Århus Kommune Lokalplan nr. 858

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 858 Dette er en samlet pdf af forslag til lokalplan nr Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby, -3. udbudsrunde samt Miljøvurderingen for samme. Forslagene er offentlig fremlagt fra den 5. november 2008 til den 7. januar 2009 November 2008

2 Den 12. november 2008 Forslag til lokalplan nr. 858 Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby 3. UDBUDSRUNDE Århus Kommune Teknik og Miljø Århus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde, der omfatter matr. nr. 2148df og del af matr. nr. 2148dl Århus Bygrunde, samt alle parceller, der efter den 1. september 2008 udstykkes i området. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 149 til Kommuneplan Forslaget betyder: Området må anvendes til blandet bolig og erhvervsformål. Forslaget kan ses på: Borgerservice på Rådhuset, Åby Bibliotek og Risskov Bibliotek Hovedbiblioteket, Mølleparken, Århus, Bygningsinspektoratet, Kalkværksvej 10, Århus og fra onsdag den 5. november 2008 til onsdag den 7. januar Derefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. I henhold til 3 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Den udarbejdede miljøvurdering er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Forslaget kan købes på: Borgerservice på Rådhuset, Åby Bibliotek, Risskov Bibliotek og Hovedbiblioteket for 60 kr. Deres mulighed: Hvis De mener, at forslaget bør ændres, eller De i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes De sende Deres bemærkninger til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Århus C, [email protected], senest den 7. januar VEND!

3 Lokalplanens indhold Område I og II er udlagt til blandet bolig og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse med tilhørende færdsels- og opholdsarealer. Mindst 95 % af boligerne i hvert af områderne skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Boliger uden pligt til helårsbeboelse skal placeres højere end 2. etage. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan f.eks. være liberale erhverv, kontorer, hoteller, mindre butikker o.l. I område I kan der højst etableres 600 m² bruttoetageareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. For område II gælder af mindst m² skal anvendes til boligformål og højst m² må anvendes til erhvervsformål. Område III er udlagt til kanal og kvartersplads, herunder torv-, plads-, færdsels og opholdsareal. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra en tilslutning til Boulevarden. Der skal sikres stiforbindelser. Der skal etableres bilparkering som fælles parkering i parkeringskælder. Der kan på terræn indrettes pladser til handicapparkering og endvidere indrettes gæsteparkering. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn/i bebyggelsens stueetage og i kælder. Ny bebyggelse skal placeres indenfor byggefelterne, bortset fra altaner og balkoner, der må opføres op til 2,5m uden for byggefelterne og byggelinien. Altaner og balkoner må dog ikke opføres ud over kanal. I område I må max. opføres m² etageareal foruden kælder. Der må maksimalt bygges i 10 etager i Byggefelt B1-A. Inden for byggefelt B1 kan der på bygninger etableres tagterrasser og opholdsarealer på tage ud over det maksimale etageantal. I område II kan altaner opføres 5,0m uden for byggefelterne, dog kun 2,5m ud over byggelinien. Dog må der ikke opføres balkoner ud over kanal. Inden for Byggefelt B2-A må der maksimalt bygges i 11 etager, foruden kælder, og tagterasser. På torv, plads-, færdsels- og opholdsarealer kan der med særlig tilladelse etableres overdækkede serveringsarealer, udestuer og lignende i forbindelse med cafeer, restauranter o.l. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Århus Kommune. Der må ikke opsættes synlige udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. Langs kajkanter kan der etableres anlæg til at sidde, og opholdspladser samt til fortøjning af små både m.v. Det skal sikres at vejtrafikstøj og virksomhedsstøj overholder de gældende regler på området. Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. Med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves eksisterende lokalplan for det område, som er omfattet af nærværende lokalplan nr For lokalplanområdet som helhed er der fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område, opdeling og zonestatus, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering m.m., bebyggelsens udseende, opholdsarealer, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og ophævelse af ældre lokalplan. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Torben Simonsen

4 Torben Simonsen Torben Simonsen

5 Århus Kommune Lokalplan nr.: Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby, - 3. UDBUDSRUNDE Indeholder tillæg nr. 149 til Kommuneplan Forslag Skovvejen Kystpromenaden Sverigesgade Kystvejen Statistikområde/distrikt nr.: 0.10 Registreringskortblad nr.: Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri September 2008

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej, 10 værelse Århus C Tlf , 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset samt Åby og Risskov Bibliotek Tlf Kortgrundlag Århus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA Thunøgade Århus C Tlf

7 ÅRHUS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 858 Blandet byområde på Nordhavnen, Århus Midtby, - 3. UDBUDSRUNDE INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1 Formål Område, opdeling og zonestatus Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 149 til Kommuneplan BILAG: A Miljørapport ikke-teknisk resumé LOKALPLANKORT VEDTAGELSESPÅTEGNING Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 858

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold og beskrivelse af området Denne lokalplan gælder for et område af Pier 4 på Nordhavnen, Århus Havn. Lokalplanområdet, der er ca. 3,1 ha stort, var ved planens udarbejdelse ejet af Århus Kommune og beliggende i byzone. Området har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Området er i dag afviklet som havneerhvervsområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse. Planens baggrund og mål Lokalplanen er udarbejdet med baggrund i en langsigtet planlægning for Århus Havn. Omdannelsen af De Bynære Havnearealer blev muliggjort, da planen for udvidelsen af Århus Havn blev vedtaget i 1995 og åbnede op for, at der kunne ske en udflytning af aktiviteter fra de eksisterende havnearealer til den nye Østhavn. Som opfølgning på Masterplan, regionplan med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev byrådet i 1999 en arkitektkonkurrence for De Bynære Havnearealer, som skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i Luftfoto af lokalplanområde med omgivelser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

9 3 det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i en Handlingsplan for de Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op af en Helhedsplan for De Bynære Havnearealer og i 2005 i en Kvalitetshåndbog, der som tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlægger kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel. I 2006 udarbejdedes Dispositionsplan for de nordlige områder, som fastlægger en mere præcis anvendelse af især Nordhavnen og rammerne for den videre planlægning for dette område. Kommunens mål med planlægningen af området har været... at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Kvalitetshåndbogen og Dispositionsplanen er sammen med en mere detaljeret Delområdeplan fra 2006 udgangspunkt for kommunens udbud for salg af arealerne. I første og anden udbudsrunde er der valgt projekter til den nordligste del af Nordhavnen. Det gælder projekterne Light*house og Z-Huset, der i dag er omfattet af lokalplanerne nr. 815 og udbudsrunde gennemførtes i 2007/2008 for dispositionsplanens næstyderste ø, benævnt Ø2. Konsortiet bag projektet Isbjerget vandt udbuddet for den sydøstlige del af Ø2. Dette projekt og resultatet af de efterfølgende forhandlinger om grundsalget ligger til grund for udformningen af den pågældende del af nærværende lokalplan. For den nordvestlige del af Ø2 foreligger der under lokalplanens udarbejdelse ikke vinderprojekter, hvorfor lokalplanen for dette område er udarbejdet på grundlag af retningslinier for bebyggelsens anvendelse, omfang og placering m.m., der er indeholdt i udbudsmaterialet. Computermodel fra Dispositionsplanen af den fremtidige udbygning af Nordhavnen set fra øst. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

10 4 Lokalplanen har til formål at muliggøre byomdannelse og opførelse af ny bebyggelse til blandet bolig og erhverv på den næstnordligste af de planlagte 4 øer på Pier 4 i Nordhavnen. Desuden er det planens formål at fastlægge bestemmelser for etablering af kanaler, veje, stier, underjordisk bilparkering, kvartersplads samt opholdsarealer. Planens hovedtræk Lokalplanen udlægger området til blandet bolig og erhverv med mulighed for at etablere helårsbeboelse, et mindre antal boliger uden pligt til helårsbeboelse, butikker, restauranter, caféer, offentlige formål og virksomheder med ingen eller minimale miljøpåvirkninger, således at de kan integreres med boliger. Det kan være liberale erhverv, kontorvirksomheder, udstillings- og konferencevirksomhed, sports- og fritidsaktiviteter, offentlige formål samt mindre værksteder for elektronik, kunsthåndværk o.l. Erhverv i bebyggelsens stueetage skal forbeholdes mindre butikker, restauranter, caféer og andre publikumsorienterede funktioner. Lokalplanen muliggør etablering af enkelte butikker til lokalområdets daglige forsyning i form af mindre detailhandelsbutikker til dagligvare- og udvalgsvarehandel. Butikker skal bidrage til et levende og aktivt bymiljø i lokalplanområdet. Lokalplanen opdeler planområdet i 3 områder. Fugleperspektiv set fra syd af projektet Isbjerget samt øvrig ny bebyggelse inden for lokalplanområdet. I baggrunden er vist projekterne for bebyggelserne Light*house og Z-huset. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

11 5 Område I og II De bebyggede dele af området opdeles i område I og II. Lokalplanen åbner mulighed for en udnyttelse i form af etagehusbebyggelse inden for begge områder. I områderne må der opføres i alt maksimalt m² etageareal - fordelt på maksimalt m² etageareal inden for område I og maksimalt m² etageareal inden for område II - eksklusiv mindre bygninger og bygningsdele, såsom altaner og balkoner, hævede terrasser, pavilloner, overdækninger og lignende. Lokalplanen udlægger byggefelter, hvor ny bebyggelse skal placeres, og der fastlægges bestemmelser for udnyttelsen af de enkelte byggefelter med hensyn til etageantal og bygningshøjde. Uden for byggefelterne kan der i øvrigt etableres enkelte mindre bygninger og mindre bygningsdele. I byggefelterne skal randbebyggelse i stueplan mod nordvest og nordøst - som angivet på lokalplankortet - opføres i facadelinie i en afstand af minimum 5 m fra kajkant for dermed at muliggøre etablering af en arkade langs kanaler. Lokalplanen fastlægger ikke boligantallet, men en anslået boligbyggemulighed giver et billede af, hvor mange boliger, der kan etableres i området. I område I kan der således maksimalt etableres et boligetageareal på m², anslået til boliger. Område I kan imidlertid også udelukkende anvendes til erhverv, og hvis det er tilfældet, vil der ikke være boliger i område I. I område II, hvor minimum m² etageareal skal anvendes til boligbebyggelse, anslås boligantallet til Den samlede boligbyggemulighed i lokalplanområdet anslås således at ligge i intervallet fra boliger, afhængigt af den gennemsnitlige boligstørrelse, fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelsen og - som nævnt - hvorvidt der Illustration af projektet Isbjerget set fra syd. I baggrunden til højre ses højhuset fra Light*houseprojektet. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

12 6 inden for område I udelukkende etableres erhverv. Boligerne påtænkes opført dels som ejerboliger og dels som lejeboliger (private og almene boliger). Lokalplanen fastlægger, at boligerne skal være helårsboliger, idet dog højst 5 % af boligerne i hvert af områderne må være uden pligt til helårsbeboelse. Område III Område III omfatter kanaler, broer og kvartersplads, herunder torv-, plads-, færdsels- og opholdsarealer. Bebyggelse Det nye område etableres generelt med terræn ca. i kote 2,5. Af hensyn til kystsikringen etableres den sydøstligste del af lokalplanområdet med terræn ca. i kote 4,0. Med disse koter er der taget særligt hensyn til en stigning af vandstanden i Århus Bugt, der kan komme som følge af klimaændringer. Område I Bebyggelsen skal anvendes og udformes i overensstemmelse med retningslinierne, der er fastlagt i udbudsmaterialet i forbindelse med 3. udbudsrunde for Ø2. Områdets byggefelt B1 er som vist på lokalplankortet bagerst i hæftet underopdelt i byggefelterne B1-A, B1-B, B1-C, B1-D, B1-E, B1-F, B1-G og B1-H. Inden for byggefelterne B1-A, B1-B og B1-C må bebyggelsen kun anvendes til erhvervsformål. Bebyggelsen kan opføres i maksimalt 9 etager og med maksimal bygningshøjde i kote 37,1. Dog kan en mindre del af bebyggelsen ud mod boulevarden punktvis opføres i 10 etager med en maksimal bygningshøjde i kote 40,8. Inden for byggefelterne B1-D, B1-E, B1-F, B1-G og B1-H må bebyggelsen kun anvendes til bolig og/eller erhvervsformål. I byggefelterne B1-D og B1-G kan bebyggelsen opføres i maksimalt 8 etager og med en maksimal bygningshøjde i kote 33,4. Bebyggelsens højde skal nedtrappes mod havnen, hvorfor bebyggelsen i byggefelt B1-E og B1-F kun må opføres i maksimalt 7 etager og med en maksimal bygningshøjde i kote 30,3. I byggefeltet B1-H må bygninger opføres i maksimalt 1 etage og med en maksimal bygningshøjde i kote 8,0. Inden for byggefelt B1 vil der være en vis fleksibilitet i fordeling af byggemulighederne mellem de underopdelte byggefelter. Dog må den maksimale byggemulighed for område I (byggefelt B1) ikke overstige m². Område II Bebyggelsen i området skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning og materialevalg udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig god helhedsvirkning. Illustrationerne på side 4, 5, 7, 11 og 13 viser eksempler på, hvordan bebyggelsen kan komme til at se ud. Bebyggelsen skal som udgangspunkt udformes i overensstemmelse med principperne i projektet Isbjerget, som vandt udbudet for området. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

13 7 Områdets byggefelt B2 er som vist på lokalplankortet bagerst i hæftet underopdelt i byggefelterne B2-A, B2-B, B2-C og B2-D. I området kan der opføres maksimalt m² etageareal, eksklusiv etageareal af altaner, balkoner og terrasser. Bebyggelse til boligformål skal udgøre mindst m² etageareal. Bebyggelse til erhvervsformål kan udgøre maksimalt m² etageareal. Inden for byggefelterne skal bygninger opføres med varieret etageantal med maksimalt 11 etager og maksimal bygningshøjde i kote 45,0. Bebyggelsen skal opføres med skrå tagflader, hvorfor lokalplanen indeholder bestemmelser om maksimal kip-højde og maksimal kel-højde. Bebyggelsens etageantal og bygningshøjde nedtrappes mod havnen. Område III Området må ikke bebygges bortset fra, hvad der nævnes i nedenstående afsnit, fælles for område I, II og III. Fælles for område I, II og III Inden for område III dog ikke i kanaler og uden for byggefelterne inden for område I og II kan der i øvrigt etableres enkelte læskærme, boder, hævede terrasser, overdækninger, pavilloner, legehuse og lignende lette konstruktioner samt nødud- Illustration af Isbjerget set fra sydvest ved kanal. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

14 8 gange fra parkeringskælder, der har betydning for driften af områdets rekreative aktiviteter, kommercielle programmer, opholdsarealer og offentligt tilgængelige arealer. Opholdsarealer Lokalplanen udlægger kvartersplads, torve-, færdsels- og opholdsarealer, så der skabes et sammenhængende og varieret forløb af byrum. Arealerne er offentligt tilgængelige og anlægges med belægninger og udstyr, såsom beplantning, mindre boder, pavilloner, legeredskaber, pladser for restauranters og caféers udeservering med hævede og overdækkede terrasser og lignende for at skabe et aktivt og levende byliv for beboerne, beskæftigede og gæster i kvarteret. Arealerne langs kanaler og mod sydøst til bugtpromenaden forventes at få særlig betydning som opholdsarealer og for rekreative oplevelser. Der udlægges desuden færdsels- og opholdsarealer i tilknytning til områdets boligbebyggelser. Arealerne indrettes med muligheder for leg og ophold og skal samtidig fungere som brandredningsveje. I tilknytning til boliger i stueetage kan der etableres private haver, dog ikke uden for byggefelternes ydre afgrænsning. Vedrørende belysning, beplantning og belægning henvises i øvrigt til Bydesign. Manual for De Bynære Havnearealer, som danner udgangspunkt for dialog omkring udformningen af de offentligt tilgængelige arealer. Veje, stier og parkering Adgangsvej Lokalplanområdet vejbetjenes fra Boulevarden via vej- og broforbindelse over kanal i den nordvestlige del af området. For de bløde trafikanter er der også mulighed for adgang via broer til de nord og syd for beliggende øer og via bugtpromenaden langs kystværnet syd for lokalplanområdet. Adgangsvejen udlægges i en bredde af 12 m. Vejen giver adgang til underjordisk parkeringsanlæg via rampeanlæg inden for lokalplanens område I. Adgangsvejen videreføres i en bredde af 8 m til område II via portåbninger i bebyggelserne og vil sikre mulighed for vejbetjening med hensyn til vareindlevering, renovation, brand og redning, handicapkørsel og lignende. Alle veje i lokalplanområdet vil få status som private fællesveje. Principiel udformning af vejforløbet inden for lokalplanområdet som illustreret i Trafikplanen De øvrige færdselsarealer indrettes på de bløde trafikanters præmisser og udlægges som arealer til både færdsel og ophold. Disse arealer indrettes også med henblik på at sikre mulighed for brand- og redningskørsel. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

15 9 Parkering Al bilparkering i området skal etableres som underjordisk parkering, der for biltrafikken vil være hovedadkomststedet til alle bebyggelserne og områdets funktioner. Dog kan der på terræn indrettes pladser til handicapparkering, og i område I kan der på terræn endvidere etableres gæsteparkeringspladser. Parkeringsanlægget indrettes med plads til mindst 275 og højst 566 bilparkeringspladser, der skal fungere som fælles parkering for området. Mindst 275 parkeringspladser skal være offentligt tilgængelige, mens de resterende eksklusivt kan tilknyttes bebyggelsens boliger og erhverv. Herved sikres bl.a. mulighed for en vis dobbeltudnyttelse af dele af parkeringsanlægget, boliger og erhverv imellem. Parkeringsanlægget kan indrettes med betalingsanlæg og tilsluttes et fælles p- infosystem for Nordhavnen og kommunens samlede p-infosystem. Ramper til parkeringsanlæg, betalingsanlæg og lignende skal etableres inden for område I. Parkeringskældre disponeres således, at private og offentligt tilgængelige parkeringspladser er jævnt fordelt og grupperet i parkeringsanlægget, og således at de to typer er tydeligt markerede/adskilte og lette at afsøge for ledige parkeringspladser. Fra parkeringskælderen sikres der via trapper og elevatorer god adgang til de enkelte byggeafsnit og pladser. Parkeringskælderen vil fungere som hele bebyggelsens entré, hvorfor anlægget skal gives en venlig og imødekommende atmosfære ved lyse materialer og farver. Kælderen lyssættes med et højt lysniveau over parkeringspladserne, ligesom der eventuelt kan integreres dagslys for at skabe tryghed. Cykelparkering kan dels indrettes i parkeringskælderen og dels på terræn/i bebyggelsens stueetage. Der skal i alt etableres cykelparkeringspladser inden for lokalplanområdet. Heraf skal mindst 276 cykelparkeringspladser for område I og mindst 157 cykelparkeringspladser for område II etableres i parkeringskælderen. På terræn eller i bebyggelsens stueetage skal der ligeledes etableres mindst 276 cykelparkeringspladser for område I og mindst 157 cykelparkeringspladser for område II, og disse cykelparkeringspladser skal etableres inden for byggelinierne. På de udlagte færdsels- og opholdsarealer inden for område I og II samt i mindre omfang inden for område III er der mulighed for af- og pålæsning for store køretøjer, ligesom der er mulighed for indretning af pladser til handicapparkering. Pladser til varelevering samt renovationskørsel indrettes således, at dette sker via enkelte og centralt placerede pladser i forhold til større, samlede dele af bebyggelsen. Kanaler Lokalplanen udlægger arealer til etablering af kanaler, således at lokalplanområdet sammen med promenaden langs kystlinien udgør en selvstændig ø. Kanalerne krydses af vej- og stibroer. Kanalerne skal muliggøre sejlads og fortøjning af små både i kanalmiljøet. Fra kanalerne vil sejlads til bugten ikke være mulig, idet der langs kystpromenaden er etableret undervandsstenhaver, som forhindrer, at bølger fra bugten skaber uro i kanalerne. Herudover må kanalerne ikke overdækkes eller på anden måde afspærres for sejlads med mindre både. På længere sigt - ved udbygning af kanalsystemet - vil der blive mulighed for sejlads med små både fra bugten og ind i kanalsystemet. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

16 10 Langs kanalkajerne vil der være mulighed for etablering af anlæg til sidde- og opholdspladser med nær kontakt til kanalernes vandflade. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

17 11 Planen viser et eksempel på, hvordan området kan bebygges og indrettes. Illustrationsplan. Mål 1:1.000 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

18 12 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

19 13 Sydøstfacade. Mål 1:1000. Facadeillustrationerne viser eksempler på, Sydvestfacade. Mål 1: hvordan bebyggelserne kan komme til at se ud. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

20 14 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 858

21 15 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1 Formål Stk. 1 Lokalplanen har til hovedformål at sikre: - at området anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål, - at der fastlægges retningslinier for bebyggelsens omfang, placering og opdeling, - at der fastlægges retningslinier for bebyggelsens arkitektoniske helhed, - at der udlægges areal til kanaler, - at der udlægges arealer til ophold, - at bilparkering fastlægges som underjordisk parkering, dog med mulighed for handicapparkering og i mindre omfang gæsteparkering på terræn, - at der oprettes grundejerforeninger til varetagelse af fælles opgaver i lokalplanområdet. 2 Område, opdeling og zonestatus Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplankort og omfatter, jf. matrikelkortet på side 16, matr. nr df og del af matr. nr dl, Århus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 1. september 2008 udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er opdelt i områderne I, II og III som vist på lokalplankort. Se fodnote 1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

22 16 Matrikelkort mål 1:6000. Lokalplangrænse Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

23 17 3 Anvendelse Område I og II Stk. 1. Stk. 2. Områderne er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse med tilhørende færdsels- og opholdsarealer. Mindst 95 % af boligerne i hvert af områderne skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote 2. Boliger uden pligt til helårsbeboelse skal placeres højere end 2. etage. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan f.eks. være liberale erhverv, kontorer, hoteller, mindre butikker, restaurationer, caféer, mindre værksteder til kunsthåndværk og lignende, sports- og fritidsvirksomhed, service-, undervisnings-, offentlige funktioner, udstillings- og konferencevirksomheder og lignende. Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, kan tillade, at beboerne fra deres bolig driver en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder. Det kan f.eks. være frisør-, læge-, tegnestue-, eller revisionsvirksomhed. Det er dog en forudsætning, at virksomheden ikke miljømæssigt eller ved væsentlig øget trafikbelastning og parkering eller på anden måde er til gene for andre. Erhvervsanvendelse i stueetage langs byggefelternes ydre afgrænsning, jf. lokalplankort, skal forbeholdes publikumsorienterede erhverv og funktioner, f.eks. i form af detailhandelsbutikker, restauranter, caféer, foyerfunktion (f.eks. til klinikker og øvrige liberale erhverv), sports-, fritids- og udstillingsvirksomhed og lignende. For område I gælder derudover: Stk. 6. Stk. 7. Inden for byggefelt B1-A, B1-B og B1-C, som er vist på lokalplankortet, må bebyggelsen kun anvendes til erhvervsformål, jf. stk. 3 oven for. Inden for området kan der højst etableres 600 m² bruttoetageareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte butik til handel med dagligvarer må højst have et bruttoetageareal på 400 m² og den enkelte butik til handel med udvalgsvarer må højst have et bruttoetageareal på 200 m². 2 Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Århus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for det pågældende område eller en etape heraf, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

24 18 For område II gælder derudover: Stk. 8. Mindst m² af områdets maksimale etageareal, jf. 7, stk. 9, skal anvendes til boligformål. Højst m² af områdets maksimale etageareal må anvendes til erhvervsformål, jf. stk. 3 oven for. Stk. 9. Inden for området kan der højst etableres 400 m² bruttoetageareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte butik til handel med dagligvarer må højst have et bruttoetageareal på 400 m², og den enkelte butik til handel med udvalgsvarer må højst have et bruttoetageareal på 200 m². Område III Stk. 10. Området er udlagt til kanal og kvartersplads, herunder torv-, plads-, færdsels- og opholdsareal. 4 Udstykning Udstykning må kun finde sted på grundlag af en af Århus Kommune, Teknik og Miljø, godkendt udstykningsplan. 5 Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra en tilslutning til Boulevarden ved punkt A som vist på lokalplankortet. På lokalplankortet er med signatur vist de arealer, der er udlagt til: Vej A - B, 12 m bred, Arkader b-c, c-d og e-f, minimum 5 m brede, jf. endvidere 7, stk. 7 og stk. 15, Bro a, minimum 3,6 m bred, Færdsels- og opholdsareal, Torv-, plads-, færdsels- og opholdsareal. Stk. 3. Stk. 4. Der skal sikres vejforbindelse med en udlægsbredde på minimum 8 m mellem punkt B og C. I parkeringskælder, jf. 5, stk. 9, skal sikres areal til intern vej med en minimums udlægsbredde pr. kørespor på 3 m til betjening af underjordisk parkeringsanlæg. Vejarealet skal udlægges med forbindelse til rampen. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

25 19 Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Der skal sikres stiforbindelse med en udlægsbredde på minimum 3 m fra bro a til bro ved punkt g. Der udlægges areal til kanaler som vist på lokalplankortet. Alle færdselsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med ramper eller elevator, så der er tilgængelighed for alle. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Ved brandveje, herunder vej A-B, skal porte og gennemkørsler i bygninger have en fri højde på mindst 3,4 m. Stk. 9. Bilparkering skal etableres som fælles parkering i parkeringskælder under terræn/bebyggelse. Se fodnote 3. Der kan på terræn indrettes pladser til handicapparkering. I område I kan der endvidere indrettes gæsteparkering på terræn inden for den udlagte byggelinie. Kælderparkering kan etableres inden for landområdets afgrænsning, jf. 7, stk. 16. For område I skal der etableres fælles bilparkering i kælder med mindst 175 og højst 350 bilparkeringspladser. For område II skal der etableres fælles bilparkering i kælder med mindst 100 og højst 216 bilparkeringspladser. Stk. 10. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn/i bebyggelsens stueetage og i kælder. For område I skal der etableres areal til mindst 827 cykelparkeringspladser, heraf skal der etableres mindst 276 cykelparkeringspladser på terræn eller i bebyggelsens stueetage og mindst 276 cykelparkeringspladser i parkeringskælder. For område II skal der etableres areal til mindst 473 cykelparkeringspladser, heraf skal der etableres mindst 157 cykelparkeringspladser på terræn eller i bebyggelsens stueetage og mindst 157 cykelparkeringspladser i parkeringskælder. Stk. 11. Stk. 12. Stk. 13. Cykelparkering på terræn eller i bebyggelsens stueetage skal ske inden for byggelinierne i områderne I og II, jf. lokalplankortet. Der skal inden for område I og II via rampe eller elevator sikres separat adgang fra færdsels- og opholdsarealet til cykelparkering i cykelkælder. Fra vej A-B skal der via rampe sikres adgang til parkering under terræn for område I og II. Rampeanlægget skal etableres inden for område I. 3 I en deklaration fastlægges det, at for område I skal 175 bilparkeringspladser være offentligt tilgængelige, og for område II skal 100 bilparkeringspladser være offentligt tilgængelige. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

26 20 Stk. 14. Stk. 15. Stk. 16. Stk. 17. Færdsels- og opholdsareal inden for byggelinien i område I må anvendes til vej- og rampeanlæg. Der skal på få og centralt placerede steder inden for område I og II samt i mindre omfang inden for område III etableres af- og pålæsningspladser for områdernes vareindlevering samt renovation. Der skal desuden sikres vendemuligheder for vare- og servicekøretøjer. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Til sikring af ovennævnte bestemmelser skal der til godkendelse hos Århus Kommune, Trafik og Veje, særskilt fremsendes projekter for indretning af alle færdsels- og parkeringsarealer. 6 Teknisk forsyning Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Såfremt nybyggeri opføres som lavenergibebyggelse, skal der, jf. Planlovens 19, stk. 4, dispenseres fra ovenstående 6, stk. 1. Tekniske anlæg og forsyningsledninger i lokalplanområdet skal etableres under jorden. I tilfælde hvor dette ikke er muligt skal disse indpasses i bebyggelsen og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Område I Stk. 1. På lokalplankortet er vist byggefelterne B1-A, B1-B, B1-C, B1-D, B1-E, B1-F, B1-G og B1-H. Byggefelternes afgrænsninger er vist i princippet på lokalplankortet. Byggefelterne må ikke overskride den udlagte byggelinie, jf. lokalplankortet. Ny bebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankort viste byggefelter, bortset fra altaner og balkoner, der må opføres op til 2,5 m uden for byggefelterne og byggelinien. Altaner og balkoner må dog ikke opføres ud over kanal. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

27 21 Stk. 2. Stk. 3. Der må i området alt opføres maksimalt m² etageareal foruden kælder, altaner, balkoner og tagterrasser. Se fodnote 4. Inden for byggefelt B1, som er vist på lokalplankortet, kan bebyggelse højst opføres med følgende højder og etageantal: Byggefelt Maksimal højde Maksimalt etageantal B1 A Kote 37,1 - dog punktvis kote 40, B1 B Kote 37,1 - dog punktvis kote 40, B1 C Kote 37,1 9 B1 D Kote 33,4 8 B1 E Kote 30,3 7 B1 F Kote 30,3 7 B1 G Kote 33,4 8 B1 H Kote 8,0 1 Stk. 4. Inden for byggefelt B1 kan der på bygninger etableres tagterrasser og opholdsarealer på tage ud over det ovenfor angivne maksimale etageantal. Tagterrasser og opholdsarealer må kun etableres i én etage uden permanente overdækninger, læskærme og lignende. Ud over maksimal bygningshøjde, jf. stk. 3, kan der etableres værn/brystning op til 1,40 m samt trappe/elevatortårn, ventilationshætter og lignende afkast under forudsætning af, at det integreres og indgår i bebyggelsens arkitektoniske helhed. Trappe- og elevatortårne må opføres uden for byggefelterne, og ikke uden for byggelinierne, jf. lokalplankortet. Tekniske installationer på tage må højst have et areal svarende til 10 % af tagfladen og må maksimalt opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde, jf. stk. 3. Stk. 5. Inden for byggefelt B1-A, B1-B, B1-C, B1-D og B1-E skal randbebyggelsen i stueplan langs kajkant opføres i den på lokalplankortet viste facadelinie i en afstand af minimum 5,00 m fra kajkant. 4 Inden for område I vil der være en vis fleksibilitet i fordeling af byggemulighed mellem de underopdelte byggefelter. Som udgangspunkt er byggemulighederne følgende etagearealer: B1-A: Ca m². B1-B og B1-C under ét: Ca m². B1-D og B1-E under ét: Ca m². B1-F, B1-G og B1-H under ét: Ca m². Dog gælder, jf. 7, stk. 2, at den maksimale byggemulighed for område I (byggefelt B1) under ét er maksimalt m² etageareal. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

28 22 Stk. 6. Stk. 7. Bebyggelsen skal opføres med en etagehøjde af stueetagen på minimum 4,50 m. Ved boliger kan gulvkoten hæves til højst 1,5 m over terræn. I arkaderne b-c og c-d kan der etableres bærende konstruktioner i form af søjler eller lignende inden for de udlagte arkadearealer, jf. 5, stk. 2. Frihøjden i arkaderne skal være minimum 3,5 m. Område II Stk. 8. På lokalplankort er vist byggefelterne B2-A, B2-B, B2-C og B2-D. Byggefelternes afgrænsninger er vist i princippet på lokalplankortet. Byggefelterne må ikke overskride den udlagte byggelinie, jf. lokalplankortet. Ny bebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankort viste byggefelter. Altaner og balkoner kan opføres op til 5,0 m uden for byggefelterne - dog kun 2,5 m ud over byggelinien. For byggefelt B2-D gælder dog, at altaner og balkoner kan opføres op til 5,0 m uden for byggefelterne og byggelinien. Altaner og balkoner må dog ikke opføres ud over kanal. Stk. 9. Der må i område II i alt opføres maksimalt m 2 etageareal foruden kælder, altaner, balkoner og tagterrasser. Stk. 10. Inden for det byggefelt B2 kan bebyggelse højst opføres med følgende højder og etageantal: Byggefelt Maksimal Maksimal Maksimalt etageantal højde for kip højde for kel B2 A Kote 45,0 Kote 30,0 11 B2 B Kote 39,0 Kote 24,0 9 B2 C Kote 36,0 Kote 21,0 8 B2 D Kote 33,0 Kote 18,0 7 Stk. 11. Stk. 12. Inden for byggefelt B2-D skal der sikres mulighed for etablering af ledefyr, hvis højde ikke må overstige kote 28,0. Ledefyr skal placeres på/i bebyggelsen. Ud over maksimal bygningshøjde, jf. stk. 10, kan der etableres værn/brystning op til 1,4 m samt trappe/elevatortårn, ventilationshætter Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

29 23 og lignende afkast under forudsætning af, at det integreres og indgår i bebyggelsens arkitektoniske helhed. Trappe- og elevatortårne må opføres uden for byggefelterne, og ikke uden for byggelinierne, jf. lokalplankortet. Tekniske installationer på tage må højst have et areal svarende til 10 % af tagfladen og må maksimalt opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde, jf. stk. 10, bortset fra ledefyr, jf. stk. 11. Stk. 13. Stk. 14. Stk. 15. I byggefelt B2-A skal randbebyggelsen i stueplan langs kajkant mod nordøst opføres i den på lokalplankortet viste facadelinie i en afstand af minimum 5,0 m fra kajkant. Bebyggelse inden for den nordøstlige del af byggefelt B2-A (langs den i stk. 13 angivne facadelinie) skal opføres med en etagehøjde af stueetagen på minimum 4,5 m undtagen langs ramper og trapper. Ved boliger kan gulvkoten hæves til højst 1,7 m over terræn. I arkaden e-f kan der etableres bærende konstruktioner, trappekerner og lignende inden for de udlagte arkadearealer, jf. 5, stk. 2. Dog skal der sikres minimum 2,0 m brede passager i arkaden. Frihøjden i arkaden skal være minimum 3,5 m bortset fra højden ved trapper og ramper. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 16. Stk. 17. Stk. 18. Stk. 19. Der kan etableres kælder til bebyggelsen, herunder parkeringskælder under hele landarealet inden for lokalplanområdet. Uden for byggefelterne og byggelinierne inden for område I og II og inden for område III dog ikke i kanaler - kan der etableres enkelte læskærme, boder, hævede terrasser, overdækninger, pavilloner, legehuse og lignende lette konstruktioner samt nødudgange fra parkeringskælder, der har betydning for driften af områdets rekreative aktiviteter, kommercielle programmer, opholdsarealer og offentligt tilgængelige arealer. På torv-, plads-, færdsels- og opholdsarealer kan der med Århus Kommunes særlige tilladelse etableres overdækkede serveringsarealer, udestuer og lignende i forbindelse med caféer, restauranter og tilsvarende publikumsorienterede funktioner. Terrænreguleringer må kun finde sted efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Regulering på indtil 0,25 m i forhold til eksisterende terræn eller til et i forbindelse med byggemodningen reguleret terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m kan dog finde sted uden tilladelse. Det bemærkes, at det via terrænreguleringer skal sikres, at terrænet i område II stiger fra ca. kote 2,5 m ved grænsen i til område III til ca. kote 4,0 m ved promenaden ved den sydøstlige grænse af område II. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

30 24 8 Bebyggelsens udseende Område I Stk. 1. Stk. 2. Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, materiale- og farvevalg udformes på en sådan måde, at der efter Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, skøn opnås en arkitektonisk sammenhængende og miljømæssig tilfredsstillende helhedsvirkning. Bygningers facader skal fremstå i lette, lyse farvenuancer, eventuelt suppleret med mere kontrastfulde farvevalg. Bygningers facader i stueetage kan udformes efter andre principper og med andre farver. Stk. 3. Bygningers facader må som hovedprincip kun opføres af følgende materialer og kombinationer heraf: Fiberplader, isolering og lignende, som malede og/eller pudsede. Teglsten, som blank murværk, vandskuret eller pudset murværk. Fiberbeton og beton. Glasfiber eller lignende. Stål, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader. Glas både almindeligt og farvet. Træ og natursten. Område II Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Bebyggelsen skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustrationerne på side 4, 5, 7, 11 og 13. Se fodnote 5. Tage skal fremstå som skrå tage med en hældning på mellem 40 og 60. Bygningers facader skal som hovedprincip bestå af en kombination af glas, paneler, flader og eventuelt altaner. Facader skal fremstå i lette lyse farvenuancer, eventuelt suppleret med mere kontrastfulde farvevalg. Bygningers facader i stueetage kan udformes efter andre principper. Stk. 7. Bygningers facader må som hovedprincip kun opføres af følgende materialer og kombinationer heraf: 5 Udgangspunktet for bestemmelsen er projektet for Isbjerget, der ligger til grund for lokalplanlægningen for område II. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

31 25 Fiberplader, isolering og lignende, som laminerede, malede og/eller pudsede, Fiberbeton og beton, Glasfiber, plast eller lignende, Stål, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader Glas både almindeligt og farvet Træ og natursten. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Ved erhvervsanvendelse i stueetage skal facaden udformes med vinduer, der giver indsyn til funktionen, udstilling, foyer eller lignende. Til facadebeklædning må ikke benyttes reflekterende materiale, som kan give anledning til væsentlige gener. Såfremt der på tage etableres teknikhuse, overdækninger, ventilation, elevator- og trappetårne og lignende skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, i hvert enkelt tilfælde. Se fodnote 6. Der må ikke opsættes synlige udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. 9 Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Der skal etableres opholdsarealer svarende til mindst 10 % af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. En del af opholdsarealerne kan etableres inden for område III, når disse indrettes som fælles opholdsarealer. Fælles opholdsarealer skal i princippet placeres inden for områder, der er udlagt som færdsels- og opholdsareal som vist på lokalplankortet. Opholdsarealer over terrænniveau, herunder trapper på terræn, opholdsarealer på tagterrasser, opholdsaltaner og haver med privat brugsret, jf. stk. 2, samt arealer der er udlagt til torv-, plads-, færdsels- og opholdsareal bortset fra køreareal, må medregnes i den samlede opholdsarealberegning. 6 Se vejledningen Facader og Skilte udgivet af Århus Kommune i Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

32 26 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. I tilknytning til boliger i stueetage kan der etableres udendørs opholdsarealer i form af private haver med en placering i byggefelternes rand, dog ikke uden for byggelinierne. Langs kajkanter kan der etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt til fortøjning af små både m.v. Opholdsarealer til brug for mere end én bolig må ikke indhegnes. På færdsels- og opholdsarealer langs kanal mod sydvest etableres beplantning i form af en trærække, grupper af træer eller solitære træer, som sikrer et grønt præg. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Til sikring af foranstående bestemmelser skal der for hvert af områderne I, II og III eller byggeetaper heraf indsendes en plan for beplantning, indretning og udformning af ubebyggede arealer, færdsels- og opholdsarealer, kanaler og kajanlæg til godkendelse i Århus Kommune, Teknik og Miljø, jf. også 5, stk Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, på mindst én facade ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv - såsom kontorer og hotel på mindst én facade ikke overstiger 60 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører opholdsarealer, ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Letbane-/jernbanestøj og vibrationer Stk. 4. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører boligbebyggelse, på mindst én facade ikke overstiger 60 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

33 27 Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører opholdsarealer, ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv - såsom kontorer og hotel på mindst én facade ikke overstiger 65 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Bebyggelse skal godkendes i overensstemmelse med myndighedernes krav og skal udføres og indrettes således, at brugere i fornødent omfang afskærmes mod vibrationsgener fra letbane-/jernbane. Virksomhedsstøj Stk. 8. Stk. 9. Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, som er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Udendørs opholdsarealer skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 7. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 55 db 45 db 40 (55) db Stk. 10. Boliger o.l. skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 7. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referen- 7 Støjniveauet er ved lokalplanens udarbejdelse beregnet af VM acoustics aps som beskrevet i lokalplanens redegørelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

34 28 cetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før: - Tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk Den i 5 nævnte parkeringskælder, som hører til den pågældende byggeetape, er anlagt. - De i 5 nævnte veje, stier, torve, pladser, færdsels- og opholdsarealer samt de i 9 nævnte opholdsarealer, som hører til den pågældende byggeetape, er anlagt. Se fodnote 8. - Den i 10 stk. 10 nævnte særlige støjisolering af boliger mv., som hører til den pågældende etape, er etableret. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. Se fodnote Ophævelse af ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplan for det område, som er omfattet af nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 815, vedtaget af byrådet den 23. april Såfremt anlæg af færdsels- og opholdsarealer mv. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelsen, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en rimelig tid. 9 Supplerende bestemmelser om grundejerforeninger og parcelforeninger findes i en deklaration, der er udarbejdet for lokalplanområdet i forbindelse med grundsalg. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 858

35 29 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været Kommuneplan 2001, Kvalitetshåndbogen for de Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, samt tillæg nr. 116 til Kommuneplan Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde nr BL, der er et blandet bolig- og erhvervsområde. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse med en bygningshøjde i kote 33,4 (maksimalt 9 etager) - dog kan en mindre del af bebyggelsen opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 40,8 (maksimalt 10 etager) ligesom et højhus kan opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 146,0 i den nordøstlige del af rammeområdet. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 149, der er gengivet på side 47. Heri ændres rammebestemmelse for område nr BL, således at den maksimale bygningshøjde fastsættes til kote 37,1 for at muliggøre erhvervsbebyggelse ud mod boulevarden, og således at en mindre del af bebyggelsen i den sydøstlige del af rammeområdet kan opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 45,0 m (maksimalt 11 etager). Samtidig ændres bebyggelsens omfang fra samlet ikke at måtte overstige ca m² etageareal til samlet ikke at må overstige ca m². Endvidere er fordelingen af etagearealet mellem bolig- og erhvervsformål ændret i overensstemmelse med de af byrådet vedtagne lokalplaner nr. 815 (Light*house) og nr. 816 (Z-huset) samt udbudsgrundlaget og aftaler for Ø2. De øvrige bestemmelser i Tillæg nr. 116 til Kommuneplan 2001 videreføres for rammeområdet. Højhuspolitik for Århus Kommune Århus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Århus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. I Højhuspolitik for Århus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. De samme vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 31 af 5. maj 2004) i for- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

36 30 bindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Århus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og der er som bilag A til lokalplanen indsat et ikke-teknisk resumé af miljørapporten. Rammekort til tillæg nr. 149 til Kommuneplan Udsnit af Kommuneplanens rammekort, hvor lokalplanområdet er markeret med sorte prikker. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

37 31 Ældre lokalplan Den eksisterende lokalplan nr. 815 er udarbejdet som en rammelokalplan for nærværende lokalplanområde, der i lokalplan nr. 815 udgør område II. Lokalplan nr. 815 aflyses for det område, som er omfattet nærværende lokalplan med dennes endelige vedtagelse og offentliggørelse. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der yderligere udarbejdet følgende planlægning: Handlingsplan for de Bynære Havnearealer, 2001 Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, 2003 De Bynære Havnearealer - Dispositionsplan for de nordlige områder, 2006 De Bynære Havnearealer - Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, 2006 Handlingsplanen, Helhedsplanen og Dispositionsplanen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af byrådet. Detailhandel Lokalplanen giver mulighed for etablering af detailhandel for dagligvarer og udvalgsvarer. Butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet Ved planlægningen af De Bynære Havnearealer i Århus er det formålet at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Etablering af butikker, som muliggjort ved bestemmelserne i Lokalplan nr. 858, skal derfor ses som en opfølgning af de overordnede målsætninger for området. Lokalplanen muliggør på den baggrund etablering af enkelte butikker til lokalområdets daglige forsyning i form af mindre butikker til dagligvare- og udvalgsvarehandel. Lokalplanen fastlægger, at det maksimale bruttoetageareal til detailhandelsbutikker i området ikke må overstige m 2, at ingen enkelt dagligvarebutik må have et større bruttoetageareal end 400 m 2, samt at ingen enkelt udvalgsvarebutik må have et større bruttoetageareal end 200 m 2. Som led i byomdannelsen på Nordhavnen fjernes al eksisterende bebyggelse, hvorfor ny butiksbebyggelse i området ikke påvirker eksisterende bebyggelse i området. Det vurderes desuden, at ny butiksbebyggelse i området ikke vil påvirke eksisterende friarealer og rekreative områder, idet disse er beliggende i stor afstand fra området. Kundetrafikbetjeningen og vareindlevering til butiksbebyggelse i lokalplanens område vil kun medføre begrænset trafik i terrænniveau, idet parkeringen etableres i parkeringskælder. Detailhandelen vil få god trafikal betjening af en ny boulevard til området, og lokalplanen fastlægger krav til parkering i området. Området er en del af en helt ny bydel, hvor butikker integreres i bebyggelsens stueetager i tilknytning til områdets veje, stier og pladser, og sammen med andre publikumsorienterede funktioner vil butikker medvirke til at skabe liv i byrummene. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

38 32 Det er derfor vurderet, at ny butiksbebyggelse i lokalplanområdet ikke vil betyde en væsentlig påvirkning af boligbebyggelser og anden støjfølsom anvendelse i lokalplanområdet. Det vurderes, at bymiljøet vil blive påvirket i positiv retning ved etablering af butikker i henhold til lokalplanen. Overordnede vej- og stiforhold Det overordnede trafikale mål er at skabe god trafikal tilgængelighed til lokalplanområdet og den nye bydel i Nordhavnen - samt at sikre et fredeligt og sikkert trafikmiljø internt i de enkelte områder. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. I planerne indgår endvidere en trafikdæmpning og ombygning af Kystvejen med henblik på at begrænse den trafikale barriere mellem City og den nye bydel. Den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel vil primært ske via en ny adgangsvej (Boulevarden), som tilsluttes Kystvejen i Nørreport-krydset. Boulevarden ud- Overordnet trafikstruktur for De Bynære Havnearealer Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

39 33 formes med en to-sporet vej, et dobbeltsporet kollektiv trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er planlagt en sekundær adgang via en ny tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse vil - sammen med en parallelgade til Boulevarden - også indgå i trafikbetjeningen. I en længere periode vil Nordhavns-området midlertidigt være trafikbetjent via parallelgaden. Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres i helt overvejende grad i større samlede anlæg, placeret i bygningskonstruktionerne i underjordiske anlæg. Ved en fuld udbygning af det samlede Nordhavnsområde forventes en biltrafik på i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. Der planlægges en højklasset kollektiv trafikbetjening med en højfrekvent drift. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Der er ingen kendte eller formodede arkæologiske interesser i området. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder, affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og Moesgaard Museum skal underrettes i henhold til Museumsloven. Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte, eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Århus Kommuneatlas Der er ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdig i Århus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, der med hensyn til tæthed og bygningshøjder er sammenlignelig med den eksisterende Århus Midtby. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med bebyggelse i en tæt struktur med en ny front mod kysten og med bygningshøjde i op til kote 45,0 m. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

40 34 Bebyggelsen med den angivne maksimale højde og placeringen i den fremskudte position på Nordhavnen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel fremkalde en helt ny byprofil for Århus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Århus Bugt. Projektet Isbjerget, der ligger til grund for det sydøstlige område af lokalplanen, samt bestemmelserne for den øvrige del af lokalplanen vil sammen med de øvrige nye bebyggelser i den nye bydel blive udformet som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med den eksisterende by og bugten. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På efterfølgende sider vises visualiseringer af lokalplan 858 med Isbjerget og volumener af øvrig ny bebyggelse inden for lokalplanens område, benævnt Ø2. Visualiseringerne illustrerer lokalplan 858 s påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house og Z-huset også vist. Disse projekter er omfattet af lokalplan nr. 815 og lokalplan nr Fotostandpunkterne er vist på kortet på næste side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

41 35 Kort over fotostandpunkter Light*house Isbjerget Øvrig ny bebyggelse på Ø2 Z-huset Illustration nr. 1 viser projektet for Isbjerget samt øvrig ny bebyggelse inden for lokalplanområdet set fra standpunkt Århus Bugt. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

42 36 Light*house Isbjerget Øvrig ny bebyggelse på Ø2 Z-huset Illustration nr. 2 viser projektet for Isbjerget samt øvrig ny bebyggelse inden for lokalplanområdet set fra standpunkt Den Permanente ved Riis Skov. Light*house Z-huset Isbjerget Øvrig ny bebyggelse på Ø2 Illustration nr. 3 viser ny bebyggelse på lokalplanområdet (Isbjerget anes som to tinder) samt Light*house-bebyggelsen og Z-huset set fra standpunkt ved udsigtsplads i Riis Skov. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

43 37 Light*house Z-huset Øvrig ny bebyggelse på Ø2 Isbjerget Illustration nr. 4 viser projektet for Isbjerget samt øvrig ny bebyggelse inden for lokalplanområdet set fra standpunkt ved slæbestedet, Fiskeri- og Lystbådehavnen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

44 38 Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra Boulevarden og intern adgangsvej i lokalplanens område I. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet i Boulevardens østskel beregnet til ca. 59 db(a) på døgnbasis. Af Kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at støjniveauet for boligbebyggelsen og de tilhørende friarealer ikke må overstige 55 db(a) på døgnbasis, og for bebyggelse til støjfølsom erhverv (såsom kontor og hotel) ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis. Når særlige forhold taler for det, vil der kunne forekomme afvigelser herfra. For at sikre en rimelig udnyttelse af lokalplanområdet og med baggrund i områdets disponering kan kommuneplanens støjbestemmelser fraviges - således at det udendørs støjniveau for boligbebyggelse og støjfølsom erhvervsbebyggelse ikke må overstige henholdsvis 55 db(a) og 60 db(a) på døgnbasis på mindst én facade, og det indendørs støjniveau ikke må overstige 30 db(a) på døgnbasis. Det skal desuden sikres, at støjniveauet fra vejtrafik på boligernes udendørs opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Støj fra jernbaner Lokalplanområdet vil som følge af sin placering tæt på en planlagt letbane på et tidspunkt være belastet af støj og vibrationer fra banen. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis, og at det indendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen ikke må overstige 30 db(a) på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsom erhverv - såsom kontorer og hotel at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige 65 db(a) på døgnbasis og at det indendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen ikke må overstige 30 db(a). Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 (se kort side 32) kan fortsætte frem til år 2020 i henhold til Mols-Liniens nugældende lejekontrakt. Men det er hensigten, at gennemføre en flytning af færgeterminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at denne flytning tidsmæssigt kan fremskyndes. Af forslag til Kommuneplan 2009 fremgår, at der er behov for en udvidelse af Østhavnen, bl.a. for at muliggøre en flytning af Mols-Liniens færgeterminal hertil fra den nuværende placering på Pier 3 i Nordhavnen. Der peges på en ny placering på Østhavnen mod sydøst på ydersiden af det nuværende moleanlæg. Der sigtes på, at en indvielse af den udvidede Østhavn kan finde sted omkring år Århus Kommune har indledt forhandlinger herom med Mols-Linien. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

45 39 Støjberegninger af Mols-Liniens nuværende drift på Pier 3 viser, at der i tidsrummet ikke sker nogen overskridelse af grænseværdierne for støj i forhold til projektet Isbjerget og den øvrige del af bebyggelsen inden for lokalplanens område. I aften og natteperioden vil der være en mindre overskridelse ved sejlads med den ene type færge, som Mols-Linien sejler med. Overskridelsen vurderes at kunne reduceres til et niveau under grænseværdien ved en beskeden reduktion af færgens hastighed, ved at benytte den anden type hurtigfærge eller ved at flytte sejlruten til en ny indsejling ved Østmolen. Århus Kommune forudsætter at kunne aftale de nødvendige løsninger med Mols-Linien og med Århus Havn. Øvrige støjgener fra Mols-Liniens aktivitet, herunder trafikstøj hidhørende fra trafik til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. I den udarbejdede miljøvurdering af lokalplan 858 indgår en uddybende redegørelse for støjforholdene relateret til hurtigfærgedriften. Virksomhedsstøj fra Århus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet er belastet af tilbageværende havneaktivitet på de områder af Nordhavnen, som endnu ikke er overgået til anden anvendelse i forbindelse med byomdannelsen. Det er vurderet, at virksomhedsstøjen fra eksisterende virksomheder ikke overstiger de gældende grænseværdier i henhold til kommuneplanen. Lokalplanen muliggør ikke miljøbelastende virksomhed i området. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5, 1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vil være udgangspunkt for administration af miljøloven: ækvivalent, korrigeret støjniveau i db(a) områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder hverdage kl lørdage kl hverdage kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl (55) Kommuneplanens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj for lokalplanens område. Grænseværdier for spidsværdier om natten er angivet i parentes. Øvrige virksomheder på Århus Havn Århus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Århus Havn på Mellemarmen, på oliehavnen og i sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 (se kort side 32) og ved Isbjerget samt den øvrige bebyggelse inden for lo- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

46 40 kalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved Isbjerget og den øvrige bebyggelse inden for lokalplanområdet. VM acoustics aps. har i rapporter af målt og beregnet støjpåvirkningen fra henholdsvis APM Terminals og Cargo Service i to typiske driftsscenarier, der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. For APM Terminals er driftsscenarie 1, at 2 kraner læsser/losser et mellemstort skib, og driftsscenarie 2, at 4 kraner læsser/losser et stort skib. Driftsscenarie 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db ved Pier 4, mens driftsscenarie 2 er beregnet til at give 38 db. De to driftsscenarier, der er målt og beregnet for Cargo Service, er enten 1 kran læsser/losser 1 mellemstort skib, eller 3 kraner læsser/losser 2 mellemstore skibe. Driftsscenarium 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db ved Pier 4 og scenarium 2 en støjbelastning samme sted på 40 db. For APM Terminals og Cargo Service hver især betyder det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder ved blandet bolig og erhverv er overholdt døgnet rundt alle ugens dage. Summen af støjen fra disse to virksomheder giver umiddelbart et støjniveau på ca. 42 db(a) (38 db + 40 db) på Pier 4. De målte og beregnede støjniveauer skal dog evt. tillægges 5 db for impulsstøj, i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser. VM acoustics aps. har for APM Terminals subjektivt vurderet impulsstøj og udført orienterende objektive målinger. På måletidspunktet i nattetimerne, hvor der hos APM Terminals var drift med et stort skib og tre kraner og hos Cargo Service drift med et mellemstort skib og to kraner, kunne støjen fra de to virksomheder ikke adskilles. Der var ingen aktivitet på Pier 4. Baggrundsstøjen, der bl.a. bestod af en konstant summen af trafikstøj, var ca. 45 db. Støjen fra virksomhederne var hørbar, men på niveau med baggrundsstøjen, og langt det meste af støjen fra håndtering af containere vurderedes ikke at kunne være årsag til et impulstillæg. Dog fremstod enkelte handlinger kraftigere, og blev af VM acoustics aps. subjektivt vurderet som impulser, der kunne udløse et 5 db tillæg til de målte støjbelastninger. De beregnede støjniveauer fra APM Terminals ved Isbjerget og den øvrige bebyggelse inden for lokalplanområdet vurderes derfor, hvis der gives et tillæg af impulsstøj at ligge meget begrænset over de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv i nattetimerne (40 db) i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984. Impulstillægget på 5 db kan således på grundlag af de subjektive vurderinger bevirke, at de vejledende støjgrænser om natten bliver overskredet med 3 db (38 db + 5 db = 43 db). Ifølge VM acoustics aps. vil tillægget for impulser dog afhænge af baggrundsstøjniveauet på Pier 4 efter etablering af bebyggelsen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

47 41 Støjens maksimalværdi må i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder om natten ikke overstige 55 db(a) med tidsvægtning fast. Det maksimale støjniveau er målt til ca. 55,4 db(a), der korrigeret for baggrundsstøj giver 55 db(a). Dette betyder ifølge VM acoustics aps., at visse impulsgivende hændelser kan medføre, at støjens maksimalværdi kommer meget tæt på den tilladelige grænseværdi, men dog overholder grænseværdien. Reduktion af støjpåvirkning ved Isbjerget og den øvrige bebyggelse inden for lokalplanområdet Århus Kommune vil i forbindelse med verserende sagsbehandling om godkendelse som følge af, at Cargo Service omfattes af bekendtgørelse 1666/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, meddele Cargo-Service vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for almindelig støj. Dette indebærer, at virksomheden skal overholde en grænse på 35 db(a) om natten i området for åben og lav boligbebyggelse afgrænset af Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas Avenue. Da afstanden fra Cargo Service til Pier 4 er den samme som til den åbne og lave boligbebyggelse, vurderes det, at støjen fra Cargo Service også ved Pier 4 vil blive reduceret til 35 db(a). Om natten vil den generelle støj fra virksomhederne derfor samlet blive 40 db(a) (38 db+35 db) på Pier 4. Hvis det efter opførelsen af bebyggelsen på Pier 4 konstateres, at støjen fra virksomhederne er for høj og/eller skal udløse et impulstillæg på 5 db, vurderes det, at støjen kan nedbringes og/eller støj, der udløser impulstillæg kan elimineres ved at Århus Havn udfører en eller flere af nedenstående foranstaltninger: Nedbringelse af den almindelige støj ved drift af containerterminalen ved afskærmning af motorer eller reduktion af kørehastighed på kran eller køretøjer. Impulsstøjen fjernes ved proceduremæssige justeringer med henblik på at reducere impulserne, når containere får kontakt med skib/land. Eksempelvis ved etablering af yderligere et skostop før landing af container. Udførelse af andre tekniske foranstaltninger så som eksempelvis anvendelse af en afstandsmåler eller andet, der sikrer, at containerens hastighed reduceres før afsætning. Omkostningerne for APM Terminals og Cargo-Service ved nedbringelse af støjen vurderes derfor ikke at påføre virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger. Da det som beskrevet ikke med sikkerhed kan udelukkes, at virksomhederne i fremtiden vil påføre lokalplanområdet et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier, disponerer lokalplanen med følgende to forhold: At de udendørs opholdsarealer til bebyggelse skal placeres så de afskærmes mod støjkilderne, f.eks. ved at ligge i læ af bebyggelsen. At der ved facadeudførelsen skal sikres et tilstrækkeligt lavt støjniveau inde i boliger og lignende støjfølsomme anvendelser (f.eks. institutioner). De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

48 42 Støjisolering af de nye bebyggelser fastlægges med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, Juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen fastlægges anvendt til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger følgende vejledende grænseværdier, som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan 2001: tidsrum områdetype blandet bolig og erhverv (bykerne) hverdage kl lørdag kl hverdage kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Vejledende grænseværdier for støjbidrag fra virksomheder, indendørs i sove- og opholdsrum i støjisolerede boliger mv. Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m 2. Boligerne bør, hvis det viser sig vanskeligt at overholde grænseværdierne, orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod den støjbelastede facade. Forureningsforhold jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 11. juli 2008 oplysninger om, at Region Midtjylland den 12. april 2006 har kortlagt matr. nr. 2148a, Århus Bygrunde, på vidensniveau 1, jf. Lov om forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi der har været containerterminal på denne del af ejendommen. Bygningsinspektoratet samt tilsynsmyndigheden Århus Kommune, Natur og Miljø, Virksomheder og Jord skal kontaktes før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde og før arealernes anvendelse ændres til daginstitution, bolig eller anden følsom arealanvendelse. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord og byggeaffald skal ske i henhold til Århus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Det bør tilstræbes, at bortskaffelse af overskudsjord koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter på de bynære havnearealer. Det bør endvidere tilstræbes, at den overvejende del af overskudsjorden bortskaffes via skib eller pram. Før der fjernes jord fra ejendommen, skal jordflytningen anmeldes til Natur og Miljø, Virksomheder og Jord. Omplacering og genanvendelse af (eventuelt) forurenet jord indenfor ejendommen skal forhåndsgodkendes af Århus Kommune, Natur og Miljø. Natur og Miljø vil orientere Region Midtjylland vedrørende oprensning af, samt genanvendelse og omplacering af forurenet jord med henblik på ændring af kortlægningsstatus. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

49 43 Drikkevandsinteresser Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er ingen nuværende eller fremtidige vandindvindingsinteresser. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis en lokalplan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Det er vurderet, at lokalplanen kan medføre væsentlig påvirkning af miljøet, og at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen med hensyn til påvirkningen fra trafikstøj, sol-, skygge- og vindforhold samt arkitektoniske forhold inklusiv visuel påvirkning i den kystnære del af byzonen. Lokalplanen ledsages derfor af en miljørapport, som redegør for planens påvirkning af disse forhold. Århus Kommune har i august 2008 gennemført en høring af beslutningen om at gennemføre miljøvurdering og afgrænsning af dennes indhold hos andre myndigheder (Miljøcenter Århus samt Region Midtjylland), jf. lovens 7. Der indkom ingen bemærkninger til afgrænsningen af miljøvurderingens indhold. Et ikke-teknisk resume af miljørapporten er indsat i lokalplanen som bilag A, side 49. Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse udgøres den nærmeste kollektive trafikbetjening af Grenåbanens stoppested ved Østbanetorvet samt bybuslinierne 6, 7, 9 og 16 på Skovvejen/Kystvejen. Skole- og institutionsforhold Skolebørnsområdet Ved lokalplanens udarbejdelse er lokalplanområdet beliggende i Samsøgades skoledistrikt. Samsøgades Skole elevtal forventes på baggrund af skoleprognose for 2007 stort set at være konstant i de kommende år. I 2017, som er prognosens sidste år, forventes 578 normalklasseelever. Ved den nuværende kapacitet på Samsøgades Skole forventes der i 2017 at være 2 undervisningslokaler i overskud (klasse- og fælleslokaler). Samsøgades Skole forventes på baggrund af skoleprognose 2007 at kunne rumme de børn, der må komme fra boligerne i lokalplanområdet. Førskolebørnsområdet Lokalplanområdet er beliggende i Samsøgades skoledistrikt. Børn og Unge har i dag ikke arealreservationer til dagtilbudsafdelinger i Samsøgades Skoledistrikt og har ikke aktuelle planer om opførelse af nye dagtilbudsafdelinger i distriktet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

50 44 Der kan i løbet af en forholdsvis kort årrække forventes at være en del børn i de nye boliger på de bynære havnearealer. Hermed vil der også være grundlag for en eller flere dagtilbudsafdelinger på de bynære havnearealer. Institutioner Der er følgende institutioner i lokalplanens nærområde: Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Nørreboulevard 1A Knudriisgade 7 Knudriisgade 7B Østboulevarden 9 Mindegade 8 Ny Munkegade 13C Sølystgade 30 Graven 19 Falstersgade 17 Falstersgade 35 Langelandsgade 62 Hjarnøgade 9 Thunøgade 22 Klostergade 37 SFO med afdelinger på følgende adresser: Ny Munkegade 17 (skole) Thunøgade 11 Fritidsklub med afdelinger på følgende adresser: Nørre Allé 30 B, st. Hjortensgade 23 Thunøgade 2 A Skolen: Ny Munkegade 17 Tilladelse fra andre myndigheder end Århus Byråd I forbindelse med anlæg og byggeri inden for lokalplanområdet etablerer Århus Kommune og Århus Havn midlertidige fyr udenfor område II s byggelinie. Disse fyr skal erstattes af permanente fyr, som skal placeres inden for byggefelt B2-D. Etablering af nye fyr skal forelægges og godkendes af farvandsvæsenet og Århus Havn. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

51 45 Teknisk forsyning Elforsyning kan ske fra: Varmeforsyning kan ske fra: Vandforsyning sker fra: Kloakforsyning sker fra: NRGi Dusager Århus N Århus Kommune AffaldVarme Århus Bautavej 1, 8210 Århus V Århus Kommune, Vand og Spildevand Bautavej 1, 8210 Århus V Århus Kommune, Vand og Spildevand, Bautavej 1, 8210 Århus V Området separatkloakeres. Spildevand tilsluttes offentlig ledning i den kommende Havneboulevard, med afledning til Marselisborg Renseanlæg. Overfladevand afledes i privat ledningssystem til udløb øst for lokalplanområdet. Spildevand- og regnvandsledninger/udløb skal etableres efter principperne i Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan af november Der skal søges om tilladelse til udledning af overfladevand ved Århus Kommune, Natur og Miljø. Århus Kommune, Natur og Miljø skal søges om tilladelse til en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med byggeri i området. Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Århus C, i overensstemmelse med Bygherrevejledningen. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Planlægning og Byggeri, tlf Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 858

52 46 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbudet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggeeller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, 47. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 858

53 47 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 149 til Kommuneplan 2001 Som anført i redegørelsen side 29 forudsætter lokalplanen en ændring af rammebestemmelserne for område BL i Kommuneplan De nye rammebestemmelser for område BL er anført neden for. Områdets afgrænsning er uændret. Rammebestemmelser Anvendelse og specielle bestemmelser Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Bebyggelsens omfang Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygningshøjde i kote 37,1 (maksimalt 9 etager). Dog kan en mindre del af bebyggelsen opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 40,8 (maksimalt 10 etager) ligesom et højhus kan opføres med maksimal bygningshøjde i kote 146,0 i den nordøstlige del af rammeområdet. Endvidere kan bebyggelsen i den sydøstlige del af rammeområdet punktvis opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 45,0 (maksimalt 11 etager). Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/etageantal kan der etableres tagterrasser og opholdsarealer på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige ca m 2 etageareal, som fordeler sig med ca m² til boligformål og ca m 2 etageareal til erhvervsformål. Supplerende bestemmelser Den overordnede byprofil skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Parkering skal ske i underjordiske parkeringsanlæg Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af boligetagearealet i bebyggelserne mod nordvest for boulevarden, 10 % af boligetagearealet sydøst for boulevarden (på øerne) samt 5 % af erhvervsetagearealet. I forhold til virksomhedsstøj suppleres Kommuneplanens støjbestemmelser med retningslinier for støjisolering af boliger o.l. i overensstemmelse med: Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 858

54 48 Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 858

55 49 Bilag A, Miljørapport ikke-teknisk resumé I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 858 har Århus Kommune vurderet, at lokalplanen skal miljøvurderes efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Århus Kommune har gennemført en screening/scoping af lokalplanen og indkredset, at følgende emner skal uddybes yderligere i en egentlig miljørapport: støj vibrationspåvirkninger luftforurening/lugt arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Århus Kommunes Højhuspolitik og Planlovens 11 f, stk. 4 og 16, stk. 4) påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner energiforbrug jordflytning Lokalplanens indhold Århus Kommune udbød i august 2007 den næstnordligste ø på Nordhavnen, benævnt Ø2, til salg. Udbuddet var opdelt i 5 matrikler med anvendelse til bolig- og erhvervsformål. Konsortiet bag projektet Isbjerget vandt udbuddet for den sydøstlige og største matrikel nr. 5. Dette projekt ligger til grund for udarbejdelsen af lokalplanen, for så vidt angår den sydøstlige del af lokalplanområdet. For den øvrige del af lokalplanområdet danner kommunens udbudsmateriale, med dets retningslinier for bebyggelsens placering, anvendelse og udformning grundlaget for lokalplanens udarbejdelse. Lokalplanområdet, med et areal på i alt ca. 3,1 ha, er opdelt i 3 områder: Område I omfatter den nordvestlige del af Ø2 med 4 byggefelter for anvendelse til bolig- og erhvervsbebyggelse. I området kan der opføres bebyggelse med et maksimalt etageareal på i alt m². Område II omfatter den sydøstlige del af Ø2 for projektet Isbjerget. I området kan der opføres bebyggelse med et maksimalt etageareal på m². Området skal overvejende anvendes til boligformål. Område III omfatter arealer til kvartersplads samt arealer til kanaler, vej- og stibroer. I lokalplanområdet som helhed kan der således opføres i alt m² etageareal. Lokalplanen fastlægger ikke boligantallet i lokalplanområdet, men det anslås at byggemuligheden er boliger, afhængig af fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelsen og den gennemsnitlige boligstørrelse. Områdets erhvervsanvendelse omfatter alene ikke-genegivende virksomheder, f.eks. liberale erhverv, kontorer, mindre butikker, restaurationer, udstillings- og Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 858

56 50 service-virksomhed samt offentlige og private institutioner som f.eks. hotel, undervisnings-, kursus- og konferencevirksomhed. Bebyggelsen opføres i varierende bygningshøjder og etageantal. En mindre del af bebyggelsen kan opføres i maksimalt 11 etager og en maksimal bygningshøjde i kote 45,0. Bebyggelsens højde nedtrappes mod havnen. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Boulevarden via broforbindelse i den nordvestlige del af området. Bilparkering i området skal ske som underjordisk parkering, bortset fra handicapparkering, der kan ske på terræn. For den lette trafik er der også mulighed for adgang via broer til de nord- og sydfor liggende øer og via bugtpromenaden. Nuværende forhold Området, der er omfattet af Lokalplan nr. 858, og som udgør en del af Pier 4 på Nordhavnen, har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Under lokalplanens udarbejdelse er området afviklet som havneerhvervsområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet. Berørte områder De berørte områder vurderes primært at være de nære omgivelser, herunder den del af havneområdet, der betegnes Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen og Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Her vil generne især være trafikstøj, støj fra byggepladsen, støv, lugt og evt. vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. I driftsfasen vil det primært være trafik til og fra den nye bydel, der vil kunne mærkes uden for området. Her vil en ombygning af krydset Nørreport / Kystvejen dog afhjælpe eventuelle problemer. Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser Omdannelsen af havneområdet til bolig- og byformål har en række indvirkninger på lokalområdet og omgivelserne både i anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen forventes det ikke, at der vil ske en stigning i den tunge trafik og dermed trafikstøjen i forbindelse med forsyning af byggepladsen, idet denne i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden. Selve byggeaktiviteterne vurderes på grund af den relativt store afstand, ikke at give væsentlige gener for de omkringliggende boliger, dog kan nedramning af pæle og spuns ved projektområdet resultere i en betydelig støjbelastning i perioder. Når der etableres boliger i området samtidig med at der fortsat foregår havnevirksomhed, herunder hurtigfærgedrift i nærområdet, kan der opstå gener. Omdannelsestakten for resten af Nordhavnen spiller derfor en væsentlig rolle for graden af den eventuelle belastning, og dermed også for, hvorvidt vilkårene for hurtigfærgedriften eventuelt vil skulle ændres for at tage hensyn til de nye, miljøfølsomme anvendelser på Nordhavnen. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning fra virksomheder i området. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 858

57 51 I driftsfasen vil den tunge trafik til og fra containerhavnen være ophørt. Der vil til gengæld ad åre ske en stigning i personbiltrafikken til den nye bydel med et forventet antal køretøjer på ca pr. døgn, hvilket vil kunne mærkes i Nørreport/Kystvejen krydset, som ombygges med henblik på at kunne afvikle den ændrede trafik til og fra Nordhavnen. I forbindelse med lokalplanområdet forventes trafikbelastningen at blive betydelig reduceret i forhold til trafikbelastningen nærmere krydset ved Nørreport, idet trafikken vil udtyndes langs den nye boulevard. På grund af områdets karakter og særlige placering er kommuneplanens støjbestemmelser fraveget, således at støjkravet skal overholdes på én facade samtidig med, at der stilles krav til det indendørs støjniveau. Indendørs vil støjkravene blive efterkommet ved at anvende lydisolerende facader. Støjbestemmelserne vurderes derfor at kunne overholdes. Støj ved bebyggelsen overholder generelt de stillede støjkrav på 55 db(a) på udendørs opholdsarealer. Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Mols-Liniens lejekontrakt ophører. Men det er Århus Kommunes hensigt at muliggøre en flytning af færgeterminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at flytningen tidsmæssigt kan fremskyndes til omkring år Århus Kommune har indledt forhandlinger med Mols-Linien herom. Støjberegninger af Mols-Liniens nuværende drift på Pier 3 viser, at der i tidsrummet ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til projekt Isbjerget og den øvrige ny bebyggelse på Ø2. I aften- og natteperioden vil der være en mindre overskridelse ved sejlads med den ene type færge, som Mols-Linien sejler med. Overskridelsen vurderes at kunne reduceres til et niveau under grænseværdien ved at benytte den anden type hurtigfærge. Mols-Linien har oplyst, at de arbejder målrettet på en sådan løsning. Århus Kommune forudsætter at kunne aftale de nødvendige løsninger med Mols-Linien og med Århus Havn. Øvrige støjgener fra denne aktivitet, herunder trafikstøj til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning. Det vurderes, at øvrige aktiviteter og virksomheder på Oliehavnen og Mellemarmen kan overholde kommuneplanens støjkrav i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. I forhold til containerterminalerne på Østhavnen viser målinger og beregninger, at virksomhederne om natten over-skrider grænseværdier for støj i forhold til dele af lokal-planområdet. Det vurderes at overskridelsen dels kan nedbringes ved forskellige tiltag i forhold til virksomhedernes drift, dels kan imødegås ved at bebyggelsens opholdsarealer placeres skærmet bag bebyggelsen og ved facadekonstruktionerne, således at grænserne for det indendørs støj-niveau kan overholdes. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 858

58 52 Olietankanlæggene i Oliehavnen vurderes ikke at give anledning til gener for lokalplanområdet under almindelig drift. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet ikke er kritisk eller alarmerende hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab, forebyggende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. I forholdet til sol, skygge og refleksioner, vurderes bebyggelsen og dertil hørende udearealer ikke at blive berørt af væsentlige negative skyggepåvirkninger. Bebyggelsen i lokalplanområdet er med sin beliggenhed på Århus Havn relativt vindeksponeret. Der er i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse blevet foretaget beregninger af vindforholdene på Ø2. Beregningerne konkluderer, at vindforholdene er gode. Langt de fleste områder inden for lokalplanområdet vil have væsentligt bedre vindforhold i forhold til de kritiske værdier, der anvendes med hensyn til komfort og sikkerhed. Dog vurderes det, at det eventuelt kan være gavnligt at etablere lægivere på kvarterspladsen især af hensyn til at afbøde vindpåvirkning fra nordlige retninger. Energiforbruget i forbindelse med anlægsfasen vurderes ikke at ville kræve supplerende foranstaltninger i forhold til de tiltag, der skal iværksættes for at forsyne den nye bydel. Bebyggelsen skal i driftsfasen, ligesom andet nybyggeri, opfylde bygningsreglementets krav til et maksimalt energi-forbrug, som derfor vurderes at være neutralt. Afhjælpende foranstaltninger I forhold til de ovennævnte problemstillinger kan der iværksættes en række yderligere foranstaltninger, som skal afhjælpe eventuelle problemer. For at afhjælpe støj inde i boligerne vil der, hvis det viser sig at være nødvendigt, blive anvendt vindueskonstruktioner med særlig god lydreduktion, herunder lavfrekvent lydreduktion. På de udendørs opholdsarealer vil der generelt ikke være behov for yderligere støjafskærmning, idet de vil være afskærmet af de omkringliggende bygninger. For at nedbringe den tunge trafik til og fra området i anlægsfasen planlægges byggepladsen i videst muligt omfang forsynet fra vandsiden. Bortskaffelse af jord og tilførsel af dele af byggematerialerne kan herved ske ved hjælp af pramme i stedet for et stort antal lastbiler på landjorden. Overskudsjord vil blive søgt genanvendt som opfyld i andre dele af havneområdet. Det kan, for at begrænse generne fra rammearbejder under anlægsfasen, overvejes at sætte en tidsbegrænsning på rammearbejdernes udførelse og evt. stille krav til rammemateriel og -metoder. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 858

59 53 Højhuspolitik og kystlandskabelige forhold Bebyggelsen i lokalplanområdet er som en del af miljøvurderingen blevet konsekvensvurderet i henhold til Århus Kommunes Højhuspolitik. I højhuspolitikken stilles krav om, at der for projekter med bygninger i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, som skal redegøre for påvirkningen af: byens skyline og landskabet lokalområdet, herunder udsigt og indblik bylivet, sociokulturelt og samfundsøkonomisk det lokale klima, herunder lys-/skyggeforhold, vind-forhold og refleksioner Byomdannelsen i området, fra havneområde til opførelsen af et nyt bykvarter, vil betyde en væsentlig og positiv påvirkning af bymiljøet. Det nye bykvarter vil betyde, at beboerne, de ansatte, byens borgere og gæster får adgang til et hidtil lukket område, og hvor der ved anlæg af promenade, torve, pladser og opholdsarealer skabes nye værdifulde rekreative og oplevelsesmæssige muligheder. I et byudviklingsperspektiv er byomdannelse med tæt og højt byggeri en funktionel og økonomisk bæredygtig bybygningsform, idet der på den måde sker genanvendelse af eksisterende arealressourcer og udlæg af nye byudviklingsarealer i byens periferi kan reduceres ligesom transportbehov kan begrænses. Den nye bebyggelse i lokalplanområdet vil sammen med de øvrige planlagte bebyggelser i Nordhavnen skabe en ny byfront mod bugten. Bebyggelsen vil volumenmæssigt og højdemæssigt udgøre en del af den nye byprofil, der ønskes skabt på De Bynære Havnearealer og med tilpasning til byens eksisterende byprofil. Det vurderes, at der i bebyggelsen og i forhold til bebyggelse i naboområderne ikke opstår væsentlige indbliksgener ud over, hvad der kan forventes i et tæt og bymæssigt område. Ved planlægningen af bebyggelsen, herunder ved opdeling i byggefelter adskilt af en kvartersplads, er der tilstræbt at skabe en åbenhed mellem bygningerne og god afstand mellem facaderne, så der fra flest mulige boliger er udsigt til bugten og/eller kanalmiljøerne. Alternativer Da omdannelsen af området er en del af den Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Området er i Kvalitetshåndbog, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 858

60 54 I forbindelse med Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokal-planlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Usikkerheder og mangler i miljøvurderingen Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerheder og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Vind De foretagne beregninger af vindpåvirkningen har medtaget bebyggelserne i lokalplanområdet samt de nærliggende og planlagte projekter, Light*house og Z- Huset for at få det mest mulige realistiske billede af forholdene. Men samspillet mellem disse projekter og projekter i efterfølgende omdannelsesområder på Nordhavnen kan påvirke vindklimaet i både positiv og negativ retning. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 858

61 BOULEVARDEN A c B1-B 37,1-40, etager Signaturforklaring Lokalplangrænse Områdegrænse Kanal b B1-A 37,1-40, etager B1-C 37,1 9 etager I B1-D 33,4 8 etager Kanal I Områdebetegnelse Kanal Vejareal B1-H 8,0 1 etage B1-G 33,4 III 45 B1-E 30,3 7 etager 8 etager B1-F C 30,3 7 etager Kanal a B 24 d g B2-A B2-B e B2-C II f B B1-A 37,1-40, etager Torv, plads, færdsels- og opholdsareal (kvartersplads) Færdsels- og opholdsareal Byggefelt Interval/grænse for maksimal kotehøjde for kip Interval/grænse for maksimal kotehøjde for kel Byggelinie Byggefeltbetegnelse Byggefeltbetegnelse med maksimal kotehøjde og maksimalt etageantal Facadelinie (stueplan) 18 B2-D PROMENADE A a a Vejbetegnelse Arkade, bro- og stibetegnelse N PLANLÆGNING OG BYGGERI - BYPLANAFDELINGEN Lokalplan nr. 858 Lokalplankort TEGN.NR. MÅL: 1:1000 DATO: TEGN. AF: HTH

62 55 VEDTAGELSESPÅTEGNING Foranstående er godkendt som forslag til lokalplan nr. 858 i mødet den 22. oktober Århus Byråd, den P.b.v. Lokalplanen er offentligt fremlagt i perioden fra den til den 5. november 2008 til den 7. januar Foranstående er vedtaget som lokalplan nr. 858 i mødet den Århus Byråd, den P.b.v. Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den Vedtagelsespåtegning Lokalplan nr. 858

63 okalplanfo rslag Miljøvurdering BLANDET BYOMRÅDE PÅ NORDHAVNEN, ÅRHUS MIDTBY - 3. UDBUDSRUNDE Skovvejen Kystpromenaden Sverigesgade Kystvejen

64 Her ligger lokalplanområdet lokalplanforslag 858 Miljøvurderingen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Tækker Rådgivende Ingeniører A/S Pakhus 13, Nordhavnsgade 4-6, 1. sal, 8000 Århus C Tlf Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA Thunøgade 40, 8000 Århus C Tlf

65 INDHOLD Indledning... 4 Lovgrundlag... 4 Beslutning om miljøvurdering... 4 Ikke-teknisk resumé... 6 Lokalplanens indhold... 6 Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser... 8 Afhjælpende foranstaltninger Højhuspolitik og kystlandskabelige forhold Alternativer Usikkerheder og mangler i miljøvurderingen Lokalplanen Miljøforhold i de berørte områder Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser Støj Vibrationer Luftforurening / lugt Risikovirksomhed Visuelle / arkitektoniske forhold og kystlandskabelige forhold Kumulative effekter Alternativer Supplerende afhjælpende foranstaltninger Energiforbrug Overvågning Usikkerhed og mangler Bilag Billedbilag 1, skyggemodeller Billedbilag 2, visualiseringer Kortbilag 1, lokalplankort Tekstbilag 1, screening/scoping

66 Århus Kommune Miljøvurdering af Lokalplan nr. 858 Indledning Denne miljørapport udgør den lovpligtige miljøvurdering af lokalplan nr. 858 for et blandet byområde på Nordhavnen i Århus Midtby. Lovgrundlag I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanforslag, foretages en vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Hvis planforslaget antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der foretages en miljøvurdering, som kan indgå i planens redegørelse. Beslutning om miljøvurdering Århus Kommune har vurderet, at lokalplan nr. 858 kan medføre væsentlig påvirkning af miljøet, og at der derfor skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen. Der er gennemført en screening og scoping af lokalplanen, hvor det er indkredset, at følgende emner skal uddybes yderligere i en egentlig miljørapport: støj vibrationspåvirkninger luftforurening/lugt arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Århus Kommunes Højhuspolitik og Planlovens 11 f, stk. 4 og 16, stk. 4) påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner energiforbrug jordflytning Lokalplanen ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planens påvirkning af ovennævnte forhold. Lokalplanområdet berører hverken direkte eller indirekte områder, der er omfattet af internationale miljøbeskyttelsesmål, hvorfor dette ikke behandles. 4

67 Relevante alternativer til den byomdannelse, som fastlægges i lokalplan nr. 858, er at realisere en byomdannelse i overensstemmelse med rammerne fastlagt i Tillæg nr. 58 til Kommuneplan Heri fastlægges områdets anvendelse til blandet boliger og erhverv med en maksimal byggehøjde på 12 m. Det er ikke relevant at vurdere et 0- alternativ i form af en fortsat anvendelse til erhvervshavn, idet erhvervshavneaktiviteterne allerede er besluttet flyttet væk fra området. Århus Kommune har i august 2008 gennemført en høring af beslutningen om at gennemføre miljøvurdering og afgrænsningen af dennes indhold hos andre berørte myndigheder (Miljøcenter Århus samt Region Midtjylland) jf. lovens 7. Der indkom ingen bemærkninger til afgrænsningen af miljøvurderingens indhold. Århus Kommunes screenings-/scopingsnotat er vedlagt som tekstbilag 1. 5

68 Ikke-teknisk resumé I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 858 har Århus Kommune vurderet, at lokalplanen skal miljøvurderes efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Århus Kommune har gennemført en screening/scoping af lokalplanen og indkredset, at følgende emner skal uddybes yderligere i en egentlig miljørapport: støj vibrationspåvirkninger luftforurening/lugt arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Århus Kommunes Højhuspolitik og Planlovens 11 f, stk. 4 og 16, stk. 4) påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner energiforbrug jordflytning Lokalplanens indhold Århus Kommune udbød i august 2007 den næstnordligste ø på Nordhavnen, benævnt Ø2, til salg. Udbuddet var opdelt i 5 matrikler med anvendelse til bolig- og erhvervsformål. Konsortiet bag projektet Isbjerget vandt udbuddet for den sydøstlige og største matrikel nr. 5. Dette projekt ligger til grund for udarbejdelsen af lokalplanen, for så vidt angår den sydøstlige del af lokalplanområdet. For den øvrige del af lokalplanområdet danner kommunens udbudsmateriale, med dets retningslinier for bebyggelsens placering, anvendelse og udformning grundlaget for lokalplanens udarbejdelse. Lokalplanområdet, med et areal på i alt ca. 3,1 ha, er opdelt i 3 områder: Område I omfatter den nordvestlige del af Ø2 med 4 byggefelter for anvendelse til bolig- og erhvervsbebyggelse. I området kan der opføres bebyggelse med et maksimalt etageareal på i alt m². Område II omfatter den sydøstlige del af Ø2 for projektet Isbjerget. I området kan der opføres bebyggelse med et maksimalt etageareal på m². Området skal overvejende anvendes til boligformål. Område III omfatter arealer til kvartersplads samt arealer til kanaler, vej- og stibroer. 6

69 I lokalplanområdet som helhed kan der således opføres i alt m² etageareal. Lokalplanen fastlægger ikke boligantallet i lokalplanområdet, men det anslås at byggemuligheden er boliger, afhængigt af fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelsen og den gennemsnitlige boligstørrelse. Områdets erhvervsanvendelse omfatter alene ikkegenegivende virksomheder, f.eks. liberale erhverv, kontorer, mindre butikker, restaurationer, udstillings- og servicevirksomhed samt offentlige og private institutioner som f.eks. hotel, undervisnings-, kursus- og konferencevirksomhed. Bebyggelsen opføres i varierende bygningshøjder og etageantal. En mindre del af bebyggelsen kan opføres i maksimalt 11 etager og en maksimal bygningshøjde i kote 45,0. Bebyggelsens højde nedtrappes mod havnen. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Boulevarden via broforbindelse i den nordvestlige del af området. Bilparkering i området skal ske som underjordisk parkering, bortset fra handicapparkering, der kan ske på terræn. For den lette trafik er der også mulighed for adgang via broer til de nordog sydfor liggende øer og via bugtpromenaden. Nuværende forhold Området, der er omfattet af Lokalplan nr. 858, og som udgør en del af Pier 4 på Nordhavnen, har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Under lokalplanens udarbejdelse er området afviklet som havneerhvervsområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet. Berørte områder De berørte områder vurderes primært at være de nære omgivelser, herunder den del af havneområdet, der betegnes Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen og Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Her vil generne især være trafikstøj, støj fra byggepladsen, støv, lugt og evt. vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. I driftsfasen vil det primært være trafik til og fra den nye bydel, der vil kunne mærkes uden for området. Her vil en ombygning af krydset Nørreport / Kystvejen dog afhjælpe eventuelle problemer. 7

70 Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser Omdannelsen af havneområdet til bolig- og byformål har en række indvirkninger på lokalområdet og omgivelserne både i anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen forventes det ikke, at der vil ske en stigning i den tunge trafik og dermed trafikstøjen i forbindelse med forsyning af byggepladsen, idet denne i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden. Selve byggeaktiviteterne vurderes på grund af den relativt store afstand, ikke at give væsentlige gener for de omkringliggende boliger, dog kan nedramning af pæle og spuns ved projektområdet resultere i en betydelig støjbelastning i perioder. Når der etableres boliger i området samtidig med at der fortsat foregår havnevirksomhed, herunder hurtigfærgedrift i nærområdet, kan der opstå gener. Omdannelsestakten for resten af Nordhavnen spiller derfor en væsentlig rolle for graden af den eventuelle belastning, og dermed også for, hvorvidt vilkårene for hurtigfærgedriften eventuelt vil skulle ændres for at tage hensyn til de nye, miljøfølsomme anvendelser på Nordhavnen. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning fra virksomheder i området. I driftsfasen vil den tunge trafik til og fra containerhavnen være ophørt. Der vil til gengæld ad åre ske en stigning i personbiltrafikken til den nye bydel med et forventet antal køretøjer på ca pr. døgn, hvilket vil kunne mærkes i Nørreport/Kystvejen krydset, som ombygges med henblik på at kunne afvikle den ændrede trafik til og fra Nordhavnen. I forbindelse med lokalplanområdet forventes trafikbelastningen at blive betydelig reduceret i forhold til trafikbelastningen nærmere krydset ved Nørreport, idet trafikken vil udtyndes langs den nye boulevard. På grund af områdets karakter og særlige placering er kommuneplanens støjbestemmelser fraveget, således at støjkravet skal overholdes på én facade samtidig med, at der stilles krav til det indendørs støjniveau. Indendørs vil støjkravene blive efterkommet ved at anvende lydisolerende facader. Støjbestemmelserne vurderes derfor at kunne overholdes. Støj ved bebyggelsen overholder generelt de stillede støjkrav på 55 db(a) på udendørs opholdsarealer. Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Mols-Liniens lejekontrakt ophører. Men det er Århus Kommunes hensigt at muliggøre en flytning af færgeterminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at flytnin- 8

71 gen tidsmæssigt kan fremskyndes til omkring år Århus Kommune har indledt forhandlinger med Mols-Linien herom. Støjberegninger af Mols-Liniens nuværende drift på Pier 3 viser, at der i tidsrummet ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til projekt Isbjerget og den øvrige ny bebyggelse på Ø2. I aften- og natteperioden vil der være en mindre overskridelse ved sejlads med den ene type færge, som Mols-Linien sejler med. Overskridelsen vurderes at kunne reduceres til et niveau under grænseværdien ved at benytte den anden type hurtigfærge. Mols-Linien har oplyst, at de arbejder målrettet på en sådan løsning. Århus Kommune forudsætter at kunne aftale de nødvendige løsninger med Mols- Linien og med Århus Havn. Øvrige støjgener fra denne aktivitet, herunder trafikstøj til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning. Det vurderes, at øvrige aktiviteter og virksomheder på Oliehavnen og Mellemarmen kan overholde kommuneplanens støjkrav i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. I forhold til containerterminalerne på Østhavnen viser målinger og beregninger, at virksomhederne om natten overskrider grænseværdier for støj i forhold til dele af lokalplanområdet. Det vurderes at overskridelsen dels kan nedbringes ved forskellige tiltag i forhold til virksomhedernes drift, dels kan imødegås ved at bebyggelsens opholdsarealer placeres skærmet bag bebyggelsen og ved facadekonstruktionerne, således at grænserne for det indendørs støjniveau kan overholdes. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Olietankanlæggene i Oliehavnen vurderes ikke at give anledning til gener for lokalplanområdet under almindelig drift. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet ikke er kritisk eller alarmerende hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab, forebyggende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. I forholdet til sol, skygge og refleksioner, vurderes bebyggelsen og dertil hørende udearealer ikke at blive berørt af væsentlige negative skyggepåvirkninger. 9

72 Bebyggelsen i lokalplanområdet er med sin beliggenhed på Århus Havn relativt vindeksponeret. Der er i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse blevet foretaget beregninger af vindforholdene på Ø2. Beregningerne konkluderer, at vindforholdene er gode. Langt de fleste områder inden for lokalplanområdet vil have væsentligt bedre vindforhold i forhold til de kritiske værdier, der anvendes med hensyn til komfort og sikkerhed. Dog vurderes det, at det eventuelt kan være gavnligt at etablere lægivere på kvarterspladsen især af hensyn til at afbøde vindpåvirkning fra nordlige retninger. Energiforbruget i forbindelse med anlægsfasen vurderes ikke at ville kræve supplerende foranstaltninger i forhold til de tiltag, der skal iværksættes for at forsyne den nye bydel. Bebyggelsen skal i driftsfasen, ligesom andet nybyggeri, opfylde bygningsreglementets krav til et maksimalt energiforbrug, som derfor vurderes at være neutralt. Afhjælpende foranstaltninger I forhold til de ovennævnte problemstillinger kan der iværksættes en række yderligere foranstaltninger, som skal afhjælpe eventuelle problemer. For at afhjælpe støj inde i boligerne vil der, hvis det viser sig at være nødvendigt, blive anvendt vindueskonstruktioner med særlig god lydreduktion, herunder lavfrekvent lydreduktion. På de udendørs opholdsarealer vil der generelt ikke være behov for yderligere støjafskærmning, idet de vil være afskærmet af de omkringliggende bygninger. For at nedbringe den tunge trafik til og fra området i anlægsfasen planlægges byggepladsen i videst muligt omfang forsynet fra vandsiden. Bortskaffelse af jord og tilførsel af dele af byggematerialerne kan herved ske ved hjælp af pramme i stedet for et stort antal lastbiler på landjorden. Overskudsjord vil blive søgt genanvendt som opfyld i andre dele af havneområdet. Det kan, for at begrænse generne fra rammearbejder under anlægsfasen, overvejes at sætte en tidsbegrænsning på rammearbejdernes udførelse og evt. stille krav til rammemateriel og -metoder. Højhuspolitik og kystlandskabelige forhold Bebyggelsen i lokalplanområdet er som en del af miljøvurderingen blevet konsekvensvurderet i henhold til Århus Kommunes Højhuspolitik. 10

73 I højhuspolitikken stilles krav om, at der for projekter med bygninger i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, som skal redegøre for påvirkningen af: byens skyline og landskabet lokalområdet, herunder udsigt og indblik bylivet, sociokulturelt og samfundsøkonomisk det lokale klima, herunder lys-/skyggeforhold, vindforhold og refleksioner Byomdannelsen i området, fra havneområde til opførelsen af et nyt bykvarter, vil betyde en væsentlig og positiv påvirkning af bymiljøet. Det nye bykvarter vil betyde, at beboerne, de ansatte, byens borgere og gæster får adgang til et hidtil lukket område, og hvor der ved anlæg af promenade, torve, pladser og opholdsarealer skabes nye værdifulde rekreative og oplevelsesmæssige muligheder. I et byudviklingsperspektiv er byomdannelse med tæt og højt byggeri en funktionel og økonomisk bæredygtig bybygningsform, idet der på den måde sker genanvendelse af eksisterende arealressourcer og udlæg af nye byudviklingsarealer i byens periferi kan reduceres ligesom transportbehov kan begrænses. Den nye bebyggelse i lokalplanområdet vil sammen med de øvrige planlagte bebyggelser i Nordhavnen skabe en ny byfront mod bugten. Bebyggelsen vil volumenmæssigt og højdemæssigt udgøre en del af den nye byprofil, der ønskes skabt på De Bynære Havnearealer og med tilpasning til byens eksisterende byprofil. Det vurderes, at der i bebyggelsen og i forhold til bebyggelse i naboområderne ikke opstår væsentlige indbliksgener ud over, hvad der kan forventes i et tæt og bymæssigt område. Ved planlægningen af bebyggelsen, herunder ved opdeling i byggefelter adskilt af en kvartersplads, er der tilstræbt at skabe en åbenhed mellem bygningerne og god afstand mellem facaderne, så der fra flest mulige boliger er udsigt til bugten og/eller kanalmiljøerne. Alternativer Da omdannelsen af området er en del af den Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, her- 11

74 under bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Området er i Kvalitetshåndbog, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. I forbindelse med Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Usikkerheder og mangler i miljøvurderingen Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerheder og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Vind De foretagne beregninger af vindpåvirkningen har medtaget bebyggelserne i lokalplanområdet samt de nærliggende og planlagte projekter, Light*house og Z-Huset for at få det mest mulige realistiske billede af forholdene. Men samspillet mellem disse projekter og projekter i efterfølgende omdannelsesområder på Nordhavnen kan påvirke vindklimaet i både positiv og negativ retning. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. 12

75 Lokalplanen Lokalplanen gælder for den næstnordligste af de planlagte 4 øer på Nordhavnen. Projektet Isbjerget ligger til grund for udarbejdelsen af lokalplanen, for så vidt angår den sydøstlige del af lokalplanområdet. For den øvrige del af lokalplanområdet danner kommunens udbudsmateriale, med dets retningslinier for bebyggelsens placering, anvendelse og udformning grundlaget for lokalplanens udarbejdelse. Lokalplanen udlægger området til etagehusbebyggelse med anvendelse til blandet bolig og erhverv, kvartersplads, kanaler samt vej-, færdsels- og opholdsarealer. I området må der opføres i alt maksimalt m² etageareal. Boliger skal være helårsboliger, dog kan et mindre antal boliger være uden pligt til helårsbeboelse. Lokalplanen fastlægger ikke antallet af boliger, men det anslås, at byggemuligheden er boliger, afhængig af fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelsen og den gennemsnitlige boligstørrelse. Områdets erhvervsanvendelse omfatter alene ikkegenegivende virksomhedere, f.eks. liberale erhverv, kontorer, mindre butikker, restaurationer, udstillings- og servicevirksomhed samt offentlige og private institutioner som f.eks. hotel, undervisnings-, kursus- og konferencevirksomhed. Lokalplanområdet, der har et samlet areal på ca. 3,1 ha, er opdelt i 3 områder: Område I omfatter den nordvestlige del af Ø2, og i området kan der opføres et maksimalt etageareal på m², fordelt på 5 byggefelter. Bebyggelsen kan opføres i maksimalt 9 etager og med en maksimal bygningshøjde i kote 37,1 mod nordvest. Dog kan en mindre del af bebyggelsen ud mod boulevarden opføres punktvis i 10 etager og med 13

76 en maksimal bygningshøjde i kote 40,8. Mod kanal mod nordøst kan en del af bebyggelsen opføres i maksimalt 8 etager med en maksimal bygningshøjde i kote 33,4. Dette gælder også for bebyggelsen langs kanal mod sydvest. Bebyggelsens højde nedtrappes mod havnen, hvorfor bebyggelsen mod kvarterspladsen kun må opføres i maksimalt 7 etager og med en maksimal bygningshøjde i kote 30,3. Langs kajkanterne mod nordvest og nordøst skal der etableres arkade i en bredde af minimum 5 m. Område II omfatter den sydøstlige del af Ø2 med projektet Isbjerget. I området kan der opføres et etageareal på maksimalt m², fordelt på 4 byggefelter. Bebyggelse til boligformål skal udgøre mindst m² etageareal. Bebyggelse til erhvervsformål må udgøre maksimalt m² etageareal. Bebyggelsen skal opføres med varierede etageantal med maksimalt 11 etager og maksimal bygningshøjde i kote 45,0. Bebyggelsen udformes med markante skrå tagflader, hvorfor lokalplanen indeholder særlige bestemmelser om maksimal kip-højde og maksimal kelhøjde. Bebyggelsens højde nedtrappes mod havnen. Område III omfatter kanaler, broer og kvartersplads, herunder torv-, plads-, færdsels- og opholdsarealer. Området må ikke bebygges bortset fra, at der kan etableres enkelte læskærme, boder, pavilloner, overdækninger, legehuse og lignende, der har betydning for områdets drift som rekreativt og offentligt tilgængeligt areal m.v. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Boulevarden via broforbindelse over kanal i den nordvestlige del af området. For den lette trafik er der også mulighed for adgang via broer til de nord- og sydfor beliggende øer og via bugtpromenaden. Al bilparkering, bortset fra handicapparkering i områderne I og II samt gæsteparkering i område I, skal etableres som underjordisk parkering, der for biltrafikken vil være hovedadkomststedet til bebyggelserne og funktionerne i området. Parkeringsanlægget indrettes med plads til mindst 275 og højst 566 bilparkeringspladser. Mindst 275 parkeringspladser skal være offentligt tilgængelige. Cykelparkering indrettes dels i parkeringskælder og dels på terræn. Samlet set vurderes det, at projekt Isbjerget og den øvrige bebyggelse, der kan opføres på Ø2 iht. lokalplanens bestemmelser for områdets udnyttelse og udformning i øvrigt, udgør grundlaget for at etablere en sammenhængende bebyggelse, der på én gang danner rammen for en ny bydel med et mangfoldigt byliv og medvirker til at skabe en ny og markant byprofil for Århus mod bugten. 14

77 Miljøforhold i de berørte områder Det konkluderes indledningsvis, at der ikke er væsentlige miljøkonflikter i forhold til den nuværende anvendelse af Nordhavnen. Det er især de nære omgivelser, der bliver berørt af byomdannelsen, herunder Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen, Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Der er forskel på, hvilke områder, der berøres af omdannelse af området i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen vil generne især være trafikstøj, støj og støv fra byggepladsen, samt i perioder vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. I driftsfasen vil påvirkningen primært være den almindelige trafik til og fra området samt eventuelle skygge- og vindpåvirkninger både i og uden for området. Da byggepladsen i videst muligt omfang planlægges betjent fra vandsiden, må det forventes, at der sker en vis påvirkning af havnebassinerne og den eksisterende sejlende trafik i havnen. Derimod vil den tunge trafik på landjorden især Nørreport og Nørrebrogade blive reduceret. Nordhavnen anvendes på nuværende tidspunkt til færgehavn for hurtigfærger og RORO færger. Der kører lette køretøjer, busser og tunge køretøjer til og fra færgehavnen. Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlægger området til blandet bolig og erhverv i virksomhedsklasse 1-2, med henblik på omdannelse til byformål. Indtil dette sker, kan området dog fortsat anvendes til havnerelaterede formål. Færgedriften på Pier 3 vil således fortsætte indtil videre, men vil blive flyttet på sigt, i takt med at omdannelsen skrider frem. Omdannelsen er et led i den vedtagne Helhedsplan for de Bynære Havnearealer. Indtil hele Nordhavnen er omdannet til byformål, og dermed fri for havnerelaterede aktiviteter, vil etableringen af boliger i området kunne øge støj- og forureningskravene til de tilbageværende virksomheder i området og på de øvrige havnearealer. Hertil vil byggeaktiviteter i forbindelse med omdannelsen af resten af Nordhavnen kunne give gener for bebyggelsen i de områder, der omdannes først. Adgangsvejene primært Nørreport / Nørrebrogade og Sverigesgade er pt. belastet af trafikken til og fra færgehavnen. Det giver støjmæssige gener for beboerne om- 15

78 kring disse veje. Udflytningen af containerterminalen har flyttet en stor del af den tunge trafik, og en yderligere omdannelse af Nordhavnen vil på sigt fjerne den tunge trafik fra Nørreport / Nørrebrogade og Sverigesgade, hvilket umiddelbart vil nedbringe støjniveauet. En omdannelse af området vil dog medføre, at trafikbelastningen i området samlet set stiger, hvorved der også fremover vil være en ikke ubetydelig støjbelastning af området. Omkringliggende områder (Kystvejen, Skolebakken, Havnegade, Skovvejen, Langelinie mv.) De omkringliggende områder berøres pt. af støjen fra havnedriften, og fra trafikken til og fra den. Med helhedsplanen for de bynære havnearealer, som omdannelsen af Nordhavnen er en del af, og i forlængelse af trafikplanen for Århus Midtby, vil trafikstøjen blive reduceret, og den tunge trafik forsvinde, idet Kystvejen, Skolebakken og Havnegade skal ombygges til at have to spor i hver retning, hvoraf det ene planlægges at skulle forbeholdes busser. Nordhavnsgade nedlægges helt. Lokalplanområdet Lokalplanområdet anvendtes indtil for nylig til containerterminal. Omdannelsen af hele Nordhavnen vil betyde, at disse aktiviteter på sigt ophører, og området fredeliggøres og gøres tilgængeligt for byens borgere. 16

79 Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser Støj På grund af områdets placering og særlige karakter vil kommuneplanens støjbestemmelser vedrørende udendørs støjniveauer for vejtrafikstøj og banestøj blive fraveget i hele området. En forudsætning for fravigelse af de udendørs støjkrav er, at det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis i støjfølsomt bolig- og erhvervsbyggeri. Byggerierne vil samtidig skulle disponeres således, at der skabes opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor der overholdes en maksimal støjbelastning fra trafikstøj, samt støjbelastning fra virksomheder på 55 db(a). Landtrafik Det forventes ikke, at der i anlægsfasen vil ske en væsentlig stigning i vejtrafikstøjen, idet byggepladsen i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden, og en stor del af virksomhederne, der genererer tung trafik i området, vil blive afviklet. Med nedlæggelsen af containerterminalen på Nordhavnen er en betydelig del af den tunge lastbiltrafik samt trafik med godstog flyttet væk fra Nordhavnen. Trafikmængden med personbiler vil i driftsfasen stige markant (estimeret til køretøjer/døgn inklusive ca. 5 % tunge køretøjer). Mols-Linien har lejekontrakt på færgelejet på Pier 3, syd for lokalplanområdet, frem til Den fortsatte færgedrift vil medføre, at der fortsat vil foregå trafik af både tunge og lette køretøjer til og fra færgerne. Men det er Århus Kommunes hensigt at muliggøre en flytning af færgeterminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at flytningen tidsmæssigt kan fremskyndes til omkring år I henhold til lokalplanens bestemmelser vedr. støj fra vejtrafik må det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelsen, på mindst én facade ikke overstige 55 db(a) på døgnbasis, og det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv såsom kontorer og hotel må på mindst én facade ikke overstige 60 db(a) på døgnbasis, og det konstante indendørs støjniveau fra vejtrafikstøj må ikke overstige 30 db(a) på døgnbasis. 17

80 Trafikstøjen omkring Nørreport, Skolebakken og Kystvejens sydlige ende vil i en overgangsperiode kun blive påvirket marginalt af ændringerne på Nordhavnen. I takt med at havneaktiviteterne på Nordhavnen ophører, skal Havnegade, Skolebakken og Kystvejen ombygges til primært at betjene City og dele af de bynære havnearealer med let trafik. Den tunge trafik vil blive henvist til Åhavevej / Marselis Boulevard og den kommende havnetunnel. Ved en flytning af den tunge trafik vurderes det at trafikstøjen vil kunne nedbringes markant på Nordhavnen og det omliggende vejnet. Ud over vejstøj vil bebyggelse i lokalplanens område på sigt blive påvirket af støj og vibrationer fra den forventede letbanedrift på boulevarden. Der foreligger ikke støjdata for denne drift, men erfaringer fra lignende skinnebaseret drift viser, at støjbelastningen ikke overstiger en tilsvarende kollektiv trafik med almindelige dieseldrevne busser (letbanen er ækvivaleret med 200 tunge lastbiler pr. døgn, der kører med en gennemsnitshastighed på 50 km/t). På grund af områdets placering og karakter er kommuneplanens støjbestemmelser fraveget, og der er i lokalplanen medtaget bestemmelse om, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- / jernbanestøj påfører boligbebyggelse, på mindst én facade, ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis, og det konstante indendørs støjniveau fra letbane- / jernbanestøj ikke må overstige 30 db(a) på døgnbasis. For støjfølsomt erhverv er der medtaget bestemmelse om, at det konstante udendørs støjniveau, på mindst én facade, ikke må overstige 65 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau fra letbane / jernbane ikke må overstige 30 db(a). For udendørsarealer gælder det, at det konstante udendørs støjniveau fra letbane / jernbane ikke må overstige 55 db(a) på døgnbasis. Bebyggelsen i lokalplanens område I og II overholder generelt kravet om et udendørs støjniveau, hidrørende fra vejtrafik, på maksimalt 55 db(a) på døgnbasis. Dog vurderes det iht. støjberegninger foretaget af VM acoustics aps i september 2008, at der på facadebebyggelsen mod nordvest mod Boulevarden kan forventes et udendørs støjniveau på ca. 56 db(a) på døgnbasis. Overholdelse af indendørs støjkrav på 30 db(a) på døgnbasis kan sikres i alle boliger ved anvendelse af lydisolerende facadematerialer. 18

81 Udendørs opholdsarealer med acceptable støjniveauer på under 55 db(a) på døgnbasis findes mellem bygningerne i lokalplanens område I og II samt i område III. Søtrafik Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift med færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen. Mols-Linien har lejekontrakt på færgelejet frem til Men det er Århus Kommunes hensigt at muliggøre en flytning af færgeterminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at flytningen tidsmæssigt kan fremskyndes til omkring år Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt hurtigfærgeruten en miljøgodkendelse, der er udstedt i henhold til bekendtgørelse 821/1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Godkendelsen er meddelt på vilkår om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række positioner ikke må overstige 30 db i tidsrummet og 25 db i tidsrummet Den samlede udendørs støjbelastning (L den ) og det maksimale støjniveau (L AF max ) for almindelig støj fra sejlads på ruten må ikke i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål overstige 55 db og 70 db. Ved liberale erhverv er grænserne henholdsvis 60 db og 75 db. Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Anlægsfasen har ikke betydning for støjbelastning fra hurtigfærgesejladsen. Det er blevet undersøgt om færgefarten i driftsfasen vil kunne påføre Ø2 en støjbelastning. Sejlruten for de eksisterende færger, der består af en Sea- Jet-færge og 2 Cat-Link-færger ligger tættere på bolig- og erhvervsbebyggelsen i lokalplanområdet end på eksisterende bebyggelser i Århus centrum. Grontmij/Carl Bro har i 2007 for Århus Kommune beregnet et forventet indendørs lavfrekvent støjniveau i lokalplanområdet ved Light*house i lokalplan nr. 815 fra hurtigfærgerne. Det antages, at beregningerne ligeledes er gældende for bebyggelsen som omfattes af lokalplan nr Neden- 19

82 stående tager derfor udgangspunkt i beregninger og notater udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 815 og den tilhørende miljøvurdering. Resultatet af beregningerne er, at der i tidsrummet kl ikke er nogen overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj fra hurtigfærgerne. I perioden kl (aften- og natteperioden) er der ved et referencepunkt i højden 10 meter over terræn ved facaden på Isbjerget beregnet en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 25 db med 2 db ved én ankomst og tre afgange med Sea-Jet-færgen, der støjer mere end Cat-Link-færgen. Usikkerheden på de beregnede lavfrekvente støjniveauer fra færgerne indendørs er 5 db ifølge Miljøstyrelsens arbejdsrapport 10/1997. Usikkerheden indgår ikke i vurderingen af, om støjgrænserne er overholdt. Overskridelsen af støjgrænserne ved ind- og udsejlingen af Århus Havn har en varighed på ca. 5 minutter. Grontmij/Carl Bro vurderer, jf. undersøgelser i forbindelse med lokalplan nr. 815, at støjemissionen reduceres med ca. 8 db, når færgens hastighed reduceres fra 40 knob, der er sejlhastigheden i åbent vand, til 7 knob, der er manøvrehastighed i havneområdet, og at en hastighedsreduktion ved sejlads i og nær havnen skal være beskeden for, at Sea-Jet-færgen kan overholde de vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj ved den sydøstlige og sydvestlige facade af Isbjerget. Desuden vil ovenstående gælde for den sydvestlige facade af bebyggelsen inden for lokalplanens område I, indtil bebyggelse i kommende omdannelsesetape på Ø3 på Pier 4 bliver realiseret. Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig støj, og ifølge Grontmij/Carl Bro vil grænserne for lavfrekvent støj sikre overholdelse af grænserne for almindelig støj med en margen på mere end 10dB. Reduktion af støjpåvirkningen Med henvisning til beregningerne fra Grontmij/Carl Bro vil den lavfrekvente støj indendørs i beboelsesrum i bebyggelsen på Ø2 kunne nedbringes til grænseværdien på 25 db(a) i aften- og natteperioden, ved at Mols-Linien ophører med sejlads med færgetypen Sea-Jet, eftersom det er konstateret, at det alene er støjbidraget fra denne færgetype, der overstiger grænseværdierne i aften- og natteperioden. Det er således vurderet, at såfremt ruten alene besejles med Cat-Link-færgerne i tidsrummet fra kl

83 fra januar 2011, hvor de første beboere forventes at flytte ind, vil grænseværdien for lavfrekvent støj om aftenen og natten kunne overholdes indendørs i bebyggelsen på Ø2. Mols-Linien har til Århus Kommune i september 2008 oplyst, at de arbejder målrettet på at finde en anden tonnage end den (Sea-Jet-færgen), der ifølge beregningerne overskrider grænseværdierne ved Ø2. Århus Kommune vurderer derfor, at der er en realistisk mulighed for, at Mols- Linien vil kunne eliminere støjpåvirkningen med lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne indendørs i beboelsesrum i byggeri på Ø2, indtil der sker en endelig placering af Mols-Linien ved havneudvidelsen på Østhavnen, forventeligt omkring år Det skal bemærkes, at Århus Kommune arbejder på en løsning, der muliggør en flytning af Mols-Liniens færgeterminal. Af Forslag til Kommuneplan 2009 fremgår det, at der er behov for en udvidelse af Århus Havn, blandt andet for at kunne gennemføre en flytning af Mols-Liniens færgeterminal fra den nuværende placering på Pier 2 i Nordhavnen. Der peges på en udvidelse af Østhavnen mod sydøst på ydersiden af den nuværende havnemole. Planlægningen gennemføres særskilt som en VVM-proces med tilhørende kommuneplantillæg. Århus Havn er således blevet anmodet om at udarbejde et projektforslag til en havneudvidelse som grundlag for planlægningen. VVMidéfasen påregnes gennemført i løbet af 2009 med henblik på, at Århus Byråd i 2010 kan træffe beslutning om det eller de projekter, der skal VVM-vurderes. Den samlede planlægningsproces, inklusive lokalplanlægning, vurderes at vare ca. 3 år. Dertil skal lægges en projekterings- og anlægsperiode på 2 ½ - 3 ½ år. Der sigtes på en indvielse af det udvidede havneafsnit omkring år 2015, hvor også den nye vejforbindelse til Århus Havn, herunder bl.a. med tunnel under Marselis Boulevard, forventes indviet. Byggeaktiviteter Fra byggepladsen er der ca. 500 meter til nærmeste beboelse ved Langelinieparken og ca. 560 meter til Skovvejen. I de væsentligste dele af anlægsfasen vil støjbelastningen af eksisterende beboelse i og omkring Nordhavnen være lav på grund af den relativt store afstand til byggepladsen. I forbindelse med nedramning af pæle og spuns ved lokalplanområdet kan der forekomme betydelig støjbelastning ved eksisterende beboelse. Støjbelastningen afhænger dog af rammearbejdets art (spuns eller pæle) samt ram- 21

84 memateriellet. Endelig vil det have betydning, om der i vilkårene for byggepladsen fastlægges tidsbegrænsninger på, hvornår der må rammes i området. Virksomheder Lokalplanområdet omfatter eksisterende industriarealer, hvor aktiviteterne nedlægges. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i lokalplanområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Dele af de nuværende kajrelaterede virksomheder på Nordhavnen forventes nedlagt/flyttet i løbet af anlægsfasen. I forhold til de eksisterende beboelser omkring havneområdet vil udflytning af virksomhederne medføre en reduceret støjbelastning i forhold til den aktuelle situation. Omkring havnebassinet ved Fiskeri- og Lystbådehavnen er der et antal mindre virksomheder, som kan bevares. Virksomheder på Nordhavnen De mindre virksomheder omkring fiskerihavnsbassinet vurderes støjmæssigt alene at påvirke de nære omgivelser i beskedent omfang. Maskinfabrikken Nordhavn A/S, Fiskerivej 2 ligger umiddelbart vest for Pier 3 og er miljøgodkendt, men skønnes ikke at give potentielle problemer hverken i forhold til sine nuværende naboer eller i forhold til den nye bydel, da den ikke vurderes at være særligt generende for de nære omgivelser. De mindre virksomheder, som bevares i nærområdet, primært omkring havnebassinet ved Fiskeri- og Lystbådehavnen, ligger tættere på eksisterende støjfølsom anvendelse end på lokalplanområdet. Med udgangspunkt i, at virksomhedernes nuværende drift er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, vurderes støjbelastningen af lokalplanområdet også at være overholdt. Fremtidige virksomheder i og tæt på lokalplanområdet må udelukkende være ikke miljøbelastende virksomheder og vil være pålagt gældende støjgrænser i forhold til den støjfølsomme anvendelse i lokalplanområdet. Kommuneplanens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj i lokalplanområdet er 55 db(a) i dagtimerne, 45 db(a) om aftenen og på helligdage, samt 40 db(a) med maksimalværdi på 55 db(a) om natten. 22

85 Århus Værft har i 2001 overtaget det tidligere Århus Flydedok s miljøgodkendelser fra hhv og 1996, men da Århus Værft ikke overtog alle arealerne fra Århus Flydedok, accepterede virksomheden, at den grænse for støj i de omkringliggende erhvervsområder (70 db(a)), som var en del af Flydedokkens godkendelse, også skulle gælde på de frasolgte arealer af Flydedokken. Århus Værft har således en godkendelse af, at dets støjbidrag kan være indtil 70 db(a) i alle døgnets timer inden for et område, der afgrænses af hele havnens areal, herunder Pier 2, 3 og 4. I praksis udnyttes denne støjramme ikke, og alene det forhold, at grænsen også gælder for nærtliggende virksomheder på Mellemarmen gør, at niveauer i nærheden af 70 db(a) ikke vil optræde på Pier 2, 3 og 4. Men der er også meget langt ned til de grænser, der gælder for blandet bolig- og erhvervsområder, som er 55 db(a) om dagen og 40 db(a) om natten. Under besøg på værftet har der ikke været observeret særligt støjende processer, men det kan ikke udelukkes, at støjende aktiviteter f.eks. håndtering af stålplader eller sandblæsning lejlighedsvis forekommer. Århus Værfts miljøgodkendelse er aktuelt under revision. Den kommende miljøgodkendelse af Århus Værft vil tage højde for, at Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlægger byomdannelsesområderne bl.a. på Nordhavnen til blandet boliger og erhverv ved, at virksomheden ikke må give anledning til større påvirkning af lokalplanområdet end Miljøstyrelsens vejledende grænser for Cityområder/blandet boliger og erhverv. Grovvarevirksomhederne på kornpieren er under tilsyn af Århus Kommune. Der vurderes ikke at være væsentlige miljøkonflikter mellem virksomhederne og de aktuelle anvendelser i lokalplanområdet. Det yderste af Oliehavnen / Balivej anvendes i dag af DLG-trading, som handler med småsten og skærver, samt Dansk Bjergning og Bugsering. Ingen af de to virksomheder vurderes at give gener på Nordhavnen. På grund af områdets placering og særlige karakter vil kommuneplanens lempede støjbestemmelser blive taget i brug i hele området. Hvilket gælder både vejtrafikstøj og støj fra en kommende letbane. Anvendelse af de lempede støjbestemmelser medfører, at det ved facadeisolering skal sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) 23

86 på døgnbasis i støjfølsomt bolig- og erhvervsbyggeri. Byggerierne vil samtidig skulle disponeres således, at der skabes opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor der overholdes en maksimal støjbelastning fra vejtrafikstøj på 55 db(a). Virksomheder uden for nærområdet Langt de fleste virksomheder på Århus Havn på Mellemarmen, på oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved lokalplanområdet. Århus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aftenog nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a) jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved lokalplanområdet. Containerterminalerne på Østhavnen De to containeroperatører på Østhavnen, APM Terminals og Cargo Service, er blevet undersøgt af VM acoustics aps., der i rapporter af har målt og beregnet støjpåvirkningen i to typiske driftsscenarier, der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. For APM Terminals er driftsscenarie 1, at 2 kraner læsser/losser et mellemstort skib, og driftsscenarie 2, at 4 kraner læsser/losser et stort skib. Driftsscenarie 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4, mens driftsscenarie 2 er beregnet til at give 38 db(a). De to driftsscenarier, der er målt og beregnet for Cargo Service, er enten 1 kran læsser/losser 1 mellemstort skib, eller 3 kraner læsser/losser 2 mellemstore skibe. Driftsscenarium 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4 og scenarium 2 en støjbelastning samme sted på 40 db(a). For APM Terminals og Cargo Service hver især betyder det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj 24

87 fra virksomheder ved blandet bolig og erhverv er overholdt døgnet rundt alle ugens dage. Summen af støjen fra disse to virksomheder giver umiddelbart et støjniveau på ca. 42 db(a) (38 db(a)+40 db(a)) på Pier 4. De målte og beregnede støjniveauer skal dog evt. tillægges 5 db(a) for impulsstøj, i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser. VM acoustics aps. har for APM Terminals subjektivt vurderet impulsstøj og udført orienterende objektive målinger. På måletidspunktet i nattetimerne, hvor der hos APM Terminals var drift med et stort skib og tre kraner og hos Cargo Service drift med et mellemstort skib og to kraner, kunne støjen fra de to virksomheder ikke adskilles. Der var ingen aktivitet på Pier 4. Baggrundsstøjen, der bl.a. bestod af en konstant summen af trafikstøj, var ca. 45 db(a). Støjen fra virksomhederne var hørbar, men på niveau med baggrundsstøjen, og langt det meste af støjen fra håndtering af containere vurderedes ikke at kunne være årsag til et impulstillæg. Dog fremstod enkelte handlinger kraftigere, og blev af VM acoustics aps. subjektivt vurderet som impulser, der kunne udløse et 5 db(a) tillæg til de målte støjbelastninger. De beregnede støjniveauer fra APM Terminals ved Isbjerget og øvrig bebyggelse i lokalplanområdet vurderes derfor, hvis der gives et tillæg af impulsstøj, at ligge meget begrænset over de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv i nattetimerne (40 db(a)) i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984. Impulstillægget på 5 db(a) kan således på grundlag af de subjektive vurderinger bevirke, at de vejledende støjgrænser om natten bliver overskredet med 3 db(a) (38 db(a)+5 db(a)=43 db(a)). Ifølge VM acoustics aps. vil tillægget for impulser dog afhænge af baggrundsstøjniveauet på Pier 4 efter etablering af bebyggelsen. Støjens maksimalværdi må i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder om natten ikke overstige 55 db(a) med tidsvægtning fast. Det maksimale støjniveau er målt til ca. 55,4 db(a), der korrigeret for baggrundsstøj giver 55 db(a). Dette betyder ifølge VM acoustics aps., at visse impulsgivende hændelser kan medføre, at støjens maksimalværdi kommer meget tæt på den tilladelige grænseværdi, men dog overholder grænseværdien. 25

88 Reduktion af støjpåvirkning ved lokalplanområdet Århus Kommune vil i forbindelse med verserende sagsbehandling om godkendelse som følge af, at Cargo Service omfattes af bekendtgørelse 1666/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, meddele Cargo-Service vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for almindelig støj. Dette indebærer, at virksomheden skal overholde en grænse på 35 db(a) om natten i området for åben og lav boligbebyggelse afgrænset af Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas Avenue. Da afstanden fra Cargo Service til Pier 4 er den samme som til den åbne og lave boligbebyggelse, vurderes det, at støjen fra Cargo Service også ved Pier 4 vil blive reduceret til 35 db(a). Om natten vil den generelle støj fra virksomhederne derfor samlet blive 40 db(a) (38 db(a)+35 db(a)) på Pier 4. Hvis det efter opførelsen af bebyggelsen på Pier 4 konstateres, at støjen fra virksomhederne er for høj og/eller skal udløse et impulstillæg på 5 db(a), vurderes det, at støjen kan nedbringes og/eller støj, der udløser impulstillæg kan elimineres ved at Århus Havn udfører en eller flere af nedenstående foranstaltninger: Nedbringelse af den almindelige støj ved drift af containerterminalen ved afskærmning af motorer eller reduktion af kørehastighed på kran eller køretøjer. Impulsstøjen fjernes ved proceduremæssige justeringer med henblik på at reducere impulserne, når containere får kontakt med skib/land. Eksempelvis ved etablering af yderligere et skostop før landing af container. Udførelse af andre tekniske foranstaltninger så som eksempelvis anvendelse af en afstandsmåler eller andet, der sikrer, at containerens hastighed reduceres før landing. Omkostningerne for APM Terminals og Cargo-Service ved nedbringelse af støjen ved en af de omtalte metoder vurderes ikke at påføre virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger. Bebyggelserne omfattet af lokalplan nr. 858 vil desuden blive opført med udendørs opholdsarealer til boligerne, der afskærmes mod støjkilderne ved at blive placeret i læ af bygningerne i forhold til virksomhederne på Århus Havn. Der udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Havnen i øvrigt Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i oliehavnen er ca. 900 meter. Som eksempel kan nævnes, 26

89 at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db). Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er dog lidt mindre (= større støjbelastning). Århus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. Vibrationer Da lokalplanområdet er første etape i byomdannelsen vurderes der ikke at forekomme betydende vibrationsbelastning af vibrationsfølsomme bygninger i anlægsfasen. Vibrationspåvirkningerne fra en kommende letbane, som på sigt er planlagt at betjene lokalplanområdet og det øvrige Nordhavnsområde vurderes ikke at give anledning til vibrationspåvirkninger ved byggeri i lokalplanområdet, hvis der vælges moderne tidssvarende materiel. Luftforurening / lugt Havnen rummer flere virksomheder, der afgiver lugt. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 815 er der foretaget en beregning af den lugtpåvirkning disse virksomheder påfører Nordhavnen. Beregningerne viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, som gælder ved jordhøjde, overholdes i op til 90 meters højde. Det vurderes derfor, at virksomhederne ikke vil påføre lokalplanområdet en lugtpåvirkning, der overskrider grænseværdierne, idet bebyggelserne inden for lokalplanens område I såvel som inden for område II, Isbjerget, alle er væsentligt lavere end 90 meter. Risikovirksomhed Tankanlæggene ved Oliehavnen giver ved normal drift ikke anledning til væsentlige gener for omgivelserne, men kan ved uheld og spild give anledning til oliefilm i havnen og evt. lugtgener. I betragtning af afstanden til lokalplanområdet, vil normal drift på disse anlæg næppe give anledning til mærkbare gener. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet ikke er kritisk eller alarmerende, hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab - forebyg- 27

90 gende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier, hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. På baggrund af erfaringer fra Buncefield-ulykken i England, og konsekvenserne heraf, har Beredskabskommissionen i marts 2007 truffet beslutning om, at der iværksættes en større risikoanalyse af Oliehavnen med henblik på fastlæggelse af nødvendigt beredskab til håndtering af større uheld på havnen. Visuelle / arkitektoniske forhold og kystlandskabelige forhold I Højhuspolitik for Århus Kommune, Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, vedtaget af Århus Byråd i november 2006, er De Bynære Havnearealer udpeget som område, hvor projekter med høje huse ikke som udgangspunkt afvises. I området skal der ved placering af høje bygninger tages hensyn til værdifulde udsyn til bugten og indkig fra bugten til byen. Som begrundelse for høje huse anføres bl.a., at de i visse tilfælde vil kunne understøtte og profilere byen kvalitativt og orienteringsmæssigt. I højhuspolitikken stilles krav om, at der for projekter med bygninger i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal indeholde følgende: påvirkning af byens skyline og landskabet påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indblik påvirkning af bylivet, sociokulturelt og samfundsøkonomisk påvirkning af det lokale klima, bl.a. lys-/skyggeforhold, vindforhold, refleksioner Hertil skal der, i forlængelse af Planlovens 11 f, stk. 4 og 16, stk. 4 i forbindelse med den aktuelle lokalplanlægning redegøres for den kommende bebyggelses påvirkning af kystlandskabet idet bebyggelsen ligger i de kystnære dele af byzonen. Dispositionsplanen for de nordlige områder af De Bynære Havnearealer bygger på intentionen om at skabe et byområde, der både indeholder Midtbyens fortættede bebyggelseskarakter, varierende bebyggelser og bygningshøjder samt lys og luft i det offentlige byrum. Den nye byprofil fastlægges med udgangspunkt i og respekt for byens eksisterende skyline. Det nye byområde vil være kendetegnet ved: at områdets bebyggelse nedtrappes til vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri- og Lystbådehavnen, 28

91 at enkelte høje punkthuse koncentreres omkring den nye bys centrum, at der etableres et markant vartegn i form af et højt boligfyrtårn som markerer indsejlingen til byen i samspil med byens øvrige fyrtårne. Dispositionsplanens placering og udstrækning af de enkelte byggefelter har især været bestemt af hensynet til overordnede udsigts- og indsigtskiler. Disse skal sikre visuelle åbninger mellem den eksisterende by, havnen og bugten. Overalt er der langs byggefelternes kanter mulighed for visuel kontakt til vandet. Opførelse af en ny bydel på Nordhavnen hvoraf området for lokalplan nr. 858 udgør den planlagte næstnordligste ø, benævnt Ø2 vil i kraft af placeringen på hidtidige havneerhvervsarealer naturligt i den store såvel som den lille skala have en markant og stor indflydelse i forhold til byens profil og i forhold til bugtlandskabet, ligesom havneaktiviteterne, containerhavnen med de store og høje kraner mv. hidtil har haft stor visuel påvirkning af byprofilen og forholdet mellem byen og vandet. Det overordnede mål med byomdannelsen af De Bynære Havnearealer har været at genskabe den nære kontakt mellem byen og bugten, eller sagt på en anden måde at flytte byens kant ud til bugten. Den visuelle påvirkning er illustreret med visualiseringer (fotomatch) nr. 1-4, hvor kommunens VVP-model er anvendt som grundlag for fremstillingen. Der er valgt 4 forskellige fotostandpunkter: 1) Fra bugten, øst for lokalplanområdet. 2) Fra badeanstalten, Den Permanente, nord for lokalplanområdet. 3) Fra Riis Skov (udsigtspunktet). 4) Fra Fiskeri- og Lystbådehavnen (slæbestedet).visualiseringerne viser desuden de nærliggende planlagte bebyggelser, Light*house og Z-Huset, omfattet af lokalplanerne nr. 815 og 816. De 4 visualiseringer er vist neden for og i større format i billedbilag 2 på siderne Landskab og påvirkning af byprofilen Set fra bugten vil især bebyggelsen Isbjerget være synlig, grundet dens placering yderst mod øst på Ø2. Den øvrige bebyggelse på Ø2 vil kun have begrænset synlighed fra bugten. Bebyggelsen vil sammen med de øvrige planlagte og fremtidige bebyggelser - udgøre en del af den nye byfront mod bugten, og hvor Light*house projektets højhus fremstår som et markant vartegn ved indsejlingen til havnen. Højden af husene i op til etager og Isbjergets 29

92 særlige udformning med de meget varierede facadehøjder og nedtrapning af bebyggelsen mod vandsiden betyder, at bebyggelsen vil opleves som tilpasset til den nye bydels og den eksisterende bys byprofil. Set fra Den Permanente, fra nord mod syd, vil fronten af den 10-etages bebyggelse i lokalplanens område I være synlig, idet den er beliggende i positionen mellem Light*house projektet og Z-Huset. Kun de højeste dele af Isbjerget vil kunne opleves i form af gavlspidser, der kan ses bag Light*house projektet. Det vurderes, at den planlagte bebyggelse i lokalplanområdet volumenmæssigt og højdemæssigt vil udgøre en del af og underordne sig den nye byprofil, der ønskes skabt på De Bynære Havnearealer og med tilpasning til byens eksisterende byprofil. Påvirkning af lokalområdet, herunder udsigt og indblik Planområdet og Nordhavnen har hidtil som havneområde med containerterminal været domineret af denne anvendelse. I planområdet har der været opmagasinering og håndtering af containere samt store og høje kraner. Som helhed har området haft en markant visuel påvirkning i forhold til by og bugt og har udgjort en bastant barriere mellem byen og bugten. Der har ikke været adgang til området for offentligheden. Set fra Riis Skov vil den planlagte bebyggelse i lokalplanens område I være synlig bag Z-Huset. Bebyggelsen i område II, Isbjerget, vil stort set ikke kunne ses. Kun dens højeste punkter vil kunne anes. Set fra slæbestedet i Fiskeri- og Lystbådehavnen vil lokalplanområdets bebyggelse kunne ses til højre for Z-Huset. På længere sigt vil ny bebyggelse nærmere byen og langs Boulevarden på Nordhavnen skabe den nye bydels byfront mod Fiskeri- og Lystbådehavnen. Det vurderes, at bebyggelsen vil påvirke byprofilen i lokalområdet, men på en måde så den er tilpasset den byprofil, der ønskes skabt i den nye bydel. Byomdannelsen af området fra havneområde til nyt bykvarter, vil betyde en væsentlig og positiv påvirkning af bymiljøet. Det nye bykvarter vil betyde, at beboerne, de ansatte, byens borgere og gæster får adgang til et hidtil lukket område, og hvor der ved anlæg af promenade, kanaler, torve, pladser og opholdsarealer skabes muligheder for nye værdifulde rekreative oplevelser. 30

93 Konklusion Det vurderes, at der i bebyggelsen og i forhold til bebyggelse i naboområderne ikke opstår væsentlige indbliksgener ud over, hvad der kan forventes i et tæt og bymæssigt område. Ved planlægning af bebyggelsesstrukturen i området, herunder ved opdeling af bebyggelsen i byggefelter adskilt af en kvartersplads, er der tilstræbt at skabe en åbenhed mellem bygningerne og god afstand mellem facaderne, så der fra flest mulige boliger er udsigt til bugten og/eller kanalmiljøerne. Påvirkning af det lokale klima, bl.a. lys-/ skyggeforhold, vindforhold, refleksioner Sol / Skygge Når der bygges forholdsvist højt og tæt, som det muliggøres i lokalplanområdet, vil der selvsagt opstå en skyggepåvirkning på de omliggende arealer. Som det fremgår af skyggemodellerne, jf. billedbilag 1, vil det kun være en mindre del af områdets færdsels- og opholdsarealer der henligger i skygge. I sommerperioden vil størstedelen af de syd- og østvendte opholdsarealer være uden skygge i en stor del af dagtimerne. Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst morgen og aften, samt i dagtimer i vinterperioden. I sommerperioden vil der dog altid være nem adgang til solbeskinnede områder i og uden for lokalplanområdet. De mest solbeskinnede områder er de sydvestvendte arealerne langs kanalen, de sydøstvendte arealer mod havnen samt kvarterspladsen. De nordvendte arealer under arkaderne vil være skyggepåvirkede, men herfra vil de solbeskinnede facader af Light*house projektet kunne opleves. Sol- og skyggeforholdene er med til at skabe varierede opholdsmuligheder og byrum, hvilket vurderes som positivt. Den skyggevirkning der opstår i morgen- og aftentimerne i sommerperioden vurderes ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på kvaliteten af klimaet og uderummene i området. Dette skal ses i lyset af, at der altid er solbeskinnede områder i umiddelbar nærhed, og at skyggepåvirkningen er størst på de tidspunkter, hvor man opholder sig mindst udendørs. Refleksioner For at undgå sundhedsskadelige risici afledt af refleksioner, indeholder lokalplanen en bestemmelse om at der til facadebeklædning ikke må anvendes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener. 31

94 Vind I rapport af juli 2008 fra Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Vand og Jord, ved Michael R. Rasmussen, er der foretaget en analyse og beregning af vindforholdene i og omkring lokalplanområdet. Rapportens konklusion er, at vindforholdene er gode. Langt de fleste områder inden for lokalplanområdet vil have væsentligt bedre vindforhold i forhold til de kritiske værdier, der anvendes med hensyn til komfort og sikkerhed. Dog vurderes det, at det eventuelt kan være gavnligt at etablere lægivere på kvarterspladsen især af hensyn til at afbøde vindpåvirkning fra nordlige retninger. Rapporten anbefaler desuden, at der foretages yderligere vindberegninger, når Nordhavnen udbygges i de kommende år. Bylivet Planområdets placering tæt på den eksisterende Århus by og i direkte kontakt med Århus Bugt giver området en særlig attraktion for opførelse af erhverv og boliger, ligesom Nordhavnen i øvrigt udgør et stort potentiale for byudvikling i tæt tilknytning til den eksisterende by. Beliggenheden tæt på Midtbyen betyder kort afstand til byens sociale, kommercielle og kulturelle tilbud. Den planlagte bebyggelse medvirker til den generelle genanvendelse og revitalisering af ældre og overflødiggjorte erhvervs- og havnearealer. Samtidig skabes der et bedre underlag for et varieret og mangfoldigt udbud af offentlig og privat service. Boligbebyggelsen henvender sig til en bred og sammensat beboergruppe, herunder ejere såvel som lejere. Den blandede anvendelse med boliger og erhverv samt kulturelle og fritidsmæssige formål betyder, at der kan skabes et levende og mangfoldigt byliv døgnet rundt. Den væsentlige andel af boliger i bebyggelsen betyder, at bykvarteret i døgnets mørke timer vil fremtræde med lys i boligerne, hvilket i forhold til lokalområdet såvel som den eksisterende by vil have stor betydning for oplevelsen af området. Områdets byrum, herunder kvarterspladsen, de offentligt tilgængelige opholdsarealer, arealer langs kajer samt bugtpromenaden, giver mulighed for et mangfoldigt byliv, sociale kontakter, rekreative oplevelser m.v. Forureningsforhold - jord Århus Kommune, Natur og Miljø, har pr. 11. juli 2008 oplysninger om, at Århus Amt den 12. april 2006 har kortlagt matr. 2148a, Århus Bygrunde, på vidensniveau 1, jf. Lov 32

95 om Forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi der har været en containerterminal på denne del af ejendommen. Ejendommen er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Bygningsinspektoratet og tilsynsmyndigheden Århus Kommune, Natur og Miljø, Virksomheder og Jord, skal kontaktes før der igangsættes grave- eller bygge- /anlægsarbejde og før arealernes anvendelse ændres til daginstitution, bolig eller anden følsom arealanvendelse. Overskudsjord/ byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord og byggeaffald skal ske i henhold til Århus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Det bør tilstræbes, at bortskaffelse af overskudsjord koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter på De Bynære Havnearealer. Det bør endvidere tilstræbes, at den overvejende del af overskudsjorden bortskaffes via skib eller pram. Før der fjernes jord fra en ejendom i lokalplanområdet, skal jordflytningen anmeldes til Natur og Miljø, Virksomheder og Jord. Omplacering og genanvendelse af (eventuelt) forurenet jord inden for en ejendom skal forhåndsgodkendes af Århus Kommune, Natur og Miljø. Natur og Miljø vil orientere Region Midtjylland vedrørende oprensning af, samt genanvendelse og omplacering af forurenet jord med henblik på ændring af kortlægningsstatus. 33

96 Kumulative effekter Lokalplan 858 med projektet Isbjerget samt den øvrige bebyggelse inden for lokalplanens område I, er en del af realiseringen af Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som Århus Kommune vedtog i Området vil i de kommende år blive omdannet fra at have været containerog færgehavn med dertil hørende virksomheder til at være byområde med boliger, kultur, handel og liberalt erhverv. Omdannelsen betyder, at trafikken til og fra området vil ændre sig fra en omfattende tung trafik til og fra containerhavnen og færgeterminalen til primært at bestå af personbiler og lette trafikanter (fodgængere og cyklister). I Helhedsplan for De Bynære Havnearealer gives et bud på, at Nordhavns-området kan rumme ca boliger + butikker, erhvervsformål, institutioner og andre faciliteter, når det er færdigomdannet. Størrelsesmæssigt svarer det til bydelen Trøjborg nordvest for området. Alternativer Da omdannelsen af området er en del af den vedtagne Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003 vurderes en 0-løsning i form af en videreførelse af de hidtidige havneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Desuden er området i Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. Alternativet til den byomdannelsesform, som lokalplan nr. 858 åbner mulighed for, kunne derfor være en omdannelse til blandet boliger og erhverv med lavere byggehøjder med en mindre intensiv udnyttelse af området til følge. I forbindelse med Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. 34

97 En af følgerne ved omdannelsen af Nordhavnen er, at kysten / vandet gives tilbage til byens borgere. Den bliver tilgængelig igen, og midtbyen får tilført tiltrængte ekstra boliger, - både ejerboliger og lejeboliger, hvilket gør det at bo på havnen til en mulighed for et bredt udsnit af befolkningen. Byområdets høje udnyttelsesgrad med tæt bymæssig bebyggelse skaber spændende, varierede og brugbare byrum, hvor de forskellige aktiviteter skaber liv døgnet rundt. I byudviklingsperspektiv er byomdannelse med tæt og højt byggeri en funktionel og økonomisk bæredygtig bybygningsform, idet der på den måde sker genanvendelse af eksisterende arealressourcer, og udlæg af nye byudviklingsarealer i byens periferi kan reduceres ligesom transportbehov kan begrænses. Samlet set vurderes det derfor, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Supplerende afhjælpende foranstaltninger I de foregående afsnit er det beskrevet, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der er forudsat og indarbejdet i lokalplan nr. 858 på en række områder. I dette afsnit angives forslag til supplerende afhjælpende foranstaltninger, som lokalplanen ikke i sig selv kan sikre. Støj I anlægsfasen kan det overvejes at begrænse rammearbejder, så de ikke foregår i natperioden mellem og 07.00, og stille krav til rammemateriel og -metoder. For at minimere trafikbelastningen, støj, lugt og støvgener langs forsyningsvejene til området i anlægsfasen, planlægges transport til og fra byggepladsen i videst mulige omfang at ske fra vandsiden, således at byggematerialer sejles til området og byggeaffald bortskaffes via vandsiden. I omdannelsesfasen vil det i videst muligt omfang blive sikret at blandingen af den tilbageværende erhvervstrafik herunder tung trafik - og trafik til de nye funktioner (boliger mm.) afvikles, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige konfliktsituationer mellem trafikarterne til området. I takt med at området omdannes / fredeliggøres vil infrastrukturen få en ny permanent udformning der tilpasses de nye forhold. 35

98 Rækkefølge for omdannelsen af Nordhavnen Århus Kommune har fastlagt principper for rækkefølgen for omdannelsen af Nordhavnen. Omdannelsen påbegyndes yderst på Pier 4 med projekterne for Light*house, Z-huset og Isbjerget for derefter at bevæge sig ind mod byen. Ved at omdanne området ude fra vandsiden og ind mod byen, mindskes generne fra byggeaktiviteterne i fremtidige etaper i de nyetablerede bebyggelser. Energiforbrug Bebyggelsens placering ud mod bugten kan potentielt give mulighed for at reducere energiforbruget i driftsfasen, hvis der anvendes havvandskøling. I den videre projektering kan med fordel indgå overvejelser om hvorvidt vedvarende energi og energibesparende elementer kan indgå som en del af varmeforsyningen og elforsyningen. Overvågning Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen medfører. Århus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. Overvågningen vil hertil i forhold til lokalplanen følge op på trafikudviklingen, således at eventuelle trafikale problemer både i og udenfor området opdages og løses. Trafikudviklingen vil blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. I forbindelse med tilladelser, der skal gives som grundlag for realisering af bebyggelse og anlæg i området vil Århus Kommune sikre, at de nødvendige tiltag, som er beskrevet i denne miljørapport og fastlagt ved bestemmelser i lokalplanen, er belyst og integreres i bebyggelse og anlæg. Usikkerhed og mangler Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerhe- 36

99 der og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Vind De foretagne beregninger af vindpåvirkningen har medtaget bebyggelserne i lokalplanområdet samt de nærliggende og planlagte projekter, Light*house og Z-Huset for at få det mest mulige realistiske billede af forholdene. Men samspillet mellem disse projekter og projekter i efterfølgende omdannelsesområder på Nordhavnen kan påvirke vindklimaet i både positiv og negativ retning. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. 37

100 BILLEDBILAG 1 Skyggemodeller (udarbejdet af CADpeople). 23. juni kl. 9 kl. 12 kl. 15 kl. 18 kl

101 23. september kl. 9 kl. 12 kl. 15 kl

102 23. december kl. 9 kl. 10 kl. 11 kl. 12 kl. 14 kl

103 BILLEDBILAG 2 Visualiseringer (udarbejdet af CADpeople). Kort med placering af fotostandpunkter for de 4 illustrationer, der er vist på de følgende sider 41

104 Light*house Isbjerget Øvrig ny bebyggelse på Ø2 Z-huset 1. Fotostandpunkt set fra Århus Bugt. Light*house Isbjerget Øvrig ny bebyggelse på Ø2 Z-huset 2. Fotostandpunkt set fra standpunkt ved Den Permanente i Riis Skov. 42

105 Light*house Z-huset Isbjerget Øvrig ny bebyggelse på Ø2 3. Fotostandpunkt set fra standpunkt ved udsigtsplads i Riis Skov. Light*house Z-huset Øvrig ny bebyggelse på Ø2 Isbjerget 4. Fotostandpunkt set fra standpunkt ved slæbestedet, Fiskeri- og Lystbådehavnen. 43

106 KORTBILAG 1 Disponering af lokalplanens område. Lokalplankortet er nedfotograferet i mål 1:

107 Århus Kommune, Teknik & Miljø Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af Lokalplan nr. xxx, Isbjerget 3. udbudsrunde Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21. juli 2004 (lov nr. 316 af ). Denne indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Århus Kommune anvendes nærværende tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål, at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Step 1 Indledende screening: Indledningsvis undersøges det om lokalplanen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af lokalplanen, er beliggende inden for eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde NATURA Påvirker lokalplanen et NATURA 2000-område er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering. Optræder planens indhold på lovens bilag 3 og 4 er der grund til at være ekstra opmærksom på miljøvurderingskravet i samspil med VVM-lovgivningen. Bortset fra NATURA-områder, er det sådan, jf. lovens 3. stk. 2, at: Hvis planer og programmer, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det skal derfor vurderes, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet (gå til step 2 screening). Step 2 Planens indvirkning på miljøet (scoping/screening): Tjeklisten omfatter de miljøparametre, der typisk skal tages i betragtning ved en miljøvurdering. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Der skal jf. step 1 for lokalplaner næsten altid foretages en screening af, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i det hele taget, og derfor anvendes tjeklisten som et screeningsværktøj. Hvis én eller flere miljøparametre vurderes at blive påvirket ved gennemførelse af lokalplanen, skal det afgøres, om der foretages en miljøvurdering. Skal der det vil den udfyldte tjekliste direkte kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 1, 15. maj 2007

108 Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område Planen er omfattet af lovens (nr. 316 x af 2004) bilag 3 og/eller 4 Andet, Højhuspolitik Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) x x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering NB: Særligt redegørelseskrav i anden lovgivning (Habitatdirektivets artikel 12 bilag IV-arter). Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. Denne lovs bilag 3 og 4 er enslydende med planlovens bilag for VVM-pligtige anlæg. Er planen omfattet af bilag 3 vil der foreligge en VVM/være krav om en VVM. Er planen omfattet af bilag 4 vil anlægget skulle screenes for VVM-pligt. Der KAN altså foreligge en VVM. Bebyggelsen er omfattet af lovens 3 stk. 1 punkt 3, idet Århus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager er omfattet af miljøvurderingskrav. Skal ligeledes konsekvensvurderes jf. Planloven. Planlovens illustrations- og redegørelseskrav skal opfyldes. BYP via konfliktsøgning i GIS BYP/CL BYP/CL Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanen omfatter hele Ø2 på pier 4 i Nordhavnen, der er identisk med det rammebelagte område 2 i lokalplan 815. Området grænser mod nord op til den planlagte Light*house bebyggelse, mod øst mod havnebassinet, mod kommende bebyggelse mod syd og mod vest afgrænses området af Havneboulevarden. Planen gør det dels muligt at opføre Isbjerget, fortrinsvis en boligbebyggelse, der er beliggende yderst mod havne bassinet og dels bebyggelse på matrikel 1-4, nogenlunde ligeligt fordelt mellem boliger og erhverv. Isbjerget udgør i alt m2 etageareal punkt vis i op til 11 etager som en fjeldkam struktur med toppe og dale. På matrikel 1-4 er det muligt at opføre bebyggelse på i alt ca m2 i op til 10 etager. Udover bebyggelsen omfatter lokalplanen, kvarterspladsen imellem de to bebyggelser samt kanaler mod syd og vest. 2/16

109 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur 1. Natur- og naturbeskyttelse NM NBL. 3- beskyttede naturtyper X NBL 15, 16, 17, 18 og 19 X Bygge- og beskyttelseslinjer Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder X (berørt el. i nærheden) Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel X 12), rødliste- og fredede arter Specielle naturværdier X Eksisterende fredninger, inkl. Exnerfredninger X Spredningskorridorer X Spærringer X Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse X af landskabet Særlige geologiske interesser og værdier X Særlige terrænforhold X Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af X fredskov) Skovrejsningsområde X NM/LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ 3/16

110 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Skovrejsning ikke ønsket X Grøn hovedstruktur X Bevaringsværdige beplantningselementer Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe el. etablere nye vådområder) Andet X X X NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ 2. Spildevand og vandløb NM Udledning af spildevand x Lokalplanområdet er omfattet af Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan af november NM/GA Overfladevand (påvirkning af vandløb og vådområder) Lokalplanområdet er beliggende i kloakopland P99. Området separatkloakeres, og spildevand ledes til Marselisborg Renseanlæg. x Overfladevand afledes via privat ledningssystemet til udløb øst for lokalplanområdet i udløbspunkt PU112. NM/GA Regnvandsledninger/udløb skal etableres efter principperne i Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Det bør bemærkes, at der umiddelbart foran tilslutningspunkterne til ud- 4/16

111 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur løbsbygværkerne skal sikres mulighed for at etablere fælles renseforanstaltninger for den samlede regnvandskloak, hvis dette findes nødvendigt i en fremtidig situation. Okkerpotentielle områder x Konsekvenser for ikke- 3 udpegede x vandløb med en målsætning (regionplan) Der skal søges udledningstilladelse ved Århus Kommune, Natur og Miljø. Andet x Hvor drift-og vedligeholdelse af fælles regn- og spildevandsanlæg sker på privat basis, forudsættes det, at der oprettes spildevandslav til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse. Kloak- og ledningsforhold Spilde- og regnvand skal separeres. Der etableres off. spildevandskloak som tryksat system frem til og med den kommende havneboulevard jf Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen af nov Bygherre skal således selv forestå etablering af spildevandsledning frem til den planlagte havneboulevard, herunder passage af kanal mellem havneboulevarden og øen, hvor Isbjerget etableres. Der skal etableres et privat regnvandssystem. 5/16 NM/GA NM/GA NM/GA VS/MØN

112 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur Regnvandsbassiner (størrelse og placering) Andet Ingen bem. Der forventes ikke at skulle etableres regnvandsbassiner i forbindelse med lokalplanområdet. VS/MØN VS/MØN 3. Grundvand NM Grundvandsforhold X Se herunder Særlige drikkevandsinteresser (OSD) x Ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Vandindvinding X Ingen vandindvindinger Andet x I tilfælde af, at der skal laves grundvandssænkning i forbindelse med byggearbejdet, skal kommunen orienteres eller ansøges om tilladelse (afhængig af indvindingens størrelse) NM/ncp NM/ncp NM/ncp NM/ncp 4. Landbrug NM Landbrug/husdyr m.v. x Andet x NM/KBMN NM/KBMN 5. Virksomheder NM Virksomhedsstøj, afstand m.v. x Jf. miljøvurderingen for lokalplan 815 og 816, hvor støj og lugt fra virksomheder i de nærlig- NM/BjA BYP/CL 6/16

113 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur Vibrationer x do Luftforurening (støv og andre emissioner) x do Andet x do gende erhvervsområder er behandlet. NM/BjA NM/BjA NM/BjA 6. Jord NM Jordforurening x x Ejendommen er kortlagt på vidensniveau 1 jf. Lov om forurenet jord. Derfor vil der kunne stødes på forurenet jord. Hvis der findes forurenet jord, skal det bortskaffes/oprenses/omplaceres i overensstemmelse med Lov om forurenet jord. NM/BU/ ND I forbindelse med håndteringen af evt. forurenet jord vil der blive stillet vilkår for håndtering osv. altså afværgeforanstaltninger. Forureningen skal undersøges nærmere i forbindelse med anlægs- og byggearbejderne i området. Jordhåndtering/flytning x x Det forventes, at omdannelsen medfører, at der bliver et jordoverskud i området. Dette skal håndteres, transporteres mv., inden for gældende lovgivning. NM/BU/ ND 7/16

114 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur Andet X Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Transport af overskudsjord vil medføre miljøpåvirkning i anlægs- og byggeperioden. Århus Kommune vil i samarbejde med bygherre arbejde for at minimere miljøkonsekvenserne affødt af transportopgaverne. NM/BU/ ND 7. Trafik T&V Trafikafvikling/belastning x Trafikafvikling kørende trafik Området vil fremadrettet blive vejbetjent via en adgangsvej, der tilsluttes i krydset ved Nørreport. Trafikbelastningen søges begrænset ved at etablere en højklasset kollektiv trafikbetjening af området - men også ved at begrænse antallet af parkeringspladser i området. Trafikbelastningen af Nordhavnsarealerne forventes samlet at stige som følge af byomdannelsen. Trafikmængden ved en fuld udbygning af arealerne forventes at ligge i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. I forhold til dagens situation vil andelen af tunge køretøjer falde markant. Samlet set forventes en udbygning af Nordhavnsarealerne - sammenholdt med planlagte trafikdæmpninger på Kystvejen - at få en neu- T&V /BNi 8/16

115 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre 9/16 Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur tral eller svagt positiv indvirkning på trafiksituationen i området. Trafikudviklingen følges gennem periodiske trafiktællinger. Herved kan udviklingen følges over tid. Trafikbetjening - kollektivtrafik Nordhavnsarealerne planlægges betjent med en højklasset kollektiv trafik - i form af busser og/eller letbane. Samtidig øges fremkommeligheden for den kollektive trafik på Kystvejen. Den kollektive betjening af de bynære havnearealer vil blive forbedret. Trafikbetjening - let trafik Nordhavnsarealerne tænkes i høj grad gjort tilgængelig for gående og cyklister. Den rekreative forbindelse for lette trafikanter med forbindelse til det øvrige sti- og gågadenet i City udgør - sammen med stianlæg på boulevarden - hovedadgangen. På de enkelte øer ledes den kørende trafik hurtigt ned i underjordiske parkeringsanlæg, hvorved overfladen i høj grad friholdes til lette trafikanter.

116 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Trafikstøj x x På grund af områdets placering og særlige karakter vil det, hvis det viser sig nødvendigt blive accepteret at støjniveauet på en eller flere facader overstiger kommuneplanens krav om maksimale støjniveauer fra trafik på 55 db(a) på døgnbasis. I stedet vil der ved facadeudformning blive stillet krav om at sikre at de indendørs støjniveauer ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Byggerierne og området vil dog skulle disponeres på en måde, så der skabes opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor der overholdes en maksimal støjbelastning på 55 db(a). I forbindelse med lokalplanlægningen skal der udarbejdes en redegørelse for støjforholdene såvel ved bebyggelsen som på de udendørs opholdsarealer. Generelt vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen - især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik vil ske en stigning i støjniveauerne andre steder i byen. Vibrationer fra vej, bane, andet? x x Der forudsættes taget højde for forplantning af vibrationer fra vej-, bane- og parkeringsanlæg 10/16 T&V /BNi T&V /BNi

117 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. i forbindelse med fundering af bebyggelsen. Energiforbrug x x Lokalt skønnes trafikkens energiforbrug - med samlet set en større trafikmængde men langt færre store køretøjer - at være neutralt. Samlet set må der forventes at ske en svag stigning i energiforbruget som følge af en generel tilvækst i trafikken som følge af udbygning af området. Emissioner fra eventuel trafik til og fra området x x Helt lokalt skønnes emissionerne fra trafikken at kunne nedbringes som følge af betydelig mindre tung trafik. Samlet set vil den generelle tilvækst i trafikken medføre mindre forøgelser af trafikkens emissioner. Trafiksikkerhed x x Anlæg af en helt ny trafikinfrastruktur - samt et ændret trafikmønster - forventes at medføre en bedre trafiksikkerhed. Andet x x I anlægsfasen må der forventes en del støj- og støvgener. T&V /BNi T&V /BNi T&V /BNi T&V /BNi 8. Klimatiske forhold BYP Sol/ skyggevirkning x x Der skal udarbejdes en konsekvensanalyse jf. Højhuspolitikken, der omfatter et vindstudie og en visualisering Det skal detailanalyseres og der skal tages stil- BYP/CL 11/16

118 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur ling til afværgeforanstaltninger/projektjusteringer. Vindforhold x x - // - BYP/CL Andet BYP/CL 9. Kulturarv NM/BYP Kulturhistoriske værdier X BYP/CL Arkæologiske værdier X BYP/CL Fredede el. bevaringsværdige bygninger X BYP/CL Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede X fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e. Kulturlandskaber X Kirkeindsigtsområder X Andet BYP/NM NM/ LVJ NM/ LVJ NM/ LVJ 10. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse BYP Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning x x Skal konsekvensvurderes jf. Højhuspolitikken. Opmærksomheden henledes på Højhuspolitikkens særlige visualiseringskrav. BYP/CL x x Del af ovenstående. BYP/CL Visuel påvirkning af kystnærhedszonen x x Skal konsekvensvurderes jf. Planloven og jf. BYP/CL 12/16

119 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur (Planlov 16 stk. 3 og 4) Højhuspolitikken. Planlovens illustrations- og redegørelseskrav skal opfyldes. Visuel påvirkning af skyline x x Højhuspolitik. Del af underpunkterne 1 og 3. BYP/CL Lys og/eller refleksioner x x Krav om ikke at anvende reflekterende materialer. BYP/CL Andet x BYP/CL 11. Ressourcer og affald BYP Arealforbrug Jf. kommuneplanens målsætning Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane) x x Positivt at et ekstensivt anvendt erhvervsareal omdannes til tæt by. Der arbejdes med en høj udnyttelsesgrad. BYP/CL x x Der er ikke særlige tiltag. BYP/CL Forbrug af andre materialer, råstoffer x x Adskiller sig ikke fra andre nybyggerier. BYP/CL Forbrug af kemikalier, miljøfremmede x x BYP/CL stoffer Genanvendelse af affald x x Vurderes kun relevant for så vidt angår jord, BYP/CL se separat afsnit. Andet BYP/CL NM 13/16

120 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur 12. Befolkning og sundhed BYP Støjpåvirkning af omgivelser x x x Havne/virksomhedsstøj fjernes på sigt, men der vil være støj i anlægs- og byggeperioden Påvirkning af omgivelsernes sundhedstilstand i øvrigt x x Der vil periodevis være støvgener i anlægsperioden Tilgængelighed for offentligheden x x Fra lukket havneområde til tilgængeligt byområde med adgang til promenadeområder. Tilgængelighed for handicappede x x BYP/CL BYP/CL Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt x x Planlægges i sammenhæng med offentligt tilgængelige rekreative områder herunder den rekreative forbindelse. BYP/CL BYP/CL BYP/CL x x se ovenstående BYP/CL x x BYP/CL Skole- og institutionskapacitet BYP (fra B&U/BA) Andet x BYP/CL 13. Socioøkonomi / materielle goder BYP/NM Påvirkning af sociale forhold x x Planlægningen lever op til kommunens mål om fleksible og gode fysiske rammer og varierede bo- og livsformer. Der er lagt stor vægt på, at BYP 14/16

121 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur Påvirkning af erhvervsmæssige interesser Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. der etableres almene boliger i området Andet x BYP/CL BYP/NM 15. Sikkerhed BYP/NM Kriminalitet x x Der er ved planlægningen af byområdet lagt vægt på, at området etableres med blandede anvendelser, så det er befolket og har et byliv på alle tider af dagen og ugen. Bebyggelsens stueetage gives en særlig rumhøjde, så det sikres, at stueetagerne kan anvendes til publikumsorienterede anvendelser. Brand, eksplosion, giftpåvirkning x Vurderingen har taget udgangspunkt i ændringen af anvendelsen fra tungt erhvervsformål til blandet byformål. Andet BYP/NM BYP/CL NM 15/16

122 Konklusion Lokalplanerne antages ud fra ovennævnte at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er derfor krav om miljøvurdering af planerne, og miljøvurderingen skal foretages ud fra relevante alternativer (herunder 0-alternativ). Miljøvurderingskravet udløses bl.a. at bebyggelsen jf. Kommunens Højhuspolitik er omfattet af krav om miljøvurdering. Miljøvurderingen skal omfatte: Redegørelse for de forhold, der er omhandlet i pkt. 5, virksomheder, pkt. 6 jord, pkt. 7, trafikstøj, pkt. 8, sol, skygge og vind og hele pkt. 10. Relevante alternativer og 0-alternativ vurderes at være: Det relevante alternativ vurderes at være en bebyggelse af området i overensstemmelse med den nuværende kommuneplan (tillæg nr. 58). Her er områderne udlagt til blandet bolig- og erhverv med en maksimal byggehøjde på 12 m. 0-alternativet: En fortsættelse af de nuværende havneanvendelser. De berørte myndigheder, der skal høres om miljøvurderingens indhold dvs. om scopeingens resultater i henhold til lovens 7, stk. 4, er Miljøcenter Århus og Region Midt. Baggrundsmateriale Gældende planlægning herunder miljøvurdering af lokalplan 815 og 816, udbudsmaterialet, projektmateriale fra konsortierne, mv. Screeningen er udført af: Projektgruppen for lokalplanlægningen. 16/16

123

124 858 Miljøvurdering MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 858 BLANDET BYOMRÅDE PÅ NORDHAVNEN, ÅRHUS MIDTBY - 3. UDBUDSRUNDE ER SAMMEN MED LOKALPLANFORSLAGET OFFENTLIGGJORT FRA 05. NOVEMBER 2008 TIL OG MED 07. JANUAR 2009 HAR DE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER, OG /ELLER ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYSNINGER, KONTAKT DA VENLIGST: PLANLÆGNING OG BYGGERI, BYPLANAFDELINGEN KALKVÆRKSVEJ ÅRHUS C TLF MAIL: [email protected] FRISTEN FOR BEMÆRKNINGER UDLØBER DEN 07. JANUAR 2009