At familien føler sig godt modtaget og forstået i daginstitutionen

Transkript

1 Integrationspolitik Omra de Ribe 2016

2 Forord/indledning I Område Ribe har vi valgt, at udarbejde en fælles integrationspolitik for at sikre en ens tilgang til arbejdet med det tosprogede barn. Det er vigtigt at have særlig fokus på det tosprogede barn og deres familier, da en god integration i det danske samfund er fundamentet for et godt liv i Danmark. Målet med Integrationspolitikken er: At alle tosprogede børn oplever tryghed ved at starte i daginstitutionen At familien føler sig godt modtaget og forstået i daginstitutionen At barnets sprogudvikling er i progression At sikre en god integration i daginstitutionen samt i overgangen mellem vuggestuen og børnehave samt børnehave og skole At sætte en ramme for arbejdet At videregive en baggrundsviden om de udfordringer, der er ved at være tosproget og hvordan man målrettet kan støtte barnets tilegnelse af det danske sprog i den pædagogiske hverdag. At give inspiration til, hvordan man inddrager forældrene i dette arbejde. I politikken er desuden beskrevet procedure for testning af barnet samt antallet af forældresamtaler. Definition af tosprogethed Et tosproget barn kan eller er ved at lære mindst to sprog. Barnet bruger eller har behov for mindst to sprog i hverdagen. Modersmål er det sprog man lærer først. Man kan have to modersmål. I arbejdet med det tosprogede barn skelnes der mellem om barnet blot er tosproget eller også er et flygtningebarn, da der i forhold til flygtningebarnet kan knyttes traumer, der skal have en særlig opmærksomhed.

3 Modtagelsesprocedure Inddrag forældrene fra dag ét. Inden barnet starter i daginstitutionen skal der afholdes et opstartsmøde med forældrene evt. med deltagelse af tolk: Spørg, hvor familien kommer fra og hvilket sprog, de taler. Spørg til barnets historie - herunder om der er noget, forældrene synes, er vigtigt, at I skal vide om deres barn. Der kan eksempelvis være savn af familiemedlemmer eller traumatiserende oplevelser på flugten. Afklar hvilket sprog, der tales i hjemmet og familien og på hvilket udviklingsniveau barnet taler sproget. Dette for at klarlægge barnets sproglige verden. Opfordrer forældrene til at tale deres modersmål med barnet i hjemmet, da barnet bygger på det sprog barnet kan i forvejen ved indlæring af et nyt sprog. Aftal kommunikationsformer forældre og daginstitution imellem i dagligdagen. Undersøg om der er flygtningehjælper tilknyttet familien. Lav aftaler for et opfølgningsmøde. Formidl institutionens struktur og kultur. Formidl forventninger til forældredeltagelse i barnets opstartsperiode. Skab et tillidsbånd. Lad derudover forældrene være i institutionen, så længe der vurderes et behov. Ved at betragte pædagogerne i deres tilgang til børnene, opnår forældrene den bedste forståelse for hverdagen i daginstitutio-nen. Gensidig viden giver gensidig forståelse for hinanden.

4 Forældresamarbejde Som pædagog kender vi alt til vigtigheden af et godt forældresamarbejde, som bygger på regelmæssig dialog og gensidigt kendskab til hinanden. For at skabe de bedste rammer omkring et barn med flygtningebaggrund/flerkulturel baggrund i daginstitutionen, er det ligeledes afgørende at få etableret et godt samarbejde med barnets forældre. Det er ikke kun barnet, der skal lære at gå i daginstitution. Det gælder også forældrene. Familiens møde med daginstitutionen er også et konkret møde med en fremmed kultur og et fremmed sprog. Det er derfor vigtigt først og fremmest at vise medmenneskelighed og åbenhed. Både barnet og forældrene skal føle sig trygge ved daginstitutionens personale, forældre samt børnegruppe. Tal åbent med de øvrige forældre om, at daginstitutionen vil modtage børn med flygtningebaggrund/flerkulturel baggrund, så alle forældre er klædt på til modtagelsen af de nye familier. I samarbejdet med familierne er det vigtigt at være opmærksom på følgende: God kommunikation. Det er vigtigt, at forældre og pædagoger forstår hinanden. Det gælder ikke kun den sproglige del, der oftest kan klares ved hjælp af tolk, men også forståelsen af den anden parts livssituation. Denne forståelse skabes i en kontinuerlig dialog, der bygger på rummelighed og anerkendelse. For at lette den daglige dialog, kan det være nyttigt at anvende billeder og symboler, samt tydelige ugeplaner. Italesæt det usagte. Det har stor betydning for en god dialog, at der tages højde for det usagte og de uskrevne regler, som præger det dan-ske samfund, og dermed også daginstitutionerne. Tal derfor om det underforståede og tag ikke egne selvfølgeligheder for givet. Det gæl-der det helt lavpraktiske i form af mad, søvn, skiftetøj og aktiviteter. Men det drejer sig også om daginstitutionens rolle, pædagogik og hen-sigt i forhold til barnet.

5 Skab en inkluderende kultur. Sørg for at skabe en kultur, der indby-der til, at alle kan være med. Oversæt de informationer, der gives til forældrene i form af breve og på hjemmesider. Og husk tolk ved foræl-dremøder, hvor det ligeledes kan være en fordel at lave en bordplan, så forældrene ved, hvor de skal sætte sig. Forældrene kan også inklu-deres i børnenes hverdag ved, at I tager billeder af dagens aktiviteter og viser det til dem, når de henter deres børn. Vis interesse, omsorg og anerkendelse. Spørg, spørg, spørg! I skal ikke være bange for at stille forældrene spørgsmål, så længe det tager udgangspunkt i barnet. Det kan være nødvendigt at spørge ind til tiden i hjemlandet eller selve flugten for at forstå barnets adfærd. Interesse er også omsorg og anerkendelse. Vær tålmodig og giv ikke op. Al begyndelse er svær. Stil ikke for store krav til forældrene eller kom med formanende ord, hvis de ikke husker alt, hvad du har fortalt dem. Vær en støtte og en guide i forhold til den daglige gang i en daginstitution. I takt med at kendskabet til barnet og familien udvikles, tager et positivt for-ældresamarbejde udgangspunkt i en løbende formidling af barnets trivsel og adfærdsmønster både i og uden for daginstitutionen. Udgangspunktet er, at det er forældrene, der kender barnet bedst, hvorfor det er vigtigt at samar-bejde omkring barnet. Når der gives små beskeder i hverdagen, kan det være en hjælp at anvende programmer, der kan oversætte. Et eksempel er applikationen: Say Hi Translate, der kan downloades til en Ipad. Det anbefales dog at prøve med ord og kropssprog først. Udvidet forældresamarbejde. Vores tosprogede forældre skal tilbydes udvidet forældresamarbejde således at der i forbindelse med trivselsmålinger og testninger i DPU som minimum indkaldes til en forældresamtale.

6

7 Opmærksomhed på barnets sproglige udvikling Barnet testes med DPU efter ½ år i institutionen når barnet testes skal der tages udgangspunkt i barnet sproglige forhistorie. Evt. observation ved talepædagog. Herefter testes barnet med DPU hvert ½ år indtil skolestart. Barnet sprogscreenes ved overgang til skolen v. Pædagogik og Udvikling. Der kan søges særlige midler fra lokal pulje til sprogstimulering.

8 Pædagogiske metoder Tiltag, som kan være med til at sikre en god inklusion i børnegruppen: At give barnet oplevelser. At arbejde i mindre børnegrupper med barnet. At skabe et trygt læringsmiljø. At bruge alle hverdagens situationer til at skabe sproglig læring. At bruge Sprogpakken/dialogisk læsning/early literacy, som pædagogisk værktøj. At skabe struktur Når et flygtningebarn starter i en daginstitution i Danmark, er alt nyt: De voksne, kammeraterne, sproget og de fysiske omgivelser. Derudover er barnets liv, som konsekvens af opbrud, forandringer og uforudsigelighed, ofte præget af kaos. Børnene har derfor brug for faste rammer og struktur i hverdagen for ikke at blive overvældet af dette kaos. For at støtte børnene i deres håndtering af den nye hverdag er det vigtigt at: Etablere vaner og rutiner i dagligdagen. N år dagene i børnehaven ligner hinanden, vil det skabe en tryghed i barnet, som derved ikke behøver at være konstant på vagt. Det er derfor en god ide med ruti-neprægede aktiviteter, som skaber rammen omkring barnets dag. Der-med får barnet energi til leg og samvær med andre børn. Undgå for mange store skift i miljøet og i gruppesammensætnin-gen. Det er en fordel med lukkede stuer, hvor børnegruppen såvel som pædagogerne er velkendte for barnet. For at skabe tryghed er det afgø-rende med en blivende og kontinuerlig kontakt med voksne. Forandrin-ger skal ske i rolige tempi og foretages med stor følsomhed over for barnets reaktioner. Skabe tillid til barnet. Børn skal have tillid til de voksne, som indgår i deres dagligdag. Den vigtigste relation er mellem barnet og dets foræl-dre, men de traumatiske oplevelser og en ny tilværelse præget af eksil-stress kan have indflydelse på denne relation. Af den grund er der ofte et øget behov for, at der skabes tillid mellem barnet og pædagogerne i daginstitutionen.

9 Vis barnet, at du bekymrer dig og er opmærksom på dets behov. Barnet skal opleve, at du er en voksen, man kan stole på. Det er derfor vigtig, at du er tydelig og stabil i din rolle, også hvis barnet udviser problematisk adfærd. Kropssprog og toneleje er i denne sammenhæng særligt vigtigt, grundet bar-nets manglende danskkundskaber. At skabe tid til samtale. Når barnet har været udsat for vanskelige oplevelser, er det vigtigt at kunne tale med en voksen om det. Barnet får mulighed for at ordne og strukturere ople-velser og følelser i dette samspil. Når du som pædagog taler med flygtninge-børn om deres historie, er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Lyt til barnet. Til trods for den støj og aktivitet, der præger miljøet i en daginstitution, er det vigtigt at være opmærksom på, at du skal være i stand til at lytte og hjælpe barnet på vej i sin fortælling. Det kan eksem-pelvis gøres ved at stille uddybende spørgsmål og ved at vise accept og forståelse over for barnets oplevelser og følelser. Vær opmærksom på barnets adfærd og kropssprog. Det er for-skelligt fra kultur til kultur, hvorvidt følelser er noget, man taler om og deler med andre. Derudover vil nogle børn finde det svært at sætte ord på, hvordan de har det, på grund af deres alder og begrænsede danskkundskaber. Hvis barnet har været udsat for eller har været vidne til grusomme oplevelser, kan barnet vælge alternative udtryksformer såsom leg og tegninger. Understøt disse udtryksformer, vær opmærk-som på barnets adfærd og tal eksempelvis med barnet med udgangs-punkt i en konkret handling, leg eller tegning. Vær opmærksom på, at barnet kan arve forældres traumer. Barnet behøver ikke selv at have oplevet traumatiske oplevelser for at være traumatiseret. Traumatiserede forældre, som både kan være fysisk og psykisk syge kan påvirke barnet. Undgå at presse barnet til at tale om noget, det ikke har lyst til. Spørg ind med forsigtighed og lad barnet styre samtalen. Forsøg ikke at komme med gode råd, men vær til rådighed og lyt. Accepter barnets modersmål. I begyndelsen taler barnet ikke dansk. Barnet er vant til at udtrykke sig på sit modersmål og skal fortsat have lov til dette. Dette er ikke i modstrid med, at barnet skal lære dansk og på sigt vil det være muligt at fortælle barnet, hvornår det er på sin plads at tale sit modersmål. Et eksempel kan være at lade barnet for-tælle de andre børn, hvordan man siger jeg hedder eller hvordan man tæller til tre.

10 Leg med ordene. Når I spiser frugt, siger I navnet på frugten højt og lader barnet gentage ordet. Derefter spørger I, hvad frugten hedder på barnets modersmål. Nu er det jeres tur til at gentage, hvad barnet siger. Der kan komme meget sjov ud af denne lille leg. Barnet oplever at være den, de andre børn og voksne kan lære noget af, hvilket skaber en følelse af ligeværdighed. Skab ritualer. Det er vigtigt med faste rutiner og ritualer i løbet af dagen og ugen. Ritualer er også vigtige i forbindelse med fødselsdage og højtider. Alle samfund har deres særlige ritualer, og nogle er knyttet til helligdage og højtider. Tal med familien om, hvor de kommer fra og hvilke traditioner, de markerer. Dermed viser I inte-resse for deres baggrund og anerkender, hvad der er vigtigt og naturligt for dem. Skab organiseret leg. Børn er i reglen modstandsdygtige og gode til at overleve selv de værste omstændigheder. Leg og fantasi er vigtige redskaber. Deres fantasi beskytter barnet på mange måder og kan være en strategi i forsøget på at skabe distance til ubehagelige oplevelser. Fantasien er samtidig behjælpelig i forsøget på at finde strategier til at håndtere hverdagen. Derfor er det vigtigt at arbejde med og understøtte flygtningebørns fantasi, eksempelvis gennem fortællinger, teg-ninger og leg, som i forvejen er en naturlig del af børns hverdag. Hvis et barn er traumatiseret, er det måske ikke i stand til at lege på samme måde som andre børn og kan derfor have brug for hjælp til at lære eller gen-lære det. En voksen kan i den sammenhæng være en stor hjælp i forhold til at organisere lege og gøre dem konstruktive og meningsfulde.

11 Praktiske oplysninger Der findes materialer vedr. tosprogede og flygtningebørn på Esbjerg Kommunes hjemmeside under BØRN & KULTUR DAGTILBUD - INTEGRATIONSINDSATSEN Der kan bestilles tolk igennem Dansk Flygtningehjælp. Husk at oprette dig i deres system først. Vejledning findes på EKnettet. Det er muligt for forældre at bruge 14 dage til indkøring af barnet i forhold til Jobcentrets regler. Samtalebog/tolkebog kan købes ved Venligboerne Nyttige hjemmesider: - Børns Vilkår - Dansk Flygtningehjælp Kommunale tovholdere: Sara Petersen Anette Lauridsen Område Ribes videnspersoner: Lisette Karlsen Lindblad, Tangebo Gitte Birk Petersen, Daginst. Nørremarken

12