Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune Rapport 20. februar 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Analyse af kapacitet og struktur på skoleområdet Analysens fundament Tilpasningsscenariet 1.4 Basisskolescenariet Vækstscenariet Kulturscenariet Klyngescenariet med stordistrikter 1.8 Helhedsplan for Voerladegaard Skole Indledning Læsevejledning og analysens opbygning Fundamentet for skolekapacitetsanalysen 3.1 Skolegeografi Prognose for udvikling i skolernes elevtal Skolernes lokalekapacitet Antal børn i skoledistrikterne set over år Klassekvotienter i 2007 fordelt på skoler og klassetrin Elevvandringer mellem skoler Skolernes budgetter samt budget pr. elev Sammenfatning af analysens fundament Tilpasningsscenariet Justering af skoledistrikter Oprettelse af et 10. klasses center Tværgående samarbejde om specialklasseundervisning Basisskolescenariet Fokus på potentielt 2-sporede basisskoler Sammenfatning af basisskolescenariet Vækstscenariet De uplanlagte boligområder Kapaciteten på 4-sporede skoler Kapaciteten på de 3-sporede skoler Ny overbygningsskole med 10. klasser Sammenfatning af vækstscenariet Kulturscenariet - skolen som kultur- og undervisningsinstitution Yderområdernes skoledistrikter Hvad koster udvidelse af overbygningen på de små skoler? Virring Skole eller Højboskolen som et 10. klassecenter Skolerne som samlingspunkt for fritids- og kulturaktiviteter 85 I

3 8. Klyngeskoler i stordistrikter Klyngerne 8.2 Ledelse og medarbejdere Faglig specialisering Udviklingscentre på alle skoler Mangfoldighed inden for en fælles vision Helhedsplan for Voerladegaard Skole Voerladegaard Skoles nuværende lokaler Multifunktionslokaler og ny aktivitetshal 103 II

4 1. Resume 1.1 Analyse af kapacitet og struktur på skoleområdet Analysen af skolekapacitet og skolestruktur i Skanderborg Kommune omfatter alle folkeskoler og alle specialskoler. Analysen er bygget op om en række scenarier, der kan være indbyrdes modstridende på nogle punkter, men som alle anviser realistiske muligheder for, hvordan skoleområdet i Skanderborg Kommune skal udvikle sig frem mod Analysen er foretaget fra september 2007 til februar 2008, og drøftelse af data er sket i et samarbejde med en følgegruppe bestående af Skanderborg Kommunes Fagsekretariat for Børn og Unge, skoleledere, medarbejdere og repræsentanter for faglige organisationer. Følgende scenarier indgår i analysen: Et Analysegrundlag (kaldet fundamentet for scenarierne), som alene baserer sig på en fremskrivning med udgangspunkt i befolkningsprognosen for Skanderborg Kommune frem til Et Tilpasningsscenario, som justerer fundamentets fremskrivning af elevtal på basis af befolkningsprognosen med henblik på at fjerne nogle af ubalancerne i elev- og klassetalsudviklingen på skolerne. Et Basisskolescenario, som tilstræber, at flest mulige 1-sporede skoler bliver 2- sporede basisskoler (basisskoler er defineret som skoler, der har elever fra klasse). Et Vækstscenario med fokus på etablering af en ny 3-4 sporet skole eller alternativt etablering af en væsentlig udbygning af eksisterende skole. Et Kulturscenario, som dels fokuserer på skolernes rolle som kulturbærer og kulturudvikler, dels fokuserer på, hvordan yderområdernes små skoler kan udvides i videst mulige omfang til at være skoler med klasser. Et Scenario for klyngeskoler, skabt ved at nogle af Skanderborg Kommunes skoler (eksempelvis 3-5 nuværende skoler i en klynge) organiserer sig samlet med én ledelse med fokus på specialisering og helhed Endvidere indgår en Helhedsplan for Voerladegaard Skole i analysen. Helhedsplanen omfatter et bud på, hvordan Voerladegaard Skole kan udbygges for at kunne rumme den unikke vækst i elevtallet, som der forventes ifølge befolkningsprognosen for Voerladegaard Skoles distrikt frem til Analysens fundament Den indledende analyse tager udgangspunkt i en uændret skolestruktur og skolekapacitet frem til og med Udgangspunktet er Skanderborg Kommunes befolkningsprognose, hvis tal er anvendt som udgangspunkt for en fremskrivning i elevtallet på folkeskolerne. Resultatet af denne fremskrivning er, at der er en markant forventet vækst i elevtallet på over elever frem til 2018 på de 18 folkeskoler i Skanderborg Kommune, svarende til en vækst på ca. 22 procent. I den indledende analyse er der identificeret 8 markante vækstskoler, som på det lange sigt har en elevtilgang frem til 2018, der er ganske betydelig og for en del af skolernes vedkommende ikke vil kunne rummes på skolerne. Vækstskolerne er følgende: Voerladegaard Skole, Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 1

5 Niels Ebbesens Skolen, Bjedstrup Skole, Bakkeskolen, Låsby Skole, Morten Børup Skolen, Mølleskolen og Gl. Rye Skole. Der er endvidere identificeret en lille gruppe af skoler, som er markante tilbagegangsskoler, målt ved elevtallet frem til 2018: Der er tale om Virring Skole (som Hylke Skole er en del af), Stilling Skole og Højboskolen. Tilbagegangen for Stilling Skole og Højboskolen er dog ikke retvisende, hvilket skyldes, at det i analysens første trin er taget udgangspunkt i de nuværende skoledistrikter, hvilket forfordeler eksempelvis Stilling Skole på en urealistisk måde. Nye boliger i befolkningsprognosen er således lagt ind under bestemte skoledistrikter. Ved en alternativ deling af de nye boligområder mellem flere skoledistrikter vil der naturligvis fremkomme en anden elevudvikling, hvilket betyder, at ubalancerne på Stilling Skole, Højboskolen, Bakkeskolen og Niels Ebbesens Skolen forventeligt vil kunne udjævnes i nogen udstrækning gennem justeringer i skoledistrikter. Disse justeringer behandles i de efterfølgende scenarier. I en samlet vurdering af vækstforløbet for skolerne kan det konkluderes, at der ikke er akutte pladsproblemer på nogen af vækstskolerne frem til Derefter vil der være kapacitetsproblemer på nogle af skolerne, specielt Voerladegaard Skole, Morten Børup Skolen og Mølleskolen. Hvis nybygningsområdet i Anebjerg-området realiseres med de forventede meget høje vækstrater, vil der ligeledes fra 2014 og frem være problemer med at rumme eleverne på Niels Ebbesen Skolen. Nogle af ubalancerne kan mindskes eller helt forsvinde ved følgende ændringer: Der gennemføres ændringer i skoledistrikterne. Konkrete forslag til ændrede skoledistrikter vil blive taget op i de efterfølgende scenarier. Anvendelse af rullende indskoling og/eller projektarbejde på tværs af spor samt årgange kan betyde, at behovet for basislokaler falder til fordel for større fællesarealer samt flere grupperum. Resultat af en sådan pædagogisk profil kan være, at det bliver fysisk muligt at have flere elever på skolen end beregnet under den indledende analyse. Etablering af et 10. klasses center, hvor alle 10. klasser samlet på én skole med henblik på at udbygge et ungdomsmiljø. Stigning i klassekvotient fra det nuværende gennemsnit på 22 til 24 og i nogle tilfælde op til 28. Klassekvotienterne svinger mellem 24,6 (Stilling Skole) og 11,6 (Hylke Skole). Der er en klar tendens til, at de store skoler har højere klassekvotienter, end de små skoler, dvs. jo højere elevtal, desto højere klassekvotient. Hvis budgettet fordeles pr. elev svinger udgifterne pr. elev betragteligt mellem skolerne: Den dyreste skole koster pr. elev (Hylke Skole), mens den billigste skole koster kroner pr. elev (Gyvelhøjskolen). Disse forskelle i omkostninger pr. elev har stor betydning for de samlede udgifter til skoleområdet. Dette kan vises ved et tankeeksperiment: Hvis Gyvelhøjskolens udgifter pr. elev var gældende for alle skoler i Skanderborg Kommune ville der frigøres knap 30 mio. kroner, idet det samlede budget ville falde fra 333 mio. kroner årligt til ca. 303 mio. kroner årligt. Modsat hvis Hylke Skoles udgifter pr. elev var gældende for alle skoler i Skanderborg Kommune, ville dette omkostningsniveau kræve en merudgift på 140 mio. kroner eller en stigning i udgifterne på 42 procent. Typisk er de små skoler således dyrere, målt ved udgifter pr. elev, sammenlignet med de store skoler, hvilket blandt andet skyldes færre elever pr. klasse samt højere faste omkostninger til administration, vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 2

6 Analysegrundlaget understreger, at ubalancerne på skolerne vil blive stadig vanskeligere at håndtere frem mod Den indledende analyses simple fremskrivning af elevtallet ud fra befolkningsprognosen rummer på den baggrund ikke en langtidsløsning på skolestrukturen i Skanderborg Kommune, idet nogle skoler vil blive overfyldte, mens andre vil have en betydelig tilbagegang. Resultatet vil på den baggrund både være skæve klassestørrelser og overfyldte klasseværelser på nogle skoler, mens andre ligeledes vil have skæve klassestørrelser og få elever pr. klasse. Både fagligt og økonomisk vil dette være utilfredsstillende. Den indledende analyse understreger, at der på det helt korte sigt ikke vil være akutte ubalancer skolerne i mellem med undtagelse af Voerladegaard Skole og én af specialskolerne, Hørningskolen, hvor sidstnævnte har meget lidt plads til skolens over 30 elever. 1.3 Tilpasningsscenariet Dette scenario fokuserer på løsninger, der indeholder en relativ begrænset tilpasning af den nuværende skolestruktur, idet ikke alle skoler vil indgå i scenariet. Målet med Tilpasningsscenariet er gennem justering af skoledistrikterne at sikre bedre balance i elevtilgangen til skolerne, set i forhold til skolernes kapacitet. Vækstskolerne I Tilpasningscenariet fokuseres der i særlig grad på de skoler, som ifølge befolkningsprognosen vil opleve den mest markante elevvækst med henblik på at vurdere, om en mulig afskalning til andre skoler er mulig gennem ændringer i skoledistrikterne. Forslagene til udbygning afhænger af, at de markante vækstrater for etablering af nye boliger indfries: Morten Børup Skolen: En udbygning af skolen vurderes at være mest realistisk. Efter 2010 vil der ifølge beregningerne være et betydeligt antal elever, som ikke umiddelbart kan rummes på skolen. En udbygning af skolen er en mulighed. Mølleskolen: Denne vil også om nogle år og frem til 2014 have et betydeligt underskud af lokaler. En udbygning af Gl. Rye Skole som 2-sporet skole fra klasse foreslås på den baggrund i vækstscenariet, idet skolen dermed både aflaster Mølleskolen og Morten Børup Skolen (Gl. Rye Skole foreslås at være overbygningsskole for Voerladegaard Skole samt fastholder egne overbygningselever frem for at sende dem til Mølleskolen) Niels Ebbesen Skolen: Den markante vækst for Niels Ebbesen Skolen kan i første trin håndteres ved at dele udbygningsområdet i Anebjerg med Stilling Skole. Dernæst hvis udbygningen af Anebjerg-området fortsat sker med betydelige årlige nybygninger - vil en udbygning af skolen være påkrævet. Bakkeskolen: En ændring af skoledistriktet til fordel for Højboskolen skal sikre, at skolen på det korte sigt kan rumme tilvæksten af elever. På det lang sigt kan en fortsat vækst i Hørningsområdet kræve en udbygning af Højboskolen. Gyvelhøjskolen: En udbygning vil være eneste mulighed for at rumme en tilvækst af elever i Bjedstrup Skole: En udbygning vil ifølge beregningerne være den eneste realistiske mulighed i dette scenario for at rumme eleverne i Voerladegaard Skole: En udbygning er nødvendig og understøtter således forslag om udbygning i helhedsplanen for skolen. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 3

7 Økonomi - Vækstskolerne En udbygning af Morten Børup Skolen, Gl. Rye Skole, Gyvelhøjskolen og Bjedstrup Skole vil samlet set (skønsmæssigt) koste mellem mio. kroner, alt efter om der fortrinsvist vælges en pavillonløsning eller en mere stationær løsning. Hertil kommer udbygning af Niels Ebbesen Skolen på et senere tidspunkt i takt med at Anebjerg-området udbygges. 10. klasserne For 10. klasserne er der en særskilt og markant problemstilling, som berøres i Tilpasningsscenariet. Hovedparten af 10. klasseeleverne starter således enten i ungdomsuddannelsessystemet eller tager på efterskole/privatskole uden for Skanderborg Kommune. Etablering af et fagligt og pædagogisk målrettet center for alle 10. klasser i Skanderborg Kommune vurderes at kunne ske i eller snævert omkring Skanderborg by. Det er realistisk, at attraktive og spændende ungdomsmiljøer kan etableres i Skanderborg by. Et alternativ hertil er en placering i visse yderområder som fx en idrætsefterskole (inkl. fx ridefaciliteter, boldspil mv.). En sådan skole kan placeres på Virring Skole. Placeringen på Virring Skole forventes ikke at resultere i en centerdannelse med alle 10. klasses elever, men et lavere antal. Specialklasseundervisning og specialskoler En samling af specialklasserne på færre skoler foreslås. Det vurderes, at det er sværere at opbygge et godt læringsmiljø for både lærere, pædagoger og elever på skoler med få elever i specialklasserne. Ved et større antal elever kan der sikres både et fagligt miljø for lærerne, og at den enkelte elev får flere kammerater i specialklassen at vælge imellem ud over andre kammerater i skolen. En minimumsgrænse på eksempelvis 15 elever pr. skole kan vedtages, hvilket betyder, at der fremover alene skal gennemføres specialklasseundervisning på 4 folkeskoler frem for 8 folkeskoler, som det er i dag. En anden mulighed er at foretage en samling af både undervisning og af lærerkræfterne ved at placere specialklasseundervisningen på folkeskolerne under et Center for Specialundervisning (CfS) med én ledelse og tilmed på færre skoler. I en fase 2 kan ledelsen foruden at omfatte specialklasserne i folkeskolen tilmed omfatte de 4 specialskoler. Målet med denne vidtgående organisatoriske løsning i en fase 2 er at styrke ledelsesfunktionen og effektivisere administrationen, således at arbejdet med børnene (kerneydelsen) får tilført de maksimalt mulige ressourcer: Frem for at bruge ressourcer til ledelse og administration på den enkelte folkeskole og enkelte specialskole samles ressourcerne ét sted hos en samlet, helhedsorienteret og effektiv ledelse. Specialskolernes ledelsesmæssige samtalepartner med Fagsekretariatet for Børn og Unge bliver endvidere mere overskuelig, da det er én person. Tilmed bliver visiteringen af børn mere centraliseret og kan dermed i højere grad tage individuelle hensyn til børnene. Samling af al specialklasseundervisning under én hat vil tilmed øge gennemskueligheden i de respektive skolebudgetter, idet der i så fald opereres med ét budget for al specialklasseundervisning, uanset om den gennemføres på en specialskole eller på en folkeskole. En afledt effekt vil tilmed være, at det blive lettere at sammenligne folkeskolernes budgetter til normalklasserne, idet specialklassedelen er trukket ud af skolebudgetterne. Råderummet for CfS forventes også at blive større. Med henblik på at opbygge en særlig læringskompetence inden for specialklasseundervisning, er det således i en fase 1 både fagligt og økonomisk interessant at etablere et kompetencecenter, som fysisk er placeret på 2-3 lokaliteter (folkeskoler). En centerdannelse åbner tilmed mu- Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 4

8 lighed for, at både lærere og pædagoger underviser på flere skoler i specialklasserne, men refererer til én og samme centerleder. I tilfælde af, at lærerne underviser på flere skoler, vil der tilmed være mulighed for at oprette specialklasser på skoler, som i dag ikke har egne specialklasser. Den læringsmæssige kompetence ligger i Centeret, mens den enkelte skole lægger elever og lokaler til for specialklasserne. Eventuelt kan der sammensættes specialklasser på tværs af skolerne med udgangspunkt i de læringsmæssige udfordringer som eleverne har. Målet er at give eleverne den bedst mulige undervisning i en specialklasse, som undervises netop af de lærere og pædagoger, der matcher elevernes udviklingsbehov. Columbusskolen og Hørningskolen har trange pladsforhold, mens både Jeksendalskolen og Heldagsskolen i Skanderborg råder over en del kvadratmeter. En strukturanalyse kan vise, om det er hensigtsmæssigt fortsat at have placeret tilbuddet til elever med socio-emotionelle vanskeligheder på 3 skoler, eller om der er fordele ved at samle skolerne. Columbusskolen kan i realiteten udvides, hvilket dog kræver en flytning af familiebehandlingen. Børnenes læringsbehov på de 3 skoler er markant anderledes, sammenlignet med elevernes behov i folkeskolernes specialklasser, hvorfor det ikke forekommer realistisk at samle børnene op tværs af skoler og specialskoler. Generelt viser en budgetanalyse af specialskolerne, at der er markante forskelle i udgifterne pr. elev. Dette skyldes blandt andet, at der i budgetterne indgår forskellige udgiftsposter, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne på tværs af de 4 specialskolers budgetter. Når der er udarbejdet sammenlignelige budgetter vil det være hensigtsmæssigt at vurdere, hvor mange administrative omkostninger, der kan reduceres ved en sammenlægning af specialskolerne til fordel for at kanalisere ressourcerne over til specialskolernes kerneydelse. 1.4 Basisskolescenariet I basisskolescenariet søges alle nuværende 1-sporede skoler gjort til basisskoler. Dette betyder, at skolerne kun har klasse på deres skole. Denne specialisering gennem basisskoler øger mulighederne for, at skolerne kan prioritere overbygningen ved, at der på andre skoler satses på 3 og 4 spor på overbygningen. Hermed skabes økonomi til en fortsat ajourføring af tidssvarende og attraktive faglokaler. Endvidere gøres det lettere for skolerne at skabe et attraktivt ungdomsmiljø for 7. klasse og opad, således at klassestørrelsen ikke tyndes ud. Scenariets vision er at sikre en specialisering på skolerne, hvor der etableres et samarbejde på tværs af årgange og inden for den enkelte årgang. Et sådant udbygget samarbejde fordrer, at der er flere spor pr. årgang på basisskolerne, dvs. 2 spor. Rammerne for faglig sparring, udvikling af undervisningsmaterialer, holddannelse på tværs af spor og klassetrin er således lettere og mere fokuseret, jo flere spor pr. årgang, der optræder. Scenariets vision er på den baggrund, at der i videst mulige omfang ikke eksisterer 1-sporede skoler. Set eksempelvis i forhold til overbygningen skyldes dette, at kapacitetsudnyttelsen af faglokalerne er lav, dvs. i mange timer står faglokalerne ubenyttede hen. Hermed bliver det tillige økonomisk vanskeligere at sikre opdaterede faglokaler. Ydermere er det vanskeligere at sikre et samarbejde mellem linjefagslærere, idet det er sværere at skabe denne dækning på grund af en relativ mindre lærerstab på den lille 1-sporede skole. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 5

9 Langt fra alle kommunens skoler kan potentielt blive tosporede basisskoler: Gl. Rye Skole kan i løbet af relativ få år blive 2-sporet som følge af væksten i skoledistriktets elevtal. Ejer Bavnehøj Skolen kan vanskeligt blive 2-sporet basisskole, selv med tilpasninger i naboskoledistrikterne. Hylke Skole og øvrige dele af Virring Skoles distrikt rummer således få børn i de områder, der ligger tæt på Ejer Bavnehøj Skolens distrikt. Herskindskolen kan ligeledes vanskeligt blive en 2-sporet basisskole, idet de dele af Skovbyskolens distrikt, der ligger tæt på Herskindskolens distrikt har få børn. Eneste realistiske mulighed er, at Herskindskolen overtager en større del af privatskolens børn, hvorefter det kan være muligt at blive 2-sporet basisskole. Veng Fællesskole kan ikke blive 2-sporet basisskole på grund af manglende børn tæt på skolen. Stjærskolen kan vanskeligt blive en 2-sporet basisskole, hvis overbygningselever placeres på Højboskolen og Veng Fællesskole nedlægges. Dertil er der for få elever, som kan indgå på Stjærskolen. Det samme forhold gælder for Knudsøskolen. Selv hvis der lægges veje fra Mølleskolens distrikt samt dele af Ry Øst (Bjedstrup Skoles distrikt) til Knudsøskolens distrikt, er skolen langt fra at blive en 2-sporet basisskole. 1 På baggrund af gennemgangen af basisscenariet kan følgende 1-sporede basisskoler accepteres ud fra et geografisk kriterium: Herskindskolen (overbygningen flyttes til Skovbyskolen og i stedet søger skolen at tiltrække elever, som alternativt søger til privatskole) Ejer Bavnehøj Skolen Stjærskolen Voerladegaard Skole De 2-sporede basisskoler bliver i dette scenario følgende: Gl. Rye Skole Bjedstrup Skole 2 1 Det skal bemærkes, at da 1. etape af Kildebjerg-området hører til Knudsøskolens distrikt kan det overvejes, at Knudsøskolen også bliver distriktsskole for 2. etape. Herved begrænses tilgangen til Mølleskolen, hvilket også kan få betydning for Ry øst, der eventuelt bedre kan rummes på Mølleskolen. 2 Dette forudsætter, at Ry øst placeres i Bjedstrup Skoles distrikt og ikke bliver en del af Mølleskolens distrikt. Med frit skolevalg kan en sådan løsning blive vanskelig, idet forældre og elever, der bosætter sig i bynære områder også traditionelt søger ind i på skoler i de bynære områder - og dermed ikke pendler ud ad, dvs. fra de bynære områder, hvor forældre og børn har bosat sig ud til skoler i landområderne. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 6

10 Skoler med elever fra klasse bliver dermed: Morten Børup Skolen Niels Ebbesen Skolen Stilling Skole Bakkeskolen Højboskolen Skovbyskolen Gyvelhøjskolen Låsby Skole Mølleskolen Virring Skole På den baggrund kan det konkluderes, at ved en udbredelse af 2-sporede basisskoler kan Knudsøskolen og Veng Fælleskole samt Hylke Skole nedlægges. Dette betyder, at Elever på Hylke Skole flyttes til Ejer Bavnehøj Skolen Halvdelen af eleverne på Veng Fællesskole flyttes til Stjærskolen, mens den øvrige halvdel flyttes til Låsby Skole og Morten Børup Skolen Ca. halvdelen af eleverne på Knudsøskolen flyttes til Låsby Skole, mens den anden halvdel flyttes til Mølleskolen. 1.5 Vækstscenariet Vækstscenariet antager, at væksten i nye boligområder for alvor vil ske i de eksisterende byområder. I forslag til planstrategi fra Skanderborg Kommune er der angivet forskellige områder, som kan udlægges som mulige fremtidige boligvækstområder. Det gennemgående forslag er, at nye boliger foreslås placeret i forhold til de skitserede vækstakser, henholdsvis langs motorvej E45 og den jyske længdebane samt motorvejen mellem Århus og Silkeborg. Hvis det antages, at Skanderborg Kommune i et vækstscenario satser på unge familier, der både er førstegangskøbere af egen bolig og som i høj grad er i den fertile alder, kan et øget rækkehus- og etagebyggeri tilmed betyde, at antallet af børn bliver højere, end det er forudsat i de hidtidige beregninger med udgangspunkt i de planlagte områder. Modsat kan et konjunkturbestemt vigende nybyggeri trække i den modsatte retning. Reelt er elevtallet, baseret på en ekspansiv vækstansættelse usikker, hvor nødvendigheden af etablering af nye skoler også er usikker. Selv om vækst således er usikker er det en klar fordel, at væksten sætter ind om nogle år. Dette betyder, at der ikke er et presserende behov for eksempelvis etablering af en ny skole, men at der er tid til at vurdere holdbarheden i fremskrivningen af elevtallet ud fra befolkningsprognosen. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 7

11 Der eksisterer naturligvis tilmed andre muligheder end udbygning af skoler. Ved en klassedannelse i Skanderborg Kommune med 24 elever i hver klasse frem for de nuværende 22, kan der samlet set være ca. 900 flere elever på de 3 og 4-sporede skoler i 2018 alt andet lige. Det er dog indlysende, at det kan blive vanskeligt at sikre 24 elever i alle klasser på grund af børnenes faktiske søgemønster i de enkelte skoledistrikter. Ny 3-4 sporet skole i Vrold Vækstantagelser i dette scenario betyder på den baggrund, at der bliver behov for en ny 3-4- sporet skole i Vrold-området med fokus på en stor overbygningsdel, der tilmed kan tiltrække nogle af 10. klasserne, samtidig med at der eventuelt realiseres en campusløsning for 10. klasser i nærheden af ungdomsuddannelserne i centrum af Skanderborg. Ved at fokusere på overbygning og 10. klasse vil en ny skole i Vrold allerede i sine første år have omkring 600 elever. Udviklingsmulighederne, der vil aktualisere en ny skole i Vrold, kan sammenfattes således: Den nye skole i Vrold aflaster Morten Børup Skolen. Der sker en afskalning venstre om, dvs. dele af Morten Børup Skolen går til den nye skole. Der er identificeret 5 relevante veje i Morten Børup Skolens distrikt, der omfatter 27 procent af samtlige 0-5 årige i Morten Børup Skolens distrikt. En række skoler bliver basisskole for den nye skole, eksempelvis Ejer Bavnehøj Skolen, den sydlige del af Bjedstrup Skoles distrikt, samt børn fra Voerladegaard Skole og Hylke Skole (børnene fra Hylke Skole flyttes med det samme til den nye skole efter 2. klasse for at modvirke for mange skoleskift). Alternativt til basisskolemodellen for Ejer Bavnehøj Skolen i forhold til en ny skole i Vrold, kan vælges at sammenlægge Ejer Bavnehøj Skolen og Hylke Skole med den nye skole - og derefter rumme børnene fra disse to skoledistrikter ind i den nye skoles distrikt. Dette kan føre til en nedlæggelse af Ejer Bavnehøj Skolen eller fastholdelse af Ejer Bavnehøj Skolen som en satellitskole til en ny skole i Vrold. Begge muligheder foreligger. Den nye skole fokuserer på 10. klasse med nye opdaterede faglokaler og et tværgående ungdomsmiljø (både årgangsvist og ved flere spor). 10. klasserne fra Stilling Skole og Skovbyskolen placeres på den nye skole, hvilket styrker mulighederne for at tiltrække mange af 10. klasseeleverne, som i dag går på efter- og privatskole uden for Skanderborg Kommune. Ny overbygningsskole i Vrold Som alternativ til en ny 3-4 sporet skole med klasse og med fokus på 4-6 spor på overbygningen, kan der som et alternativ alene fokuseres på at bygge en overbygningsskole. Eleverne kan komme fra følgende skoledistrikter og områder og vil i førte byggeår have ca. 300 elever, derefter 2 år stiger til 500 elever: 7. klasse fra Ejer Bavnehøj Skolen. Overbygningselever fra Voerladegaard Skole (6. klasse i 2007 bliver 7. klasse i 2008) kommer ind på skolen. Overbygningselever fra Bjedstrup Skole overføres til skolen (6. klasse i 2007 bliver 7. klasse i 2008). Der kommer 2 klasser om året på 7. årgange fra andre skoler i kommunen. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 8

12 Alle 10. klasse elever fra Stilling Skole og Skovbyskolen overføres. Der tages yderligere 3 klasser med 24 elever hjem om året fra efterskoler 3 uden for Skanderborg Kommune. Der kommer to 10. klasser fra andre kommuner om året grundet overbygningsspecialiseringen. Alternativt til denne overbygningsskole er at etablere en 10. klasse skole tæt på ungdomsuddannelserne i centrum af Skanderborg by. Betydelige tilbygninger Frem for at bygge en ny skole i Vrold er der følgende to centrale alternativer: Der sker en væsentlig udbygning af Højboskolen med henblik på at sikre, at Højboskolen rummer de elever, som Bakkeskolen ikke kan rumme, samt rummer vækst af elever generelt i Hørningområdet. Der sker en væsentlig udbygning af Gl. Rye Skole med henblik på at rumme overbygningselever fa Voerladegaard Skole samt rumme egne overbygningselever og dermed lette elevtilførslen til Mølleskolen. På sigt kan et 3. alternativ bringes i spil: Hvis væksten tager til i nybyggeriet, vil der omkring 2014 være relevant at overveje at udbygge Niels Ebbesen Skolen. Økonomi En ny skole med 3-4 spor, der bliver et undervisningsmæssigt trækplaster i forhold til både at skaffe børnefamilier til Skanderborg Kommune samt fastholde 10. klasserne, vil - uanset om skolen er overbygningsskole eller 3-4 sporet skole - skønsmæssigt koste mellem mio. kroner i anlægsinvestering (skolen antages at omfatte m2). Udbygningen af Gl. Rye Skole samt Højboskolen er væsentlig mindre ressourcekrævende. Et overslag vil være muligt at anføre, når det eksakte behov for ekstra kvadratmeter kendes. 1.6 Kulturscenariet Ud over selve undervisningen af børnene bliver skolerne i dette scenario en væsentlig faktor for sammenhængskraften i lokalområdet ved at danne rammen om en række af de fælles aktiviteter, der udfolder sig i yderområderne. Et kulturscenario for folkeskolerne i Skanderborg Kommune fokuserer på tre centrale målsætninger: De små skoler skal bevares og udvikles. Målsætningen er, at de nuværende små skoler i videst mulige omfang bliver basisskole for egne elever lige fra børnehaven og til og med 6. klasse. De små skoler i yderområderne udfolder en sammenhængende børn- og ungepolitik med fokus på et tæt samarbejde om leg og læring mellem lærere og pædagoger Skolerne i yderområderne skal i videst mulig udstrækning have egen overbygning på skolen, dvs. til og med 9. klasse. 3 Det skal bemærkes, at dette eksempel bygger på, at eleverne kun er på skolen i skoletiden i modsætning til efterskoletilbud, som indeholder tilbud om døgnophold. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 9

13 Det skal sikres, at skolen bliver et samlingspunkt for hele befolkningen i området. Dette indebærer, at skolens aktiviteter rækker langt ud over forældre og børn på skolen, idet skolen skal favne områdets lokale befolkning uanset alder. Fællesaktiviteterne på skolerne kan opdeles i to grupper: For det første en gruppe af aktiviteter, som har relation til undervisningen og SFO på skolen. For det andet en gruppe af aktiviteter, som ikke har fokus på undervisning og SFO, men som er målrettet organisationer og aktiviteter, der udfolder sig blandt de unger og voksenbefolkningen. På alle skoler er der allerede i dag et rigt foreningsliv, som nyder gavn af skolernes lokaler og faciliteter. Under dette kultur- og undervisningsscenario skal dette naturligvis fortsat eksistere og gerne fremmes ved yderligere at åbne dørene for, at voksne bliver en del af skolen, også selv de hverken har skolesøgende børn eller ej heller deltager i aktiviteter med børnene. Voksne kan eksempelvis låne lokalerne til egne formål, idet tankegangen er, at skolerne åbner sig op på alle tidspunkter og ved at tilbyde egne lokaler og faciliteter. Det skal pointeres, at med borgere tænkes også på borgere, som ikke nødvendigvis har skolesøgende børn, men fx også efterlønsmodtagere og pensionister. Med henblik på at institutionalisere denne åbning af skolen over for lokalområdet vil det være naturligt, at der oprettes et brugerråd, som er brugernes officielle talerør til skolens bestyrelse og ledelse. Brugerrådet og skolebestyrelsen samarbejder om alle de aktiviteter, som involverer brugerne, både stort og småt. Konkret er det muligt, at Brugerrådet inviteres til at deltage på skolebestyrelsesmøderne, når der er relevante punkter. Målet er således, at skolen lever i hovedparten af døgnets timer: Visionen bag scenariet er, at skolen lever og ånder fra Økonomi Udbygningen af de små skoler betyder, at der kommer til at gå færre elever på de store skoler. En omplacering af eleverne til de små skoler på bekostning af de store skoler er beregnet til en øget omkostning på 1-2 mio. kroner, alt efter valg af sammenligningsskoler. Den store udgift ved udbygning af de små skoler til overbygningsskoler er dog de nødvendige anlægsinvesteringer i nye klasselokaler og nye faglokaler. Dette gælder både for Bjedstrup Skole, Knudsøskolen, Ejer Bavnehøj Skolen, Voerladegaard Skole og Gl. Rye Skole. Med et gennemsnitligt behov for i gennemsnit 300 m2 pr. skole og en udvidelsespris på ca kroner pr. m2 bliver den samlede anlægsinvestering på ca mio. kroner for de 5 skoler til sammen. Hertil kommer investering i nye faglokaler, der i en minimumsudgave vil udgøre ca. 5 mio. kroner pr. skole dvs. 30 mio. kroner for de 6 skoler, som ikke i dag har overbygning. Den samlede anlægsinvestering for at sikre overbygning på de 6 skoler bliver på den baggrund på mindst mio. kroner og måske snarere mio. kroner ved en udbygning af faglokaler i fuld skala. Virring Skole og Højboskolen har begge i dag en størrelse, som kan gøre skolerne attraktive som 10. klasses center. Fokus på idræt er oplagt for et 10. klasses tema på begge skoler, idet Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 10

14 udendørsfaciliteterne er attraktive og endvidere råder begge skoler over relativt store gymnastiksale/hal. En åbning af skolerne med henblik på at inddrage forældre og øvrige borgere i skolens liv kræver naturligvis udover anlægsudgifterne til en udvidelse af skolerne også økonomiske ressourcer. Der er ingen tvivl om, at åbningen medfører, at kvaliteten i skolernes kerneydelse bliver bedre, eksempelvis ved, at børnene lettere er ajour med lektierne gennem lektiecafeen. Endvidere er det forventningen, at sunde madvaner, skabt gennem voksnes anvendelse af kantinefaciliteter og/eller hjemkundskabslokalet vil have en indirekte positiv effekt på børnenes koncentration og livsglæde. På denne måde er der en række indirekte positive effekter af scenariet, som ikke på det korte sigt lader sig måle, men som helt sikkert på det korte sigt vil koste skolerne penge. Det foreslås, at denne åbning af skolerne mod lokalsamfundet indarbejdes i de pågældende skolers budgetmodel ved et fast beløb dels pr. elev, dels aktivitetsbetinget, eksempelvis af, hvor mange borgere/forældre, der er aktive brugere af de forskellige aktiviteter. Afgørende er, at der afsættes økonomiske midler til aktiviteterne. Det forventes, at der ikke er tale om større udgifter, men naturligvis kan skolerne ikke bære disse aktiviteter ud af deres nuværende budget. Det er antaget, at borgernes daglige anvendelse af skolernes faciliteter vil kræve en stigning i skolernes budgetter på 5 % årligt, svarende til 3,2 mio. kroner. Beregningen er baseret på, at 9 skoler får et procenttillæg til budgettet på 5 procent 1.7 Klyngescenariet med stordistrikter Dette scenario fokuserer på at skabe specialiserede skoler, som organisatorisk knyttes sammen i klynger. Nogle af Skanderborg Kommunes skoledistrikter slås sammen til klynger, som på den baggrund kommer til at rumme 3-5 skoler, der hver omfatter centerskoler og satellitskoler (afdelinger). Afdelingerne udgøres af basisskoler og overbygningsskoler. Centerskoler og satellitskoler i den enkelte klynge karakteriseres ved følgende: Skoledistrikterne er organiseret i klynger, hvor der til hver klynge hører én skole, som har flere afdelinger. Skolerne i klyngen specialiserer sig i indskoling, mellemtrin og/eller overbygning. Klyngen indeholder en centerskole, basisskoler og overbygningsskoler. Centerskolerne har klasse, mens satellitskolerne er specialiserede ved enten at være basisskoler (indskoling og mellemtrin) eller overbygningsskoler (overbygning). Skolen er organiseret med egen ledelse på tværs af skolens centerskole, basisskoler og overbygningsskoler. Til hver skole er der én bestyrelse, der repræsenterer centerskoler, basisskoler og overbygningsskoler. Med henblik på at sikre nærhed er der oprettet brugerråd, hvor forældre og medarbejderrepræsentanter mødes. Brugerrådet er rådgivende for den nedsatte skolebestyrelse og indgår i et strategisk forum, der 1-2 gange om året mødes med skoleledelse og skolebestyrelse. 10. klasses center er placeret på 1-2 overbygningsskoler eller centerskole, hvor 10. klasserne sammen med klasse samarbejder på tværs i alle fag. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 11

15 Faglokaler og it-understøttet undervisning sker på ambitiøst niveau og ud fra en investeringsplan, hvor der satses på, at give udvalgte overbygningsskoler og centerskoler særlig gode vilkår. På alle skoler, uanset om det er centerskoler, basisskoler eller overbygningsskoler etableres et udviklingscenter, som har til opgave at implementere fornyelse og udvikling på alle skoler i stordistriktet. Skolen udvikler særlige faglige og pædagogiske kendetegn. Eksempelvis en overbygningsskole, som pædagogisk arbejder med den klasseløse undervisning. Andre skoler fokuserer på basisklasser med undervisning på tværs af spor og årgange. Der udvikler sig på den baggrund en mangfoldighed af skoler med særlige faglige og pædagogiske profiler, som forældrene kan vælge til deres børn inden for stordistriktet. Alle skoler rummer et udviklingscenter, som har en udviklingsopgave, der skal gavne undervisningen på tværs af stordistriktets skoler. Udviklingscenterets medarbejdere kan både være placeret i udviklingscenteret og varetage undervisning på én eller flere af skoledistriktets skoler. Udviklingscenterets opgave er overordnet at udvikle samt implementere udviklingsopgaven i undervisningen på relevante skoler i stordistriktet. Hver skole udvikler en vision fagligt og pædagogisk - som tilbydes forældre og børn med henblik på at sikre, at flere forældre og børn aktivt vælger den skole, som matcher behov og ønsker. Geografisk nærhed tæller naturligvis fortsat, men ønsket er, at flere forældre vil fokusere på skolens vision og fagligt-pædagogiske tilbud inden for skoledistriktet. Eksempelvis kan forældrene overveje at vælge en skole, der underviser gennem den projektorienterede, klasseløse undervisning eller alternativt vælge den skole, som underviser gennem den klassebaserede, strukturfaste undervisning. Eller vælge en skole, der har en grøn, økologisk miljøprofil i alle aktiviteter lige fra SFO og over til de enkelte fags undervisningsplaner. Intentionen med denne mangfoldighed er, at forældre aktivt vælger afdeling (skole) ud fra et varieret tilbud, men inden for skoledistriktets forskellige undervisningstilbud. Der udvikler sig dermed en mangfoldighed af skoler med forskellige tilbud om kerneydelse; alle arbejder inden for folkeskolelovens bestemmelser, men baseret på skolernes særlige faglige og pædagogiske profiler, som forældrene kan vælge inden for selv samme stordistrikt. 1.8 Helhedsplan for Voerladegaard Skole Voerladegaard skoledistrikt har i forbindelse med strukturreformens nye kommunegrænser stemt sig til den nye Skanderborg kommune. Førend var Voerladegaard sogn en del af Brædstrup Kommune. Voerladegaard Skoles distrikt er både blandt de mindste i kommunen og samtidig det distrikt, der har den højeste vækstrate i børnetallet blandt alle skoledistrikter i Skanderborg Kommune. Disse forhold skaber samlet set et behov for et vurdere Voerladegaard i en helhedsplan. Området har behov for at blive tættere integreret med de øvrige dele af Skanderborg Kommune både på skole- og SFO-området, men også i forhold til fritidsaktiviteter efter skole- og arbejdstid for både børn, unge og voksne. Det er vigtigt at anskue Voerladegaard Skole som andet og mere end en skole. Voerladegaard Skole skal være et kulturelt samlingspunkt for Voerladegaard-området med aktiviteter efter skoletid for alle aldersgrupper. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 12

16 Der eksisterer endvidere en række muligheder for et tættere samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Horsens Kommune om samspillet mellem Sønder Vissing Skole og Voerladegaard Skole. For det første kan skolerne sammenlægges, således at der eksisterer én skole, én skolebestyrelse og én skoleledelse for hele området. Dette forslag indebærer, at skoledistrikterne for de to skoler slås sammen. Hvis Sønder Vissing Skole bliver distriktsskole, vil skolen i Voerladegaard skulle nedlægges. Samtidig skal Voerladegaard Skoles børnehavedel formentlig gøres selvstændig. For det andet kan skolerne samarbejde således, at den ene er basisskole, mens den anden er overbygningsskole. Basisskolen vil formentlig blive Voerladegaard Skole, da Sønder Vissing som anført har og har haft overbygning, og dermed har etableret de faglokaler, som er nødvendige til en overbygningsskole. Hvis der skal være omtrent lige mange elever på de 2 skoler, skal Voerladegaard Skole som basisskole have klasse, mens Sønder Vissing skole vil have elever fra klasse. Konsekvensen af en sådan sammenlægning er således umiddelbart, at 5. og 6. klasse ikke længere kan være på Voerladegaard Skole. Hvis Skanderborg Kommune ønsker at tilbyde egne borgere det bedst mulige skoletilbud uden samarbejde med andre kommuner, vil det være naturligt, at enten Mølleskolen eller Morten Børup Skolen, som bliver overbygningsskole. Ny aktivitetshal En aktivitetshal vil give Voerladegaard Skole et samlet fysisk løft, som dels vil sikre opdaterede fysiske rammer for en basisskole i vækst, dels muliggøre en rokade i lokaleanvendelsen, som vil betyde, at det bliver muligt at rumme en 6. klasse på et fagligt og lokalemæssigt bæredygtigt grundlag. En ny aktivitetshal skal tilmed udgøre et tilbud til alle borgere med og uden skolesøgende børn. Selv om aktivitetshallen ikke nødvendigvis bliver en stor hal, vil den kunne rumme arrangementer af sportslig og kulturelt indhold. Hovedargumentet for investering i en ny hal er, at Voerladegaard Skoles distrikt er det distrikt, som vokser med den største vækstrate af alle skoledistrikter i Skanderborg Kommune. Dette faktum, sammenholdt med at der ikke i nærområdet er halfaciliteter, veludbyggede ungdomsklubber m.m., gør, at både børn og unge vil have betydelig nytte af et nyt samlingssted. En ny hal bør have et multifunktionsformål: Både ved at sætte rammerne for skolens børn til sportslig udfoldelse og endvidere danne rammen om fællesarrangementer både i og uden for skoletiden. Økonomi Der kan bygges en aktivitetshal på ca. 300 m2, hvilket vil koste 3,75 mio. kroner Alternativt kan bygges en større hal bag skolen, ud til Tyndeleddet, hvor der i dag ligger en pavillon og et hus, ejet af kommunen (den tidligere overlærerbolig). På denne grund vil der være plads til en hal på ca. 600 m2, svarende til en pris på 7,5 mio. kroner. Der kan endvidere etableres et multifunktionslokale til sløjd, håndarbejde og billedkunst, samt et separat lokale til hjemkundskab gennem en sådan multifunktions-lokaleløsning. Hermed vil der skabes friplads i , således at det kan gennemføres undervisningen på skolen, uden at låne lokaler på andre skoler. Disse lokaler vil også kunne anvendes ud over undervisningen i 5. og 6. klasse, fx i forbindelse med fritidsaktiviteter efter skoletid. Dele af faciliteterne til sløjd og hjemkundskab kan tilmed anvendes i undervisningen i andre fag og i emneuger. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 13

17 Multifunktionslokaler kan således danne rammen til sløjd og den grove del af billedkunst og et lokale til håndarbejde hjemkundskab og den finere del af billedkunst. Endvidere kan lokalerne anvendes til dele af undervisningen i natur/teknik. På den baggrund indeholder scenariet følgende: Der skabes et multifunktionslokale til håndarbejde, sløjd og billedkunst. Ved inddragelse af gymnastiksalen kan der skabes et multifunktionslokale, som udgør en egentlig sektion for faglokaler, der omfatter håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab og sløjd. Der kan skabes et hjemkundskabslokale, som ikke bliver en del af gymnastiksalsløsningen og som samtidig danner rammen om skolens madordning og "minikantine". Børnehavens indeklimamiljø samt faciliteter i øvrigt rettes op, således at det lever op til standarden i Skanderborg Kommune. Lokaler på 1. sal inddrages, således at eksempelvis 6. klasse kan have til huse her. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 14

18 2. Indledning Denne rapport analyserer skolekapacitet og skolestruktur blandt skoler og specialskoler i Skanderborg kommune. Baggrunden for analysen er, at der på nogle skoler ifølge befolkningsprognosen for Skanderborg Kommune kan forventes en betydelig stigning i elevtallet frem til 2018; på andre skoler kan forventes et betydeligt fald. Derfor er der behov for at analysere både skolekapacitet på den enkelte skole og samtidig hele skolestrukturen i kommunen. Følgelig fokuserer analysen på alle folkeskoler og specialskoler. Analysen består af tre delelementer: 1. Analyse og vurdering af skolekapaciteten i Skanderborg Kommune I analysen af skolekapaciteten beskrives og vurderes det nuværende elev- og klassetal samt det forventede fremtidige elev- og klassetal på skolerne frem til og med Med udgangspunkt i befolkningsprognosen vurderes, hvorvidt der på de enkelte skoler opstår ubalancer på skolerne ifølge befolkningsprognosen. Skolekapacitetsanalysen indeholder en kortlægning, der udgør analysens fundament. Alle scenarier tager efterfølgende udgangspunkt i dette fundament. I den første indledende analyse sker der en fremskrivning af elevtalsudviklingen ud fra basale uændrede forudsætninger om elevernes søgning til deres respektive skoler i deres skoledistrikt. Herunder antages i kortlægningen, at andelen af elevsøgningen til privatskoler er uændret frem til Skolekapacitetsanalysen skal gennem den indledende analyse og de efterfølgende scenarier anvendes til at udpege skoler, hvor der er ubalancer: Ubalancen kan skyldes, at elevtallet falder så markant, at skolens kerneydelse 4 bliver negativt berørt eller ubalancen kan skyldes, at elevtallet vokser ud over, hvad de fysiske rammer kan rumme af elever. Analysen af skolekapaciteten skal give input til analysen af skolestrukturen ved at identificere de kapacitetsmæssige udfordringer, som en ændret skolestruktur efterfølgende kan tage hånd om. 2. Analyse og vurdering af skolestrukturen i Skanderborg Kommune Analysen fokuserer på, hvordan en ændret skolestruktur kan skabe bæredygtige rammer for skolernes udvikling. Med bæredygtige rammer forstås, hvordan skolestrukturen kan fremme et hensigtsmæssigt elevtal på skolerne, således at både økonomi og skolernes kerneydelse understøttes mest muligt. Samtidig skal skolestrukturanalysen fokusere på skolernes betydning for lokalsamfundene, dvs. skolernes betydning for kulturog fritidsaktiviteter, som rækker ud over undervisningen, skal inddrages i vurderingen af den fremtidige skolestruktur. Analysen af skolestrukturen bygges op om en række scenarier mv.: Tilpasningsscenariet Basisskolescenariet Vækstscenariet Kulturscenariet Klyngeskoler i stordistrikter De fremadrettede analyser i skolestrukturdelen fokuserer således på scenarier, hvor hvert scenario indeholder et forslag til flere løsninger. Der lægges vægt på pædagogisk at formidle både forudsætninger og argumenter i det enkelte scenario. I forhold til det indledende fundament ændres forudsætningerne gradvist i de enkelte scenarier. 4 Kerneydelsen defineres som skolernes indfrielse af folkeskolelovens målsætning med tilhørende trin- og slutmål for undervisningen (opfyldelse af Fælles mål). Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 15

19 Målet med scenarierne er at bidrage til at belyse, hvad ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler og hvad der er argumenterne bag sådanne ændringer. 3. Helhedsplan for Voerladegaard Skole Som den tredje analyse er der udarbejdet en helhedsplan for Voerladegaard Skole. Helhedsplanen omfatter en vurdering af og et bud på, hvordan Voerladegaard Skole kan udnyttes mest optimalt, herunder om der er behov for en udbygning, eller om de fysiske rammer eventuelt kan udnyttes bedre, så skolen på et hensigtsmæssigt grundlag - kan rumme 5. og 6. klassetrin. Helhedsplanen skal tillige indeholde en afdækning af forholdet mellem Voerladegaard Skole i Skanderborg Kommune og Sønder Vissing Skole i Horsens Kommune. 2.1 Læsevejledning og analysens opbygning I afsnit 3 belyses skolekapacitetsanalysen gennem en præsentation af fundamentet for analysen. Skanderborg Kommunes skolegeografi gennemgås, efterfulgt af forventede fremtidige elev- og klassetal for perioden baseret på Skanderborg Kommunes befolkningsprognose. Herefter gennemgås skolernes lokalekapacitet, antallet af børn i distrikterne belyses, og klassekvotienterne anskueliggøres. I dette afsnit gennemgås også elevvandringerne skolerne imellem, herunder hvor mange af distriktets børn, der går på privatskoler, ligesom skolernes budgetter analyseres. I afsnit 4 gennemgås det første scenario, kaldet tilpasningsscenariet, hvor en justering af skoledistrikterne belyses og analyseres. Herudover indeholder afsnittet en gennemgang af oprettelsen af et 10. klasses center samt tværgående samarbejde om specialklasseundervisning. Afsnit 5 omhandler basisskolescenariet, hvor der fokuseres på oprettelsen af basisskoler, mens afsnit 6 indeholder en præsentation af vækstscenariet. I vækstscenariet vurderes, hvilke forudsætninger, der skal eksistere, førend der er basis for at bygge en ny skole. Der fokuseres på kapaciteten på de nuværende, potentielle 3- og 4-sporede skoler. Der fokuseres på etablering af en ny skole og /eller betydende udbygning af eksisterende skoler. I afsnit 7 belyses det såkaldte kulturscenario, hvor yderområdernes skoler ses som kultur- og undervisningsinstitution. Der ses på omkostninger forbundet med en udvidelse af yderområdernes skoler samt på skolerne som samlingspunkt for fritids- og kulturaktiviteter. I afsnit 8 beskrives tankerne omkring sammenhængende skoler (såkaldte klyngeskoler) i større distrikter, mens afsnit 9 omfatter helhedsplanen for Voerladegaard Skole. Skolens nuværende lokalekapacitet gennemgås efterfulgt af en analyse af behovet for multifunktionslokaler og ny aktivitetshal. Bilagene til rapporten fremgår af den særskilte bilagsrapport, hvor følgende materiale fremgår: 1. Lokaleoversigter 2. Forventet fremtidigt elev- og klassetal 3. Børn pr. distrikt årige i distrikterne 5. Antal børn i SFO 6. Økonomi og budget 7. Elever på efterskoler 8. Elever på privatskoler 9. Elever i andre kommuners folkeskoler 10. Klassekvotienter 11. Elevvandring 2007/2008 Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 16

20 3. Fundamentet for skolekapacitetsanalysen Analysen tager udgangspunkt i en uændret skolestruktur og kapacitet frem til og med Udgangspunktet er Skanderborg Kommunes befolkningsprognose, der danner grundlaget for de forventede fremtidige elev- og klassetal. Der fokuseres dels på udviklingen frem til 2018, dels udviklingen frem til 2010 og til dels 2014, idet denne udvikling på det korte sigt er mindre usikker, sammenlignet med årene efter. 3.1 Skolegeografi Skolernes geografiske placering vidner om en relativ stor geografisk distance mellem skolerne. Tilmed er skolegeografien præget af, at en række af skolerne ligger øst for motorvejen i Skanderborgområdet og at de øvrige skoler er placeret yderligt i kommunen i en cirkel. I midten af kommunen er der derimod kun én skole. Denne geografiske placering af skolerne fordrer en række mikroorienterede analyser af skolekapacitet og skolestruktur på distriktsniveau. Der tegner således store skoledistrikter med relativt få elever og små skoledistrikter med mange elever. Nedenfor er angivet skolernes geografiske placering i Skanderborg Kommune. Figur 3.1 Skolernes geografiske placering Note: Kortet er ekskl. specialskolerne. Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Skanderborg Kommune 17