Med barnet i centrum. - et spørgsmål om trivsel. UC Syddanmark, Kolding Antal anslag:24.999
|
|
- Julius Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Med barnet i centrum - et spørgsmål om trivsel UC Syddanmark, Kolding Antal anslag:
2 Indhold Indledning:... 3 Problemformulering:... 3 Metodeafsnit... 3 Begrebsforklaring & teori... 4 Socialt udsatte børn... 4 Definition af børnegruppen... 4 Omsorgssvigt... 4 Social arv... 4 Tegn på mistrivsel... 5 Normalitets og afvigelsesteorier... 5 Statistisk normalitet... 5 Medicinsk-moralsk normalitet... 5 Sociologisk normalitet... 6 Social kontrol... 6 Socialproblem tilgang... 6 Allardt behovtilfredsstillelsesteori... 7 Kompensations- & innovationsorienteret tilgange... 7 Paradigmer... 7 Tværfagligt samarbejde... 8 Delanalyse... 8 Lovmæssige foranstaltninger... 8 Barnets reform... 8 Underretningspligt undersøgelse... 9 Delanalyse... 9 Børnekonvention...10 Børneperspektiv...10 Case...10 Empiri...11 Analyse af case...11 Konklusion...12 Perspektivering...13 Litteratur:...15 Hjemmesider:...16 PDF- fil:...17 Bilag 1 & 2 2
3 Indledning: Gruppen udsatte børn er børn, som er i mistrivsel. Den hyppigste årsag ved mistrivslen skal findes i familiens hjemmeliv. Et mindretal på ca. 10 % af danske børn lever under socialt belastende forhold. Nogle af de familier ses samfundsmæssigt ud fra et risikofamiliesyn. Med dette menes, at børnenes adfærd er præget af familiens risikoadfærd 1. Dette kan bevirke, at nogle af børnene, senere i livet, vil have en risiko for psykosociale problemer og marginalisering. 3 Alle vil deres egne børn det bedste, enkelte er dog for ressourcesvage til forældrerollen. Dette kan skyldes marginalisering fra samfundet, men også den sociale arv. Set ud fra et samfundssyn, kan udsatheden ses som et ulighedsfænomen, hvor familierne kan have svært ved at bryde de negative mønstre i livet. Når barnet kommer i berøringsflade med institutioner, og der er tegn på at barnet mistrives, skal institutionen lave en underretning til kommunen. Det er vigtigt at hjælpe disse børn med en hurtig og helhedsorienteret indsats. Dette skal ske ved et konstruktiv tværproffesionelt samarbejde mellem kommune, institution, familie og barn. Problemformulering: Hvordan agerer jeg, som pædagog, ved bekymringen om, at et barn mistrives? Hvordan kvalificerer vi, som pædagoger, arbejdet med underretningen og det tværprofessionelle samarbejde? Metodeafsnit Jeg vil i første afsnit afgrænse min målgruppe og forklare, hvorledes samfundet ser på de sociale udsatte børn, omsorgssvigt og den sociale arv. Jeg vil se på normalitets og afvigelsesbegreber, og efterfølgende teorier, som kan understøtte disse. Jeg kommer kort ind på den nuværende og nye tilgange til børneområdet, herunder set som paradigmeskifte. Jeg vil se på de indikatorer, der kan være, når et barn mistrives og på det tværfaglige samarbejde. Efterfølgende vil jeg lave en delanalyse, hvor jeg vil sammenholde begreberne. Jeg vil komme ind på de lovmæssige foranstaltninger og i delanalysen se, hvordan pædagoger kan manøvre imellem instanserne og agere i konteksterne. Afslutningsvis vil jeg illustrere, via en case, den proces, jeg kan være vidne til. Jeg vil beskrive de dilemmaer, hvor jeg udfordres, og jeg vil belyse mine handlekompetencer ud fra den givne kontekst. 1 alkoholiker, misbrugere, teenageforældre, mental ustabile, forældre der er voldsofre/udøver vold
4 Som empiri har jeg valgt at indsætte dele af Ejrnæs spørgeskemaundersøgelse 2, som er et skema, der er udarbejdet efter vignetmetoden. I konklusionen vil jeg besvare min problemformulering og efterfølgende, i min perspektivering, vil jeg give et bud på, hvad vi, som pædagoger, kan have særlig fokus på fremadrettet. Begrebsforklaring & teori 4 Socialt udsatte børn Den danske lovgivning og forskning definerer begrebet social udsatte børn mangetydigt og upræcist, da der sættes fokus på forskellige aspekter, når begrebet skal identificeres. F.eks. kan nævnes; risikobørn, børn med særlige behov, børn præget af omsorgssvigt m.fl. 3 Definition af børnegruppen Jeg har valgt, for at afgrænse mit undersøgelsesområde, at se på socialt udsatte børn i dagtilbud, der gennem en periode er blevet udsat for belastninger i en grad, der giver bekymring for børnenes videre udvikling og trivsel. Børnene karaktiseres ved, at de har behov for særlig opmærksomhed og ekstra støtte i deres udvikling. Jeg tager endvidere udgangspunkt i socialt udsatte børn, der er udsatte som konsekvens af en række socialt belastende baggrundsfaktorer. Omsorgssvigt Omsorgssvigt er et begreb der dækker over flere reaktionsmønstre tilsigtede og utilsigtede handlinger, som kan forekomme ved nedbrydning af det sociale samspil og forældrenes manglende omsorg for børnene. Omsorgssvigt handler om en manglende evne til at adskille barnets og egne behov. Evnen til at se og møde barnet i den kontekst, som barnet befinder sig i. De empatiske evner er fraværende ved omsorgspersonen. Social arv Der er tale om, at børns opvækst under nogle familierelaterede belastende vilkår er dybt problematiske. Begrebet blev skabt af svenskeren Gustav Jonsson, der ved en undersøgelse 4 i 1969 påviste, at der er tale om et familiebegreb, som går igen over mindst tre generationer. Jonsson ser sammenhængen mellem både den sociale som den biologiske arv. Han mener, at familierne repræsenterer en subkultur, som har svært ved at ændre deres egne livsbetingelser. Siden er det påvist, at det er et utilstrækkelig grundlag, som 2 Ejrnæs, SFI, Socialt udsatte børn i dagtilbud, Dencik, 2007, s. 408
5 undersøgelsen hviler på. Begrebet er i dag blevet en del af forståelsen omkring belastede familier og deres indflydelse på børnenes opvækst. Morten Ejrnæs 5 har via en undersøgelse 6 identificeret og opdelt begrebet social arv i tre overordnede betydninger; overførsel af social problemer fra forældre til børn, risikofaktorer i barndommen, strukturel betinget chanceulighed mht. at opnå uddannelse og attraktive jobs. Han har gjort opmærksom på, at vi nemt stigmatiserer et barn, når vi kun ser på begrebet og derved betydningen af Social arv som ensbetydende med forældrenes opvækst. Et alternativt til begrebet kunne iflg. Ejrnæs (2005) være; Risikofaktorer i barndommen. Ved dette begreb mener Ejrnæs, at det indikerer, at barnet har forhøjet risiko for at få problemer. 5 Tegn på mistrivsel En indikation på at et barn er i mistrivsel kan være, at pædagogen observerer nogle atypiske tegn, der ikke forefindes i den normale kontekst. Hvis tegnets hyppighed bliver øget, samt varigheden af tegnet forløber over en længere periode, og er invariante, kan dette være et råb om hjælp fra barnet 7. Tegnene kan f.eks. være; ændret adfærd, mistrivsel i omgivelserne eller hjemmet og/eller ændringer i udviklingen 8. Hvis pædagogen observerer sådanne ændringer, kan det være et tegn på mistrivsel. Det er vigtigt, at høn kontakter barnets forældre og videreformidler sin bekymring til dem. Normalitets og afvigelsesteorier J. Holst 9 (1978) skelner mellem tre forskellige normalitetsopfattelser - kaldet afvigersociologien. Statistisk normalitet: Det gennemsnitlige - f.eks. beregning af vægt i alderen 5 år. Statistisk normalitetsbegreb ikke brugt særlig ofte. Medicinsk-moralsk normalitet: Normalt er det sunde - unormalt er det syge. Dvs. at normalstandarden er baseret på lægevidenskaben. Normalitet er også lig moralsk korrekt opførsel. Det normale defineres som alt, hvad der ikke er umoralsk, mens det unormale er det, som er moralsk forkasteligt. 10 Medicinske og moralske normalitetsopfattelser er baggrunden for normalitetsopfattelsen inden for sociologien. 5 Sociolog og lektor, Ålborg universitet 6 Ejrnæs, 2005, s SFI, Pæd. identifikation af, 2006, s Bilag 2 9 Lektor på institut for pædagogisk psykologi ved DBU 10 Schou, 2008, s. 202
6 Moralske normalitetsopfattelser ligger bag størstedelen af afvigersociologien unormalt er det socialt uacceptable. Medicinsk normalitetsopfattelse ligger bag den skandinaviske velfærdsteori manglende adfærd er lig et socialt problem. Sociologisk normalitet: opfattes som den tilstand eller adfærd, der er socialt accepteret i overensstemmelse med samfundets normer. En norm angiver det korrekte, det socialt acceptable. Social afvigelse er adfærd, der er i strid med samfundets normer, dvs. det er uacceptabel. 6 En form for identificering af socialt afvigelse er, hvis der fra myndighedernes side reageres med sanktionerne gennem tildeling af forskellige former for straf. Social kontrol: Domstole, politi og kriminalforsorg iværksætter en tydelig social kontrol i form af pågribelse og domsfældelse. Sociale myndigheder, daginstitutioner mv. der kan gribe ind over for bestemte former for af adfærd, udøver også en form for social kontrol. Social kontrol er de processer, der sikrer, at normerne opretholdes og overholdes. Det er den, som tydeliggør normerne i samfundet og vedligeholder dem. Socialproblem tilgang Sociologer har forsøgt at definere og forklare denne tilgang, som er meget forankret i den afvigersociologiske tilgang. Der bliver taget udgangspunkt i en række begivenheder, hvor barnet/familien er i en svær situation, grundet sociale tilstande 11. Tendensen siger, at forhold, der umiddelbart er påført udefra, opfattes som sociale problemer, mens egenskaber og handlinger, som er knyttet til en person, kategoriseres som socialt afvigende. 11 Lig uforenelige med samfundets værdier, Et stort antal af befolkningen finder uacceptable, Kræver kollektive indsatser mv.
7 Allardt behovtilfredsstillelsesteori Den finske sociolog Allardt udviklede, på grundlag af levevilkårforskningen, en skandinavisk behovtilfredsstillelsesteori, som går ud på; at have (økonomisk velstand), at elske (socialt netværk), at være (selvudfoldelse og anseelse). De sociale problemer bliver ligestillet og ses som udtryk for mangel på at have, at elske og at være. Teorien er relevant med henblik på at påvise sociale problemer i form af underprivilegerethed, men mangler dog forklaring omkring sociale afvigelser. 7 Kompensations- & innovationsorienteret tilgange Kompensationstilgangen afspejles i fokuseret hjælp til det enkelte barn. F.eks. ved iværksættelse af foranstaltning til tale- og/eller støttepædagog. Tilgangen kan dog være med til at ekskludere barnet fra den øvrige gruppe, da risikoen kan opstå i det øjeblik, der sættes særlig fokus på det enkelte barn. Innovations- og ressourceorienteret tilgang omfatter pædagogiske læringsplaner, støttende og inkluderende pædagogik samt stimulering via det pædagogiske miljø. F.eks. kan pædagogen tage en større udvalgt gruppe ud fra børnegruppen for at øve sproglyde mv. Dette er inkluderende, da det ikke, som ovenfor, er det enkelte barn, der udskilles. Tilgangene er illustreret herunder som paradigmer Paradigmer (SFI rapport 12 ) 12 SFI, Indsatsen for sociale, 2009
8 Tværfagligt samarbejde Ved bekymring for et barn og forud for selve iværksættelsen af en tværgående indsats er der normalt et forberedende samarbejde på tværs af professionerne - et såkaldt SSD-samarbejde 13. Hvorledes et sådan samarbejde finder sted, er afhængig af flere faktorer; institutionens kulturelle og strukturelle forhold, barnets forhold dvs. de instanser, herunder pædagogen stiller som udfordringer til barnet. Samarbejdet foranstaltes for at kunne give et så bredt perspektiv af barnet og dets hverdag som muligt, for derfra at kunne tilpasse den bedst muligt fremadrettede indsats. Det er ikke altid, at et tværfagligt samarbejde udmunder i en 50 undersøgelse, da bekymringen i de fleste tilfælde, efter en given periode med pædagogiske indsatser har udlignet sig selv. 8 Delanalyse Brudlinjen mellem normalitet og social afvigelse er fast forankret i hverdagen, og der opstår problemer, når der trækkes et skel mellem den normale og den unormale praksis. Pædagogerne er en del af dem, der er med til at fastlægge dette skel. Hvordan vi opfatter, og har kendskab til de faktorer og processer der er afgørende, at vi kan udvise empati og tilrettelægge vores arbejde, så en række afvigelser kan korrigeres i daginstitutionen. Der skabes en mulighed for indsatser, i forhold til den adfærd der defineres som social afvigelse. Vi skal være bevidste omkring ikke at være for løsningsorienterende og se mere helhedsorienterende på konteksten. Pædagogen er i sin dagligdag med til at trække de grænser, som har så stor betydning for den enkelte familie. Pædagogen har en magt til at stigmatisere en familie magten til i forhold til samfundsudviklingen i praksis at inkludere eller ekskludere en familie et barn. Pædagogerne skal fokusere mere på hele børnegruppen end det enkelte barn. Dette kan gøres ved at udvikle den inkluderende pædagogik. Kodeordet er inklusion og rummelighed et andet børnesyn, hvor der tænkes i ressourcer og potentialer frem for mangler og fejl. Indsatsen kan være med fokus på personaleudvikling, da det er os pædagoger, som skal arbejde anderledes end tidligere. Lovmæssige foranstaltninger Med afskaffelse af Revselsretten 14 og indførelsen af Lov om Social Service i 1997 er der i samfundet kommet mere fokus på børnenes trivsel. Barnets reform Barnets reform er revideret d. 1. januar Dette bevirker bl.a., at det gør det nemmere tværfagligt at samarbejde, og derved koncentrere sig om at have barnet i centrum. Ifølge den nye reform, 49a, er 13 Fællesbetegnelse for tværfagligt samarbejde - socialforvaltningen (PPR), skole, sundhedsplejerske og dagtilbud. 14 Indtil 1967 måtte lærere, pædagoger og andre opdragere udenfor familien slå andres børn
9 udveksling af oplysninger omkring barnet imellem de forskellige instanser blevet muligt. Dette letter samarbejdet mellem de tværfaglige grupper. Ifølge stk. 1 skal udvekslingen af oplysningerne foregå ved ét møde, der kan dog ifølge stk. 2 ske endnu et opfølgende møde, hvis der findes behov for dette mellem de instanser, som er nævnt i stk En anden væsentlig ændring er, at det er blevet muligt at foranstalte en 50 undersøgelse uden forældrenes samtykke. Underretningspligt 9 Hvis en offentlig ansat, herunder pædagogen, har en formodning om, at et barn har brug for særlig støtte - mistrives, skal dette underrettes til kommunen. Dette sker med grundlag i bekendtgørelsen om Lov om Social Service kapitel og 154. Hvis underretningspligten ikke overholdes, kan du som offentlig ansat få en række sanktioner, som kan være fra en påtale til en opsigelse - alt afhængig de konkrete omstædigheder. Underretningen skal være skriftligt, så fejlcitater og misforståelser undgås. I en akut situation 16 kan en underretning foregå mundtligt. Ifølge 152 skal kommunerne internt - ved til -og fraflytning underrette hinanden vedr. et barns mistrivsel i familien eller mistanke derom. 50 undersøgelse Kommunen er ikke forpligtet til at igangsætte en 50 undersøgelse ved modtagelse af en underretning, men de har ifgl. almindelig tilsynsforpligtelse - pligt til at undersøge, om der er behov for særlig støtte samt behov for en børnefaglig undersøgelse jvf. kap. 11 i Serviceloven. Såfremt kommunen beslutter at igangsætte en 50 undersøgelse, skal de videst muligt inddrage forældrene i overensstemmelse med de gældende regler. Selve 50 undersøgelsen kan betragtes som en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets udvikling, adfærd, sundheds-, familie-, skole- og fritidsforhold samt venskaber og andre relevante forhold. Endvidere skal dette sammenholdes med forvaltningslovens regler om professionelles oplysnings- og tavshedspligt. Delanalyse Pædagogen skal reagere ved synlige tegn hos et barn, der mistrives. Ifølge lovgivningens kap har vi skærpet underretningspligt. Første instans er at tage en uformel samtale med forældrene og høre, om de også har bemærket disse tegn på mistrivsel. Efterfølgende tages en drøftelsen op omkring barnet med lederen og evt. ved et personalemøde. Hvis der stadig findes grund til bekymring, kan der indkaldes til et SSD-samarbejde. Dernæst skrives en underretning. Udformningen af underretningen er ikke forudbestemt, men den skal baseres på faktiske konkrete observationer og iagttagelser samt indeholde en faglig 15 Bilag 1 16 F.eks. vold eller mistanke om incest
10 beskrivelse af barnets situation, styrker og svagheder. Forældrene skal konfronteres med, at institutionen sender en underretning, da de skal have mulighed for at læse og vedlægge kommentarer til den. Børnekonvention FN s Børnekonvention 17, som gælder for under 18 år, uanset land, beskriver, at børn skal respekteres som selvstændige individer. Konventionen er et regelsæt, som landenes regeringer har pligt til at overholde hvis dette ikke gøres, kan og vil de blive kritiseret og fordømt af de andre lande. Konventionen tager udgangspunkt i 4 overliggende punkter; grundlæggende rettigheder, udvikling, beskyttelse og medbestemmelse. Dette indebærer, at Danmark, som nation, har pligt til at varetage barnets tarv med udgangspunkt i det enkelte barn og dets situation. 10 Børneperspektiv Det vil sige, at der tages udgangspunkt i barnets opfattelse af verden der lyttes, reflekteres og ageres ud fra barnets forståelse af den givne kontekst. Barnet bliver taget alvorligt. At tage udgangspunkt i et børneperspektiv kan forklares ved, at det er tænkt over den proces og strategi, der benyttes at se børn som ligeværdige medspillere. Case Emil er 5 år og går i børnehave. Far henter ham, men Emil vil ikke med hjem. Han tigger far, om han ikke må blive og gå hjem sammen med Martin. Far siger, at det kan der ikke være tale om. Han fortæller, at han ikke har mulighed for at hente Emil ved Martin senere, og at de skal hjem nu. Emil plager videre, men far griber fat i armen på ham og forsøger at trække ham af sted. Emil griber fat i rækværket og holder fast. Far råber, at han skal give slip, ellers får han tæsk. Emil holder fast alligevel, hvorefter Emils far dasker ham over fingrene, så han slipper. Far giver Emil et voldsomt skub hen mod udgangen. Emil falder og skriger højt: Du må ikke slå! Far trækker afsted med ham, idet han siger, at Emil skal holde op med at tude, for ellers vil han få en på kassen. 17 Vedtaget i 1989 og d. 19. juli 1991 ratificerede Danmark
11 Empiri 11 Analyse af case Som pædagog at stå og opleve dette optrin sætter dig i et dilemma. Iflg. lovgivningen er det forbudt at slå børn, men slår Emil s far? Tog far ikke bare fat om Emil s hånd og vristede den løs? I et splitsekund skal du vurdere, om det, du troede, du så, også reelt er det, som du så. Dilemma; Emil s far har retten til at opdrage sin søn, som han finder rigtigt, uden at jeg skal stemple ham stigmatisere ham - og uden at det skal føre til indgreb. Men det er min pligt og mit ansvar at gribe ind over for socialt uacceptable forhold Vurderingen, der skal reflekteres; hvad er normalt! hvad er bekymrende! Set i et samfundsmæssigt perspektiv er casen så foruroligende og truende for Emil s udvikling! Hvad er afvigende adfærd? Hvis episoden er gentagende, skal pædagogen have en samtale med Emil s forældre. Hvor der forklares problematikkerne, som det kan medføre at slå et barn barnets trivsel. Samtidig er det ikke acceptabel for en daginstitution, at forældre taler nedladende, truer eller slår/skubber deres barn, når de andre børn, forældre og personale er vidner. Det er afvigende adfærd. Jeg vil vælge at tage fat i min leder og berette om episoden. Dernæst vil vi være særlig opmærksomme på Emil i en given aftalt periode. Efterfølgende vil jeg iværksætte et SSD- samarbejde. Hvis der stadig er grund til bekymring, vil der blive skrevet en underretning. Forældrene vil blive inddraget og underrettet, som loven foreskriver. Ovenstående viderebringer mig til den tese, at den faglige vurdering, pædagogen skal foretage, er afgørende for det videre begivenhedsforløb. Dvs. at du er med til at vurdere, hvad der er normalt, og hvad der er socialt afvigende hvordan Emil og hans familie vil blive behandlet og set på. 18 Skærpet underretningspligt
12 Hvis jeg skal se på de signifikante faggruppeforskelle, som tabel 2.7 viser, er der en væsentlig forskel faggruppen med sundhedsplejersker og lærere imellem. 60,3 % af sundhedsplejerskerne mener, at pæd. burde have lagt sig fysisk imellem far og barn, hvor kun 37,9 % af lærerne er af den opfattelse. Jeg drager den antagelse, at det er den fysiske afstraffelse, som sundhedsplejerskerne mener, der konkret bør sættes en stopper for. Der er en moderat uenighed, når der ses på spørgsmålene (3 og 4) omkring underretning. 37,5 % samlede medarbejdere mener, at pæd./leder skal underrette socialforvaltningen om episoden med det samme imod 76,6 % af de samlede medarbejderne, der mener, at først hvis pæd. oplever en lignede kontekst, skal der underrettes til socialforvaltningen. 12 Dvs. i denne tabel ses en tendens til splittelse af medarbejdergrupperne. Over halvdelen ønsker at faderen får en form for henstilling omkring mulig indberetning, hvor under halvdelen af medarbejderne mener, at der grundet konteksten skal underrettes straks. Idet der ikke er signifikant forskel på spørgsmålene, beviser det, at den holdningsmæssige splittelse ikke skyldes faggruppeforskelle, men derimod det enkelte fagpersonales egen overbevisning og/eller institutionens kultur. Konklusion Ved at vi, pædagoger og andre, husker på i en given kontekst altid at møde barnet, hvor barnet er, kan vi sikre, at vi agerer ud fra strategien at se børn som ligeværdige medspillere. Samtidig skal vi huske at se på helhedsperspektivet i vores arbejde med det udsatte barn at sætte fokus på de samlede ressourcer og den samlede komplekse problemstilling. Som pædagoger skal vi acceptere, at der ikke findes en sandhed omkring barnets og dets livssituation, men mange forskellige perspektiver herunder det samarbejde på tværs af professionerne, der tilsammen kan kvalificere den nødvendige sociale indsats for barnet. Endvidere må vi ikke glemme at acceptere kompleksiteten i de fleste sociale problemstillinger. Jeg mener, at vi har et særligt ansvar - at reflektere over hvorledes vi kan bidrage til kvaliteten af det udsatte barns opvækst og videre udvikling. Jeg mener, at ved at have en forståelse for at der ikke findes en entydig kausal forklaring på barnets mistrivsel, og derved accepterer, at samme symptom eller samme adfærd ved ét barn kan ved et andet barn med samme årsagsforhold give to forskellige rettede udviklingsforstyrrelser. Jeg skal huske, at når barnet udviser vanskeligheder i en sammenhæng, indikerer det ikke nødvendigvis problemer i andre sammenhænge, men det er relevant at undersøge, hvordan barnet reagere i de sammenhænge. I institutionen kan vi have en inkluderende tilgang til børnegruppen og handle hen mod gruppeorienteret indsatser over for børn med samme behov; f.eks. kompetenceudvikling på de sociale og sproglige områder.
13 Fra de undersøgelser 19, som refereres til, vises det, at faggrupperne er delte i deres opfattelse af, hvorledes de skal agere på en given kontekst. Konklusionen er, at vi selv indenfor eget fagområde, agere ud fra egen overbevisning, holdning og habitus. Vi har ikke en ensrettet strategi, der gør, at vi handler ens. Vi agerer gennem vores handletendens, som er fremkommet grundet vores vurdering af konteksten samt holdning til, hvad der bør gøres i den givne situation. I problemformulerings sidste del spurgte jeg til, hvorledes vi kunne kvalificerer arbejdet med underretning og det tværprofessionelle samarbejde. Jeg har ikke fundet et endegyldigt svar på dette, men er af den opfattelse, at hvis vi husker os selv, vores normer og værdier, være inkluderende også overfor det tværprofessionelle samarbejde at vi ser arbejdsgruppen som en helhed, der skal samarbejde. Være åbne og ser ud af få så mange perspektiver som muligt ind i beskrivelsen af det enkelte barn ser på de positive kompetencer ved barnet og dets familier - ikke fokuserer på mangler og afvigende adfærd. Hvis vi i samarbejdet husker, at alle ingredienser i en opskrift skal iblandes, før det færdige produkt bliver fuldendt, så er jeg af den tro, at vi kan nå langt i vores hjælp til de udsatte børn og deres familier. 13 Perspektivering Spørgsmålet er ikke om længere, om vi ved, hvad ordet omsorgssvigt er for det ved vi. Det er defineret og indkredset. Vi ved, hvad der skal til for at vores børn er sunde og raske 20, vi ved, hvad der skal til for at støttes op om børn, som mistrives. Spørgsmålet er, om vores samfund vil satse fremadrettet, og priotere de ressourcer der er, til at vi kan give relevant forebyggende udviklingsstøtte til de børn, der har behovet. Som pædagog skal jeg med min viden indenfor området omkring barnets udvikling i interaktion med andre mennesker samspillet være bevidst i min stræben omkring at være en tydelig voksen og sørge for, at barnet får en oplevelse af at blive set, forstået og hjulpet i den aktuelle kontekst. Opfattelsen af barnet og dets udvikling indebærer, at barnet betragtes som både et subjekt, som selv præger udviklingen med sine forudsætninger, og som objekt, idet barnets udfoldelser er afhængig af de betingelser, der tilbydes. Samfundsmæssigt kunne der sættes ind med at få målt effekterne af de indsatser, som udøves. Dette kunne bibringe en mere kvalificeret viden til samfundet, og videreformidles til institutionerne, som har med barnet at gøre til dagligt. F.eks. kunne der igangsættes undersøgelser omkring effekten af samspillet mellem ressourcesvage børn og børn fra ressourcestærke familier Det medfører en diskussion omkring effekten i, om en daginstitution kan rumme de ressourcesvage børn? eller skal børnene i specialinstitutioner? hvad sker der så med marginaliseringen? gør det børnene mere 19 Ejrnæs 2006 vignetspørgeskemaundersøgelse 20 Bl.a. fornuftig kost og motion
14 udsatte i samfundets øjne? Samspillet mellem institutionen og ressourcesvage forældre kunne være et andet punkt. Kan vi fremme kommunikationen mellem partnerne? Vil det have en betydning? 14
15 Litteratur: Schou, Carsten & Carsten Pedersen, 2008, Samfundet i pædagogisk arbejde, kap , Akademisk forlag Birk Sørensen, Jytte, 2008, Støt mestring bryd mønstre, Dafalo Forlag 15 Bo, Karen-Asta, Jens Guldager, Birgitte Zeeberg, 2007, Udsatte børn, - et helhedsperspektiv, Akademisk forlag Dencik, Lars & Per Schultz Jørgensen, 2007, Børn & familie i det postmoderne samfund, Hans Reitzels forlag Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, Social opdrift social arv, Akademisk forlag Ejrnæs, Morten, 2006, Faglighed og tværfaglighed vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere, Akademisk forlag
16 Hjemmesider: Barnets reform (hentet d. 20. april 2011) Børnekonventionen 16 (hentet d. 20. april 2011) Serviceloven (hentet d. 5. maj 2011)
17 PDF- fil: DKR, 2007, Overgreb mod børn - Ser du noget? gør du noget? 31.chtm?materiale_id=132 (hentet d. 1. maj 2011) SFI, 2011, Dialog om tidlig indsatser (hentet d. 6. maj 2011) 17 SFI, 2009, Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt d= (hentet d. 5. maj 2011) SFI, 2009 Indsatsen for sociale udsatte børn i landets kommuner teori og praksis (hentet d. 5. maj 2011) SFI, 2007, Socialt udsatte børn identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner (hentet 9. maj 2011) SFI, 2006, Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn (hentet d. 6. maj 2011)
Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereUdsatte børn i dagsinstitutionen
Udsatte børn i dagsinstitutionen af Linda kastrup Holmgård Jensen Pa07705 Vejleder: Jens Horsholt Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemstilling.. side 3 Udsatte børn.. side 4 Socialisering.
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mere24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne
Læs mere2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn
2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereForebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år
Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereRisikobørn. Socialfagseksamen. Synopsis udarbejdet af: Dorthe Carina Aabo Klasse 04B Eksamensgruppe 30. Roskilde Pædagogseminarium oktober 2007
Synopsis udarbejdet af: Eksamensgruppe 30 Roskilde Pædagogseminarium oktober 2007 Antal anslag i opgaven, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, i alt: 16.750 = 7 sider Indholdsfortegnelse
Læs mereUdsatte børn. Eksamensopgave i IIS
Udsatte børn Eksamensopgave i IIS Navn: Rikke Møller Pedersen bs08137 Vejleder: Britta Dumstrei Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Afleveringsdato: 6. december 2010 Problemstilling: Hvordan
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereFag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879.
UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879 Side 1 af 13 Anslag:15.868 m. mellemrum Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Kriminelle under og over 15 år...
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereUnderretninger er udtryk for omsorg
Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereNB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne
NØDVENDIGHEDEN AF ET HELHEDSSYN MORTEN EJRNÆS, LEKTOR I TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER PÅ AAU Oplæg ved konference på Brogården: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereLæreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereIndivid Institution og Samfund
Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereOm Børneinddragelse - generelle betragtninger
Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereIndledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse
Indledning Samfund har forandret sig og er altid i forandring. Men der har altid været forskellige sociale grupper af familier. Især familier med store sociale belastninger har svært at fokusere på børns
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereSSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger
SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereOpdrag med hjertet ikke med hånden
Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver
Læs mereArtikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene
Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og
Læs mereFamilieafdelingen hvem er vi?
SSP Seminar 2017 Familieafdelingen hvem er vi? Organiseret under Børne- og kulturforvaltningen I Familie og Rådgivning sammen med PPR og udførerne. 30 socialrådgivere i psykosocial gruppe 7 socialrådgivere
Læs mere12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet
København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereOplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar
Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning
Læs mere1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.
Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mere