagogiske målsætninger, når børnene har direkte adgang til musik og bevægelse efter skoletid. SKOVGÅRDSSKOLEN ER ET DEJLIGT STED, FORDI JEG KAN SE AT MIT BARN ER GLAD FOR AT KOMME HER HVER DAG FORÆLDER BØRNENE I CENTRUM Gentofte Kommune vil skabe den bedste skole til gavn og glæde for alle kommunens børn og unge. En skole hvor børnene er i centrum. Vi ved, at børn er forskellige og lærer på forskellig måde. Men fælles er, at alle børn skal lære mere, og at de skal lære at lære. Det er vores mål. Hans Toft, borgmester Uddrag fra Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen HVORFOR SKOLEUDVIKLING? 10:30 Mange af de samfundsopgaver og funktioner vi kendte for bare få år siden måske også dem vi kender i dag er enten ændret eller forsvundet, inden den næste generation skal på arbejde. Den enkelte borger har i stigende grad brug for sociale færdigheder, åbenhed og fleksibilitet. Med de hastige forandringer i samfundet øges også behovet for, at vi hver især skaber den ro og integritet, vi har behov for. Uddrag fra Plan :50 17

10 11:15 10:55 4. HELE OG LIVSDUELIGE MENNESKER FOLKESKOLEN Den danske folkeskole er især kendetegnet ved, at Det har høj prioritet, at vores børn udvikles til hele mennesker, der kan indgå i et samfund med frihed, demokrati og ligeværd de skal blive til nogen frem for noget. Skolens opgaver skal løses i samarbejde med forældrene de har et medansvar for børnenes udvikling og uddannelse. Der ikke træffes valg for børnene de bliver i stedet rustet til at træffe valg for dem selv og deres eget liv. Den bygger på ligeværd børn, lærere/pædagoger og forældre imellem

11 12:00 Med den viden vi har nu, tror vi på et samfund, hvor der bliver flere forandringer, som Personlige kompetencer Faglig basisviden kommer til at foregå med større hastighed end vi kender det nu. Et samfund med mere viden og mere velstand, øget fokus på kropsbevidsthed og sundhed og en større åbenhed overfor det nye, der kommer. Et samfund med større globalisering, større individualisering og stadig flere fælles referencerammer. Evne til at lære Evne til at navigere i et omskifteligt samfund Evne til at vælge Evne til selvindsigt Evne til fordybelse og fokus Evne til at undres og begejstres Dansk Matematik Musik Historie Fysik/kemi Historisk /kulturel Det tror vi giver en øget kompleksitet i livet og en stræben efter det gode og perfekte liv, hvor man har succes i alle forhold. Det giver os anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvor begreber som pligt, grænser, solidaritet og ikke mindst RO og TID befinder sig i fremtidens samfund. Begreber, vi betragter som væsentlige at fastholde, som modvægt til den øgede kompleksitet. Sociale kompetencer At kunne være fleksibel At kunne indgå i netværk At kunne samarbejde At kunne udvise empati At kunne respektere forskellighed bevidsthed Samfunds-bevidsthed Kropsbevidst-hed/sundhed Kultur-teknikker Læsning Skrivning 12:45 VED SOLIDARITET FORSTÅR VI, DET AT VÆRE FÆLLES MED ANDRE OM ANSVAR, Vi ønsker, at eleverne forlader Skovgårdsskolen som hele og livsduelige mennesker. Derfor tror vi, at de får behov for: Faglige kompetencer Benytte faglig basisviden IT-kompetence Sprog Regning AT GØRE FÆLLES SAG OG FORPLIGTE SIG GENSIDIGT. Benytte kulturteknikker Benytte kreative metoder Benytte analytiske metoder 20 21

12 13:00 5. VÆRDIERNE TRADITIONER Værdierne er udtryk for den fælles grundholdning, som skolens ånd bygger på og vi alle - elever, forældre og medarbejdere - er med til præge i vores daglige handlinger. Vi opfatter værdierne som den røde tråd, der forbinder alle aktiviteter på skolen og som er med til at skabe Skovgårdsskolens identitet. Dermed er de også afgørende for det menneskesyn eleverne tager med herfra, når de forlader skolen. Værdierne skal ses som noget, vi allerede gør og noget, vi gerne vil blive bedre til. Derfor er det væsentligt, at de jævnligt revideres, så de hele tiden afspejler den udvikling, der foregår på skolen. Traditioner styrker skolens ånd og samhørighed og alle er glade for dem. Der skal være tid til forberedelse og mulighed for nytænkning. Morgensang Hyttetur Teater Fælles fodboldkamp Sidste skoledag Venskab Skolestart Grønnegårdsfesten Julemånedensarrangementer GFO ens sommerfest FAGLIGHED RUMMELIGHED RESPEKT TRYGHED SUNDHED GLÆDE ENGAGEMENT ANSVARLIGHED FÆLLESSKAB BALANCERER PÅ SELVVÆRD 22 Kammeratskab, traditioner, faglighed, fysisk bevægelse, de grønne omgivelser INSPIRERET AF 4/5 KLASSES TEAM Det er det værdifulde for eleverne på tværs af årgange 23

13 Fællesskab Tryghed Selvværd Faglighed Elevfællesskaber, forældrefællesskaber, med- Man lærer bedst i et trygt miljø: Vi vil skabe et Eleverne skal kunne hvile i sig selv de skal Vi vægter faglighed højt på Skovgårdsskolen: arbejderfællesskaber, fællesskaber på kryds og trygt og genkendeligt miljø med fælles reference- have den grundlæggende tro på, at de er værdi- Derfor skal eleverne lære at lære. De skal tilegne tværs af alder og baggrund: Vi vægter en skole, rammer. Det gør vi ved, at have faste rammer, fulde som individer. Det har de mulighed for på sig grundlæggende færdigheder og paratviden. der er præget af sammenhold, venskaber, normer og traditioner, som eleverne kan for- en skole, hvor vi lægger vægt på, at menneskers De skal kunne fordybe sig og lære at forholde sig samarbejde og åbenhed blandt alle. Hvor vi holde sig til. Vi gør det også ved at sikre, at selvfølelse bliver udviklet - fordi eleverne bliver reflekterende til viden.. Og de skal være åbne for kommunikerer i venlig og anerkendende dialog skolen er et sted hvor man drager omsorg for og set og anerkendt, sådan som de er og oplever, at læring og kende til metoder og redskaber, der med hinanden og med omverden. Vi ønsker, at ser hinanden. Eleverne skal vide, at vi er her for de har værdi for andre sådan som de er. Hvor det gør dem i stand til at lære mere. Det gælder i skolen skal være et sted, hvor man skal have dem og at de bliver set, hørt og forstået, som at opføre sig ordentligt over hinanden er et fast alle skoletidens fag og det gælder de kreative respekt for sig selv og andre. Hvor man er dem de er. begreb i dagligdagen og hvor vi tror på, at aktiviteter i GFO-tiden. forpligtet til at udvise ansvarlighed for den humør, glæde og sundhed er med til at udvikle enkelte, for fællesskabet og de fysiske rammer. den enkeltes tro på sig selv. Det kan vi give dem på en skole, hvor medarbejderne selv har et højt fagligt niveau, hvor der er Engagement faglig stolthed, hvor der holdes liv i positiv Engagerede elever, forældre, medarbejdere og lærelyst, og hvor det at gøre en indsats, værd- ledelse: Vi ønsker en skole, hvor motivation og sættes af alle. ambition, undren og nysgerrighed præger alle aktiviteter. Hvor gode oplevelser skaber ram- Rummelighed merne for elever, der har det sjovt og samtidig På Skovgårdsskolen skal der være plads til alle i engageres til lysten og glæden ved at lære. en buket af mangfoldighed, som bygger på Hvor engagementet viser sig i et aktivt forældre- respekt, tolerance og ligeværd. Både elever, samarbejde, fagligt kompetente medarbejdere og medarbejdere og forældre skal vise respekt for en motiverende ledelse. og tage hensyn til hinanden. Vi skal behandle hinanden ligeværdigt i en forståelse af, at vi er forskellige som mennesker, og at vi er forskellige i vores måde at være og lære på :30 25

14 LÆRING At lære sig selv de kundskaber og færdigheder man har brug for, mens man tager aktivt del i læreprocessen Nudansk Ordbog 14:55 DER VAR TOTAL KAOS (I HJEMKUNDSKAB), MEN VI GRINEDE MEGET OG HAVDE DET SJOVT ALLIGEVEL ELEV I 6. KLASSE 26 27

15 15:35 VÆRDIERNE FRA EN ANDEN VINKEL 28 Tryghed At hvis man nu går i byen alene uden at være bange. ( Anna 8 år, 2.kl ) Hvis et barn bliver tryg betyder det at de godt kan lide at være et sted. Nogle børn er følsomme mens andre fx går væk og svarer ikke så tit. ( Ingrid 8 år, 2 kl). Selvværd At man selv er værdifuld og at man er glad for at lære en ny ting. Jeg havde en glad følelse, da jeg lærte at cykle, for så kunne jeg cykle sammen med min storebror til skole. ( Marie 8 år 2kl.) At jeg tør sige, hvordan jeg har det til min mor og far. Fællesskab Man skal arbejde sammen. (Emilie 8 år 2kl.) Det er når man hjælper hinanden. (Josephine 8 år, 2kl) Rummelighed Det er at være venlig over for hinanden. (Anna 8 år, 2kl.) Det er at kunne lide mange forskellige slags mennesker. ( Anna 8 år, 2kl) Engagement Det er bare så sjovt det har jeg lyst til at gå i gang med lige nu. ( Ingrid 8 år, 2kl) At man er interesseret i fx heste, hunde og katte, og lærer en masse om det. ( Anna 8 år, 2kl) Faglighed Små timer der nærmest er delt op, så man lærer noget forskelligt. (Marie 8 år, 2kl) Ting man laver i skolen fx dansk fag, billedkunst man lærer mange forskellige ting. 29

16 6. DET PÆDAGOGISKE Værdierne er ikke værdifulde, før de bliver til handling i hverdagen det gør de i vores daglige pædagogik: Vores udgangspunkt er, at eleverne kommer til skolen med forskellige forudsætninger, at de har forskellige måder at tilegne sig viden på og at de udvikler forskellige kompetencer. Vi har øje for alle eleverne vi rummer dem alle og vi søger, at se deres behov, kvaliteter og muligheder. Vi søger, at se den enkelte elev som et helt menneske og møde ham/hende, hvor han/hun er. Med samtale og respekt, med anerkendelse og handling. UDDRAG FRA FOLKESKOLELOVEN 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. MIN BEDSTE SKOLEDAG VAR DEN DAG, VI VAR I MOSEN, FORDI VI FANGEDE FRØER OG HALETUDSER. HVAD JEG LÆRTE? JEG LÆRTE, AT TAGE HENSYN TIL ANDRE. ELEV I 3. KLASSE MIN BEDSTE SKOLEDAG VAR EN DAG I DGI-BYEN: JEG LÆRTE LIDT AT SVØMME OG BLEV LIDT MODIGERE FOR VANDET. DET VAR MEGET SJOVT OG HYGGELIGT. ELEV I 3. KLASSE MIN BEDSTE SKOLEDAG VAR DA VI HAVDE HJEMKUNDSKAB. DET VAR RET SJOVT, FORDI VI VAR SÅ MANGE OG MAN MÅTTE SELV BESTEMME, HVAD MAN VILLE LAVE OG SKULLE SELV NED OG KØBE IND. MAN LÆRTE AT LAVE MAD OG KØBE IND, FOR DE PENGE MAN HAVDE. ELEV I 6. KLASSE VED KOMPETENCER FORSTÅR VI, EVNEN TIL AT OMSÆTTE VIDEN TIL HANDLING. 16:

17 16:40 DEN BEDSTE SKOLEDAG VAR, DA VI SÅ FILM ENEMY AT THE GATES OG EFTER DET HAVDE VI DANSK. JEG LÆRTE OM HVOR GRUFULD ANDEN VERDENSKRIG VAR OG JEG LÆRTE GRAMMATIK. ELEV I 6. KLASSE DEN ANERKENDENDE METODE Vi skal gøre op med fejlfindermetoden, og i langt højere grad nævne og bygge videre på alt det, eleverne er gode til. DET ER DEN VOKSNE, DER SÆTTER GRÆNSER Vi ser det som et fælles ansvar, at sikre et pædagogisk miljø, hvor: Klassen udgør den trygge base for det sociale fællesskab. Det er her eleverne ved, at de hører til og det er her, at de lærer at indgå i mellemmenneskelige relationer. sørger for, at eleven får succesoplevelser, der øger selvværdet og motiverer til at lære mere hele tiden bygger videre på elevens foregående udvikling DEN BEDSTE SKOLEDAG VAR, DA VI KUNNE LÆSE DEN BOG, VI VILLE OG HAVE SODAVAND MED. JEG LÆRTE AT LÆSE SAMMEN MED ANDRE. DE ANDRE SYNES OGSÅ DET VAR SJOVT. OGSÅ MIN LÆRER, FOR VI VAR MEGET MERE STILLE END VI PLEJER. ELEV I 4. KLASSE DA VI SKULLE LAVE MAD, SKULLE VI PÅ SAMME TID LAVE MATEMATIK, FORDI DER STOD HVOR MEGET MAN SKULLE TAGE I. ELEV I 4. KLASSE Her på skolen er det de voksne, der bestemmer, sætter grænser og har ansvaret for en god læringssituation. Det giver tryghed for eleverne, så de udvikler evnen til at søge, opdage og dele viden. Undervisningen er differentieret og tager udgangspunkt at eleverne lærer forskelligt. Det betyder, at vi stiller krav, skaber undren og giver udfordringer, der passer til den enkelte elev lærer eleven at være bevidst om deres egen måde at lære på og respektere andres måde at gribe tingene an på. Det gør vi tydeliggøre at der er forskellige måder, at lære på. giver eleven mulighed for at arbejde med forskellige metoder og opgaver tager udgangspunkt i individuelle læringsplaner, som laves i samarbejde med eleven og forældrene Forskellige fagligheder integreres i børnenes dagligdag. Vi ser mulighed for højere faglighed og flere praktiske erfaringer, ved ikke at se det enkelte fag som et afgrænset område. Der er tid og ro til at vise omsorg for eleverne. Vi lægger vægt på, at der er tid til at tage alle henvendelser alvorligt, tid til at give den gode forklaring og tid til rolig konfliktløsning. Det skaber en rummelighed, hvor der er plads til at vise respekt for alle. Eleverne både har mulighed for at fordybe sig i et emne i sammenhængende forløb/projekter OG have skemalagte timer. Det udvikler evnen til at indgå i sociale relationer og til fordybelse og fokus 32 33

18 17:50 Et pædagogisk miljø, hvor: Der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Fysisk aktivitet skaber bl.a. social relation og støtter fællesskabsfølelse. Der lægges vægt på de kreative og musiske fag. Såvel selvværd som fællesskab understøttes, når eleverne har mulighed for at optræde og præsentere sig for hinanden med f.eks. teater, musicals, udstillinger m.v. Der er fokus på sundhed og sund kost. Derfor er det væsentligt, at eleverne har adgang til sund og frisk kost og samtidig får tiden til at spise sammen under hyggelige former. Ligeså væsentligt er det, at eleverne har mulighed for motion. Vi løbende laver individuel evaluering for at kunne skabe den røde tråd for eleven og forældrene. Vi vil gerne blive bedre til at kunne evaluere proces og ikke kun resultat. Skolens udeområder indgår som en naturlig del af læringsmiljøet. Der er en god omgangstone. Eleverne skal behandle hinanden ordentligt og tale pænt til hinanden. Det samme gør sig gældende i forhold til medarbejdere og forældre og omvendt. METODER OG VÆRKTØJER Samfundets udvikling gør, at der løbende kommer nye teorier, metoder og værktøjer, som kan bruges til at understøtte folkeskolelovens krav om differentiering. Dem inddrager vi i det omfang, de bringer os tættere på værdierne det gælder også nogle af de metoder/værktøjer, vi er blevet inspireret af i værdifasen. Med metoder som f.eks. mange intelligenser og læringsstile, kan man nemt komme til at fastlåse eleverne i en bestemt kategori. Vores intention er at bruge dem til, at hjælpe eleverne i gang med noget nyt og svært - og justere løbende i forhold til elevens udvikling. De nye metoder er inspiration til vores pædagogiske værkstøjskasse. Nogle af os har arbejdet med værktøjerne, andre har ikke og vi er stadig i gang med at udvikle og øve os i brugen af dem. Det betyder ikke, at vi forkaster de gode metoder, vi har brugt hidtil. Det betyder, at vi her på skolen bruger mange forskellige metoder til gavn for flere børn med skolens fælles værdigrundlag som udgangspunkt

19 18: ORGANISATIONEN Gennem flere år har vi afprøvet forskellige måder at organisere teamene, vi har organiseret eleverne på nye måder og vi har set på forskellene mellem normale skoledage og nye dage. Det betyder, at vi indtil videre arbejder med en skole i afdelinger med henblik på at skabe overskuelighed og tryghed for eleverne. Og tilpasser vores organisation, så den støtter det pædagogiske arbejde: Vi vælger at bevare begreberne klasselærer og klassepædagog og klassen som base. Det giver tryghed og fællesskab, at have den samme base i mange år. Vi prøver, at sikre homogene klasser, der kan arbejde sammen, ved at lade alle børnehaveklasseelever starte i en stor gruppe. Vi arbejder for en organisering, der er rummelig og giver medarbejderne mulighed for og lyst til forandring. Det gør vi ved at skabe plads til at stille spørgsmål, til at gå i dialog om nye måder at arbejde på og til at fokusere på fælles indsatsområder. Der skal være plads til at synliggøre hvad man står for overfor hinanden og overfor forældrene. Vi afprøver samarbejde i selvstyrende team. Når medarbejderne er flere sammen, kommer flere elementer med og skaber en synergi, der tilsammen giver eleverne en større faglighed. Som medarbejdere får vi samtidig øget faglighed, større engagement og et godt fællesskab, når vi har fælles overvejelser om sociale og pædagogiske strømninger i klassen eller afdelingen udveksler ideer og giver hinanden faglig sparring strukturerer og planlægger undervisningen sammen skaber fælles materialer laver profiler på hinanden, så vi kender hinandens kompetencer udnytter hinandens kompetencer og ressourcer Det kræver, at der er GOD TID, fordi vi også skal lære at indgå i nye fællesskaber. Og det kræver, at vi samarbejder trygt og tillidsfuldt med fælles mål. Vi giver eleverne mulighed for både individuel fordybelse og projektarbejde i grupper, fordi vi lægger vægt på at de kan tilegne sig faglighed på forskellige måder. Det sker bl.a. ved At planlægge for kortere perioder ad gangen i de enkelte årgangsteam Fleksible skemaer At have længere, sammenhængende forløb, der ikke afbrydes af klokke eller fagskift (ingen 45. min. Lektioner) Fagdage Vi skaber trygge rammer for børnene med et tæt samarbejde mellem skole og GFO. Gennem de sidste fire år har pædagogerne været en del af skoletiden i indskolingen og vi samarbejder om bl.a. årsplaner, forældresamtaler, den daglige undervisning og elevernes sociale kompetenceudvikling. Det har både børn og medarbejdere glæde af og derfor forsøger vi hele tiden at udvikle os hen mod et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. 37

20 SÅDAN ARBEJDER VI I GFO EN I GFO en arbejder vi ud fra en struktureret form for selvforvaltning. Det betyder, at vi tilskynder og opmuntrer eleverne til, at kunne træffe egne valg: Både i form af hvilke aktiviteter, de ønsker at deltage i, og om de har behov for tid til fordybelse, ro eller leg. Børn kan tit meget mere end vi tror. Derfor er det vigtigt med en pædagogik og nogle fysiske rammer, hvor mulighederne er alsidige. Fysiske rammer der sikrer tid til kreativ fordybelse, bevægelse, afslapning og leg. Både i de daglige aktiviteter og i længere forløb. Med hjælp fra de voksne, sigter vi mod gradvist at udfordre eleverne og udvikle deres færdigheder og sociale kompetencer, så de for alvor bliver i stand til, at træffe egne valg. Det er også læring! De kreative aktiviteter fremmer elevernes kreativitet, samarbejdsevne, fantasi og motorik. Her tilegner de sig viden om diverse teknikker og kendskab til materialehåndtering. Samtidig oplever de glæden ved at skabe på egen hånd og i fællesskab med andre. Legen er en væsentlig faktor til udvikling af den sociale kompetence. Legen er en spejling af de voksnes verden, hvor rollemodellernes adfærd efterlignes og fantasien udfoldes. Legen består især af organisering. Hvad skal vi lege? Hvem er med? Hvilken rolle skal den enkelte have? Hvad sker der hvis, Hvordan virker jeg på andre osv. Gennem legen får den enkelte mulighed for, at afprøve sin styrke. Det er en læring i at afdække og anerkende egne, såvel som andres behov, evner og ønsker. Læringen i GFO en er altså et supplement til den læring, der foregår i skolen. Den læring der forgår i GFO en, er på mange planer learning by doing. Men læring sker også via instruktion og vejledning fra det pædagogiske personale. Strukturen i GFO en sikrer børns ret til fritid, leg, socialisering og kreativ udfoldelse :10 39

21 21:15 20:30 SKOLE/HJEM SAMARBEJDE Vi vil gerne have, at forældre er involveret i deres børns skolegang, fordi et godt kendskab til elevernes skoledag, giver forældrene bedre mulighed for at bidrage til skolelivet og gøre eleverne læringsparate. Derfor inddrager vi forældrene mest muligt i skole/hjemsamarbejdet. Vi prioriterer kommunikationen mellem skole og hjem meget højt, fordi information og en god dialog er medvirkende til at eleverne får en tryg skolegang. Derfor har vi en målsætning om hurtig og effektiv kommunikation, der kan være en hjælp til alle, når skolen er under forandring. Det er væsentligt, at forældrene respekterer og værdsætter medarbejdernes faglighed og daglige arbejde og ikke mindst, at de støtter skolens arbejde hjemme. Vi ønsker at inddrage forældrenes kompetencer mest muligt. Derfor skal vi informere om hvad der sker, og hvor forældrene kan bidrage. SKOLENS FORVENTNINGER TIL HELE SKOLEFORLØBET Skolen forventer, at eleven møder til tiden, veludhvilet og undervisningsparat - med madpakke og påklædning, der passer til vejret og dagens aktiviteter. Eleven er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig social adfærd, samt tiltaler medarbejdere og andre elever høfligt og i et pænt sprog Forældrene er villige til at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde Forældrene støtter elevens indlæring gennem lektiehjælp m.m. Forældrene tager ansvar for og aktivt hjælper eleverne til at tage vare på skoletaskens indhold undervisningsmaterialer, kontaktbøger, sedler m.m. SKOLENS FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE Vi ønsker, at skolen skal blive ved med at tiltrække de bedste medarbejderkompetencer. Vi forventer, at medarbejderne: Er fagligt kompetente Har humoristisk sans Er inspirerende Går foran som gode eksempler for eleverne Er handlekraftige Er lydhøre overfor børnene Er fordomsfrie og accepterende Er positive og ser muligheder Skolens ledelse og bestyrelse skolen respekteres som arbejdsplads for både elever og medarbejdere og at skolen prioriteres højt i alle skoleårene Forældrene føler ansvar for børnene vedr. oplysning om rygning, alkohol og seksualinformation m.m. samt i det hele taget tager ansvar for elevernes adfærd i hele skoleforløbet. Uddrag fra Skovgårdsskolens forventningspjece. Udarbejdet af skolens ledelse, bestyrelse, og medarbejdere

22 8. DE FYSISKE RAMMER Når vi skal realisere værdierne i hverdagen, har vi behov for nogle fysiske rammer, der først og fremmest giver eleverne PLADS. MASSER af plads, rummelighed og mulighed for at have luft omkring sig. Det er bl.a. rum, der: Har plads til klassen og gruppen Giver mulighed for at arbejde med forskellige læringsstile Gør det muligt at fokusere på sundhed Har stillekroge, hvor der er ro til individuel fordybelse Gør det muligt at arbejde med aktiviteter på tværs af klasserne De fysiske rammer skal: Understøtte fællesskabet Give tryghed og overskuelighed Rumme alle elever og deres måder at lære på Sætte gang i nysgerrigheden og engagementet Skabe rammer for høj faglighed Opfordre til respekt og ansvarlighed Er så fleksible, at der kan arbejdes med forskellige fag på samme tid Har plads til det kreative arbejde og giver mulighed for at prøve tingene af i praksis Giver lyst til udfordrende motion og kropslig udfoldelse Inddrager udeområdet, f.eks. til udendørs læring og fritid Har plads til optræden og udstillinger Giver lyst til leg og bevægelse 22:00 Giver medarbejderne mulighed for at passe på sig selv og lade op alene eller sammen med kolleger Giver mulighed for at løse konflikter på tomandshånd medarbejder/elev, elev/elev eller medarbejder/medarbejder Tilgodeser elever og medarbejderes psykiske og fysiske arbejdsmiljø Er fleksibelt på alle måder f.eks. møbler, der passer til børnenes individuelle behov

23 22:35 9. VI DRØMMER OM EN SKOLE MED... Hyggelige steder at spise og være sammen PC er til alle Køleskabe i klasserne Mulighed for at de mindre elever kan lære af de store som rollemodeller Mulighed for at inddrage nye fagpersoner til specialopgaver, f.eks. kok til hjemkundskab Kantine, hvor medarbejdere og elever kan spise sammen Mulighed for at lave lektier sammen i lektiecafe Rum til kreative udfoldelser musik og teater Nye stole Gode møbler Godt lys Mulighed for ansætte engelsktalende personale, så børnene kan lære engelsk efter metoden tal løs på engelsk Frisk luft God akustik Venlige lokaler Personlige skabe til hvert barn Automatisk solafskærmning Drikkevandsadgang Lang åbningstid d.v.s. alle skolens faciliteter er åbne om eftermiddagen Bedre, mere private toiletter Mulighed for at inddrage viden fra den digitale verden i undervisningen, eks. lærebogsmateriale via netabonnement Har høj funktionalitet og æstetik Tumlerum, Klæd udhjørner Mulighed for at børnene kan opleve glæden ved at skabe ting Klatrevæg En skole, der er teknisk klar til at E-learning Gode idrætsfaciliteter Mulighed for at udstille... 23:00 TRAFIKFORHOLD VI LÆGGER VÆGT PÅ AT DET SKAL VÆRE TRYGT AT CYKLE OG GÅ TIL SKOLE. DET SKAL DE TRAFIKALE FORHOLD INDRETTES EFTER

24 SKOVGÅRDSSKOLEN 2004 Skovgårdsvej Charlottenlund