Århus Kommune. Lokalplan nr. 815

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 815 Dette er en samlet pdf til den supplerende høring af forslag til lokalplan nr Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby, -1. UDBUDSRUNDE samt Miljøvurderingen for samme. Lokalplanforslaget var fremlagt i offentlig høring fra den 22. august til den 17. oktober Siden lokalplanforslaget var fremlagt i offentlig høring er der udarbejdet yderligere vurderinger af de virksomhedsrelaterede miljøkonsekvenser. Vurderingerne er indarbejdet i planmaterialet. Forslaget til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering fremlægges derfor i en supplerende offentlig høring i 4 uger fra den 23. januar 2008 til den 20. februar Januar 2008

2 Den 22.januar 2008 Supplerende offentlig høring Forslag til lokalplan nr. 815 Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby, - 1. udbudsrunde Århus Kommune Teknik og Miljø Århus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde, der omfatter del af matr. nr a Århus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 15. juni 2007 udstykkes i området. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 116 til Kommuneplan Lokalplanforslaget var fremlagt i offentlig høring fra den 22. august til den 17. oktober Siden lokalplanforslaget var fremlagt i offentlig høring er der udarbejdet yderligere vurderinger af de virksomhedsrelaterede miljøkonsekvenser. Vurderingerne er indarbejdet i planmaterialet. Forslaget til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering fremlægges derfor i en supplerende offentlig høring i 4 uger fra den 23. januar 2008 til den 20. februar Forslaget betyder: Området må anvendes til blandet bolig og erhverv. Forslaget kan ses på: Borgerservice på Rådhuset, Åby Bibliotek og Risskov Bibliotek Hovedbiblioteket, Mølleparken, Århus, Bygningsinspektoratet, Kalkværksvej 10, Århus og fra onsdag den 23. januar 2008 til onsdag den 20. februar Derefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. Forslaget kan købes på: Borgerservice på Rådhuset, Åby Bibliotek, Risskov Bibliotek og Hovedbiblioteket for 60 kr. Deres mulighed: Hvis De mener, at forslaget bør ændres, eller De i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes De sende Deres bemærkninger til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Århus C, pob@aarhus.dk, senest den 20. februar VEND!

3 Lokalplanens indhold Område I er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse og rækkehus bebyggelse med dertil tilhørende fællesfaciliteter, kanaler samt vej-, færdsels- og opholdsarealer i form af torve, pladser m.v. Mindst 95 % af boligerne i område I skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af områdets boliger må være uden pligt til helårsbeboelse. Boliger uden pligt til helårsbeboelse skal placeres højere end 2. etage. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan f.eks. være liberale erhverv, kontorer, hoteller, mindre butikker, restaurationer, cafeer, mindre værksteder til kunsthåndværk og lignende, sports- og fritidsvirksomhed, service- undervisnings-, offentlige funktioner, udstillings og konferencevirksomheder og lignende. Der kan drives virksomhed som almindeligvis udøves i boligområder hos beboerne. Der kan højst etableres m² bruttoetageareal til detailhandelsbutikker, dog højst bruttoetageareal på 400 m² og til udvalgsvarer højst bruttoetageareal 200 m². Mindst m² skal anvendes til boligformål og mindst m² skal anvendes til erhvervsformål. Maksimalt må der i området opføres m² etageareal foruden kælder, altaner, balkoner og tagterrasser. Område II er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse og rækkehusbebyggelse med dertil hørende fællesfaciliteter, kanaler samt vej-, færdsels- og opholdsarealer i form af torve, pladser m.v. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Her kan drives virksomhed, som almindeligvis udøves i boligområder. Område III er udlagt til vej-, færdsels- og opholdsarealer, herunder bydelsplads og promenade. Lokalplanområdet skal vejbetjenes via nye vejanlæg, primært med tilslutning til Nørreport-krydset. Der skal i parkeringsanlægget etableres 635 bilparkeringspladser samt mindst cykelparkeringspladser, som en kombination af parkering i terræn og i kælder. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Århus Kommune, i hvert enkelt tilfælde. Der må ikke opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. I hvert område skal der indsendes en plan for beplantning, indretning og udformning af ubebyggede arealer, færdsels- og opholdsarealer, kanaler og kajanlæg til godkendelse i Århus Kommune. Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendommen inden for lokalområdet. Med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves følgende eksisterende lokalplan for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan nr. 270, vedtaget 15. januar For lokalplanområdet som helhed er der fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Forslaget har tidligere været fremlagt for offentligheden i perioden 22. august oktober Det medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra den 22. august Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden i den supplerende høring, vil det være muligt for kommunen at fravige forbudet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Torben Simonsen

4 Århus Kommune Lokalplan nr.: Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby, -1. udbudsrunde Indeholder tillæg nr. 116 til Kommuneplan Forslag Østboulevarden Skovvejen Nørreport Sverigesgade Kystvejen Statistikområde/distrikt nr.: 0.10 Registreringskortblad nr.: 46 Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Januar 2008

5 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej, 10 værelse Århus C Tlf , 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset samt Åby og Risskov Bibliotek Tlf Kortgrundlag Århus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Arkitektfirma H. Thule Hansen MAA

6 ÅRHUS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 815 Blandet byområde på Nordhavnen, Århus Midtby - 1. udbudsrunde INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1 Formål Område, opdeling og zonestatus Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan...27 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 116 til Kommuneplan BILAG: A Miljørapport ikke teknisk resumé LOKALPLANKORT 1 Lokalplankort 1: Lokalplankort 1:1.000 VEDTAGELSESPÅTEGNING Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 815

7 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold og beskrivelse af området Denne lokalplan gælder for et område af Nordhavnen i Århus Havn. Lokalplanområdet, der er ca. 10,1 ha stort, var ved planens udarbejdelse ejet delvist af Århus Havn og delvist af Århus Kommune og beliggende i byzone. Området anvendes i dag til havneerhverv i form af containerterminal for Århus Havn. Området afgrænses mod vest af Sverigesgade og mod nord og øst af Århus Bugt samt en endnu ikke etableret ny kanal. Området indeholder enkelte bygninger for havneaktiviteterne. Der er ingen bevaringsværdig bebyggelse i området. Der er ingen eksisterende beplantning i området. De eksisterende aktiviteter i området er forbundet med miljøbelastning primært i form af støj fra køretøjer og maskiner. Planens baggrund og mål Denne lokalplan er udarbejdet med baggrund i en langsigtet planlægning for omdannelsen af De Bynære Havnearealer, som blev muliggjort, da planen for udvidelsen af Århus Havn blev vedtaget i 1995 og åbnede op for at der kunne ske en udflytning af aktiviteter fra de eksisterende havnearealer til den nye Østhavn. Luftfoto af lokalplanområde med omgivelser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

8 3 Som opfølgning på Masterplan, regionplan med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev byrådet i 1999 en arkitektkonkurrence for De Bynære Havnearealer, som skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i en Handlingsplan for de Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op af en Helhedsplan for De Bynære Havnearealer og i 2005 i en Kvalitetshåndbog, der som tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlægger kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel og endelig i 2006 Dispositionsplan for de nordlige områder, som fastlægger en mere præcis anvendelse af især Nordhavnen og udgør rammen for den videre planlægning for dette område. Kommunens mål med planlægningen af området har været...at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Kvalitetshåndbogen og Dispositionsplanen er sammen med en mere detaljeret Delområdeplan fra samme år udgangspunkt for kommunens udbud for salg af arealerne. I første og anden udbudsrunde er der valgt projekter til den nordligste del af containerhavnen. Illustration af Light*house-bebyggelsen set fra bydelspladsen mod sydøst. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

9 4 Første udbudsrunde omfattede dispositionsplanens yderste nordlige ø, som konsortiet bag projektet Light*house vandt. Det er dette projekt og resultatet af de efterfølgende forhandlinger om grundsalget, som ligger til grund for udformningen af lokalplanen. Projektet lægger med højhuset yderst på øen op til en fremtrædende markering af Århus fra såvel søsiden som landsiden. Højhuset suppleres af etagehuse og rækkehuse. Med blandingen af forskellige boligformer, butikker, fritidsaktiviteter og erhverv vil projektet medvirke til en særlig bydel, hvor der er liv hele døgnet, og hvor samspillet mellem gader, kanaler, bugtpromenade, torve og pladser vil åbne for et byliv med egen atmosfære og stemning. Denne lokalplan har til formål at muliggøre bebyggelse og anlæg samt at fastlægge bestemmelser for den nordligste af de 4 planlagte øer på pier 4 i Nordhavnen med tilhørende offentlige trafikarealer samt at lægge de overordnede rammer for den næstnordligste ø. Computermodel fra Dispositionsplanen af den fremtidige udbygning af Nordhavnen set fra øst. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

10 5 Planens hovedtræk Lokalplanen udlægger området til blandet bolig og erhverv med mulighed for at etablere helårsbeboelse, et mindre antal boliger uden pligt til helårsbeboelse, butikker, restauranter, caféer, offentlig formål og virksomheder med ingen eller minimale miljøpåvirkninger, således at de kan integreres med boliger. Det kan være liberale erhverv og andre kontorvirksomheder, udstillings- og konferencevirksomhed, sports- og fritidsaktiviteter, offentlige formål samt mindre værksteder for elektronik, kunsthåndværk o.l. Erhverv i bebyggelsens stueetage skal forbeholdes for mindre butikker, restauranter, caféer og andre publikumsorienterede funktioner. Der er yderligere mulighed for at etablere restaurant inden for de tre øverste etager af et højhus i område I. Lokalplanen muliggør etablering af enkelte butikker til lokalområdets daglige forsyning i form af mindre detailhandelsbutikker til dagligvare- og udvalgsvarehandel. Butikker skal bidrage til et levende og aktivt bymiljø i lokalplanområdet. Butikkerne skal indpasses i bymiljøet, ved at de integreres i bebyggelsen og placeres med direkte kontakt til områdets veje og stier. Lokalplanen opdeler planområdet i 3 områder. Område I Den nordligste af de 4 planlagte øer. Lokalplanen åbner her mulighed for en udnyttelse i form af etagehusbebyggelse og et højhus placeret på øens nordøstlige hjørne. Lokalplanens bestemmelser for området er udformet på grundlag af Light*houseprojektet. Området udlægges til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehuse med dertil hørende fællesfaciliteter. Området er på i alt ca m 2, hvoraf ca m 2 udgøres af kanaler. I området må der opføres i alt maksimalt m 2 etageareal, eksklusiv mindre bygninger og bygningsdele, såsom altaner og balkoner, hævede terrasser, pavilloner, overdækninger og lignende. Mindst m 2 skal anvendes til boligformål og mindst m 2 til erhvervsformål. Lokalplanen udlægger byggefelter, hvor ny bebyggelse skal placeres og der fastlægges bestemmelser for udnyttelsen af det enkelte byggefelt med hensyn til etageantal og bygningshøjde. Lokalplanen fastlægger ikke boligantallet, men boligbyggemuligheden anslås til boliger afhængig den endelige fordeling af boliger og erhverv samt af størrelsen af den enkelte bolig. Boligerne påtænkes opført dels som ejerboliger og dels som lejeboliger (almene boliger). Lokalplanen fastlægger pligt til helårsbeboelse for området, idet dog højst 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Arealerne uden for byggefelterne udlægges i øvrigt til broer, kanaler, færdselsarealer, torve, pladser og fælles opholdsarealer. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

11 6 Område II Område II omfatter den næstnordligste af de 4 planlagte øer. For dette område fastlægges alene de overordnede rammer. Før byggeri og anlæg kan igangsættes skal der udarbejdes en supplerende lokalplan for området. Område III Omfatter de offentlige trafikarealer. Lokalplanen udlægger arealer til veje, stier, en bydelsplads samt en bugtpromenade, der sikrer offentlig adgang til bugten. Bebyggelse Det nye område etableres generelt med terræn i kote 2,5. Af hensyn til kystsikringen vil den nord og østlige del af lokalplanområdet få terræn i en højere kote. Med disse koter er der taget særligt hensyn til en stigning i vandstanden i Århus Bugt, der kan komme som følge af klimaændringer. Område I Bebyggelsen skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, samt farvevalg i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustrationerne på side 3, 10, 11, 13, 15, 34, 35, 36 og 37. Udgangspunktet for udformningen af bebyggelsen er vinderprojektet, der ligger til grund for lokalplanlægningen. Områdets byggefelter er som vist på lokalplankort nr. 2 bagerst i hæftet underopdelt i byggefelterne X1, X2 og H, idet byggefelterne X1 og X2 er underopdelt i flere mindre byggefelter. Inden for byggefelt X1 kan der opføres maksimalt m 2 etageareal, eksklusiv etageareal af altaner, balkoner og terrasser. Bebyggelse til erhvervsformål skal udgøre mindst m 2 etageareal. Bebyggelse til boligformål skal udgøre mindst m 2 etageareal. I byggefelt X1 skal bygninger opføres med varieret etageantal mellem 2 og 10 etager - og maksimal bygningshøjde mellem kote 15 og 40,8 som vist på lokalplankort nr. 2. I byggefelt X1 skal randbebyggelsen i stueplan mod nordvest opføres i facadelinie i en afstand af 3 m fra kajkant for dermed at muliggøre etablering af en arkade langs denne. Inden for byggefelterne X2 og H under ét må der opføres maksimalt m 2 etageareal, eksklusiv etageareal af altaner, balkoner og tagterrasser. Bebyggelse til boligformål skal udgøre mindst m 2 etageareal. Bebyggelse til erhvervsformål skal mindst udgøre m 2 etageareal. I byggefelt X2 skal bygninger opføres med varieret etageantal mellem 2 og 7 etager - og maksimal bygningshøjde mellem kote 15 og 26,5 som vist på lokalplankort nr. 2. I byggefelterne X1 og X2 kan der udover de angivne maksimale etageantal etableres tagterrasser med udendørs opholdsarealer. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

12 7 I byggefelt H kan der opføres et højhus med en maksimal bygningshøjde på 142,00 m over fremtidigt terræn svarende til en maksimal bygningshøjde i kote 146,0 m. Uden for byggefelterne kan der i øvrigt etableres enkelte læskærme, boder, hævede terrasser, overdækninger, pavilloner, legehuse og lignende lette konstruktioner samt nødudgange fra parkeringskælder, der har betydning for driften af områdets rekreative aktiviteter, kommercielle programmer, opholdsarealer og offentligt tilgængelige arealer. Parkering skal etableres som ét samlet parkeringsanlæg under terræn. Område II De nærmere bestemmelser for bebyggelse og anlægs udformning fastlægges i en supplerende lokalplan. Område III Området må ikke bebygges. Opholdsarealer og beplantning i område I Det er intentionen, at de offentlige og private opholdsarealer skal fremtræde grønt. Lokalplanen udlægger arealer til torve, pladser, færdsels- og opholdsarealer, så der skabes et sammenhængende og varieret forløb af byrum. Arealerne er offentligt tilgængelige og anlægges med belægninger og udstyr, såsom beplantning, mindre boder og pavilloner, legeredskaber, pladser for restauranters og caféers udeservering med hævede og overdækkede terrasser og lignende for at skabe et aktivt og levende byliv for beboerne, beskæftigede og gæster i området. Fælles opholdsarealer udlægges i tilknytning til områdets boligbebyggelser. Opholdsarealerne udlægges som halvoffentlige grønne rum. Det vil sige, at de er placeret, så de retter sig mod boligbebyggelsen, men ikke er afspærrede for andre. Arealerne indrettes med muligheder for leg og ophold. I tilknytning til boliger i stueetagen kan der etableres private haver. For at sikre en overordnet sammenhæng i beplantningen fastlægger lokalplanen bestemmelser for typer af beplantning, som kan tages i anvendelse i området. Langs kanalen mod sydvest i område I skal der i området etableres træbeplantning, bestående af opstammede træer. I henhold til delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer og for at sikre acceptable vækstbetingelser for fremtidig beplantning på havnearealerne vil etablering af plantezonerne til træbeplantning for alle områder blive udført som følgende: Der reserveres et plantezoneareal pr. træ på minimum 15 m 2. Såfremt plantezonearealet ikke kan etableres i træets fremtidige, udvoksede kronediameter, etableres langsgående, sammenhængende plantezoner med en minimumsbredde på 150 cm. Der bør ikke placeres tekniske forsyningsledninger på langs i plantezonerne. Århus Kommune, Natur og Miljø, har udarbejdet anvisninger på etableringen af plantezoner, inklusiv opbinding, vandingssystemer og dræning, som kan fås ved henvendelse. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

13 8 Veje, stier og parkering Hovedadgangsvej En ny boulevard med tilslutning til Nørreport-krydset vil udgøre rygraden i trafikbetjeningen af lokalplanområdet og hele den nye bydel i Nordhavnen. Fra boulevarden er der - via sidegader og broforbindelser - adgang til bebyggelser langs vestsiden af vejen og til de enkelte øer. Boulevarden sikres med et meget stort arealudlæg, der mod øst grænser op til en kanal. Udlægget skal rumme 2 kørespor til biler, 2 spor til kollektiv trafik (letbane og/eller bus) samt stier for gående og cyklister i begge sider. Endvidere skal profilet kunne rumme en omfattende træbeplantning. Principiel udformning af boulevarden fra Trafikplanen Parallelgade Vest for boulevarden udlægges en parallelgade (tæt på den eksisterende Sverigesgade), der også betjener dele af Lystbådehavnen. Parallelgaden vil få forbindelse til en planlagt sekundær adgang til Skovvejen og er via en række sidegader forbundet med boulevarden. Parallelgaden udlægges i en bredde, som sikrer 2 kørespor for biler samt fortov. Bydelsplads Mod nord - for enden af boulevarden og parallelgaden udlægger lokalplanen et areal primært til ophold, men også i et vist omfang til færdsel. Gående og cyklister skal kunne færdes på arealet, ligesom der i begrænset omfang kan tænkes indrettet taxa-holdepladser samt standsningsmuligheder og korttidsparkering. I samspil med bugtpromenaden skal den nye plads markere den nye bydels afslutning og overgangen til vandet og fungere som samlingssted for såvel områdets beboere som byens borgere. Til hverdag som en smuk plads og ved særlige lejligheder som rammen om arrangementer. Caféer, butikker og andre publikumsorienterede aktiviteter i bebyggelsen skal medvirke til et aktivt bymiljø. I udformningen af pladsen tages der hensyn til Boulevardens sigtelinier hvor domkirkens spir vil danne kendemærke i den ene retning og bugten i den anden. Pladsen vil blive udformet med gennemgående høj kvalitet med hensyn til belægninger, belysning og inventar. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

14 9 Bugtpromenade Langs kystværnet mod nord og øst udlægger lokalplanen areal til en offentlig tilgængelig bugtpromenade, som primært er en rekreativ gangforbindelse. I promenaden indgår 2 broer over kanalerne. Bugtpromenaden skal i henhold til den overordnede planlægning videreføres, så den også forbinder kommende øer syd for lokalplanområdet. Bugtpromenaden med broer etableres, så den tillige i et vist omfang kan fungere som brand- og redningsvej. Bugtpromenaden skal sikre byens borgere adgang til at promenere langs kysten. I et samspil med caféer, butikker og andre aktiviteter i bebyggelsen skal bugtpromenaden lægge rum til et særligt bymiljø med byen på den ene side og det åbne vand på den anden. Færdsel og parkering i område I Bebyggelse i lokalplanens område I trafikbetjenes primært via en broforbindelse til boulevarden. For den lette trafik er der også mulighed for adgang via broer til de sydfor beliggende øer. På øerne indrettes færdselsarealerne især med henblik på at sikre et fredeligt og sikkert trafik- og bymiljø. Den motoriserede trafik afvikles primært langs sydsiden af øen - og langt hovedparten heraf på den første strækning fra boulevarden og frem til indkørsel til parkeringskælderen. Et vejudlæg her sikrer mulighed for 2 kørespor (for biler og cykler) samt fortove. I den øvrige del af området afvikles trafikken - primært cykler og gående og sekundært biler - på arealer udlagt til både færdsel og ophold. Der vil her være tale om sivegader med begrænsede fysiske adskillelser mellem trafikarterne og mellem trafik og ophold. Her afvikles en begrænset biltrafik (herunder vare- og servicekørsel) på de lette trafikanters præmisser. Færdselsarealerne skal indrettes med henblik på at sikre mulighed for brand- og redningskørsel. Parkering På de udlagte færdsels- og opholdsarealer er der mulighed for af- og pålæsning for store køretøjer, ligesom der her er mulighed for indretning af pladser til handicapparkering. Pladser til varelevering samt renovationskørsel indrettes således, at dette sker via enkelte og centralt placerede pladser i forhold til større, samlede dele af bebyggelsen. Al bilparkering i øvrigt i området skal etableres som underjordisk parkering. En parkeringskælder vil for biltrafikken i område I være hovedankomststedet til bebyggelsens funktioner. Parkeringsanlægget indrettes med plads til 635 bilparkeringspladser, der skal fungere som fællesparkering for området. Halvdelen af parkeringspladserne kan eksklusivt tilknyttes bebyggelsens boliger og erhverv, mens de resterende skal være offentligt tilgængelige. Herved sikres bl.a. mulighed for en vis dobbeltudnyttelse af dele af parkeringsanlægget, boliger og erhverv imellem. Parkeringsanlægget kan indrettes med betalingsanlæg og tilsluttes et fælles p-info-system for Nordhavnen og kommunens samlede p-info-system. Ramper til parkeringsanlæg, betalingsanlæg og lignende skal etableres indenfor byggefelterne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

15 10 Parkeringskældre disponeres således, at private og offentligt tilgængelige pladser er jævnt fordelt og grupperet i parkeringsanlægget, og således at de to typer er tydeligt markerede/adskilte og lette at afsøge for ledige pladser. Fra parkeringskælderen sikres der - via trapper og elevatorer - god adgang til de enkelte byggeafsnit og pladser. Parkeringskælderen vil fungere som hele bebyggelsens entré, hvorfra anlægget skal gives en venlig og imødekommende atmosfære ved lyse materialer og farver. Kerner og teknik- og depotrum farvesættes for at skabe en god orientering. Kælderen lyssættes med et højt lysniveau over p-pladserne, ligesom der eventuelt kan integreres dagslys for at skabe tryghed. Cykelparkering kan dels indrettes i parkeringskælder og dels på terræn. Der skal i alt etableres cykelparkeringspladser inden for område I. Kanaler Lokalplanen udlægger arealer til etablering af kanaler, således at områderne I og II sammen med promenaden langs kystlinien udgør selvstændige øer. Kanalerne krydses af vej- og stibroer. Kanalerne skal muliggøre sejlads og fortøjning af små både i kanalmiljøet. Fra kanalerne vil sejlads til bugten ikke være mulig, idet der langs kystpromenaden etableres undervands stenhaver, som forhindrer, at bølger fra bugten skaber uro i kanalerne. Herudover må kanalerne ikke overdækkes eller på anden måde afspærres for sejlads med mindre både. På længere sigt ved udbygning af kanalsystemet vil der blive mulighed for sejlads med små både ind i kanalsystemet. Langs kanalkajerne vil der være mulighed for etablering af anlæg til sidde- og opholdspladser med nær kontakt til kanalernes vandflade. Illustration af Light*house-bebyggelsen set fra kanalen mod øst Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

16 Lokalplanens indhold Lokalplan nr

17 12 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

18 13 Facadeillustrationen viser et eksempel på, Sydfacade. Mål 1: hvordan Light*house-bebyggelsen kan komme til at se ud. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

19 14 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

20 15 Facadeillustrationen viser et eksempel på, Sydfacade. Mål 1: hvordan bebyggelsen kan komme til at se ud. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 815

21 16 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1 Formål Stk. 1 Lokalplanen har til hovedformål at sikre: - at området udlægges til blandet bolig og erhverv, - at der åbnes mulighed for etablering af et højhus, - at der fastlægges rammer for ny bebyggelsens omfang, placering og fremtræden, - at der fastlægges karakter for bebyggelsens arkitektoniske helhed i overensstemmelse med vinderprojektet, - at der fastlægges adgangsveje samt øvrige færdsels- og opholdsarealer, - at der udlægges areal til kanaler, - at der udlægges arealer til ophold, - at karakteren af beplantning fastlægges, - at bilparkering fastlægges som underjordisk parkering, - at der oprettes grundejerforeninger til varetagelse af fælles opgaver i lokalplanområdet. 2 Område, opdeling og zonestatus Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplankort nr. 1 og nr. 2 og omfatter, jf. matrikelkortet på side 17, del af matr. nr a, Århus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 15. juni 2007 udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er opdelt i områderne I, II og III som vist på lokalplankort nr. 1 og nr. 2. Se fodnote 1. 1) I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

22 17 Matrikelkort mål 1:6.000 Lokalplangrænse Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

23 18 3 Anvendelse Område I Stk. 1. Stk. 2. Området er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse og rækkehusbebyggelse med dertil tilhørende fællesfaciliteter, kanaler samt vej-, færdsels- og opholdsarealer i form af torve, pladser m.v. Mindst 95 % af boligerne i område I skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af områdets boliger må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote 2. Boliger uden pligt til helårsbeboelse skal placeres højere end 2. etage. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan f.eks. være liberale erhverv, kontorer, hoteller, mindre butikker, restaurationer, caféer, mindre værksteder til kunsthåndværk og lignende, sports- og fritidsvirksomhed, service-, undervisnings-, offentlige funktioner, udstillings og konferencevirksomheder og lignende. Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, kan tillade, at beboerne fra deres bolig driver en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder. Det kan f.eks. være frisør-, læge-, tegnestue-, eller revisionsvirksomhed. Det er dog en forudsætning, at virksomheden ikke miljømæssigt eller ved væsentlig øget trafikbelastning og parkering eller på anden måde er til gene for andre. Inden for området kan der højst etableres m 2 bruttoetageareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte detailhandelsbutik til handel med dagligvarer må højst have et bruttoetageareal på 400 m 2 og den enkelte detailhandelsbutik til handel med udvalgsvarer må højst have et bruttoetageareal på 200 m 2. Stk. 6. Stk. 7. Erhvervsanvendelse i stueetage langs byggefelternes ydre afgrænsning, jf. lokalplankort nr. 2, skal forbeholdes publikumsorienteret erhverv og funktioner, f.eks. i form af detailhandelsbutikker, restauranter, caféer, foyerfunktion, sports-, fritids- og udstillingsvirksomhed o. lign. Mindst m 2 af områdets maksimale etageareal, jf. 7, stk. 2, 3 og 4 skal anvendes til boligformål. 2) Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Århus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for lokalplanens område I, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

24 19 Stk. 8 Stk. 9. Stk. 10. Mindst m 2 af områdets maksimale etageareal, jf. 7, stk. 2, 3 og 4 skal anvendes til erhvervsformål. Inden for byggefelt X1, som er vist på lokalplankort nr. 2, skal bebyggelse til erhvervsformål udgøre mindst m 2 etageareal og bebyggelse til boligformål udgøre mindst m 2 etageareal. Inden for byggefelterne X2 og H, som er vist på lokalplankort nr. 2, under ét skal bebyggelse til erhvervsformål udgøre mindst m 2 etageareal og bebyggelse til boligformål udgøre mindst m 2 etageareal. Område II Stk. 11. Stk. 12. Området er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse med dertil tilhørende fællesfaciliteter, kanaler samt vej-, færdsels- og opholdsarealer i form af torve, pladser m.v. Detaljerede bestemmelser for område II fastlægges i en ny lokalplan for dette område. Område III Stk. 13. Området er udlagt til vej-, færdsels- og opholdsarealer, herunder bydelsplads og promenade. 4 Udstykning Udstykning må kun finde sted på grundlag af en af Århus Kommune, Teknik og Miljø, godkendt udstykningsplan. 5 Trafikforhold Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Lokalplanområdet skal vejbetjenes via nye vejanlæg, primært med tilslutning til Nørreport-krydset. Lokalplanens område I og II skal vejbetjenes via tilslutninger til vej A-B i princippet som vist på lokalplankort nr. 1. På lokalplankort nr. 1 og nr. 2 er med signatur vist de arealer, der er udlagt til: Vej A - B, 36 m bred Vej C - D, 16 m bred Vej E - F, 10 m bred Bugtpromenade a - b, 8 m bred (heraf 5,5 m brede broer på bugtpromenaden) Færdsels- og opholdsareal Torv, plads- og færdselsareal Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

25 20 Stk. 4. Stk. 5. Som del af areal udlagt til færdsels- og opholdsareal skal der anlægges broerne mærket e og f, i princippet som vist på lokalplankort nr. 2, og med en bredde på min. 3,6 m. Inden for byggefelt X1 skal der langs kanalen anlægges arkaden mærket c - d som vist på lokalplankort nr. 2. Arkaden skal have en bredde på mindst 3 m. Arkaden suppleres med en partielt etableret træbrygge i kanalen for ophold eller udeservering i tæt forbindelse med vandoverfladen. Stk. 6. Der udlægges areal til kanaler som vist på lokalplankort nr. 1 og nr. 2. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Stk. 13. Stk. 14. Alle færdselsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med ramper, så der er tilgængelighed for alle. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje, herunder via adgange/broer fra boulevarden samt via de østlige broer, der forbinder øerne. Fra vej E - F skal via rampe sikres adgang til parkering fra område I under terræn, i princippet som vist på lokalplankort nr. 2. Rampeanlægget skal etableres inden for byggefelt X1. Der skal i parkeringsanlægget under terræn etableres 635 bilparkeringspladser. Parkeringspladserne skal etableres som fællesparkering for område I. Se fodnote 3. Der kan i terræn indrettes pladser til handicapparkering. Der skal inden for område I etableres areal til mindst cykelparkeringspladser. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering i terræn og i kælder. Der skal på få og centralt placerede steder inden for område I etableres af- og pålæsningspladser for områdets vareindlevering samt renovation. Der skal desuden sikres vendemuligheder for vare- og servicekøretøjer. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Der skal til godkendelse hos Århus Kommune, Trafik og Veje, særskilt fremsendes projekter for indretning af alle færdsels- og parkeringsarealer. 6 Teknisk forsyning Stk. 1 Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningen til enhver tid gældende betingelser. 3) I en deklaration fastlægges det, at halvdelen af parkeringspladserne eksklusivt kan tilknyttes bebyggelsens boliger og erhverv, mens de resterende skal være offentligt tilgængelige. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

26 21 Stk. 2. Stk. 3. Såfremt nybyggeri opføres som lavenergibebyggelse, kan der, jf. Planlovens 19, stk. 4, dispenseres fra ovenstående 6, stk. 1. Tekniske anlæg til lokalplanområdets forsyning skal som udgangspunkt etableres i kælderen. I tilfælde hvor dette ikke er muligt skal disse indpasses i bebyggelsen og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed.. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Område I Stk. 1. På lokalplankort nr. 2 er vist byggefelterne, mærket X1, X2 og H. Byggefelternes ydre afgrænsning er vist med særlig signatur. Byggefelternes indre afgrænsning er vist i princippet. Ny bebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankort nr. 2 viste byggefelter, bortset fra altaner og balkoner, der må opføres op til 2,5 m uden for byggefelterne dog ikke ud over kanal. Uden for byggefelterne, bortset fra den ydre afgrænsning, der er vist med særlig signatur på lokalplankort nr. 2, må opføres trappe- og elevatortårne. Uden for byggefelterne kan der i øvrigt etableres enkelte læskærme, boder, hævede terrasser, overdækninger, pavilloner, legehuse og lignende lette konstruktioner samt nødudgange fra parkeringskælder, der har betydning for driften af områdets rekreative aktiviteter, kommercielle programmer, opholdsarealer og offentligt tilgængelige arealer. På torve, pladser og færdselsarealer kan der med Århus Kommunes særlige tilladelse etableres overdækkede serveringsarealer, udestuer og lignende i forbindelse med caféer, restauranter og tilsvarende publikumsorienterede funktioner. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Der må i området i alt opføres maksimalt m 2 etageareal foruden kælder, altaner, balkoner og tagterrasser. Inden for byggefelt X1, som er vist på lokalplankort nr. 2, må der opføres maksimalt m 2 etageareal. Inden for byggefelterne X2 og H, som er vist på lokalplankort nr. 2, under ét må der opføres maksimalt m 2 etageareal. Kælder til bebyggelsen herunder parkeringskælder - kan inden for øens afgrænsning etableres med en udstrækning uden for de på lokalplankort nr. 2 viste byggefelter. Stk. 6. Inden for det byggefelt, som er markeret som X1 på lokalplankort nr. 2 kan bebyggelse højst opføres med følgende højder: Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

27 22 Byggefelt Maksimal højde Maksimalt etageantal X1 A Kote 40,8 10 X1 B Kote 37,1 9 X1 C Kote 33,4 9 X1 D Kote 30,3 8 X1 E Kote 15,0 2 X1 F Kote 15,0 3 Stk. 7. Inden for det byggefelt, som er markeret som X2 og H på lokalplankort nr. 2 kan bebyggelse højst opføres med følgende højder: Byggefelt Maksimal højde Maksimalt etageantal X2 A Kote 26,5 7 X2 B Kote 25,0 6 X2 C Kote 15,0 2 H Kote 146,0 - Stk. 8. Inden for byggefelterne X1 og X2, som er vist på lokalplankort nr. 2, kan der på bygninger etableres tagterrasser og opholdsarealer på tage ud over det ovenfor angivne maksimale etageantal. Tagterrasser og opholdsarealer må kun etableres i én etage uden permanente overdækninger, læskærme og lignende. Ud over maksimal bygningshøjde, jf. stk. 6 og 7, kan der etableres værn/brystning op til 1,40 m samt trappe/elevatortårn, ventilationshætter og lignende afkast. Tekniske installationer på tage må højst have et areal svarende til 10 % af tagfladen. Stk. 9. Stk. 10. I byggefelt X1, som er vist på lokalplankort nr. 2, skal randbebyggelsen i stueplan langs kajkant opføres i den på lokalplankort nr. 2 viste facadelinie i en afstand af ca. 3,00 m fra kajkant. Bebyggelsen skal opføres med en etagehøjde af stueetagen på minimum 4,50 m over kote 2,5. Ved boliger kan gulvkoten hæves til højst 1,5 m over terræn. Område II Stk. 11. Bestemmelser for område II fastlægges i en ny detaillokalplan for dette område. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 12. Terrænreguleringer må kun finde sted efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Regulering på indtil 0,25 m i forhold til eksisterende terræn Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

28 23 eller til et i forbindelse med byggemodningen reguleret terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m kan dog finde sted uden tilladelse. 8 Bebyggelsens udseende Område I Stk. 1. Stk. 2. Bebyggelsen skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, samt farvevalg i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustrationerne på side 3, 10, 11, 13, 15, 34, 35, 36 og 37. Se fodnote 4). Bygningers facader skal som hovedprincip bestå af en kombination af glas, paneler og flader samt et facadesystem med balkoner og brystninger. Facader skal fremstå i hvide eller i lette, lyse farvenuancer, eventuelt suppleret med mere kontrastfulde farvevalg. Bygningers facader i stueetage kan udformes efter andre principper og med andre farver. Stk. 3. Bygningers facader må som hovedprincip kun opføres af følgende materialer og kombinationer heraf: Fiberplader, isolering og lignende, som malede og/eller pudsede, Fiberbeton og beton, Glasfiber eller lignende, Stål, zink, kobber og aluminium, Glas. Område II Stk. 4. Bestemmelser for område II fastlægges i en ny detaillokalplan for dette område. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Ved erhvervsbebyggelse i stueetager skal facaden udformes med vinduer, der gives indsyn til funktionen, udstilling, foyer eller lignende. Se fodnote 5. Til facadebeklædning må ikke benyttes reflekterende materiale, som kan give anledning til væsentlige gener. Såfremt der på tage etableres teknikhuse, overdækninger, ventilation, elevator- og trappetårne og lignende skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. 4 Udgangspunktet for bestemmelsen er vinderprojektet, der ligger til grund for lokalplanlægningen. 5 Se vejledningen Facader og Skilte udgivet af Århus Kommune i 1994 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

29 24 Stk. 8. Stk. 9. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, i hvert enkelt tilfælde. Se fodnote 5. Der må ikke synligt opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. 9 Opholdsarealer, hegn og beplantning Område I Stk. 1. Fælles opholdsarealer for området skal i princippet placeres som vist med særlig signatur på lokalplankort nr. 2. I området skal der samlet indrettes udendørs opholdsarealer svarende til mindst 10 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Opholdsarealer over terrænniveau, herunder trapper i terræn, opholdsarealer på tagterrasser, opholdsaltaner og haver med privat brugsret, jf. stk. 2, samt arealer, der er udlagt til torv-, plads-, færdsels- og opholdsareal bortset fra køreareal inden for området, må medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. I tilknytning til boliger på terræn kan der etableres udendørs opholdsarealer i form af private haver med en placering i byggefelternes rand, i princippet som vist med særlig signatur på lokalplankort nr. 2. På færdsels- og opholdsareal skal der langs kanal etableres beplantning med en placering i princippet som vist på lokalplankort nr. 2. Træbeplantningen skal udføres med robuste, hårdføre og vindføre løvfældende arter som f. eks. Salix alba Sibirica, Acer platonoides Emerald Queen, Acer pseudoplatanus eller Carpinus betulus. Langs kajkanter kan der etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt for fortøjning af små både m.v. Område III Langs parallelgaden skal der etableres en træbeplantning med én række træer i rabatten mod lystbådehavnen. Trærækken skal bestå af Sorbus latifolia Atro (seljerøn). På boulevarden, der er vist som vejen A-B på lokalplankort nr. 1, skal etableres rækker af træbeplantninger i princippet som vist på boulevardens vejprofil side 8. Træbeplantningen skal bestå af opstammede træer som f.eks. Fraxinus excelsior Robusta. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

30 25 Fælles bestemmelser for lokalplanområdet Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Arealer, som på lokalplankort nr. 1 og nr. 2 er markeret som opholdsareal, må ikke bebygges, men kan indrettes med legeredskaber, borde, bænke og mindre, lette pavillonbygninger, som understøtter anvendelsen. Jf. endvidere 7, stk. 1. Opholdsarealer til brug for mere end én bolig må ikke indhegnes. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Til sikring af ovenstående bestemmelser skal der for hvert område indsendes en plan for beplantning, indretning og udformning af ubebyggede arealer, færdsels- og opholdsarealer, kanaler og kajanlæg til godkendelse i Århus Kommune, Teknik og Miljø, jf. også 5, stk. 14. Endvidere skal træbeplantninger og plantezoner på offentligt tilgængelige arealer etableres efter planer og anvisninger fra Århus Kommune, Natur og Miljø. Se fodnote Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, på mindst én facade ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv - såsom kontorer og hotel på mindst én facade ikke overstiger 60 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører opholdsarealer, ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Letbane-/jernbanestøj og vibrationer Stk. 4. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører boligbebyggelse, på mindst én facade ikke over- 6) Se lokalplanens beskrivelse vedr. beplantning samt Vejledning for træplantninger, udgivet af Århus Kommune Trafik og Veje. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

31 26 stiger 60 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører opholds- og friarealer, ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv - såsom kontorer og hotel på mindst én facade ikke overstiger 65 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Bebyggelse skal godkendes i overensstemmelse med myndighedernes krav og skal udføres og indrettes således, at brugere i fornødent omfang afskærmes mod vibrationsgener fra letbane-/jernbane. Virksomhedsstøj Stk. 8. Stk. 9. Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, som er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Udendørs opholdsarealer skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 7. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl , lørdag kl mandag - fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 55 db 45 db 40 (55) db Stk. 10. Boliger o.l. skal støjisoleres i forhold til støj fra de containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 7. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: 7 Støjniveauet er ved lokalplanens udarbejdelse beregnet af VM Acoustics Aps. som beskrevet i lokalplanens redegørelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

32 27 mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse og anlæg i område I må ikke tages i brug før: - Tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk Den i 5 nævnte vej E-F og parkeringskælder er anlagt. - Der efter Århus Kommune, Teknik og Miljøs skøn, er anlagt en passende del af de øvrige i 5 nævnte torve, pladser, færdsels- og opholdsarealer samt de i 9 stk. 1 og 8 nævnte opholdsarealer i området, og som hører til den pågældende byggeetape. Se fodnote 8. - Den i 10 stk. 10 nævnte særlige støjisolering af boliger mv. er etableret. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. Se fodnote Ophævelse af ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplan for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 270, vedtaget af byrådet den 15. januar ) Såfremt anlæg af færdsels- og opholdsarealer, beplantning m.v. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelsen, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en rimelig tid. 9) Supplerende bestemmelser om grundejerforeninger og parcelforeninger findes i en deklaration, der er udarbejdet for lokalplanområdet i forbindelse med grundsalg. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 815

33 28 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været Kommuneplan 2001 og Kvalitetshåndbogen for de Bynære Havnearealer - Tillæg nr. 58 til Kommuneplan Udsnit af Kommuneplanens rammekort, hvor lokalplanområdet er markeret med sorte prikker. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

34 29 Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområder nr BL og BL, der begge er blandet bolig- og erhvervsområde. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse i op til 12 m s højde og et volumen/areal-forhold på 3 m 3 /m 2. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 116, der er gengivet på side 49. Heri fastlægges et nyt rammeområde BL, hvor der muliggøres bebyggelse i en højde på op til kote 40,8 m og for et særligt udlagt område et højhus med en højde op til kote 146,0 m. I lokalplanen er der for område I fastsat bestemmelser om, at der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til 10 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens bestemmelser, idet der for boligområder i Midtbyen, som området henhører under, generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler, bassiner og rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene samt beliggenheden direkte ud mod Århus Bugt. Desuden planlægges hele bydelen stort set uden overfladeparkering og specielt på øerne ud mod Århus Bugt bliver biltrafikken ledt under jorden i p-anlæg, hvorfor øerne bliver stort set uden overfladetrafik. Ligeledes er der fastlagt bestemmelser om støjisolering af de nye bebyggelser med udgangspunkt i: Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli 2007, som erstatter de grænseværdier for virksomhedsstøj, som fremgår af Kommuneplan Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen fastlægges anvendt til blandede byfunktioner. Højhuspolitik for Århus Kommune Århus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Århus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensvurdering. I Højhuspolitik for Århus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensvurderingen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. De samme vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 31 af 5. maj 2004) i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensvurderingen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Århus Kommune. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

35 30 Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og der er som bilag A til lokalplanen indsat et ikke teknisk resumé af miljørapporten. Ældre lokalplaner Den eksisterende lokalplan nr. 270 udlægger områdets nordvestlige del til udvidelse af containerhavnen. Denne lokalplan aflyses for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan med dennes endelige vedtagelse og offentliggørelse. For naboområdet mod øst gælder lokalplan nr. 294 for udvidelse af Århus Fiskeriog Lystbådehavn. Denne lokalplan berøres ikke af nærværende plan. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der yderligere udarbejdet følgende planlægning: Handlingsplan for de Bynære Havnearealer, 2001 Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, 2003 De Bynære Havnearealer - Dispositionsplan for de nordlige områder, 2006 De Bynære Havnearealer - Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, 2006 Handlingsplanen, Helhedsplanen og Dispositionsplanen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af byrådet. Detailhandel Lokalplanen giver mulighed for etablering af detailhandel for dagligvarer og udvalgsvarer. Butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet Ved planlægningen af De Bynære Havnearealer i Århus er det formålet at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Etablering af butikker, som muliggjort ved bestemmelserne i Lokalplan nr. 815, skal derfor ses som en opfølgning af de overordnede målsætninger for området. Lokalplanen muliggør på den baggrund etablering af enkelte butikker til lokalområdets daglige forsyning i form af mindre butikker til dagligvare- og udvalgsvarehandel. Lokalplanen fastlægger, at det maksimale bruttoetageareal til detailhandelsbutikker i område I ikke må overstige m 2, at ingen enkelt dagligvarebutik må have et større bruttoetageareal end 400 m 2, samt at ingen enkelt udvalgsvarebutik må have et større bruttoetageareal end 200 m 2. Som led i byomdannelsen på Nordhavnen fjernes al eksisterende bebyggelse, hvorfor ny butiksbebyggelse i området ikke påvirker eksisterende bebyggelse i området. Det vurderes desuden, at ny butiksbebyggelse i området ikke vil påvirke eksisterende friarealer og rekreative områder, idet disse er beliggende i stor afstand fra området. Kundetrafikbetjeningen og vareindlevering til butiksbebyggelse i lokalplanens område I vil kun medføre begrænset trafik i terrænniveau, idet parkeringen etableres i parkeringskælder. Detailhandelen vil få god trafikal betjening af en ny boulevard til området, og lokalplanen fastlægger krav til parkering i området. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

36 31 Der er tale om en helt ny bydel, hvor butikker integreres i bebyggelsens stueetager i tilknytning til områdets veje, stier og pladser, og sammen med andre publikumsorienterede funktioner vil butikker medvirke til at skabe liv i byrummene. Det er derfor vurderet, at ny butiksbebyggelse i lokalplanområdet ikke vil betyde en væsentlig påvirkning af boligbebyggelser og anden støjfølsom anvendelse i lokalplanområdet. Det vurderes, at bymiljøet vil blive påvirket i positiv retning ved etablering af butikker i henhold til lokalplanen. Overordnede vej- og stiforhold Det overordnede trafikale mål er at skabe god trafikal tilgængelighed til lokalplanområdet og den nye bydel i Nordhavnen - samt at sikre et fredeligt og sikkert trafikmiljø internt i de enkelte områder. Det er intentionen især at prioritere den kollektive trafik og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. I planerne indgår endvidere en trafikdæmpning og ombygning af Kystvejen med henblik på at begrænse den trafikale barriere mellem City og den nye bydel. Overordnet trafikstruktur for De Bynære Havnearealer. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

37 32 Den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel vil primært ske via en ny adgangsvej (boulevarden), som tilsluttes Kystvejen i Nørreport-krydset. Boulevarden udformes med en to-sporet vej, et dobbeltsporet kollektiv trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er planlagt en sekundær adgang via en ny tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse vil - sammen med en parallelgade til boulevarden - også indgå i trafikbetjeningen. I en længere periode vil Nordhavns-området midlertidigt være trafikbetjent via parallelgaden. Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres i helt overvejende grad i større samlede anlæg, placeret i bygningskonstruktionerne i underjordiske anlæg. Ved en fuld udbygning af det samlede Nordhavnsområde forventes en biltrafik på i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. Der planlægges en højklasset kollektiv trafikbetjening med en højfrekvent drift. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Der er ingen kendte eller formodede arkæologiske interesser i området. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder, affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og Moesgaard Museum skal underrettes i henhold til Museumsloven. Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte, eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Århus Kommuneatlas Der er ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdig i Århus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en første etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, der med hensyn til tæthed og bygningshøjder er sammenlignelig med den eksisterende Århus Midtby. I planlægningen har desuden været et mål og ønske, at der på den yderste nordøstlige ø på Nordhavnen åbnes mulighed for Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

38 33 opførelse af et højhus, der har en markant fremtoning ved ankomsten til Århus fra søsiden, og som markerer den nye bydel i forhold til Århus by og kysten. Lokalplanen muliggør opførelse af et højhus med en bygningshøjde i kote 146,0 m samt bebyggelse i øvrigt i en tæt struktur med en ny front mod kysten og med bygningshøjde i op til kote 40,8 m. Bebyggelsen med de angivne højder og placeringen i den fremskudte position på Nordhavnen vil fremkalde en helt ny byprofil for Århus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Århus Bugt. Projektet, der ligger til grund for lokalplanen, er udformet som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med den eksisterende by og bugten. Det vurderes, at højhuset ved dets udformning og proportioner vil fremstå som et harmonisk bygningsværk. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. Følgende vises visualiseringer af lokalplanerne 815 for Light*house og 816 Z- Huset s påvirkning af den kystnære byzone. Fotostandpunkterne er vist på kortet på næste side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

39 34 Kort med fotostandpunkter Light*house Z-huset Illustration nr. 1 viser Light*house-bebyggelsen set fra standpunkt, Århus Bugt Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

40 35 Light*house Illustration nr. 2 viser Light*house-bebyggelsen set fra standpunkt Ringgadebroen. Light*house Z-huset Illustration nr. 3 viser Light*house-bebyggelsen set fra standpunkt Pilevej, Bellevue, Risskov. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

41 36 Light*house Illustration nr. 4 viser Light*house-bebyggelsen set fra standpunkt Oddervejs udmunding i Strandvejen. Light*house Z-huset Illustration nr. 5 viser Light*house-bebyggelsen, sammen med Z-huset, set fra standpunkt beddingsanlæg, Lystbådehavnen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

42 37 Light*house Z-huset Illustration nr. 6 viser Light*house-bebyggelsen, sammen med Z-huset, set fra standpunkt Riis Skov Miljø Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område I og II vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra boulevarden og interne adgangsveje til områderne. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet i boulevardens østskel beregnet til ca. 59 db(a) på døgnbasis. Af Kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at støjniveauet for boligbebyggelsen og de tilhørende friarealer ikke må overstige 55 db(a) på døgnbasis, og for bebyggelse til støjfølsom erhverv (såsom kontor og hotel) ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis. Når særlige forhold taler for det, vil der kunne forekomme afvigelser herfra. For at sikre en rimelig udnyttelse af lokalplanområdet og med baggrund i områdets disponering kan lempede støjbestemmelser tages i anvendelse - således at det udendørs støjniveau for boligbebyggelse og støjfølsom erhvervsbebyggelse ikke må overstige henholdsvis 55 db(a) og 60 db(a) på døgnbasis på mindst én facade, og det indendørs støjniveau ikke må overstige 30 db(a) på døgnbasis. Det skal desuden sikres, at støjniveauet fra vejtrafik på boligernes udendørs opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

43 38 Støj fra jernbaner Lokalplanområdet vil som følge af sin placering tæt på en planlagt letbane på et tidspunkt være belastet af støj og vibrationer fra banen. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis, og at det indendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen ikke må overstige 30 db(a) på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsom erhverv - såsom kontorer og hotel at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige 65 db(a) på døgnbasis og at det indendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen ikke må overstige 30 db(a). Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Mols-Liniens lejekontrakt ophører. Det er imidlertid meningen, at færgeterminalen flyttes til en fremtidig havneudvidelse mod sydøst. Flytningen forventes at finde sted, muligvis allerede i 2012/2013 og senest i Støjberegninger af Mols-Liniens nuværende drift på Pier 3 viser, at der i tidsrummet ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til Light*house-projektet. I aften og natteperioden vil der være en mindre overskridelse ved sejlads med den ene type færge, som Mols-Linien sejler med. Overskridelsen vurderes at kunne reduceres til et niveau under grænseværdien ved en beskeden reduktion af færgens hastighed, ved at benytte den anden type hurtigfærge eller ved at flytte sejlruten til en ny indsejling gennem Østmolen. Århus Kommune forudsætter at kunne aftale de nødvendige løsninger med Mols-Linien og med Århus Havn. Øvrige støjgener fra Mols-Liniens aktivitet, herunder trafikstøj hidhørende fra trafik til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. I den udarbejdede miljøvurdering af lokalplan 815 indgår en uddybende redegørelse for støjforholdene relateret til hurtigfærgedriften. Virksomhedsstøj fra Århus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet er belastet af tilbageværende havneaktivitet på de områder af Nordhavnen, som endnu ikke er overgået til anden anvendelse i forbindelse med byomdannelsen. Det er vurderet, at virksomhedsstøjen fra eksisterende virksomheder ikke overstiger de gældende grænseværdier i henhold til kommuneplanen. Lokalplanen muliggør ikke miljøbelastende virksomhed i området. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5, 1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vil være udgangspunkt for administration af miljøloven: Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

44 39 ækvivalent, korrigeret støjniveau i db(a) områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder hverdage kl lørdage kl hverdage kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl (55) Kommuneplanens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj for lokalplanens område. Grænseværdier for spidsværdier om natten er angivet i parentes. Øvrige virksomheder på Århus Havn Århus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Århus Havn på Mellemarmen, på oliehavnen og i sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved Light*house. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved Light*house. VM Acoustics Aps. har i rapporter af målt og beregnet støjpåvirkningen fra henholdsvis APM Terminals og Cargo Service i to typiske driftsscenarier, der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. For APM Terminals er driftsscenarie 1, at 2 kraner læsser/losser et mellemstort skib, og driftsscenarie 2, at 4 kraner læsser/losser et stort skib. Driftsscenarie 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db ved Pier 4, mens driftsscenarie 2 er beregnet til at give 38 db. De to driftsscenarier, der er målt og beregnet for Cargo Service, er enten 1 kran læsser/losser 1 mellemstort skib, eller 3 kraner læsser/losser 2 mellemstore skibe. Driftsscenarium 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db ved Pier 4 og scenarium 2 en støjbelastning samme sted på 40 db. For APM Terminals og Cargo Service hver især betyder det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder ved blandet bolig og erhverv er overholdt døgnet rundt alle ugens dage. Summen af støjen fra disse to virksomheder giver umiddelbart et støjniveau på ca. 42 db(a) (38 db + 40 db) på Pier 4. De målte og beregnede støjniveauer skal dog evt. tillægges 5 db for impulsstøj, i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser. VM Acoustics Aps. har for APM Terminals subjektivt vurderet impulsstøj og udført orienterende objektive målinger. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

45 40 På måletidspunktet i nattetimerne, hvor der hos APM Terminals var drift med et stort skib og tre kraner og hos Cargo Service drift med et mellemstort skib og to kraner, kunne støjen fra de to virksomheder ikke adskilles. Der var ingen aktivitet på Pier 4. Baggrundsstøjen, der bl.a. bestod af en konstant summen af trafikstøj, var ca. 45 db. Støjen fra virksomhederne var hørbar, men på niveau med baggrundsstøjen, og langt det meste af støjen fra håndtering af containere vurderedes ikke at kunne være årsag til et impulstillæg. Dog fremstod enkelte handlinger kraftigere, og blev af VM Acoustics Aps. subjektivt vurderet som impulser, der kunne udløse et 5 db tillæg til de målte støjbelastninger. De beregnede støjniveauer fra APM Terminals ved Light*house vurderes derfor, hvis der gives et tillæg af impulsstøj at ligge meget begrænset over de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv i nattetimerne (40 db) i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984. Impulstillægget på 5 db kan således på grundlag af de subjektive vurderinger bevirke, at de vejledende støjgrænser om natten bliver overskredet med 3 db (38 db + 5 db = 43 db). Ifølge VM Acoustics Aps. vil tillægget for impulser dog afhænge af baggrundsstøjniveauet på Pier 4 efter etablering af bebyggelsen. Støjens maksimalværdi må i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder om natten ikke overstige 55 db(a) med tidsvægtning fast. Det maksimale støjniveau er målt til ca. 55,4 db(a), der korrigeret for baggrundsstøj giver 55 db(a). Dette betyder ifølge VM Acoustics Aps., at visse impulsgivende hændelser kan medføre, at støjens maksimalværdi kommer meget tæt på den tilladelige grænseværdi, men dog overholder grænseværdien. Reduktion af støjpåvirkning ved Light*house Århus Kommune vil i forbindelse med verserende sagsbehandling om godkendelse som følge af, at Cargo Service omfattes af bekendtgørelse 1666/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, meddele Cargo-Service vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for almindelig støj. Dette indebærer, at virksomheden skal overholde en grænse på 35 db(a) om natten i området for åben og lav boligbebyggelse afgrænset af Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas Avenue. Da afstanden fra Cargo Service til Pier 4 er den samme som til den åbne og lave boligbebyggelse, vurderes det, at støjen fra Cargo Service også ved Pier 4 vil blive reduceret til 35 db(a). Om natten vil den generelle støj fra virksomhederne derfor samlet blive 40 db(a) (38 db+35 db) på Pier 4. Hvis det efter opførelsen af bebyggelsen på Pier 4 konstateres, at støjen fra virksomhederne er for høj og/eller skal udløse et impulstillæg på 5 db, vurderes det, at støjen kan nedbringes og/eller støj, der udløser impulstillæg kan elimineres ved at Århus Havn udfører en eller flere af nedenstående foranstaltninger: Nedbringelse af den almindelige støj ved drift af containerterminalen ved afskærmning af motorer eller reduktion af kørehastighed på kran eller køretøjer. Impulsstøjen fjernes ved proceduremæssige justeringer med henblik på at reducere impulserne, når containere får kontakt med skib/land. Eksempelvis ved etablering af yderligere et skostop før landing af container. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

46 41 Udførelse af andre tekniske foranstaltninger så som eksempelvis anvendelse af en afstandsmåler eller andet, der sikrer, at containerens hastighed reduceres før afsætning. Omkostningerne for APM Terminals og Cargo-Service ved nedbringelse af støjen vurderes derfor ikke at påføre virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger. Da det som beskrevet ikke med sikkerhed kan udelukkes, at virksomhederne i fremtiden vil påføre lokalplanområdet et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier, disponerer lokalplanen med følgende to forhold: At de udendørs opholdsarealer til bebyggelse skal placeres så de afskærmes mod støjkilderne, f.eks. ved at ligge i læ af bebyggelsen. At der ved facadeudførelsen skal sikres et tilstrækkeligt lavt støjniveau inde i boliger og lignende støjfølsomme anvendelser (f.eks. institutioner). De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Støjisolering af de nye bebyggelser fastlægges med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, Juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen fastlægges anvendt til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger følgende vejledende grænseværdier, som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan 2001: områdetype blandet bolig og erhverv (bykerne) tidsrum hverdage kl lørdag kl hverdage kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Vejledende grænseværdier for støjbidrag fra virksomheder, indendørs i sove- og opholdsrum i støjisolerede boliger mv. Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m 2. Boligerne bør, hvis det viser sig vanskeligt at overholde grænseværdierne, orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod den støjbelastede facade. Lugt ved Light*house Havnen rummer flere virksomheder, der afgiver lugt. Miljøreguleringen fra virksomhedernes lugt sker med afsæt i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

47 42 Beregning af forventet lugtpåvirkning i lokalplanområdet og ved højhuset Light*house Århus Kommune har hos DMU rekvireret en vurdering af den forventede lugtpåvirkning på de bynære havnearealer herunder det planlagte højhus - hidrørende fra lugtemissionen fra foderstoffabrikkerne Aarhusegnens Andel og DLG. Begge virksomheder er placeret sydligst på Mellemarmen i Århus Havn i en afstand på ca m fra det planlagte højhus og har begge lugtemissionen ført op gennem 112 m høje afkastskorstene. Afkastskorstenene er etableret som følge af miljøgodkendelser af virksomhederne i 1997, hvor virksomhederne blev stillet overfor krav om, at de hver især kun måtte give anledning til 10 LE/m³ i omgivelserne. DMU er blevet anmodet om en vurdering af, hvor stor udendørs lugtpåvirkning, der optræder i omgivelserne, og hvilken påvirkning højhuset udsættes for i forskellige højder. Beregningen tager udgangspunkt i den i miljøgodkendelserne tilladte emission fra virksomhederne og er baseret på 10 års meteorologidata om vindstyrke og vindretninger i Danmark. Ved brug af den atmosfæriske luftforureningsmodel OML-multi er det beregnet, at man ved jordoverfladen ved det planlagte højhus har en lugtpåvirkning på 10,8 lugtenheder pr kubikmeter (LE/m³). Da der imidlertid kan være varierende vindretninger fra år til år, anbefaler DMU at man beregner hvilken lugtpåvirkning, der kan optræde ved jordoverfladen i forskellige retninger i samme afstand som højhuset. Disse beregninger viser, at der kan optræde lugtniveauer på op til 12,9 LE/m³. Disse lugtniveauer skal sammenholdes med lugtvejledningens grænseværdi på 5-10 LE/m³. Beregningerne viser også, at den samlede lugtpåvirkning fra de to virksomheder (ved jordoverfladen) er op til lugtenheder i de dele af Århus By, der ligger i ca. 0,5 til 1,5 km fra skorstenene. I området omkring 600 m sydsydvest for virksomhederne kan niveauet nå op på 18,1 LE/m³. OML-standardmodellen, der regner med minutmiddelværdier på et års meteorologiske data, er imidlertid ikke velegnet til at beregne lugtpåvirkning i større højder. DMU beregner derfor lugtpåvirkningen af højhuset Light*house som timemiddelværdier regnet over en 10 års periode. De beregnede værdier kan opfattes som en mere robust indikator for belastningen i højden i forhold til lugtpåvirkningen ved jordoverfladen. Over en 10-års periode er der i 140 meters højde efter denne metode en påvirkning, der er 3,3 gange højere end ved bygningsfoden. Over 10-års perioden er belastningen i 140 meters højde altså 3,3 gange belastningen ved bygningsfoden, og da denne kan beregnes ved standardmetoden til 10,8 eller 12,9, vurderes lugtpåvirkningen i 140 meters højde til at være omkring LE/m³. Op til meters højde er lugtpåvirkningen af Light*house på samme niveau som ved bygningsfoden. Over 80 meters højde stiger lugtpåvirkningen gradvist op til niveauet ved 140 meters højde. Reduktion af lugtpåvirkningen Virksomhederne (Aarhusegnens Andel og DLG) har i de hidtidige miljøgodkendelser haft krav om, at lugtemissionen fra hver enkelt virksomhed ikke måtte give an- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

48 43 ledning til over 10 LE/m³ i omgivelserne. Da lugtemissionen fra hver virksomhed er af samme karakter, vil overholdelse af de hidtil gældende godkendelser kunne give anledning til en samlet lugtpåvirkning i Århus By, der som anført tidligere er op til 18 LE/m³. I forbindelse med en igangværende revurdering af miljøgodkendelserne af Aarhusegnens Andel og DLG vil virksomhederne blive meddelt påbud om at reducere lugtpåvirkningen af omgivelserne, således at hver virksomhed ikke giver anledning til mere end 5 LE/m³ i omgivelserne med virkning fra d , hvor Light*house forventes taget i brug. Ud over forbedret lugtkvalitet i Århus By vil en sådan reduktion også give reduceret lugtpåvirkning af Light*house. Det vurderes, at den påbudte reduktion af lugtpåvirkningen kan løses uden uforholdsmæssige omkostninger for virksomhederne. Når virksomhederne reducerer lugtpåvirkningerne til 5 LE/m³ ved jordoverfladen i omgivelserne, vil lugtpåvirkningen af Light*house i alle højder falde med 50 % eller mere. Når virksomhederne lever op til det nye vilkår, vil påvirkningen af Light*house blive omkring 5 LE/m³ ved bygningsfoden og i 140 meters højde på et niveau op til LE/m³. En yderligere reduktion af lugtbidraget ved højder over m skønnes med den i dag tilgængelige teknologi at medføre uforholdsmæssige omkostninger for de to foderstoffabrikker. Lugtgrænsen gælder udendørs Miljøstyrelsen har i Vejledning 4/1985 om begrænsninger af lugtgener fra virksomheder anført, at lugtgrænsen på 5-10 LE/m³ ikke bør overskrides ved jordoverfladen udenfor virksomhedens skel i boligområder. Der er ikke vejledende krav til lugtgrænse indendørs, men det må forventes at lugtpåvirkningen indendørs i en bolig optræder mere udjævnet afhængig af luftskiftet i boligen - således at kortvarige høje udendørs lugtpåvirkninger ikke opleves indendørs. Imidlertid kan lugtpåvirkninger under 5-10 LE/m³ også registreres og være generende. En lugtpåvirkning på 1 LE/m³ er netop den værdi, hvor halvdelen af et repræsentativt lugtpanel vil registrere lugten. Højhuset forventes indrettet med et ventilationssystem, der i boligerne indblæser luft, der er indsuget i den nedre del af højhuset, hvorfor det vurderes, at lugtniveauet indendørs kan holdes på et niveau svarende til Miljøstyrelsens vejledende udendørs lugtgrænser. Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier på 5-10 LE/m³ ved jordoverfladen i boligområder er netop overholdt. Forureningsforhold jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 31. maj 2007 oplysninger om, at Århus Amt den 12. april 2006 har kortlagt matr. nr. 2148a, Århus Bygrunde, på vidensniveau 1, jf. Lov om forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi der har været en række potentielt forurenende aktiviteter på denne del af ejendommen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

49 44 Bygningsinspektoratet samt tilsynsmyndigheden Århus Kommune, Natur og Miljø, Virksomheder og Jord skal kontaktes før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde og før arealernes anvendelse ændres til daginstitution, bolig eller anden følsom arealanvendelse. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord og byggeaffald skal ske i henhold til Århus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Det bør tilstræbes, at bortskaffelse af overskudsjord koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter på de bynære havnearealer. Det bør endvidere tilstræbes, at den overvejende del af overskudsjorden bortskaffes via skib eller pram. Før der fjernes jord fra ejendommen, skal jordflytningen anmeldes til Natur og Miljø, Virksomheder og Jord. Omplacering og genanvendelse af (eventuelt) forurenet jord indenfor ejendommen skal forhåndsgodkendes af Århus Kommune, Natur og Miljø. Natur og Miljø vil orientere Region Midtjylland vedrørende oprensning af, samt genanvendelse og omplacering af forurenet jord med henblik på ændring af kortlægningsstatus. Drikkevandsinteresser Ejendommen er beliggende i et område, der i Regionplan 2005 er udpeget med begrænsede drikkevandsinteresser. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis en lokalplan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Det er vurderet, at lokalplanen kan medføre væsentlig påvirkning af miljøet, og at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen med hensyn til påvirkningen fra trafikstøj, sol, skygge og vindforhold, arkitektoniske forhold inklusiv visuel påvirkning i den kystnære del af byzonen samt energiforbrug i forbindelse med opførelse af højhuset. Lokalplanen ledsages derfor af en miljørapport, som redegør for planens påvirkning af disse forhold. Århus Kommune har i maj 2007 gennemført en høring af beslutningen om at gennemføre miljøvurdering og afgrænsning af dennes indhold hos andre myndigheder (Miljøcenter Århus samt Region Midtjylland), jf. lovens 7. Der indkom ingen bemærkninger til afgrænsningen af miljøvurderingens indhold. Et ikke teknisk resume af miljørapporten er indsat i lokalplanen som bilag A, side 50. Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse udgøres den nærmeste kollektive trafikbetjening af Grenåbanens stoppested ved Østbanetorvet samt bybuslinierne 6, 7, 9 og 16 på Skovvejen/Kystvejen. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgade Skoles distrikt. Beregninger viser, at der som følge af udbygningen på Pier 4 i årene ikke Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

50 45 forventes at komme flere skolebørn en de ca. 85, som allerede er indarbejdet i prognosen for Samsøgades Skole. På den baggrund vurderes det som realistisk, at de skolebørn, som vil flytte ind på De Bynære Havnearealer i ovennævnte periode kan være på Samsøgades Skole. Der gøres opmærksom på at Skolevæsenets planlægning for bydelen til enhver tid kan gøre det nødvendigt at foretage ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold På baggrund af erfaringer fra lignende byggerier (bl.a. Langelinieparken) viser beregningerne, at på daginstitutionsområdet vil en 3-gruppers institution kunne klare væksten i børnetallet som følge af udbygningen på Pier 4 i perioden under forudsætning af, at boligsammensætningen og dermed befolkningsudviklingen udvikler sig på samme vis. En sådan institution vil kunne placeres på de bynære havnearealer. Til betjening af lokalplanområdet findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: Vuggestuer Graven 19 Thunøgade 35 Nørreboulevard 1A Ny Munkegade 13C Mindegade 8 Falstersgade 17 Integrerede institutioner Østboulevarden 9-11 Knudriisgade 7 Knudriisgade 7B Hjarnøgade 9 Sølystgade 30 Falstersgade 35 Børnehaver Klostergade 37 Thunøgade 22 Ajstrup Strandvej 1 Fritidshjem Thunøgade 11 Langelandsgade 62 Tilladelse fra andre myndigheder end Århus Byråd Eksisterende fyrafmærkning skal opretholdes indtil anden fyrafmærkning er godkendt af farvandsvæsenet og sat i drift. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

51 46 Teknisk forsyning Elforsyning kan ske fra: Varmeforsyning kan ske fra: Vandforsyning sker fra: Kloakforsyning sker fra: NRGi Dusager Århus N Århus Kommune AffaldVarme Århus Bautavej 1, 8210 Århus V Århus Kommune, Vand og Spildevand Bautavej 1, 8210 Århus V Århus Kommune, Vand og Spildevand, Bautavej 1, 8210 Århus V Lokalplanområdet omfattes af Århus Kommunes Spildevandsplan med et tillæg nr. 4. Spildevand skal afledes fra privat kloaksystem i de enkelte delområder til ny hovedkloakledning i boulevarden efter tilslutningstilladelse fra Århus Kommune, Vand og Spildevand samt udledningstilladelse fra Århus Kommune, Natur og Miljø. Regnvand skal afledes ved private regnvandsledninger i de enkelte områder til havnebassinet efter udledningstilladelse fra Århus Kommune, Natur og Miljø. Århus Kommune, Natur og Miljø skal søges om tilladelse til en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med byggeri i området. Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Århus C, i overensstemmelse med Bygherrevejledningen. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Planlægning og Byggeri, tlf Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 815

52 47 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Forslaget har tidligere været fremlagt for offentligheden i perioden 22. august oktober Det medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra den 22. august Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden i den supplerende høring, vil det være muligt for kommunen at fravige forbudet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, 47. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 815

53 48 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 116 til Kommuneplan 2001 Som anført i redegørelsen side 29 forudsætter lokalplanen en regulering af kommuneplanen. Der udskilles således et nyt rammeområde BL med tilhørende rammebestemmelser. Afgrænsningen af det nye rammeområde fremgår af rammekort til tillæg nr. 116 til Kommuneplan De nye rammebestemmelser for område BL er anført nedenfor. Rammebestemmelser Anvendelse og specielle bestemmelser Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Bebyggelsens omfang Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygningshøjde i kote 33,4 (maksimalt 9 etager). Dog kan en mindre del af bebyggelsen opføres med maksimal bygningshøjde i kote 40,8 (maksimalt 10 etager) ligesom et højhus kan opføres med maksimal bygningshøjde i kote 146,0 i den nordøstlige del af rammeområdet. Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/etageantal kan der etableres tagterrasser og udendørs opholdsarealer på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige ca m 2 etageareal, som fordeler sig med ca m² til boligformål og ca m² til erhvervsformål. Supplerende bestemmelser Den overordnede byprofil skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Parkering skal ske i underjordiske parkeringsanlæg Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af boligetagearealet i bebyggelserne nordvest for boulevarden 10 % af boligetagearealet i bebyggelserne sydøst for boulevarden (på øerne) samt 5 % af erhvervsetagearealet. I forhold til virksomhedsstøj suppleres Kommuneplanens generelle rammebestemmelser med retningslinier for støjisolering af boliger ol. i overensstemmelse med: Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 815

54 49 Rammekort til tillæg nr. 116 til Kommuneplanen Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 815

55 50 Bilag A, Miljørapport ikke teknisk resumé I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 815 har Århus Kommune vurderet, at lokalplanen skal miljøvurderes efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Århus Kommune har gennemført en screening/scoping af lokalplanen og indkredset, at følgende emner skal uddybes yderligere i en egentlig miljørapport: støj vibrationspåvirkninger luftforurening/lugt arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Århus Kommunes Højhuspolitik og Planlovens 11a, stk. 4 og 16, stk. 4) påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner energiforbrug Lokalplanens indhold Århus Kommune udbød i efteråret 2006 den yderste nordlige ø i den planlagte omdannelse af Nordhavnen til salg. Konsortiet bag projektet Light*house vandt udbuddet, og det er dette projekt og resultatet af de efterfølgende forhandlinger om grundsalget, som ligger til grund for udformningen af lokalplanen. Lokalplanen opdeler lokalplanområdet i 3 områder: Område I omfatter den nordligste af 4 planlagte øer på den nuværende Pier 4. Lokalplanen åbner her mulighed for en udnyttelse i form af etagehusbebyggelse og et højhus placeret på øens nordøstlige hjørne. Område II omfatter den næst nordligste af de 4 planlagte øer. For dette område fastlægges alene de overordnede rammer. Før byggeri og anlæg kan igangsættes skal der udarbejdes en detaillokalplan for området. Område III omfatter de offentlige trafikarealer. Lokalplanen udlægger arealer til veje, stier, en bydelsplads samt en bugtpromenade, der sikrer offentlig adgang til bugten. Light*house projektet område I Projektet er første etape i omdannelsen af Pier 4 i henhold til Helhedsplan for De Bynære Havnearealer. Projektet omfatter op til boliger, butikker, restauranter, kulturtilbud samt liberale erhverv, ligesom der etableres offentlige byrum til ophold, aktiviteter o.l. Områdets bygninger bliver af varierende højder i op til 10 etager. I det nordøstlige hjørne opføres et højhus på op til ca. 43 etager. Højhuset bliver et vartegn for området og hele byen. Bilag A: Miljørapport - resumé Lokalplan nr. 815

56 51 Området skal primært vejbetjenes via en ny boulevard. I området etableres der 635 parkeringspladser i parkeringskældre. Halvdelen af pladserne skal være offentligt tilgængelige. Nuværende forhold Den nuværende anvendelse er containerhavn (som er under afvikling) med dertil hørende aktiviteter og virksomheder. Aktiviteterne medfører tung trafik med lastbiler og langsomt kørende godstog, hvilket resulterer i en betydelig trafikstøj i og omkring havneområdet. De fleste virksomheder i området er relateret til kajanlæggene og vil forsvinde i takt med områdets omdannelse. Den nuværende støjpåvirkning herfra er derfor ikke behandlet yderligere. Enkelte virksomheder med tilknytning til fiskerihavnen forventes forsat at være i området. Disse virksomheder vurderes støjmæssigt kun at påvirke omgivelserne i begrænset omfang. Berørte områder De berørte områder vurderes primært at være de nære omgivelser, herunder den del af havneområdet, der betegnes Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen og Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Her vil generne især være trafikstøj, støj fra byggepladsen, støv, lugt og evt. vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. I driftsfasen vil det primært være trafik til og fra den nye bydel, der vil kunne mærkes uden for området. Her vil en ombygning af krydset Nørreport / Kystvejen dog afhjælpe eventuelle problemer. Miljøforhold i de berørte områder De berørte områder er i dag præget af trafik til og fra havnen og færgerne, ligesom Pier 4 generelt domineres af de havneaktiviteter, der hidtil er foregået her. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Omdannelsen af havneområdet til bolig- og byformål har en række indvirkninger på lokalområdet og omgivelserne både i anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen forventes det ikke, at der vil ske en stigning i den tunge trafik og dermed trafikstøjen i forbindelse med forsyning af byggepladsen, idet denne i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden. Selve byggeaktiviteterne vurderes på grund af den relativt store afstand, ikke at give væsentlige gener for de omkringliggende boliger, dog kan nedramning af pæle og spuns ved projektområdet resultere i en betydelig støjbelastning i perioder. Når der etableres boliger i området samtidig med at der fortsat foregår havnevirksomhed, herunder hurtigfærgedrift i nærområdet, kan der opstå gener. Omdannelsestakten for resten af Nordhavnen spiller derfor en væsentlig rolle for graden af den eventuelle belastning, og dermed også for, hvorvidt vilkårene for hurtigfærgedriften eventuelt vil skulle ændres for at tage hensyn til de nye, miljøfølsomme anvendelser på Nordhavnen. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og Bilag A: Miljørapport - resumé Lokalplan nr. 815

57 52 en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning fra virksomheder i området. I driftsfasen vil den tunge trafik til og fra containerhavnen være ophørt. Der vil til gengæld ad åre ske en stigning i personbiltrafikken til den nye bydel med et forventet antal køretøjer på ca pr. døgn, hvilket vil kunne mærkes i Nørreport/Kystvejen krydset, som ombygges med henblik på at kunne afvikle den ændrede trafik til og fra Nordhavnen. I forbindelse med område I forventes trafikbelastningen at blive betydelig reduceret i forhold til trafikbelastningen nærmere krydset ved Nørreport, idet trafikken vil udtyndes langs den nye boulevard. På grund af områdets karakter og særlige placering er kommuneplanens lempede støjbestemmelser taget i anvendelse. Omkring nedkørslen til parkeringskælderen er støjniveauet beregnet til ca. 58 db(a), dvs. ca. 3 db(a) over gældende grænseværdier for støj ved boligbebyggelse. Indendørs vil støjkravene blive efterkommet ved at anvende lydisolerende facader. Støjbestemmelserne vurderes derfor at kunne overholdes. Støj ved bebyggelsen overholder generelt de stillede støjkrav på 55 db(a) på udendørs opholdsarealer. Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Mols-Liniens lejekontrakt ophører. Det er imidlertid meningen, at færgeterminalen flyttes til en fremtidig havneudvidelse mod sydøst, der forventes at finde sted, muligvis allerede i 2012/2013 og senest i Støjberegninger af Mols-Liniens nuværende drift på Pier 3 viser at, der i tidsrummet ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til Light*houseprojektet. I aften og natteperioden vil der være en mindre overskridelse ved sejlads med den ene type færge, som Mols-Linien sejler med. Overskridelsen vurderes at kunne reduceres til et niveau under grænseværdien ved en beskeden reduktion af færgens hastighed, ved at benytte den anden type hurtigfærge eller ved at flytte sejlruten til en ny indsejling i Østmolen. Århus Kommune forventer at kunne aftale de nødvendige løsninger med Mols-Linien og med Århus Havn. Øvrige støjgener fra denne aktivitet, herunder trafikstøj til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning. Det vurderes, at øvrige aktiviteter og virksomheder på Oliehavnen og Mellemarmen kan overholde kommuneplanens støjkrav i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. I forhold til containerterminalerne på Østhavnen viser målinger og beregninger at virksomhederne om natten overskrider grænseværdier for støj i forhold til området omfattet af miljøvurderingen. Det vurderes at overskridelsen dels kan nedbringes ved forskellige tiltag i forhold til virksomhedernes drift, dels kan imødegås ved at bebyggelsens opholdsarealer placeres skærmet bag bebyggelsen og ved via facadekonstruktionerne at sikre det indendørs støjniveau. Havnen rummer flere virksomheder, der afgiver lugt. I forbindelse med miljøvurderingen er lugtpåvirkningen i lokalplanområdet beregnet, særligt i forhold til de to foderstofvirksomheder, der ligger på Mellemarmen. Ved brug af den atmosfæriske luftforureningsmodel OML-multi er det beregnet, at man ved jordoverfladen ved Bilag A: Miljørapport - resumé Lokalplan nr. 815

58 53 det planlagte højhus har en lugtpåvirkning på 10,8 lugtenheder pr. kubikmeter (LE/m 3 ). Da der imidlertid kan være varierende vindretninger fra år til år, anbefaler DMU at man beregner hvilken lugtpåvirkning, der kan optræde ved jordoverfladen i forskellige retninger i samme afstand som højhuset. Disse beregninger viser, at der kan optræde lugtniveauer på op til 12,9 LE/ m 3. Disse lugtniveauer skal sammenholdes med lugtvejledningens grænseværdi på 5-10 LE/ m 3. Beregningerne viser også, at den samlede lugtpåvirkning fra de to virksomheder (ved jordoverfladen) er op til lugtenheder i de dele af Århus By, der ligger i ca. 0,5 til 1, 5 km fra skorstenene. I området omkring 600 m sydsydvest for virksomhederne kan niveauet nå op på 18,1 LE/ m 3. I forbindelse med en igangværende revurdering af miljøgodkendelserne af virksomhederne vil de blive meddelt påbud om at reducere lugtpåvirkningen af omgivelserne, således at hver virksomhed ikke giver anledning til mere end 5 LE/ m 3 i omgivelserne med virkning fra d , hvor Light*house forventes taget i brug. Ud over forbedret lugtkvalitet generelt i Århus By vil en sådan reduktion også give reduceret lugtpåvirkning af Light*house. Det vurderes, at den påbudte reduktion af lugtpåvirkningen kan løses uden uforholdsmæssige omkostninger for virksomhederne. Når virksomhederne reducerer lugtpåvirkningerne til 5 LE/m 3 ved jordoverfladen i omgivelserne, vil lugtpåvirkningen af Light*house i alle højder falde med 50 % eller mere. Der er ikke vejledende krav til lugtgrænse indendørs. Højhuset forventes indrettet med et ventilationssystem, der i boligerne indblæser luft, der er indsuget i den nedre del af højhuset, hvorfor det vurderes, at lugtniveauet indendørs kan holdes på et niveau svarende til Miljøstyrelsens vejledende udendørs lugtgrænser. Olietankanlæggene i Oliehavnen vurderes ikke at give anledning til gener for lokalplanområdet under almindelig drift. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet ikke er kritisk eller alarmerende hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab, forebyggende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. I forholdet til sol, skygge og refleksioner, vurderes bebyggelsen og dertil hørende udearealer ikke at blive berørt af væsentlige negative skyggepåvirkninger. Solen leverer i sommerhalvåret dagen igennem lys til bebyggelsens sydside, alt imens bebyggelsesstrukturen sikrer et levende spil mellem lys og skygge langs den nordvendte promenade. Bebyggelsernes varierede facader og valget af materialer skal modvirke konstante eller længerevarende refleksionsgener. Light*house projektet er med sin beliggenhed på Århus Havn relativt vindeksponeret. Modelforsøg i forbindelse med udarbejdelsen af projektet har gjort det muligt at tilpasse byggeriets udformning, så der etableres et acceptabelt vindmiljø i forhold til den geografisk udsatte beliggenhed. Efterfølgende er vindforholdene beregnet. Beregningerne viser, at der kan forekomme ukomfortable (men ikke farli- Bilag A: Miljørapport - resumé Lokalplan nr. 815

59 54 ge) vindforhold i dele af området, primært omkring højhuset og på dele af den store plads centralt i område I. Det anbefales, at lægivende tiltag medtages i detailplanlægningen af pladserne omkring bygningerne, idet det vurderes, at omhyggelig beplantning og udformning af andre overfladeelementer i området, med sandsynlighed kan afhjælpe problemerne. Energiforbruget i forbindelse med anlægsfasen vurderes ikke at ville kræve supplerende foranstaltninger i forhold til de tiltag, der skal iværksættes for at forsyne den nye bydel. Højhuset og resten af bebyggelsen skal i driftsfasen, ligesom andet nybyggeri, opfylde bygningsreglementets krav til et maksimalt energiforbrug, som derfor vurderes at være neutralt. Afhjælpende foranstaltninger I forhold til de ovennævnte problemstillinger kan der iværksættes en række yderligere foranstaltninger, som skal afhjælpe eventuelle problemer. For at afhjælpe støj inde i boligerne vil der, hvis det viser sig at være nødvendigt, blive anvendt vindueskonstruktioner med særlig god lydreduktion, herunder lavfrekvent lydreduktion. På de udendørs opholdsarealer vil der generelt ikke være behov for yderligere støjafskærmning, idet de vil være afskærmet af de omkringliggende bygninger. Altaner og balkoner vil blive forsynet med en særlig høj brystning. For at nedbringe den tunge trafik til og fra området i anlægsfasen planlægges byggepladsen i vidste muligt omfang forsynet fra vandsiden. Bortskaffelse af jord og tilførsel af dele af byggematerialerne kan herved ske ved hjælp af pramme i stedet for et stort antal lastbiler på landjorden. Overskudsjord vil blive søgt genanvendt som opfyld i andre dele af havneområdet. Det kan, for at begrænse generne fra rammearbejder under anlægsfasen, overvejes at sætte en tidsbegrænsning på rammearbejdernes udførelse og evt. stille krav til rammemateriel og -metoder. Højhuspolitik og kystlandskabelige forhold Projektet er som en del af miljøvurderingen blevet konsekvensvurderet i henhold til Århus Kommunes Højhuspolitik. I højhuspolitikken stilles krav om, at der for projekter med bygninger i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, som skal redegøre for påvirkningen af: byens skyline og landskabet lokalområdet, herunder udsigt og indblik bylivet, sociokulturelt og samfundsøkonomisk det lokale klima, herunder lys- /skyggeforhold, vindforhold og refleksioner Bilag A: Miljørapport - resumé Lokalplan nr. 815

60 55 Det vurderes, at den planlagte nye bebyggelse medfører en markant ændring af byprofilen i forhold til den eksisterende by og i forhold til kysten og bugten. Projektet med højhuset vil desuden påvirke byprofilen i lokalområdet, særligt set fra Riis Skov. Byomdannelsen i området, fra havneområde til opførelsen af et nyt bykvarter, vil betyde en væsentlig og positiv påvirkning af bymiljøet. Det nye bykvarter vil betyde, at beboerne, de ansatte, byens borgere og gæster får adgang til et hidtil lukket område, og hvor der ved anlæg af promenade, torve, pladser og opholdsarealer skabes nye værdifulde rekreative og oplevelsesmæssige muligheder. I et byudviklingsperspektiv er byomdannelse med tæt og højt byggeri en funktionel og økonomisk bæredygtig bybygningsform, idet der på den måde sker genanvendelse af eksisterende arealressourcer og udlæg af nye byudviklingsarealer i byens periferi kan reduceres ligesom transportbehov kan begrænses. Samlet set vurderes det, at projektet med dets arkitektur, overordnede skulpturelle bebyggelsesprofil og organisation skaber en sammenhængende bebyggelse, der på én gang danner rammen for en ny bydel med et mangfoldigt byliv og skaber en ny og markant byprofil for Århus mod bugten. Alternativer Da omdannelsen af området er en del af den Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Området er i den efterfølgende Kvalitetshåndbog, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. I forbindelse med den efterfølgende Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Usikkerheder og mangler i miljøvurderingen Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, Bilag A: Miljørapport - resumé Lokalplan nr. 815

61 56 samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerheder og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Vind Samspillet mellem bygningerne i dette og efterfølgende omdannelsesområder i Nordhavnen kan påvirke vindklimaet i både positiv og negativ retning. Da lokalplanområdet er det første i omdannelsesområdet, der detailplanlægges, kan det ikke lade sig gøre at justere bebyggelsen i det aktuelle lokalplanområde yderligere i forhold til de kommende faser, end det allerede er gjort. Det kan derimod overvejes at arbejde med vindberegninger i de næstfølgende områder. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. Bilag A: Miljørapport - resumé Lokalplan nr. 815

62 av 2121e EDOUARD SUENSONS GADE bs dl 1504ac 2121d a bg 32A c ao cd ad 25C 2120u 2122a 27 25B bf 2120ac B A 2122d 1504ab 1504bl 2120ab a 2122c v b 18 N RISSKOVSTIE 2120s 1504v 1504s 2120f de a a 1504df a 5 6S 1504r c 1502a 21S k q 1504dd 58A t 1504i 7 4 GADE GJEDDES OVE 1513 GYLDENL6VESGADE 58 NIELS JUELS 1504p 1504dc GADE l 1504dg 1504ax h 1504n o 1509s b dh 1509o a 1504g 1504m cm r n 1510e 1504f 10b m bv i 1510g 1501c 1504c e c q h 1501e 1504d 1509b 1501f 1509h b 8 10c 1501d a 1509g f e 1508b a e f g a 22 NORD h 1489g f 1489e b 1490a a A a b 1489c c 7rhus Markjorder 1490d C 32 2D 1486b B 7rhus Bygrunde a 8A e 1486c 1486d B 2C 2B 2A 1477c C 1484a b 46N 46L 46H 5 4A 46G 30 4B 1477a a 17 46F K I A LANGELINIEPARKEN 3C 1475a M B D 3B C a E 42 3A d C a a 36 B b a B B A KIRKEG7RDSVEJ 1A yd C el B a sp a 2148a O m 1444 la rå de ds B III B LANGELINIEPARKEN A a B KYSTPROM 20A ENADEN a 2E 9 75B O 73 7A B cp a m 2148a B RISSKOVSTIEN 2201a 63C 1108b a 1108c B 2148a 2148a A b D a 5 4 lg 2148a FISKERIVEJ 2 SANDGRAVVEJ i 1118i m en ad e SKOVVEJEN 8 14 PAKKERIVEJ ac 1118ab B a aa m ou P ai 2148a O le 118am 1118al 1118a ak ar 3B va 53 7 al 5B rd le 5 I ro ad 1116a 8 en 1117 de tp e 57B 1111 rå ug ADE SVERIGESG 20 5A A 1118v 4A ENADEN 35 KYSTPROM rå de II 1118u 33 4A 2148a t 2A 2201b ar 27 19E 1118n D 1118aq 1118l 19C 21 19B 1118e 2B 3A 2B 19A B A 1119a 17 b 2A h 2148a 1120a a 9B 2201b 2201b 1121b u c 7 7B 6B 2148h 2148a 1121d 3B 1121f e s r STBANETORVE T an a z ae an y 2B q 1121aa 1121t 2148bz g h 2201c 2A MSVEJ HJORTHOL p 1121m 1121n 912d 2148a 1121v b 912c 912l B 912i 1 912h 912k 1121x ch bg 97B 1121ab 99 8 DE HVEENSGA f 9 MOLSGADE g h a g 1 913m 913f 913n 913b 2148a 913r c E 90 DALARGAD 911d e c e 913i 911f a 2 82B 911a D 911b 915d 5A5A a 910f 82A 910a MEJLGADE 910e ADE SVERIGESG 910c 6LANDSGAD KYSTVEJEN E 910d 55 78B a 51 78D 78C 78A 909d 909c 909e a 908b a 907a 5B 2148b b 2148x 906a 906b B b E DALARGAD a 901 6A 1 1A 37 6 Lokalplangrænse SIBIRIEN 2148a Områdegrænse A-B Vejbetegnelse a-b Stibetegnelse 2148a 2148a 2148a 4 Færdselsareal SK7NEGADE Færdsels- og opholdsareal 3 6 NORDHAVNSGADE 2148a Kanaler k 2148a Tilkørsel 2148k ADENVEJ a 14 PLANLÆGNING OG BYGGERI 200 m Lokalplan nr. 815 Lokalplankort 1 BYPLANAFDELINGEN TEGN. NR. MÅL: DATO: TEG. AF: 001 1: LK

63 III Signaturforklarng Lokalplangrænse d Områdegrænse E c X1-B Kt etg. X1-A Kt etg. X1-F Kt etg. X1-E Kt etg. Byggefelt, højhus Byggefelt Byggefeltbetegnelse med maksimal kotehøjde og maksimalt etageantal e F X1-C Kt X1-E 9 etg. Kt X1-D X1-E Kt etg. 2 etg. X1-E Kt etg. Kt etg. III Kanal Vejareal Torv, plads og færdselsareal Færdsels- og opholdsareal I Eventuelt privat opholds- og adgangsareal II f X2-A Kt etg. X2-C Kt etg. 2148a X2-B Kt etg. H Kt I X A-B a Fælles opholdsareal Områdebetegnelse Byggefeltbetegnelse Ydre afgrænsning af byggefelt Facadelinje (stueplan) Vejbetegnelse Arkade- og brobetegnelse Beplantning Adgang til parkeringskælder N PLANLÆGNING OG BYGGERI - BYPLANAFDELINGEN Lokalplan nr. 815 Lokalplankort 2 TEGN.NR. MÅL: 1:1.000 DATO: Januar 2008 TEGN. AF: HTH

64 57 VEDTAGELSESPÅTEGNING Forslaget til lokalplan nr. 815 har været offentlig fremlagt i perioden fra den 22. august 2007 til den 17. oktober 2007 Forslaget til lokalplan nr. 815 er offentligt fremlagt i supplerende høring i perioden fra den 23. januar 2008 til den 20. februar 2008 Foranstående er vedtaget som lokalplan nr. 815 i mødet den Århus Byråd, den P.b.v. Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den Vedtagelsespåtegning Lokalplan nr. 815

65 lokalplanforslag 815 Miljøvurdering blandet byområde på nordhavnen, århus midtby - 1. udbudsrunde

66 Her ligger lokalplanområdet lokalplanforslag 815 Miljøvurderingen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Grontmij Carl Bro

67 INDHOLD 4 Indledning 4 Ikke teknisk resumé MILJØVURDERINGEN 13 Lovgrundlag 13 Beslutning om miljøvurdering og dennes afgrænsning 14 Beskrivelse af planen 16 Nuværende miljøstatus 19 Berørte områder 20 Miljøforhold i berørte områder 21 Redegørelse for internationale miljøbeskyttelsesmål 21 Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet 42 Kumulative effekter 42 Alternativer 43 Øvrige afhjælpende foranstaltninger 44 Overvågning 44 Usikkerhed og mangler BILAGENE 46 Billedbilag 1, skyggemodeller 49 Billedbilag 2, visualiseringer 54 Kortbilag 1, oversigtskort 55 Kortbilag 2, projektområdet 56 Tekstbilag 1, Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af lokalplanerne nr. 815 og 816, Blandet byområde på Nordhavnen, Århus Midtby 3

68 Århus Kommune Miljøvurdering af Lokalplan nr. 815 INDLEDNING Denne miljørapport udgør den lovpligtige miljøvurdering af lokalplan nr. 815 for et blandet byområde på Nordhavnen i Århus Midtby. IKKE TEKNISK RESUMÉ I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 815 har Århus Kommune vurderet, at lokalplanen skal miljøvurderes efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Århus Kommune har gennemført en screening/scoping af lokalplanen og indkredset, at følgende emner skal uddybes yderligere i en egentlig miljørapport: støj vibrationspåvirkninger luftforurening/lugt arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Århus Kommunes Højhuspolitik og Planlovens 11a, stk. 4 og 16, stk. 4) påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner energiforbrug Lokalplanens indhold Århus Kommune udbød i efteråret 2006 den yderste nordlige ø i den planlagte omdannelse af Nordhavnen til salg. Konsortiet bag projektet Light*house vandt udbuddet, og det er dette projekt og resultatet af de efterfølgende forhandlinger om grundsalget, som ligger til grund for udformningen af lokalplanen. Lokalplanen opdeler lokalplanområdet i 3 områder: Område I omfatter den nordligste af 4 planlagte øer på den nuværende Pier 4. Lokalplanen åbner her mulighed for en udnyttelse i form af etagehusbebyggelse og et højhus placeret på øens nordøstlige hjørne. Område II omfatter den næst nordligste af de 4 planlagte øer. For dette område fastlægges alene de overordnede 4

69 rammer. Før byggeri og anlæg kan igangsættes skal der udarbejdes en detaillokalplan for området. Område III omfatter de offentlige trafikarealer. Lokalplanen udlægger arealer til veje, stier, en bydelsplads samt en bugtpromenade, der sikrer offentlig adgang til bugten. Light*house projektet område I Projektet er første etape i omdannelsen af Pier 4 i henhold til Helhedsplan for De Bynære Havnearealer. Projektet omfatter op til boliger, butikker, restauranter, kulturtilbud samt liberale erhverv, ligesom der etableres offentlige byrum til ophold, aktiviteter o.l. Områdets bygninger bliver af varierende højder i op til 10 etager. I det nordøstlige hjørne opføres et højhus på op til ca. 43 etager. Højhuset bliver et vartegn for området og hele byen. Området skal primært vejbetjenes via en ny boulevard. I området etableres der 635 parkeringspladser i parkeringskældre. Halvdelen af pladserne skal være offentligt tilgængelige. Nuværende forhold Den nuværende anvendelse er containerhavn (som er under afvikling) med dertil hørende aktiviteter og virksomheder. Aktiviteterne medfører tung trafik med lastbiler og langsomt kørende godstog, hvilket resulterer i en betydelig trafikstøj i og omkring havneområdet. De fleste virksomheder i området er relateret til kajanlæggene og vil forsvinde i takt med områdets omdannelse. Den nuværende støjpåvirkning herfra er derfor ikke behandlet yderligere. Enkelte virksomheder med tilknytning til fiskerihavnen forventes forsat at være i området. Disse virksomheder vurderes støjmæssigt kun at påvirke omgivelserne i begrænset omfang. Berørte områder De berørte områder vurderes primært at være de nære omgivelser, herunder den del af havneområdet, der betegnes Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen og Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Her vil generne især være trafikstøj, støj fra byggepladsen, støv, lugt og evt. vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. I driftsfasen vil det primært være trafik til og fra den nye bydel, der vil kunne mærkes uden for området. Her vil en ombygning af krydset Nørreport / Kystvejen dog afhjælpe eventuelle problemer. 5

70 Miljøforhold i de berørte områder De berørte områder er i dag præget af trafik til og fra havnen og færgerne, ligesom Pier 4 generelt domineres af de havneaktiviteter, der hidtil er foregået her. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Omdannelsen af havneområdet til bolig- og byformål har en række indvirkninger på lokalområdet og omgivelserne både i anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen forventes det ikke, at der vil ske en stigning i den tunge trafik og dermed trafikstøjen i forbindelse med forsyning af byggepladsen, idet denne i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden. Selve byggeaktiviteterne vurderes på grund af den relativt store afstand, ikke at give væsentlige gener for de omkringliggende boliger, dog kan nedramning af pæle og spuns ved projektområdet resultere i en betydelig støjbelastning i perioder. Når der etableres boliger i området samtidig med at der fortsat foregår havnevirksomhed, herunder hurtigfærgedrift i nærområdet, kan der opstå gener. Omdannelsestakten for resten af Nordhavnen spiller derfor en væsentlig rolle for graden af den eventuelle belastning, og dermed også for, hvorvidt vilkårene for hurtigfærgedriften eventuelt vil skulle ændres for at tage hensyn til de nye, miljøfølsomme anvendelser på Nordhavnen. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning fra virksomheder i området. I driftsfasen vil den tunge trafik til og fra containerhavnen være ophørt. Der vil til gengæld ad åre ske en stigning i personbiltrafikken til den nye bydel med et forventet antal køretøjer på ca pr. døgn, hvilket vil kunne mærkes i Nørreport/Kystvejen krydset, som ombygges med henblik på at kunne afvikle den ændrede trafik til og fra Nordhavnen. I forbindelse med område I forventes trafikbelastningen at blive betydelig reduceret i forhold til trafikbelastningen nærmere krydset ved Nørreport, idet trafikken vil udtyndes langs den nye boulevard. På grund af områdets karakter og særlige placering er kommuneplanens lempede støjbestemmelser taget i anvendelse. Omkring nedkørslen til parkeringskælderen er støjniveauet beregnet til ca. 58 db(a), dvs. ca. 3 db(a) over gældende grænseværdier for støj ved boligbebyggelse. Indendørs vil støjkravene blive efterkommet ved at anvende lydisolerende facader. Støjbestemmelserne vurderes derfor at kunne overholdes. Støj ved bebyggelsen overholder generelt de stillede støjkrav på 55 db(a) på udendørs opholdsarealer. 6

71 Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Mols-Liniens lejekontrakt ophører. Det er imidlertid meningen, at færgeterminalen flyttes til en fremtidig havneudvidelse mod sydøst, der forventes at finde sted, muligvis allerede i 2012/2013 og senest i Støjberegninger af Mols-Liniens nuværende drift på Pier 3 viser at, der i tidsrummet ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til Light*house-projektet. I aften og natteperioden vil der være en mindre overskridelse ved sejlads med den ene type færge, som Mols-Linien sejler med. Overskridelsen vurderes at kunne reduceres til et niveau under grænseværdien ved en beskeden reduktion af færgens hastighed, ved at benytte den anden type hurtigfærge eller ved at flytte sejlruten til en ny indsejling i Østmolen. Århus Kommune forudsætter at kunne aftale de nødvendige løsninger med Mols-Linien og med Århus Havn. Øvrige støjgener fra denne aktivitet, herunder trafikstøj til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning. Det vurderes, at øvrige aktiviteter og virksomheder på Oliehavnen og Mellemarmen kan overholde kommuneplanens støjkrav i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. I forhold til containerterminalerne på Østhavnen viser målinger og beregninger at virksomhederne om natten overskrider grænseværdier for støj i forhold til området omfattet af miljøvurderingen. Det vurderes at overskridelsen dels kan nedbringes ved forskellige tiltag i forhold til virksomhedernes drift, dels kan imødegås ved at bebyggelsens opholdsarealer placeres skærmet bag bebyggelsen og ved via facadekonstruktionerne at sikre det indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Havnen rummer flere virksomheder, der afgiver lugt. I forbindelse med miljøvurderingen er lugtpåvirkningen i lokalplanområdet beregnet, særligt i forhold til de to foderstofvirksomheder, der ligger på Mellemarmen. Ved brug af den atmosfæriske luftforureningsmodel OML-multi er det beregnet, at man ved jordoverfladen ved det planlagte højhus har en lugtpåvirkning på 10,8 lugtenheder pr. kubikmeter (LE/m 3 ). Da der imidlertid kan være varierende vindretninger fra år til år, anbefaler DMU at man beregner hvilken lugtpåvirkning, der kan optræde ved jordoverfladen i forskellige retninger i samme afstand som højhuset. Disse beregninger viser, at der kan optræde lugtniveauer på op til 12,9 LE/ m 3. 7

72 Disse lugtniveauer skal sammenholdes med lugtvejledningens grænseværdi på 5-10 LE/ m 3. Beregningerne viser også, at den samlede lugtpåvirkning fra de to virksomheder (ved jordoverfladen) er op til lugtenheder i de dele af Århus By, der ligger i ca. 0,5 til 1, 5 km fra skorstenene. I området omkring 600 m sydsydvest for virksomhederne kan niveauet nå op på 18,1 LE/ m 3. I forbindelse med en igangværende revurdering af miljøgodkendelserne af virksomhederne vil de blive meddelt påbud om at reducere lugtpåvirkningen af omgivelserne, således at hver virksomhed ikke giver anledning til mere end 5 LE/ m 3 i omgivelserne med virkning fra d , hvor Light*house forventes taget i brug. Ud over forbedret lugtkvalitet generelt i Århus By vil en sådan reduktion også give reduceret lugtpåvirkning af Light*house. Det vurderes, at den påbudte reduktion af lugtpåvirkningen kan løses uden uforholdsmæssige omkostninger for virksomhederne. Når virksomhederne reducerer lugtpåvirkningerne til 5 LE/m 3 ved jordoverfladen i omgivelserne, vil lugtpåvirkningen af Light*house i alle højder falde med 50 % eller mere. Der er ikke vejledende krav til lugtgrænse indendørs. Højhuset forventes indrettet med et ventilationssystem, der i boligerne indblæser luft, der er indsuget i den nedre del af højhuset, hvorfor det vurderes, at lugtniveauet indendørs kan holdes på et niveau svarende til Miljøstyrelsens vejledende udendørs lugtgrænser. Olietankanlæggene i Oliehavnen vurderes ikke at give anledning til gener for lokalplanområdet under almindelig drift. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet ikke er kritisk eller alarmerende hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab, forebyggende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. I forholdet til sol, skygge og refleksioner, vurderes bebyggelsen og dertil hørende udearealer ikke at blive berørt af væsentlige negative skyggepåvirkninger. Solen leverer i sommerhalvåret dagen igennem lys til bebyggelsens sydside, alt imens bebyggelsesstrukturen sikrer et levende spil mellem lys og skygge langs den nordvendte promenade. Bebyggelsernes varierede facader og valget af materialer skal modvirke konstante eller længerevarende refleksionsgener. 8

73 Light*house projektet er med sin beliggenhed på Århus Havn relativt vindeksponeret. Modelforsøg i forbindelse med udarbejdelsen af projektet har gjort det muligt at tilpasse byggeriets udformning, så der etableres et acceptabelt vindmiljø i forhold til den geografisk udsatte beliggenhed. Efterfølgende er vindforholdene beregnet. Beregningerne viser, at der kan forekomme ukomfortable (men ikke farlige) vindforhold i dele af området, primært omkring højhuset og på dele af den store plads centralt i område I. Det anbefales, at lægivende tiltag medtages i detailplanlægningen af pladserne omkring bygningerne, idet det vurderes, at omhyggelig beplantning og udformning af andre overfladeelementer i området, med sandsynlighed kan afhjælpe problemerne. Energiforbruget i forbindelse med anlægsfasen vurderes ikke at ville kræve supplerende foranstaltninger i forhold til de tiltag, der skal iværksættes for at forsyne den nye bydel. Højhuset og resten af bebyggelsen skal i driftsfasen, ligesom andet nybyggeri, opfylde bygningsreglementets krav til et maksimalt energiforbrug, som derfor vurderes at være neutralt. Afhjælpende foranstaltninger I forhold til de ovennævnte problemstillinger kan der iværksættes en række yderligere foranstaltninger, som skal afhjælpe eventuelle problemer. For at afhjælpe støj inde i boligerne vil der, hvis det viser sig at være nødvendigt, blive anvendt vindueskonstruktioner med særlig god lydreduktion, herunder lavfrekvent lydreduktion. På de udendørs opholdsarealer vil der generelt ikke være behov for yderligere støjafskærmning, idet de vil være afskærmet af de omkringliggende bygninger. Altaner og balkoner vil blive forsynet med en særlig høj brystning. For at nedbringe den tunge trafik til og fra området i anlægsfasen planlægges byggepladsen i vidste muligt omfang forsynet fra vandsiden. Bortskaffelse af jord og tilførsel af dele af byggematerialerne kan herved ske ved hjælp af pramme i stedet for et stort antal lastbiler på landjorden. Overskudsjord vil blive søgt genanvendt som opfyld i andre dele af havneområdet. Det kan, for at begrænse generne fra rammearbejder under anlægsfasen, overvejes at sætte en tidsbegrænsning på rammearbejdernes udførelse og evt. stille krav til rammemateriel og -metoder. 9

74 Højhuspolitik og kystlandskabelige forhold Projektet er som en del af miljøvurderingen blevet konsekvensvurderet i henhold til Århus Kommunes Højhuspolitik. I højhuspolitikken stilles krav om, at der for projekter med bygninger i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, som skal redegøre for påvirkningen af: byens skyline og landskabet lokalområdet, herunder udsigt og indblik bylivet, sociokulturelt og samfundsøkonomisk det lokale klima, herunder lys-/skyggeforhold, vindforhold og refleksioner Det vurderes, at den planlagte nye bebyggelse medfører en markant ændring af byprofilen i forhold til den eksisterende by og i forhold til kysten og bugten. Projektet med højhuset vil desuden påvirke byprofilen i lokalområdet, særligt set fra Riis Skov. Byomdannelsen i området, fra havneområde til opførelsen af et nyt bykvarter, vil betyde en væsentlig og positiv påvirkning af bymiljøet. Det nye bykvarter vil betyde, at beboerne, de ansatte, byens borgere og gæster får adgang til et hidtil lukket område, og hvor der ved anlæg af promenade, torve, pladser og opholdsarealer skabes nye værdifulde rekreative og oplevelsesmæssige muligheder. I et byudviklingsperspektiv er byomdannelse med tæt og højt byggeri en funktionel og økonomisk bæredygtig bybygningsform, idet der på den måde sker genanvendelse af eksisterende arealressourcer og udlæg af nye byudviklingsarealer i byens periferi kan reduceres ligesom transportbehov kan begrænses. 10

75 Samlet set vurderes det, at projektet med dets arkitektur, overordnede skulpturelle bebyggelsesprofil og organisation skaber en sammenhængende bebyggelse, der på én gang danner rammen for en ny bydel med et mangfoldigt byliv og skaber en ny og markant byprofil for Århus mod bugten. Alternativer Da omdannelsen af området er en del af den Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Området er i den efterfølgende Kvalitetshåndbog, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. I forbindelse med den efterfølgende Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Usikkerheder og mangler i miljøvurderingen Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerheder og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Vind Samspillet mellem bygningerne i dette og efterfølgende omdannelsesområder i Nordhavnen kan påvirke vindklimaet i både positiv og negativ retning. Da lokalplanområdet er det første i omdannelsesområdet, der detailplanlægges, kan det ikke lade sig gøre at justere bebyggelsen i det aktuelle lokalplanområde yderligere i forhold til de 11

76 kommende faser, end det allerede er gjort. Det kan derimod overvejes at arbejde med vindberegninger i de næstfølgende områder. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. 12

77 LOVGRUNDLAG I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanforslag, foretages en vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Hvis planforslaget antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der foretages en miljøvurdering, som kan indgå i planens redegørelse. BESLUTNING OM MILJØVURDERING OG DENNES AFGRÆNSNING Århus Kommune har vurderet, at lokalplan nr. 815 kan medføre væsentlig påvirkning af miljøet, og at der derfor skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen med hensyn til støj, vibrationspåvirkninger, luftforurening/lugt, arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Århus Kommunes Højhuspolitik og Planlovens 11a, stk. 4 og 16, stk. 4), påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner samt energiforbrug i forbindelse med opførelse af højhuset. Lokalplanen ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planens påvirkning af ovennævnte forhold. Relevante alternativer til den byomdannelse, som fastlægges i lokalplan 815, er at realisere en byomdannelse i overensstemmelse med rammerne fastlagt i Tillæg nr. 58 til Kommuneplan Heri fastlægges områdets anvendelse til blandet boliger og erhverv med en maksimal byggehøjde på 12 m. Det er ikke relevant at vurdere et 0- alternativ i form af en fortsat anvendelse til erhvervshavn, idet erhvervshavneaktiviteterne allerede er besluttet flyttet væk fra området. Århus Kommune har i maj 2007 gennemført en høring af beslutningen om at gennemføre miljøvurdering og afgrænsningen af dennes indhold hos andre berørte myndigheder (Miljøcenter Århus samt Region Midt) jf. lovens 7. Der indkom ingen bemærkninger til afgrænsningen af miljøvurderingens indhold. Århus Kommunes screenings-/scopingsnotat er vedlagt som tekstbilag 1. 13

78 BESKRIVELSE AF PLANEN Lokalplanens indhold Århus Kommune udbød i efteråret 2006 den yderste nordlige ø i den planlagte omdannelse af Nordhavnen til salg. Konsortiet bag projektet Light*house vandt udbuddet, og det er dette projekt og resultatet af de efterfølgende forhandlinger om grundsalget, som ligger til grund for udformningen af lokalplanen. Lokalplanen opdeler lokalplanområdet i 3 områder: Område I omfatter den nordligste af 4 planlagte øer på den nuværende Pier 4. Lokalplanen åbner her mulighed for en udnyttelse i form af etagehusbebyggelse og et højhus placeret på øens nordøstlige hjørne. Område II omfatter den næst nordligste af de 4 planlagte øer. For dette område fastlægges alene de overordnede rammer. Før byggeri og anlæg kan igangsættes skal der udarbejdes en detaillokalplan for området. Område III omfatter de offentlige trafikarealer. Lokalplanen udlægger arealer til veje, stier, en bydelsplads samt en bugtpromenade, der sikrer offentlig adgang til bugten. Light*house projektet område I Light*house projektet er placeret på Nordhavnens nordligste og yderste ø, i lokalplanens område I. Området er på i alt ca m 2, heraf er ca m 2 kanaler. Anvendelsen er fastlagt til bolig- og erhvervsformål i form af etagehuse med dertil hørende faciliteter, og omfatter et maksimalt etageareal på m 2, eksklusiv mindre bygninger og bygningsdele, såsom altaner og balkoner, hævede og overdækkede terrasser, pavilloner m.v. Lokalplanens og delområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1. Mindst m 2 af det maksimale etageareal skal anvendes til boligformål, og mindst m 2 skal anvendes til erhvervsformål. Lokalplanen fastlægger ikke boligantallet, men boligbyggemuligheden anslås til boliger afhængig af den endelige fordeling mellem boliger og erhverv samt størrelsen af hver enkelt bolig. Boligerne påtænkes opført dels som ejerboliger og dels som lejeboliger (almene boliger). Lokalplanen fastlægger særligt at mindst 95 % af boligerne skal være helårsboliger, og højst 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. 14

79 Lokalplanen muliggør kun etablering af ikke genegivende erhverv, f.eks. hotel, kontorer, liberale erhverv, mindre butikker, restaurationer, caféer, udstillings- og konferencevirksomhed, sports- og fritidsvirksomhed og lignende, samt offentlige funktioner. Erhvervsanvendelsen i stueetagen af randbebyggelsen skal være publikumsorienteret. Ny bebyggelse skal opføres inden for fastlagte byggefelter, som vist på kortbilag 2. Disse er underopdelt i 3 byggefelter og underopdelt med hensyn til maksimale etageantal og maksimal bygningshøjde. Bygninger skal opføres i varierende højder. I det vestlige byggefelt må der opføres bygninger i op til 9 etager, dog kan der i en mindre del af byggefeltet ud mod bydelspladsen opføres bygninger i maksimalt 10 etager. Etageantallet og bygningshøjden skal nedtrappes mod kvarterspladsen mod sydøst. I det andet byggefelt længere mod sydøst må der opføres bygninger med maksimalt 7 etager, og med en aftrapning af etageantallet og bygningshøjden mod sydøst til kystlinien. I det tredje byggefelt placeret yderst mod øst til bugten må der opføres et højhus med en maksimal bygningshøjde på 142 m over terræn svarende til kote 146,0. Projektets arkitektoniske hoveddisposition tager udgangspunkt i en meget varieret bebyggelse i bevægelse og samspil med gader, pladser og kystpromenade. Mod boulevarden, kanal og bydelspladsen opføres bebyggelsen med en markant, karréagtig facade, hvorefter bebyggelsen glider over i en mere fri form, der kulminerer med højhuset på det yderste hjørne mod bugten. Bebyggelsen er komponeret, så der mellem bygningernes to nederste etager med husgavle og rækkehusbebyggelse dannes velafgrænsede rum med en bymæssig karakter. De øvre etager i bebyggelsen gives tilnærmelsesvis form som et kryds og smallere bygningskroppe, hvorved samtlige boliger bl.a. sikres udsigt til begge sider og udsigt til bugten og/eller kanalmiljøet. Højhuset, hvis nederste etager er en del af og integreret i den øvrige bebyggelsesstruktur, har sin egen præcise geometriske form. Dets profil er proportioneret i forhold til den øvrige bebyggelse og i forhold til det store bugtlandskab, så det fremstår som et markant vartegn. Projektets varierede og komplekse bebyggelsesstruktur er med hensyn til facaderne og den ydre fremtræden bundet sammen af et gennemgående tema og en vis homogenitet i materialer og farver. Bygningernes facader vil som hovedprincip bestå af en kombination af paneler, flader og glas samt et facadesystem med balkoner og brystninger. Facader fremstår i hvide eller i lette, lyse farvenuancer, eventuelt suppleret med mere kontrastfulde farvevalg. Facader i nederste etager kan udformes efter andre princip- 15

80 per og med andre farver for at skabe et varieret og mangfoldigt bymiljø i den nære kontakt med de offentlige rum. Samlet set vurderes det, at projektet med dets arkitektur, overordnede skulpturelle bebyggelsesprofil og organisering skaber en sammenhængende bebyggelse, der på én gang danner rammen for en ny bydel med et mangfoldigt byliv og skaber en ny og markant byprofil for Århus mod bugten. NUVÆRENDE MILJØSTATUS Nordhavnen anvendes på nuværende tidspunkt til færgehavn for hurtigfærger og RORO færger samt indtil for nylig til containerterminal. Der kører lette køretøjer, busser og tunge køretøjer til og fra færgehavnen og indtil for nylig har der været en del tung trafik til den udflyttede containerterminal. Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlægger området til blandet bolig og erhverv i virksomhedsklasse 1-2, med henblik på omdannelse til byformål. Indtil dette sker, kan området dog fortsat anvendes til havnerelaterede formål. Færgedriften på Pier 3 vil således fortsætte indtil videre, men vil blive flyttet på sigt, i takt med at omdannelsen skrider frem. Omdannelsen er et led i den vedtagne Helhedsplan for de Bynære Havnearealer. Støj Landtrafik Den nu udflyttede containerterminal har indtil for nylig medført en betydelig tung trafik med lastbil og enkelte godstog. Der er fortsat såvel let som tung trafik til færgedriften på Pier 3. Den samlede trafikmængde på Sverigesgade, som betjener færgedriften, Lystbådehavnen og Fiskerihavnen samt indtil for nylig containerterminalen, udgør ca køretøjer/døgn inkl. trafikken til den nu flyttede containerterminal. Søtrafik Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift med færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen. I henhold til færgernes miljøgodkendelse efter 8 i hurtigfærgebekendtgørelsen må lydtrykniveauet for lavfrekvent støj indendørs ikke overstige 30 db(a) mellem 7-18 og 25 db(a) mellem Støjkravet er fastlagt jf. to referencepunkter ved hhv. Kystvejen 51 og Langelinieparken 1 (Se referencepunkter på kortbilag 1). 16

81 Færgelejet skal på sigt flyttes til et andet sted i havnen. Det skal ske i takt med omdannelsen af området. Mols-Linien har lejekontrakt på færgelejet frem til det må derfor forventes, at færgedriften vil fortsætte i en stor del af den periode. Da der aktuelt alene er støjfølsom anvendelse i Nordhavnen ved lystbådehavnen er den miljømæssige effekt i form af lavfrekvent støjbelastning fra den nuværende drift af hurtigfærgerne ret beskeden. Virksomheder De væsentligste virksomheder på Nordhavnen er relateret til kajanlæggene. Omkring havnebassinet ved Fiskerihavnen/lystbådehavnen er der et antal mindre virksomheder, som kan bevares. De kajrelaterede virksomheder medfører på nuværende tidspunkt en betydelig støjbelastning af dels lystbådehavnen, dels boligerne langs Kystvejen, Skovvejen samt Langelinieparken. Al kajrelateret drift forventes dog at være ophørt inden bebyggelse i lokalplanområdet tages i brug. De mindre virksomheder omkring fiskerihavnsbassinet vurderes støjmæssigt alene at påvirke de nære omgivelser i beskedent omfang. Lokalplanområdet omfatter eksisterende industriarealer, hvor aktiviteterne nedlægges. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i lokalplanområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Maskinfabrikken Nordhavn A/S, Fiskerivej 2 ligger umiddelbart vest for Pier 3 og er miljøgodkendt, men skønnes ikke at give potentielle problemer hverken i forhold til sine nuværende naboer eller i forhold til den nye bydel, da den ikke vurderes at være særligt generende for de nære omgivelser. De øvrige havneområder rummer både miljøtunge virksomheder og risikovirksomheder, specielt Århus Værft yderst på Mellemarmen og de store tankanlæg på oliehavnen. Disse virksomheder ligger med større afstand til det aktuelle lokalplanområde end til eksisterende bolig- og byområder. Århus Værft har i 2001 overtaget det tidligere Århus Flydedok s miljøgodkendelser fra hhv og 1996, men da Århus Værft ikke overtog alle arealerne fra Århus Flydedok, accepterede virksomheden, at den grænse for støj i de omkringliggende erhvervsområder (70 db(a)), som var 17

82 en del af Flydedokkens godkendelse, også skulle gælde på de frasolgte arealer af Flydedokken. Århus Værft har således en godkendelse af, at dets støjbidrag kan være indtil 70 db(a) i alle døgnets timer inden for et område, der afgrænses af hele havnens areal, herunder Pier 2, 3 og 4. I praksis udnyttes denne støjramme ikke, og alene det forhold, at grænsen også gælder for nærtliggende virksomheder på Mellemarmen gør, at niveauer i nærheden af 70 db(a) ikke vil optræde på Pier 2, 3 og 4. Men der er også meget langt ned til de grænser, der gælder for blandet bolig- og erhvervsområder, som er 55 db(a) om dagen og 40 db(a) om natten. Under besøg på værftet har der ikke været observeret særligt støjende processer, men det kan ikke udelukkes, at støjende aktiviteter f.eks. håndtering af stålplader eller sandblæsning lejlighedsvis forekommer. Århus Værfts miljøgodkendelse er aktuelt under revision. Den kommende miljøgodkendelse af Århus Værft vil tage højde for, at Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlægger byomdannelsesområderne bl.a. på Nordhavnen til blandet boliger og erhverv ved, at virksomheden ikke må give anledning til større påvirkning af lokalplanområdet end Miljøstyrelsens vejledende grænser for Cityområder/blandet boliger og erhverv. Grovvarevirksomhederne på kornpieren er under tilsyn af Århus Kommune. Der vurderes ikke at være væsentlige miljøkonflikter mellem virksomhederne og de aktuelle anvendelser i lokalplanområdet. Det yderste af Oliehavnen / Balivej anvendes i dag af DLG-trading, som handler med småsten og skærver, samt Dansk Bjergning og Bugsering. Ingen af de to virksomheder vurderes at give gener på Nordhavnen. Vibrationer De nuværende aktiviteter på Nordhavnen vurderes ikke at give anledning til betydelig vibrationsbelastning af eksisterende beboelsesejendomme. Luftforurening / lugt Havnen rummer en række virksomheder, der afgiver lugt. Der vurderes ikke at være konflikt mellem de lugtende virksomheder på havnen og de nuværende anvendelser i Nordhavnen. 18

83 Risikovirksomhed Tankanlæggene ved Oliehavnen giver ved normal drift ikke anledning til væsentlige gener for omgivelserne, men kan ved uheld og spild give anledning til oliefilm i havnen og evt. lugtgener. I betragtning af afstanden til lokalplanområdet, vil normal drift på disse anlæg næppe give anledning til mærkbare gener. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet ikke er kritisk eller alarmerende hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab - forebyggende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. På baggrund af erfaringer fra Buncefield-ulykken i England, og konsekvenserne heraf, har Beredskabskommissionen i marts 2007 truffet beslutning om, at der iværksættes en større risikoanalyse af Oliehavnen med henblik på fastlæggelse af nødvendigt beredskab til håndtering af større uheld på havnen. Samlet konklusion omkring den nuværende miljøstatus På baggrund af ovenstående oplysninger og vurderinger konkluderes det, at der ikke er væsentlige miljøkonflikter i forhold til den nuværende anvendelse af Nordhavnen. BERØRTE OMRÅDER Der er forskel på, hvilke områder, der berøres af omdannelse af området i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen berøres primært de nære omgivelser, særligt den del af havneområdet, der betegnes Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen og Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Her vil generne især være trafikstøj, støj og støv fra byggepladsen, samt i perioder vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. Da byggepladsen i videst muligt omfang planlægges betjent fra vandsiden, må det forventes, at der sker en vis påvirkning af havnebassinerne og den eksisterende sejlende trafik i havnen. Derimod vil den tunge trafik på landjorden blive reduceret. I driftsfasen vil det ligeledes være de nære omgivelser, der bliver berørt af byomdannelsen, herunder Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen, Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nord- 19

84 ligste ende. I driftsfasen vil påvirkningen primært være den almindelige trafik til og fra området samt eventuelle skygge- og vindpåvirkninger både i og uden for området. Indtil hele Nordhavnen er omdannet til byformål, og dermed fri for havnerelaterede aktiviteter, vil etableringen af boliger i området kunne øge støj- og forureningskravene til de tilbageværende virksomheder i området og på de øvrige havnearealer. Hertil vil byggeaktiviteter i forbindelse med omdannelsen af resten af Nordhavnen kunne give gener for bebyggelsen i de områder, der omdannes først herunder Light*house. Nørreport og Nørrebrogade forventes i begrænset omfang at blive berørt af tung trafik til og fra byggepladsen, fordi byggepladsen i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden. MILJØFORHOLD I DE BERØRTE OMRÅDER Adgangsvejene primært Nørreport / Nørrebrogade og Sverigesgade er pt. belastet af trafikken til og fra færgehavnen og indtil for nylig af trafikken til containerterminalen. Det giver støjmæssige gener for beboerne omkring disse veje. Udflytningen af containerterminalen har flyttet en stor del af den tunge trafik og en yderligere omdannelse af Nordhavnen vil på sigt fjerne den tunge trafik fra Nørreport / Nørrebrogade og Sverigesgade, hvilket umiddelbart vil nedbringe støjniveauet. En omdannelse af området vil dog medføre at trafikbelastningen i området samlet set stiger, hvorved der også fremover vil være en ikke ubetydelig støjbelastning af området. Omkringliggende områder (Kystvejen, Skolebakken, Havnegade, Skovvejen, Langelinie mv.) De omkringliggende områder berøres pt. af støjen fra havnedriften, og fra trafikken til og fra den. Med helhedsplanen for de bynære havnearealer, som omdannelsen af Nordhavnen er en del af, og i forlængelse af trafikplanen for Århus Midtby, vil trafikstøjen blive reduceret, og den tunge trafik forsvinde, idet Kystvejen, Skolebakken og Havnegade skal ombygges til at have to spor i hver retning, hvoraf det ene planlægges at skulle forbeholdes busser. Nordhavnsgade nedlægges helt. Lokalplanområdet Lokalplanområdet anvendtes indtil for nylig til containerterminal. Omdannelsen af hele Nordhavnen vil betyde, at 20

85 disse aktiviteter på sigt ophører, og området fredeliggøres og gøres tilgængeligt for byens borgere. REDEGØRELSE FOR INTERNATIONALE MILJØ- BESKYTTELSESMÅL Lokalplanområdet berører hverken direkte eller indirekte områder, der er omfattet af internationale miljøbeskyttelsesmål, hvorfor dette ikke behandles. DEN SANDSYNLIGE VÆSENTLIGE INDVIRKNING PÅ MILJØET Støj På grund af områdets placering og særlige karakter vil kommuneplanens lempede støjbestemmelser blive taget i brug i hele området. Hvilket gælder både vejtrafikstøj og støj fra en kommende letbane. Anvendelse af de lempede støjbestemmelser medfører, at det ved facadeisolering skal sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis i støjfølsomt bolig- og erhvervsbyggeri. Byggerierne vil samtidig skulle disponeres således, at der skabes opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor der overholdes en maksimal støjbelastning fra vejtrafikstøj på 55 db(a). Landtrafik Det forventes ikke, at der i anlægsfasen vil ske en væsentlig stigning i vejtrafikstøjen, idet byggepladsen i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden, og en stor del af virksomhederne, der genererer tung trafik i området vil blive afviklet. Med nedlæggelsen af containerterminalen på Nordhavnen er en betydelig del af den tunge lastbiltrafik samt trafik med godstog flyttet væk fra Nordhavnen. Trafikmængden med personbiler vil i driftsfasen stige markant (estimeret til køretøjer/døgn inklusive ca. 5 % tunge køretøjer). Trafikken vil udtyndes langs den nye boulevard, således, at kun en mindre del af trafikken vil medføre en trafikstøjbelastning af område I i lokalplanen. Med disse forudsætninger er det beregnet, at den estimerede vejtrafik medfører en støjbelastning på ca. 58 db(a) på døgnbasis på sydvestvendte facader i den vestlige del af område I. I de øvrige dele af område I er trafikstøjbelastning under 55 db(a) på døgnbasis. I henhold til lokalplanens lempede bestemmelser vedr. støj fra vejtrafik, må det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelsen, på mindst én facade 21

86 ikke overstige 55 db(a) på døgnbasis, og det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv såsom kontorer og hotel må på mindst én facade ikke overstige 60 db(a) på døgnbasis, og det konstante indendørs støjniveau fra vejtrafikstøj må ikke overstige 30 db(a) på døgnbasis. Omkring nedkørslen til parkeringskælderen er støjniveauet beregnet til ca. 58 db(a), dvs. ca. 3 db(a) over gældende grænseværdier for vejtrafikstøj ved boligbebyggelse. Trafikstøjen omkring Nørreport, Skolebakken og Kystvejens sydlige ende vil i en overgangsperiode kun blive påvirket marginalt af ændringerne på Nordhavnen. I takt med at havneaktiviteterne på Nordhavnen ophører, skal Havnegade, Skolebakken og Kystvejen ombygges til primært at betjene City og dele af de bynære havnearealer med let trafik. Nordhavnsgade lukkes ved Sibirien i løbet af Den tunge trafik vil blive henvist til Åhavevej / Marselis Boulevard og den kommende havnetunnel. Ved en flytning af den tunge trafik vurderes det at trafikstøjen vil kunne nedbringes markant på Nordhavnen og det omliggende vejnet. Ud over vejstøj vil bebyggelse i område I på sigt blive påvirket af støj og vibrationer fra den forventede letbanedrift på boulevarden. Der foreligger ikke støjdata for denne drift, men erfaringer fra lignende skinnebaseret drift viser, at støjbelastningen ikke overstiger en tilsvarende kollektiv trafik med almindelige dieseldrevne busser (letbanen er ækvivaleret med 200 tunge lastbiler pr. døgn, der kører med en gennemsnitshastighed på 50 km/t). Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at ved brug af de lempede støjbestemmelser må det konstante udendørs støjniveau, som letbane- / jernbanestøj påfører boligbebyggelse, på mindst én facade, ikke overstige 60 db(a) på døgnbasis, og det konstante indendørs støjniveau fra letbane- / jernbanestøj ikke overstige 30 db(a) på døgnbasis. For støjfølsomt erhverv gælder det, at det konstante udendørs støjniveau, på mindst én facade, ikke må overstige 65 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau fra letbane / jernbane ikke må overstige 30 db(a). For udendørsarealer gælder det, at det konstante udendørs støjniveau fra letbane / jernbane ikke må overstige 55 db(a) på døgnbasis. 22

87 Støj ved bebyggelsen i område I overholder generelt kravet om maksimal 55 db(a) på døgnbasis. En undtagelse er syd-facaden af den vestlige bygning, hvor lokaltrafikken til området (P-kælderen) forventes at medføre et støjniveau på ca. 58 db(a). De krævede stille facader (mindst én pr. beboelsesbygning) med støjniveauer under 55 db(a) kan overholdes for alle beboelsesbygningerne. Overholdelse af indendørs støjkrav på 30 db(a) på døgnbasis kan sikres i alle boliger ved anvendelse af lydisolerende facadematerialer. Udendørs opholdsarealer med acceptable støjniveauer på under 55 db(a) på døgnbasis findes mellem alle bygningerne i område I (Light*house projektet). På altaner og balkon kan det være nødvendigt med en særlig høj, tæt brystning helt eller delvist i glas (1,5 1,8 meter høj over altangulv). Søtrafik Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Anlægsfasen har ikke betydning for støjbelastning fra hurtigfærgesejladsen. Mols- Linien driver aktuelt hurtigfærgedrift fra færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen og det er blevet undersøgt om færgefarten i driftsfasen vil kunne påføre Light*house en støjbelastning. Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt hurtigfærgeruten en miljøgodkendelse, der er udstedt i henhold til bekendtgørelse 821/1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Godkendelsen er meddelt på vilkår om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række positioner ikke må overstige 30 db i tidsrummet og 25 db i tidsrummet Den samlede udendørs støjbelastning (L den ) og det maksimale støjniveau (L AF max ) for almindelig støj fra sejlads på ruten må ikke i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål overstige 55 db og 70 db. Ved liberale erhverv er grænserne henholdsvis 60 db og 75 db. Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Sejlruten for de eksisterende færger, der består af en Sea- Jet-færge og 2 Cat-Link-færger ligger tættere på bolig- og 23

88 erhvervsbebyggelsen i lokalplanområdet end på eksisterende bebyggelser i Århus centrum. Grontmij/Carl Bro har i 2007 for Århus Kommune beregnet et forventet indendørs lavfrekvent støjniveau i lokalplanområdet ved Light*house fra hurtigfærgerne. Resultatet af beregningerne er, at der i tidsrummet kl ikke er nogen overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj fra hurtigfærgerne. I perioden kl (aften- og natteperioden) er der ved et referencepunkt i højden 10 meter over terræn ved facaden på Light*house beregnet en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 25 db med 1 db ved en ankomst og tre afgange med Sea-Jet-færgen, der støjer mere end Cat-Link-færgen. Usikkerheden på de beregnede lavfrekvente støjniveauer fra færgerne indendørs er 5 db ifølge Miljøstyrelsens arbejdsrapport 10/1997. Usikkerheden indgår ikke i vurderingen af, om støjgrænserne er overholdt. Overskridelsen af støjgrænserne ved ind- og udsejlingen af Århus Havn har en varighed på ca. 5 minutter. Grontmij/Carl Bro vurderer, at støjemissionen reduceres med ca. 8 db, når færgens hastighed reduceres fra 40 knob, der er sejlhastigheden i åbent vand, til 7 knob, der er manøvrehastighed i havneområdet, og at en hastighedsreduktion ved sejlads i og nær havnen skal være beskeden for, at Sea-Jet-færgen kan overholde de vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj ved facaden af Light*house. Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig støj, og ifølge Grontmij/Carl Bro vil grænserne for lavfrekvent støj sikre overholdelse af grænserne for almindelig støj med en margen på mere end 10dB. Reduktion af støjpåvirkningen Reduktionen af den lavfrekvente støj fra hurtigfærgerne vil kunne ske på en af flere mulige måder, der alle vurderes at kunne nedbringe den lavfrekvente støj, således at grænseværdierne i bekendtgørelse 821/1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter og vilkårene i Mols-Liniens miljøgodkendelse kan overholdes indendørs ved facaden af Light*house i 10 meters højde. 1. Ved besejling med Sea-Jet-færgen vurderes en beskeden reduktion af hastigheden i og nær havnen at kunne bringe den lavfrekvente støj ned under Miljøstyrelsens 24

89 grænseværdi på 25 db om aftenen og natten (kl ). 2. Da der alene er konstateret et støjbidrag, der overstiger 25 db (grænseværdien i aften- og natperioden for lavfrekvent støj fra hurtigfærger) ved besejling af ruten med Sea-Jet-færgen vurderes det, at såfremt hurtigfærgeruten fra januar 2012 i tidsrummet alene besejles med Cat-Link-færger, vil grænseværdien for lavfrekvent støj om aftenen og natten kunne overholdes indendørs i Light*house. 3. Et alternativ til ophør med besejling af ruten med Sea- Jet-færgerne i tidsrummet er, at der sker en omlægning af den eksisterende sejlrute, således at der sker en gennembrydning af den østre molearm, hvorefter færgerne (evt. kun Sea-Jet-færgerne) sejler mere direkte mod øst, inden sejlruten styrer mod den oprindelige rute mod Sjælland. (kort med sejlruter indsættes). Herved beregner Grontmij/Carl Bro, at den lavfrekvente støj indendørs i beboelsesrum i Light*house vil kunne nedbringes til grænseværdien på 25 db(a) i aften- og natteperioden. Langsigtet løsning: Det fremgår af Århus Kommunes forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse, der har været i høring i perioden , at der i forbindelse med en havneudvidelse vil være mulighed for at flytte Mols-Liniens færgeterminal ud i det nye afsnit af havnen, eventuelt som en første etape af udvidelsen, hvis der opstår behov herfor. Den nye havneudvidelse forventes at ske mod sydøst i form af et nyt havneafsnit på søsiden af den eksisterende ydermole, og forventes at kunne tages i brug senest i 2015, muligvis allerede i 2012/2013. Århus Kommune vurderer, at der er tre teknisk realistiske metoder, der, indtil en endelig placering af Mols-Linien ved havneudvidelsen muligvis allerede i 2012/2013 og senest i 2015, vil kunne eliminere støjpåvirkningen med lavfrekvent støj fra hurtigfærgeruterne indendørs i beboelsesrum i Light*house. Byggeaktiviteter Fra byggepladsen er der ca. 520 meter til nærmeste beboelse ved Langelinieparken og ca. 620 meter til Skovvejen. I de væsentligste dele af anlægsfasen vil støjbelastningen af eksisterende beboelse i og omkring Nordhavnen være lav på grund af den relativt store afstand til byggepladsen. 25

90 I forbindelse med nedramning af pæle og spuns ved lokalplanområdet kan der forekomme betydelig støjbelastning ved eksisterende beboelse. Støjbelastningen afhænger dog af rammearbejdets art (spuns eller pæle) samt rammemateriellet. Endelig vil det have betydning, om der i vilkårene for byggepladsen fastlægges tidsbegrænsninger på, hvornår der må rammes i området. Virksomheder i og nær lokalplanområdet Dele af de nuværende kajrelaterede virksomheder på Nordhavnen forventes nedlagt/flyttet i løbet af anlægsfasen. I forhold til de eksisterende beboelser omkring havneområdet vil udflytning af virksomhederne medføre en reduceret støjbelastning i forhold til den aktuelle situation. I driftsfasen forudsættes al kajrelateret drift på Pier 4 at være ophørt, og alle virksomheder i lokalplanområdet at være nedlagt. De mindre virksomheder, som bevares i nærområdet, primært omkring havnebassinet ved Fiskerihavnen / Lystbådehavnen, ligger tættere på eksisterende støjfølsom anvendelse end på lokalplanområdet. Med udgangspunkt i, at virksomhedernes nuværende drift er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, vurderes støjbelastningen af lokalplanområdet også at være overholdt. Mols-Linien har lejekontrakt på færgelejet på Pier 3, syd for lokalplanområdet, frem til Det betyder, at færgedriften ikke indstilles foreløbig, hvilket medfører, at der fortsat vil foregå trafik af både tunge og lette køretøjer til og fra færgerne, ligesom hurtigfærgesejlads tæt forbi området som tidligere beskrevet kan give anledning til støjgener (se vurdering side 22-25). Fremtidige virksomheder i lokalplanområdet må udelukkende være ikke miljøbelastende virksomhed. Fremtidige virksomheder vil være pålagt gældende støjgrænser i forhold til den støjfølsomme anvendelse i lokalplanområdet. Kommuneplanens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj i lokalplanområdet er 55 db(a) i dagtimerne, 45 db(a) om aftenen og på helligdage, samt 40 db(a) med maksimalværdi på 55 db(a) om natten. Virksomheder uden for nærområdet Århus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virk- 26

91 somheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aftenog nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a) jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Århus Havn på Mellemarmen, på oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved Light*house. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved Light*house. VM Acoustics Aps. har i rapporter af målt og beregnet støjpåvirkningen fra henholdsvis APM Terminals og Cargo Service i to typiske driftsscenarier, der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. For APM Terminals er driftsscenarie 1, at 2 kraner læsser/losser et mellemstort skib, og driftsscenarie 2, at 4 kraner læsser/losser et stort skib. Driftsscenarie 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4, mens driftsscenarie 2 er beregnet til at give 38 db(a). De to driftsscenarier, der er målt og beregnet for Cargo Service, er enten 1 kran læsser/losser 1 mellemstort skib, eller 3 kraner læsser/losser 2 mellemstore skibe. Driftsscenarium 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4 og scenarium 2 en støjbelastning samme sted på 40 db(a). For APM Terminals og Cargo Service hver især betyder det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder ved blandet bolig og erhverv er overholdt døgnet rundt alle ugens dage. Summen af støjen fra disse to virksomheder giver umiddelbart et støjniveau på ca. 42 db(a) (38 db(a)+40 db(a)) på Pier 4. De målte og beregnede støjniveauer skal dog evt. tillægges 5 db(a) for impulsstøj, i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser. VM Acoustics Aps. har for APM Terminals subjektivt vurderet impulsstøj og udført orienterende objektive målinger. 27

92 På måletidspunktet i nattetimerne, hvor der hos APM Terminals var drift med et stort skib og tre kraner og hos Cargo Service drift med et mellemstort skib og to kraner, kunne støjen fra de to virksomheder ikke adskilles. Der var ingen aktivitet på Pier 4. Baggrundsstøjen, der bl.a. bestod af en konstant summen af trafikstøj, var ca. 45 db(a). Støjen fra virksomhederne var hørbar, men på niveau med baggrundsstøjen, og langt det meste af støjen fra håndtering af containere vurderedes ikke at kunne være årsag til et impulstillæg. Dog fremstod enkelte handlinger kraftigere, og blev af VM Acoustics Aps. subjektivt vurderet som impulser, der kunne udløse et 5 db(a) tillæg til de målte støjbelastninger. De beregnede støjniveauer fra APM Terminals ved Light*house vurderes derfor, hvis der gives et tillæg af impulsstøj at ligge meget begrænset over de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv i nattetimerne (40 db(a)) i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984. Impulstillægget på 5 db(a) kan således på grundlag af de subjektive vurderinger bevirke, at de vejledende støjgrænser om natten bliver overskredet med 3 db(a) (38 db(a)+5 db(a)=43 db(a)). Ifølge VM Acoustics Aps. vil tillægget for impulser dog afhænge af baggrundsstøjniveauet på Pier 4 efter etablering af bebyggelsen. Støjens maksimalværdi må i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder om natten ikke overstige 55 db(a) med tidsvægtning fast. Det maksimale støjniveau er målt til ca. 55,4 db(a), der korrigeret for baggrundsstøj giver 55 db(a). Dette betyder ifølge VM Acoustics Aps., at visse impulsgivende hændelser kan medføre, at støjens maksimalværdi kommer meget tæt på den tilladelige grænseværdi, men dog overholder grænseværdien. Reduktion af støjpåvirkning ved Light*house Århus Kommune vil i forbindelse med verserende sagsbehandling om godkendelse som følge af, at Cargo Service omfattes af bekendtgørelse 1666/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, meddele Cargo-Service vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for almindelig støj. Dette indebærer, at virksomheden skal overholde en grænse på 35 db(a) om natten i området for åben og lav boligbebyggelse afgrænset af Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas Avenue. Da afstanden fra Cargo Service til Pier 4 er den samme som til den åbne og lave boligbebyggelse, vurderes det, at støjen fra Cargo Service også ved Pier 4 vil blive reduceret til 35 db(a) 28

93 Om natten vil den generelle støj fra virksomhederne derfor samlet blive 40 db(a) (38 db(a)+35 db(a)) på Pier 4. Hvis det efter opførelsen af bebyggelsen på Pier 4 konstateres, at støjen fra virksomhederne er for høj og/eller skal udløse et impulstillæg på 5 db(a), vurderes det, at støjen kan nedbringes og/eller støj, der udløser impulstillæg kan elimineres ved at Århus Havn udfører en eller flere af nedenstående foranstaltninger: Nedbringelse af den almindelige støj ved drift af containerterminalen ved afskærmning af motorer eller reduktion af kørehastighed på kran eller køretøjer. Impulsstøjen fjernes ved proceduremæssige justeringer med henblik på at reducere impulserne, når containere får kontakt med skib/land. Eksempelvis ved etablering af yderligere et skostop før landing af container. Udførelse af andre tekniske foranstaltninger så som eksempelvis anvendelse af en afstandsmåler eller andet, der sikrer, at containerens hastighed reduceres før landing. Omkostningerne for APM Terminals og Cargo-Service ved nedbringelse af støjen ved en af de omtalte metoder vurderes ikke at påføre virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger. Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i oliehavnen er ca meter. Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db. Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er dog lidt mindre (= større støjbelastning). Århus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. Light*house vil desuden blive opført med udendørs opholdsarealer til boligerne, der afskærmes mod støjkilderne ved at blive placeret i læ af bygningerne i forhold til virksomhederne på Århus Havn. Der udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. 29

94 Vibrationer Da lokalplanområdet er første etape i byomdannelsen vurderes der ikke at forekomme betydende vibrationsbelastning af vibrationsfølsomme bygninger i anlægsfasen. Den foreslåede letbane vurderes ikke at give anledning til betydende vibrationer i lokalplanens område I i driftsfasen, fordi vibrationsbelastningen fra banen vurderes at være lille og fordi der etableres en kanal mellem boulevarden og lokalplanens område I. Luftforurening / lugt Havnen rummer flere virksomheder, der afgiver lugt. Miljøreguleringen af virksomhedernes lugt sker med afsæt i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Århus Kommune har hos DMU rekvireret en vurdering af den forventede lugtpåvirkning på de bynære havnearealer herunder det planlagte højhus - hidrørende fra lugtemissionen fra foderstoffabrikkerne Aarhusegnens Andel og DLG. Begge virksomheder er placeret sydligst på Mellemarmen i Århus havn i en afstand på ca m fra det planlagte højhus og har begge lugtemissionen ført op gennem 112 m høje afkastskorstene. Afkastskorstenene er etableret som følge af miljøgodkendelser af virksomhederne i 1997, hvor virksomhederne blev stillet overfor krav om, at de hver især kun måtte give anledning til 10 LE/m³ i omgivelserne. DMU er blevet anmodet om en vurdering af, hvor stor udendørs lugtpåvirkning, der optræder i omgivelserne, og hvilken påvirkning højhuset udsættes for i forskellige højder. Beregningen tager udgangspunkt i den i miljøgodkendelserne tilladte emission fra virksomhederne og er baseret på 10 års meteorologidata om vindstyrke og vindretninger i Danmark. Ved brug af den atmosfæriske luftforureningsmodel OMLmulti er det beregnet, at man ved jordoverfladen ved det planlagte højhus har en lugtpåvirkning på 10,8 lugtenheder pr kubikmeter (LE/m³). Da der imidlertid kan være varierende vindretninger fra år til år, anbefaler DMU at man beregner hvilken lugtpåvirkning, der kan optræde ved jordoverfladen i forskellige retninger i samme afstand som højhuset. Disse beregninger viser, at der kan optræde lugtniveauer på op til 12,9 LE/m³. Disse lugtniveauer skal sammenholdes med lugtvejledningens grænseværdi på 5-10 LE/m³. 30

95 Beregningerne viser også, at den samlede lugtpåvirkning fra de to virksomheder (ved jordoverfladen) er op til lugtenheder i de dele af Århus By, der ligger i ca. 0,5 til 1, 5 km fra skorstenene. I området omkring 600 m sydsydvest for virksomhederne kan niveauet nå op på 18,1 LE/m³. OML-standardmodellen, der regner med minutmiddelværdier på et års meteorologiske data, er imidlertid ikke velegnet til at beregne lugtpåvirkning i større højder. DMU beregner derfor lugtpåvirkningen af højhuset Light*house som timemiddelværdier regnet over en 10 års periode. De beregnede værdier kan opfattes som en mere robust indikator for belastningen i højden i forhold til lugtpåvirkningen ved jordoverfladen. Over en 10-års periode er der i 140 meters højde efter denne metode en påvirkning, der er 3,3 gange højere end ved bygningsfonden. Over 10-års perioden er belastningen i 140 meters højde altså 3,3 gange belastningen ved bygningsfoden, og da denne kan beregnes ved standardmetoden til 10,8 eller 12,9, vurderes lugtpåvirkningen i 140 meters højde til at være omkring LE/m³. Op til meters højde er lugtpåvirkningen af Light*house på samme niveau som ved bygningsfoden. Over 80 meters højde stiger lugtpåvirkningen gradvist op til niveauet ved 140 meters højde. Reduktion af lugtpåvirkningen Virksomhederne (Aarhusegnens Andel og DLG) har i de hidtidige miljøgodkendelser haft krav om, at lugtemissionen fra hver enkelt virksomhed ikke måtte give anledning til over 10 LE/m³ i omgivelserne. Da lugtemissionen fra hver virksomhed er af samme karakter, vil overholdelse af de hidtil gældende godkendelser kunne give anledning til en samlet lugtpåvirkning i Århus By, der som anført tidligere er op til 18 LE/m³. I forbindelse med en igangværende revurdering af miljøgodkendelserne af Aarhusegnens Andel og DLG vil virksomhederne blive meddelt påbud om at reducere lugtpåvirkningen af omgivelserne, således at hver virksomhed ikke giver anledning til mere end 5 LE/m³ i omgivelserne med virkning fra januar 2012, hvor Light*house forventes taget i brug. Ud over forbedret lugtkvalitet i Århus By vil en sådan reduktion også give reduceret lugtpåvirkning af Light*house. Det vurderes, at den påbudte reduktion af lugtpåvirkningen kan løses uden uforholdsmæssige omkostninger for virksomhederne. 31

96 Når virksomhederne reducerer lugtpåvirkningerne til 5 LE/m³ ved jordoverfladen i omgivelserne, vil lugtpåvirkningen af Light*house i alle højder falde med 50 % eller mere. Når virksomhederne lever op til det nye vilkår, vil påvirkningen af Light*house blive omkring 5 LE/m³ ved bygningsfoden og i 140 meters højde på et niveau op til LE/m 3. En yderligere reduktion af lugtbidraget ved højder over m skønnes med den i dag tilgængelige teknologi at medføre uforholdsmæssige omkostninger for de to foderstoffabrikker. Lugtgrænsen gælder udendørs Miljøstyrelsen har i Vejledning 4/1985 om begrænsninger af lugtgener fra virksomheder anført, at lugtgrænsen på 5-10 LE/m³ ikke bør overskrides ved jordoverfladen udenfor virksomhedens skel i boligområder. Der er ikke vejledende krav til lugtgrænse indendørs, men det må forventes at lugtpåvirkningen indendørs i en bolig optræder mere udjævnet afhængig af luftskiftet i boligen - således at kortvarige høje udendørs lugtpåvirkninger ikke opleves indendørs. Imidlertid kan lugtpåvirkninger under 5-10 LE/m³ også registreres og være generende. En lugtpåvirkning på 1 LE/m³ er netop den værdi, hvor halvdelen af et repræsentativt lugtpanel vil registrere lugten. Højhuset forventes indrettet med et ventilationssystem, der i boligerne indblæser luft, der er indsuget i den nedre del af højhuset, hvorfor det vurderes, at lugtniveauet indendørs kan holdes på et niveau svarende til Miljøstyrelsens vejledende udendørs lugtgrænser. Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier på 5-10 LE/m 3 ved jordoverfladen i boligområder er netop overholdt, med de skærpede krav med virkning fra januar Visuelle / arkitektoniske forhold og kystlandskabelige forhold I Højhuspolitik for Århus Kommune, Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, vedtaget af Århus Byråd i november 2006, er De Bynære Havnearealer udpeget som område, hvor projekter med høje huse ikke som udgangspunkt afvises. I området skal der ved placering af høje bygninger tages hensyn til værdifulde udsyn til bugten og indkig fra bugten til byen. Som begrundelse for høje huse anføres bl.a., at de i visse tilfælde vil kunne understøtte og profilere byen kvalitativt og orienteringsmæssigt. I højhuspolitikken stilles krav om, at der for projekter med bygninger i mere end 6 etager skal gennemføres en kon- 32

97 sekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal indeholde følgende: påvirkning af byens skyline og landskabet påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indblik påvirkning af bylivet, sociokulturelt og samfundsøkonomisk påvirkning af det lokale klima, bl.a. lys-/skyggeforhold, vindforhold, refleksioner Hertil skal der, i forlængelse af Planlovens 11a, stk. 4 og 16, stk. 4 i forbindelse med den aktuelle lokalplanlægning redegøres for den kommende bebyggelses påvirkning af kystlandskabet idet bebyggelsen ligger i de kystnære dele af byzonen. Dispositionsplanen for de nordlige områder af De Bynære Havnearealer bygger på intentionen om at skabe et byområde, der både indeholder Midtbyens fortættede bebyggelseskarakter, varierende bebyggelser og bygningshøjder samt lys og luft i det offentlige byrum. Den nye byprofil fastlægges med udgangspunkt i og respekt for byens eksisterende skyline. Det nye byområde vil være kendetegnet ved: at områdets bebyggelse nedtrappes til vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri- og Lystbådehavnen, at enkelte høje punkthuse koncentreres omkring den nye bys centrum, at der etableres et markant vartegn i form af et f.eks. 110 m højt boligfyrtårn som markerer indsejlingen til byen i samspil med byens øvrige fyrtårne. Dispositionsplanens placering og udstrækning af de enkelte byggefelter har især været bestemt af hensynet til overordnede udsigts- og indsigtskiler. Disse skal sikre visuelle åbninger mellem den eksisterende by, havnen og bugten. Overalt er der langs byggefelternes kanter mulighed for visuel kontakt til vandet. Landskab og påvirkning af byprofilen Opførelse af en ny bydel på Nordhavnen hvoraf lokalplanens område I (Light*house projektet) udgør den nordligste og yderste ø vil i kraft af placeringen på hidtidige havneerhvervsarealer naturligt i den store såvel som den lille skala have en markant og stor indflydelse i forhold til byens profil og i forhold til bugtlandskabet, ligesom havneaktiviteterne, containerhavnen med de store og høje kraner mv. hidtil har haft stor visuel påvirkning af byprofilen og forholdet mellem byen og vandet. 33

98 Det overordnede mål med byomdannelsen af De Bynære Havnearealer har været at genskabe den nære kontakt mellem byen og bugten, eller sagt på en anden måde at flytte byens kant ud til bugten. I den store skala påvirker bebyggelsen byens skyline fra flere synsvinkler. Den visuelle påvirkning er illustreret med visualiseringer (fotomatch), hvor kommunens VVP-model er anvendt som grundlag for fremstillingen. Der er valgt følgende 4 forskellige fotostandpunkter: Fra bugten, fra nord Pilevej ved Bellevue, Risskov, fra syd ved Oddervejs udmunding i Strandvejen, fra bysiden Ringgadebroen. Visualiseringerne viser Light*house bebyggelsen og det nærliggende Z-Huset, der er omfattet af Lokalplan nr De 4 visualiseringer er vist og kommenteret på de følgende sider og i billedbilag 2 på side Fra Bugten 2. Fra Bellevue 3. Fra Oddervej 4. Fra Ringgadebroen Set fra bugten og fra Mols vil højhuset, selv i meget stor afstand og klart vejr, være meget synligt og fremstå som et orienteringspunkt og vartegn for Århus by. Højhuset vil væsentligt overstige byens og det omliggende landskabs skyline. Det vil i kraft af sin højde fremstå betydeligt mere dominant end byens øvrige fyrtårne og de høje kraner på Østhavnen, men vil fremstå i et samspil med disse. Projek- 34

99 tets samlede bebyggelse vil betyde, at der mod bugten skabes en helt ny byfront. Højden af etagehusene i 5-10 etager vil opleves som tilpasset byens eksisterende byprofil. Set fra nord vil projektet skabe en markant synlig ny byfront, der vil afløse den hidtidige situation med især containerhavnen, der også har sin egen markante visuelle påvirkning i forhold til byen og bugten. Højhuset vil visuelt fremstå som afslutning af den nye bydel mod bugten, hvor Østhavnen bl.a. med de store kraner fortsat vil være synlig i sin helhed. De værdifulde kig til Riis Skov, Domkirken og Rådhustårnet berøres ikke af projektet. Set fra syd vil det alene være projektets højhus, der vil kunne ses og betyde en påvirkning af byprofilen. Højhuset vil markere sig som et pejlemærke, der fortæller om beliggenheden af den nye bydel bag havnen med sin store udstrækning i bugten og med bebyggelser og kraner i storskala. Set fra Ringgadebroen vil det alene være projektets højhus, der vil kunne ses og betyde påvirkning af den eksisterende bys byprofil mod Århus Bugt. På grund af den relativt store afstand til Nordhavnen og den perspektiviske virkning vil højhuset opleves i en størrelse og højde, så det fremstår i et fint samspil med byens øvrige høje bygninger og tårne. Samlet set vil det planlagte højhus være markant højere end den eksisterende by og de øvrige bebyggelser, men opleves i samspil med kranerne i Østhavnen. Den øvrige planlagte bebyggelse vil opleves som volumenmæssigt i harmoni med den eksisterende byprofil, selvom bebyggelsen vil fremstå visuelt markant i kraft af sin fremtrædende beliggenhed. Påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indblik Planområdet og Nordhavnen har hidtil som havneområde med containerterminal været domineret af denne anvendelse. I planområdet har der været opmagasinering og håndtering af containere samt store og høje kraner, mens der kun forefindes enkelte mindre erhvervsbygninger. Som helhed har området haft en markant visuel påvirkning i forhold til by og bugt og har udgjort en bastant barriere mellem by og bugt. Der har ikke været adgang til området for offentligheden. Projektets visuelle påvirkning af lokalområdet er illustreret med visualiseringer (fotomatch), hvor kommunens VVPmodel er anvendt som grundlag for fremstillingen. Der er valgt følgende 4 forskellige fotostandpunkter: Fra Riis Skov 35

100 (udsigtspunktet), fra Nørreport-krydset, fra Aarhus Katedralskole, Skolebakken og fra Lystbådehavnens beddinganlæg. De 4 visualiseringer er vist og kommenteret på de følgende sider og i billedbilag 2 på side Fra Riis Skov 6. Fra Nørreport 7. Fra Aarhus Katedralskole, Skolebakken 8. Fra Lystbådehavnen Set fra Riis Skov vil Light*house projektet markant påvirke byprofilen. Bebyggelsen vil, som baggrund for den eksisterende lystbådehavn, tegne en skarpt skåret bykant mod bugten mod nord. Højhuset vil fremstå som et markant vartegn og orienteringspunkt, der afslutter den nye bydels byprofil mod bugten. Den genskabte kontakt mellem by og vand kommer her særligt til syne. Set fra Nørreport-krydset, hvorfra vejadgangen til den nye bydel etableres, vil projektets højhus fremstå mindre synligt, også efter opførelse af ny bebyggelse på de mere bynære områder af De Bynære Havnearealer. Højhuset vil dog kunne fungere som et pejlemærke og orienteringspunkt for det nye bykvarter på Nordhavnen. Set fra Aarhus Katedralskole, Skolebakken vil projektets højhus ligeledes fremstå som et pejlemærke og orienteringspunkt for det nye bykvarter. Ved en fremtidig bebyggelse af områderne tættest på Skolebakken og Kystvejen vil det dog være tvivlsomt om højhuset vil kunne ses. 36

101 Set fra Lystbådehavnen vil højhuset være markant synligt som pejlepunkt for det bagvedliggende nye bykvarter. Den resterende del af projektets bebyggelse vil formentlig ikke kunne ses bag den planlagte nye bebyggelse i byggefelter tættest på Lystbådehavnen. Samlet set vurderes det, at projektet med højhuset påvirker byprofilen i lokalområdet, særligt set fra Riis Skov. Byomdannelsen i området, fra havneområde til opførelsen af et nyt bykvarter, vil betyde en væsentlig og positiv påvirkning af bymiljøet. Det nye bykvarter vil betyde, at beboerne, de ansatte, byens borgere og gæster får adgang til et hidtil lukket område, og hvor der ved anlæg af promenade, torve, pladser og opholdsarealer skabes nye værdifulde rekreative og oplevelsesmæssige muligheder. Det vurderes, at der ved opførelse af boliger i planområdet og i forhold til bebyggelse i naboområderne ikke opstår væsentlige indbliksgener ud over, hvad der kan forventes i et tæt og bymæssigt område. Ved planlægning af bebyggelsesstrukturen i området er det tilstræbt at skabe åbenhed mellem bygningerne og god afstand mellem facader, bl.a. også for at alle beboere har udsigt til bugten og/eller kanalmiljøerne. Påvirkning af det lokale klima, bl.a. lys-/ skyggeforhold, vindforhold, refleksioner Sol / Skygge Når der bygges højt og forholdsvist tæt, som det er tilfældet i dette projekt, og generelt i en tæt bebygget by som Århus, vil der selvsagt opstå en skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer. Som det kan ses på skyggemodellerne fra CADpeople på billedbilag 1, vil stort set ingen af opholdsarealerne i området henligge i permanent skygge. I sommerperioden vil størstedelen af de syd og østvendte opholdsarealer være uden skygge i en stor del af dagtimerne. Skyggepåvirkningen er størst, jo lavere solen står på himlen dvs. morgen og aften, samt i dagtimerne i vinterperioden. På disse tidspunkter vil skyggepåvirkningen fra bygninger både i og udenfor området være mest mærkbar. I sommerperioden vil der dog altid være nem adgang til solbeskinnede områder i og udenfor Light*house området. Bebyggelsen tager, i sin struktur samt i placeringen af de offentlige funktioner, højde for at det offentlige liv samt livet i de private uderum kan foregå i solen. 37

102 Solen leverer i sommerhalvåret dagen igennem lys til bebyggelsens sydside, alt imens strukturen sikrer et levende spil mellem lys og skygge langs den nordvendte promenade. Placeringen af offentlige funktioner sikrer at man kan bevæge sig med solen rundt om hjørner og fra funktion til funktion. Den nordvendte del af den offentlige bugtpromenade vil imidlertid være skyggepåvirket af Light*house projektet i de fleste timer af dagen, også i sommerperioden. Da skyggepåvirkningen er forbigående i størstedelen af området vurderes det ikke at have nogen væsentlig negativ virkning. Sol- og skyggeforholdene er med til at skabe varierede opholdsmuligheder og byrum, hvilket vurderes som positivt. Den skyggepåvirkning der opstår i morgen og aftentimerne samt om vinteren vurderes ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på kvaliteten af klimaet og uderummene i området. Dette skal ses i lyset af, at der altid er solbeskinnede områder i umiddelbar nærhed, og at skyggepåvirkningen er størst på de tidspunkter, hvor man opholder sig mindst udendørs. Refleksioner For at undgå sundhedsskadelige risici afledt af refleksioner, indeholder lokalplanen en bestemmelse om at der til facadebeklædning ikke må anvendes materialer, som kan give anledning til væsentlige gener. Bygningernes facader vil fremstå varierede, og vil som hovedprincip bestå af en kombination af glas, paneler og flader samt et facadesystem med balkoner og brystninger. Glasfacader vil betyde refleksioner i en vis udstrækning. Det varierede facadesystem uden store ubrudte glasfacader vurderes dog at modvirke væsentlige gener forårsaget af konstante eller længerevarende refleksioner. facadeprincip Vind I forbindelse med udarbejdelsen af projektet er vindmiljøet omkring Light*house belyst ved forsøg i en vindtunnel med en model i skala 1:200. Konklusionen på forsøget beskrives i det følgende. Light*house er med sin beliggenhed på Århus Havn relativt vindeksponeret. Modelforsøget har gjort det muligt at tilpasse byggeriets udformning, så der etableres et acceptabelt til behageligt vindmiljø i forhold til den geografisk udsatte beliggenhed. Bebyggelsesstrukturen er dannet så den er hensigtsmæssig for vindmiljøet i terrænet. Udformningen af de sydvest nordøstgående rækkehuse er gunstig for vindmiljøet i området mellem bygningerne og 38

103 især er de tværgående bygninger mellem bygningskroppene gavnlige for vindmiljøet. Ovenstående er konklusion på vindmiljø ved projekt Light*house, Århus Havn. København Svend Ole Hansen ApS. I forbindelse med lokalplanlægningen er der af Institut for Byggeri og Anlæg på Ålborg Universitet udarbejdet en analyse af vindforholdene omkring Light*house projektet. Analysen er baseret på en numerisk beregning, hvor vindhastigheden omkring en bygning beregnes i en højde af 1.75 meter, hvilket svarer til en gennemsnitlig fodgængers hovedhøjde. Undersøgelsen viser, at der i dele af området kan opleves ukomfortable vindforhold. Dette vil primært være omkring den centrale plads midt i lokalplanens område I, og øst for tårnet, hvor de mest ukomfortable vindforhold som ventet forekommer fordi det er det mest vindeksponerede sted i området. Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er tale om farlige forhold, men at turbulensen og middelvinden tilsammen kan virke generende i jordniveau. Yderligere konklusioner fra undersøgelsen er: Beregningerne viser at Light*house vil påvirke omgivelserne i mindre grad. Vindhastighederne ved jordniveau vil i 3 områder i perioder opfattes som ukomfortable. Det bemærkes i undersøgelsen, at Light*house befinder sig på det mest vindeksponerede område på Nordhavnen og at det vil være naturligt at forvente at ukomfortable vindforhold forekommer oftere her end andre steder. Der er i beregningerne ikke medtaget effekter fra beplantning eller overfladelementer (trapper, små mure, læhegn, buske, træer osv.). Ved omhyggelig beplantning og udformning af konstruktive elementer på pladserne kan de fleste at de fundne problemer sandsynligvis imødegås. Det anbefales at lægivende tiltag medtages i detailplanlægningen af pladserne omkring bygningerne. Der kan med fordel inddrages yderlige vindanalyser i udformningen af området. Der er ingen områder omkring bygningerne som i disse beregninger overskrider det specificerede omfang af farlige vindhastigheder. Der er imidlertid enkelte områder der nærmer sig kriteriet. Det ovenfor foreslåede arbejde med lægivende foranstaltninger vil samtidig reducere omfanget af farlig vind. Både konstruerede og biologiske lægivere kan anvendes med fordel. Det anbefales at der foretages yderligere vindberegninger de kommende år når området udbygges. Samspillet mellem bygningerne i lokalplanens område og de kommende 39

104 omdannelsesområder kan påvirke vindklimaet i både positiv og negativ retning. Da lokalplanområdet er det første i omdannelsesområdet, der detailplanlægges, kan det ikke lade sig gøre at justere bebyggelsen i det aktuelle lokalplanområde yderligere i forhold til de kommende faser, end det allerede er gjort. Den samlede konklusion er, at Light*house projektets påvirkning af det omgivende vindklima ikke overskrider de anvendte kriterier for farlighed og at den planlagte bebyggelse i begrænset omfang vil formindske vindkomforten. Bylivet Planområdets placering tæt på den eksisterende Århus by og i direkte kontakt med Århus Bugt giver området en særlig attraktion for opførelse af erhverv og boliger, ligesom Nordhavnen i øvrigt udgør et stort potentiale for byudvikling i tæt tilknytning til den eksisterende by. Beliggenheden tæt på Midtbyen betyder kort afstand til byens sociale, kommercielle og kulturelle tilbud. Den planlagte bebyggelse medvirker til den generelle genanvendelse og revitalisering af ældre og overflødiggjorte erhvervs- og havnearealer. Samtidig skabes der et bedre underlag for et varieret og mangfoldigt udbud af offentlig og privat service. Boligbebyggelsen henvender sig til en bred og sammensat beboergruppe, herunder ejere såvel som lejere. Den blandede anvendelse med boliger og erhverv samt kulturelle og fritidsmæssige formål betyder, at der kan skabes et levende og mangfoldigt byliv døgnet rundt. Den væsentlige andel af boliger i bebyggelsen, herunder i langt størstedelen af højhusets etager, betyder, at bykvarteret i døgnets mørke timer vil fremtræde med lys i boligerne, hvilket i forhold til lokalområdet såvel som den eksisterende by vil have stor betydning for oplevelsen af området. Ressource- / energiforbrug Anlægsfasen må forventes at være forholdsvis ressourcekrævende idet der må påregnes et stort energiforbrug i forbindelse med forsyning og drift af byggepladsen. Energiforbrugets omfang afhænger dog af flere faktorer, som ikke er endeligt afklaret på nuværende tidspunkt, herunder bl.a. byggepladsens indretning og forsyningsveje (vand- eller landsiden). Højhusets forholdsmæssigt store fladeareal, med større udsathed overfor vind og sol, kan i driftsfasen potentielt betyde større transmissionstab i kolde perioder og tilsvarende større risiko for overtemperaturer i varme perioder, 40

105 men kan også betyde bedre muligheder for udnyttelse af dagslys. Højhuset skal, ligesom andet nybyggeri, opfylde bygningsreglementets krav til et maksimalt energiforbrug pr. opvarmet etagemeter. Derved vil energiforbruget for en opvarmet etagemeter i højhuset være det samme som i en almindelig, lavere bygning, med samme funktion. Energiforbruget vurderes da neutralt. Det vurderes ikke at energiforbruget i anlægsfasen vil kræve supplerende foranstaltninger i forhold til det, der skal iværksættes for at forsyne den nye bydel. Forureningsforhold - jord Århus Kommune, Natur og Miljø, har pr. 31. maj 2007 oplyst, at Århus Amt den 12. april 2006 har kortlagt matr. 2148a Århus Bygrunde på vidensniveau 1, jf. Lov om Forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi der har været en række potentielt forurenende aktiviteter på denne del af ejendommen. Vedr. kortlagte forurenede arealer, skal Bygningsinspektoratet og tilsynsmyndigheden Århus Kommune, Natur og Miljø, Virksomheder og Jord kontaktes før der igangsættes grave- eller bygge-/anlægsarbejde og før arealernes anvendelse ændres til daginstitution, bolig eller anden følsom anvendelse. Overskudsjord/ byggeaffald Overskudsjord kan eventuelt anvendes som opfyld i andre dele af havnen. I den forbindelse vil det være en fordel at få kortlagt forurenede hotspots i hele området. Både for at få overblik over, hvor der skal foretages eventuel bortgravning af forurenet jord og hvor der evt. skal ansøges om tilladelse til byggeri på forurenet jord. Århus Kommune anbefaler, at der løbende i forbindelse med byomdannelsen sikres overblik via en samlet jordhåndteringsplan for de områder, der arbejdes i. Eventuel bortskaffelse af overskudsjord og byggeaffald skal ske i henhold til Århus Kommunes Regulativ for Erhvervsaffald. Det bør tilstræbes, at bortskaffelse af overskudsjord koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter på de bynære havnearealer. Det tilstræbes herudover, at den overvejende del af overskudsjorden bortskaffes via skib eller pram for i videst mulige omfang at skåne miljøet for kørsel. 41

106 KUMULATIVE EFFEKTER Lokalplan 815 og Light*house projektet er en del af realiseringen af Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som Århus Kommune vedtog i Området vil i de kommende år blive omdannet fra at have været container- og færgehavn med dertil hørende virksomheder til at være byområde med boliger, kultur, handel og liberalt erhverv. Omdannelsen betyder, at trafikken til og fra området vil ændre sig fra en omfattende tung trafik til og fra containerhavnen og færgeterminalen til primært at bestå af personbiler og lette trafikanter (fodgængere og cyklister). I Helhedsplan for de Bynære Havnearealer gives et bud på at Nordhavns-området kan rumme ca boliger + butikker, erhvervsformål, institutioner og andre faciliteter, når det er færdigomdannet. Størrelsesmæssigt svarer det til bydelen Trøjborg nordvest for området. ALTERNATIVER Da omdannelsen af området er en del af den vedtagne Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003 vurderes en 0-løsning i form af en videreførelse af de hidtidige havneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Desuden er området i Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. Alternativet til den byomdannelsesform, som lokalplan nr. 815 åbner mulighed for, kunne derfor være en omdannelse til blandet boliger og erhverv med lavere byggehøjder med en mindre intensiv udnyttelse af området til følge. I forbindelse med Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. En af følgerne ved omdannelsen af Nordhavnen er, at kysten / vandet gives tilbage til byens borgere. Den bliver 42

107 tilgængelig igen, og midtbyen får tilført tiltrængte ekstra boliger, - både ejerboliger og lejeboliger, hvilket gør det at bo på havnen til en mulighed for en sammensat del af befolkningen. Byområdets høje udnyttelsesgrad med tæt bymæssig bebyggelse skaber spændende, varierede og brugbare byrum, hvor de forskellige aktiviteter skaber liv døgnet rundt. I byudviklingsperspektiv er byomdannelse med tæt og højt byggeri en funktionel og økonomisk bæredygtig bybygningsform, idet der på den måde sker genanvendelse af eksisterende arealressourcer, og udlæg af nye byudviklingsarealer i byens periferi kan reduceres ligesom transportbehov kan begrænses. Samlet set vurderes det derfor, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. ØVRIGE AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER I de foregående afsnit er det beskrevet, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der er forudsat og indarbejdet i lokalplan nr. 815 på en række områder. I dette afsnit angives forslag til supplerende afhjælpende foranstaltninger, som lokalplanen ikke i sig selv kan sikre. Støj I anlægsfasen kan det overvejes at begrænse rammearbejder, så de ikke foregår i natperioden mellem og 07.00, og stille krav til rammemateriel og -metoder. For at minimere trafikbelastningen, støj, lugt og støvgener langs forsyningsvejene til området i anlægsfasen, planlægges transport til og fra byggepladsen i videst mulige omfang at ske fra vandsiden, således at byggematerialer sejles til området og byggeaffald bortskaffes via vandsiden. I omdannelsesfasen vil det i videst muligt omfang blive sikret at blandingen af den tilbageværende erhvervstrafik herunder tung trafik - og trafik til de nye funktioner (boliger mm.) afvikles, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige konfliktsituationer mellem trafikarterne til området. I takt med at området omdannes / fredeliggøres vil infrastrukturen få en ny permanent udformning der tilpasses de nye forhold. 43

108 Rækkefølge for omdannelsen af Nordhavnen Århus Kommune har fastlagt principper for rækkefølgen for omdannelsen af Nordhavnen. Omdannelsen påbegyndes yderst på Pier 4 med projekterne for Light*house og Z- huset for derefter at bevæge sig ind mod byen. Ved at omdanne området ude fra vandsiden og ind mod byen, mindskes generne fra byggeaktiviteterne i fremtidige etaper i de nyetablerede bebyggelser. Energiforbrug Bebyggelsens placering ud mod bugten kan potentielt give mulighed for at reducere energiforbruget i driftsfasen, hvis der anvendes havvandskøling. I den videre projektering kan med fordel indgå overvejelser om hvorvidt vedvarende energi og energibesparende elementer kan indgå som en del af varmeforsyningen og elforsyningen. OVERVÅGNING Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen medfører. Århus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. Overvågningen vil hertil i forhold til lokalplanen herunder Light*house projektet - følge op på trafikudviklingen, således at eventuelle trafikale problemer både i og udenfor området opdages og løses. Trafikudviklingen vil blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. I forbindelse med tilladelser, der skal gives som grundlag for realisering af bebyggelse og anlæg i området vil Århus Kommune sikre, at de nødvendige tiltag, som er beskrevet i denne miljørapport og fastlagt ved bestemmelser i lokalplanen, er belyst og integreres i bebyggelse og anlæg. USIKKERHED OG MANGLER Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerhe- 44

109 der og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Vind Samspillet mellem bygningerne i dette og efterfølgende omdannelsesområder i Nordhavnen kan påvirke vindklimaet i både positiv og negativ retning. Da lokalplanområdet er det første i omdannelsesområdet, der detailplanlægges, kan det ikke lade sig gøre at justere bebyggelsen i det aktuelle lokalplanområde yderligere i forhold til de kommende faser, end det allerede er gjort. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. 45

110 BILLEDBILAG 1 Skyggemodeller (udarbejdet af CADpeople) 23. juni kl. 9 kl. 12 kl. 15 kl. 18 kl

111 23. september kl. 9 kl. 12 kl. 15 kl

112 23. december kl. 9 kl. 10 kl. 11 kl. 12 kl. 14 kl

113 BILLEDBILAG 2 Visualiseringer (udarbejdet af CADpeople) Kort med placering af fotostandpunkter for de 8 illustrationer, der er vist på de følgende sider 49

114 1 Fra Bugten 2 Fra Bellevue 50

115 3 Fra Oddervej 4 Fra Ringgadebroen 51

116 5 Fra Riis Skov 6 Fra Nørreport 52

117 7 Fra Aarhus Katedralskole, Skolebakken 8 Fra Lystbådehavnen 53

118 KORTBILAG 1 Oversigtskort med lokalplanområde og angivelse af placeringen af referencepunkter for Mols-Liniens miljøgodkendelse til hurtigfærgeseljads 54

119 KORTBILAG 2 Disponering af lokalplanens område I til Light*house projektet 55

120 Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af lokalplanerne nr. 815 og 816, Boliger og erhverv på Nordlige Havn, Århus Midtby Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21. juli 2004 (lov nr. 316 af ). Denne indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Århus Kommune anvendes nærværende tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål, at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Step 1 Indledende screening: Indledningsvis undersøges det om lokalplanen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af lokalplanen, er beliggende inden for eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde NATURA Påvirker lokalplanen et NATURA 2000-område er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering. Optræder planens indhold på lovens bilag 3 og 4 er der grund til at være ekstra opmærksom på miljøvurderingskravet i samspil med VVM-lovgivningen. Bortset fra NATURA-områder, er det sådan, jf. lovens 3. stk. 2, at: Hvis planer og programmer, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det skal derfor vurderes, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet (gå til step 2 screening). Step 2 Planens indvirkning på miljøet (scoping/screening): Tjeklisten omfatter de miljøparametre, der typisk skal tages i betragtning ved en miljøvurdering. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Der skal jf. step 1 for lokalplaner næsten altid foretages en screening af, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i det hele taget, og derfor anvendes tjeklisten som et screeningsværktøj. Hvis én eller flere miljøparametre vurderes at blive påvirket ved gennemførelse af lokalplanen, skal det afgøres, om der foretages en miljøvurdering. Skal der det vil den udfyldte tjekliste direkte kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 1, 19. april 2007

121 Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område X Kanalerne inden for området er omfattet af bilag 4, punkt 10f. Vejene i lokalplanområdet er omfattet af bilag 4, punkt 10e. X Planen berører ikke HABITAT-område. NM/ Andet X Højhuset er omfattet af lovens 3 stk. 1 punkt 3, idet Århus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager er omfattet af miljøvurderingskrav. BYP BYP Beskrivelse af lokalplanernes indhold Lokalplan nr 815 skal muliggøre Light*house projektet. I lokalplan 815 s område medtages dele af vejbetjeningen til området (havneboulevarden og en parallelvej til denne) samt havnepladsen placeret nordligst på havnearealerne. Light*house projektet opererer med skitser af en anløbsbro på Nordsiden af pier 4. Dette anlæg medtages ikke, i lokalplan nr. 815, som derfor ikke regulerer forhold på søterritoriet. Lokalplan nr. 816 skal muliggøre projektet Z-Huset og medtager ud over selve byggefeltet til Z-huset kun den syd for beliggende vej, som forbinder havneboulevarden og parallelvejen, som udlægges i lokalplan nr Baggrunden for begge projekter er den hidtil gennemførte planlægning for byomdannelse af De Bynære Havnearealer, Århus Kommunes udbud af de to byggeområder samt de tilbudte projekter. 2/16

122 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Varighed Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur 1. Natur- og naturbeskyttelse NM NBL. 3- beskyttede naturtyper X NM/ NBL 15, 16, 17, 18 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden) Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede arter X X X Specielle naturværdier X NM/ NM/ NM/ NM/ Eksisterende fredninger X NM/ Spredningskorridorer X Spærringer X Særlige landskabsinteresser, Reg.Plan X NM/ NM/ NM/ Særlige geologiske interesser X NM/ Særlige terrænforhold X NM/ Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) Skovrejsningsområde (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) X X Skovrejsning ikke ønsket X NM/ NM/ NM/ Grøn hovedstruktur X NM/ 3/16

123 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Varighed Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Bevaringsværdige beplantningselementer X Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe e. etablere nye vådområder) X Andet X NM/ NM/ NM/ 2. Spildevand og vandløb NM Udledning af spildevand X Som følge af omdannelsen af de Bynære Havnearealer NM/GA forventes spildevandsbelastningen på Marselisborg Renseanlæg at blive øget med ca PE. I henhold til gældende udledningstilladelse kan Marselisborg Renseanlæg isoleret set lige netop klare den forventede merbelastning fra de Bynære Havnearealer samt en planlagt udvidelse af Østhavnen. På længere sigt vurderes den øgede belastning af Marselisborg Renseanlæg dog at kræve en kapacitetsmæssig udvidelse. Der er truffet beslutning om at udbygge Marselisborg Renseanlæg i med et sandfilter til reduktion af fosforudledningen til Århus Bugt og efterklaringstanke til udbygning af den hydrauliske kapacitet nødvendiggjort af bl.a Trøjborgbassinet og øvrig bassinudbygning i oplandet. 4/16

124 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre 5/16 Indvirkning Varighed Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Overfladevand (påvirkning af vandløb og vådområder) I forbindelse med omdannelsen af de Bynære Havnearealer er der udarbejdet et tillæg til Århus Kommunes Spildevandsplan ( Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan ). Tillægget er offentligt fremlagt over sommeren Det er ved screening besluttet, at tillægget til spildevandsplanen ikke udløser behov for en miljøvurdering. Konklusion: Negativ dog marginal betydning set i forhold til den planlagte udvidelse af Marselisborg Renseanlæg. x Overfladevand udledes uden forsinkelse til havnebassinet og Århus Bugt under forudsætning af, at arealerne holdes effektivt rengjorte med henblik på at begrænse udledningen af forurenende stoffer. Der er endvidere krav om anvendelse af sandfang samt olieudskillere på de arealer, hvor der er risiko for oliespild. Overfladevand/regnvand afvandes også i dag til havnebassinet og Århus Bugten. Hydraulisk vurderes afledning af regnvand til havnebassinet og Århus Bugten ikke at have nogen indflydelse på recipienten. Konklusion: Marginal betydning NM/GA

125 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Varighed Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Okkerpotentielle områder X NM/ Konsekvenser for ikke- 3 udpegede X NM/ vandløb med en målsætning (regionplan) Andet X NM/ 3. Grundvand NM Grundvandsforhold x NM/ NCP Særlige drikkevandsinteresser (OSD) x Ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser Vandindvinding x NM/ NCP Andet x NM/ NCP NM/ NCP 4. Landbrug NM Landbrug/husdyr m.v. X NM/ Andet X NM/ 5. Virksomheder NM Virksomhedsstøj, afstand m.v. x NM/ Vibrationer x NM/ 6/16

126 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Varighed Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Luftforurening (støv og andre emissioner) x Skal undersøges NM/ Risikovurdering x Andet NM/ 6. Jord NM Jordforurening X Der er konstateret en forventning om forurenet jord inden for området. Forureningsgraden og omfanget er ukendt. Hvis der findes forurenet jord skal det bortskaffes/oprenses/omplaceres i overensstemmelse med Lov om forurenet jord. I forbindelse med håndteringen af evt. forurenet jord vil der blive stillet vilkår for håndtering osv. altså afværgeforanstaltninger. Forureningen skal undersøges nærmere i forbindelse med anlægs- og byggearbejderne i området. Jordhåndtering/flytning X pe rio di sk Det forventes, at omdannelsen medfører, at der bliver et jordoverskud i området. Dette skal håndteres, transporteres mv. inden for gældende lovgivning. Transport af overskudsjord vil medføre miljøpåvirkning i anlægs- og byggeperioden. Århus Kommune vil i samarbejde med bygherre ar- NM/ NM/ 7/16

127 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Varighed Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Andet X bejde for at minimere miljøkonsekvenserne affødt af transportopgaverne. NM/ 7. Trafik T&V Trafikafvikling/belastning X X Trafikafvikling kørende trafik TOV/BNi Området vil fremadrettet blive vejbetjent via en adgangsvej, der tilsluttes i krydset ved Nørreport. Trafikbelastningen søges begrænset ved at etablere en højklasset kollektiv trafikbetjening af området - men også ved at begrænse antallet af parkeringspladser i området. Trafikbelastningen af Nordhavnsarealerne forventes samlet at stige som følge af byomdannelsen. Trafikmængden ved en fuld udbygning af arealerne forventes at ligge i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. I forhold til dagens situation vil andelen af tunge køretøjer falde markant. Samlet set forventes en udbygning af Nordhavnsarealerne - sammenholdt med planlagte trafikdæmpninger på Kystvejen - samlet set at få en neutral eller svagt positiv indvirkning på trafiksituationen i området. Trafikudviklingen følges gennem periodiske trafiktællinger. Herved kan udviklingen følges 8/16

128 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Varighed Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Miljøparametre Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? over tid. Trafikbetjening - kollektivtrafik Nordhavnsarealerne planlægges betjent med en højklasset kollektiv trafik - i form af busser og/eller letbane. Samtidig øges fremkommeligheden for den kollektive trafik på Kystvejen. Den kollektive betjening af de bynære havnearealer vil blive forbedret. Trafikbetjening - let trafik Nordhavnsarealerne tænkes i høj grad gjort tilgængelig for gående og cyklister. Den rekreativ forbindelse for lette trafikanter med forbindelse til det øvrige sti- og gågadenet i City udgør - sammen med stianlæg på boulevarden - hovedadgangen. På de enkelte øer ledes den kørende trafik hurtigt ned i underjordiske parkeringsanlæg, hvorved overfladen i høj grad friholdes til lette trafikanter. Trafikstøj X X På grund af områdets placering og særlige karakter vil kommuneplanens lempede støjbestemmelser blive taget i brug i hele området. Det medfører at der vil blive sikret indendørs støjniveau på maksimal 30 db(a) på døgnbasis ved facadeisolering. Byggerierne og området 9/16 TOV/BNi

129 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Varighed Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Miljøparametre Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? vil dog skulle disponeret på en måde, så der skabes opholdsarealer i tilknytning til boligerne hvor der overholdes en maksimal støjbelastning på 55 db(a). I forbindelse med lokalplanlægningen skal der udarbejdes en redegørelse for støjforholdene såvel ved bebyggelsen som på de udendørs opholdsarealer. Generelt vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen - især som følge af en markant reduktion af tung trafik. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik vil ske en stigning i støjniveauerne andre steder i byen. Vibrationer fra vej, bane, andet? X X Der forudsættes taget højde for forplantning af vibrationer fra vej-, bane- og parkeringsanlæg i forbindelse med fundering af bebyggelsen. Energiforbrug X X Lokalt skønnes trafikkens energiforbrug - med samlet set en større trafikmængde men langt færre store køretøjer - at være neutralt. Samlet set må der forventes at ske en svag stigning i energiforbruget som følge af en generel tilvækst i trafikken som følge af udbygning af området. Emissioner fra eventuel trafik til og fra området X X Helt lokalt skønnes emissionerne fra trafikken at kunne nedbringes som følge af betydelig 10/16 TOV/BNi TOV/BNi TOV/BNi

130 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Varighed Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? mindre tung trafik. Samlet set vil den generelle tilvækst i trafikken medføre mindre forøgelser af trafikkens emissioner. Trafiksikkerhed X X Anlæg af en helt ny trafikinfrastruktur - samt et ændret trafikmønster - forventes at medføre en bedre trafiksikkerhed. Andet X X I anlægsfasen må der forventes en del støj- og støvgener. TOV/BNi TOV/BNi 8. Klimatiske forhold BYP Sol/ skyggevirkning X Der skal udarbejdes en konsekvensanalyse jf. Højhuspolitikken Det skal detailanalyseres og der skal tages stilling til afværgeforanstaltninger/projektjusteringer. Vindforhold X Andet Der skal udarbejdes en konsekvensanalyse jf. Højhuspolitikken. Det skal detailanalyseres og der skal tages stilling til afværgeforanstaltninger/projektjusteringer. BYP BYP BYP 9. Kulturarv NM/BYP Kulturhistoriske værdier X BYP 11/16

131 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Varighed Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? Arkæologiske værdier X BYP Fredede el. bevaringsværdige bygninger X BYP Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e. Kulturlandskaber, bevaringsværdige kulturmiljøer jf-. Reg.Planen X X Kirkeindsigtsområder jf. Regionplanen X NM/ NM/ NM/ Andet X BYP/NM 10. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse BYP Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse og bylandskab Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) X Skal konsekvensvurderes jf. Højhuspolitikken. Opmærksomheden henledes på Højhuspolitikkens særlige visualiseringskrav. Konklusionerne skal bl.a. hentes ud af dommerbetænkningen. X Del af ovenstående. BYP X Skal konsekvensvurderes jf. Planloven og jf. Højhuspolitikken. Planlovens illustrations- og redegørelseskrav skal opfyldes. Visuel påvirkning af skyline X Højhuspolitik. Del af underpunkterne 1 og 3. BYP BYP BYP 12/16

132 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Varighed Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? Lys og/eller refleksioner x Bør belyses. Der skulle være stillet krav om ikke at anvende reflekterende materialer. Andet BYP BYP 11. Ressourcer og affald BYP Arealforbrug Jf. kommuneplanens målsætning Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) j Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane) X Positivt at et ekstensivt anvendt erhvervsareal omdannes til tæt by. Der arbejdes med en relativt høj byggetæthed. BYP Bør beskrives. Betydning af højhuset? BYP? Parallel med spildevandsproblemstillingerne. Omdannelsen af området til by medfører et forøget vandforbrug, men er i overensstemmelse med Kommunens mål om byvækst osv. Forbrug af andre materialer, råstoffer X Man kan ikke bygge uden at anvende byggematerialer. Men det vurderes ikke relevant at undersøge nærmere. Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer X Genanvendelse af affald X Vurderes kun relevant for så vidt angår jord, se separat afsnit. Andet NM BYP BYP BYP BYP 13/16

133 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Varighed Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? 12. Befolkning og sundhed BYP Støjpåvirkning af omgivelser X Havne/virksomhedsstøj fjernes på sigt, men der vil være støj i anlægs- og byggeperioden Påvirkning af omgivelsernes sundhedstilstand i øvrigt X Tilgængelighed for offentligheden X Fra lukket havneområde til tilgængeligt byområde med adgang til højhuset og promenadeområder. Tilgængelighed for handicappede X BYP BYP BYP BYP Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt Antallet af begrænsninger og gener overfor befolkningen i øvrigt X X X Skole- og institutionskapacitet x Iht. skolekapacitet overvejes det at tage eksisterende midtbyskoler i brug, når behovet melder sig. Der planlægges etableret ny institution i forbindelse med udbud af Vestgrunden. Andet BYP BYP BYP BYP fra B&U/BA BYP 13. Socioøkonomi BYP/NM Påvirkning af sociale forhold X x Planlægningen lever op til kommunens mål om fleksible og gode fysiske rammer og varierede BYP 14/16

134 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Varighed Ikke relevant Negativ Neutral Positiv Aftagende Permanent Tiltagende Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Bemærkninger Skemaet er udstyret med en række uddybende tekster. Afværgeforanstaltninger beskrives; hvordan kan lokalplanen imødegå det konstaterede? bo- og livsformer. Der er lagt stor vægt på, at der etableres almene boliger i området Påvirkning af erhvervsmæssige interesser X x Der etableres attraktive muligheder for nye miljøvenlige erhverv i området Materialle goder X BYP BYP/NM Andet BYP 14. Sikkerhed BYP/NM Kriminalitet x x Der er ved planlægningen af byområdet lagt vægt på, at området etableres med blandede anvendelser, så det er befolket og har et byliv på alle tider af dagen og ugen. Bebyggelsens stueetage gives en særlig rumhøjde, så det sikres, at stueetagerne kan anvendes til publikumsorienterede anvendelser. Brand, eksplosion, giftpåvirkning x x Vurderingen har taget udgangspunkt i ændringen af anvendelsen fra tungt erhvbervsformål til blandet byformål. Andet BYP POB BYP/NM 15/16

135 Konklusion Lokalplanerne antages ud fra ovennævnte at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er derfor krav om miljøvurdering af planerne, og miljøvurderingen skal foretages ud fra relevante alternativer (herunder 0-alternativ). Miljøvurderingskravet udløses bl.a. af bebyggelsen, som jf. Kommunens Højhuspolitik er omfattet af krav om miljøvurdering. Miljøvurderingen skal omfatte: Redegørelse for de forhold, der er omhandlet i pkt. 5, virksomheder, pkt. 7, trafikstøj, pkt. 8, sol, skygge og vind, hele pkt. 10 og pkt. 11, energiforbrug i forbindelse med opførelse af højhuset. Relevante alternativer og 0-alternativ vurderes at være: Det relevante alternativ vurderes at være en bebyggelse af området i overensstemmelse med den nuværende kommuneplan (tillæg nr. 58). Her er områderne udlagt til blandet bolig- og erhverv med en maksimal byggehøjde på 12 m. 0-alternativet: En fortsættelse af de nuværende anvendelser. De berørte myndigheder, der skal høres over miljøvurderingens indhold dvs. om scopingens resultater i henhold til lovens 7, stk. 4, er vurderet til at omfatte Miljøcenter Århus og Region Midt. Baggrundsmateriale Gældende planlægning, udbudsmaterialet, projektmateriale fra konsortierne, mv. Screeningen er udført af: Projektgruppen for lokalplanlægningen. Maj /16

136 815 Miljøvurdering miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 815 Blandet byområde på nordhavnen, Århus midtby - 1. udbudsrunde HAR VÆRET offentlig fremlagt i perioden fra den 22. august 2007 til den 17. oktober 2007 miljøvurderingen er sammen med lokalplanforslaget offentlig fremlagt i en supplerende høring i perioden fra 23. januar 2008 til den 20. februar 2008 Har De indsigelser, bemærkninger, og /eller ønsker De yderligere oplysninger, kontakt da venligst: Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej Århus C Tlf Mail: POB@aarhus.dk fristen for bemærkninger udløber den 20. februar 2008