Baggrundsrapport. Vej- og trafiksikkerhedsplan August 2008

Transkript

1 Baggrundsrapport Vej- og trafiksikkerhedsplan Ballerup Kommune kommune August 2008

2 Baggrundsrapport Vej- og trafiksikkerhedsplan Ballerup Kommune Juli 2008 Udgivet af: Ballerup kommune Rådhuset, Hold-An Vej Ballerup Konsulent: Grontmij Carl Bro A/S Tilrettelæggelse og layout: Grontmij Carl Bro A/S 2 Fotos og kortmateriale: Grontmij Carl Bro A/S

3 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Indledning og baggrund Vision Målsætninger 7 2 Opsummering Opsummering 10 - Problem- og indsatsområder Side 3 Grundlag Planmæssige forudsætninger Planområder Erhverv og centerfunktioner Overordnede vejprojekter og 17 store trafikmål Byudviklingsarealer 17 4 Kortlægning Vejklassificering Hastighedsanalyse Trafikintensitet Stiklassificering Uheldsanalyse Borgerhenvendelser Skolevejsanalyse 40 Side 5 Virkemidler Virkemidler oversigt Porte Rundkørsler Signalregulering Cykelsti Cykelfelter i kryds Kanalisering Heller Profilerede kantlinier Profilerede midterlinier Bump Hævede flader Forsætninger Forsætning med indsnævringer Overkørsel Midtervulst Veje Hastighedszoner Afmærkning og skiltning Vejlukning Gågade / 77 Opholds- og legeområde 5.22 ITS 77 (Intelligent Trafik Styring) Side 6 Trafikhandlingsplan Fokusområder Hovedkonklusioner Problem- og indsatsområder Konkrete vejprojekter Vejstruktur og hastighedsplanlægning Trafiksikkerhed Stistruktur 92 3

4 4

5 Introduktion 1 5

6 1.1 Indledning & baggrund Vej- og trafiksikkerhedsplanen er et af de redskaber, der medvirker til realisering af Ballerup Kommunes overordnede trafikpolitik og danner således grundlag for de kommende års arbejde med trafikken på kommunens veje og stier. Planen beskriver kort trafikpolitikkens målsætninger og omsætter dem til en række konkrete tiltag og indsatser, som skal sikre tryghed i trafikken. Ét af Ballerup Kommunes trafikmål er, at der skal skabes tryghed i trafikken ved at sikre kommunens veje og stier og forbedre forholdene for de lette trafikanter, blandt andet ved hjælp af et mere sammenhængende cykelnet. Vej- og trafiksikkerhedsplanen er en opdatering af Ballerup Kommunes Handlingsplan for trafiksikkerhed fra 2005 og består af denne baggrundsrapport samt en opsummerende rapport. I forbindelsen med kommunalreformen i 2007, hvor Københavns Amt blev nedlagt, medførte det, at Ballerup Kommune overtog de tidligere amtsveje. Ballerup Kommune er nu en del af Region Hovedstaden med i alt 33 kommuner. Samtidig er der sket en ændring af politikredsene, hvilket betyder, at det hidtidige lokale trafiksikkerhedsråd har ændret sammensætning. Med vej- og trafiksikkerhedsplanen har Ballerup Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med udbygning og tilpasning af vej- og stistrukturen i kommunen. Gennem realisering af planen iværksættes en række initiativer, der skal forbedre trafiksikkerhedsforholdene. Dette varierer fra fysiske ombygninger af veje og stier til kampagnearbejde, der skal medvirke til forbedret trafikal adfærd. Vedtagelse af vej- og trafiksikkerhedsplanen betyder både en udpegning og prioritering af de trafikale problemer. Trafiksikkerhedsplanen forventes at indgå i den årlige budgetlægning, så der sikres midler til trafiksikkerhedsprojekter. Det er vigtigt, at planen holdes ajour, og at målsætningerne følges. Derfor bør der ske en opdatering af vej- og trafiksikkerhedsplanen hvert 4. år, således at kommunens ressourcer til vej- og trafiksikkerhedsplanlægning anvendes, hvor der er mest brug for det. Vej- og trafiksikkerhedsplanen er bygget op omkring følgende punkter: Introduktion og målsætninger Opsummering Grundlag Kortlægning Virkemidler Trafikhandlingsplan Som en del af arbejdet med vej- og trafiksikkerhedsplanen er der gennemført en skolevejsanalyse og en uheldsanalyse. Desuden er der udført en internetbaseret trafikundersøgelse hos Borgerpanelet i Resultatet af skolevejsanalysen er afrapporteret i et selvstændigt arbejdsnotat, og konklusionerne herfra udgør en del af grundlaget for vej- og trafiksikkerhedsplanen. Den kollektive trafik indgår ikke i vej- og trafiksikkerhedsplanen, men den er indtænkt i forhold til de forslag, der er stillet i handlingsplanen. Udover vej- og trafiksikkerhedsplanen har Ballerup Kommune udarbejdet en cykelpolitik med tilhørende handlingsplan. De trafiksikkerhedsmæssige tiltag, der relaterer sig specielt til cyklister og cykelstinettet, er adresseret i cykelhandlingsplanen. Figur 1.1 Ballerup Kommune Vej- og trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af Ballerup Kommune i samarbejde med rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro as. 6

7 INTRODUKTION 1.2 Vision 1.3 Målsætninger Der søges lokalt en god og effektiv mobilitet gennem en styrkelse af forholdene for cykel-, gang- og kollektiv trafik, mens der på langt sigt arbejdes på at reducere det nuværende trafikniveau på vejnettet. Vejnettet Den overordnede vision er at skabe et velfungerende og sikkert vejnet i Ballerup Kommune. Vejenes udformning bør afspejle den ønskede vejtype og det ønskede hastighedsniveau. På langt sigt tilstræbes det at reducere det nuværende trafikniveau på det kommunale vejnet og overflytte trafik til kollektiv trafik, cykeltrafik og til kommende statsveje uden om kommunen. Stinettet Den overordnede vision er at skabe et velfungerende, komfortabelt, trygt og sikkert stinet i Ballerup Kommune. Komforten på stierne øges gennem vedligeholdte belægninger, belysning og skiltning. Vejnettet Ballerup Kommune vil arbejde for en glidende trafikafvikling på kommunens overordnede vejnet. Vejnettet skal indrettes så den regionale og gennemkørende trafik vil benytte de primære trafikveje, mens den gennemkørende trafik på lokalvejene søges reduceret til et absolut minimum. Vi vil arbejde for, at hastigheden tilpasses de lokale forhold og bringes i overensstemmelse med de skiltede hastigheder. Dette skal bl.a. ske gennem fysiske ombygninger, kampagner og øget samarbejde med politiet. Langsigtet vil Ballerup Kommune arbejde på at overflytte trafik til en forhåbentlig kommende Frederikssundsmotorvej uden om kommunen. Stinettet Der skal arbejdes på at gøre det attraktivt og spændende at cykle. Ballerup Kommune vil udbygge stinettet og udpege et hovedfærdselsnet for de lette trafikanter. Kommunen vil arbejde på at øge komforten, samt skabe sikre og tilgængelige forhold for fodgængere og cyklister. På steder med et stort krydsningsbehov vil Kommunen etablere sikre krydsningsmuligheder. Gang- og cykeltrafik skal være den primære transportform for elever til og fra skole og fritidsaktiviteter. Som et supplement til hovedfærdselsnettet er kommunen ved at udarbejde en cykelpolitik og -handlingsplan samt foldere med forslag til cykelruter. Der sikres en fortsat udbygning af det kommunale stinet under hensyntagen til at sikre god fremkommelighed og tilgængelighed. Desuden arbejdes der for at mindske utrygheden ved krydsning af, eller færdsel langs, de større veje. Trafiksikkerheden Trafiksikkerheden Den overordnede vision er, at der ved udgangen af 2012 højest er 7 tilskadekomne på kommunevejene i Ballerup Kommune inkl. de 20 km. tidligere amtsveje (jf.) færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra maj 2007). 30 km 40 km Sammenligner man med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, ligger Ballerup Kommune i den tredjedel, der har færrest personskader pr indbyggere. Ballerup Kommune ønsker at reducere antallet af uheld med personskade, og lægger sig dermed op ad Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra maj 2007 om, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til antallet i Den nye målsætning adskiller sig fra den tidligere ved bl.a. at have et mål om, at reduktion nu også omfatter lettere tilskadekomne. Ballerup Kommune vil i trafiksikkerhedsarbejdet have særlig fokus på svinguheld, uheld med lette trafikanter involveret og eneuheld, da disse uheldstyper udgør størstedelen af de registrerede uheld. Herudover vil kommunen løbende arbejde med at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for de lette trafikanter, herunder på skolevejene. 7

8 8

9 Opsummering 2 9

10 2.1 Opsummering Problem- og indsatsområder I forbindelse med udarbejdelsen af planen har vi gennemført følgende analyser: - Analyse af uheld med personskade - Skolevejsanalyse - Måling af hastigheder - Registrering af borgerhenvendelser Uheldsanalyse I Ballerup Kommune er der i de seneste fem år sket ca. 110 politi-registrerede færdselsuheld pr. år på kommuneveje inklusiv de tidligere amtsveje. I 20 % af disse er der sket personskader. I perioden fra faldt antallet af personskader fra 28 til 19. Vi var således på rette kurs i forhold til at reducere antallet af personskader med 40% i perioden De 40% er sat som målsætning af færdselssikkerhedskommisionen. I 2006 steg antallet imidlertid kraftigt til 32 personskader, mens det i 2007 faldt til 23. Vi har ikke nogen entydig forklaring på årsagen til stigningen, men det er en tendens vi også ser for landet som helhed. Efter nogle år med faldende antal uheld og personskader er der atter stigning. Sammenlignes antallet af tilskade-komne pr indbyggere med de øvrige kommuner i det tidligere Københavns Amt, ligger Ballerup Kommune en smule under gennem-snittet. Blandt tilskadekomne trafikanter på kommunens vejnet er de lette trafikanter (fodgængere og cyklister) indblandet i ca. 1/3 af uheldene. Ved 10% af uheldene på kommune-vejene har der været alkohol invol-veret, hvilke er en del lavere end landsgennemsnittet. På landsplan vurderes andelen af uheld med alkohol involveret at være for høj, og dette er derfor et af indsatsområderne i det nationale trafiksikkerhedsarbejde. De mest udbredte uheldssituationer på kommunens veje er svinguheld (35 %), eneuheld (27 %), bagendekollisioner / trængningsuheld (17 %) og tvær-kollisioner (10 %) Let skade Alvorlig skade 1 15 Figur 2.1 Uheldsudvikling samt målsætningen for Dræbt Målsætningen for Skolevejsanalyse Der er gennemført en skolevejsanalyse på 13 skoler i kommunen. Her er elever, lærere og skolebestyrelser blevet bedt om at udpege de lokaliteter, hvor de mener trafiksikkerheden og trygheden bør forbedres. Som udgangspunkt blev 4., 7. og 9. klasse på de 13 skoler bedt om at besvare spørgeskemaerne, og for disse klassetrin ligger besva-relsesprocenten relativt højt. Spørge-skemaundersøgelsen resulterede i 1128 besvarelser (fra eleverne fra 4., 7. og 9. klassetrin på de 13 skoler), hvilket repræsenterer en besvarelsesprocent på 66%. Desuden har en række elever på de øvrige klassetrin besvaret spørgeskemaet, men her har besvarelsesprocenten pr. klassetrin været meget varieret. I forbindelse med udarbejdelsen af vej- og trafiksikkerhedsplanen har der været fokus på de udpegede lokaliteter. Gennem skolevejsanalysen er der desuden foretaget en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af skoleeleverne til/fra skole, samt deres valg af transportmiddel. Skolevejs-analysen viste bl.a., at ca. 90 % af eleverne cykler eller går til skole. 10

11 OPSUMMERING Hastighedsanalyse Der er foretaget hastighedsmålinger 69 steder i kommunen. Efterfølgende er der set på 85 % fraktilen, som er et udtryk for den hastighed som 15 % af trafikanterne overskrider. Ved 42 % af hastighedsmålingerne er forskellen mellem den skiltede hastighed og 85 % fraktilen mere end 10 %. Ved disse veje køres der med for høj hastighed. De veje, hvor der er målt de største afvigelser (> 20%) mellem den skiltede hastighed og 85% fraktilen, er listet på s 22. Det er primært på trafikvejene, at der køres for stærkt. Borgerhenvendelser Ballerup Kommune er dagligt i kontakt med borgere, der henvender sig med forslag, problemer eller spørgsmål om de trafikale forhold i Kommunen. I december 2006 inviterede Ballerup Kommune desuden borgerne til at komme med deres kommentarer og holdning til transportvaner, frem-kommelighed, sikkerhed og tryghed i trafikken i Ballerup Kommune. Godt 1000 personer svarede. De fleste mente ikke, at trafiksikkerheden var blevet dårligere, men følte heller ikke, at den var forbedret. Halvdelen følte sig ikke trygge, og mange mente, at sikkerheden for børn generelt ikke var høj. Borgerne påpegede dels generelle problemstillinger, men også forhold der udelukkende omhandlede en helt specifik lokalitet. 11

12 Indsatsområder Afsnit 6.2 indeholder samtlige problemregistrerede strækninger og kryds. I figur 2.2 opsummeres de 25 mest kritiske lokaliteter. Udvælgelsen af lokaliteterne er primært baseret på de steder, hvor der er sket mange uheld, eller hvor der er sammenfald mellem mange uheld, høj hastighed, høj grad af oplevet utryghed og mange borgerhenvendelser. I den forbindelse er det endvidere valgt at prioritere skoleveje og lette trafikanter højt, mens industriområder er prioriteret lavt. Nogle af projekterne kan kombineres. Det gælder eksempelvis detre projekter på Hold-An vej, hvor en indsats for at sænke hastigheden på hele vejen vil kunne afhjælpe uheldsrisikoen i de nævnte kryds. Udover de 25 prioriterede projekter vil kommunen også vurdere om der skal igangsættes et forsøg med generel Nr Strækninger Baltorpvej ml. Hold An Vej og Vestbuen Baltorpvej ml. Vestbuen og kommunegrænsen Bueparken Bybuen (inkl. tilslutning m. Ballerup Boulevard) Bydammen (inkl. kryds med Præstevænget) Klakkebjerg Uhelds - ana lyse Skolevejsejs - analyse (Utryghed) Hastig ighed s- analyse Borger - henvendelser Mindre problem Problem Kratvej Magleparken Større problem 47 Malmparken 5 Blankt felt angiver, at der ingen problemer er i forhold til den pågældende analyse på lokaliteten, eller at det Ikke er relevant i forhold til den pågældende parameter. 49 Mileparken 2 52 Måløv Hovedgade Præstevænget 1 59 Ravnsletvej 4 80 Ågerupvej 29 Nr. Kryds 87 Ballerup Boulevard - Torvevej - Bybjergvej 2 90 Ballerup Byvej Malmparken Lautrupparken 1 96 Baltorpvej - Vestbuen Centrumgaden - Linde Allé Hold An Vej - Baltorpvej - Rugvænget 105 Hold An Vej - Bydammen Hold An Vej - Hedeparken Nordbuen - Egebjergvej Sydbuen - Magleparken 130 Vestbuen - Præstevænget - Bispevangen Vestbuen Ågerupvej Figur 2.2 De udvalgte lokaliteter er angivet i alfabetisk rækkefølge og opdelt i henholdsvis strækninger og kryds. Nr. henviser til listen over samtlige problemregistrerede lokaliteter der findes på s

13 Figur 2.3 Problemregistrerede og prioriterede lokaliteter 2007 Problemregistrerede kryds Prioriterede kryds Øvrige strækninger Problemregistrerede strækninger Prioriterede strækninger N OPSUMMERING Klausdalsbrovej Lautrupparken Skovlunde Byvej Torvevej Malmparken 13 Skovvej BALLERUP SKOVLUNDE Mileparken Ballerup Byvej Måløv Parkvej Baltorpvej MÅLØV EGEBJERG Ring 4 Hold-An Vej Sydbuen Vestbuen Ågerupvej Ballerup Boulevard Motorring 4 Smørum Parkvej Måløv Byvej Knardrupvej

14 14

15 Grundlag 3 15

16 3.1 Planmæssige forudsætninger Ballerup Kommune er en af hovedstadsområdets forstadskommuner. Den dækker et areal på ca. 34 km 2 og er i kommuneplanlægningen opdelt i 10 bydele / planområder, som er vist på figuren til højre; Måløv, Egebjerg, Ballerup Midt, Ballerup Syd, Skovlunde, Lautrupgård, Måløv Vest, Måløvkilen, Ågerup og Harrestrup. Ballerup Kommune er en udpræget bykommune med en befolkningstæthed på borgere pr. km 2, og kommunens arealer anvendes primært til bolig-, erhvervsog centerområder samt rekreative formål. I Ballerup Kommunes kommuneplan er bymidten i Ballerup udpeget som kommunecenter, mens Skovlunde og Måløv er udpeget som bydelscentre. Herudover er der en række lokalcentre. Kommunen har 5 S-togsstationer; Skovlunde, Malmparken, Ballerup, Måløv og Kildedal Planområder Måløv Egebjerg Ballerup Midt Ballerup Syd Skovlunde Lautrupgård Måløv Vest Måløvkilen Ågerup Harrestrup N 4 Ballerup Syd Bydelen omfatter ca. 375 ha og størstedelen af området har byzonestatus. Kun et mindre område omkring Pederstrup Landsby ligger i landzone. Bydelen Ballerup Syd indeholder boligområder og parcelhuskvarterer, et større erhvervsområde, offentlige institutioner og et par lokalcentre. 5 Skovlunde Bydelen omfatter ca. 425 ha, og bortset fra et lille areal ved Lystoftegård har hele bydelen byzonestatus. Bydelen Skovlunde indeholder primært boligbebyggelser, men også et større erhvervsområde, offentlige institutioner, et bydelscenter, et par lokalcentre og en S-togsstation. 6 Lautrupgård Bydelen omfatter ca. 350 ha og hele bydelen har byzonestatus. Bydelen Lautrupgård indeholder et stort erhvervsområde samt et lokalcenter og en S-togsstation. Ballerup kommune Figur 3.2 Planområder Stationer Planområder Veje Byområde Erhvervsområde 1 Måløv Bydelen omfatter ca. 400 ha og med undtagelse af Jonstruplejren og arealet vest for Måløv Renseanlæg ligger bydelen i byzone. Måløv bydelen indeholder kommunens senest udnyttede byudviklingsarealer til boligformål og er derfor den del af kommunen, der har oplevet en egentlig befolkningstilvækst. Måløv er desuden udpeget som det ene af kommunens to bydelscentre og indeholder et lille erhvervsområde, offentlige institutioner og en S-togsstation. 2 Egebjerg Bydelen omfatter ca. 325 ha. Omtrent halvdelen af bydelen, nemlig Hareskoven og Hjortespringkilen, har landzonestatus, mens resten ligger i byzone. 7 Måløv Vest Bydelen omfatter ca. 275 ha, og en væsentlig del af kommunens fremtidige byudvikling vil finde sted i Måløv Vest, hvorved bydelen gradvist vil ændre karakter. Hovedparten af bydelen vil fortsat ligge i landzone, men større dele forventes overført til byzone i takt med erhvervsudbygningen i Måløv Knudepunkt. Måløv vest bydelen indeholder primært et erhvervsområde, Arealerne længst mod vest er afsat til transportkorridor. 8 Måløvkilen Måløvkilen er det åbne landområde mellem Ballerup og Måløv. Bydelen omfatter ca. 250 ha. Hele området, med undtagelse af sommerhusområdet ved Jungtoften, har landzonestatus. 9 Ågerup Ågerup er et stort fritidsområde, domineret af de store kolonihaveforeninger, der ligger i forlængelse af Harrestrup Ådalen. Bydelen omfatter ca. 325 ha og størstedelen af området har landzonestatus. Et byzoneareal mellem Sydbuen og Harrestrup Å rummer Hedeparkens bydelspark. Figur 3.1 Ballerup Kommune og nabokommuner i Region Hovedstaden Egebjerg bydelen indeholder et større boligområde, et lokalcenter, få offentlige institutioner samt et stort fritidslandskab med blandt andet golfbane. 3 Ballerup Midt Bydelen omfatter ca. 275 ha og hele bydelen har byzonestatus. Ballerup Midt bydelen indeholder primært boligbebyggelser, men også et mindre erhvervsområde, offentlige institutioner, gågade samt indkøbscenter (kommunecenter) og en S-togsstation. 10 Harrestrup Bydelen udgør den østlige del af Harrestrup Ådal og er især præget af den store, åbne slette mellem Ballerup Boulevard og Frederikssundsmotorvejen. Bydelen omfatter ca. 375 ha og med undtagelse af Ballerup Idrætsanlæg har området landzonestatus. Harrestrup bydelen domineres af kolonihaver og det store sportsanlæg ved Ballerup Super Arena. 16

17 GRUNDLAG Erhvervs- og centerområder Overordnede vejprojekter Byudviklingsarealer Måløv Erhvervspark N N N Måløv Måløv Byvej / Smørum Parkvej Søndergård Ballerup Erhvervspark Ballerup Lautrupgård Kommunecenter Yderholmen Ballerup Industripark Skovlunde Skovlunde Erhvervspark Bydelscentre Lokalcentre Erhvervsområder Figur 3.3 Erhvervs. og centerområder Udbygning til motorvej Hovedforslag 1 Hovedforslag 2 Figur 3.4 Overordnede vejprojekter Figur 3.5 Byudviklingsarealer Ballerup Kommune har tre større centerområder; i Ballerup, Skovlunde og Måløv. Ballerup Bymidte er udnævnt til kommunecenter, mens Skovlunde Bymidte samt Måløv Bymidte har status af bydelscentre. Desuden findes der en række lokalcentre rundt omkring i kommunen. Kommunecentret i Ballerup Bymidte består af gågade og butikscenter og er kommunens hovedcenter for detailhandel, offentlig og privat service samt kollektiv trafik. Bydelscentret i Skovlunde består af to centerbebyggelser: Skovlunde Centret og Skovlunde Center Syd, beliggende henholdsvis nord og syd for Ballerup Boulevard. Bydelscentret omkring hovedgaden i Måløv er præget af det gamle stationsbymiljø, som ønskes styrket ved områdets fremtidige udbygning. Behovet for udvidelser anses for at ville opstå i takt med udbygningen af bykvarteret Søndergård. Ballerup Kommune har flere større erhvervsområder. Kommunens største erhvervsområde er Lautrupgård ved Ring 4 og Ballerup Byvej. Desuden er der erhvervsområderne Ballerup Industripark, Ballerup Erhvervspark, Skovlunde Erhvervspark, Måløv Erhvervspark samt de mindre områder ved Måløv Byvej / Smørum Parkvej og Yderholmen. Foruden kommunens erhvervs og centerområder er også uddannelsesinstitutioner og kultur- og sportscentre nogle af Ballerup Kommunes store trafikale mål. Eksempelvis Ingeniørhøjskolen, Handelsskolen, Ballerup Super Arena, Baltoppen og Ballerup Idrætsby. Transportministeriet arbejder for tiden med valg af Frederikssundsmotorvejens linieføring, og flere alternativer er i spil. Linieføringer udenom Ballerup Kommune eller en opgradering af rute 211(Måløv Byvej, Ballerup Byvej) gennem Ballerup Kommune. Afhængig af valget af linieføringen vil betydningen være større eller mindre for Ballerup Kommune. Ballerup Kommune har valgt at indstille linieføringen udenom Ballerup Kommune til transportministeriet. Ballerup Kommune er stort set udbygget og grænsen mellem by og land ligger fast, dér hvor det i årtier har været bestemt. De grønne kiler mellem bydelene ønskes fastholdt, hvilket betyder at udbyggelsesmulighederne er få. Et af de få tilbageblevne byudviklingsarealer til boligformål ligger ved Søndergårdsområdet i Måløv, hvor der netop er opført et nyt by- og boligkvarter. Søndergårds særlige kendetegn er en ca. 600 m lang, kunstig sø/kanal, som giver hele området herlighedsværdi og karakter. Når området er færdigudbygget, vil det rumme ca. 750 boliger, både parcelhuse, rækkehuse og etageboliger samt børnehus, plejecenter, lokal genbrugsplads og - forhåbentlig - enkelte butikker på torvet ved Måløv Station. Mod nord, langs banen, er der placeret en bræmme med erhverv og etageboliger med en kajkant mod vandet. Mellem søbredden på den anden side af vandet og kommunegrænsen mod Egedal er der placeret enfamilieboliger. Området vil blive vejbetjent fra Smørum Parkvej. 17

18 18

19 Kortlægning 4 19

20 4.1 Vejklassificering Målsætning vejnettet Vi vil arbejde for en glidende trafikafvikling på kommunens overordnede vejnet. Vejnettet skal indrettes, så den regionale og gennemkørende trafik vil benytte de primære trafikveje, mens den gennemkørende trafik på lokalvejene søges reduceret til et absolut minimum. Vi vil arbejde for, at hastigheden tilpasses de lokale forhold og bringes i overensstemmelse med de skiltede hastigheder. Dette skal bl.a. ske gennem fysiske ombygninger, kampagner og øget samarbejde med politiet. Langsigtet vil Ballerup Kommune arbejde på at overflytte trafik til en forhåbentlig kommende Frederikssundsmotorvej uden om kommunen. Vejene klassificeres på baggrund af deres funktion i det samlede vejnet. I forbindelse hermed skelnes der i byområder mellem trafikveje og lokalveje, mens statsvejene har regional betydning og betjener store mængder trafik mellem kommuner og landsdele. Fælles for næsten alle bydelene i Ballerup Kommune er, at de skæres af enten den ene eller begge de statslige veje, kun bydelen Skovlunde er ikke i direkte berøring med en statsvej. Den eksisterende vejklassificering fremgår af figur 4.2. Skovlunde Vejnettet i Skovlunde er præget af de fem primære trafikveje Skovlunde Byvej, Malmparken, Harrestrupvej, Torvevej og Mileparken, mens de to sekundære trafikveje Bybjergvej Ejbyvej og Åbyvej har stor betydning som bindeleddet for den lokale trafik. Primære trafikveje De primære trafikveje betjener hovedsageligt trafik mellem dele af kommunen, og mellem kommunen og nabokommunerne. På primære trafikveje bør fremkommeligheden prioriteres højt, idet det er store veje med megen gennemkørende trafik, hvor krydsning af veje bør ske niveaufrit eller i regulerede kryds. Vejstruktur Kommunens vejnet bærer præg af, at det er planlagt under forudsætninger med vækst og udvikling. De største af kommunens veje er firesporede med midterrabat, hvor der er arbejdet med trafikdifferentieringsprincipper gennem separate stier, stitunneler og broer, som minimerer konflikter mellem let trafik og de store trafikveje. Der er også private fællesveje i kommunen. De er ofte blinde boligveje, der overvejende er placeret i den nordlige del af Ballerup, Måløv og Egebjerg. De private fællesveje forekommer dog også andre steder i kommunen. Længden af hhv. statsveje, primære- og sekundære trafikveje samt fordelingsveje/ lokalveje i Ballerup Kommune er opgjort herunder: Vejstatus Antal Fordeling Statsveje 12,8 km 6,3 % Primære trafikveje 36,5 km 17,9 % Sekundære trafikveje 18,3 km 9,0 % Fordelingsveje/Lokalveje 99,1 km 48,6 % Private fællesveje 37,0 km 18,2 % I alt 203,7 km 100 % Figur 4.1 Vejstatus Egebjerg Området betjenes af statsvejen Ring B4 og af den primære trafikvej Skovvej, samt af de tre sekundære trafikveje Syvendehusvej, Egebjergvej og Nordbuen. Ballerup Midt Bydelen gennemskæres af den statslige del af Ballerup Byvej og afgrænses mod øst af Ring B4. Vestbuen, Hold An Vej og Skovvej er primære trafikveje i bydelen, mens Jonstrupvej, Præstevænget, Bydammen, Linde Allé og Banegårdspladsen er sekundære trafikveje. Ballerup Syd Ligesom Ballerup Midt afgrænses Ballerup Syd af Ringvej B4 - Motorring 04 mod øst. Gennem bydelen skærer de primære trafikveje Ballerup Boulevard Ågerupvej, Hold An Vej, Baltorpvej, Vestbuen og Sydbuen, mens Maglepaken og Bueparken er de eneste sekundære trafikveje. Lautrupgård Det store erhvervsområde betjenes af den statslige vej Ringvej B4 og af de primære trafikveje Ballerup Byvej Skovlunde Byvej, Malmparken Lautrupparken, Klausdalsbrovej og mod syd Ballerup Boulevard. Trafikken mellem områderne i bydelen betjenes af de sekundære trafikveje Industriparken og Lautrupvang. Måløv Måløv betjenes af Måløv Byvej og af den primære trafikvej Måløv Parkvej Smørum Parkvej. Der er desuden en del sekundære trafikveje; Jonstrupvej, Måløvgårdsvej, Kratvej, Måløv Hovedgade, Jørgen Andersens Vej og Jungshøjvej. Sekundære trafikveje De sekundære trafikveje er udformet til at føre de enkelte lokalområders trafikmængder frem til de overordnede veje, også gennem byområder. På sekundære trafikveje bør der fortsat ske en større prioritering af fremkommelighed end tryghed. Ballerup Boulevard Måløv Hovedgade 20 Vejklassificering Ballerup Kommune gennemskæres af to statslige trafikkorridorer, henholdsvis den nord-syd gående Motorring 04 Ringvej B4 og af den øst-vest gående Ballerup Byvej Måløv Byvej (rute 211). Nord-syd gående trafik betjenes foruden af Ring 4 også af de primære trafikveje; Smørum Parkvej, Måløv Parkvej, Sydbuen-Vestbuen, Hold An Vej Skovvej, Malmparken Lautrupparken, Harrestrupvej og Torvevej. Øst-vest gående trafik betjenes foruden af Frederikssundsvejen af Klausdalsbrovej, Ballerup Byvej, Skovlunde Byvej, Baltorpvej, Ballerup Boulevard Ågerupvej og Mileparken. Disse primære trafikveje betjener trafik til og fra kommunen, og er samtidig vigtige i den regionale trafikstruktur. Måløv Vest Ligesom Måløv betjenes denne bydel også af Måløv Byvej og den primære trafikvej Knardrupvej, samt de sekundære trafikveje Jungshøjvej og Kildedalsvej. Måløvkilen Det store grønne område gennemskæres mod syd af den statslige del af Ballerup Byvej og desuden af den sekundære trafikvej Jonstrupvej. Mod nordøst er området afgrænset af den primære trafikvej Skovvej. Ågerup Det store haveforeningsområde afgrænses mod nord af Baltorpvej, mod nordøst af Vestbuen og stik øst af Motorring 04, mens Ågerupvej skærer gennem området. Harrestrup Mod vest afgrænses området af Motorring 04, mens det mod nord og længst mod øst afgrænses af Ballerup Boulevard. Midt gennem en del af området skærer den primære trafikvej Harrestrupvej, der også fungerer som afgrænsning mod Skovlunde. Desuden er den sekundære trafikvej, Ejbyvej, en vigtig forbindelsesvej for området. Fordelingsveje / lokalveje Fordelingsvejene og lokalvejene forbinder de enkelte områder og boliger med trafikvejene. Deres funktion er at sikre en høj grad af tilgængelighed til de enkelte områder, boliger og andre trafikale mål. Trafikafviklingen bør ske på de bløde trafikanters præmisser, hvilket vil sige med et passende lavt hastighedsniveau. Overholdelse af hastighedsgrænser, sikre krydsninger af færdselsbaner og tryghed bør derfor prioriteres frem for fremkommelighed. Egebjerg Bygade

21 Figur 4.2 Vejklassificering 2007 Statsvej Primær trafikvej Sekundær trafikvej Fordelingsvej / lokalvej Sti N KORTLÆGNING Klausdalsbrovej Skovlunde Byvej Torvevej Mileparken 21 Skovvej Ballerup Byvej Måløv Parkvej MÅLØV BALLERUP EGEBJERG SKOVLUNDE Ring 4 Lautrupparken Malmparken Hold-An Vej Sydbuen Vestbuen Ågerupvej Ballerup Boulevard Motorring 4 Smørum Parkvej Baltorpvej Måløv Byvej Knardrupvej

22 4.2 Hastighedsanalyse 4.3 Trafikintensitet Den skiltede hastighed på en given vejstrækning kan have betydning for, hvor meget trafik og hvilken type der kører på den pågældende vej. Hastighedsklassifikationen har også betydning for vejenes kapacitet. For hovedparten af hastighedsmålingerne er der en gennemsnitshastighed og en 85 % fraktil, som er et udtryk for den hastighed som 85 % af trafikanterne ikke overskrider. Det vil med andre ord sige, at der er 15 % af trafikanterne, der kører over denne hastighed. Der er foretaget 69 målinger i kommunen af gennemsnitshastigheden og 85 % fraktilen. Målingerne samt den skiltede hastighed fremgår af figur 4.5. Flere af de tidligere amtsveje har en tilladt hastighedsgrænse på 70 km/t (Ballerup Boulevard, Ballerup Byvej, Skovlunde Byvej og Klausdalsbrovej), og en række af de øvrige større veje har en hastighedsgrænse på 60 km/t (Sydbuen, Vestbuen, Skovvej, Lautrupparken, Malmparken og Måløv Parkvej). Nogle få kommuneveje er beliggende i åbent land og har en tilladt hastighedsgrænse på 80 km/t. På de øvrige kommuneveje er den tilladte hastighedsgrænse 50 km/t, men på en række veje er der hastighedsdæmpende foranstaltninger og deraf følgende anbefalet hastighed under 50 km/t. Trafikkens fordeling på det overordnede vejnet er fastlagt på baggrund af tællinger, som er fremskrevet til 2007 og trafikkens belastning på vejnettet (trafikintensitet), udtrykt som årsdøgntrafik (ÅDT), jf. figur 4.5. De største trafikkoncentrationer forekommer på statsvejene og de tidligere amtsveje. De mest belastede er Motorring 4 og Ballerup Byvej med en ÅDT for 2007 niveau på hhv og (sum for begge retninger). Skovlunde Byvej og Ballerup Boulevard er nogle af de mest trafikerede kommuneveje med en ÅDT på hhv og Derudover er der en del større kommuneveje med en ÅDT på mere end deriblandt Malmparken, Lautrupvang, Hold An Vej, Vestbuen, Skovvej og Baltorpvej. I myldretiderne er der væsentlige fremkommelighedsproblemer. Værst ser det ud på statsvejene, men kødannelser ses også på Hold An Vej og Skovvej, især op til krydset ved Ballerup Byvej. De største afvigelser (> 20%) mellem den tilladte og målte hastighed for 85 % fraktilen, dvs. veje hvor der køres for stærkt, findes på følgende veje nævnt i vilkårlig rækkefølge. Strækningerne er markeret på figur 4.4. Figur 4.4 Veje med de største hastighedsoverskridelser Lokalitet Hastighedsmåling Bemærkninger Måløvgårdsvej Jonstrupvej Nordbuen Lautrupvang Ravnsletvej Mileparken Meterbuen Kirkebyvej Ejbyvej ved kommunegrænsen Åbyvej Ballerup Boulevard Magleparken Bueparken Harrestrupvej Præstevænget Bispevangen maj sept nov maj nov dec nov nov april april okt sept april april sept Hastighedsreduktion til 30km/t Ombygget, 2007 Hastighedsreduktion til 30km/t Hastighedsreduktion til 40km/t ud for Rosenlundskolen, 2007 Visuel indsnævring, 2007 Hastighedsreduktion til 30km/t Figur 4.3 Veje med de største hastighedsoverskridelser 22

23 Figur 4.5 Trafikintensitet og hastighedsanalyse Trafiktællinger Gennemsnitshastighed Hastighedsgrænse 85% fraktil Årsdøgntrafik KORTLÆGNING Skovlunde Byvej 23 Skovvej Ballerup Byvej Måløv Parkvej Baltorpvej MÅLØV BALLERUP EGEBJERG SKOVLUNDE Sydbuen Vestbuen Ågerupvej Ballerup Boulevard N Klausdalsbrovej Torvevej Mileparken Lautrupparken Malmparken Hold-An Vej Smørum Parkvej Måløv Byvej Knardrupvej

24 4.4 Stiklassificering Målsætning stinettet Der skal arbejdes på at gøre det attraktivt og spændende at cykle. Ballerup Kommune vil udbygge stinettet og udpege et hovedfærdselsnet for de lette trafikanter. Kommunen vil arbejde på at øge komforten, samt skabe sikre og tilgængelige forhold for fodgængere og cyklister. På steder med et stort krydsningsbehov vil Kommunen etablere sikre krydsningsmuligheder. Gang- og cykeltrafik skal være den primære transportform for elever til og fra skole og fritidsaktiviteter. Som et supplement til hovedfærdselsnettet er kommunen ved at udarbejde en cykelpolitik og -handlingsplan samt foldere med forslag til cykelruter. Der er i dag et veludbygget stisystem i Ballerup Kommune. En stor del af stierne følger den overordnede vejstruktur i kommunen. Stistrukturen består af: Enkeltrettede cykelstier Dobbeltrettede cykelstier Cykelbaner Dobbeltrettede fællesstier Stier i eget tracé (fortrinsvist rekreative stier) Gangstier De enkeltrettede cykelstier og cykelbanerne følger fortrinsvist trafikvejene. Som nævnt tidligere er store dele af trafikstrukturen i Ballerup Kommune opbygget efter principper om trafikdifferentiering. Det betyder, at der er et stort antal dobbeltrettede stier i kommunen. Flere af disse ender i store signalregulerede kryds på vejnettet, hvilket kan give nogle uheldige krydsninger for de lette trafikanter. Det kan være uklart, hvor cyklisterne skal placere sig, og hvordan krydsningen bør ske. Krydsningen kan også blive for uhensigtsmæssig for cyklisterne, hvilket betyder, at de benytter vejanlægget på en anden måde, end det er hensigten. Generelt kan det siges, at der er flere farlige krydsninger mellem stistrukturen og trafikvejene. Dette kan eksempelvis skyldes dårlige oversigtsforhold, en uheldig geometrisk udformning eller utilstrækkelig markering af krydset. I flere af de enkelte områder i kommunen er der lokalt større sammenhængende stisystemer i eget tracé. Disse findes eksempelvis i Lautrupparken, Egebjerg og Måløv. Den eksisterende stiklassificering fremgår af figur 4.6. Foruden denne vej- og trafiksikkerhedsplanen har Ballerup Kommune udarbejdet en cykelpolitik med tilhørende handlingsplan. De trafiksikkerhedsmæssige tiltag, der relaterer sig specielt til cyklister og cykelstinettet, er adresseret i cykelhandlingsplanen. Regionale stier Flere stier i Ballerup Kommune indgår i det regionale stinet. Det tidligere Københavns Amt havde en cykelpolitik for det regionale stinet. Det fremgik af denne politik, at det regionale stinet primært skulle tilgodese rekreative formål, hvilket var afspejlet i stiernes placering. De regionale stier løber hovedsageligt i områder, hvor der er små trafikmængder. Dette betyder, at de regionale stier ofte ikke er de mest direkte ruter mellem de mål, der er aktuelle for cyklister, eksempelvis i forhold til bolig-arbejdsstedstrafik. Derfor vil mange cyklister anvende andre ruter for at komme fra A til B. Det regionale stinet er enten cykelstier langs veje, ruter ad lokalveje, stier i eget tracé eller rekreative stier. Rekreative stier Der er et forholdsvist stort antal grusbelagte stier i eget tracé, som må betragtes som en del af kommunens samlede stistruktur. En stor del af kommunens rekreative stier indgår i det regionale stinet. 24

25 Figur 4.6 Stinet 2007 N KORTLÆGNING Klausdalsbrovej Skovlunde Byvej Torvevej Mileparken Veje uden cykelsti eller -bane Cykelsti i begge sider Dobbeltrettet sti i den ene side af vejen Cykelbane i begge sider af vejen Cykelsti i den ene side og cykelbane i den anden side Dobbeltrettet sti i begge sider Sti i eget tracé Farlig krydsning 25 Skovvej BALLERUP SKOVLUNDE Ballerup Byvej Måløv Parkvej Baltorpvej Smørum Parkvej MÅLØV EGEBJERG Lautrupparken Malmparken Sydbuen Hold-An Vej Vestbuen Ågerupvej Ballerup Boulevard Måløv Byvej Knardrupvej

26 4.5 Uheldsanalyse 26 Målsætning trafiksikkerhed Sammenligner man med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden ligger Ballerup Kommune i den tredjedel, der har færrest personskader pr indbyggere. Ballerup Kommune ønsker at reducere antallet af uheld med personskade og lægger sig dermed op ad Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra maj 2007 om, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012, set i forhold til antallet i Den nye målsætning adskiller sig fra den tidligere ved bl.a. at have et mål om, at reduktion nu også omfatter lettere tilskadekomne. Ballerup Kommune vil i trafiksikkerhedsarbejdet have særlig fokus på svinguheld, uheld med lette trafikanter involveret og eneuheld, da disse uheldstyper udgør størstedelen af de registrerede uheld. Herudover vil kommunen løbende arbejde med at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for de lette trafikanter, herunder på skolevejene. Trafiksikkerheden er vurderet på baggrund af politiregistrerede uheld i 5-års perioden fra Det skal understreges, at politiregistrerede uheld ikke omfatter alle uheld, idet visse eneuheld, uheld med mindre materiel skade og visse uheld med lette trafikanter ikke altid kommer til politiets kendskab, og derfor ikke bliver politiregistreret. I den femårige periode er der registreret 413 uheld i Ballerup Kommune - ekstrauheldene* er ikke medregnet. Til sammenligning blev der i Trafiksikkerhedsplan 2004 analyseret på uheld fra perioden , hvor der var registreret 466 uheld (inkl. uheld på de tidligere amtsveje ekskl. ekstrauheld). Uheld i kryds med de tidligere amtsveje tegner sig for en andel på 23 % af alle registrerede uheld, mens uheld på de tidligere amtsveje tegner sig for en andel på 12 % og uheld på kommunevejene tegner sig for en andel på 65%. * Ekstrauheld er uheld, hvor der kun er sket ubetydelig materiel skade og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, og hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. I princippet skal politiet optage rapport ved alle uheld med personskade samt alle uheld med materiel skade over kr Uheldsudvikling Når ekstrauheldene medregnes er der registreret i alt 548 uheld, idet ekstrauheld herefter betegnes på samme niveau som materielskadeuheldene. Antallet af personskader og materielskader på kommunevejene og de tidligere amtsveje i Ballerup Kommune i 5års perioden samt Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for 2012 er vist i tabellerne til højre. I femårs-perioden er der registreret 107 uheld med personskade og 441 materielskadeuheld. Lette trafikanter var involveret i ca. 1/3 af personskadeuheldene. Udviklingen i uheld Figur Personskade Materielskade Udviklingen i tilskadekomne samt målsætningen for 2012 Figur Personskade Målsætningen for I Ballerup Kommune var der en stigning i antallet af uheld fra 2005 til På kommunevejene i resten af landet var der også en stigning i antallet af materielskadeuheld, mens antallet af personskader faldt. Det er stik modsat udviklingen i Ballerup Kommune, hvor antallet af alvorligt tilskadekomne faldt, mens lettere tilskadekomne og dræbte steg. I 2006 skete 2 trafikdrab i Ballerup Kommune, hvilket er det eneste år i femårsperioden, hvor der optræder dræbte i uheldsstatistikken. På landsplan i 2006 faldt antallet af alvorligt tilskadekomne, mens antallet af lettere tilskadekomne steg en anelse. I Ballerup Kommune steg antallet af lettere tilskadekomne eksplosivt. Generelt var 2006 et dårligt år for trafiksikkerheden i Ballerup Kommune. Antallet af uheld faldt igen i 2007, men der er forsat 1 trafikdræbt og antallet af alvorligt tilskadekomne er steget. Hvis målsætningen skal nåes, er det nødvendigt at fokusere meget på trafiksikkerhedsarbejdet i Ballerup Fordeling af indvolverede trafikanttyper % 80% 60% 40% 20% Figur 4.9 Sammenlignet med de øvrige kommuner i det tidligere Københavns Amt, ligger andelen af uheld i Ballerup Kommune en anelse under gennemsnittet. Betragtes antal uheld pr indbyggere ser billedet således ud: Ballerup Kommune 22,9 uheld - 5,8 personskadeuheld Uheld med indbyrdes hårde trafikanter Personskader Uheld med bløde trafikanter Gennemsnit for kommunerne i tidl. Københavns Amt 24,9 uheld - 7,5 personskadeuheld. De 107 personskadeuheld har medført 128 personskader. Heraf er 2 personer blevet dræbt, 47 er kommet alvorligt til skade, og 79 er kommet lettere til skade. Udviklingen for personskader fordelt på skadesgrad og år fremgår af nedenstående tabel. Antal uheld fordelt på alvorlighedsgrad Figur Let skade Alvorlig skade Af tabellen ses, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunevejene varierer fra år til år. Antallet af personskadeuheld er faldet støt indtil I 2006 er der sket en stigning, og det er også i 2006 at de 2 dødsulykker sker. Til sammenligning kan det nævnes, at en reduktion af antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne svarende til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning betyder, at der ved udgangen af 2012 højst må være 7 dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne Dræbt

27 Figur 4.11 Trafikuheld Materielskade Personskade N KORTLÆGNING Klausdalsbrovej Skovlunde Byvej Torvevej Mileparken 27 Skovvej BALLERUP SKOVLUNDE Sydbuen Ballerup Byvej Måløv Parkvej Baltorpvej MÅLØV EGEBJERG Lautrupparken Malmparken Hold-An Vej Vestbuen Ågerupvej Ballerup Boulevard Smørum Parkvej Måløv Byvej Knardrupvej

28 Uheldstyper Ved 10 % af uheldene var mindst én af de implicerede førere skønnet eller målt til at være alkoholpåvirket. Det er en del lavere end landsgennemsnittet hvor andelen ligger omkring 17 %. På landsplan vurderer Færdselssikkerhedskommisionen også, at andelen af uheld med alkohol involveret er for høj, og det er derfor et af indsatsområderne i det nationale trafiksikkerhedsarbejde, i lighed med hastigheds- og selekampagner. Fordeling af uheld med og uden spirituspåvirkede trafikanter 100% 80% Eneuheld (hoveduheldssituation 0, 7 og 9) 27 % af de registrerede uheld er eneuheld, hvilket i byområder typisk er sket i forbindelse med påkørsel af parkerede biler, belysningsmaster og andet vejudstyr. I åbent land er køretøjerne ofte kørt i grøften, væltet rundt, har ramt vejtræer m.m. Svinguheld (hoveduheldssituation 3, 4 og 6) Den største kategori af uheld i Ballerup Kommune er svinguheld, som udgør 35 %. Frontalkollisioner (hoveduheldssituation 2) I Ballerup Kommune udgør frontalkollisioner 4 % af de registrerede held. Denne lave andel skyldes formentligt, at kommunen har karakter af en bykommune med en begrænset andel af dobbeltrettede veje i landområder, hvor disse uheld oftest sker. Fodgængeruheld (hoveduheldssituation 8) Uheld med fodgængere udgør 7 % af uheldene i Ballerup Kommune Eksempel på omkostningen for Ballerup Kommune før og nu I 2006 udarbejdede Statens Institut for Folkesundhed en ulykkesprofil for Ballerup Kommune, hvor ulykker i trafikken også indgår. Rapporten tager sit udgangspunkt i trafikuheld, som er registrerede på skadestuerne. I Danmark har det vist sig, at politiet kun får kendskab til ca. 7 % af uheldene, således at de resterende 83 % af trafikulykkerne kun registreres på skadestuerne (Kilde: Danmarks Statistik, 2006). I femårsperioden fra er der af skadestuerne registreret 279 borgere fra Ballerup, som kom til skade ved trafikuheld på veje i Ballerup Kommune. En personskade koster kr i personrelaterede omkostninger + velfærdstab (1999-tal, kilde: Vejdirektoratet). Da tallet er et udtryk for omkostningerne i forbindelse med de politiregistrerede uheld, er eksemplet baseret på 7 % af de skadestueregistrerede uheld for femårsperioden. 60% 40% 20% Figur 4.12 Ikke spiritus uheld Spiritus uheld Uheldssituation 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Eneuheld 147 stk. 27 Bagendekollision 91 stk. 17 Frontkollision 23 stk. 4 Svinguheld 191 stk. 35 Tværkollision 55 stk. 10 Fodgængeruheld 41 stk. 7 Bagendekollisioner, trængningsuheld (hoveduheldssituation 1) 17 % af uheldene er bagendekollisioner eller trængningsuheld (uheld mellem ligeud kørende i samme retning). Tværkollisioner (hoveduheldssituation 5) Tværkollisioner, som er uheld med påkørsel fra tværgående retning, repræsenterer 10 % af uheldene Omkostninger ved trafikuheld Indtil 1. januar 2007 var fordelingen af omkostningerne i forbindelse med tilskadekomne i trafikken 29 % til staten, 31 % til amterne og 40 % til kommunen. I forbindelse med kommunalreformen blev der ændret i fordelingen af omkostninger, således at kommunernes andel af omkostningerne blev betydeligt større. I dag er fordelingen 6 % til staten, 15 % til regionerne og 78 % til kommunerne (kilde: Notat af Jens Lauritsen Odense Universitetshospital, 2007). For Ballerup Kommune er der altså sket en betydelig øgning af udgifterne, når en borger kommer til skade i trafikken. Total før ,75 mio. kr. Figur 4.14 Pr. år før ,35 mio. kr. Total efter ,15 mio. kr. Pr. år efter ,63 mio. kr. En ekstra omkostning på omkring kr. 1,28 mio. om året for borgere, der kommer til skade på Kommunens egne veje, viser hvor vigtigt det er at forebygge og forbedre til mere trafiksikre forhold. Ikke kun menneskeligt, men også økonomisk, er der store fordele ved at ombygge færdselsnettet, så det bliver mere trafiksikret. Figur

29 KORTLÆGNING Uheldstæthed og frekvens Nr. Kryds UHT UHF Nr. Strækning UHT UHF I forbindelse med uheldsanalysen er der udpeget uheldsbelastede strækninger og kryds for 5-års perioden fra til Udpegningen er sket på baggrund af en beregning i 2 trin. Første trin er beregning af uheldstætheder (UHT). Uheldstætheden er for strækninger defineret som antal uheld pr. km vej pr. år og for kryds som antal uheld pr. kryds pr. år. Andet trin er en beregning af uheldsfrekvenser (UHF) for strækninger og kryds med de højeste uheldstætheder. Uheldsfrekvensen tager også hensyn til biltrafikkens størrelse, og er for strækninger defineret som antal uheld pr. million køretøjskilometer, og for kryds som uheld pr. million indkørende køretøjer i krydset Ballerup Boulevard - Bybuen Ballerup Boulevard - Harrestrupvej - Lilletoften Ballerup Boulevard - Hold An Vej - Ågerupvej Ballerup Boulevard - Malmparken Ballerup Boulevard - Marbækvej - Tempovej Ballerup Boulevard - Mileparken - Dyrehegnet Ballerup Boulevard - Torvevej - Bybjergvej 1,0 1,0 1,6 1,8 0,8 1,0 2,8 0,13 0,21 0,29 0,31 0,12 0,18 0, Ballerup Blv. (ml. Harestrupvej og kom.grænse) Baltorpvej (ml. Hold An Vej og Vestbuen) Baltorpvej (ml. Vestbuen og kommunegrænsen) Bybuen Bydammen Hold An Vej (ml. Ballerup Blv. og Ballerup Byvej) Malmparken 2,0 2,2 2,0 1,4 2,0 3,2 2,0 0,14 1,04 0,51 3,70 3,79 0,96 0,61 Der kan ikke ses isoleret på uheldstæthed eller uheldsfrekvens. Eksempelvis kan kryds eller strækninger med en høj uheldstæthed have en lav uheldsfrekvens, hvis de er meget trafikerede. Omvendt kan de have en lav uheldstæthed men en høj uheldsfrekvens, hvis der sker enkelte uheld og ikke er ret meget trafik. De kryds og strækninger, der både har en høj uheldstæthed og en høj uheldsfrekvens, er derimod meget uheldsbelastede. I tabellen er vist en liste over de værst belastede kryds og strækninger. I opgørelsen er kun medtaget strækninger med en uheldstæthed på mindst 1 uheld pr. km vej pr. år og kryds, hvor der er sket mindst 4 uheld i 5-års perioden. Der er udvalgt 10 lokaliteter med sammenfaldende høj UHT og UHF. Disse er fremhævet med fed i tabellen til højre og analyseret i næste afsnit. Lokaliteterne kan ses på figur 4.16 og Ballerup Boulevard - Åbyvej - Lundebjerg Ballerup Byvej - Hold An Vej - Skovvej Ballerup Byvej - Lautrupparken - Malmparken Baltorpvej - Vestbuen Bydammen - Nygårdsvej Bydammen - Præstevænget Centrumgaden - Linde Allé Hold An Vej - Baltorpvej - Rugvænget 1,0 1,0 3,6 2,2 0,8 0,8 0,6 1,8 0,19 0,07 0,31 0,44 0,24 0,64 0,38 0, Mileparken Måløv Hovedgade (ml. Skolesti og Liljevangsvej) Skovlunde Byvej (ml. Torvevej og Kommunegrænsen) Skovvej Vestbuen (ml. Baltorpvej og Hold An Vej) 1,2 1,0 1,2 2,6 2,2 0,64 1,17 0,33 0,34 0, Hold An Vej - Bydammen 0,8 0, Hold An Vej - Gl. Rådhusvej - Skt. Jacobs Vej 1,0 0, Hold An Vej - Hedeparken 1,0 0, Hold An Vej - Magleparken - Bueparken 1,4 0, Skovlunde Byvej - Metalbuen - Lautrupvang 1,6 0, Skovlunde Byvej - Torvevej 1,4 0, Skovvej - Egebjergvej 0,6 0, Vestbuen - Præstevænget - Bispevangen 0,8 0, Vestbuen - Ågerupvej 0,8 0,15 UHT: Uheldstætheder UHF: Uheldsfrekvenser Figur 4.15 Værst belastede kryds og strækninger, angivet i alfabetisk rækkefølge. Nr. henviser til tabellen s

30 Klausdalsbrovej Lokaliteter med sammenfaldende høj UHT og UHF - Kryds Hold-An Vej - Bydammen Baltorpvej - Vestbuen Bydammen - Præstevænget Hold-An Vej - Hedeparken Ballerup Byvej - Malmparken - Lautrupparken Skovlunde Byvej Torvevej Ballerup Boulevard - Torvevej - Bybjergvej Mileparken MÅLØV EGEBJERG Figur 4.16 Måløv Parkvej Skovvej Ballerup Byvej Smørum Parkvej BALLERUP SKOVLUNDE Lautrupparken Baltorpvej Malmparken Vestbuen Hold-An Vej Ågerupvej Ballerup Boulevard Sydbuen Knardrupvej Måløv Byvej

31 KORTLÆGNING Mileparken Lokaliteter med sammenfaldende høj UHT og UHF - Strækninger Måløv Hovedgade(mellem Skolesti og Liljevangsvej) Baltorpvej (mellem Vestbuen og kommunegrænsen) Baltorpvej (mellem Hold-An Vej og Vestbuen) Bybuen Figur Klausdalsbrovej Skovlunde Byvej Torvevej MÅLØV EGEBJERG Måløv Parkvej Skovvej Ballerup Byvej Smørum Parkvej BALLERUP SKOVLUNDE Lautrupparken Baltorpvej Malmparken Vestbuen Hold-An Vej Ågerupvej Ballerup Boulevard Sydbuen Knardrupvej Måløv Byvej

32 Ballerup Boulevard - Torvevej - Bybj ergvej (Nr. 87) Ballerup Boulevard og Torvevej er begge primære trafikveje, mens Bybjergvej er sekundær trafikvej der især fører trafik til indkøbscentret, et større villaområde og til aktiviteter omkring Rosenlundskolen. Torvevej skaber forbindelse til Skovlunde Station, Lundebjergskolen, boliger og indkøbsmuligheder, mens Ballerup Boulevard er en af Ballerup Kommunens mest trafikerede veje med en del regional trafik. Der er registreret 17 uheld i perioden. Der er sket 12 materielskadeuheld (heraf 3 ekstrauheld) og 5 personskadeuheld, men de har medført 8 personskader. Ballerup Byvej - Malmparken - Lautrupparken (Nr. 90) Krydset er et af Ballerup Kommunes største og mest trafikerede, hvor alle grene er primære trafikveje. Der er sket 21 uheld i perioden, samt 5 uheld i Der er sket 4 personskadeuheld, 7 uheld med rødkørsel og 1 uheld med spiritus. Der er 1 uheld med fodgænger på kørebanen og 1 uheld med genstand på kørebanen, samt 4 eneuheld med påkørsel af signalstander. Desuden 2 trængningsuheld og 5 sidekollisioner ved rødkørsel, mens de resterende 13 uheld er sket i forbindelse med svingmanøvrer (heraf 3 ekstrauheld). Der er en del uheld med rødkørsel og 8 uheld i forbindelse med svingmanøvrer. Langt de flest af uheldene er sket i myldretiderne Figur 4.19 Ingen personskade Personskade Figur Bilist Knallert Cyklist Fodgænger Rødkørsel Sprituheld Fotovinkel

33 KORTLÆGNING Baltorpvej - Vestbuen (Nr. 96) Krydset er signalreguleret og afvikler trafik mellem de to primære trafikveje. Begge trafikveje er skiltet til tilladt hastighed på 60 km/t. Der er sket 15 uheld i krydset og 1 uheld lige op til. Ingen af uheldene er sket ved rødkørsel eller spirituspåvirkning. Der er 3 personskadeuheld med 4 tilskadekomne og 13 materielskadeuheld (heraf 2 ekstrauheld). Alle 15 krydsuheld er sket i forbindelse med, at part 1 foretager en svingmanøvre: Bydammen Præstevænget (Nr. 99) Begge veje er sekundære trafikveje, der fører trafik til og fra bymidten i Ballerup. Krydset er signalreguleret. Der er sket 6 uheld i perioden. Af dem er der 1 personskadeuheld og 5 materielskadeuheld. Der er 2 bagendekollisioner, mens de 4 svinguheld er sket som 2 uheld mod medkørende og 2 uheld mod modkørende. 4 uheld med venstresving fra Vestbuen mod Baltorpvej øst og 2 mod Baltorpvej vest det ene med personskader 3 uheld med venstresving fra Baltorpvej mod Vestbuen nord og 1 uheld mod Vestbuen syd 2 højresvingsuheld fra Baltorpvej mod Vestbuen syd det ene med personskade - og 1 uheld mod Vestbuen nord også med personskade 1 1 Figur 4.20 Ingen personskade Personskade Figur 4.21 Bilist Knallert Cyklist Fodgænger Rødkørsel Sprituheld Fotovinkel

34 Hold An Vej - Bydammen (Nr. 105) Krydset forbinder den primære trafik med den sekundære og er dels adgang til bymidten i Ballerup og dels til det overordnede vejnet. Der er sket 6 uheld i perioden. 3 uheld med personskade og 3 materielskadeuheld (heraf 2 ekstrauheld). Et uheld er sket ved rødkørsel, mens et andet er sket ved gul mod grøn. Desuden 2 eneuheld og 2 uheld med svingende bilister mod modkørende cyklister. Hold An Vej - Hedeparken (Nr. 107) Trafikken til Hedegårdscentret, Hedegårdskirken og en del af boligområdet Hedeparken benytter krydset som adgangsvej. Krydset er signalreguleret. Der er sket 3 uheld i perioden. Alle uheld er materielskadeuheld og er sket i forbindelse med venstresving fra Hold An Vej til Hedeparken. 2 1 Figur Ingen personskade Personskade Bilist Knallert 1 Cyklist Fodgænger Rødkørsel Sprituheld Fotovinkel 1 2 Figur

35 KORTLÆGNING Baltorpvej ml. Hold-An Vej og Vestbuen (Nr. 8) Baltorpvej er en primær trafikvej, der på denne strækning giver adgang til bl.a. Ballerup Centret, Baltoppen og et større boligområde. Der er sket 14 uheld i 5 års perioden og 2 uheld er indtil nu registreret i uheld er med personskade, mens de resterende 10 er materielskadeuheld (heraf 2 ekstrauheld). Der er 5 uheld ved signalkrydset med Banetoften, de 3 med personskade. Der er 4 uheld i forbindelse med ind- og udkørsel fra etageejendommene. Ingen personskade Personskade Bilist Knallert Cyklist Fodgænger Rødkørsel Sprituheld 1 Fotovinkel 1 Figur

36 Baltorpvej ml. Vestbuen og kommunegrænsen (Nr. 9) Strækningen er en primær trafikvej. En del af den ligger i byzone, mens den anden del ligger udenfor og har hastighedsgrænse på 80 km/t. Der er registreret 15 uheld i perioden, heraf 3 personskadeuheld og 12 materielskadeuheld. 5 uheld er eneulykker, hvor føreren af køretøjet var spirituspåvirket i de 2. I lokalgaderne er der desuden uheld med parkerede biler. På hovedstrækningen er der mødeuheld og bagendekollisioner, mens der ved Baltorpbakken er to uheld med venstresvingende ud foran en ligeudkørende. Ingen personskade Personskade Bilist Knallert 1 Cyklist Fodgænger Rødkørsel Sprituheld Fotovinkel 1 Figur

37 KORTLÆGNING Bybuen (Nr. 15) Bybuen er en fordelingsvej, der giver adgang til et større boligområde, Skovlunde Station og butikker. Ballerup Boulevard er en primær trafikvej. Bybuen tilsluttes Ballerup Boulevard i et fletteanlæg, hvor man kan svinge højre ind til Bybuen fra Ballerup Boulevard og højre ud til Ballerup Boulevard fra Bybuen. Der er sket 3 materielskadeuheld (heraf 1 ekstrauheld) på strækningen, samt 3 personskadeuheld og 2 materielskadeuheld i tilslutningsanlægget. Samtlige 5 uheld i tilslutningen er sket mellem en bilist og en blød trafikant. 2 personskadeuheld er sket hvor cyklister kører mod færdselsretningen. Måløv Hovedgade (Nr. 52) Måløv Hovedgade er en sekundær trafikvej. På strækningen ud for Stationsvej er der butikker og adgang til parkeringspladser. Stationsvej har gågadestatus og Måløv Hovedgade har 45 km/t hastighedsanvisning. Krydset Måløv Hovedgade Stationsvej er signalreguleret. Der er sket 7 uheld i perioden, samt 1 uheld i Heraf 1 personskadeuheld og 6 materielskadeuheld (heraf 2 ekstrauheld). Personskadeuheldet er sket ved indkørsel til en parkeringsplads, hvor der også er et uheld ved udkørsel. Lignende uheld skete i 2007 ved Liljevangsvej. Desuden er der 2 påkørsler af parkerede biler, en bagendekollision og et trængningsuheld. 1 2 Figur 4.26 Ingen personskade Personskade Bilist Knallert 1 Cyklist Fodgænger Rødkørsel Sprituheld 1 Fotovinkel 1 2 Figur

38 4.6. Borgerhenvendelser En væsentlig del af Ballerup Kommunes daglige arbejde med trafikplanlægning er kontakten til borgerne. Der kommer løbende henvendelser fra borgere vedrørende specifikke problemer eller spørgsmål, som borgerne støder på i dagligdagen. Henvendelserne handler om regulering af trafikforholdene på det kommunale vejnet, hvor borgerne kan føle sig utrygge ved at færdes på forskellige lokaliteter, som både kan være strækninger og kryds. For at få et bedre billede af borgernes oplevelse af kommunens vej- og stinet gennemførte Ballerup Kommune i december 2006 en elektronisk spørgeundersøgelse, hvor 1366 tilfældigt udvalgte borgere var inviteret til at besvare en række spørgsmål om transportvaner, fremkommelighed, sikkerhed og tryghed personer besvarede undersøgelsen. Der var generelt tilfredshed (60-70 % er tilfredse) blandt de adspurgte cyklister, fodgængere og bilister, hvad trafikforholdene i Ballerup, Måløv og Skovlunde bymidter angår. Omkring halvdelen af de adspurgte er tilfredse med tryghed i trafikken, herunder skoleveje og fortove. Figur 4.28 viser hvilke kryds og strækninger borgerpanelet i den forbindelse udpegede som usikre. Borgerne mener: De fleste mener,at trafiksikkerheden ikke er blevet dårligere de senere år, omvendt mener de heller ikke, at den er blevet forbedret. Halvdelen føler sig ikke trygge. Mange mener, at sikkerheden for børn generelt ikke er høj. - At der er dårlige oversigtforhold på/i: Chokoladekrydset, Hold-an Vej, Måløv Hovedgade, Måløv Parkvej, Nordbuen/ Ringvejen, Skovbovænget, og Skovvej / Ballerup Byvej / Hold An Vej. - At der især køres for stærkt på: Ballerup Boulevard, Ballerup Byvej, Måløv Byvej, Skovlunde Byvej, Hold-an Vej, Jonstrupvej, Skovvej, Vestbuen og Ågerupvej. - At der er gennemkørsel på: Baltorpvej / Vestbuen, Egebjergvej, Hold-an Vej, Jonstrupvej, Kornvænget, Lundegården, Magleparken, Stationspladsen i Skovlunde, Vinterbuen, men særligt på Ravnsletvej og Ågerupvej. Borgernes vigtigste ønsker: - Mere hensynsfuld kørsel ønskes af 89 % - Kortere rejsetid med kollektiv transport ønskes af 79 % - Flere cykelstier ønskes af 67 % - Bedre p-forhold ved Ballerup Station (55 %) - Flere hastighedsdæmpende foranstaltninger udenfor bymidten (53 %) - Bedre parkeringsforhold for cyklister i Ballerup Bymidte (52 %) - At der er rødkørsel (signal) på: Ballerup Boulevard, Ballerup Byvej, Chokoladekrydset, Hold-an Vej og særligt i krydset Hold-an Vej / Skovvej / Ballerup Byvej, Måløv Byvej og Skovlunde Byvej. - At der er problemer med fremkommelighed på: Frederikssundsvej-linien (Ballerup Byvej, Skovlunde Byvej og Måløv Byvej) og i Chokoladekrydset. - At der er problemer med dårlig adfærd såsom uforsvarlig kørsel og overtrædelse af forskellige forbud på: Ballerup Boulevard, Hold-an Vej, Ejbyvej, Måløvgårdsvej, krydset Skovvej / Hold An Vej / Ballerup Byvej og Ågerupvej. Det er særlig slemt på Ballerup Byvej, Skovlunde Byvej, Måløv Byvej, Vestbuen, (især i krydset Vestbuen/Ågerupvej). - At der er manglende skiltning, lysregulering mm. på: Ballerup Boulevard, Ballerup Byvej, Klakkebjerg, Skovvej, Jonstrupvej og Ågerupvej. - At der er parkering- og standsningsproblemer på: Egebjerg Bygade, Jonstrupvej, Lundebjerggårdsvej, Måløv Hovedgade, Skovbovænget, Vestbuen, Klakkebjerg og Kratvej. 38

39 N Skovlunde Byvej Figur 4.28 Strækninger og kryds udpeget af Borgerpanel 2006 Udpegede kryds Øvrige strækninger Udpegede strækninger 39 Skovvej Måløv Parkvej Ballerup Byvej Baltorpvej MÅLØV BALLERUP EGEBJERG SKOVLUNDE Sydbuen Vestbuen Ågerupvej KORTLÆGNING Klausdalsbrovej Lautrupparken Torvevej Mileparken Malmparken Ballerup Boulevard Hold-An Vej Smørum Parkvej Måløv Byvej Knardrupvej

40 4.7 Skolevejsanalyse Grundlag I forbindelse med udarbejdelsen af vej- og trafiksikkerhedsplanen er der i Ballerup Deltagende skoler Skole Antal elever Antal svar Svarprocent % en forbedring af elevernes sikkerhed og tryghed på deres vej til og fra skole/ Hele kommunen (4.,7.,9. kl.) % Ballerup Ny Skole (privat) Hareskovens Lilleskole (privat) Ballerup Ny Skole (4.,7.,9. kl.) % - Fra hjem til skole - Fra skole til fritidsordning / fritidsaktivitet - Fra fritidsordning / fritidsaktiviteter til hjem At kortlægge lokaliteter som eleverne vurderer er farlige, eller hvor de At definere elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsordning. Måløv Skole Grantofteskolen Østerhøjskolen Egebjergskolen Højagerskolen Michaelskolen (privat) Thomasskolen (privat) Rugvængets Skole Lundebjergskolen Hedegårdsskolen Rosenlundsskolen Egebjergskolen (4.,7.,9. kl.) Grantofteskolen (4.,7.,9. kl.) Hareskovens Lilleskole (4.,7.,9. kl.) Hedegårdsskolen (4.,7.,9. kl.) Højagerskolen (4.,7.,9. kl.) % 74 % 26 % 91 % 57 % og med udgangspunkt heri udpeges skoleruter samt utrygge steder og strækninger på skoleruterne, hvor der kan opstå farlige situationer. Lundebjergskolen (4.,7.,9. kl.) Michaelskolen (4.,7.,9. kl.) % 20 % af vej- og trafiksikkerhedsplanen. Måløv Skole (4.,7.,9. kl.) % N Rosenlundsskolen (4.,7.,9. kl.) % Rugvængets Skole (4.,7.,9. kl.) % Thomasskolen (4.,7.,9. kl.) % Østerhøjskolen (4,7,9 kl.) % 81 Ballerup Ny skole Egebjergskolen Grantofteskolen Hareskovens Lilleskole Hedegårdsskolen Højagerskolen Lundebjergskolen Michaelskolen Måløv skole Rosenlundskolen Rugvængets skole Thomasskolen Østerhøjskolen

41 KORTLÆGNING Spørgeskemaundersøgelse og svarprocenter Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt skolens elever, hvor 4. kl. repræsenterer skolens yngste elever, 7. kl. de mellemste på 66 %, hvilket er relativt højt. Desuden har en række elever på de øvrige klassetrin besvaret spørgeskemaet (disse besvarelser er også medtaget i skemaet til højre), her har besvarelsesprocenten pr. Bus/tog Spørgeskemaundersøgelserne blev gennemført via Internettet, hvortil der var udarbejdet en hjemmeside med et spørgeskema. Eleverne udfyldte spørgeskemaet i klassen, og har derfor kunnet få hjælp og vejledning fra en lærer. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om, hvilket transportmiddel eleverne benytter fra hjem til skole, fra skole til fritidsordning / fritidsaktivitet og fra fritidsordning / fritidsaktiviteter til hjem. Samt spørgsmål om aktiviteter efter skole. Til højre ses resultatet for hele kommunen. Resultaterne for de enkelte skoler samt Hvad laver du efter skole idag? Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet på besøg I alt Transportmiddelvalg og aktiviteter efter skole Besvarelserne har givet os følgende billede af elevernes transportmønster og transportmiddelvalg (se tabellerne til højre). Hvordan kommer du derhen? (De 558, der tager direkte hjem efter skole er ikke medtaget her) Fritidshjem /SFO Sport/ fritidsordning og sport / fritidsaktivitet. Cykling er det mest brugte transportmiddel på alle klassetrin, og 2 ud af 3 elever cykler til og fra skole, fritidsordning og sport/ Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Kollektiv trafik bliver kun i begrænset omfang benyttet som transportmiddel til skole, men i højere grad hjem fra skole, fritidsordning eller fritidsaktiviteter og primært af trafik for at komme til skole, hvorimod det blandt de ældre elever er 1 ud af 5, der anvender kollektiv trafik, når de skal hjem. Ikke overraskende stiger antallet af elever, der tager direkte hjem efter skole med stigende klassetrin. Knap hver 3 elev på klassetrin tager direkte hjem efter skole, mens det er hver anden elev, der tager direkte hjem efter skole på Hvordan kommer du hjem? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Bus/tog Godt og vel halvdelen af eleverne på klassetrin tager på fritidshjem efter skole. Andelen af elever, der tager på fritidshjem efter skole, aftager med stigende mens det for 5-7. klassetrin er cirka hver 7. elev og for klassetrin er hver Elevernes transportmiddelvalg fra skole til fritidshjem eller sport / fritidsaktivitet, og hjem fra fritidshjem og sport / fritidsaktivitet er stort set identisk med Bus/tog

42 Vigtige skoleveje og utrygge lokaliteter Eleverne har i spørgeskemaet udpeget hvilke ruter de benytter - Fra hjem til skole - Fra skole til fritidsordning / fritidsaktivitet - Fra fritidsordning / fritidsaktiviteter til hjem samt hvilke kryds eller strækninger på deres ruter, de vurderer er farlige, eller hvor Af kortet herunder fremgår elevernes skoleruter, og af kortet på modsatte side samt afsnittet Udpegning af utrygge lokaliteter fremgår det, hvor eleverne har udpeget farlige og utrygge kryds og strækninger, og dermed hvor Ballerup Kommunes mest utrygge skoleveje findes. Hver utryg lokalitet er identificeret ved et nummer, der De to kort bør sammenholdes for at se, hvor mange der udpeger en lokalitet som utryg i forhold til, hvor mange der benytter denne på deres skolerute. I vej- og trafiksikkerhedsplanen vil der blive sat fokus på de udpegede lokaliteter hvilke tiltag, der skal gøre elevernes vej til og fra skole / fritidsordning og sport/ fritidsaktiviteter mere trafiksikker. MÅLØV Udpegning af utrygge lokaliteter røde tal henviser til figur 4.37 nedenfor og angiver utryghedsfaktorer Platanbuen fra Vestbuen og frem til Grantofteskolen/hallen, Ålbrobuen / Grønsvinget, Krydset mellem Hold-An Vej og Bueparken / Magleparken, Krydset mellem Hold-An Vej og Ågerupvej / Ballerup Boulevard, EGEBJERG Måløv Parkvej mellem Kratvej og Østerhøjvej, 1 14 Skovvej mellem Nysåvang og Egebjergvej, Egebjergvej, omkring krydset ved Nordbuen, Egebjergvang, Nordbuen mellem Egebjergvej og Egebjergvang, Stakholtbuen, Vejen / stien umiddelbart syd om Højagerskolen, N N Hold An Vej mellem Hedegårdsparken og Sydbuen/Vestbuen, Ejbyvej, Skovlunde Byvej mellem Malmparken / Lautrupparken og Lautrupvang, Ballerup Boulevard mellem Torvevej / Bybjergvej og øst for Åbyvej, Krydset mellem Ballerup Boulevard og Bybjergvej / Torvevej, N Utryghedsfaktorer I forbindelse med angivelse af utrygge lokaliteter har eleverne ligeledes angivet, hvorfor de føler sig utrygge. En opgørelse af elevernes besvarelser fremgår af Figur 4.36 Skoleruter 2007 (Farven angiver hvor mange elever der færdes på de forskellige ruter) BALLERUP Id Årsag Kryds Strækning I alt Høj hastighed SKOVLUNDE Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Kortet angiver elevernes skoleruter, samt hvor mange der færdes på de forskellige ruter. Kortet bør sammen holdes med kortet på modsatte side hvor de utrygge lokaliteter er udpeget

43 KORTLÆGNING 36 MÅLØV EGEBJERG BALLERUP SKOVLUNDE Figur 4.38 Utrygge lokaliteter 2007 (Farven angiver hvor mange der har angivet de forskellige lokaliteter som utrygge De blå tal henviser til listen side 40)

44 Ballerup Ny Skole Ballerup Ny Skole Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Bus/tog N Hvad laver du efter skole idag? Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt P Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt for enden af vejen. Tvendagervej er en privat fælles vej og blind vej, hvor den første Adgangen til skolen sker via krydset Måløvgårdsvej / Jonstrupvej og Tvendagervej, hvor der er en knækket prioritet Måløvgårdsvej - Jonstrupvej til højre. Måløvgårdsvej og Jonstrupvej indtil ca. 100 m syd for Tvendagervej er skiltet med hastighedsgrænse til 20 km/t. Hastighedsdæmpning sker med forsætninger og bump. Bus/tog Hvordan kommer du hjem? begge sider af Måløvgårdsvej og Jonstrupvej. Cykelbanerne afbrydes, hvor der er busstoppesteder. Ellers er der ikke noget stisystem. Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Nærmeste kollektive trafik er bus, som holder i Jonstrupvej ved Tvendagervej. N Bus/tog

45 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget tirsdag den 31. oktober. En morgen med Enkelte elever blev kørt i bil helt ned til skolen for enden af Tvendagervej, hvor der er begrænsede vende- og afsætningsmuligheder. Andre blev sat af ved Jonstrupvej Adgangen til skolen sker via krydset Måløvgårdsvej / Jonstrupvej og Tvendagervej, hvor der er en knækket prioritet Måløvgårdsvej Jonstrupvej til højre. Krydset er uoverskueligt og de lette trafikanter må føle sig utrygge i forbindelse med N Kommentarer fra skolebestyrelsen dårlige oversigtsforhold, dels fordi flere bilister tager svinget så skarpt, at de kører så de kommer i høj fart. forholdene er svære at overskue. www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter Børnenes udpegning Kun en enkelt har udpeget Måløvgårdsvej og Tvendagervej som utryg. Krydset N P

46 Egebjergskolen Hvordan kommer du normalt i skole? Egebjergskolen Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Bus/tog P Egebjergvang Hvad laver du efter skole idag? Egebjerg Bygade Egebjergskolen P Agernhaven N Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Egebjerg Hallen Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Egebjergskolen ligger i den sydvestlige del af Egebjerg lige op ad bymidten. Nær skolen ligger Egebjerg Hallen. Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Der er flere adgange til skolen, dels ved Egebjergvang, dels ved Agernhaven og dels via Egebjerg Bygade. Ved Egebjergvang er der ca. 40 p-pladser og ved Agernhaven er der ca. 50 p-pladser. Skolen ligger midt i et boligområde med et udviklet og differentieret trafiksystem. Bus/tog Skolen er et samlet institutionsområde, hvor der også er børnehave og fritidsklub. Alle adgangsvejene tæt ved skolen er boligveje med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hastighedsgrænsen er anbefalet 30 km/t på langt de fleste af Hvordan kommer du hjem? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt i kontakt med bilerne. Stinettet indgår i cykelrutenettet, hvor det optræder som Egebjergskolen har fra børnehaveklassen og op til 9. klasse, samt specialklasser. I alt går der omkring 900 elever på Egebjergskolen, og den hører således til blandt Bus/tog

47 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget tirsdag den 30. oktober. En overskyet De primære adgange til skolen er via Egebjergvang og Agernhaven, hvor gode cykelparkeringsfaciliteter. Parkeringsforholdene er indrettet hensigtsmæssigt og placeret fornuftigt i forhold til cyklister og fodgængere, således at biler og lette trafikanter ikke er i konflikt lige ved skolen. Der er mange børn der bliver afleveret i bil, men umiddelbart også mange, der Generelt virkede forholdene lette at overskue, og det forløber meget fredeligt. Kommentarer fra skolebestyrelsen Egebjerg Bygade ud for indgangen til skolen Børnenes udpegning Stien bagom skolen, samt Egebjergvej og Nordbuen udpeges som utrygge af hensyn til andre cyklister og fodgængere. Det kan desuden skyldes knallertkørsel Nordbuen er en sekundær trafikvej i direkte forbindelse med de primære trafikveje, og der køres formentligt med høj hastighed. Egebjergvej er hastighedsdæmpet med www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter P Egebjergvang Lette trafikanter separeret fra bilerne Egebjerg Bygade Egebjergskolen P Agernhaven N Egebjerg Hallen Parkeringsplads ved Egebjergvang foran skolen

48 Grantofteskolen Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Grantofteskolen Bus/tog Hvad laver du efter skole idag? Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Grantoftehallen P Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Skolen ligger i den sydvestlige del af Ballerup op ad de primære trafikveje Vestbuen Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt I tilknytning til skolen ligger Grantoftehallen og etagebebyggelsen Grantoften. Skolen og hallen deler en temmelig stor parkeringsplads, hvor der tættest på skolen er omkring 50 afmærkede pladser (vinkelret parkering), hvoraf de 7 pladser kun er sker via Platanvej, som fødes af Vestbuen, der er skiltet med hastighedsgrænse til 60 km/t. Platanvej giver også adgang til indkøbscentret Grantoftecentret og Vestbuen, at den nærmeste kollektive trafik, i form af busser, findes. Bus/tog Der er sti langs hallen og indtil skolen, men de indgår ikke i et større stisystem. Ved skolen er der placeret cykelstativer flere steder. Grantofteskolen har fået udvidet sit skoledistrikt i forbindelse med overtagelse af Hvordan kommer du hjem? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt I den forbindelse har en trafiksikkerhedsrevisor fra Vejdirektoratet foretaget en vurdering af Vestbuen og Baltorpvej, hvilket resulterede i mindre tiltag på Vestbuen og Baltorpvej i form af en helle og blå cykelfelter. Klassetrinene på Grantofteskolen går fra børnehaveklasse til 10. klasse, foruden Bus/tog

49 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget mandag den 29. oktober. En morgen hvor med fin regn og rimelig varmt, omkring 8 C. De fleste børn på cykel var nødsaget til at parkere cyklen nedenfor trappen op til De børn som blev kørt til skole i bil blev sat af inde på parkeringspladsen, hvor især forældrene til de mindre børn parkerede bilen og fulgte børnene ind. Forholdene være krydsningerne langs Vestbuen, hvor der dog er skolepatrulje i krydset ved Kommentarer fra skolebestyrelsen et ønske om en generel hastighedsnedsættelse på Vestbuen på 50 Km/t - eventuelt med variable tavler, så det kun bliver i skoletiden. Der ønskes en krydsningsmulighed krydset ved Baltorpvej, og at parkeringspladsen udformes mere smidigt i forhold til afsætning. Endelig mangler der et støttepunkt ved Roarsvej. Børnenes udpegning Rigtigt mange børn udpeger de store primære trafikveje, og det er klart. Der kører meget trafik og hastigheden er tilladt højere end 50km/t. Desuden udpeges Platanbuen. Her kører også meget trafik og til meget blandet mål, dels institutionerne, dels en tankstation og dels til indkøbscentret, så det er et svært trafikmønster at www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter Krydset Baltorpvej / Vestbuen er også udpeget. Krydset deles med børn til Rugvængets Skole, hvilket kan bevirke, at det træder ekstra markant frem, da også børnene herfra kan have udpeget krydset. Grantoftehallen P

50 Hareskovens Lilleskole Hareskovens Lilleskole Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Bus/tog Hvad laver du efter skole idag? Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Syvendehusvej Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Hareskovens Lilleskole ligger i den nordlige del af Egebjerg og meget tæt på Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Hastighedsgrænsen er 50 km/t. Bus/tog Hvordan kommer du hjem? Nærmeste kollektive trafik er bus fra stoppestederne ved Skovbovænget / Syvendehusvej ca. 100 m fra skolen. Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Bus/tog

51 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene skete fredag den 2. november. En morgen med let Enkelte beboere er vurderet til at køre for stærkt på strækningen, men ellers foregik det hele meget fredeligt. Kommentarer fra skolebestyrelsen Børnenes udpegning kan eventuelt skyldes oversigtsforholdene i forbindelse med krydsning. www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter Lokalvejen Skovbovænget set fra den primære trafikvej Syvendehusvej Belyst fodgængerfelt over den primære trafikvej Skovbovænget

52 Hedegårdsskolen Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Bus/tog Hedegårdsskolen Hvad laver du efter skole idag? P Hedegårdshallen Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Hvordan kommer du derhen? trafikvej Hold An Vej og dels den sekundære trafikvej Magleparken. I tilknytning til skolen ligger Hedegårdshallen, og der er rigtigt mange parkeringspladser Gang Cykel Bil Bus/tog I alt elever, og der er flere indgange fra pladsen til skolens område. signalreguleringen ved Magleparken, hvor der er cykelbane ned til skolen. Ved parkeringspladsen er der ind mod skolen en hel del cykelstativer, men på trods heraf er der mangel på cykelstativer. Langs sydsiden af skolen er der sti i eget Bus/tog I tilknytning til skolen ligger foruden hallen også Hedegårdskirken, indkøbscentret Hvordan kommer du hjem? Nærmeste kollektive trafiktilbud er bus fra Magleparken, og der er stoppesteder lige Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Skolen har fra børnehaveklasse til 10. klasse, samt specialklasser. I alt går der Bus/tog

53 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget mandag den 5. november. En morgen med Fredelige forhold, hvor der er et meget veludbygget stinet fra boligområdet ligger samlet med andre offentlige mål som Hedegårdshallen, Hedegårdskirken og detailhandel i Hedegårdscentret. Ved siden af skolen ligger der også et fritidshjem og nær herved vuggestue og børnehave. område, men også via signalkrydset ved Hold An Vej, hvor beboelseskvarteret Bueparken hører med til skolens distrikt. Det er også via signalkrydset at adgangen Sti ned langs sydsiden af skolen med Hedeparken til højre i billedet utryg om eftermiddagen, hvor der er åbent i Hedegårdscentret og derfor trafik til / Kommentarer fra skolebestyrelsen Børnenes udpegning www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter overraskende, da der kører meget trafik, og det er først et par meter syd for krydset ved Bueparken / Magleparken at strækningen får bymæssig hastighedsgrænse. er mere uklar, specielt da kun få har den som skolevej. Udpegningen af selve P Hedegårdshallen Signalkrydset Hold An Vej / Magleparken

54 Højagerskolen Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Højagerskolen Bus/tog P Hvad laver du efter skole idag? Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Højagerskolen ligger i den nordlige del af Ballerup mod Egebjerg. Biltrafik til skolen betjenes af den primære trafikvej Skovvej, hvor man også kører ind til skolen. Der Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt parkering), hvorfra de børn, der bringes i bil, sættes af. Skolen betjener hovedsageligt området omkring Lundegård, hvor der er en god Skovvej ved skolen foregår over en stor bro til gang og cykeltrafik. Både stien langs Nærmeste kollektive trafiktilbud er bus fra Skovvej, hvor der er stoppesteder lige Bus/tog Skolen har fra børnehaveklasse til 9. klasse, og i alt går omkring 352 elever på skolen. Dermed hører skolen til de mindste i Ballerup Kommune set i forhold til Hvordan kommer du hjem? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Bus/tog

55 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget tirsdag den 30. oktober. En lidt blæsende Umiddelbart kommer de fleste til skole på cykel eller gående gennem stisystemet på sydsiden af skolen, hvor de undgår at dele færdselsareal med bilerne. I øvrigt med cykel, men de viste flere gange, at det ikke var noget problem. Det hele så ud til at forløbe meget fredeligt og overskueligt. Kommentarer fra skolebestyrelsen Cykelsti langs Skovvej og bro til krydsende lette trafikanter krydse gangarealer, men cyklisterne står ikke af, og det skaber utryghed. Der kører cykelstativer ved skolen, og ved Klubben finders slet ingen. Fra skolens parkering er det svært at komme ud på Skovvej på grund af dårlige oversigtsforhold. Der køres Skolebestyrelsen foreslår en hastighedsgrænse på 30 km/t i skoletiden, eventuelt Børnenes udpegning Stien langs skolen udpeges, hvilket formentligt skyldes knallertkørsel og cyklister, der ikke tager hensyn. Det er dog kun enkelte børn, der udpeger stien, og antallet www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter forholdsvis tryg trafikalt. Skovvej udpeges ligeledes, men den er relativt trafikeret, og udenfor myldretiden P

56 Lundebjergskolen Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Lundebjergskolen Bus/tog Hvad laver du efter skole idag? Skovlundehallen P Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Etageejendomme Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Hvordan kommer du derhen? hallen, hvor der er fælles parkeringsplads med 32 pladser. Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Trafik til parkeringspladsen betjenes af Lundebjerggårdsvej, som er tilsluttet den primære trafikvej Torvevej ved signalkryds. Skolen betjenes også af Lundebjergvej. spærret ud for skolen, hvilket er ca. midt på strækningen. Bus/tog Station er at finde i det nærområde omkring skolen, der mod øst grænser op til et Lundebjerggårdsvej er netop trafiksaneret. Der er etableret cykelsti i begge sider og 3 hævede flader samt en afsætningsplads for enden af vejen ud for skolen. Hvordan kommer du hjem? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Lundebjergskolen har klassetrin fra børnehaveklassen til 9. klasse, samt Bus/tog

57 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget fredag den 2. november. En overskyet princippet er det en strækning, men den er spærret ud for skolen, hvilket er ca. midt på cykel eller kørt i bil. De fleste i bil var gode til at benytte parkeringspladsen, men nogle forældre havde svært ved at respektere standsningsforbudet på Vejarbejde (anlæg af cykelstier) på Lundebjerggårdsvej kan have medvirket til, at forholdene virkede mere uklare, og det kan have bidraget til et ændret trafikmønster. Skolen betjenes også med skolebusser, som holder i Lundebjergvej. Kommentarer fra skolebestyrelsen Krydsningen af Skovlunde Byvej, som er meget trafikeret, påpeges som en stor barriere, der skaber utryghed. Ligeledes opleves krydsningen af Ravnsletvej som utryg. Det skyldes, at Ravnsletvej fører ned til et industriområde, og derfor har meget tung trafik. www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter Børnenes udpegning ombygning, og forholdene forventes bedre herefter. at der til tider er ret trafikeret. Ligeledes er krydset Ballerup Boulevard / Torvevej udpeget, hvilket er et stort og trafikeret kryds på en primær trafikvej. Oversigtsforhold er sandsynligvis årsagen til, at Lundebjergvej i svinget er udpeget af enkelte elever. Det er vanskeligt at se den trafikale begrundelse for, at Torvevej Skovlundehallen P Etageejendomme

58 Michaelskolen Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Michaelskolen Bus/tog Hvad laver du efter skole idag? Stokholtbuen Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Michaelskolen P Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Der er parkeringsplads i tilknytning til skolen, hvorfra der også kan foregå afsætning af børn. Adgang til parkeringspladsen sker fra Stokholtbuen, som ligger i Herlev Der er ikke cykelfaciliteter langs Stokholtbuen, som har almindelig bymæssig hastighedsgrænse. Bus/tog mere åbent, og lige nord for skolen ligger haveforeninger. Hvordan kommer du hjem? Der er ikke kollektive trafiktilbud nær skolen. Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Michaelskolen er én af de 4 privatskoler i Ballerup Kommune. Bus/tog

59 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene skete fredag den 2. november. En morgen med overskyet En stor skolebus afsatte børn tæt på adgangen til parkeringspladsen, hvilket udløste temmeligt kaotiske forhold. Dels fordi passage blev vanskelig, og dels fordi vanskeligt at orientere sig, når man krydser vejen, fordi oversigtsforholdene er ringe. oversigtsforholdene, gør, at langt de fleste cyklende skolebørn vælger at krydse, mens der er rimelige oversigtsforhold, for så at forsætte deres kørsel på fortovet, hvor der også foregår ind- / udstigning fra bil. Der mangler krydsningspunkter til cyklisterne, men paradoksalt nok ligger selve Stokholtbuen i Herlev kommune. Stokholtbuen set mod sydøst bemærk cyklister på fortov parkeringspladsen. En del forældre vælger ikke at køre ind på pladsen, men sætter afsætning af børn generer den øvrige trafik, som hovedsageligt er trafik til skolen. Kommentarer fra skolebestyrelsen www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter Børnenes udpegning Grønsvinget indtil Stokholtbuen og Stokholtbuen til skolen er udpeget som utrygge steder. Ved besigtigelsen virkede Stokholtbuen temmelig kaotisk. Grønsvinget er hastighedsdæmpet, men samtidig adgangsvej til et stort villakvarter, og må derfor forventes betydeligt trafikeret. Skovlunde Byvej er også udpeget, men den er primær trafikvej med megen og hurtig trafik. Set mod nord - kaotiske forhold og dårlig oversigt Stokholtbuen Michaelskolen P

60 Måløv Skole Hvordan kommer du normalt i skole? Måløv skole Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Bus/tog P Hvad laver du efter skole idag? Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Generelle oplysninger N Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Fritidshjem /SFO Sport/ parkeringen foregår ad en lille stikvej fra Kratvej, som er hastighedsdæmpet med en hævet og brostensbelagt flade til anbefalet 45 km/t. Der kører bus på Kratvej, men der er ingen cykelstier. Vejen har status af sekundær trafikvej. en reakreativ sti i eget tracé. Der hvor stinettet har adgang til skolen, er der opsat Bus/tog Det er hovedsageligt villaer og byhuse, der omgiver skolen. Overfor ligger kirken. Måløv Skole har fra børnehaveklasse til 9. klasse, samt specialafdeling. I alt går der Hvordan kommer du hjem? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Bus/tog

61 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget onsdag den 24. oktober. En morgen med da stisystemet er helt lukket. Det går lidt stejlt ned ad bakke mod syd og nogle af cyklisterne havde meget fart på. Det kan gøre det en anelse utrygt for fodgængerne til formålet. Der blev længdeparkeret i den ene side, hvilke gjorde bakkemanøvren, Kommentarer fra skolebestyrelsen Børnenes udpegning Krydset Måløv Byvej / Jørgen Andersens Vej er udpeget som utrygt. Måløv Byvej er lette trafikanter ikke færdes hensynsfuldt over for andre lette trafikanter. www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter P

62 Rosenlundskolen Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Bus/tog Ejbyvej Rosenlundskolen Hvad laver du efter skole idag? P Rosenlundhallen P Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Hvordan kommer du derhen? Rosenlundhallen og ved siden af et seminarium og ældrecentret Rosenhaven. Nær skolen ligger detailhandel Center Syd og overfor skolen et større villakvarter. Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Biltrafik til skolen betjenes af den sekundære trafikvej Ejbyvej, hvor der er adgang til en stor parkeringsplads til at dække parkeringsbehovet til de forskellige funktioner. Ud foran skolen er Ejbyvej skiltet med anbefalet hastighed på 40 km/t. På parkeringspladsen er der skiltet med en anbefalet hastighed på 30 km/t. Der er cykelsti i begge sider af Ejbyvej. Bus/tog Hvordan kommer du hjem? Nærmeste kollektive trafiktilbud er bus fra Ejbyvej, hvor der er stoppesteder lige Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Skolen har fra børnehaveklasse til 10. klasse og skolen er kommunens største med Bus/tog

63 Ejbyvej KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget torsdag den 1. november. En varm og nogle via stisystemet, men langt de fleste benytter Ejbyvej til adgang. Der er hævet flade på Ejbyvej ved indkørslen til parkeringspladsen, og mange lette trafikanter krydsede denne. Længere nede ad Ejbyvej er et signalreguleret kryds ved Hybenvænget, hvor der også var mange krydsende børn og skolepatrulje. hovedparten er overdækket. Der er også cykelparkering ved parkeringspladsen, Adgangen til skolen ved signalkrydset og ved den hævede flade er begge steder Cykelsti og hævet flade ved adgang til parkeringspladsen Det hele så ud til at forløbe meget fredeligt, og i signalkrydset, hvor det var mere foregik fog langt hurtigere end de 30 km/t, især efter at klokken havde ringet ind. Cyklister og fodgængere har imidlertid en fællessti parallelt med parkeringen, hvor Kommentarer fra skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har et ønske om, at også lyskrydset ved Hybenvænget indgår i 40 km/t zonen. Der ønskes en sikker krydsning til børn, som skal krydse Harrestrupvej kombineret med intelligente hastighedstavler. Skiltningen på skolens parkering skal www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter Boulevard / Harrestrupvej, hvor skolebørn kører modsat færdselsretningen. Børnenes udpegning Ejbyvej ud for skolen er udpeget som utryg. Set i forhold til, hvor mange der har strækningen som skolevej, er det en meget lille andel, der finder vejen utryg. Der er meget trafik ved mødetid, men ved besigtigelsen foregik dette på en fornuftig og trafiksikker måde. Rosenlundhallen P P

64 Rugvængets Skole Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Rugvængets Skole Bus/tog Hvad laver du efter skole idag? P Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Rugvængets Skole ligger centralt i Ballerup lige op af den primære trafikvej Hold An Vej. I tilknytning til skolen ligger Ballerup Hallen. Til skolen og hallen er knyttet Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt gennem et signalreguleret kryds. Rugvænget er hastighedsanvist til 40 km/t og Langs Hold An Vej er der cykelsti i begge sider, hvor krydsningen sker, dels i Bus/tog hel del overdækkede cykelstativer. Langs østsiden af skolen er der sti i eget tracé, tracé er en del af cykelrutenettet, som henholdsvis primær og sekundær sti. Hvordan kommer du hjem? I tilknytning til skolen ligger foruden hallen også etageejendomme og byens centrum Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Nærmeste kollektive trafiktilbud er tog eller bus via Ballerup. Skolen har fra børnehaveklasse til 9. klasse, samt specialklasser. I alt går der Bus/tog

65 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget onsdag den 31. oktober. En overskyet men En del af de mindste børn blev kørt i bil, og mange blev bragt med taxa, som havde en skolebuslignende funktion. Taxier var desuden de eneste, som måtte køre helt Langt den største strøm af fodgængere og cyklister kom fra Rugvænget, hvor de til skolen, så det rimeligt fredeligt ud, og der opstod ikke konfliktsituationer. Det kan Kommentarer fra skolebestyrelsen Der mangler parkeringspladser, herunder også pladser reserveret til ind- og udstigning. Oversigtsforholdene fra parkeringspladsen og fra indkørslen til som uhensigtsmæssig, idet den benyttes til både ind- og udkørsel. Indkørselsforbud Belysningen bør generelt forbedres, og der mangler cykelstativer flere steder fx. ved fritidshjemmet og ved stiernes tilslutning. Cykelstien langs Rugvænget ind www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter Børnenes udpegning Krydset Baltoprvej / Vestbuen er også udpeget som et utrygt kryds. Denne holdning Aflevering af børn ved indgangen til skolen P

66 Thomasskolen Hvordan kommer du normalt i skole? Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Thomasskolen Bus/tog Hvad laver du efter skole idag? P Thomasskolen Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Ved Dyregårdsvejs tilslutning til den sekundære trafikvej Lautrupvang er der trafik mod fodgængerfelterne om morgenen i tiden op til skolestart. Der er endvidere 1 Bus/tog spærringen af Dyregårdsvej. Ellers er der ikke noget stisystem, men ved indgangen Hvordan kommer du hjem? erhvervs- / kontorbyggeri. På den østlige side af spærringen ligger et villaområde. Nærmeste kollektive trafik er bus som holder i Lautrupvang tæt på Dyregårdsvej. Thomasskolen er én af de 4 privatskoler i Ballerup Kommune. Gang Cykel Bil Bus/tog I alt Bus/tog

67 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget tirsdag den 6. november. En morgen med En del børn kom cyklende fra kvarteret langs Ålegårdsvej, som er villaområdet Dyregårdsvej, hvor der er skiltet parkeringsforbud. Forbudet overtrædes, idet der vendemuligheder. Der er ingen decideret vendeplads, hvilke bevirker, at forældrene kaotisk specielt set i børnehøjde. Samtidig må krydsningen af den stærkt befærdet primære trafikvej, Ballerup Byvej / Kommentarer fra skolebestyrelsen Børnenes udpegning Ballerup Byvej / Skovlunde Byvej er udpeget, mens Dyregårdsvej som under www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter P Thomasskolen

68 Østerhøjskolen Hvordan kommer du normalt i skole? 0 Østerhøjskolen Gang Cykel Bil Bus/Tog I alt Bus/tog Etageejendomme Hvad laver du efter skole idag? 0 Hjem Fritidshjem /SFO Sport/ Fritidsaktivitet På besøg I alt Østerhøjskolen P Østerhøj Østerhøj Fritidshjem /SFO Sport/ Generelle oplysninger Østerhøj Skole ligger i den sydlige del af Jonstrup, ganske tæt på Måløv Parkvej. I tilknytning til skolen ligger Østerhøj Hallen, og der er en temmelig stor parkeringsplads med omkring 60 afmærkede pladser (skråparkering) herved. Fra Hvordan kommer du derhen? Gang Cykel Bil Bus/tog I alt hastighedsgrænse til 40 km/t. Adgangsvejen er udformet som overkørsel, men 0 0 Bus/tog I skolens omgivelser ligger 2 store bebyggelser, Østerhøj og etageejendomme Hvordan kommer du hjem? Nærmeste kollektive trafiktilbud er bus fra Måløv Parkvej, hvor der er stoppesteder Gang Cykel Bil Bus/tog I alt 0 0 Skolen har fra børnehaveklasse til 9. klasse, samt en specialafdeling. I alt går der Bus/tog

69 KORTLÆGNING www-undersøgelsen kort med rutevalg Besigtigelse Besigtigelse af forholdene blev foretaget onsdag den 14. november. En morgen En del børn kom cyklende til skole, både fra de rekreative stier og fra Klakkebjerg, mens de gående hovedsageligt kom fra signalkrydset på Klakkebjerg. De lette trafikanter kommer ikke i kontakt med bilerne nede ved skolen, hvor oplukkelige bomme hindrer indkørsel i skolegården. Langt hovedparten af de børn, der bringes i bil, bliver sat af inde på parkeringspladsen, men enkelte blev det også på Klakkebjerg, hvor biler, parkeret i begge sider af vejen,kom til at fremstå som en effektiv indsnævring. Det er dog vurderingen, at de fleste bilister, der parkerer her, havde ærinder i de institutioner, der lå overfor skolen. Kommentarer fra skolebestyrelsen Børnenes udpegning Måløv Parkvej udpeges som utryg. Det skyldes formentligt høj hastighed, og trafikeret når børnene møder, da den giver adgang til flere institutioner og et større www-undersøgelsen kort med utrygge lokaliteter Etageejendomme Østerhøjskolen P Østerhøj Østerhøj

70

71 Virkemidler 5

72 5 Virkemidler Porte Rundkørsler (minirundkørsler) Signalregulering Cykelstier (cykelbaner) Cykelfelter i kryds Kanalisering Heller Profilerede kantlinier / Midterlinier Bump Hævede flader (plateau bump) Forsætninger Primær trafikvej Sekundær trafikvej Fordelingsvej/ lokalvej (x): Anvendes kun i særlige tilfælde

73 Virkemidler Forsætninger med indsnævringer til et spor Forsætninger med indsnævringer til et spor og hævet flade Indsnævringer Indsnævringer til et spor med bump Overkørsler Midtervulst 2 1 veje Hastigheds one (30 eller 40 km/t) Afmærkning og skiltning Vejlukning Gågade / Opholdslegeområde ITS (Intelligent Trafik Styring) ( ) Anvendes kun i særlige tilfælde

74 5.1 Porte 5.3 Signalregulering 5.4 Cykelstier (cykelbaner) Porte benyttes til at markere overgangen til andre trafikale forhold og skal først og fremmest virke visuelt. Det kan ske ved hjælp af beplantning, belægningsskift, portaler, belysning etc. Disse virkemidler kan suppleres med bump, indsnævring af kørespor, visuel markering med beplantning etc. Porte anvendes hovedsageligt på trafikveje ved bygrænser og på lokalveje ved indkørsler til hastighedsdæmpede lokalområder. Portene kan evt. også anvendes til at markere eller synliggøre, at trafikanterne nu passerer områder med en særlig anvendelse. En port kan foruden den trafiksikkerhedsmæssige fordel være en æstetisk flot indgang til et område. Anvendelse af rumlestriber i forbindelse med byporte bør ikke ske i nærheden af beboelse pga. støjgener. Hvis kørebanen indsnævres ved porten, bør cyklister føres uden om porten. 5.2 Rundkørsel Rundkørsler har en hastighedsdæmpende effekt for samtlige vejgrene i et vejkryds. Rundkørsler har generelt en større kapacitet og bedre sikkerhed end almindelige vigepligtskryds. Etablering af såkaldte overkørbare mini-rundkørsler i T-kryds har vist sig at nedsætte bilisternes hastighed og antallet af konflikter, hvor cyklister er Etablering af signalanlæg kan i sig selv have en hastighedsdæmpende effekt. Signalanlæg kan også etableres på lokaliteter, hvor stiforbindelser krydser vejnettet. I sådanne tilfælde kan signalet udover den trafiksikkerhedsmæssige effekt også have en hastighedsdæmpende effekt. I eksisterende signalanlæg kan der foretages geometriske justeringer, som kan medvirke til at reducere trafikkens hastighed igennem krydset. Det kan f.eks. være flytning eller etablering af midterheller. Midterheller kan medvirke til at synliggøre krydset, og evt. til at foretage en mindre geometrisk forskydning af krydset. En anden mulighed er reduktion i vejarealet. Det kan fx. være at reducere antallet af ligeudspor. Undladelse af højre- eller venstresvingsspor i signalkryds kan virke hastighedsdæmpende, idet ligeudkørende bilister skal holde tilbage for højresvingende bilister. Ved at opsætte lokale hastighedsbegrænsninger omkring signalanlæg kan hastigheden reduceres igennem krydsområdet. Der kan foretages signaltekniske justeringer, som kan påvirke hastigheden i såvel selve krydset som på strækningerne omkring signalet. Mellem flere signalanlæg kan trafikanterne fx. opnå en grøn bølge ved at køre med en bestemt hastighed. Denne hastighed kan skiltes med fx Grøn bølge = 50 km/t. Andre signaltekniske justeringer for at reducere hastigheden kan fx. være, at trafikanterne fra samtlige retninger altid får rødt lys frem mod krydset, således at signalet kun aktiveres, når en trafikant nærmer sig krydset. Dette vil reducere fremkommeligheden. Cyklisternes trafiksikkerhed samt oplevelse af tryghed forbedres ved etablering af cykelstier langs en strækning. Anlæg af cykelstier kan dog medføre en stigning i antallet af uheld i de tilstødende kryds. Dette gælder især for T-kryds og vigepligtsregulerede kryds. I tilfælde, hvor der, på grund af vejens geometri, ikke er plads til cykelsti, kan der undtagelsesvis etableres cykelbaner. Cykelstier er dog at foretrække på grund af den større sikkerhedseffekt, og fordi cyklisterne føler sig langt mere trygge ved færdsel på strækninger med cykelsti frem for cykelbane. 5.5 Cykelfelter i kryds Ulykker i kryds, hvor cyklister er indblandet, kan reduceres ved at etablere blå cykelfelter, som forbinder cykelstierne på hver side af krydset. Idéen med cykelfelter er at øge bilisternes opmærksomhed overfor cyklisterne. Desuden skal cykelfelterne adskille trafikarterne fra hinanden Undersøgelser viser, at antallet af ulykker, hvor bilister og cyklister er indblandet, falder efter etablering af farvede cykelfelter. Desuden er de Rundkørsler bidrager generelt til forbedret trafiksikkerhed for bilister, men en tilsvarende sikkerhedsgevinst ses ikke for cyklister.

75 Virkemidler 5.6 Kanalisering 5.8 Profilerede kantlinier 5.10 Bump Kanalisering kan benyttes som et opmærksomhedsskabende tiltag. Kanalisering i stærkt trafikerede kryds med beskyttede kørespor for venstresvingende køretøjer kan desuden begrænse antallet af trafikuheld. 5.7 Heller Kantstensbegrænsede heller kan benyttes, hvor man ønsker at adskille modsatrettede trafikstrømme og forhindre overhalinger. Kantstensbegrænsede midterheller kan desuden benyttes til at skabe bedre krydsningsmuligheder for cyklister og fodgængere, herunder passagerer til og fra busstoppesteder. Hellerne skal generelt have en udformning, der gør det muligt at placere skilte og andet vejudstyr på dem. Desuden skal der være plads på hellerne til, at trækkende cyklister og fodgængere med barnevogne kan stå på Profilerede kantlinier kan relevante steder benyttes i stedet for traditionel kantafmærkning. De profilerede kantlinier er lettere at se i vådt føre end striber uden profilering, desuden giver de profilerede striber lyd fra sig, når en bil kører på dem. De bør dog ikke bruges i nærheden af boliger på grund af støjen. Hvor der er cyklister på en kantbane eller cykelbane, vil den profilerede linie øge deres sikkerhed, men kan samtidig virke generende for cyklisterne. 5.9 Profilerede midterlinier Profilerede midterlinier er et nyere tiltag, som benyttes med stor succes i blandt andet USA. Ligesom de profilerede kantlinier er de lettere at se i vådt føre, og de giver en lyd fra sig, når et dæk rammer dem. Bump er forhøjninger på vejen, som virker generende for de trafikanter, der passerer dem med for høj fart. Bump kan udføres som cirkelbump, modificerede cirkelbump, pudebump, kuppelbump og trapezbump. De kan være både 1- eller 2-sporede og indgå i forsætninger og indsnævringer. På større veje bør bump dog altid være 2-sporede. Bump har en særdeles god hastighedsdæmpende effekt, og er en af de mest effektive foranstaltninger til at skabe sammenhæng mellem ønsket hastighed og fysisk udformning. De kan anvendes på alle strækninger, hvor den ønskede hastighed er 50 km/t eller derunder. Bump forårsager en væsentlig påvirkning af trafikanternes følelse af ubehag, hvis hastigheden overskrides. Udformningen af bump skal derfor nøje følge vejreglernes anvisninger. På trafikveje med bustrafik skal bump udformes som busbump efter aftale med Movia. Et nyt alternativ er det variable vejbump, der er konstrueret således, at personbiler, som vejer mindre end 3500 kg, ikke kan tynge bumpet ned, og passerer dermed over bumpet som ved et almindeligt bump. Mens chauffører, der kører i et køretøj, der vejer mere end 3500 kg, vil passere bumpet uden at bemærke det, idet stålpladen her fjedrer og lægger sig ned plant med vejen. Hermed tillader bumpet at tunge køretøjer passerer bumpet uhindret. Det variable vejbump er dermed en fysisk trafikdæmpende foranstaltning, der skåner chauffører i tunge køretøjer. Bumpet har været testet i Holland, og for at benytte bumpet skal der søges om dispensation hos Vejdirektoratet. Bumpet står overfor at skulle afprøves som forsøg i København.

76 5.11 Hævede flader 5.13 Forsætning med indsnævringer 5.14 Overkørsel Hævede flader består af en hævet kørebaneflade med ramper mellem den hævede flade og den normale kørebane. De anvendes primært i forbindelse med kryds på strækninger med ønsket hastighed på 50 km/t eller derunder, og kan desuden anvendes på torve og pladser. Hævede flader på trafikveje skal være 2-sporede, så trafik kan passere fra Hævede flader har (ligesom bump) en særdeles god hastighedsdæmpende effekt og er en af de mest effektive foranstaltninger til at skabe sammenhæng mellem ønsket hastighed og fysisk udformning. Når en hævet flade udformes så den tilpasses den ønskede hastighed for personbiler, vil udformningen resultere i, at busser og andre store køretøjer skal passere den hævede flade med meget lav hastighed og/eller med store genevirkninger for fx. Movias chauffører og passagerer. Hævede flader forårsager en væsentlig påvirkning af trafikanternes følelse af ubehag, hvis hastigheden overskrides. Udformningen af hævede flader skal derfor nøje følge vejreglernes anvisninger Forsætninger Foranstaltningen består af en forsætning af køresporene, således at trafikanterne skal ændre kørselsretning for at kunne passere. Forsætninger kan dels anvendes på vejstrækninger, dels i tilkørslerne til vejkryds. Forsætning af kørespor kan ske i forbindelse med anlæg af midterhelle, anlæg af sidehelle, skiftevis etablering af parkeringsbåse etc. Forsætninger kan udformes forskelligt både med eller uden reduktion i antallet af kørespor og i kombination med et bump eller en hævet flade. I en indsnævring reduceres kørebanebredden, hvilket bevirker, at bilisterne føler sig trængt, når de skal passere foranstaltningen. Indsnævringer kan yderligere udformes med bump eller hævede flader. Det bør overvejes, om der skal indrettes cykelsluser uden om indsnævringen, for ikke at genere cyklister. Indsnævringer kan foretages på såvel 1 som 2- sporede veje. Kan også anvendes ved kryds. Der findes en række forskellige muligheder for indsnævringer sporede indsnævringer Hastighedsreduktionen er begrænset, hvis der ikke er modsatkørende trafik, og hvis foranstaltningen ikke udføres i kombination med bump/hævet flade. I kombination med bump eller hævet flade er foranstaltningen meget hastighedsdæmpende. Når foranstaltningen medfører reduktion i antal kørespor ved foranstaltningen, kan der i nogle tilfælde opstå kapløb mellem bilisterne om, hvem der kommer først. Desuden kan der være usikkerhed om vigepligtsforholdene. Det kan give trafiksikkerhedsmæssige problemer. Cyklister generes af foranstaltningen med mindre der etableres cykelsluser sporede indsnævringer Midterheller forhindrer overhalinger, og begrænser især de høje hastigheder. Generelt er hastighedsreduktionen begrænset. Midterheller letter fodgængeres krydsning af vejen og er derfor en særdeles god løsning på bl.a. skoleveje. Specielt hvis foranstaltningen kombineres med fx. bump eller hævet kørebane. Sideheller kan udføres således, at fodgængere kan anvende dem til krydsning af vejen. Ved at stå på sidehellerne kan fodgængerne se forbi eventuelt parkerede biler. Desuden bliver vejens bredde reduceret, hvilket gør krydsningen lettere. Det er derfor en særdeles god løsning på bl.a. skoleveje. Specielt hvis foranstaltningen kombineres med fx. bump eller hævet kørebane. Sideheller kan medføre mindre gener for cyklister, hvis der ikke er cykelsti eller cykelbane. Vejens kapacitet vil blive lettere reduceret. I en overkørsel er der lavet en ændring i belægningen, således at vigepligtsforholdene fremstår tydelige, og trafikanterne ved, at de kører ind i et nyt område. Herudover har selve overkørslen også en hastighedsdæmpende effekt. Overkørsler kan fx. benyttes til at markere overgangen til et område med lokal hastighedsbegrænsning eller i kryds med højrevigepligt, hvor der ønskes en tydeligere markering af vigepligtsforholdene Midtervulst På veje med forholdsvis lav hastighed, hvor der er behov for overhalinger, venstresving, U-sving og fodgængerstøttepunkter over en strækning, kan der i stedet for midterrabat anlægges en smal midtervulst, for eksempel ved hjælp af brostensbånd med oprunding. På grund af risikoen for at bilerne bringes ud af kurs, må løsningen ikke benyttes, hvor der er fare for, at hastigheden væsentligt vil overstige 50 km/t.

77 Virkemidler Veje 5.18 Afmærkning og skiltning 5.20 Gågade / Opholds- og legeområde Med 2 1 veje menes strækninger, der ændres fra 2 spor uden cykelbaner til 1 spor med cykelbaner og med mulighed for, at bilister kan passere hinanden på store dele af strækningen. I praksis afstribes der med stiplet cykelbaneafmærkning i hver side af vejen, og der opsættes steler med jævne mellemrum. Der kan således etableres cykelbaner på strækninger, hvor der ellers ikke ville være tilstrækkelig plads. Bilisterne bliver tvunget ind i 1 spor, og har mulighed for at vige for modkørende i området mellem stelerne (ved at køre ind over cykelbanen). Cyklisterne kan i nogen grad føle utryghed, når bilister bliver nødt til at køre ind over cykelbanen for at vige for modkørende bilister Hastigheds oner Som en generel foranstaltning kan der etableres zoner med anbefalet hastighedsbegrænsning og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det kan fx. være i form af 30 eller 40 km/t zone i et boligområde. Antallet af hastighedsbegrænsningsskilte kan herved reduceres væsentligt. Etableringen af en hastighedszone kræver dog ansøgning til politiet, hvor der bl.a. skal redegøres for resultatet af foretagne hastighedsmålinger, ligesom der skal vedlægges en evalueringsplan. Godkendelsen er midlertidig og en endelig godkendelse kan først forventes, når en evaluering (senest 1,5 år efter etableringen) er gennemført og en evalueringsrapport er fremsendt til politiet Afmærkning Farvet afmærkning på kørebanen kan benyttes til at skærpe bilisternes opmærksomhed. Dette kan gøres i vejens fulde bredde for at henlede opmærksomheden på et farligt krydsningspunkt eller eksempelvis som en opmalet helle på midten af vejen D afmærkning Løsningen er ny og endnu ikke benyttet i større målestok herhjemme. Når der benyttes 3D effekt, benytter man sig af overraskelsesmomentet. Det betyder, at for ikke-stedkendte trafikanter har afmærkningen den ønskede effekt, medens den stedkendte opdager hurtigt, at det er synsbedrag, og effekten vil herefter være minimal. Samtidig opnås den optimale 3D virkning kun ved en bestemt synsvinkel og -højde. For at benytte 3D afmærkning skal der søges om dispensation fra Bekendtgørelse om vejafmærkning 43 stk. 1 (BEK 784) hos Vejdirektoratet Skiltning Opsætning af variable tavler med visning af Din fart er et godt middel til at få bilisterne til at sænke hastigheden. Undersøgelser viser dog, at effekten bortfalder, når skiltet fjernes Vejlukning Vejlukninger er et effektivt middel til reduktion af gennemfartstrafik og nedsættelse af hastigheden. En af ulemperne ved dette er dog, at det ikke blot er gennemfartstrafikken, men også lokaltrafikken, som tvinges til omvejskørsel med deraf følgende større trafikarbejde og forøgede miljøgener. Endvidere vil vejlukninger ofte medføre en yderligere belastning af de omkringliggende lokalveje. Hvis der ønskes at skabe områder, hvor de lette trafikanter har fortrinsret, kan der etableres enten gågader eller opholds- og legeområder. Et opholds- og legeområde er et fodgængerområde, hvor kørende har adgang, men hvor de skal færdes på de gåendes betingelser. Området er primært beregnet til leg, og al kørende færdsel nedprioriteres. Opholds- og legeområder etableres hovedsageligt i eksisterende boligområder, hvor der skal være mulighed for at køre helt frem til boligen, men hvor der samtidig opfordres til ophold og leg. Gågader indrettes hovedsageligt i centerområder. På gågader har de gående fortrinsret. Der kan gives tilladelse til bilkørsel i særlige tilfælde og i bestemte tidsrum. Endvidere kan der gives tilladelse til cykling på særlige vilkår ITS (Intelligent Trafik Styring) ITS er systemer, der er med til at øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden, ved at udnytte IT og anden ny teknologi til at overvåge og styre trafik eller informere trafikanter og brugere. Samtidig kan ITS opsamle data og dermed øge kendskabet til trafikken et givent sted. Virkemidlet anvendes fx. til at informere trafikanterne om hastighed, advare om kø, uheld eller ændret sporanvendelse ved motorvejsombygningerne. På kommunevejene benyttes systemet mere til advarsel om fx. et skarpt sving, hvis en trafikant nærmer sig med for høj hastighed. Ud for skoler benyttes den variable tavle til at sænke hastighedsgrænsen og advarsel om skolebørn i de tidsrum, hvor børnene færdes til og fra skole. Det skal dog understreges, at indtil der foreligger vejregler for variable tavler, skal Vejdirektoratet altid søges om godkendelse til at bruge disse. Der findes en håndbog, der giver en god beskrivelse af de kriterier, der skal være opfyldt for at opnå godkendelse, ligesom det kræves, at brugen af tavlerne skal evalueres af hensyn til opsamling af erfaringer.

78 78

79 Handlingsplan 6

80 6.1 Fokusområder For at opfylde kommunens trafikale målsætninger vil de kommende 4 års trafikplanlægning i Ballerup Kommune være rettet mod følgende 3 (ikke prioriterede) fokusområder: Vejstruktur og hastighedsplanlægning Ballerup Kommune vil arbejde for, at fremkommeligheden prioriteres på trafikvejene, mens det er sikkerhed og tryghed, der har prioritet på lokalvejene. Der vil være særligt fokus på hastigheden, især på de primære skoleveje. Ved Grantofteskolen vil kommunen opstille dynamiske tavler med 40 Km/t, som er aktive i de perioder hvor eleverne færdes på vejen. Viser det sig at disse dynamiske tavler er en succes, vil vi overveje at anvende dem ved andre skoler. Der vil forsat være en tæt dialog mellem kommunen og politiet om øget hastighedskontrol på de veje, hvor der køres hurtigere end den tilladte hastighed. Ballerup Kommune vil arbejde for, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder. Hvis der ønskes en hurtigere proces, kan det alternativt finansieres af borgerne. Gennem den daglige drift vil kommunen forsat arbejde for, at vejenes tilstand og oversigtsforhold er i orden. Ved at forbedre vejvisningen vil kommunen lede den tunge trafik og den gennemkørende trafik ad de trafiksikkerheds- og miljømæssige mest optimale For at koordinere indsatserne er kommunen i færd med at udarbejde en overordnet cykelpolitik med en tilhørende handlingsplan. Handlingsplanen anviser hvorledes vi kan forbedre forholdene for den lokale cykeltrafik (mellem bolig og skole, bolig og fritidsområder etc.) såvel som pendler-trafikken mellem bolig og arbejdssted. Det sidste vil ske i samarbejde med nabokommunerne, da pendler-trafikken ofte krydser kommunegrænserne. 6.2 Hovedkonklusioner Ballerup vej- og trafiksikkerhedsplan belyser en række trafikrelaterede problemstillinger, som her samles og opsummeres med udgangspunkt i konkrete Af tabellen på næste side fremgår de væsentligste problemområder, og hvilke forhold de er knyttet til. De angivne forhold gælder ikke nødvendigvis hele strækningen, men kan lige så vel omhandle kryds eller kortere delstrækninger. Kryds Usikre/utrygge lokaliteter Ved hjælp af uheldsanalysen, skolevejsanalysen, udpegning af stinet for lette trafikanter og hastighedsundersøgelsen er der udpeget en række lokaliteter, hvor der er problemer med trafiksikkerhed og/eller tryghed. Samtidig er kontakten til borgerne en væsentlig del af Ballerup Kommunes daglige arbejde med trafikplanlægning. Der kommer løbende henvendelser fra borgere med specifikke problemer eller spørgsmål, som borgerne støder på i dagligdagen. Henvendelserne omhandler regulering af trafikforholdene på det kommunale vejnet, hvor borgerne kan føle sig utrygge ved at færdes på forskellige lokaliteter, som både kan være strækninger og kryds. Disse henvendelser samt resultaterne fra borgerpanelet er indeholdt i kriteriet Borgerhenvendelser. Kriterierne for vurdering af, om der er et mindre eller større problem ved de enkelte lokaliteter, fremgår af tabellen nedenfor. Hvorvidt den enkelte parameter er et problem ved den respektive lokalitet, er gradueret ved angivelse af 1-3 prikker. Af tabellen på de følgende sider fremgår sammenfatningen af de problemregistrerede lokaliteter, inddelt i strækninger, kryds og stier. De enkelte lokaliteter fremgår desuden af figur 6.4. Strækning Trafiksikkerhed Ved planlægning af nye vejanlæg vil Ballerup Kommune sikre, at der etableres trafiksikre og trygge forbindelser for de lette trafikanter. Trafiksikre skoleveje har meget høj prioritet, og Ballerup Kommune vil forsætte det tætte samarbejde og dialogen med skolerne og politiet. Uheldsanalyse UHT > 2,0 & UHF > 0,2 UHT > 1 & UHF > 0,2 UHT < 1 UHT > 1,5 & UHF > 1,0 UHT > 1,0 & UHF > 0,5 UHT < 1,0 Der er ikke registreret uheld Der er registreret en del uheld med unge trafikanter mellem år. Ballerup Kommune vil indgå i et tættere samarbejde med politiet og ungdomsklubberne for at vende denne udvikling. Samtidig vil kommunen deltage i de nationale og lokale kampagner, som har denne trafikantgruppe som mål. Ligeledes vil kommunen forsat deltage i kampagner om hastighed, spirituskørsel, rødkørsel, selebrug m.v. Skolevejsanalyse (Utryghed) Udpeget som utryg af mere end 3 elever Udpeget som utryg af 2-3 elever Udpeget som utryg af 1 elev Det er vigtigt, at alle borgere kan færdes på kommunens stier og veje. Ballerup Kommune vil derfor have fokus på tilgængeligheden og vil sammen med kommunens handicapråd arbejde for at fremme tilgængeligheden, dels ved nye anlæg, og dels ved ombygninger af eksisterende. Stistruktur Hastighedsanalyse Der foreligger ikke hastighedsmålinger i kryds. Alle kryds er derfor angivet med et blankt felt. Ikke udpeget 85% fraktilen > 20% over den skiltede hastighed 85% fraktilen ligger 10-20% over den skiltede hastighed 85% fraktilen ligger 1-10% over den skiltede hastighed Ballerup Kommune ønsker at forbedre forholdene for de lette trafikanter. Det er kommunens mål at gang og cykel skal være den primære transportform for elever til og fra skole og fritidsaktiviteter. I forbindelse med Trafikhandlingsplan 2004 blev der udpeget et sammenhængende færdselsnet for lette trafikanter, primært rettet mod cyklister, men det vil også betjene andre brugere som knallerter, gående, kørestolsbrugere ect. Borgerpanel Mindre problem Større problem Blankt felt angiver, at der ingen problemer er i forhold til den pågældende analyse på lokaliteten, eller at det Ikke er relevant i forhold til den pågældende parameter. Der foreligger ikke hastighedsmålinger Ved borgerundersøgelsen er der ikke foretaget en graduering af henvendelserne, konstateret, hvor mange der har udpeget lokaliteten. UHT: Uheldstæthed UHF: Uheldsfrekvens 80 Figur Kriterier for sammenfatning af problemområder på udpegede lokaliteter

81 Handlingsplan Problemregistrerede strækninger (i alt 80) Agernskrænten Axel Juels Allé Ballerup Boulevard ml. Hold An Vej og Motorring 04 Ballerup Boulevard ml. Motorring 04 og Harrestrupvej Ballerup Boulevard ml. Harrestrupvej og kommunegrænsen Ballerup Byvej ml. Måløv Parkvej og Skovvej Baltorpbakken 8 Baltorpvej ml. Hold An Vej og Vestbuen Baltorpvej ml. Vestbuen og kommunegrænsen Baltorpvej til nr Baltorpvej til nr. 219 Bispevangen Bueparken (hovedadgangsvej) Bybjergvej Uhelds - ana lyse - Skolevejsejs - analyse (Utryg hed) Hastig ighed s- ana lyse Borgerpan el Problemregistrerede strækninger (i alt 80) Lilletoften Lundagervej Lundebjerg Lundebjerggårdsvej Magleparken Magleparken (nogle af de mindre adgangsveje) Malmparken 48 Meterbuen Mileparken Måløv Byvej Måløvgårdsvej Måløv Hovedgade Måløv Parkvej N Nygårdsvej Parkvej Uhelds - ana lyse Skolevejsejs - analyse (Utryghed) Hastig ighed s- analyse Borgerpan el Dagmarvej Digterparken Dyndsagervej Egebjerg Bygade Egebjergvang Egebjergvej Ejbyvej (mellem Åbyvej og kommunegrænsen) Harrestrupvej Hedeparken (nogle af de mindre adgangsveje) Hold An Vej ml. Ballerup Boulevard og Ballerup Byvej Hold An Vej ml. Ballerup Boulevard og Vestbuen Hybenvænget Håbetsvej Jonstrupvej Jungshøjvej Jyttevej Kastebjergvej Kirkebyvej Klakkebjerg Klausdalsbrovej ornvænget Kratvej Lautrupparken Præstevænget Ravnsletvej Skotteparken Skovbovænget (sekundær trafikvej del) Skovbovænget (Lokalvej) Skovlunde Byvej ml. Malmparken og Torvevej Skovlunde Byvej ml. Torvevej og kommunegrænsen Skovvej Stokholtbuen (Herlev kommune) Sydbuen Søndergårds Allé (Adgangsvej til byggeri ved Måløv Station) Telegrafvej Thøger Larsens Allé Tjørnevænget Tranemosevej Tvendagervej Vestbuen ml. Ballerup Byvej og Baltorpvej Vestbuen ml. Baltorpvej og Hold An Vej Østerhøjvej Østervej Åbyvej Ågerupvej Figur 6.2. Lokaliteter angivet i alfabetisk rækkefølge 81

82 Problemregistrerede kr yds (i alt 53) Uhelds - ana lyse Skolevejsejs - analyse (Utryg hed) Hastig ighed s- analyse Borgerpan el Problemregistrerede kr yds (i alt 53) Uhelds - ana lyse Skolevejsejs - analyse (Utryghed) Hastighed s- analyse Borgerpan el Ballerup Boulevard - Bybuen 82 Ballerup Boulevard - Harrestrupvej - Lilletoften 83 Ballerup Boulevard - Hold-An Vej - Ågerupvej 84 Ballerup Boulevard - Malmparken 85 Ballerup Boulevard - Marbækvej - Tempovej 86 Ballerup Boulevard Mileparken - Dyrehegnet 87 Ballerup Boulevard - Torvevej - Bybjergvej 88 Ballerup Boulevard - Åbyvej - Lundebjerg 89 Ballerup Byvej Hold An Vej - Skovvej Ballerup Byvej Malmparken Lautrupparken Ballerup Byvej - Vestbuen - Jonstrupvej Ballerup Byvej (Tunnel) sti til Nygårdsvej Baltorpvej - Baltorpbakken Baltorpvej Baltorpvej nr Baltorpvej Baltorpvej nr. 219 Baltorpvej - Vestbuen Bybuen - Ringtoften 98 Bydammen - Nygårdsvej Bydammen - Præstevænget Bydammen sti Skolehaven sti Schwenckstr. Centrumgaden - Linde Allé Chokoladekrydset (Ring 04 Ballerup Byvej) Ejbyvej indkørsel til parkering ved Rosenlundskolen (sanering fra august 2007) Hold-An Vej - Baltorpvej - Rugvænget Hold-An Vej - Bydammen Hold-An Vej - Gl. Rådhusvej - Skt. Jacobs Vej Hold-An Vej - Hedeparken 108 Hold-An Vej - Magleparken - Bueparken Jonstrupvej Måløvgårdsvej - Tvendagervej Jonstrupvej - Klakkebjerg Klakkebjerg - Klakkehøj Klakkebjerg sti til Østerhøjskolen Kratvej - Bakkesvinget Lautrupvang - Dyregårdsvej Lautrupvang Lautrupvang nr. 4-6 Marbækvej - Ballerup Idrætsby (Marbækstien) Måløv Byvej Jørgen Andersens Vej 118 Måløv Parkvej Klakkebjerg - Parklodden Nordbuen - Egebjergvej Figurl 6.3. Lokaliteter angivet i alfabetisk rækkefølge 8 Ring 04 Nordbuen Skovlunde Byvej - Dagmarvej Skovlunde Byvej - Metalbuen - Lautrupvang Skovlunde Byvej - Torvevej Skovlunde Byvej - Ålbrobuen Skovvej - Digterparken Skovvej - Egebjergvej Skovvej - Håbetsvej 128 Skovvej Skotteparken Sydbuen - Magleparken Vestbuen - Præstevænget - Bispevangen Vestbuen Ågerupvej Ålbrobuen Grønsvinget (Herlev Kommune) Åbyvej - Dyrehegnet Problemregistrerede stier (i alt 13) Sti mellem Ballerup Boulevard og Lundebjerggårdsvej Stier i Bueparken (nogle af dem) Sti mellem Digterparken og Skovmarksskolen Sti ml. Ellekildevej og Rosenlundhallen 138 Sti mellem Hedeparken og Magleparken Sti syd om Højagerskolen Stier ml. Kratlodden og Kærlodden Sti mellem Meterbuen og Lundebjergvej Sti ved Måløv Hallen til Ulborgvej Sti ml. Nygårdsvej og Ballerup Byvej Sti ml. Præstevænget og Nygårdsvej Sti ml. Vestbuen og Telegrafvej Sti mellem Østerhøj Skole og Østerhøjvej Tabel 6.4. Problemregistrerede kryds ml. stier (i alt 5) Banegårdspladsen - Krydsning fra station til busholdeplads 148 Banegårdspladsen Krydsning under stationen Krydsning under Motorring 04 mellem sti langs Ballerup Idrætspark og sti til Magleparken Krydsning mellem stier Kratlodden - Kærlodden Krydsning over parkering ved Rosenlundskolen ml. indgang og hallen Tabel 6.5. Lokaliteter angivet i alfabetisk rækkefølge Uhelds - ana lyse Uhelds - ana lyse Skolevejsejs - analyse (Utryghed) Skolevejsejs - analyse (Utryg hed) Hastig ighed s- analyse Hastig ighed s- analyse Borgerpan el Borgerpan el

83 N Klausdalsbrovej Lautrupparken Skovlunde Byvej Torvevej Mileparken Figur 6.4 Problemregistrerede lokaliteter 2007 Øvrige strækninger Problemregistrerede strækninger 83 Skovvej BALLERUP SKOVLUNDE Måløv Parkvej Ballerup Byvej Baltorpvej MÅLØV EGEBJERG Malmparken Hold-An Vej Sydbuen Ågerupvej Ballerup Boulevard Motorring 4 Smørum Parkvej Måløv Byvej Knardrupvej

84 6.3 Problem- og indsatsområder Uheldsanalyse I Ballerup Kommune er der i de seneste fem år sket ca. 110 politi-registrerede færdselsuheld pr. år på kommuneveje inklusiv de tidligere amtsveje. I 20 % af disse er der sket personskader. I perioden fra faldt antallet af personskader fra 28 til 19. Vi var således på rette kurs i forhold til at reducere antallet af personskader med 40% i perioden De 40% er sat som målsætning af færdselssikkerhedskommisionen. I 2006 steg antallet imidlertid kraftigt til 32 personskader, mens det i 2007 faldt til 23. Vi har ikke nogen entydig forklaring på årsagen til stigningen, men det er en tendens vi også ser for landet som helhed. Efter nogle år med faldende antal uheld og personskader er der atter Sammenlignes antallet af tilskade-komne pr indbyggere med de øvrige kommuner i det tidligere Københavns Amt, ligger Ballerup Kommune en smule under gennem-snittet. Blandt tilskadekomne trafikanter på kommunens vejnet er de lette trafikanter (fodgængere og cyklister) indblandet i ca. 1/3 af uheldene. Ved 10% af uheldene på kommune-vejene har der været alkohol invol-veret, hvilke er en del lavere end landsgennemsnittet. På landsplan vurderes andelen af uheld med alkohol involveret at være for høj, og dette er derfor et af indsatsområderne i det nationale trafiksikkerhedsarbejde. De mest udbredte uheldssituationer på kommunens veje er svinguheld (35 %), eneuheld (27 %), bagendekollisioner / trængningsuheld (17 %) og tvær-kollisioner (10 %). Skolevejsanalyse Der er gennemført en skolevejsanalyse på 13 skoler i kommunen. Her er elever, lærere og skolebestyrelser blevet bedt om at udpege de lokaliteter, hvor de mener trafiksikkerheden og trygheden bør forbedres. Som udgangspunkt blev 4., 7. og 9. klasse på de 13 skoler bedt om at besvare spørgeskemaerne, og for disse klassetrin ligger besva-relsesprocenten relativt højt. Spørge-skemaundersøgelsen resulterede i 1128 besvarelser (fra eleverne fra 4., 7. og 9. klassetrin på de 13 skoler), hvilket repræsenterer en besvarelsesprocent på 66%. Desuden har en række elever på de øvrige klassetrin besvaret spørgeskemaet, men her har besvarelsesprocenten pr. klassetrin været meget varieret. Hastighedsanalyse Der er foretaget hastighedsmålinger 69 steder i kommunen. Efterfølgende er der set på 85 % fraktilen, som er et udtryk for den hastighed som 15 % af trafikanterne overskrider. Ved 42 % af hastighedsmålingerne er forskellen mellem den skiltede hastighed og 85 % fraktilen mere end 10 %. Ved disse veje køres der med for høj hastighed. De veje, hvor der er målt de største afvigelser (> 20%) mellem den skiltede hastighed og 85% fraktilen, er listet på s 22. Det er primært på trafikvejene, at der køres for stærkt. Borgerhenvendelser Ballerup Kommune er dagligt i kontakt med borgere, der henvender sig med forslag, problemer eller spørgsmål om de trafikale forhold i Kommunen. I december 2006 inviterede Ballerup Kommune desuden borgerne til at komme med deres kommentarer og holdning til transportvaner, frem-kommelighed, sikkerhed og tryghed i trafikken i Ballerup Kommune. Godt 1000 personer svarede. De fleste mente ikke, at trafiksikkerheden var blevet dårligere, men følte heller ikke, at den var forbedret. Halvdelen følte sig ikke trygge, og mange mente, at sikkerheden for børn generelt ikke var høj. Borgerne påpegede dels generelle problemstillinger, men også forhold der udelukkende omhandlede en helt specifik lokalitet. I figur 2.2 er anført, hvor mange henvendelser der blev registreret i forbindelse med undersøgelsen. Indsatsområder I figur 2.2 opsummeres de 25 mest kritiske lokaliteter. Udvælgelsen af lokaliteterne er primært baseret på de steder, hvor der er sket mange uheld, eller hvor der er sammenfald mellem mange uheld, høj hastighed, høj grad af oplevet utryghed og mange borgerhenvendelser. I den forbindelse er det endvidere valgt at prioritere skoleveje og lette trafikanter højt, mens industriområder er prioriteret lavt. Nogle af projekterne kan kombineres. Det gælder eksempelvis detre projekter på Hold-An vej, hvor en indsats for at sænke hastigheden på hele vejen vil kunne afhjælpe uheldsrisikoen i de nævnte kryds. Udover de 25 prioriterede projekter vil kommunen også vurdere om der skal igangsættes et forsøg med generel hastighedssænkning (eksempelvis til 40 Km/t) i et afgrænset boligområde. I forbindelse med udarbejdelsen af vej- og trafiksikkerhedsplanen har der været fokus på de udpegede lokaliteter. Gennem skolevejsanalysen er der desuden foretaget en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af skoleeleverne til/fra skole, samt deres valg af transportmiddel. Skolevejs-analysen viste bl.a., at ca. 90 % af eleverne cykler eller går til skole. 84

85 Nr Strækninger Baltorpvej ml. Hold An Vej og Vestbuen Baltorpvej ml. Vestbuen og kommunegrænsen Bueparken Uhelds - ana lyse Skolevejsejs - analyse (Utryghed) Hastighed s- analyse Borger - henvendelser Krydset Hold An Vej Magleparken - Bueparken er ikke medtaget, selvom det er udpeget som uheldsbelastede i uheldsanalysen. Det skyldes, at det i løbet af den fem årige uheldsperiode er blevet saneret, og det er for tidligt at sige noget om effekten af denne sanering. Det er derfor valgt at se bort fra dette kryds i det videre arbejde Bybuen (inkl. tilslutning m. Ballerup Boulevard) Bydammen (inkl. kryds med Præstevænget) Klakkebjerg - Mindre problem. Stort problem. Ingen oplysninger Kratvej Magleparken Blankt felt angiver, at der ingen problemer er i forhold til den pågældende analyse på lokaliteten, eller at det Ikke er relevant i forhold til den pågældende parameter. 47 Malmparken 49 Mileparken 52 Måløv Hovedgade 58 Præstevænget 59 Ravnsletvej 80 Ågerupvej (Incl. kryds med Hold-An Vej / Ballerup Boulevard) Nr. Kryds 87 Ballerup Boulevard - Torvevej - Bybjergvej 90 Ballerup Byvej Malmparken Lautrupparken 96 Baltorpvej - Vestbuen 101 Centrumgaden - Linde Allé 104 Hold An Vej - Baltorpvej - Rugvænget 105 Hold An Vej - Bydammen 107 Hold An Vej - Hedeparken 119 Nordbuen - Egebjergvej 129 Sydbuen - Magleparken 130 Vestbuen - Præstevænget - Bispevangen 131 Vestbuen Ågerupvej Figur 6.5 Udvalgte lokaliteter angivet i alfabetisk rækkefølge 85

86 86 Figur 6.6 Problemregistrerede og prioriterede lokaliteter 2007 Øvrige strækninger Problemregistrerede strækninger Prioriterede strækninger N Klausdalsbrovej Lautrupparken Skovlunde Byvej Malmparken Skovvej BALLERUP SKOVLUNDE Mileparken Måløv Parkvej Ballerup Byvej Baltorpvej MÅLØV EGEBJERG Hold-An Vej Sydbuen Ågerupvej Ballerup Boulevard Motorring 4 Smørum Parkvej Knardrupvej Måløv Byvej

87 Handlingsplan 6.4 Konkrete vejprojekter De udvalgte lokaliteter er besigtiget, og der er udarbejdet løsningsforslag til de Nr. Strækninger Beskrivelse Anlægsskøn (kr. ekskl. moms) Ved enkelte lokaliteter er der medtaget flere alternative løsningsforslag. 8 Baltorpvej ml. Hold An Vej og Vestbuen Beplantning i midterareal, som skal markere indgange til etageejendomme. I den samlede handlingsplan er der valgt en af disse, således at der for hver lokalitet beskrives ét løsningsforslag. 9 Baltorpvej ml. Vestbuen og kommunegrænsen Etablering af indsnævring. Det angivne anlægsskøn ved hvert projekt må alene betragtes som et vejledende skøn, idet der ikke er foretaget nogen egentlig projektering af de enkelte forslag. Alle forudsætninger mv. for de enkelte foranstaltninger er ikke fastsat. I anlægsskønnene er ikke indregnet omkostninger til projektering, opmåling, tilsyn og arealerhvervelse. 13 Bueparken Visuel indsnævring af strækningen, fx. med beplantning i midterareal eller belægningen i midterareal i afvigende farve. Etablering af 1m brede cykelbaner i begge sider af vejen (600m strækning). På flere strækninger skal signalprogrammerne gennemgås for at se, om de kan justeres - dels af hensyn til sikkerheden, men også af hensyn til afviklingen. Samtidig bør der ses på, om der er tilbagetrukken stoplinie for højresvingsbaner udenpå cykelsti, og hvorvidt nogle krydsområder kan indsnævres. 15 (81) 16 (98) Bybuen (inkl. tilslutning til Ballerup Boulevard) Bydammen (inkl. kryds med Præstevænget) Etablering af bump på strækningen og en anbefalet hastighed på 40 km/t (E53-tavle)., Cykelkrydsningen hæves over kørebaneniveau, så bilister tvinges ned i fart. Etablering af hævet flade eller busvenlige bump ved fodgængerfeltet ud for Schwenkestræde. Dette vil formentlig sænke hastigheden generelt på hele strækningen. Strækningen er udpeget som sekundær trafikvej, og der kører busser på strækningen. Undersøge om signalprogrammet kan optimeres herunder om mellemtiderne kan forlænges og om der kan gives pil til svingende. Tilbagetrækning af stoplinie i højresvingsbanen på Bydammen. 35 Klakkebjerg Den dobbeltrettede sti syd for Klakkebjerg videreføres vest for skolen og frem til Måløv Parkvej. - Etablering af krydsningshelle med bump på begge sider ved vestlig indgang til skolen. - Etablering af bump med sideheller syd for indkørsel til Klakkebjerg Fritidscenter. - Etablering af parkeringsmuligheder i Klakkebjergs nordlige side. - Etablering af sidehelle ud for sti ved børneinstitution i Klakkebjergs nordlige side. - Etablering af standsningsforbud i Klakkebjergs sydlige side mellem indkørsel til Klakkebjerg Fritidscenter og skolens vestlige indgang. - Opsættelse af hegn mellem sti og indkørsel til skolens parkeringsplads. 39 Kratvej Etablering af hastighedsdæmpning, så den resterende del af strækningen mellem Kærlodden og Måløv Parkvej hastighedsanvises til 45 km/t. Der kører bus på strækningen, men der kan etableres hævet flade eller busvenlige bump. 45 Magleparken Afmærkning af cykelbaner i begge sider af strækningen. Figur 6.7. Udvalgte lokaliteter angivet i alfabetisk rækkefølge 87

88 Nr. Strækninger Beskrivelse Anlægsskøn (kr. ekskl. moms) Malmparken (inkl. kryds Tempovej, Industriparken og ved stationen) Hele strækningen Indsnævring af kørebanearealet på strækningen. Dette kan ske ved at afmærke en spærreflade imellem de to køreretninger: Alternativ 1 Indsnævring med afmærkning. Alternativ 2 Anvendelse af afvigende belægning. Alternativ 3 Kantstensafgrænsning med beplantning. Krydset ved Tempovej: Alternativ 1 Etablering af rundkørsel. Alternativ 2 Etablering af signalanlæg. Anlægget ligger imidlertid tæt på signalanlægget på Ballerup Boulevard. Der skal derfor skabes mulighed for samordning af de to signalanlæg, hvis denne løsning vælges. Krydset ved Industriparken Venstresvingsspor i den sydlige tilfart på Malmparken. Gennem kapacitetsvurderinger bør det undersøges, om der kan etableres separat venstresving for venstresvingende i nordlig retning på Malmparken. Krydsningen ved stationen Alternativ 1 Eksisterende hegn forlænges i ny midterrabat (ingen krydsningsmulighed for lette trafikanter i niveau. Disse må benytte krydsningen via perronen). Alternativ 2 Etablering af hævet flade. Strækningen er imidlertid trafikvej, og der kører busser på strækningen. Det skal dog samtidig påpeges, at der er et krydsningsbehov for lette trafikanter. (Der er lokalplanlagt for udvidelse af vejen til 4 spor på hele strækningen fra Ballerup Boulevard til Ballerup Byvej). Mileparken Alternativ 1 Cykelsti og blå cykelfelter ved sidevejene (lokalplanvedtaget - lokalplan 069). Alternativ 2 Cykelbane og blå cykelfelter ved sidevejene. Måløv Hovedgade Etablering af hævet flade ved fodgængerfeltet ud for Stationsvej. Dette vil formentlig skærpe opmærksomheden og nedsætte hastigheden på hele strækningen. Strækningen er imidlertid udpeget som trafikvej, og der kører busser på strækningen. (Koordineres med projektet Måløvaksen ). 58 Præstevænget Indsnævring af kørebanearealet på strækningen. Dette kan ske ved at afmærke en spærreflade imellem de to køreretninger. Alternativ 1 Indsnævring med afmærkning. Alternativ 2 Anvendelse af afvigende belægning. Alternativ 3 Kantstensafgrænsning med beplantning. (Koordineres med Bymidte-projektet). Ravnsletvej Vejen lukkes ved kommunegrænsen med en spærring for biltrafik. Spærringen afklares med Herlev Kommune. 80 Ågerupvej Alternativ 1 Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Strækningen er imidlertid udpeget som trafikvej, og der kører busser på strækningen. Alternativ 2 Vejudvidelse ved at flytte kantsten i begge sider. Dette giver plads til etablering af smalle cykelbaner i begge sider. Sammenlagt medfører dette en indsnævring af kørebanearealet. Cykelbanerne kan evt. udføres i afvigende farve. 88 Figur 6.7 Udvalgte lokaliteter angivet i alfabetisk rækkefølge

89 Handlingsplan Nr. Kryds Beskrivelse Anlægsskøn (kr. ekskl. moms) 87 Ballerup Boulevard - Torvevej - Bybjergvej Justering af signalprogram herunder længere mellemtider. Ballerup Byvej Malmparken Lautrupparken Justering af signalprogram herunder længere mellemtider. Undersøg muligheden for etablering af separate venstresvingsfaser for Ballerup Byvej. Ældre signalmateriel udskiftning til LED signaler vil markere signalet tydligere. Baltorpvej - Vestbuen Undersøge om signalprogrammet kan optimeres herunder om mellemtiderne kan forlænges, og om der kan gives pil til venstresvingende fra Vestbuen. Centrumgaden - Linde Allé Afmærkning af fodgængerfelt. Signal suppleres med nedtælling for fodgængerne. Desuden bør hastigheden nedsættes, så skadesgraden ved kollision nedsættes. Der kører busser på strækningen, der er udpeget til sekundær trafikvej. Alternativ 1 Etablering af hævet flade. Alternativ 2 Etablering af variable bump på hver side af krydsningen. Hold An Vej - Bydammen Undersøge om signalprogrammet kan optimeres herunder om mellemtiderne kan forlænges. Hold An Vej - Baltorpvej Rugvænget Opsætning af baggrundsplader på signalstandere. Undersøge om signalprogrammet kan optimeres herunder om mellemtiderne kan forlænges. Hold An Vej - Hedeparken Undersøge om signalprogrammet kan optimeres herunder om mellemtiderne kan forlænges, eller om der kan etableres venstrepil. Nordbuen - Egebjergvej Alternativ 1 Alternativ 2 - Etablering af blå cykelfelter (undtagen på tværs af Egebjergvejs østlige tilfart). - Etablering af midterheller på Egebjergvej. - Etablering af minicykelbane i tilfarterne på Egebjergvej. - På Nordbuen føres hegnet mellem kørebane og sti helt frem til krydset. Stopskiltet på stien rykkes mod syd. - Etablering af blå cykelfelter (undtagen i Egebjergvejs østlige tilfart). - Etablering af midterheller på Egebjergvej. - Etablering af minicykelbane i tilfarterne på Egebjergvej. - På Nordbuen føres hegnet mellem kørebane og sti helt frem til krydset. Stopskiltet på stien rykkes mod syd. - Cyklistsignal for cyklister der skal krydse Egebjergvej. Sydbuen - Magleparken Alternativ 1 Opstramning af afmærkningen både før og efter krydset (B11-tavler, spærreflade før hellen på Magleparken, evt. B11-symboler på kørebanen). Indsnævring af kørebanen til et spor på Sydbuen i vestlig retning øst for Magleparken. Kørebane og cykelbane forskydes mod syd. Herved kan stopstregen på Magleparken forskydes mod Alternativ 2 Etablering af overkørsel på Magleparken. Vestbuen - Præstevænget Bispevangen Det kan undersøges, om signalanlægget kan optimeres, så fodgængere, der skal krydse Vestbuen, får længere grøntid. Vestbuen Ågerupvej Den dobbeltrettede sti nord for Ågerupvejs vestlige tilfart afsluttes. Etablering af blå cykelfelter i alle fire tilfarter. Figur 6.7. Udvalgte lokaliteter angivet i alfabetisk rækkefølge 89

90 6.5 Vejstruktur og hastighedsplanlægning Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte veje Vi vil gennemføre en række ombygninger på kommunens veje for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. For at systematisere dette og få mest sikkerhed og tryghed for kommunens midler, er der i forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen opstillet en række forbedringsforslag, som er gengivet sidst i planen under Handlingsplanens indsatser. Det skal dog nævnes, at omfanget af forslag, der realiseres, afhænger af de kommende års bevillinger hertil. Herudover vil vi fortsat indgå i dialog med Vejdirektoratet med sigte på at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på den del af det nationale og regionale vejnet, der går gennem kommunen. I det følgende gennemgås, hvordan ovennævnte fokusområder vil indgå i kommunens trafikplanlægning. Vejklassifikationen fastholdes, idet der er uafklarede planer om rute 211 (Måløv Byvej, Ballerup Byvej og Skovlunde Byvej) og de fremtidige adgangsveje til den tidligere Værløse Flyvestation. Trafikveje Trafikvejenes funktion er at sikre en høj grad af fremkommelighed for den gennemkørende trafik. På trafikvejene afvikles trafikken på motorkøretøjernes præmisser. Der skelnes mellem to typer af trafikveje, primære trafikveje og sekundære trafikveje. På Primære trafikveje prioriteres fremkommelighed højt, idet det er store veje med meget gennemgående trafik, hvor krydsning af veje bør ske niveaufrit eller i regulerede kryds. Trygheden har derfor lavere prioritet og må ikke hindre høj fremkommelighed, bortset fra særlige foranstaltninger på strækninger, hvor overordnede veje føres direkte forbi skoler og institutioner med børn. På primære trafikveje kan følgende virkemidler anvendes: Skiltning generelt Særlig afmærkning på kørebaner Belægningsskift Profilerede kantbaner Elektroniske skilte med differentieret hastighedsvisning Rundkørsler Signalregulering Cykelfelter i kryds Bredt midterareal, hhv. heller mellem kørespor Cykelstier adskilt fra kørebane Niveaufrie stikrydsninger På Sekundære trafikveje vil der ske en større prioritering af fremkommelighed end tryghed. Trafikvejene er udformet til at føre de enkelte lokalområders trafikmængder frem til de overordnede veje, også gennem byområder. Hvor der er behov for krydsning af lette trafikanter, skal dette ske i udvalgte krydsningspunkter, der både tilgodeser fremkommelighed og tryghed (fx. midterheller, fodgængerfelter, På sekundære trafikveje kan følgende virkemidler anvendes: Virkemidler som nævnt under primære trafikveje samt, Hastigheds- og opmærksomheds porte på udvalgte strækninger og punkter 2-sporede indsnævringer over strækninger Forsætninger af kørebaner evt. med heller Minirundkørsler Cykelstier adskilt fra kørebane - dog cykelbaner, hvor cykelstier ikke er mulige Lokalvejenes funktion er at skabe adgang til det enkelte område / ejendom. På lokalvejene afvikles trafikken på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med passende lav hastighed. Derfor er det bl.a. vigtigt, at der skabes en tydelig markering af overgangen mellem trafikveje og lokalveje via overkørsler; fx. fortove, der føres ubrudt forbi sidevejen. På lokalveje skal der i højere grad tages hensyn til de lette trafikanters behov for at kunne færdes sikkert i trafikken. Overholdelse af hastighedsgrænser, sikre krydsninger af færdselsbaner og tryghed frem for fremkommelighed prioriteres. Foranstaltninger på vejene skal sikre lav hastighed og sikkert trafikmiljø. På lokalveje kan følgende virkemidler anvendes: Som nævnt under trafikveje samt: Hævede flader i kryds og ved særlige krydsningspunkter Overkørbar midtervulst Regelmæssige trafiksikre krydsningspunkter ved midterheller Forvarslinger af særlige strækninger Bump Hastighedszoner med særlige foranstaltninger Indsnævring til 1 kørebane med gensidig vigepligt Stilleveje Opholds- og legeområde Gågade Udover de ovenfor nævnte fysiske foranstaltninger kan kampagner medvirke til forbedring af trafiksikkerheden. Dette kan være i form af de mere traditionelle skolestart-kampagner, samt kampagner for eksempelvis brug af sikkerhedssele eller mod høj hastighed. Hastighedsplan Hastigheden på en række af kommunens veje er for høj. Derfor er der udarbejdet et forslag til den fremtidige hastighedsklassificering. Herigennem er de skiltede hastighedsgrænser vurderet og tilpasset de aktuelle forhold. Hvor det er fundet nødvendigt, er der foreslået etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger. Den fremtidige hastighedsklassificering fremgår af figur 6.8. På flere af trafikvejene i kommunen er der i dag en skiltet hastighed højere end 50 km/t. Det er ønskeligt at nedbringe denne hastighed, men det vurderes ikke sandsynligt grundet vejenes geometri. Dette er fx. Vestbuen, Sydbuen og den sydlige del af Hold-An Vej. For de pågældende veje gælder, at de er stærkt trafikerede, firesporede og for de flestes vedkommende med midterrabat og beliggende i byområde. En nedsættelse af den skiltede hastighed på disse veje vurderes ikke at være acceptabelt, idet dette formodentligt ikke vil blive respekteret af trafikanterne, medmindre der sker en reduktion af vejenes tværprofil. Endvidere vurderes en ombygning (sporreduktion) ikke at være hensigtsmæssig for trafikafviklingen. På en række veje ønskes hastigheden dæmpet således, at der er overensstemmelse mellem den kørte og den skiltede hastighed. Dette skyldes et ønske om større tryghed på veje, hvor en stor andel af fodgængere færdes sammen med biltrafik. På disse strækninger ønskes etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger. Derudover er der særlig fokus på hastigheden på de primære skoleveje. På flere strækninger vil kommunen opstille dynamiske tavler, som er aktive i de perioder, hvor eleverne henholdsvis møder og får fri. Dette kan eksempelvis være tavler, der signalerer at vejen er en skolevej eller en lokal hastighedsbegrænsning til fx. 30 km/t. Endvidere vil vi fortsat være i tæt dialog med politiet med henblik på øget hastighedskontrol (ATK) på veje, hvor der køres hurtigere end den tilladte hastighed. Kommunen lægger op til, at der kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger (30 eller 40 km/t) i boligområder. De hastighedsdæmpende foranstaltninger kan finansieres af beboerne, såfremt de ønsker en hurtigere proces. Kommunen har udarbejdet et katalog med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det skal bemærkes, at kommunen skal godkende de ønskede foranstaltninger. Drift af vejnettet Vi vil fortsat løbende gennemgå vejnettet og borgerhenvendelser om driftsspørgsmål og medtage dette i den daglige drift af vejnettet samt i den løbende udvikling af driftsrutinerne. Herudover vil kommunen holde fokus på faste genstande, ujævne / nedbrudte belægninger, rabatternes tilstand, dårlige oversigtsforhold og afmærkningen af vejkurver og i kryds. Vejvisningsplanlægning Vi ønsker at reducere skilteskove og forbedre vej- og stivejvisninger. Vejvisningen har stor betydning for trafiksikkerheden. Slidt eller utilstrækkelig skiltning kan blive overset eller give anledning til misforståelser. Dårlig vejvisning betyder risiko for fejlkørsel, og at trafikanter skal benytte lang tid til at finde, aflæse og forstå vejvisningen, hvorved de har mindre tid til at orientere sig mod de øvrige trafikanter på vejnettet. I den forbindelse vil kommunen tage initiativ til på sigt at udarbejde og gennemføre en vejvisningsplan for at forsimple og optimere den nuværende vejvisning. Desuden vil vejvisningen aktivt blive benyttet til at lede den tunge trafik og den gennemkørende trafik ad de mest trafiksikkerheds- og miljømæssigt mest forsvarlige ruter.

91 Figur 6.8 Mulige fremtidige hastigheds oner (30 eller 40 km/t) Hastighedszone N Handlingsplan Skovlunde Byvej Skovvej Måløv Parkvej Ballerup Byvej Baltorpvej Smørum Parkvej MÅLØV BALLERUP EGEBJERG Klausdalsbrovej Lautrupparken Torvevej Malmparken SKOVLUNDE Hold-An Vej Sydbuen Ågerupvej Ballerup Boulevard Mileparken Motorring 4 Måløv Byvej Knardrupvej

92 6.6 Trafiksikkerhed 6.7 Stistruktur Sikre vejanlæg og gode forhold for de lette trafikanter ved fremtidig byudvikling Ved fremtidig byudvikling skal det fortsat sikres, at der etableres trafiksikre og trygge forbindelser for de lette trafikanter såvel i som uden for de nye områder. Desuden skal de fremtidige bolig- og erhvervsområder udformes således, at der så vidt muligt undgås gennemkørende trafik og høj hastighed på boligveje, vigtige skoleveje, bymidter mv. Konkret vil fremtidige lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vejnettet og trafikken blive gennemgået med trafiksikkerhedsbriller på. Desuden vil der på alle større vejprojekter, såvel nyanlæg som ombygning af eksisterende veje, blive gennemført en trafiksikkerhedsrevision for at sikre, at anlæggene lever op til den nyeste viden indenfor trafiksikkerhed. Trafiksikre skoleveje Skolebørnenes sikkerhed og tryghed er et af de centrale punkter i trafiksikkerhedsarbejdet. Vi vil generelt arbejde for et tættere samarbejde med kommunens skoler. Herudover vil kommunen fortsat arbejde tæt sammen med politiet vedrørende trafiksikkerhed. Det er et af vore mål, at gang og cykel er de primære transportformer for elever til og fra skole og fritidsaktiviteter. Derfor vil vi i samarbejde med skolerne arbejde med følgende områder: Dannelse og motivering af skolepatruljer Halvårlige fællesmøder med færdselskontaktlærere Udvidelse af skolernes færdselstræning af eleverne Forslag til trafikpolitik for de enkelte skoler Forsøg med gå/cykelbusser Fysiske forbedringer af vejnettet Unges trafiksikkerhed (18-24 år) I kommunen er der registreret mange uheld med personer mellem 18 og 24 år. For at nedbringe antallet af uheld blandt de årige vil vi deltage i nationale og lokale kampagner, som henvender sig til denne trafikantgruppe. På sigt vil kommunen indgå i et tættere samarbejde med politiet og lokale ungdomsklubber for at gennemføre projekter eller støtte kampagner, der kan forbedre de unges adfærd i trafikken. Dette kan fx. være: Arrangementer med trafikinformatører og politi i ungdomsklubber Dialog med kørelærere om trafiksikkerhed Deltage i kampagner om spirituskørsel og høj hastighed Som tidligere angivet, er andelen af personskader ved spiritusuheld på niveau med landsgennemsnittet, hvilket vurderes at være for højt. Endvidere køres der på en række af trafikvejene forholdsvist stærkt, og høj hastighed er ligeledes en medvirkende årsag ved mange uheld. For at imødekomme disse problemer vil vi fortsat deltage i nationale og lokale kampagner om spiritus og hastighed. Trafikal adfærd Vi vil arbejde for at forbedre den trafikale adfærd. Trafikanterne skal eksempelvis overholde hastighedsgrænserne, ikke køre over for rødt og respektere fodgængerfelter. Vi vil arbejde tæt sammen med politiet og derigennem forsøge at systematisere kontrollen af spirituskørsel, rødkørsel, manglende selebrug og hastighedskontrol (herunder automatisk hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Dette skal også ses i sammenhæng med det førnævnte kampagnearbejde. Ældre og handicappede i trafikken For os er det vigtigt, at alle borgere har adgang til kommunen og dens mange tilbud. Vi vil derfor fokusere på fysisk tilgængelighed for alle på kommunens veje og stier. Vi vil sammen med kommunens handicapråd arbejde for at fremme tilgængeligheden og trafiksikkerheden for ældre personer eller personer med et handicap, så de kan færdes på samme vilkår som øvrige trafikanter. Hensynet til ældre og handicappede i trafikken skal være en fast del af planlægningen af nye pladser, torve, vej- eller stianlæg. I forbindelse hermed vil kommunen arbejde for, at Vejdirektoratets vejregel Tilgængelighed for alle overholdes i forbindelse med etablering af foranstaltninger på kommunens arealer. Hovedfærdselsnet for lette trafikanter Kommunen ønsker, at der er god fremkommelighed og tilgængelighed for lette trafikanter. På baggrund af Ballerup Kommunes kommuneplan , blev der i trafikhandlingsplan 2004 udpeget et sammenhængende færdselsnet for de lette trafikanter. Hovedfærdselsnettet, herefter benævnt cykelrutenettet, skulle sikre gode forhold for de lette trafikanter gennem et sammenhængende og direkte rutenet. Det blev udpeget efter en vurdering af en uheldsanalyse, en skolevejsanalyse og den eksisterende stistruktur, idet placeringen og maskevidden mellem ruterne skulle sikre høj fremkommelighed og god tilgængelighed mellem de enkelte områder i I de kommende år vil cykelrutenettet blive opgraderet gennem ombygninger, der skal forbedre forholdene for lette trafikanter, herunder etablering af stier (hvor det er nødvendigt), sikring af krydsningspunkter etc. Cykelrutenettet er primært rettet mod cyklister, men vil også have andre brugere (knallerter, gående, kørestolsbrugere etc.). Cykelrutenettet fremgår af figur 6.9. Nettet udgøres af en række overordnede stier. De overordnede stier er de lette trafikanters motorveje, og er karakteriseret ved at være direkte og med høj fremkommelighed (typisk langs trafikveje). Endvidere tilstræbes det, at ruterne er af høj standard med gode belægninger, belysning og vejvisning. Cykelrutenettet forbinder boligområder og vigtige mål som skoler, institutioner, idrætsanlæg, lokal- og bydelscentre. Cykelrutenettet består af cykelstier/-baner, stier i eget tracé, ruter via lokalveje, og hvor det er muligt, sker krydsning af større veje niveaufrit. Kommunen er i øjeblikket ved at udarbejde en cykelpolitik og -handlingsplan, og håber, at det vil være med til at øge antallet af cyklende.

93 Figur 6.9 Cykelrutenet 2007 Øvrige stier og veje Primær cykelsti / -bane Primær sti i eget tracé Primær sti på lokalvej Primær rute uden faciliteter Sekundær cykelsti / -bane Sekundær sti i eget tracé Sekundær sti på lokalvej Sekundær rute uden stifaciliteter N Handlingsplan Klausdalsbrovej Lautrupparken Skovlunde Byvej Torvevej Mileparken Skovvej BALLERUP SKOVLUNDE Måløv Parkvej Ballerup Byvej Baltorpvej MÅLØV EGEBJERG Malmparken Ballerup Boulevard Motorring 4 Sydbuen Hold-An Vej Ågerupvej Smørum Parkvej Måløv Byvej Knardrupvej