>>> Støjskærmes virkning på årsmiddelværdier. Rapport

Transkript

1 Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj >>> Støjskærmes virkning på årsmiddelværdier Rapport

2 EFFEKTIV PLANLÆGNING AF SKÆRME MOD TRAFIKSTØJ Støjskærmes virkning på årsmiddelværdier Rapport REDAKTION: Vejdirektoratet FORFATTERE: Vejdirektoratet ARBEJDSGRUPPE: Jørgen Kragh, Gilles Pigasse, Jakob Fryd, Hans Bendtsen DATO: Juni 213 LAYOUT: Vejdirektoratet FOTOS: Vejdirektoratet ILLUSTRATIONER: ISBN e-udgave: COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 213

3 Indhold Forord / Resumé 4 Preface / Summary 6 1. BAGGRUND, FORMÅL OG AFGRÆNSNING 9 2. BEGREBer 1 3. METode RESULTATer HÅNDREGLer TYPETILFÆLDE OG STØJBELASTNINGSTAL 2 7. Eksempler REFERENcer 31 3

4 forord Målgruppen for nærværende rapport er planlæggere og teknikere i Vejdirektoratet, i kommunerne og hos rådgiverne. Målet er at give overskuelige retningslinjer for, hvornår man kan regne med at en støjskærm vil virke effektivt. Eller omvendt at klarlægge, hvornår det vil være urealistisk at forvente nogen særlig virkning. Det vil forhåbentlig medvirke til mere effektivt arbejde med lokalplaner, støjhandlingsplaner og VVM-analyser. Rapporten er et resultat af et projekt gennemført i henhold til aftalen af januar 29 om en grøn transportpolitik. I aftalen blev der afsat midler til en målrettet indsats for at reducere problemer med trafikstøj langs de overordnede veje og jernbaner, herunder til udvikling af nye metoder til støjbekæmpelse som bidrag til at opfylde målene på støjområdet. Disse mål omfatter blandt andet effektivisering af støjindsatsen og optimering af virkningen pr. investeret krone. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Vejdirektoratet med deltagelse af Jakob Fryd, Planlægningsdivisionen, og af Hans Bendtsen, Gilles Pigasse og Jørgen Kragh, Vejteknisk område. Birger Plovsing, DELTA, har gennemregnet en del udbredelsestilfælde for arbejdsgruppen og Lars Find Larsen, COWI, har beregnet støjbelastningen i typiske boligområder med forskelligt udformede støjskærme. Rapporten er skrevet af Jørgen Kragh og kvalitetssikret af de øvrige i arbejdsgruppen. 4

5 Resumé Med revisionen i 27 af Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje blev både beregningsmetode og målestørrelse ændret. Beregningsmetoden er nu Nord2 og målestørrelsen er gennemsnittet over et år af støjniveauet L den. Det har blandt andet som konsekvens at den beregnede virkning af en støjskærm bliver lidt anderledes end før. Med den nye vejledning gælder følgende generelle regler om virkningen af støjskærme langs veje. Skærmens effektive højde Det teoretiske udgangspunkt er en vej i niveau med et plant terræn, hvor skærmen er placeret tæt ved vejkanten. En uendeligt lang skærm langs med en motorvej giver her en indsætningsdæmpning på omkring 2 db pr. meter effektiv højde af skærmen op til 4 m, og omkring 1 db mere pr. meter over 4 m. Skærmens effektive højde er forklaret i tabel 1 og figur 1 på side 1. Det gælder for skærme med op til 1 m effektiv højde og for boliger op til 2 m fra vejen. Ved en landevej med to spor er indsætningsdæmpningen 3-5 db større fordi kilderne er nærmere ved skærmen. Skærmvinklen En skærm er ikke uendeligt lang. Den karakteriseres ved skærmvinklen, den vinkel som skærmen dækker set fra boligen. Se figur 3 på side 11. Fra de dele af vejen der ligger uden for skærmvinklen kommer der støj, som ikke er påvirket af skærmen. Med en skærmvinkel på 75 er indsætningsdæmpningen cirka tre fjerdele af virkningen af en uendeligt lang skærm. Med en skærmvinkel på 6 er indsætningsdæmpningen det halve og med 45 skærmvinkel en fjerdedel af virkningen af en uendeligt lang skærm. Med 45 skærmvinkel er indsætningsdæmpningen højst 3 db, lige meget hvor høj skærmen er, og det nytter ikke at gøre skærmen højere end 2-3 m. Den lyd, der kommer fra de uskærmede dele af vejen dominerer under alle omstændigheder det samlede støjniveau. Vej i afgravning En skærm på kanten af en afgravning er mere effektiv end en skærm placeret tæt ved vejen, især når skærmen er lav, eller når det omgivende terræn som ønskes skærmet ligger meget højere end vejen. Vej på dæmning eller bro En skærm ved en vej på dæmning er mindre effektiv end en skærm ved en vej i niveau med terrænet, og skærmens virkning er mindre, jo højere dæmningen er. Det er det modsatte af, hvad mange forventer, og skyldes at støjen i situationen uden skærm dæmpes ved udbredelse hen over terrænet på dæmningens skråning. Sætter man en skærm op, forsvinder en del af terrændæmpningen. Derimod er en skærm ved en vej på en bro lige så effektiv som en skærm ved en vej i niveau. Her forsvinder der mindre terrændæmpning, når der sættes en skærm op. Kildeplacering Når man vil bedømme virkningen af en skærm ud fra en beregning med kun en enkelt kildelinje, som skal repræsentere køretøjer i flere vognbaner, bør man placere kilden mellem de to fjerneste vognbaner. For en tosporet vej svarer dette til vejmidten. 5

6 PREFACE The present report addresses planners at the Danish Road Directorate, in municipalities and in consulting companies. The aim is to give guidance as to when one can rely on a traffic noise barrier to be effective. Or expressed differently, to give guidance on where it is unrealistic to expect any significant effect of a noise barrier. The overall aim is to assist in efficient planning, including the development of noise mitigation plans or in environmental impact assessment. The report is an outcome of a project carried out according to the Danish parliament agreement from 29 on green transport. In this agreement funds were appropriated for targeting noise problems encountered in areas adjacent to main roads and railways. This included developing new met- 6 hods for noise reduction to contribute to reach defined goals. Among these goals are more efficient noise mitigation and an optimisation of the effect obtained per invested monetary unit. The report has been prepared by a working party from the Danish Road Directorate with the participation of Jakob Fryd from the Planning Division, and of Hans Bendtsen, Gilles Pigasse and Jørgen Kragh from the Division of Technology. Birger Plovsing, DELTA, has assisted the working group by performing computations for a selection of typical propagation situations, and Lars Find Larsen, COWI, has calculated the noise exposure of dwellings in typical residential areas protected by noise screens with various layouts. The report has been written by Jørgen Kragh and quality checked by working party members.

7 summary Following a revision in 27 of the Danish Environment Protection Agency guidelines on road traffic noise the noise prediction method and the noise level metric were changed. Prediction shall be made according to the Nord2 method and traffic noise exposure is now characterised by the yearly average noise level L den. As a consequence of these changes the calculated noise reduction obtained by erecting a noise barrier is slightly different from what it used to be. The project identified the following general rules concerning the effect to be expected from a noise barrier along a road. Effective barrier height Consider a road on a flat terrain with a barrier located near the roadside as a theoretical basis. An infinitely long screen along a highway would provide an insertion loss of about 2 db per metre of barrier effective height up to 4 m. When the effective height of the screen (see Figure 1 on p. 1) is more than 4 m, the extra insertion loss would be approximately 1 db per extra metre. This applies to screen heights up to 1 m and for dwellings up to 2 m from the barrier. For a two-lane road the insertion loss would be 3 to 5 db larger because the sources are closer to the screen in this case. Screen angle A noise barrier is not infinitely long. The screen horizontal extension, relative to a certain point, may be characterized by the screen angle, (see Figure 3 on p. 11) i.e. the angle covered by the screen as seen from the dwelling. With 75 screen angle the insertion loss is about three-quarters of the effect of an infinitely long screen. With a screen angle of 6 the insertion loss is half and for 45 screen angle it is a quarter of the effect of an infinitely long screen. With a 45 screen angle the insertion loss is 3 db at most, no matter how high the barrier is and it would be of no use to build the screen higher than 2-3 m. Sound coming from unscreened portions of the road would dominate the overall noise level no matter how high the screen. Road in a cutting A screen on the edge of a cutting is more effective than a screen located near the road, particularly when the screen is low and when the surrounding area to be shielded is high above the road. Road on an embankment or on a bridge A screen along a road located on an embankment is less effective than a screen along a road at the same level as the surrounding terrain, and the screen effect becomes smaller the higher the embankment. This is the opposite of what many expect and is due to the ground effect provided by the surface of the embankment slope. If a screen is inserted this ground effect more or less disappears while in return a screening effect is present. The combined effect of screen and ground, however, is smaller than when the road is on a level terrain. Contrary to this a screen along a road located on a bridge is just as effective as a screen along a road on the terrain level. In this case less ground effect is lost when the screen is built. Source position The effect of building a noise barrier can be estimated by means of a simple calculation without taking into account that vehicles in fact do drive in different lanes. The vehicles should then be assumed to drive on a line located between the two lanes furthest from the barrier. For a two-lane road this is the road centre line. 7

8 8

9 1. Baggrund, formål og afgrænsning 1.1 Baggrund Ved vurdering af behovet for støjafskærmning, for eksempel i forbindelse med VVM-undersøgelser, lokalplaner og støjhandlingsplaner, er der brug for på en enkel måde at kunne bedømme den rette højde og længde af støjskærme. Ofte er planlægning af støjskærme en iterativ proces, hvor den endelige placering, længde og højde fastlægges ud fra flere gennemregnede resultater. Det kan derfor være nyttigt at have overskuelige retningslinjer for, hvornår man kan regne med at en støjskærm vil virke effektivt. Eller omvendt at klarlægge, hvornår det vil være urealistisk at forvente nogen særlig virkning. Som indikator for støj fra vejtrafik anvendes i dag L den, det gennemsnitlige støjniveau over et døgn efter at der er tildelt tillæg til det fysiske støjniveau i aften- og nattetimerne på henholdsvis 5 db og 1 db for at afspejle menneskers større følsomhed over for støj, der forekommer om aftenen og om natten end over for støjen i dagtimerne [1]. Med udgivelsen af [1] blev der indført en ny og bedre beregningsmodel for støj fra vejtrafik, Nord2, som i modsætning til den tidligere anvendte beregningsmetode, kan beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold. L den beregnes som gennemsnitsværdien over alle dage i et meteorologisk referenceår, dvs. med vinden kommende fra forskellige retninger. Det er afgørende for støjniveauet, herunder for virkningen af støjskærme. Tidligere blev vejstøj beregnet som døgnmiddelværdi (L Aeq,24h ) for en situation med svag medvind fra vejen mod boligen. Den årlige gennemsnitsværdi af L den er bedre til at beskrive støjens virkning på vejens naboer. Vejdirektoratets erfaring med den nye beregningsmetode er, at der generelt er flere støjbelastede boliger end hidtil kortlagt. Det skyldes blandt andet, at støjskærme har mindre virkning end beregnet med den gamle model. En støjskærm virker mindre effektivt, når der regnes med alle de vejrsituationer, der forekommer i løbet af et år, end når man som det som hidtil har været praksis - udelukkende beregner for svag medvind vinkelret på vejen. Beregninger med Nord2 kan udføres som overslagsberegning med den software, der er stillet gratis til rådighed af blandt andet Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen [2], eller som en egentlig beregning med software der er tilgængelig på kommerciel basis. Beregninger udføres for eksempel ved planlægning af 1) en ny vej eller udvidelse af en eksisterende vej 2) et nyt boligområde 3) bekæmpelse af støj ved eksisterende veje Fælles for alle den slags beregninger er at virkningen af støjskærme er betydningsfuld, og at uanset om man begynder sin bedømmelse af trafikstøjen med en overslagsberegning bør den endelige dokumentation baseres på en egentlig støjberegning, se [3]. 1.2 Formål Målet med rapporten er at give håndregler for hvor lange og hvor høje det er effektivt at opføre støjskærme mellem veje og bebyggelser. Reglerne vil forhåbentlig vise sig at være nyttige for planlæggere og teknikere i Vejdirektoratet, i kommunerne og hos rådgiverne. Det primære mål er at sætte planlæggere i stand til hurtigt og på et overordnet niveau, at vurdere den mest hensigtsmæssige udformning og placering af støjskærme ved udarbejdelse af støjhandlingsplaner, i VVM-undersøgelser og i kommune- og lokalplaner. 1.3 Afgrænsning Rapporten er baseret på resultater af beregninger for situationer med skærme tæt ved vejen, fordi det er det mest almindelige. Arbejdsgruppen vurderer at de samme kvalitative regler gælder for jordvolde, men har ikke gennemført beregninger for den type tilfælde. En jordvold giver lidt større reduktion af støjen end en skærm med samme højde, forudsat at toppen af støjskærm og jordvold er i samme afstand fra vejen. I praksis kan jordvolde dog ikke placeres lige så tæt på kilden som støjskærme. De udbredelsestilfælde, som er gennemregnet, er 2Dsituationer med plane terrænoverflader i modsætning til virkelighedens ofte kuperede terræn. Resultaterne kan derfor kun være retningsgivende og endelige beslutninger om afskærmning ved bebyggelser og vejprojekter bør baseres på egentlig beregning for den konkrete situation, se [3]. 9

10 2. Begreber Rapporten her bruger begreberne defineret i Tabel 1. Effektiv skærmhøjde Immissionsvinkel s Indsætningsdæmpning Skærmvinkel Afslutningsvinkel Afstanden fra skærmkanten til linjen mellem kilde og beregningspunkt ved boligen, se Figur 1 Vinklen mellem en linje gennem boligen vinkelret på vejen og linjen mellem støjkilde og beregningspunkt ved boligen, se Figur 2 Den formindskelse af støjniveauet der opnås ved at opføre en støjskærm, se faktaboks. Alle indsætningsdæmpninger i rapporten her gælder årsmiddelværdien af L den Vinklen mellem en linje gennem boligen vinkelret på vejen og linjen fra boligen til skærmens afslutning, se Figur 3 Vinklen mellem en linje vinkelret på vejen og linjen til skærmens afslutning set fra facaden nærmest vejen af boligen nærmest skærmens afslutning, Se Figur 13 I Tabel 1 Nogle begreber brugt i rapporten S h e I Indsætningsdæmpningen er et praktisk begreb, fordi det direkte angiver den virkning man får ved at bygge en skærm. Men det er ikke enkelt at sangive værdien af indsætningsdæmpningen. Den afhænger af terrænets virkning ( terrændæmpningen ) på lydens udbredelse uden skærmens tilstedeværelse. Den viste vinkel ved lydens refleksion er vigtig for terrændæmpningen. I Figur 1 Skærmens effektive højde h e er skærmkantens afstand fra linjen mellem kilden S og boligen I s I S h e Når man opfører skærmen formindskes terrændæmpningen, og man får samtidigt en virkning af skærmen ( skærmdæmpningen ). Lydbanernes højde og refleksionsvinklerne afhænger af skærmen. S h e Figur 2 Plan med immissionsvinklen. Når en bil kører forbi, varierer immissionsvinklen over en større eller mindre del af intervallet ±9º Den kombinerede terræn- og skærmdæmpning må i almindelighed beregnes, og håndregler som angivet i denne rapport er behæftet med en del usikkerhed. 1

11 5 4 l/a[-] l/a[-] Figur 3 Plan med skærmvinklen α. En skærmvinkel på 45º svarer 4 til at skærmen er forlænget l = a forbi boligen. 6º svarer til l = 1,7 a; 75º til l = 3,7 a, se Figur 4. Det totale afskærmede vinkelområde er 2 α Skærmvinkel α [º] Figur 4 Faktoren l/a (se Figur 3) som funktion af skærmvinklen α (l/a = tg α) 1 Skærmvinkel α [º]

12 3. Metode Arbejdsgruppen definerede et antal udbredelsestilfælde, og DELTA gennemregnede med sit MATLAB-baserede special-software tilfælde med forskellige højder og længder af støjskærme. Resultaterne er dokumenteret i [4]. Ud fra erfaringerne med disse beregninger udvalgte arbejdsgruppen nogle typetilfælde med forskellig placering af boliger i forhold til vej og skærm, og COWI fastlagde ved hjælp af Nord2 implementeret i programmet SoundPLAN støjniveauet ved hver bolig i området [5], se også Afsnit Udbredelsestilfælde - enkeltboliger DELTA gennemregnede et antal udbredelsestilfælde med en enkelt bolig. Beregningerne var baseret på typisk fart og typiske fordelinger af trafikken på tunge og lette køretøjer, på vognbaner og på døgnets perioder. Der henvises til [4] for dokumentation og detaljer. Tilfælde med en firesporet motorvej var referencetilfælde, og de blev suppleret med beregninger for en sekssporet motorvej og en tosporet landevej. Figur 5 viser tværsnit gennem vejen for nogle af udbredelsestilfældene. Der blev beregnet for punkter øst for en nord-sydgående vej. Vejrets omskiftelighed betyder at der frembringes forskellig støj fra trafikken og at støjen udbredes forskelligt. Udbredelsen er gunstig og støjniveauet bliver højt, når støjen udbreder sig med vinden. Omvendt er støjniveauet lavt når lyden udbreder sig under ugunstige forhold som i modvind. I Danmark blæser det oftere fra vestlige end fra østlige retninger og det gennemsnitlige støjniveau er alt andet lige lidt højere øst for end vest for vejen. Beregningerne blev derfor suppleret med beregninger vest for vejen og i punkter nord og syd for en øst-vestgående vej. 3.2 Typetilfælde - boligområder COWI beregnede støjniveauet ved facaden af boliger i et typisk boligområde, dels ved en motorvej og dels ved en landevej [5], se også Afsnit 6. Støjniveauerne blev i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning [1] fastlagt 1,5 m over terræn og suppleret med beregninger 4,3 m 1) ) over terræn. 1) Ved strategisk støjkortlægning efter det europæiske direktiv om kortlægning af ekstern støj skal der også beregnes i højden 4 m over terræn [7], men COWIs praksis er at beregne i punkter en etagehøjde på 2,8 m over de 1,5 m Miljøstyrelsen foreskriver. Højden 1,5 + 2,8 = 4,3 m svarer til 1. sal ved en typisk bolig 12

13 2 z [m] 2 z [m] x [m] Fladt terræn x [m] Stigende terræn 1 z [m] 2 z [m] x [m] Faldende terræn x [m] I afgravning 1 z [m] 1 z [m] x [m] På dæmning x [m] På bro Figur 5 Oversigt over udbredelsestilfælde for firesporet motorvej, se [4] for detaljer. Beregningspunkter er vist 1,5 m over terræn 13

14 4. Resultater Figur 6 - Figur 12 viser eksempler på beregningsresultaterne. Alle de viste resultater gælder punkter i højden 1,5 m over plant terræn. Se [4] for detaljer og flere beregningsresultater. 4.1 Skærmhøjdens betydning Figur 6 viser indsætningsdæmpningen af L den som funktion af skærmhøjden fra m til 1 m for det teoretiske tilfælde med en uendeligt lang skærm. Figuren viser indsætningsdæmpningen for boliger 5 m, 1 m og 2 m fra midten af en firesporet motorvej. Indsætningsdæmpningen er omkring 2 db pr. meter højde af skærmen op til ca. 4 m, og omkring 1 db pr. meter skærmhøjde over 4 m. Der er stort set den samme indsætningsdæmpning i de tre afstande. Ved skærme af endelig længde er indsætningsdæmpningen mindre, se også Afsnit 4.2. Figur 7 viser ligesom Figur 6 indsætningsdæmpningen af L den som funktion af skærmhøjden fra m til 1 m, men for et mere realistisk tilfælde, en endelig skærm med skærmvinkel 6. Når skærmvinklen er 6 bliver indsætningsdæmpningen mindre end for den uendeligt lange skærm og indsætningsdæmpningen øges næsten ikke ved at gøre skærmen højere end 4 m. Skærmvinklens betydning er nærmere omtalt i Afsnit Inds.dæmp. [db] 2 m 1 m 5 m Inds.dæmp. [db] 2 m 1 m 5 m 4 2 Skærmhøjde [m] Figur 7 Indsætningsdæmpning som funktion af skærmhøjden for en skærm med skærmvinkel 6 for boliger 5 m, 1 m og 2 m fra vejen 4 2 Skærmhøjde [m] Figur 6 Indsætningsdæmpning som funktion af skærmhøjden for en uendeligt lang skærm (skærmvinkel 9 ) for boliger 5 m, 1 m og 2 m fra vejen 4.2 Skærmvinklens betydning Figur 8 viser en situation med boliger 5 m, 1 m og 2 m fra vejen. Skærmvinklen er vist for boligen 1 m fra vejmidten. Resultaterne i Afsnit 4 og 5 gælder for symmetriske situationer som vist i Figur 8, dvs. med en skærm der udstrækker sig lige langt på begge sider af boligen. 14

15 1 5 m skærmhøjde [m] Bidrag fra forskellige vognbaner Figur 1 viser bidraget til støjniveauet fra hver af fire vognbaner i et punkt 1 m fra vejen, med og uden en 4 m høj, uendeligt lang skærm. Bidragene er relativt til det totale niveau fra samtlige vognbaner. Uden skærmen bestemmes L den af støjen fra den nærmeste og den fjerneste bane (nr. 1 og 4). Det skyldes støjen fra de tunge køretøjer. Bane 1 giver lidt højere niveau end bane 4 fordi bane 1 er nærmere 5 Højde z [m] Figur 8 Plan med beregningspunkter. Skærmvinklen er vist for punktet 1 m fra vejen Pos. 2 Figur 9 viser indsætningsdæmpningen for en skærm i et plant terræn som funktion af skærmvinklen. Beregningspunktet er 1,5 m over terræn. For skærme med op til 4 m højde øges skærmvirkningen kun lidt ved at gøre skærmvinklen større end Hvis skærmvinklen er under 6 giver en forøgelse af skærmhøjden fra 4 m til 1 m næsten ingen forøgelse af indsætningsdæmpningen. En 6 m høj skærm skal have en skærmvinkel på mindst 75 for at give mærkbart højere indsætningsdæmpning end en 4 m høj skærm. For at få ekstra virkning af en skærm ved at forøge højden ud over 6 m, skal den nærmest være uendeligt lang, hvilket ikke er muligt i praksis Afstand x [m] Bidrag re. total [db] Uden skærm Med skærm Vognbane nr. [-] Inds.dæmp. [db] 1 m 8 m 6 m 4 m 2 m Figur 1 Bidrag til L den 1 m fra midten af en firesporet motorvej. Bidraget fra hver vognbane (nr. 1-4, se øverste del af figuren) er angivet relativt til det totale niveau fra alle vognbaner, dels med en 4 m høj skærm, dels uden skærm Skærmvinkel [º] Figur 9 Indsætningsdæmpningen 1 m fra vejmidten som funktion af skærmvinklen med skærmhøjden som parameter boligen. I tilfældet med skærmen kommer det største bidrag fra bane 4 (6 db mere end fra bane 1). Skærmen er mindre effektiv over for støjen fra bane 4 fordi den er længere fra støjkilden. Resultatet er typisk for alle kombinationer af beregningspunkter, skærmhøjder og udbredelsestilfælde selv om forskellene varierer. Hvis man vil bedømme virkningen af en skærm ud fra en beregning med kun en enkelt kildelinje, bør man placere kilden mellem de to fjerneste vognbaner. For en tosporet vej svarer det til vejmidten. 15

16 16

17 4.4 Bidrag fra forskellige retninger Figur 11 viser indsætningsdæmpningen som funktion immissionsvinklen fra -9 til +9 ved boliger 1 m (Pos. 2) og 2 m fra vejen (Pos. 3). Immissionsvinklen er som nævnt vinklen mellem en linje fra boligen til bilen på vejen og en linje vinkelret på vejen. Støjskærmen er 4 m høj og uendeligt lang i Figur 11. Virkningen af skærmen varierer afhængigt af hvor på vejen bilen befinder sig. Indsætningsdæmpningen er størst når bilen er i vinkelområdet ±4. Dette vinkelområde med stor indsætningsdæmpning er mindre jo længere boligen er fra vejen. Uden for dette interval omkring ±4 er indsætningsdæmpningen mindre, og den bliver db ved ±9. Den resulterende indsætningsdæmpning er gennemsnitsværdien af de viste dæmpninger Inds.dæmp. [db] Pos 2 Pos 3 Figur 11 Indsætningsdæmpningen 1 m og 2 m fra vejmidten som funktion immissionsvinklen fra -9 til +9. Uendeligt lang 4 m høj skærm Immissionsvinkel [ ] Figur 12 viser bidraget til støjniveauet ved boliger 1 m (Pos. 2) og 2 m fra vejen (Pos. 3) bag en 4 m høj, uendeligt lang skærm som funktion af immissionsvinklen. Bidraget til årsmiddelværdien af L den fra en bil der kører forbi er her vist pr. grad relativt til det samlede niveau fra hele forbikørslen gennem vinkelområdet fra -9 til +9. Den energimæssige sum af alle bidrag er db. De største bidrag pr. grad kommer fra de fjerntliggende dele af vejen og de er op til 12 db større end bidragene pr. grad fra den nærmeste del af vejen. De fjerntliggende dele af vejen bidrager væsentligt mere pr. grad end de nærmeste dele af vejen, fordi støjkilden ved store immissionsvinkler er langt fra skærmen. Forskellen er lidt større ved højere skærme og lidt mindre ved lavere skærme end vist i Figur Figur 12 Det relative bidrag pr. grad til L den 1 m og 2 m fra 4 vejmidten som funktion immissionsvinklen fra -9 til Uendeligt lang 4 m høj skærm 2 6 l/a[-] 4 2 relativt bidrag [db] Pos 2 Pos 3 1 Skærmvinkel α [º] Immisionsvinkel [ ]

18 5. Håndregler Afsnit beskriver, hvordan man kan bedømme virkningen af en støjskærm. Udgangspunktet er rent teoretisk, nemlig den virkning man ville få af en uendeligt lang skærm langs en uendeligt lang vej. I Afsnit 5.2 er der nogle enkle retningslinjer for den teoretiske skærms virkning. En overslagsberegning med programmet [2] eller kendte resultater af tidligere beregninger vil også kunne bruges som udgangspunkt for bedømmelsen. Der findes også et antal diagrammer i [4]. 5.1 Kildeplacering Hvis man vil bedømme virkningen af en skærm ud fra en forenklet beregning med kun en enkelt kildelinje, bør man placere kilden mellem de to fjerneste vognbaner. For en tosporet vej svarer det til vejmidten. 5.2 Skærmhøjde I det valgte referencetilfælde (en firesporet motorvej i et fladt terræn) er indsætningsdæmpningen i punkter 1,5 m over terrænet for en uendeligt lang skærm omkring 2 db pr. meter højde af skærmen op til ca. 4 m. Over 4 m giver skærmen yderligere 1 db dæmpning pr. meter højde af skærmen. For andre højder af beregningspunktet, se Afsnit 5.8. Der er omtrent den samme indsætningsdæmpning fra den i teorien uendeligt lange skærm i afstandsintervallet fra 5 m til 2 m fra vejen, men for skærme med endelig længde bliver indsætningsdæmpningen lidt større med voksende afstand. Indsætningsdæmpningen i en given afstand fra vejen er mindre for en skærm med endelig længde, udtrykt ved skærmvinklen, se Figur 3 eller Figur 8 og [4]. Ved en skærmvinkel på 75 er indsætningsdæmpningen lidt mindre end for den uendelige skærm op til en skærmhøjde på 4 m, og over 4 m er gevinsten ved at øge skærmens højde beskeden, når skærmvinklen er mindre end 75. Ved endnu kortere skærme (mindre skærmvinkel) er virkningen af en skærm på under 4 m væsentligt mindre end virkningen af den uendelige skærm, og der er stort set ingen virkning af at øge skærmhøjden over 4 m. For en skærm med skærmvinkel 45 er indsætningsdæmningen under 3 db uanset skærmens højde. 5.3 Skærmvinkel En skærms indsætningsdæmpning nærmer sig db, når immissionsvinklen nærmer sig ±9. Den samlede indsætningsdæmpning - midlet over hele vejstrækningen er mindre end den største indsætningsdæmpning, som normalt opnås når støjkilden er ud for boligen. Det sker når immissionsvinklen er lig med nul grader, se Afsnit 4.4. Tabel 2 viser indsætningsdæmpningen for forskellige skærmvinkler i forhold til den indsætningsdæmpning man ville få i det teoretiske tilfælde at skærmen var uendeligt lang, altså med skærmvinkel ±9. Det er valgt at angive indsætningsdæmpningen i procent af denne teoretiske værdi, men indsætningsdæmpninger er under alle omstændigheder et antal decibel. Som det ses af tabellen er indsætningsdæmpningen ved en motorvej med en skærmvinkel på 75, 6 og 45 henholdsvis tre fjerdele, halvdelen og en fjerdedel af indsætningsdæmpningen for en uendeligt lang skærm. Ved en tosporet hovedvej formindskes indsætningsdæmpningen lidt hurtigere når skærmvinklen bliver mindre, men her vil indsætningsdæmpningen også være større end for motorvejen, som det er nævnt i Afsnit 5.6. Tallene i tabellen er typiske værdier. Værdien vil i almindelighed variere inden for ±1 % omkring den angivne værdi. Værdierne angivet i tabellen gælder for en bestemt bolig. Som det er omtalt i Afsnit 6 er skærmvinklen forskellig for hver enkelt bolig i et boligområde. 5.4 Terrænets form I et stigende terræn afviger indsætningsdæmpningen ikke fra, hvad der ses med fladt terræn, når ændringen i den effektive skærmhøjde tages i betragtning. I enkelte tilfælde kan mindre terrændæmpning i et stigende terræn uden skærm resultere i lidt større indsætningsdæmpning. I faldende terræn, og i terræn med motorvejen i afgravning bliver indsætningsdæmpningen mindre fordi der uden skærm er større terrændæmpning end i et fladt terræn. 18

19 Skærmvinkel Motorvej 4 eller 6 spor Hovedvej 2 spor ±9 Ref = 1 % Ref = 1 % ±75 75 % 7 % ±6 5 % 45 % ±45 25 % 2 % Tabel 2 Indsætningsdæmpningen for en skærm af endelig længde i procent af indsætningsdæmpningen for en uendeligt lang skærm En skærm på kanten af en afgravning er akustisk mere virksom end en skærm tæt ved vejen, især for lave skærme. 5.5 Vej på dæmning eller bro Når vejen er på en dæmning er en skærm mindre effektiv end i referencetilfældet med vejen i et plant terræn. Skråningens terrænoverflade (med hældning 1:2) påvirker lydens udbredelse i situationen uden skærm. En del af terrændæmpningen fra skråningen forsvinder, hvis lyden udbreder sig hen over en skærm. For en vej på en 1 m høj dæmning er en skærms virkning op til 2 db mindre end i et plant terræn, og virkningen formindskes - modsat hvad mange forventer - med voksende højde af dæmningen (og dermed mere udbredelse over terrænoverfladen på skråningen). På en 2 m høj dæmning skal skærmen være mindst 3 m høj for at give en virkning på et par db. På en 4 m høj dæmning skal skærmen være mindst 4 m høj, og på en 8 m høj dæmning er virkningen ringe selv ved meget høje skærme. Virkningen af en skærm ved en vej på en bro er derimod omtrent den samme som for en skærm langs en vej i plant terræn fordi der ved en bro ikke er en terrændæmpning der forsvinder når skærmen bygges. 5.6 Antallet af vognbaner Indsætningsdæmpningen af en skærm langs en firesporet og en sekssporet motorvej er omtrent ens og som angivet i de foregående afsnit. Ved en tosporet hovedvej er indsætningsdæmpningen alt andet lige 3-5 db større end ved en firesporet motorvej, hvis skærmen er uendeligt lang. Det skyldes at støjkilderne på den smallere vej er væsentligt nærmere ved støjskærmen. For skærme med endelig længde er forskellen fra motorvejstilfældet mindre. For en endelig skærm med skærmvinkel 75 er der ingen gevinst ved at øge højden ud over 3-4 m, mens den tilsvarende højde er 2 m ved en skærmvinkel på Vejens geografiske retning Talangivelserne i Afsnit gælder boliger øst for en vej der går i retningen nord-syd. Supplerende beregninger [4] viste, at indsætningsdæmpningen er omtrent den samme uanset hvilken retning vejen har og uanset hvor boligen er placeret i forhold til vejen, men med tendens til lidt mindre indsætningsdæmpninger i andre tilfælde end øst for en nord-sydgående vej. 5.8 Beregningspunktets højde Dæmpningerne angivet i Afsnit gælder i beregningspunkter 1,5 m over terrænet. I afstanden 5 m fra vejen er indsætningsdæmpningen lidt større i større højde. Selv om skærmvirkningen aftager med stigende højde af beregningspunktet, så formindskes terrændæmpningen uden skærm endnu mere. For boliger 1 m og 2 m fra vejen påvirkes indsætningsdæmpningen kun lidt af om beregningspunktets højde er 1,5 m eller 4,3 m. 19

20 6. Typetilfælde og støjbelastningstal 6.1 Beskrivelse Afsnit giver resultaterne af beregninger af støjbelastningstallet, SBT defineret i [6], for boligområder ved en firesporet motorvej og ved en tosporet hovedlandevej, med forskellige grader af støjafskærmning. 6 relativt bidrag [db] Støjniveauerne blev beregnet som årsmiddelværdi med de 4fire danske vejrklasser Pos som 2 Miljøstyrelsen har foreskrevet brugt ved kortlægning Pos af 3 ekstern støj [7]. Vejens retning var 2nord-syd, og boligerne var øst for vejen. 6.2 Boligområde ved motorvej Beregningerne blev gennemført for en 3 m, 4 m og 6 m høj skærm placeret 12 m fra midten af en firesporet motorvej i plant terræn. Figur 14 viser boligområdet. Der er 75 m fra vejmidten til facaderne i husrækken nærmest vejen. Støjen fra samtlige køretøjer blev forudsat at komme fra en linje midt på kørebanen længst fra skærmen. ÅDT = 5. køretøjer/ døgn; vejtype A (lette køretøjer 12 km/h, tunge køretøjer 9 km/h) i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/26 [8]. Figuren Den venstre del af Figur 13 viser forudsætningerne om skærmens afslutningsvinkel. I eksemplerne fortsætter skærmen L den viser med farvesignatur den beregnede årsmiddelværdi af ved den facade af hver bolig, hvor niveauet er højest før lige langt på begge sider af boligområdets grænse. skærmen bygges. Niveauerne varierer fra over 7 db ved -2 boligerne nærmest motorvejen til under 61 db ved enkelte De tidligere omtalte beregninger (Afsnit 4-5) gælder for en boliger længst fra vejen. -4 enkelt bolig repræsenteret ved et beregningspunkt som vist i Figur 8. Inden for et boligområde som vist til højre i Figur Figur 15 viser den beregnede virkning af en 4 m høj skærm -613 gælder resultaterne også for den enkelte bolig, men med 6º afslutningsvinkler. Indsætningsdæmpningen er skærmvinklen α varierer fra bolig til bolig. For boliger midt mellem 5 og Immisionsvinkel 6 db ved boligerne [ ] nærmest skærmen og nær -8i boligområdet er skærmvinklerne generelt større end for områdets midte, og mindre end 1 db ved boliger længere fra boliger ved områdets grænse, og indsætningsdæmpningen skærmen og nærmest skærmens ender. Flere eksempler er vil være mindre ved disse sidstnævnte. vist grafisk i [9]. Figur 13 Beregningerne er udført a) uden skærm; b) med skærm forlænget 45º, 6º og 75º. Skærmens afslutningsvinkel β blev defineret som vist i den venstre del af figuren, med udgangspunkt i facaden nærmest vejen af boligen nærmest skærmens afslutning. Afslutningsvinklen α er forskellig set fra forskellige boliger i området som vist i den højre del af figuren 2

21 21

22 22

23 Figur 14 Beregnet L den ved stueetagens facade med det højeste støjniveau ved hver bolig ved motorvejen. Uden skærm Figur 15 Beregnet indsætningsdæmpning ved stueetagens facade med det højeste støjniveau ved hver bolig ved motorvejen. 4 m høj skærm med 6º afslutningsvinkler Figur 16 viser fordelingen af boligernes facadestøjniveau ved 1. sal uden skærm og med en 4 m høj skærm med forskellige afslutningsvinkler. For hver værdi af støjniveauet L den viser figuren hvor mange af boligerne der har et højere støjniveau. Der er ingen boliger hvor støjniveauet er over 72 db uden skærm og ved samtlige boliger er det over 59 db selv med den længste skærm. Resultaterne af SBT-beregningerne for boligområdet ved motorvejen er vist i Tabel 3. Den venstre del af tabellen viser resultaterne for facadepunkter ved stueetagen, h R =1,5 m, den højre del for 1. sal, h R = 4,3 m. Hver del af tabellen viser den beregnede værdi af SBT uden skærm (Uskrm), og med skærme på 3 m, 4 m eller 6 m højde, med afslutningsvinkler β på º, 45º, 6º eller 75º. Derunder er angivet ændringen af SBT som følge af skærmen, først som reduktionen i absolut talværdi og derunder reduktionen i procent af SBT uden skærm. Resultaterne fra den øverste del af Tabel 3 er vist grafisk i Figur 17. SBT = 37,6 uden skærm ændres ved 1. sal til for eksempel SBT = 14,6 (eller med 61 % af det oprindelige) med en 6 m høj skærm med afslutningsvinkel 75º. Ved stueetagen er den tilsvarende ændring fra SBT = 32, uden skærm til SBT = 14,2 (eller med 56 %). 23

24 Antal boliger [-] Uskrm; SBT = 37,6 4m skrm gr; SBT = 25 4m skrm 45gr; SBT = 22,4 4m skrm 6gr; SBT = 21 4m skrm 75gr; SBT = 18,5 4 3 SBT [-] 3 m 4 m 6 m L den [db] Mot_2 Afslutningsvinkel [º] Usk Figur 16 Fordelingskurver. Antallet af boliger ved motorvejen hvor L den ved 1. sal overstiger niveauet angivet på X-aksen: uden skærm og med en 4 m høj skærm med º, 45º 6º og 75º afslutningsvinkler. Støjbelastningstallet SBT er angivet for hvert beregningstilfælde Figur 17 SBT i punkter 4,3 m over terrænet for boligområdet ved motorvejen som funktion af skærmens afslutningsvinkel med skærmhøjden som parameter Stuen - h R = 1,5 m 1. sal - h R = 4,3 m Skærmhøjde [m] β [º] SBT [-] Uskrm 32, 32, 32, 37,6 37,6 37,6 26,2 23, 21,1 27,6 25, 23, ,3 21,2 18,6 25,7 22,4 2, 6 24,8 2,2 17,1 24,7 21, 18, ,9 18,6 14,2 22,9 18,5 14,6 Reduktion af SBT [-] 5,8 9, 1,9 1, 12,6 14,3 45 6,8 1,8 13,4 11,8 15,1 17,5 6 7,3 11,8 15, 12,8 16,5 19,4 75 8,1 13,5 17,8 14,6 19,1 22,9 Reduktion af SBT [%] Tabel 3 SBT for området ved motorvejen. Der er over 58 db ved alle boliger. Se også teksten 6.3 Boligområde ved tosporet vej Figur 18 viser et boligområde ved en tosporet vej i plant terræn. Der er 25 m fra vejmidten til facaderne af husrækken nærmest vejen. Der er beregnet med og uden en 2 m, 3 m eller 4 m høj skærm placeret 6 m fra vejmidten, med forskellige afslutningsvinkler. Støjen fra samtlige køretøjer er forudsat at komme fra en linje midt på vejen. ÅDT = 15. køretøjer/døgn; vejtype C (lette køretøjer 85 km/h, tunge køretøjer 75 km/h) i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/26 [8]. Figuren viser ligesom Figur 14 de beregnede støjniveauer med en farvesignatur. Virkningen af en 3 m høj støjskærm med 45º afslutningsvinkler er vist i Figur 19. Det beregnede støjniveau uden skærm i Figur 18 er over 7 db ved en enkelt bolig og ned til mindre end 54 db ved boligerne længst fra vejen. Den beregnede indsætningsdæmpning varierer fra over 8 db ved enkelte godt skærmede boliger til mindre end 1 db ved boliger langs områdets grænser. Flere eksempler er vist grafisk i [9]. 24

25 25

26 Figur 18 Beregnet L den ved stueetagens facade med det højeste støjniveau ved hver bolig ved den tosporede vej. Uden skærm Figur 19 Beregnet indsætningsdæmpning i db ved stueetagens facade med det højeste støjniveau ved hver bolig ved den tosporede vej. 3 m skærm med 45º afslutningsvinkler (Figuren er taget fra Figur 19 Beregnet indsætningsdæmpning i db ved stueetagens facade med det højeste støjniveau ved hver bolig ved den tosporede vej. 3 m skærm med 45º afslutningsvinkler Ldv_1_1345_1.png og Q_1_1345_1.pdf) 26

27 Antal boliger [-] Uskrm; SBT = 11,9 3m skrm gr; SBT = 2,6 3m skrm 45gr; SBT = 2,2 3m skrm 6gr; SBT = 2 3m skrm 75gr; SBT = 1, SBT [-] 2 m 3 m 4 m 4 2 L den [db] Ldv_2 Afslutningsvinkel [º] Usk Figur 2 Fordelingskurver. Antallet af boliger ved den tosporede vej, hvor L den overstiger niveauet angivet på X-aksen: uden skærm og med en 3 m høj skærm med º, 45º, 6º og 75º afslutningsvinkler. Støjbelastningstallet SBT er også angivet for hvert beregningstilfælde Figur 21 SBT i punkter 4,3 m over terrænet for boligområdet ved den tosporede vej som funktion af skærmens afslutningsvinkel Figur 2 viser fordelingen af støjniveauerne ved boligernes facade. For hver værdi af støjniveauet L den viser figuren hvor mange af boligerne der har et højere støjniveau. Ved én bolig er støjniveauet uden skærm 74 db og ved samtlige boliger er det over 52 db selv med den længste skærm. Resultaterne af SBT-beregningen er vist i Tabel 4. Ligesom for motorvejen viser den venstre del af tabellen resultaterne for stueetagen, h R = 1,5 m, den højre del for facadepunkter ved 1. sal, h R = 4,3 m. Hver del af tabellen viser den beregnede værdi af SBT uden skærm (Uskrm), og med skærme på 2 m, 3 m og 4 m højde, med afslutningsvinkler på º, 45º, 6º og 75º. Derunder er angivet reduktionen af SBT som følge af skærmen, først som reduktionen i absolut talværdi og derunder reduktionen i procent af SBT uden skærm. Tallene fra den højre del af Tabel 4 er vist grafisk i Figur 21. SBT = 11,9 uden skærm ændres ved 1. sal til for eksempel SBT =,3 (eller med 97 %) med en 4 m høj skærm med skærmvinkel 75º. Ved stueetagen er den tilsvarende ændring fra SBT = 8,3 uden skærm til SBT =,3 (eller med 96 %). Den procentvise ændring af SBT er væsentligt større i Tabel 4 end i Tabel 3. Det hænger sammen med at en skærm er mere effektiv ved en tosporet vej end ved en firesporet vej, samt at støjniveauet ved en del boliger ved den tosporede vej fra at være over 58 db uden skærm bliver mindre end 58 db med skærm, og derved ikke længere tæller med i opgørelsen af SBT. Dette sidste er en væsentlig årsag til den meget store reduktion af SBT ved opførelse af en støjskærm. Stuen - h R = 1,5 m 1. sal - h R = 4,3 m Skærmhøjde [m] β [º] SBT [-] Uskrm 8,3 8,3 8,3 11,9 11,9 11,9 4, 2,3 1,5 4,5 2,6 1,8 45 3,6 1,9 1,2 4, 2,2 1,3 6 3,4 1,7,9 3,8 2,,9 75 3,3 1,4,3 3,3 1,5,3 Reduktion af SBT [-] 4,3 6, 6,8 7,4 9,4 1,1 45 4,7 6,4 7,1 8, 9,7 1,6 6 4,8 6,5 7,3 8,1 9,9 11, 75 5, 6,9 7,9 8,6 1,4 11,6 Reduktion af SBT [%] Tabel 4 SBT for området ved den tosporede vej 27

28 28

29 7. Eksempler De følgende eksempler viser hvordan håndreglerne i rapporten kan bruges ved overordnet planlægning af en fremtidig støjskærms højde og længde. 7.1 Stigende terræn Figur 22 illustrerer en situation hvor terrænet stiger fra det sted hvor støjskærmen kan placeres. Med den viste geometri er den effektive højde af skærmen, se Figur 1, h e = 2,2 m for en kilde placeret mellem de fjerneste vognbaner, se Afsnit 5.1. I referencetilfældet med en uendeligt lang skærm i et plant terræn er indsætningsdæmpningen 2 db/m x 2,2 m = 4,4 db, se Afsnit 5.2. Der er i et stigende terræn omtrent den samme indsætningsdæmpning som i vandret terræn, men tendens til lidt større dæmpning, se Afsnit 5.4. Resulterende skøn: 5 db Med en afslutningsvinkel på 6º bliver indsætningsdæmpningen ved de yderste boliger i boligområdet 5 % af denne værdi, dvs. 2,5 db, se Afsnit 5.3. For at opnå en indsætningsdæmpning på 3 db skal skærmens afslutningsvinkel være over 6º. 7.2 Faldende terræn Figur 23 viser et terræn, der falder fra det sted hvor støjskærmen kan placeres. Med den viste geometri er den effektive højde af skærmen, se Figur 1, h e = 3,5 m for en kilde placeret mellem de fjerneste vognbaner, se Afsnit 5.1. I referencetilfældet med en uendeligt lang skærm i et plant terræn er indsætningsdæmpningen 2 db/m x 3,5 m = 7 db, se Afsnit 5.2. Der er i et faldende terræn omtrent den samme indsætningsdæmpning som i vandret terræn, men tendens til lidt mindre dæmpning, se Afsnit 5.4. Resulterende skøn: 6 db. Med en afslutningsvinkel på 6º bliver indsætningsdæmpningen ved de yderste boliger i boligområdet 5 % af denne værdi, dvs. 3 db, se Afsnit 5.3. Hvis skærmens afslutningsvinkel kun er 45º bliver indsætningsdæmpningen i stedet 25 % af værdien for den uendeligt lange skærm, dvs. 1,5 db. Hvis skærmens afslutningsvinkel kun er 45º bliver indsætningsdæmpningen i stedet 25 % af værdien for den uendeligt lange skærm, dvs. 1-1,5 db. 7 6 Højde z [m] 6 4 Højde z [m] Afstand x [m] Afstand x [m] Figur 22 Tværsnit. 3,5 m høj skærm ved firesporet motorvej i stigende terræn Figur 23 Tværsnit. 4 m høj skærm ved firesporet motorvej i faldende terræn 29

30 3

31 8. Referencer [1] Støj fra veje, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr [2] [3] Vejledning, Nord2, beregning af vejstøj i Danmark, Vejdirektoratet rapport [4] Vejdirektoratet Eksternt Notat 8, 211: Støjskærmes effektivitet i forbindelse med Nord2 beregning af årsmiddelværdi. Baseret på Birger Plovsings DELTA Rapport AV 1315/1, Hørsholm 211, se Vejdirektoratet.dk [5] Beregning af niveauet af trafikstøj ved boliger i typetilfælde med og uden støjskærm, Lars Find Larsen, COWI - Teknisk Notat P A-2, 31. august 211. [6] Vejtrafik og støj - en grundbog, Vejdirektoratet Rapport 146, 1998; og Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj, Notat, Miljøteknologi, J.nr. MST-51-2, 5. februar 21, se 466D-A7E2-FFAA21939DC3//samletnotatomnySBT3.pdf [7] Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, BEK nr 51 af 12/1/211. [8] Støjkortlægning og støjhandlingsplaner, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr [9] Viewer, se vejdirektoratet.dk/da/viden_og_data/temaer/ stoej/sider/st%c3%b8jviewer.aspx Appendiks - Typeeksempler Resultaterne af beregningerne for de mange typetilfælde som COWI har gennemført for arbejdsgruppen kan inspiceres via [9]. Ved hjælp af en viewer er det muligt at få indblik i, hvordan skærmens indsætningsdæmpning ændres ved ændring af skærmens højde eller afslutningsvinkler. Vieweren er programmeret af Gilles Pigasse, Vejdirektoratet. Blandt de observationer man kan gøre er: 1) Ved motorvejen giver en 4 m høj skærm med 75º afslutningsvinkel lidt større indsætningsdæmpning ved 1. sal end ved stueetagen, se også Tabel 3 hvor SBT ved 1. sal blev ændret mere som følge af at skærmen blev bygget end SBT ved stueetagen. Forskellen er størst ved husrækkerne nærmest skærmen. Tendensen til større indsætningsdæmpning ved 1. sal end ved stueetagen ses lidt tydeligere for den tosporede vej. 2) Hvis en 3 m høj skærm med afslutningsvinkel º gøres 6 m høj, stadig med º afslutningsvinkel, får man kun en lille forøgelse af indsætningsdæmpningen i store dele af området især ved udkanten. Jo højere en skærm man bygger, jo vigtigere er det at få en stor afslutningsvinkel for at få fuldt udbytte af den større højde. Helt i midten og nær ved skærmen øges indsætningsdæmpningen fra 2-3 db til 7-8 db. 3) Hvis en 4 m høj skærm ved motorvejen forlænges fra º til 45º afslutningsvinkel forøges skærmens indsætningsdæmpning ved boligområdets kanter, og der er tendens til lidt større virkning af forlængelsen ved huse i den sydlige ende af bebyggelsen end ved huse i den nordlige ende af bebyggelsen. 31

32 Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk