Laboured Learning. Investigating challenged localities through a geography of vocational education systems

Transkript

1 Laboured Learning Investigating challenged localities through a geography of vocational education systems

2 Baggrund: Polariseret udvikling i Danmark Hidtil fokus på adgang til højtuddannede Til trods for lokale arbejdsmarkedsstrukturer Efterspørgsel efter faglærte EUD systemet er udfordret EUD systemet er komplektst National målsætning om at øge antallet af faglærte

3 Forskningsspørgsmål Young VET students in transition Challenged localities VET as education system

4 Overblik: teoretiske udgangspunkter Theories on processes of uneven development Theories on the geography of education Theories on youth education transitions, including spatialized transitions

5 Overblik: fire analyser Theories on processes of uneven development Theories on the geography of education Theories on youth education transitions Analysis of the key spaces of education in relation to development Analysis of the development of the VET system Empirical (statisticsbased) analysis of youth education mobilities Empirical (interviewbased) analysis of youth transitions

6 Overblik: resultater Theories on processes of uneven development Theories on the geography of education Theories on youth education transitions Analysis of spaces of education in relation to development Analysis of the development of the VET system Analysis of youth education mobilities Analysis of youth transition Approach to analysing education systems in relation to processes of uneven develop t A spatialized understanding of the VET system Mobility patterns of the VET educated A typology of VET students transition orientation preferences

7 Key spaces of education: de centrale uddannelsesgeografier Økonomisk geografi: Arbejdsmarkeder og deres geografier Styringsstrukturer/ Governance (udbudsstrukturer, magtstrukturer formelle og uformelle - netværk) Socio-geografiske mønstre blandt elever/ studerende, marginalisering gennem uddannelsesadgang Mobilitetsmønstre og mobilitetskrav

8 Uddannelsessystemer der fører til arbejdsmarkeder i vækst og i tilbagegang (dominerende og vigende processer) Gymnasium Learning to leave Velsmurt regionalt transportbånd der sikrer bemanding af vidensindustrien i byområder EUD Skillevej: tilhører det industrielle produktionsparadigme Komplekse faglige og geografiske strukturer Hvilke mobilitetsmønstre?

9 Styringskonflikten 1 Nationale koalitionspartnere er den dominerende magtskala De regionale og lokale skalaer er svage Udfordret af selvstyrende-under-staten modellen (taxameterstyring fordrer stort elevgrundlag)

10 Styringskonflikten 2 Mind the gap Stærke koalitionspartnere, men man overlader overgangen fra et skolestyret system (grundforløb) til et arbejdsmarkedsbetinget system (hovedforløb) til årige. Hovedforløbenes udbudsgeografier: De 12 store De regionale De semi- specialiserede (klynger) De 44 små

11 Socio-geografiske skift i elevoptaget (marginalisation) - Prestigetab blandt EUD elever i forhold til det dominerende gymnasia-system: EUD er for de der ikek er dygtige nok til gymnasiet diskursmæssig legitimering % politik placerede uinteresserede og ikke-motiverede unge i EUD systemet - Øget andel unge der søger gymnasiet (social mobilitet), faldende andele der søger EUD. - Social mobilitet velfærdsstat + videnssamfund

12 Øget mobilitetskrav: Uaddresset kompleksitet : Firma + aftenskole s: Todelt system: Firma + periodisk dagskole 1970s-2015 EFG: Skole (GF) + firma + Skole (HF) : Skole (GF1) + GF2 + firma + Skole (HF) - Øget brug af SKP + korte firma aftaler

13 EUD systemets periferaliseringsmaskine Shifts in dominant production paradigms Increasing student mobility demands Governance spaces of power Student intake: marginalisation

14 Empiriske analyser Hvilke effekter har systemet på EUD elevers uddannelsestransitioner? Et system bør vurderes ud fra dets brugere de unge

15 Statistisk analyse: Cases og `Ungdomsårgang 2000 Undersøgt unge der var 16, 17 og 18 år i år 2000 frem til Case kommuner valgt baseret på lokale udbudsstrukturer og arbejdsmarkeder: Frederikshavn Jammerbugt Bornholm Uddannelsesopnåelse og mobilitetsmønstre EUD opnåelse og mobilitetsmønstre veje gennem systemet EUD fagprogrammer og køn

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32 Del-konklusion EUD en væsentlig uddannelsesform for lokale unge Den lokale EUD institution fungerer som `point of entry til EUD systemet for langt de fleste `Endelig bopælsmønstre knytter sig dels til valgt EUD uddannelse (traditionelle fag er lokale fag), men også til arbejdsmarkeder Meget kønnede mønstre: uddannelsesvalg fordrer mobilitetsvalg (ellers omvendt?) Alt, alt for højt frafald Hvilke motivationer ligger der bag disse mønstre?

33 Empirisk analyse 2: Narrative interviews 23 interviews: Transition Alder Kommune Køn Uddannelsesvalg indhold, steder, barrierer, muligheder Faglige interesser og evner Stedstilknytning og steds-praksisser Mobilitet Familie og venners uddannelser, fag og arbejdsmarkedetstilknytning

34 Tre udviste orienteringspræferencer i transitionsprocessen En typology over unge EUD elever der: Udviser en faglig orienteringspræference Udviser en mobilitets orienteringspræference Udviser en lokal orienteringspræference

35 Faglig orienteringspræference: Karakteristik Aktive brugere af grundforløbet Vælger alle typer EUD programmer Udviser aktiv praktikpladsstrategi Tilknyttet til opvækststed, opnår mobilitetskapacitet gennem faglig indlejring (reterritorialisering) Mathias: 17 årig elektrikerlærling Cecilie: 17 årig SOSU hjælper så redder Forældre er fagligt integrerede på arbejdsmarkedet Udfordres af mangel på praktikpladser, tidsforskydninger og ventetider

36 Mobilitets orienteringspræference: Karakteristika Ønsker at flytte - væk Tendens til at vælge regionale/klyngeprogrammer Udnytter EUD institutionsstrukturer (skolehjemsmuligheder) Udviser en aktiv praktikpladsproces Katrine: 19 årig frisør Mathilde: 21 årig landbrug/ merkantil/ køkkenassistent Forældre er fagligt integrerede på arbejdsmarkedet Største udfordring: ung alder, afhængig af systemet (skolehjem) Mobilitetskapacitet er ikke nok

37 Lokal orienteringspræference: karakteristika Passive brugere af grundforløb Vælger de 12 store Søger locale praktikpladser Rudimentær faglig identitet Forankrede af familie og venner, aktive i lokalområdet Emma: 20 årig offentlig administration (bevidst tilvalg af det lokale ) Magnus: 19 årig merkantil/pædagogisk assistent (De facto lokal) Udfordres af mangel på locale praktikpladser og passivitet Forældre er marginaliserede på arbejdsmarkedet. Mangler faglig socialisering

38 Konklusioner Et dominerende nationalt styringsniveau + neo-liberalistisk styrelsesform fordrer krav til de unge om kapacitet til at orientere sig supra-lokalt samt højt mobilitetskrav Mangel på politisk ansvar mellem skole og praktikpladser overlader system transition til de svageste aktører i EUD systemet: de unge Resultatet er at de unge fra stærke socio-faglige baggrund klarer sig, mens de der udfordres socio-fagligt og skal bruge længere tid på faglig indlejring forfordeles Dette er et problem for udfordrede arbejdsmarkeder, der efterspørger faglærte og understøtter allerede udsatte konkurrence vilkår mellem steder.

39 Problem Geografisk og faglig kompleksitet Mobilitetkrav Institutionel konkurrence Mangel på faglig socialisering Anbefalinger Simplificér systemet: De store 10/12/20? (Ungdomserhvervsuddannelse). Centralt planlægning Resten: kun tilgang gennem kvoter samt voksen EUD Transitionsindsats: (individuelle aftaler) støttesystemer, fleksible skolehjem, mobilitetsmentorer Revider incitamentsstrukturerne Økonomi og styringsstrukturer der anerkender og styrker de lokale interesser. Regional monitorering af arbejdsmarkederne: EUD skole som egentlige `entry points til alle regionale arbejdsmarkedsbehov. Svaret er IKKE eksklusion Skab et fagligt transportbånd fra grundskolesystemet

40 Tak!

41 Perspektiver for lokal udvikling? Towards working regions (Clark)? / Flexible specialisation 4.0 Advanced functions by the VET-educated? (Kjeldsen & Bjerre) Interaction between VET and HE in innovative processes? (Hansen) WHERE is this taking place?

42

43 Provision structures for dominant and recessive education systems

44 Operationalisation in analysing shifts to VET system on four dimensions Processes of peripheralisation and centralisation Pre-industrialisation Industrialisation s Knowledge-based production 1970s-? Toward a new TEP?? Dominant production paradigm Craftsmanship Industrial production SMEs Industrial flexible specialisation, globalised division of production 4 G industry Attempts to reinstate craftsmanship in innovative processes Governance Guild-based privileges Development and consolidation of Danish Model (+ welfare state) Danish Model (flexicurity) Centralisation due to globalisation Neo-liberalism Retention of Danish Model Socio-spatial position of students Guild-reproduction in royal boroughs Working class Marginalisation of nonacademics? Mobility imperatives Guild masters household Apprenticeship position, night school, 1956 EFG: BP school-based vocational orientation. Highly complex

45 Findings in relation to theoretical discussions Those who display a vocational orientation preference raises theoretical questions about simplified understandings of educational attainment leading to disembedding from localities. The VET system has the potential to re-territorialise the vocationally educated through identity processes anchored in vocation-specific labour markets Those who display a mobility orientation preference raises theoretical questions about simplified understandings of symbolic mobility imperatives that drive processes of youth (primarily female) urbanisation Those who display a location orientation preference raises theoretical questions about place attachment as barrier to education attainment. Perhaps not so much a mobility challenge, as a (vocational) orientation challenge. VET functions as exclusionary and inclusionary system for different `types of students. Exclusionary functions challenge local labour markets in challenged localities.