Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Emneafgrænsning:... 2 Problemstilling:... 2 Indledning:... 2 Omsorgssvigt:... 3 Tegn på omsorgssvigt:... 3 John Bowlbys tilknytningsteori:... 4 Konsekvenser ved omsorgssvigt:... 6 Psykologiske konsekvenser:... 6 Afslutning:... 7 Litteraturliste:... 8 Samtalespørgsmål:... 9 Bilag

2 Emneafgrænsning: Omsorgssvigtede børn 0 3 år, med fokus på tilknytning. Problemstilling: På baggrund af mine praktiske erfaringer fra min specialpraktik, hvor jeg gentagende gange har set eksempler på konsekvenserne af omsorgssvigt, specielt ved manglende tilknytning i barnets første leveår, har jeg valgt følgende spørgsmål: 1) Hvordan defineres omsorgssvigt og hvilke tegn udviser det omsorgssvigtede barn? 2) Hvad er tilknytning og hvilke psykologiske konsekvenser har manglende tilknytning for barnet? 3) Hvilke nøglebegreber kan jeg benytte i mit arbejde med omsorgssvigtede, tilknytningsforstyrrede børn? Indledning: De første år i et menneskes liv, har afgørende betydning for dets videre udvikling. Tilstrækkelig omsorg og sund tilknytning er parallelt forbundet, med en god og tryg opfattelse af verden og sig selv. Omsorgssvigt og utilstrækkelig tilknytning, kan derfor få fatale konsekvenser, da barnet kan udvikle en permanent tilstand af mistillid og angst. Det lille spædbarn har mange medfødte kompetencer og færdigheder allerede fra fostertilstanden, og barnet er derfor godt forberedt til verden, men verden må også være forberedt til barnet! Det ville være oplagt, at inddrage Daniel Sterns teori om sociale kompetencer i forhold til omsorgssvigt, men grundet genren synopsis har jeg valgt, at berøre dette i min mundtlige fremstilling. Barnet er fra fødslen, ubetinget afhængigt af nære omsorgspersoner og når de svigter, medfører det mange problemer for barnet samt dets udvikling. En anbringelse af et omsorgssvigtet barn, er en lang og dyr proces for samfundet og kommer ofte først i stand, når skaden er sket for bestandigt. Det ligger mig derfor på sinde, at uddybe kendskabet til begrebet omsorgssvigt, samt kendetegnene på det omsorgssvigtede barn. Jeg vil beskrive John Bowlbys tilknytningsteori, samt redegøre for de psykologiske konsekvenser, som manglende tilknytning har for barnets udvikling. 2

3 Omsorgssvigt: Som forudsætning for, at forstå omsorgssvigt er det nødvendigt, at se på definitionen af omsorg, her ifølge professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen, 1990: Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på at passe eller have ansvar. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed idet hele taget et ansvar for det pågældende menneske. 1 Ifølge den norske socionom Kari Killen er der fire former for omsorgssvigt: 1. Vanrøgt er, når de nære omsorgspersoner, ikke engagerer sig positivt følelsesmæssigt i barnet eller er følelsesmæssigt tilgængelige. Der skelnes mellem to former for følelsesmæssig vanrøgt: Den ene går hånd i hånd med medicinsk, materiel, ernæringsmæssig og social vanrøgt eller kommer til udtryk via overdreven tilfredsstillelse af samme behov. Den anden er, når børn får kærlighed i stedet for mad og på denne måde bliver usynlige for dem selv og omverdenen. 2. Fysisk omsorgssvigt er, når børn bliver udsat for fysiske skader, via aktiv handling (vold) eller manglende tilsyn. Det kan være slag, spark, brænding med cigaretter m.m. Herudover skader som barnet pådrager sig selv, fordi den nære omsorgsperson ikke er aktivt tilstede. 3. Psykisk omsorgssvigt er, hvor børn bliver udsat for, en kronisk holdning eller adfærd hos forældrene, som er forhindrende eller ødelæggende for barnets udvikling. 4. Seksuelle overgreb er, når børn bliver inddraget i aktiviteter af seksuel karakter af familiemedlemmer eller personer i det sociale netværk. De fire former for omsorgssvigt udelukker ikke gensidigt hinanden. Børn som er udsat for omsorgssvigt, er ofte udsat for flere former i sin opvækst. 2 Tegn på omsorgssvigt: Uanset hvilken daginstitution du befinder dig i, vil der være omsorgssvigtede børn. Det er pigen, der venter ved lågen og tager dig i hånden på din første arbejdsdag i børnehaven eller den indesluttede dreng, der kryber langs panelerne i SFO en. Ifølge psykolog Else Christensen, er der flere observerbare tegn på 1 Citat: Den nye Psykologihåndbog s.61, 1. Spalte, ll Kilde: Omsorgssvigt er alles ansvar ss

4 omsorgssvigt. Disse manifesterer sig til mærker efter fysisk afstraffelse såsom: Blå mærker, brandsår, rifter eller kraftig rødmen og irritation omkring mund eller ydre genitalier. Herudover ses tegn som forkert ernæring, medicinsk og lægelig forsømmelse, træt og slaphed, usoignering, snavset eller upraktisk påklædning. 3 Ved små og mindre børn er tegnene på omsorgssvigt ofte: Apati, hyperaktivitet, gråd, irritabilitet, almindelig mistrivsel samt et uharmonisk forhold til forældrene. Specielt for seksuelt misbrug ses irritation og blødning ved kønsorganer eller endetarmsåbning, ubehag ved urinering eller afføring samt unormal seksuel opmærksomhed. 4 John Bowlbys tilknytningsteori: John Bowlby ( ) blev født i England og var uddannet psykoanalytiker og læge med speciale i psykiatri. I år 1950 blev Bowlby (herfra bruger jeg kun efternavnet, red.) ansat i WHO 5, hvortil han udarbejdede rapporter, om de problemer der opstår, når børn adskilles fra deres forældre, med det formål at hjælpe hjemløse børn. Ifølge Bowlby er hans tilknytningsteori: ( ) en måde at begrebsliggøre menneskers tilbøjelighed til at skabe stærke følelsesmæssige bånd til ganske bestemte andre mennesker og forklare de mange former for emotionel ulykke og personlighedsforstyrrelse, herunder angst, vrede, depression, og emotionel frakobling, som ufrivillig separation og tab giver anledning til. 6 Bowlby integrerede psykoanalytiske 7 synsvinkler med naturvidenskabelige, især evolutionsbiologiske teorier 8 med udviklingspsykologien for at opnå bedst mulig forståelse af udvikling og psykopatologi 9. Bowlby beskæftigede sig direkte med observation af småbørn. Tilknytningsteorien tager, ligesom psykoanalysen, udgangspunkt i afhængighedsbehov, men Bowlby forkastede driftsteorien. Drift er, ifølge Freud, et medfødt ønske om tilfredsstillelse af indre fysiske behov, for eksempel bliver et ønske om mad, motivation for den adfærd, der tilfredsstiller sult. Bowlby arbejdede ud fra, at hans psykoanalyse skulle baseres på et biologisk, naturvidenskabeligt grundlag, frem for en humanistisk tilgang. Ifølge traditionel psykoanalyse tilknytter barnet sig sin mor for at få mad, og når det 3 Kilde: Den nye Psykologihåndbog ss Kilde: Overgreb mod børn, Ser du det? Gør du noget? s WHO: World Health Organization (red.). 6 Citat: At knytte og bryde nære bånd s.135, ll Psykoanalyse: Teori af Freud om den menneskelige personlighed og udvikling (red.). 8 Evolutionær psykologi: Menneskers adfærd beskrives v.h.a. evolution og humane gener. Adfærd er arvelig (red.). 9 Psykopatologi: Læren om de psykiske sygdomme og afvigelser (red.). 4

5 siden hen selv har lært at spise, har det ikke længere brug for sin mor. Barnet skal herefter blive uafhængigt og sker dette ikke, anses det som tilbagegående udvikling. Bowlby mente derimod, at tilknytningen til moderen er primær og selve maden er en sekundær effekt. Tilknytningens betydning er beskyttelse, tillid og selvtillid. Bowlby udviklede begrebet frakobling, som resultat af den forsvarsproces barnet benytter ved adskillelse og fravær af tilknytning. Bowlby beskrev tilknytning, som en adfærd, på lige fod med mad adfærd og seksuel adfærd. Tilknytningsadfærd er barnets søgen efter omsorg, nærhed og beskyttelse, når det er bange, ked af det eller lider nød, hos dets primære omsorgsperson. Tilknytningsadfærd er en sund og normal del af menneskets instinkter, men forudsætter gensidighed, altså at en person vil og kan fungere som en tryg base. Den trygge base er, i form af tilknytningspersonen, det sted hvorfra barnet trygt kan udforske verden med vished om, at det kan vende tilbage igen. Det fuldt udviklede jeg vil som voksen, kunne indgå i sunde relationer med andre. Det er centralt, at forældrene respekterer barnets behov for en sikker base samt barnets ønske om, at udforske verden og indgå i relationer til andre. Behovet for den trygge base varer hele livet: Behovet for en tilknytningsfigur, en sikker, personlig base er på ingen måde begrænset til børn ( ) men der er gode grunde til at tro, at behovet også gør sig gældende hos unge og hos modne voksne. 10 Den sunde personlighed udviser balance mellem initiativ og selvstændighed på den ene side og evne til at søge samt modtage hjælp på den anden. Bowlby så udvikling som stier frem for faser og han mente, at et barn fødes med en masse mulige udviklingsstier, som er afhængige af arv og miljø. Efterhånden som barnet vokser op, begrænses disse stier, af de valg der træffes (for / af barnet). Nogle stier er forenelige med sund udvikling, mens andre afviger i den ene eller anden retning. Ifølge Bowlby, danner mennesket indre arbejdsmodeller af selvet og verden. Disse arbejdsmodeller konstrueres af individet, som resultat af erfaringer, som igen bestemmer forventninger til selvet og omverdenen. Forventningerne danner grundlag for planlægning og handling. Erfaringer om tilknytningspersonen er individuelle, men har stor betydning for individets fremtidige relationsdannelser. Disse indre arbejdsmodeller minder meget om Daniel Sterns teori om RIG, hvilket jeg vil uddybe i min mundtlige fremstilling. 10 Citat: At knytte og bryde nære bånd s.111, ll

6 Tilknytningsformer: På baggrund af mange undersøgelser og studier skelner Bowlby mellem fire tilknytningsformer. Se venligst bilag 1. Tilknytningsmønstre har en tendens til, at blive en varig egenskab hos barnet, men kan ændres afhængigt af livsvilkår. Bowlby anser adskillelsesangst, som en medfødt menneskelig disposition, fordi en reel adskillelse kan være (livs)farlig. Langvarige adskillelser kan føre til fortvivlelse, sorg, apati og angst samt psykopatologi. Jo tidligere i livet adskillelsen indtræffer, jo længere den varer og jo mindre den bearbejdes, jo større er risikoen for en tilstand af konstant vrede, smerte og psykisk sygdom. Der er således, ifølge tilknytningsteorien, konkret sammenhæng mellem tidlige omsorgsrelationer og personlighedsudvikling. 11 Konsekvenser ved omsorgssvigt: ( ) fysiske, seksuelle og følelsesmæssige overgreb og forsømmelse i løbet af opvæksten er hver især forbundet med senere depressioner, angstlidelser, sucidal adfærd, lav selvfølelse, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer, dissociative 12 forstyrrelser, posttraumatisk belastningsreaktion og rusmiddelproblemer. 13 Som det belyses i ovenstående citat, er konsekvenserne for omsorgssvigt mange, alvorlige og af meget forskellig karakter. Konsekvenserne kan groft opdeles i psykologiske, kognitive, sociale og adfærdsmæssige problemer. Jeg har i denne synopsis valgt, at redegøre for de psykologiske konsekvenser. Psykologiske konsekvenser: Tilknytningstraumer er den mest alvorlige form for barndomstraumer, idet traumet finder sted i et tilknytningsforhold og underminere tilknytningens primære funktion, som er at beskytte. Udviklingserfaringer afgør den modne hjernes organisation og funktionelle status. 14 Når belastningerne i barnets omgivelser bliver for store og vedvarende, hæmmes barnets udvikling. Når det sker, forsøger jeget at beskytte sig mod omgivelserne og sin egen kaotiske indre verden. Angst hos omsorgssvigtede børn, kan have meget stor betydning. Barnet oplever angst for, at der ikke bliver draget omsorg for det, samt angst for konkrete overgreb eller overgreb som kan komme. Denne angst kan være kronisk. Som forsvarsmekanisme mod denne angst, bruger barnet dissociering og fornægtelse. Der kan 11 Kilde: Udviklingspsykologiske teorier ss , samt En sikker base, hele bogen. 12 Dissociativ: splittende, opdelende jf. personlighedsspaltning (red.). 13 Citat: Omsorgssvigt er alles ansvar s.70, ll Citat: Omsorgssvigt er alles ansvar s.158, ll

7 gennem tiden komme total eller delvis hukommelsestab. De alvorlige oplevelser bliver ikke lagret i hukommelsen som andre oplevelser, men forbliver adskilte og ude af bevidstheden. Jo mere barnet befinder sig i en tilstand af ( ) dissociering, jo mere sandsynligt er det, at barnet får neuropsykiatriske 15 symptomer som følge af traumer. 16 Brug af dissociering og fornægtelse gør barnet i stand til, ikke at huske overgrebene. Barnet udvikler trancelignende tilstande og forstyrrelser i selvopfattelsen. Det kan ved stimuli fra omgivelserne, der minder om den fornægtede hændelse gå i trance, for herefter ubemærket, at gå i gang med den aktivitet, som det var i gang med før hændelsen. Dette kaldes Petit mal epilepsi. Multipel personlighedsforstyrrelse er et ekstremt eksempel på forstyrrelse af selvopfattelsen, hvor barnet veksler mellem forskellige identiteter. Depression er en anden psykologisk konsekvens for omsorgssvigt. Depression hos børn kommer ofte til udtryk i leg. I leg bearbejder børn indtryk fra omverdenen og omsorgssvigtede, depressive børn vil, for det første ikke lege ret meget og for det andet have et passivt, gentagende mønster af den selvsamme leg igen og igen. 17 Afslutning: Som kommende pædagog finder jeg det presserende, at beskæftige sig med den pædagogiske praksis, i arbejdet med omsorgssvigtede børn. De tidligt skadede børn, har været udsat for omsorgssvigt allerede i de første år af deres liv. De har været udsat for manglende tilknytning og lider af konsekvenserne heraf. Jeg vil kort redegøre for nogle af nøglebegreberne i pædagogens arbejde med et omsorgssvigtet barn, og forestiller mig, at barnet er fjernet fra hjemmet, og overflyttet til en døgninstitution. Hovedreglen for arbejdet med usikre og svigtede børn er at skabe en ramme af forudsigelighed. På denne måde bliver barnet fortrolig med dagligdagens rytme og indhold. Alle (omsorgssvigtede) børn har behov for at blive mødt med omsorg, empati, kontinuitet og ansvarlighed. Konsekvenserne for omsorgssvigt, tydeliggør hvor vigtig sund tilknytning og tilstrækkelig god omsorg er for barnet. Barnets fremtid og udvikling er i fare, så længe det befinder sig i utilstrækkelige omsorgspersoners varetægt. At blive tilknyttet til sin primære omsorgsperson, er parallelt forbundet med muligheden for en tryg opvækst, en normal udvikling, et sundt mentalt helbred og en positiv tilværelse Neuropsykiatri: Psykiske forstyrrelser, der skyldes strukturelle forandringer i nervesystemet (red.) 16 Citat: Omsorgssvigt er alles ansvar s.158, ll Kilde: Omsorgssvigt er alles ansvar ss samt ss Kilde: Hånden på hjertet ss

8 Litteraturliste: Primære bøger og hæfter: Bowlby, John: At knytte og bryde nære bånd, 2. Oplag, TIDSEL SERIEN, Det lille forlag, år ISBN: Bowlby, John: En sikker base, Det lille forlag, år ISBN: Brørup, Mogens, Hauge, Lene og Thomsen, Ulrik Lyager: Den nye psykologihåndbog, 2. Udgave, 11. Oplag, Nordisk forlag A/S, år ISBN: Jerlang, Esben: Udviklingspsykologiske teorier, 4. Udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, år ISBN: Killen, Kari: Omsorgssvigt er alles ansvar, 1. Udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, år ISBN: Thormann, Inger og Guldberg, Charlotte: Hånden på hjertet, Hans Reitzels Forlag, år ISBN: Vincent, Charlotte, (m. fl.) Det kriminalpræventive råd: Overgreb mod børn, Ser du det? Gør du noget?, 5. Udgave, 1. Oplag, Rigspolitiets Trykker, år ISBN: Sekundære bøger: Clausen, Peter: Anvendelse af nyere psykologi, 1. Udgave, 2. Oplag, Systime Academic 2004, år ISBN: Cullberg, Johan: Krise og udvikling, 5. Udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, år ISBN: Halse, John: Negativ Social arv, 1. Udgave, 1. Oplag, Kroghs Forlag A/S, år ISBN: Hansen, Mogens, Thomsen, Poul og Varming Ole: Psykologisk pædagogisk ordbog, 14. Udgave, Nordisk Forlag A/S, år ISBN: Levander, Martin, Hylsberg, Hanne og Rantzau Meyer, Michael: Anvendt psykologi, 4. Udgave, 1. Oplag, Systime A/S, år ISBN: Sommer, Dion: Barndomspsykologi, 2. Reviderede udgave, 2. Oplag, Hans Reitzels Forlag, år ISBN:

9 Samtalespørgsmål: 1. Hvordan skaber jeg tillid til det tilknytningsforstyrrede barn og kan det danne konstruktive relationer i sit voksenliv? 2. Hvordan udvikles barnet sundt, ved tilstrækkelig tilknytning og omsorg, indtil sit 3. leveår? 3. Hvilke pædagogiske redskaber er anvendelige overfor det omsorgssvigtede barn mellem 0 og 3 år? 9

10 Bilag 1 John Bowlbys fire tilknytningsformer: A. Den afvisende tilknytningsform (avoident), hvor barnet mangler tillid og er mindre aktivt. Barnet har en arbejdsmodel baseret på negative erfaringer, med utilgængelige omsorgspersoner og forsøger at tænke følelserne væk. Barnet er trist når det forlades, men ignorerer ofte omsorgspersonen når denne returnerer. Som voksen vil personen forsøge at være uafhængig og afvisende i kontakt med andre mennesker. B. Den sikre tilknytningsform (secure), hvor barnet er tillidsfuldt og med god håndtering af stress. Barnet ved at dets omsorgsperson er tilgængelig, som en sikker base. Barnet er kompetent og god til at lege. Barnet kan udvise sorg, men kan også trøstes igen, og vil som voksen have let ved at skabe kontakt til andre mennesker. C. Den ængstelige og ambivalente tilknytningsform, hvor barnet er usikker på sin omsorgsperson og derfor virker mindre kompetent og tillidsfuld. Barnet har ingen forventninger til sin omsorgsperson, da dennes reaktioner er uforudsigelige. Det reagerer med stor adskillelsesangst, når det forlades og viser stor vrede, angst eller klæbende adfærd, når omsorgspersonen kommer igen. Barnet er ofte ukoncentreret, og vil som voksen være præget af vrede eller passitivitet. D. Den desorganiserede tilknytningsform, hvor barnet er stereotyp 19 og angst. Her oplever barnet ofte alvorlige adskillelser og/eller tab samt traumer i form af fysiske/ psykiske overgreb. 19 Stereotyp:I denne sammenhæng; stiv og uforanderlig. (red.) 10