DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Transkript

1 DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU AALBORG UDARBEJDET AF

2 FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Dimittendundersøgelsen udarbejdes på uddannelsesniveau, hvilket betyder at der skelnes mellem bacheloruddannelse 1, kandidatuddannelse og Masteruddannelse (inkl. HD). Samtidig opdeles der yderligere efter campus 2. Dimittendundersøgelsen 2014 Dimittendundersøgelsen 2014 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2014 er dimittendundersøgelsen gennemført på 95 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab AAU Aalborg. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelse et indblik i konkrete resultater, der kan være særlige nyttige for dem. Det gælder fx dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der i 2016 udformes en samlet fakultetsrapport. Datagrundlag Dimittendundersøgelsen for de ordinære uddannelser er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2014 blev den udsendt til 2526 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene , altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 1478 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 59 % ud af 65 kandidater i Landinspektørvidenskab, der dimitterede i perioden , deltog i dimittendundersøgelsen. Det vil sige, at svarprocenten er på 71 %. Grundlaget for rapportens resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Vivi Fog Wogensen AC-Fuldmægtig Tlf viw@adm.aau.dk 1 Med dette menes dimittender der har taget en bacheloruddannelse på AAU, og ikke videre har taget en kandidatuddannelse på AAU. 2 Dette vil stå nævnt som: AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg % (1430 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 2 % (48 stk.) besvarede kun delvist. Side 1

3 INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M JOBSØGNING STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING NUVÆRENDE JOBSITUATION FØRSTE JOB NUVÆRENDE JOB JOBBETS RAMMER JOBBETS INDHOLD VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER OPLYSNINGER OM IVÆRKSÆTTERE/SELVSTÆNDIGE OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE LEDIGHED DATAGRUNDLAG SAMLET STATUS Side 2

4 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Før uddannelsens start (N=44) Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Undervejs i uddannelsen (N=44) Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart før jeg dimitterede (N=44) Side 3

5 1.1.4 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=44) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets fælles informationsmateriale (N=44) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets centrale studievejledning (N=44) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrierecentret (N=44) Side 4

6 1.1.8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens eget informationsmateriale (N=44) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens egne studievejledninger (N=44) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via undervisere (N=44) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA (N=44) Side 5

7 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrieredage på uddannelserne (N=44) Side 6

8 1.2 JOBSØGNING Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (N=44) Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? (N=45) Side 7

9 1.2.3 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Krydset med: Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder måneder måneder Over 2 år I alt Inden påbegyndelsen af speciale/hovedopgave/ba -projekt 12,5% 18,2% 8,3% 0,0% - 0,0% 0,0% 11,4% Inden afleveringen af speciale/hovedopgave/ba -projekt 87,5% 63,6% 58,3% 66,7% - 100,0% 0,0% 70,5% Efter bestået afsluttende speciale/hovedopgave/ba -projekt 0,0% 18,2% 33,3% 33,3% - 0,0% 100,0% 18,2% I alt Side 8

10 1.2.4 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (N=45) Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Andet: Jeg var selv opsøgende og fik jobbet inden stillingen overhovedet var slået op Jeg havde skrevet flere projekter indenfor fagområdet Et samsurium af de ovenstående, men den primære årsag var, at jeg i en årrække havde leveret et tilfredsstillende stykke arbejde ved mit studiejob. Den første ansættelse var en direkte forlængelse af dette. Gode anbefalinger Jeg havde haft studiejob i virksomheden, så de kende min faglighed og person At der var en på arbejdspladsen der havde kendskab til mit fag Side 9

11 2 STUDIEJOBBETS, PRAKT IKFORLØBETS OG PROJEKT- SAMARBEJDETS BETYDNING Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (N=44) Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studiejob i undervisningsperioden? Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Fordelt efter type af studiejob. Side 10

12 2.1.4 Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=44) Har du lavet projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=44) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (N=40) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i praktik? (N=25) Side 11

13 2.1.8 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du samarbejdede med? (N=27) Har du været på et udlandsophold i løbet af din uddannelse? (N=44) Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Fordelt efter studieaktiviteter Studiejob Side 12

14 Praktik Projektsamarbejde Udlandsophold Side 13

15 3 NUVÆRENDE JOBSITUATION Hvad er din nuværende jobsituation? (N=46) Side 14

16 4 FØRSTE JOB Har du efter endt uddannelse haft andre job end dit nuværende? (N=41) Har du forud for dit nuværende job været iværksætter/selvstændig på fuldtid? (N=19) Side 15

17 4.1.4 Hvor søgte du job? (N=23) I hvilken region lå din første arbejdsplads? (N=23) Side 16

18 4.1.6 Hvor søgte og hvor fik du dit første job? Region Hovedstaden 22% 65% Region Midtjylland 17% 57% Region Sjælland 13% 57% Region Nordjylland 30% 39% Søgte job; Landinspektørviden skab (N=21) Region Syddanmark 13% 35% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 17% Øvrige udland 4% 9% Fik job; Landinspektørviden skab (N=23) Europa (ekskl. Norden) 4% 0% 20% 40% 60% 80% Side 17

19 5 NUVÆRENDE JOB 5.1 JOBBETS RAMMER Hvor søgte du job, før du fik dit nuværende job? (N=42) I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=42) Side 18

20 5.1.3 Hvor søgte og hvor fik du dit nuværende job? Region Midtjylland 31% 62% Region Hovedstaden 26% 50% Region Nordjylland 12% 43% Region Syddanmark 21% 43% Søgte job; Landinspektørviden skab (N=36) Region Sjælland 5% 33% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 5% 17% Øvrige udland 7% Fik job; Landinspektørviden skab (N=42) Europa (ekskl. Norden) 7% 0% 20% 40% 60% 80% Side 19

21 5.1.4 Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=42) Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse). Andet: 1-årig stilling i jobrotation Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? (N=42) Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (N=42) Side 20

22 5.1.8 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=42) Side 21

23 5.1.9 Hvilken type virksomhed arbejder du i (Privatansatte)? (N=25) Side 22

24 Hvilken type virksomhed arbejder du i? (Privatansatte) Andet: privatpraktiserende landinsepektør Landinspektørfirma Landinspektørvirksomhed Subsea contractor Landinspektørvirksomhed Mærsk Olie og Gas A/S Den vil ikke lade mig gå videre hvis ikke jeg udfylder noget her Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=4) Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) Andet: forretningsudvikling og implementering Side 23

25 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) (N=13) Side 24

26 5.2 JOBBETS INDHOLD Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=42) Side 25

27 5.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Andet: Myndighedsopgaver Landmåling Side 26

28 5.2.3 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor Offentlig (Ansatte i Stat og kommune) (N=17) Side 27

29 Privatansatte (N=25) Side 28

30 Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Landinspektør Landinspektør Byplanlægger sagsbehandler planlægger landinsepektør sagsbehandler Landinspektør / GIS-/CAD-softwareudvikler GIS medarbejder landinspektør Varmeplanlægger Landinspektør Opmålingsingeniør Survey Engineer Byplanlægger Landinspektør Surveyor Landinspektør AC fuldmægtig landinspektør Geoinformation specialist Landinspektør Landinspektør Application engineer Landinspektør Surveyor Landinspektør Landinspektør Landinspektør Sektionsleder Surveyor Survey Project Manager landinspektør Landinspektør Landinspektør Landinspektør Landinspektør - byplanlægger Køreplanlægger Landinspektør Landinspektør Landinspektør(administrativ funktion) Landinspektør Side 29

31 5.2.4 I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? Vejdirektoratet COWI A/S Hjørring Kommune Energinet.dk kommune geopartner naturstyrelsen Den Danske Landinspektørforening Vestforsyning Randers Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Geopartner Landinspektørgården A/S Frogn kommune, Norge CT Offshore Aabenraa kommune EIVA Geopartner Digitaliseringsstyrelsen LIFA A/S Dong Energy Morsø Kommune Bjørn Christiansen Landinspektører Intergraph Danmark Landinspektørfirmaet LE34 JD-Contractor Hillerød Kommune Vesthimmerlands Kommune LE34 A/S TerraTec AS Spotland Mærsk Olie & Gas A/S LandSyd Thisted Kommune COWI A/S COWI A/S Gentofte Kommune - Plan og Byg Midttrafik AAKJAER Landinspektører COWI A/S Vejen Kommune COWI A/S Side 30

32 5.2.5 Ligger dit nuværende job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? (N=42) Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? (N=41) Jobbet ligger også i forlængelse af (N=41) Side 31

33 6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG AN- VENDELIGHED I hvilken grad har din uddannelse rustet dig til dit arbejdsliv? (N=45) Side 32

34 6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig gennem din uddannelse? Side 33

35 6.2.2 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med dig fra dit studium. Konkret faglig viden f.eks om komplekse juridiske og tekniske forhold. At kunne arbejde projektorienteret og konstruktivt sammen med andre mennesker, som man ikke nødvendigvis har god kemi med. Samt gode formuleringsevner, mundtligt og skriftligt som følge af de mange rapporter jeg har skrevet gennem studietiden og mundtlige eksamener jeg har været igennem. Ikke prioriteret rækkefølge Samarbejde/sparring Faglig viden Evnen til at arbejde problemløsende Jeg kan nemt indgå i gruppe-/projektarbejde Kan nemt lære nyt, fagligt relevant stof Samarbejde Projekter Fagligkendskab evnen til at arbejde i grupper alt hvad det indebære alle projekterne er nutidsrelevant/nytænkende netværk Evnen til at tilegne ny viden. Fundamental viden om alle mit fagområdes facetter. Analyse af problemer og fremstillinger af løsninger. Geodata-bearbejdning Formindling af informationer Behovsanalyser og kravspefikationsudarbejdning Kunne arbejde både selvstændigt og i teams Arbejde problemorienteret Juridisk metode - at tilegne sig ny viden - lovgivning (læse, forstå, anvende) - bred viden om ejendomsret/kortlægning Måletekniske færdigheder Analytiske færdigheder Projektorienteret arbejde at arbejde problemløsning finde nødvendig data/viden Kan arbejde med alle. jeg blev smidt rundt mellem grupper gennem hele mit studie og lærte at arbejde med folk som jeg ellers aldrig ville have arbejdet med. folk som holder til en gruppe hele studiet er mindre dygtige til dette. generelt mener jeg at "valgfri" gruppedannelse er en sæk lort det er så klike præet at "alle kan bestemmer" slet ikke indgår. halvdelen af en Side 34

36 stgudielinje bestemmer hvem de vil arbejde med og så kan resten forme grupper eller komme ind i andre grupper fordi alle skal i en gruppe. det er utroligt nedværdigende og bør udrydes fra alle studielinjer. er der det mindste bøvl ved gruppedannelse skal vejlederene kaste en terning og lave grupperne helt tilfældigt. hvad der laves i et projekt er totalt lygegyldigt, det er måden en gruppe kommer frem til dte som er vigtigt. Evnen til at analysere en kompleks situation. Faglige kompetencer, evne til at arbejde med længere processer Gode samarbedsevner Kan tilegne mig ny (svær) viden Kan arbejde problemorienteret Generel faglig viden.. Lineær algebra og Mindste kvadraters princip.! Forståelse for at uddannelse ikke er lig med at man er klog.. Kvalitetsikring Faglighed Effiktivitet 1. Lært at lære 2. lært at tilegne mig viden 3. At man selv skal præge uddannelsen og bryde pølsemaskinetænkningen der presses ned over en. Ellers får man svært ved at skiller sig nok ud til at få sit drømme job, som det første job. Du skal vise initiativ og give dem indsigt i dit personlige drive og fremtidige mål. Problemorienteret arbejde Metode og modeller Det fag specifikke Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at arbejde tværfagligt Det at være en specialiseret generalist strukturere arbejdsprocesser, kunne tilegne mig ny viden, tolke juridiske tekster kompetnace tilegnende problem og projekt orienteret At arbejde i en projektgruppe, at analysere en opgave, og at planlægge min tid således at målet nåes indenfor tidsrammen - Indsigt i relevant lovgivning (juridisk metode) - Arbejde struktureret og projektorienteret (analysere og arbejde tværfagligt) - Bred viden inden for ejendomsret og planlægning (passer godt ind i en teknisk forvaltning) - Juridisk metode, planlægning og dataforståelse 1. Samarbejde 2. It 3. Historie Arbejde problemorienteret Evnen til at indsamle ny viden Evnen til at arbejde analyserende og struktureret Side 35

37 Fejlteori, variansforplantning, udjævning efter mindse kvadraters princip. Geometri, placering af fikspunkter. Håndtering af måleinstrumenter. Instrumental viden Teoretisk viden Arbejde løsningsorienteret Undervisningen passer til mit fag Erfaring Projekter Faglig viden. Projektarbejde. Problemløsningsorienteret arbejde. Problemorienteret, tværfaglig, evnen til at samarbejde Samarbejde med andre, arbejde projektorienteret og lave problemløsning. - Analytisk indgangsvinkel - Metode og kildekritik - Evnen til at tilegne sig viden Kendskab til fagets forskellige faglige aspekter og viden om disse. Evnen til formulere skriftligt på videnskabelig vis. Kendskab til de forskellige brugbare databaser og IT-systemer. Relevant tværfaglighed Viden Den akademiske side af uddannelsen(meget vigtig) tværfaglighed, GIS kompetencer, Metode Side 36

38 6.2.3 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad oplevet er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=44) Side 37

39 6.2.4 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=7) Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? Andet: Polsk, Rumænsk, Serbisk Side 38

40 6.2.6 Kompetencer, der er tilegnet og efterspurgt i nogen/høj grad Efterspurgte; Landinspektørvidenskab (N=44) Tilegnede; Landinspektørvidenskab (N=44) Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde IT-færdigheder Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til at formidle skriftligt Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til arbejde projektorienteret Evnen til at analysere Evnen til at arbejde tværfagligt Relevant viden om projektledelse Generel forretningsforståelse Fremmedsprogsfærdigheder At kunne arbejde kreativt og innovativt Generel kulturforståelse 16% 16% 21% 14% 7% 22% 73% 95% 73% 70% 73% 98% 70% 77% 68% 71% 66% 93% 66% 34% 64% 82% 59% 96% 55% 86% 52% 93% 50% 100% 48% 98% 45% 68% 36% 57% 36% 39% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 39

41 6.2.7 Kompetencegabet (forskel mellem andel af i nogen/høj grad tilegnede og efterspurgte kompetencer) Evnen til arbejde projektorienteret Evnen til at analysere Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at arbejde problemløsende Landinspektørvidenskab 50% 50% 41% 37% Evnen til at formidle skriftligt 31% Evnen til at tilegne mig ny viden 27% At kunne arbejde kreativt og innovativt 25% Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde 25% Evnen til at arbejde tværfagligt Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Relevant viden om projektledelse 23% 22% 21% Evnen til at formidle mundtligt 18% Generel kulturforståelse 15% IT-færdigheder 7% Fremmedsprogsfærdigheder 5% Evnen til at arbejde selvstændigt 3% Relevant praktisk viden inden for mit fagområde -3% Generel forretningsforståelse -20% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper -32% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 40

42 6.2.8 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (N=44) Side 41

43 6.2.9 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Andet: Mere forståelse for, hvilke arbejdsopgaver man stilles overfor i private og offentlige virksomheder. Flere eksempler på konkrete arbejdsopgaver, fx gennem et styrket praktikophold. Mere forretningsforståelse afliv eller forbedre gruppedannelse. Jævnlige ugeopgaver Produkt, forretning og proces forståelse på virksomheds- og offentligt niveau Mere selvstændigt arbejde. Mere kendskab til den virkelige verden, bredt En generel opdatering og omprioritering af uddannelsen kunne gavne Har du yderligere kommentarer til, hvordan uddannelsen bedre kunne have rustet dig til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Landinspektøruddannelsen bør indeholde mere projektledelse og forretningsforståelse/virksomhedsforståelse Mere tilknytningtil erhvervslivet Jeg befinder mig indenfor et nicheområde. Den samlede landinspektørstand tæller omkring 1000 medlemmer, og ud af denne er det kun er brøkdel, der som jeg arbejder som softwareudviklere. Med den retning jeg er gået, kunne jeg have haft gavn af mange af de kurser, jeg formoder er en del af datalog- og softwareingeniøruddannelsernes bachelorforløb. Disse kurser kunne sagtens have være en del af mit kandidatforløb, da det her var meget sparsomt med undervisning (6 lektioner/uge i gennemsnit). Jeg forestiller mig, at der ligesom for landinspektørfaget findes en lang række nicheområder, hvor nogle vælger at specialisere sig i en retning, der involverer softwareudvikling. Disse uddannelser kunne med fordel have et fælles program for den del, der er ren softwareudvikling, så udgiften kan spredes udover flere institutter og dermed blive billigere, frem for at de hver især har små hold. At det ville være mere acceptabelt at tage på arbejdsmarkedet efter en bachelorgrad, så man kunne få noget praktisk erfaring, som kunne bruges til at lave nogle mere relevante kandidatprojekter senere. Vi kunne have arbejdet mindre i projektgrupper, hvor vi alle havde samme viden med forskellige holdninger.. Det havde været bedre at arbejde i projektgrupper, hvor deltagerne havde forskellig viden, men samme holdninger.. Mere selvstændigt arbejde, med løsning af fagrelevante opgaver. Nej ikkerigtigt Da uddannelsen er meget bred Jeg synes uddannelsen som den er i dag minder om en professionsbachelor. Den burde erkende at Landinspektører i dag i langt sjældnere grad bliver ansat i det klassiske erhverv, men derimod i kommunerne som planlæggere og disse mangler faktisk efter min opfattelse ofte kompetencer både indenfor jura men også i forhold til det mere edb tekniske så som GIS. Ideelt set burde uddannelsen deles op i 2. En universitetsuddannelse i planlægning med speciale i GIS og en Professionsuddannelse som ikke hører til på universitetet til den klassiske beskikkede landinspektør. Dog har den hidtidige uddannelse også en force i at de er sam- Side 42

44 menkørt. Det giver en stor tværfaglig kompetence såfremt man som studerende gider/har tid til at fordybe sig og arbejde udover pensum. Side 43

45 Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: (N=44) Side 44

46 7 OPLYSNINGER OM IVÆRKSÆTTERE/SELVSTÆNDIGE En dimittend fra kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab er selvstændig/iværksætter. Dimittenden har været i arbejde i perioden mellem dimission og opstart af egen virksomhed. Side 45

47 8 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE To dimittender fra kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab er i gang med en ph.d. Dimittenderne har været i arbejde i perioden mellem dimission og nuværende ansættelse. Side 46

48 9 LEDIGHED En dimittend fra kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab er ledig. Dimittenden har været i arbejde i perioden mellem dimission og nuværende ledighedsperiode. Side 47

49 10 DATAGRUNDLAG 10.1 SAMLET STATUS Side 48