2. Baggrundsanalyse Servicekultur over for virksomheder i Københavns Kommunes (jf. kapitel 3.1)
|
|
- Sten Brodersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for task force for bedre erhvervsvilkår i København 2. Baggrundsanalyse Servicekultur over for virksomheder i Københavns Kommunes (jf. kapitel 3.1) 1. Indledning Tid er penge. Unødige administrative byrder koster derfor virksomhederne på pengepungen. Dårlig service over for virksomhederne øger erhvervslivets omkostninger og kan true deres indtjening og vækst. Danske virksomheder peger på administrative byrder, som en af de væsentligste barrierer for vækst. (Erhvervsstyrelsen, 2012). Beregninger viser, at hver gang virksomhederne sparer en million kroner på administrative byrder, stiger Danmarks BNP med 1,4 millioner kroner (Mandag Morgen, 2013). Det er svært at dokumentere værdien af god virksomhedsservice, men den strukturelle virkning af kortere sagsbehandlingstid medfører en reduktion i virksomhedernes omkostninger til kapitalapparat og nye investeringer, jf. boks 1. Boks 1. Kortere sagsbehandlingstider og lavere kapitalomkostninger øger incitamenterne til at investere i kapital og vil have positive afledte virkninger på resten af økonomien Kortere sagsbehandlingstider og lavere kapitalomkostninger øger incitamenterne til at investere i kapital og vil have positive afledte virkninger på resten af økonomien Den strukturelle virkning af kortere sagsbehandlingstid udgøres primært af en reduktion i virksomhedernes omkostninger til kapitalapparat, herunder nye investeringer. Fx vil et produktionsanlæg, der kræver miljøgodkendelse, alt andet lige være dyrere at investere i, end hvis det samme anlæg ikke krævede en godkendelse, fordi sagsbehandlingstiden påfører virksomhederne indirekte omkostninger i form af et lavere afkast på kapitalapparatet. Når sagsbehandlingstiden reduceres, betyder det derfor, at afkastkravet til en marginal stigning i kapitalforbruget reduceres. Det vil tiltrække flere investeringer og i sidste ende øge produktionen i de berørte virksomheder samt have afledte effekter på resten af økonomien. Øvrige effekter relateret til uvished om sagsbehandlingstiden og godkendelseskrav er meget vanskelige at kvantificere (Finansministeriet, 2014). God service er væsentlig for at reducere virksomhedernes tidsforbrug i deres relation med myndigheder. Lange sagsbehandlingstider, uklar forventningsafstemning og tidskrævende ansøgningsprocesser koster virksomhederne både på pengepungen og i deres relationer til myndighederne. Ved at øge servicen kan kommunen omvendt være
2 med til at sikre virksomhedernes fokus på at øge omsætning, produktivitet, vækst og beskæftigelse til gavn for resten af økonomien. Virksomhederne har i varierende grad brug for service fra kommunen det kan handle om byggesagsbehandling, miljøgodkendelse, sygedagpenge, rekruttering af arbejdskraft, alkoholbevilling, etc. Kommunen er en myndighed, men hvis den supplerer myndighedsopgaven med god service, sender den også et klart signal om, at erhvervslivet er velkomment, og at virksomhederne er samarbejdspartnere og en ressource for kommunen. Det kan være godt for fastholdelse af eksisterende virksomheder og tiltrækning af nye virksomheder. I indeværende notat analyseres Københavns Kommunes generelle service over for virksomhederne herunder servicen på myndighedsområdet (servicen ift. rekruttering af ledig arbejdskraft belyses i 6. baggrundsanalyse: Ledig arbejdskraft). 2. Analyse af virksomhedsservice i Københavns Kommune God virksomhedsservice er karakteriseret ved en række forhold, herunder kompetent og hurtig sagsbehandling, forudsigelighed, nem indgang og at virksomhederne bliver taget i hånden. I det følgende analyseres to dimensioner af servicekultur, som erhvervsorganisationer og task-forcen har peget på som særligt udfordrende i KK. Specifikt er der sat særligt t fokus på myndighedsområdet, hvor KK i særdeleshed kritiseres for ikke at være serviceminded: 1. Den generelle servicekultur over for virksomheder i KK. Herunder peges på den tværgående koordinering mellem forvaltningerne i mødet med virksomheder fx én indgang, ens digitale løsninger, fælles sprog og ensartethed i behandlingen mv. og særligt indsatsen på Teknik og Miljøforvaltningens myndighedsområde. 2. Servicekulturen mere specifikt i relation til ændringer i lokalplaner og i byggesagsbehandlingen under Teknik- og Miljøforvaltningen. For hver af de to dimensioner analyseres mulighederne for en yderligere indsats. Det gøres bl.a. på baggrund af eksisterende viden om virksomhedernes tilfredshed med servicen i KK, kommunens eksisterende indsatser for at forbedre servicen, samt idéer fra andre kommuner Den generelle servicekultur over for virksomheder i Københavns Kommune I international sammenhæng anses rammerne for at drive virksomhed i Danmark herunder opstart af virksomhed, erhverve tilladelser fx byggetilladelser, registrere ejendom mm. som særdeles gode Side 2 af 17
3 (Verdensbanken 2017). Danmark placerer sig som nr. 3 ud af 190 højindkomstlande. Til sammenligning ligger Sverige på tiende pladsen og Tyskland som nummer 20. Københavns Kommunes egne målinger af erhvervslivets generelle tilfredshed med KK s indsats og service over for erhvervslivet angiver, at ca. halvdelen af virksomhederne siden 2012 har været tilfredse eller meget tilfredse med servicen, jf. figur 1. Andelen af utilfredse eller meget utilfredse virksomheder er halveret fra 30 pct. til 15 pct. (Megafon, 2017). Figur 1. Generel tilfredshed med Københavns Kommunes indsats og service over for erhvervslivet i kommunen (målt ved kvalitative og kvantitative interviews) Pct Pct Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Kilde: Københavns Kommune, 2017 I sammenligning med andre danske kommuner er virksomhedsservicen i København dog udfordret. I DI s erhvervsklimaundersøgelse (2017) placerer København sig nederst på listen. København er nr. 91 ud af 96 kommuner målt på virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden. Målt på information og dialog med kommunen ligger København på en 93ende plads, mens sagsbehandlingen kun er dårligere i én anden kommune. Også Dansk Byggeris undersøgelse af erhvervsklimaet viser en høj utilfredshed med Københavns Kommunes service over for virksomheder. Kommunens erhvervsrettede service kritiseres af erhvervsorganisationerne især for: 1. Mange serviceindgange og mangel på intern koordinering 2. Vilkårlighed i vurderinger og dårlig formidling 3. Myndighedskultur frem for servicetilgang 1) Mange serviceindgange og mangel på intern koordinering En væsentlig udfordring for virksomhederne er de mange serviceindgange og mangel på koordinering mellem myndighedsområderne. En lang række af sagsområderne på myndighedsområdet er internt forbundet. Det vil sige, at en byggesag Side 3 af 17
4 ofte også medfører en sag hos vejmyndigheden og/eller hos miljømyndigheden. Kompleksiteten er således ofte høj. Københavns Kommune bliver kritiseret for, at forvaltningerne ikke sikrer, at de enkelte afdelinger kommunikerer på tværs, så indsatsen overfor virksomhederne er koordineret. Hvis der fx er givet tilladelse til et stort arrangement på Højbro Plads, skal forvaltningen sikre, at der ikke gives gravetilladelse i samme periode, som arrangementet forløber. Men det er ikke altid tilfældet. 2) Vilkårlighed i vurderinger og dårlig formidling KK opfattes som bureaukratisk; virksomhederne rapporterer om uklare regler på myndighedsområderne, vilkårlighed i sagsbehandlernes vurderinger og uklarhed om forestående regelændringer. Et eksempel på dette, er en virksomhed, der har oplevet at få tilladelse til udeservering, forudsat de satte blomsterkummer op. Virksomheden var efter sigende ikke blevet oplyst om, at tilladelsen var årlig og at der evt. kunne gælde andre regler året efter. Næste år fik virksomheden ikke tilladelsen, fordi reglerne var blevet ændret. Virksomheden oplever sagsbehandlingen som vilkårlig og uklar. 3) Myndighedskultur frem for servicetilgang Virksomhederne oplever, at myndighedskultur er fremherskende i mødet med kommunen på bekostning af servicetilgangen. Det kan til dels tilskrives, at myndighedsafgørelser ikke altid falder ud til virksomhedens fordel. Men det kan også tilskrives måden virksomhederne bliver mødt af KK, hvor bedre information/vejledning kan være et vigtigt redskab, når der gives afslag. Desuden har virksomhederne og brancheorganisationerne peget på uhensigtsmæssigheden i, at blanketter, ansøgninger og skabeloner ikke er ensartede på tværs af kommunerne. Det kunne tilstræbes i mere erhvervsvenlig indsats, så virksomhederne møder de samme formater og skal indberette samme informationer. Mens det er tydeligt, at erhvervsservicen i København kan forbedres, er det ikke uproblematisk at sammenligne serviceniveauet på tværs af kommunerne i Danmark. Særligt to forhold gør sig gældende: a) Små og store kommuner. Generelt kommer de små kommuner bedre ud i erhvervsklimaundersøgelser end større kommuner. Det samme er tilfældet i Sverige (Stockholm ligger som kommune 123 ud af 290). Det skyldes at de små kommuner har bedre forudsætninger for at kunne yde høj service, bl.a. at virksomhederne i de mindre kommuner er mere lokalt forankrede og har en tættere relation til kommunen og politikere, der tillader kommunen at være mere personlig og proaktiv. Dertil kommer, at der i de større byer er højere grad Side 4 af 17
5 af kompleksitet i sagerne (særligt byggesager) grundet høj fortætning og fredninger. b) Københavns styreform. En særlig barriere for virksomhedsservicen i København er kommunens styreform (folketingsbeslutning). Det såkaldte mellemformstyre indebærer, at de fire fagudvalg, som har myndighedsopgaver over for virksomhederne, træffer beslutninger på hver deres område. Det gør det umuligt at samle alle virksomhedsrelationer et sted eller skabe én samlet indgang, som man ser det i mange andre kommuner. Hver forvaltning har deres egen strategi for, hvordan de yder kundeservice (fx Code of conduct i BIF og MODUS i TMF, som er tilpasset forvaltningernes arbejdsgange). Disse forhold kan forklare en del af forskellen i tilfredsheden blandt virksomhederne, men betyder også, at København må arbejde hårdere og være sig udfordringerne bevidst. Omvendt har en stor kommune som København typisk bedre mulighed for stordrift, standardisering, digitale løsninger, tiltrække investeringer og virksomheder, stærkere faglighed i forvaltningerne mv. Hvordan sætter Københavns Kommune ind på det generelle serviceniveau? I kommunens erhvervs- og vækstpolitik og tilhørende handleplaner er service over for virksomheder et afgørende fokusområde. Ud over indsatserne i de enkelte forvaltninger er der bl.a. igangsat følgende indsatser for at øge den overordnede og mere tværgående service: 1. Københavns Erhvervshus og nem indgang 2. Dialog med virksomhederne 3. Forbedring af servicekompetencerne 4. Løbende målinger af serviceniveauet 1) Københavns Erhvervshus og nem indgang Københavns Erhvervshus blev etableret i sin nuværende form i 2015 som virksomhedernes nemme indgang til KK. Erhvervshuset hjælper blandt andet virksomheder med at navigere i relation til kommunen og få afklaring på sager. Erhvervshusets tilbud omfatter: En telefonisk indgang til KK for virksomhederne på Indgangen betjener virksomhederne i forhold til alle virksomhedsrettede spørgsmål, herunder hjælp til digitale løsninger, opslag af ledige job på jobnet, hjælp til blanketter og digitale selvbetjeningsløsninger fx vejledning i byggeansøgning i BOM (Byg og Miljø) mv har ca opkald årligt. 64 pct. af alle henvendelser straksafklares, mens de resterende viderestilles til en relevant medarbejder i KK. Over 80 pct. af virksomhederne, der har været i kontakt med den telefoniske indgang er tilfredse. Mailindgang erhverv@kk.dk hvor virksomhederne kan kontakte kommunen om samme service som i den telefoniske indgang. 99 pct. af mailhenvendelserne besvares inden for 24 timer og 32 pct. straksafklares. Side 5 af 17
6 Virksomheder kan få tilknyttet en fast kontaktperson, der kan hjælpe med at navigere i tilbud, ydelser og tilladelser. Kontaktpersonen skal sikre, at virksomheden får den nødvendige vejledning eller får kontakt til de rette sagsbehandlere. Stjernemøder målrettet restaurationsbranchen, hvor virksomheden får et møde med relevante sagsbehandlere. Erhvervshuset kan bl.a. hjælpe med rekruttering af medarbejdere til virksomheder. Ved akut behov kan Erhvervshuset i løbet af 3 arbejdsdage fremsende CV'er på relevante kandidater. Servicen fra Erhvervshuset er begrænset af, at medarbejderne ikke må oplyse virksomhederne om status på sager, der pågår i andre forvaltninger (udover sager i BOM). Virksomhedernes kendskab til Københavns Erhvervshus er relativt lavt. 69 pct. af virksomhederne kender ikke til Københavns Erhvervshus. Det kan betyde, at kommunen får dårlig omtale på serviceniveauet, fordi virksomhederne ikke er bekendt med tilbuddet om hjælp. Dette gælder fx på sygedagpengeområdet, hvor kommunen scorer lavt selvom kommunen overholder svartiderne. Call-centret i Erhvervshuset tilbyder hjælp til at udfylde skemaet, men det er en udfordring at hjælpe, når virksomhederne ikke kender til tilbuddet. 2) Dialog med virksomhederne På et mere overordnet plan har kommunen dialog med virksomhederne gennem Københavns Erhvervsråd. I 2014 etablerede kommunen på tværs af fire forvaltninger et Erhvervsråd bestående af udvalgte erhvervsledere fra virksomheder i kommunen. Rådet mødes ca. 2-3 gange årligt og fungerer som et rådgivende organ og sparringspartner for erhvervs og vækstindsatser, -handleplaner og - politikker. Hvert år afholdes Erhvervsdialogmøde, hvor virksomheder i kommunen inviteres ind til rundbordssamtaler med borgmestrene fra de fire forvaltninger med erhvervsrelationer. Der afholdes et årligt Leverandørforum, hvor virksomheder med interesse i at være leverandører til kommunen inviteres til at høre mere om kommunens indsatser og retninger for de kommende år. Kommunen sender kvartalsvist velkomstbreve til nye virksomheder i kommunen. Der arbejdes med at distribuere et kvartalstvist nyhedsbrev ultimo januar 2018 til interesserede virksomheder i København, der primært giver oplysninger om Erhvervshusets tilbud - rekruttering, støttede job, iværksætterindsats - men også andre generelle nyheder med interesse for virksomhederne i København og omegn. Side 6 af 17
7 I relation til det mere sagsnære er forhåndsdialog mellem virksomheder og Københavns Kommune en helt afgørende indsats i forhold til forvaltningens myndighedsbehandling, så forvaltningen fremstår effektiv og serviceorienteret. Det er især i forhåndsdialogen, at der er mulighed for at afklare kompleksiteter i sagerne samt få koordineret virksomheden med de relevante fagpersoner. Med handleplanen for kundetilfredshed 2017 informerer forvaltningen nu kunderne om muligheden for forhåndsdialog samt præciserer hvad, der ligger i forhåndsdialogydelsen, så forventningsafstemningen bliver højnet. (Kundetilfredshedsmålingen behandles yderligere i afsnit 2.2.2) Derudover sættes ind med bl.a.: - Forvaltningen afholder årligt dialogmøder og fyraftensmøder målrettet virksomheder via interesseorganisationer, fx Dansk Byggeri og Dansk Industri, med faglig segmenteret vejledning fx fyraftensmøder med altanfirmaer. - Forvaltningen har etableret et telefonisk dialogteam, der vejleder kunder i forbindelse med deres byggeansøgning og derigennem sikrer større straksafklaring på henvendelser og færre omstillinger. 3) Forbedring af servicekompetencerne Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2016 igangsat et omfattende udviklingsprogram med nye arbejdsprincipper (MODUS) med henblik på at skabe forudsigelighed, sammenhængende opgaveløsning og imødekommende dialog med virksomheder og borgere. I første omgang udrulles MODUS til ca. 300 medarbejdere på byggesagsområdet. MODUS skal bidrage til en fælles opfattelse blandt medarbejderne af, hvad god service er og skal gøre medarbejderne i stand til at imødekomme kundernes behov. Der sættes ind med bl.a.: Kurser om imødekommende dialog. Kurser i professionel telefonservice (samtaleteknik). Kurser i bedre skriftlig kommunikation. Kompetenceprofiler for specifikke funktioner og faglige opgaver. Medarbejdersamtaler, der understøtter kompetencedagsorden bl.a. gennem dialog om medarbejderens servicekompetencer. Boks 2. Syv principper for professionel service i Helsingør Syv principper for professionel service i Helsingør Med et mål om at skabe bedre vilkår og mere effektiv sagsbehandling for kommunens erhvervsliv, har Helsingør Kommune gennemført et kulturforandringsforløb for alle medarbejdere. Med input fra udvalgte virksomheder har kommunen udarbejdet syv principper for den professionelle service, hvor hovedmålet er at fremstå som en samlet enhed: 1) Én indgang: én kommune 2) Personlig: imødekommende og hjælpsom Side 7 af 17
8 3) Proaktiv: løsningsorienteret og tidlig indsats 4) Modig: bruger feedback og lærer af vanskelige sager 5) Tekniske: digitale løsninger og skabeloner 6) Høj faglighed: professionelle med god service 7) Overholder aftaler: oplyser om sagsforløb og -tider, afstemmer forventninger. 4) Løbende målinger af serviceniveauet Målinger af serviceniveauet giver mulighed for at identificere og justere uhensigtsmæssige arbejdsprocesser. I Teknik- og Miljøforvaltningen er der vedtaget servicemål for 20 erhvervsrettede sagstyper, der årligt afrapporteres på til Teknik- og Miljøudvalget (se underafsnit 1. Kortere sagsbehandlingstid og bedre forventningsafstemning s. 12). TMF foretager en række tilfredshedsmålinger. Blandt andet ift. gravetilladelser, hvor der arbejdes meget tæt sammen med erhvervet om at skabe gode forhold. Netop her har målingerne vist sig brugbare og tilbagemeldingerne er positive. Derudover har der været kundetilfredshedsundersøgelse på miljøområdet i 2016, som også viste en høj grad af tilfredshed. I 2016 indførte forvaltningen tilfredshedsmålinger på byggesagsområdet, som gennemføres hvert andet år. I forlængelse heraf udarbejdes handleplaner for, hvordan tilfredsheden kan øges. Teknik og Miljøforvaltningen igangsætter et kvalitetsudviklingskoncept i 2. kvartal Med konceptet sættes faste rammer for, hvad kvalitet i service er (fx viderestilling til relevant fagkontor/sagsbehandler), samtidig med stikprøvekontrol (fx en leder, der lytter med i telefonsamtalen med en kunde) med henblik på supervision og læring for den enkelte medarbejder. I 2018 indføres straksmålinger på byggesagsområdet (her-og-nu feedback fx via SMS), der skal afdække kvaliteten af forhåndsdialogen. Metoden udrulles på hele myndighedsområdet. Delkonklusion De nævnte indsatser er et første skridt for bedre service til virksomhederne. Interview med forvaltningerne og virksomheder peger dog på, at der er behov for en yderligere indsats især ift. at: 1. Sikre den tværgående koordinering mellem myndighedsområderne internt i KK, samt sikre ensartethed på tværs af kommunerne i ansøgninger, blanketter, skemaer mv. 2. Sikre den gode service på tværs af forvaltningerne evt. med en IT-glaspladeløsning, hvor det er muligt, at få overblik over samtlige igangværende sager i kommunen på en bestemt adresse. 3. Udvide den tidlige dialog og forventningsafstemning med virksomheden inden den sagsbehandling (som det også ses implementeret i andre kommuner). Udover at dialogen med kunden forbedres vil det også have en positiv effekt på svartiderne. Side 8 af 17
9 4. Sikre at indholdet af de kvartalsvise nyhedsbreve kommer til at gå på tværs af kommunens erhvervsrettede indsatser, så det bliver et nyhedsbrev fra kommunen med de samlede tilbud og ikke kun fra Erhvervshuset Servicekulturen mere specifikt i relation til ændringer i lokalplaner og byggesagsbehandlingen under Teknik- og Miljøforvaltningen Figur 2. Processer for lokalplaner og byggesager i Københavns Kommune Lokalplansproces: Når en kunde/bygherre ønsker at opføre et byggeri, der ligger uden for rammerne af den gældende lokalplan, sættes en proces i gang med KK: 1) Afklaring af muligheden for ændring, hvor KK og bygherre mødes og visiterer stedet, aftaler rammer, beskriver projektet og laver samarbejdsaftale. I dette forløb vurderes sagens kompleksitet (visitation). 2) Startredegørelsen udarbejdes med henblik på at sikre enighed med bygherren om grundlaget for lokalplanen. Redegørelsen udarbejdes af TMF og behandles i TMU og evt. ØU. 3) Lokalplansforslaget udarbejdes af TMF, behandles i TMU, ØU og BR og sendes i offentlig høring. Høringsfristen er i dag 8 uger. 4) Lokalplanen færdigbehandles og godkendes endeligt i TMU, ØU og BR med bekendtgørelse. Byggesagsproces: Når en kunde/bygherre ønsker at ansøge KK om en byggetilladelse sættes en proces i gang: 5) Byggesagsprocessen begynder på initiativ fra kunden/bygherren. I dag kan udvalgte kunder få forhåndsdialog, for at afklare hvordan byggesagen bedst sættes i gang og hvilke forhold der evt. skal afklares inden ansøgning. 6) Byggeansøgningen registres af kunden i BOM (Byg og Miljø) 7) TMF behandler byggesagen ud fra tekniske og kvalitative kriterier. Byggesagens behandlingstid nulstilles, hvis sagsbehandleren ikke mener sagen er fuldt belyst og fx beder kunden indsende manglende bilag. 8) Byggetilladelsen godkendes eller der gives afslag Sagsbehandling af lokalplaner Lokalplaner regulerer fremtidige forhold og indebærer ikke handlepligt, men ejere og brugere af en ejendom skal i forbindelse med fremtidige dispositioner overholde planens bestemmelser. En bygherre kan ansøge om ændringer til en lokalplan og sætter dermed en lokalplansproces i gang. I KK vedtages årligt ca lokalplaner, som er næsten dobbelt så mange som i Til sammenligning oplyser Aarhus Kommune og Esbjerg Kommune, at de behandler henholdsvis ca. 50 og ca. 25 lokalplaner årligt. Kompleksiteten i lokalplanerne vurderes at være højere i København end for det øvrige land og lokalplansområderne Side 9 af 17
10 dækker større arealer end i fx Aarhus, hvor en lokalplan typisk dækker mindre områder på projektniveau (fx én bygning). Virksomheder og bygherrer efterspørger klare rammer for arbejdet med lokalplanlægningen, som opleves som en ugennemskuelig og lang proces, og har særligt ønske om en klar forventningsafstemning for, hvornår lokalplanen forventes færdig. Sammenholdt med det stigende behov for at få udviklet både nye lokalplaner og tillæg til eksisterende lokalplaner har politikerne med Budget 2018 besluttet at give helt klare rammer for lokalplanlægningen i form af servicemål for hele lokalplansprocessen inkl. den indledende afklaringsfase. Herudover er det besluttet at differentiere efter kompleksiteten i sagerne, så lokalplansager uden kommuneplanstillæg kan gennemføres hurtigere. Begge initiativer skal sikre hurtig sagsbehandling, jf. tabel 1. Tabel 1. Lokalplanssagers kompleksitet og fastsatte servicemål Sagstype (kategori) Eksempel Servicemål Antal sager (2016) Enkle sager (1) Anvendelsesændring af en eksisterende bygning fx 41 uger 12 Fodboldfabrikken på Kløvermarken Ukomplekse sager (2) Mindre eller mellemstore nybyggerier 64 uger 42 Komplekse sager (3) Byggerier i særlige kulturmiljøer fx Hvide Kødby 64 uger 48 Meget komplekse sager (4) Store, omfattende projekter fx byggeriet på Posthusgrunden Aftalt tid 18 Kilde: TMF og egne opgørelser De nye servicemål for lokalplansager blev vedtaget i slutningen af 2017 og trådte i kraft d. 1. januar Servicemålene får betydning for lokalplansager, der igangsættes efter dette tidspunkt og vil reducere sagsbehandlingstiden for sagskategori 1-3. Tidligere var der ikke servicemål for afklaringsfasen, men kun for perioden fra indgåelse af samarbejdsaftalen til den endelige vedtagelse af lokalplanen (52 uger). Den samlede oplevede tid for bygherren, var derfor typisk mere ubestemt. Det er forventningen, at de nye servicemål vil sætte en mere klar ramme for den samlede proces, og samtidig sikre en hurtigere sagsbehandling, da servicemålet er skærpet. Det er dog en væsentlig forudsætning, at bygherren leverer det nødvendige materiale til brug for lokalplansforslaget på de aftalte tidspunkter. Servicemålene er herudover differentieret efter lokalplanens kompleksitet. Det betyder, at helt enkle lokalplaner om f.eks. anvendelsesændringer kan gennemføres på i alt 41 uger. I 2016 var der ca. 120 plansager. Kategoriseringen af sagerne viser, at der er relativ god fordeling af sagerne på de fire sagstyper. Det er en forholdsvis ny praksis for TMF at kategorisere sagerne i typer, men det kan overvejes, om der er behov for justering af sagskriterierne ift. at få flere sager klassificeret som enkle og optimeret ift. servicemålene. Side 10 af 17
11 Virksomheder har dog oplevet, at få besked om, at de er sat på venteliste til sagsbehandling, hvilket i princippet betyder, at servicemålene ikke indfries. På grund af stor efterspørgsel på lokalplaner var der frem til slutningen af 2016 en stigende venteliste i TMF i Center for Byplanlægning i forhold til at igangsætte lokalplanarbejdet. Ressourcetilførsel i januar 2017 har bl.a. bevirket, at ventelisten er nedbragt væsentligt (4 stk. i primo 2018). Der er ikke lovkrav om, at kommunerne skal fastsætte servicemål for lokalplaner og med ændring af Planloven i 2012 blev det muligt at delegere vedtagelsen af lokalplansforslag og endelige vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller forvaltningen. Visse kommuner benytter sig af både servicemål og delegering for at optimere lokalplansprocessen, andre kommuner kun af én af de to og andre igen ingen, jf. tabel 2. Tabel 2. Servicemål og delegation i udvalgte kommuner Udvalgte kommuner Servicemål Vedtagelse via delegation Københavns Kommune uger afhængig af kompleksitet Forslag til lokalplaner, der ikke er ledsaget af kommuneplantillæg eller ikke er af principiel karakter delegeres til teknik- og miljøudvalget til at sende i offentlig høring. Aarhus Kommune 42 uger for almindelige lokalplaner Der er ikke vedtaget beslutning om delegation, men få gange har Odense Kommune Aalborg Kommune Esbjerg Kommune Ikke fastsat, men typisk mellem uger afhængig af kompleksitet Ikke fastsat, men bruger aftalt tid. Typisk mellem uger Ikke fastsat, men aftales fra sag til sag. Typisk ca. 9 mdr. i gennemsnit Randers Kommune Ikke fastsat, men tager typisk mellem 26- Kilde: TMF og egne opgørelser 35 uger for enkle lokalplaner op til 52 uger for lokalplaner med kommuneplantillæg fagudvalget fået enkeltvise delegationer til ophævelse af mindre lokalplaner. Fagudvalget kan godkende lokalplaner og kommuneplantillæg inden offentliggørelse udenom byrådet. Delegationen er yderligere udvidet til administrativ beslutning ved 1. og 2. behandling af lokalplaner. Har tidligere forsøgt sig med delegering, men er fravalgt politisk igen. Enkle lokalplanssager og kommuneplanstillæg er delegeret til Miljø og Planudvalget. Nogle mindre enkle sager kan igangsættes via en orientering til byrådet. Planloven giver bl.a. mulighed for at delegere behandlingen af lokalplansforslag samt den endelige vedtagelse af lokalplaner til et udvalg eller forvaltning. Dette er ligeledes muligt for mindre forslag til kommuneplantillæg, der vedrører mindre og uvæsentlige ændringer i kommuneplanen. Forslag og vedtagelse af kommuneplan mv. og andre principielle sager kan ikke delegeres. I KK benyttes delegation i vist omfang, men kun når lokalplanssager skal godkendes til offentlig høring. Hovedreglen er, at lokalplansager uden kommuneplantillæg og som ikke er principielle, kan delegeres. Delegationen betyder, at lokalplanprocessen for de delegerede sager er forkortet med ca. 6 uger. Der er således mulighed for yderligere delegering af beslutningskompetencen og dermed mulighed for at forkorte Side 11 af 17
12 procestiden yderligere. BR kan fx beslutte at delegere til forvaltningen for enkle lokalplansforslag (kategori 1), hvilket vurderes at forkorte processen med ca. 10 dage. Eller delegation til stående udvalg (TMU) for endelig vedtagelse af planforslag for sager uden kommuneplanstillæg (kategori 1 og 2), hvilket vurderes at forkorte processen med ca. 2 uger. Delegering af beslutningskompetence skal politisk godkendes. Alle plansager skal sendes i offentlig høring. Høringsprocessen har til formål, at alle relevante parter får mulighed for at komme med indsigelser. I 2017 har kommunerne efter planloven fået mulighed for at reducere høringsfristen fra 8 uger til 4 uger dog med krav om, at høringsperioden skal fastsættes efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde for at sikre, at fristen er passende og tillader rimelig tid til at informere og inddrage offentligheden med henblik på at opnå en reel inddragelse. Det kan således i nogle tilfælde være nødvendigt at fastsætte en længere frist. BR har godkendt TMU-indstilling om, at fastholde 8 ugers høringsfrist med begrundelse i, at alle interessenter skal have mulighed for at blive hørt (fx også foreninger, der mødes sjældent). Det vil dog være muligt, at reducere høringsperioden for fx helt enkle sager, for at gøre processen kortere, hvilket kræver politisk beslutning Byggesagsbehandling Servicekulturen på byggesagsområdet i KK er særligt udfordret. Behandlingen af byggesager i København er i mange år blevet kritiseret for at være langsom, uforudsigelig og med ringe tilgængelighed til sagsbehandlere. Dette til trods for, at Danmark ligger som nr. 1 ud af 190 højindkomstlande ift. ansøgning om byggetilladelse (Verdensbanken, 2017). KKs kundetilfredshedsundersøgelse fra 2017 viser, at 39 pct. var utilfreds med byggesagsbehandlingen imod 46 pct. i 2016 og 42 pct. i Figur 3 viser stadier, som en ansøger skal igennem når en byggesag behandles (fra forhåndsdialog til ibrugtagningstilladelse). I tilfredshedsundersøgelsen spørges ind til tilfredsheden for hver af de seks stadier. Tilfredsheden er steget fra 2016 til Mest markant er fremgangen i tilfredsheden med byggetilladelsen (dvs. selve sagsafgørelsen, hvor der gives tilladelse eller afslag), som er steget fra 3 til 3,6 point (17 pct.). Figuren viser også, at utilfredsheden med kommunens byggesagsbehandling er størst i ansøgningsprocessen, sagsbehandlingen og forhåndsdialogen. Figur 3. Generel tilfredshed i byggesagsbehandlingen opdelt på de enkelte faser Side 12 af 17
13 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1, ,5 4 3,5 3 2,5 2 1, Note: 1: Meget utilfreds, 2: Utilfreds 3, hverken tilfreds eller utilfreds, 4: tilfreds 5: meget tilfreds Kilde: Epinion for Københavns Kommune (2017): Kundetilfredshed i byggesagsprocessen Tilfredshedsundersøgelsen viser også, at virksomhederne særligt på byggesagsområdet efterspørger: 1. Kortere sagsbehandlingstid og bedre forventningsafstemning 2. Lettere ansøgningsproces 3. Større tilgængelighed til sagsbehandlere for større gennemsigtighed 1) Kortere sagsbehandlingstid og bedre forventningsafstemning Ses der isoleret på sagsbehandlingstiden af byggesager ud fra et simpelt gennemsnit på tværs af sagstyper, tager en byggesag i København ca. 56 dage mod i gennemsnit 45 dage i samtlige kommuner. Til sammenligning er Aarhus og Odenses gennemsnitlige sagsbehandlingstider henholdsvis 35 dage og 46 dage ( 2018). Virksomhederne oplever uklarhed om den forventede sagsbehandlingstid. 45 pct. af virksomhederne er uenige i, at den forventede sagsbehandlingstid blev oplyst på forhånd. Samtidig har København et højt byggesagsgebyr som den 4. dyreste kommune i landet. Boks 3. Hurtig byggesagsbehandling gennem forhåndsdialog i Vallensbæk Hurtig byggesagsbehandling gennem forhåndsdialog i Vallensbæk Vallensbæk har i både 2015 og 2016 haft en rekordhurtig behandlingstid på blot fire dage. Vallensbæk Kommune har valgt at prioritere den tidlige dialog før en ansøgning indsendes via BOM. Det betyder, at når en borger eller en professionel bygherre henvender sig, går sagsbehandlerne tidligt ind i processen og taler med dem om deres planer, og om, hvad der er muligt. Når sagsbehandleren kender projektet, er det lettere at behandle sagen hurtigt, når ansøgningen kommer. Side 13 af 17
14 København har i de seneste år oplevet en høj byggeaktivitet. Antallet af nye hovedbyggesager steg med 18 pct. fra 2016 til Det lægger pres på sagsbehandlingen og i København er det vanskeligt at rekruttere og fastholde kvalificerede sagsbehandlere i konkurrencen med private virksomheder. Københavns Kommunes servicemål og andelen af sager, der overholder sagsbehandlingstiden fremgår af tabel 3. Servicemåltallene overholdes gennemsnitligt over året (med undtagelse af Enfamilieshuse). De politisk fastsatte servicemål følger de nationale servicemål aftalt mellem KL og regeringen. Tabel 3. Sagsbehandlingstiden på byggesager i Københavns Kommune 2017 (nationale servicemål) Servicemålskategori: Politisk Antal sager Realiseret Andel sager som Andel sager som fastsat afgjort i servicemål (1. overholder overholder servicemål 2017 jan-30. nov) servicemålet i servicemålet i [kalenderdage] [kalenderdage] august 2017 november 2017 Simple Konstruktioner (byg) ,5 20,0 pct. 42,9 pct. Enfamilieshuse (byg) ,0 30,0 pct. 45,2 pct. Industri og lagerbygninger (byg) ,7 66,7 pct. 50,0 pct. Etagebyggeri, Erhverv (byg) ,3 65,1 pct. 65,7 pct. Etagebyggeri, Boliger (byg) ,3 84,6 pct. 83,2 pct. Kilde: TMF Der er store månedlige udsving i sagsbehandlingstiden over året. I august måned viser det sig svært at overholde servicemåltallet fuldt ud i næsten samtlige sagskategorier. Årsagen skal dels findes i, at mange indgiver byggeansøgning lige før og i sommerferien og dels kombineret med sagsbehandlernes sommerferie. Andelen af sager for henholdsvis Industri og lagerbygninger, der overholder servicemålet er til gengæld bedre i august end i november. Månedlige sagsudsving kan delvist imødegås ved formidling om hvornår, der er særligt pres på sagsbehandlingen (fx i august), give virksomhederne mulighed for at booke tid til selve sagsbehandlingen eller gøre yderligere opmærksom på muligheden for at booke forhåndsmøder med forvaltningen. Det giver virksomheden mulighed for afklaring og giver sagsbehandleren mulighed for hurtigere sagsbehandling, som sikrer, at servicemåltallene overholdes. Boks 4. Udvalgte servicemål i Silkeborg Kommune Side 14 af 17
15 Udvalgte servicemål i Silkeborg Kommune Silkeborg har fastsat konkrete mål for kommunens erhvervsservice. Disse omfatter blandt andet følgende: Servicemål for byggesager Hold et indledende møde senest fem dage efter henvendelsen. Screen af byggesager indenfor 10 arbejdsdage. Giv byggetilladelse indenfor 20 arbejdsdage efter modtagelse af alle oplysninger. Giv hjælp til virksomheden, når sagen kræver inddragelse af andre kommunale afdelinger. Hyppige månedlige straksmålinger af serviceniveauet kan give værdifuld viden og bruges som incitament for den enkelte medarbejder. Synliggørelse og offentliggørelse af resultaterne vil være et incitament til forbedring. Der kan opstilles KPI er for måltal som offentliggøres sammen med resultaterne. KPI er kan hjælpe til hurtigere at identificere potentielle problemer og muligheder. Hvis der yderligere sættes KPI er for afdelinger eller på medarbejderniveau, kan det medvirke til bedre ressourceudnyttelse for medarbejderne, hvis der er succesparametre at arbejde ud fra. Ad 2) Lettere ansøgningsproces Ansøgningsprocessen foregår via BOM (Byg og Miljø), som er en statslig, lovpligtig digital ansøgningsportal. Mange virksomheder er utilfredse i ansøgningsfasen netop pga. BOM og kun 31 pct. af virksomhederne, der er adspurgt i tilfredshedsmålingen af byggesager, har præference for at bruge BOM (Epinion, 2017). BOM opleves som en black box for virksomhederne og virker ikke intuitivt. Der differentieres ikke på komplekse eller enkle sager og der er ulemper ved upload af store filer. Det er særligt førstegangsansøgere, som er utilfredse og det er også dem, der i overvejende grad stilles mangelbreve til i forhold til ansøgningsmateriale. Selvom KK ikke har et direkte håndtag til at justere BOM, indgår kommunen i et samarbejde med udvikleren (KOMBIT) om forbedringer. Forvaltningen laver støttende foranstaltninger for virksomhederne fx hotline og forhåndsdialog. Forvaltningen har på hjemmesiden opdateret vejledningerne til brugen af BOM. Det har medført et fald i henvendelser om byggeansøgninger til Erhvervshuset call-center. København har alene af sin størrelse en særlig mulighed for at gøre sin indflydelse gældende ift. forbedringer i BOM. København kan skubbe på for at få ændret uhensigtsmæssigheder ved systemet, men kan også tage initiativ til en bedre vejledning på egen hjemmeside. Desuden kan det overvejes at lokke flere ansøgere til at benytte standardiserede løsninger i deres byggeproces ved at give dem særlige fordele fx hurtigere sagsbehandlingstid, hvis de benytter de standardiserede løsninger. Det gør sagsbehandlingen lettere og Side 15 af 17
16 virksomheden får gevinst i form af kortere svartid. Der ses allerede tiltag til dette med den nye certificeringsordning, som man siden årsskiftet har indført på nationalt hold. Ordningen betyder, at private rådgivere kan blive certificeret til at påse dele af den tekniske byggesagsbehandling. Målet er forbedret sagsbehandlingstid. Dette kommer til at betyde en ændring af sagsbehandlingsprocessen hos kommunerne, som i København endnu er uafklaret. Ad 3) Større tilgængelighed til sagsbehandlere for større gennemsigtighed Særligt i ansøgningsfasen efterspørger virksomhederne, at byggesagsbehandlerne er mere tilgængelige. 87 pct. vurderer, at tilgængelige sagsbehandlere er væsentligt for en gennemsigtig proces. Virksomhederne efterspørger behov for at kunne komme i kontakt med en sagsbehandler i selve ansøgningsprocessen. Det gælder både den indledende dialog, mulighed for løbende status og muligheden for personlig kontakt med en sagsbehandler. Med indførelsen af BOM, kan virksomhederne logge ind og se, hvor langt i systemet deres sag er. Funktionen giver dog ikke informationer om sagen faktisk behandles eller ligger stille hos sagsbehandleren. I byggesager indhentes i dag ofte supplerende oplysninger i flere omgange for at få sagen fuldt belyst. Udvidet forhåndsdialog inden ansøgning vil optimere ansøgningsprocessen og forkorte sagsbehandlingen. Hvordan sætter Københavns Kommune ind på byggesagsbehandling? Teknik- og Miljøforvaltningen har sat ind med følgende tiltag for at forbedre forholdene på byggesagsområdet: Sagsscreening i simple og komplekse sager er indført ved årsskiftet 2016/2017. Andelen af byggesager, der er behandlet inden for 3 dage er steget fra 20 pct. til 68 pct. (heraf 26 pct. afgjort og 36 pct. mangelbreve udsendt). Virksomhederne har i dag mulighed for at få telefonisk afklaring via et dialogteam eller booke forhåndsmøder med udvalgte fagpersoner. Teknik- og Miljøforvaltningen udvider vejledningen på hjemmesiden samt telefonisk og i hele ansøgningsprocessen kan medarbejdere kontaktes pr mail eller telefon. Forvaltningen har indført standardiserede løsninger på en række områder fx altan, tagboliger, gravetilladelser, vejafmærkning og byliv. Der søges tættere samarbejde med KOMBIT om at udvikle BOM, så det bliver mere brugervenligt. I forhold til den nye certificeringsordning med private aktører, undersøger forvaltningen netop nu, hvad de varige konsekvenser vil være, fx om der bliver frigjort ressourcer i forvaltningen. Certificeringsordningen er først planlagt endeligt indfaset fra udgangen af Side 16 af 17
17 Kilder Dansk byggeri (2017): Kommunerne og erhvervslivet DI (2017): Lokalt Erhvervsklima 2017 Epinion for Københavns Kommue (2017): Kundetilfredshed i byggesagsprocessen Erhvervsstyrelsen (2012): Redegørelse om Erhvervslivet og reguleringen 2012 Finansministeriet (2014): Teknisk baggrund til Aftaler om vækstpakke 2014 KL (2017): KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder juli juni 2017 Københavns Kommune (2017): Erhvervsservice Erhvervslivets tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats (marts/april 2017) Københavns kommune (2017): Handlingsplan for kundetilfredshed 2017 Mandag Morgen (2013): Bureaukrati tapper virksomhederne for konkurrenceevne [artikel 26. feb. 2013] Verdensbanken (2017): Doing Business 2018 Samtaler: Københavns Erhvervshus, Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst, Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Byens Anvendelse, Teknik- og Miljøforvaltningen DI Websider og artikler: mmunernes-byggesagsbehandlingstider-og-byggesagsgebyrer aspx 23-milliarder Side 17 af 17
26. september Sagsnr Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål. Dokumentnr Sagsbehandler Pernille Klemens Orth
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 26. september 2017 Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål Lokalplanprocessen ser således ud: Sagsnr. 2017-0196393 Dokumentnr. 2017-0196393-3
Læs mereBilag 3 Indsatser i Teknik- og Miljøforvaltningens Erhvervsservice i 2015-
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Januar 2015 Bilag 3 Indsatser i Teknik- og Miljøforvaltningens Erhvervsservice i 2015- Erhvervsservicen i Teknik- og Miljøforvaltningen er baseret
Læs mereAalborg Kommunes mål i erhvervsservicen
Aalborg Kommunes mål i erhvervsservicen Efter to år med Nye ambitioner vedr. Erhvervsservice er det tid at gøre status. Målene i aftalen er ikke længere nye, men fortsat ambitiøse og aktuelle. By- og Landskabsforvaltningen
Læs mereKøbenhavn vil behandle lokalplaner hurtigere
København vil behandle lokalplaner hurtigere Københavns Kommune har skruet op for tempoet i behandlingen af lokalplansager. Teknik- og Miljøudvalget godkendte på sit den 9. oktober nye, hurtigere servicemål
Læs mereBilag sammenligning og konsekvenser KK servicemål og nationale servicemål 27. maj- 2018
Bilag sammenligning og konsekvenser servicemål og nationale servicemål 27. maj- 2018 I dette bilag gennemgås hvilke konsekvenser de nationale servicemål vil få for hhv. miljøgodkendelser (komplicerede)
Læs mereKL OKTOBER 2017 BYGGESAGSBEHANDLING EKSEMPLER PÅ DEN BORGERRETTEDE BYGGESAGSBEHANDLING
KL OKTOBER 2017 BYGGESAGSBEHANDLING EKSEMPLER PÅ DEN BORGERRETTEDE BYGGESAGSBEHANDLING 2 KL Teknik og Miljø 2017 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk KL Teknik og Miljø 2017 3
Læs mereTredje status på initiativer iværksat for at styrke kundernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen i Teknik- og Miljøforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Tredje status på initiativer iværksat for at styrke kundernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen
Læs mereDI's erhvervsklimaundersøgelse 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 Baggrund Dansk Industri (DI) har offentliggjort
Læs mereAalborg Kommune deltager løbende i møder med rådgivere og andre interessenter, hvor det konkrete samarbejde drøftes.
- Kommunikationstiltag Aalborg Kommunes tilfredshedsundersøgelse af bygge- og miljøsager uploades hver måned på Aalborg Kommunes hjemmeside. http://www.aalborg.dk/tilfredshedsundersoegelse Aalborg Kommune
Læs mereAktivitetsniveau og sagsbehandlingstider
- Aktivitetsniveau og sagsbehandlingstider Der er fortsat et højt aktivitetsniveau i byggeriet og herunder også de sagstyper, der er omfattet af aftalen. I perioden 1. januar til 4. september 2017 har
Læs mereBæredygtig erhvervsservice
Bæredygtig erhvervsservice - inden for byggeri, miljø og brand/beredskab mellem Aalborg Kommune og erhvervsorganisationer i Aalborg Kommune 0 Én indgang bæredygtig erhvervsservice Der er mellem Aalborg
Læs mereØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne
Teknik- og Miljøforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT ØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne Baggrund Virksomhederne skal
Læs mere9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed
9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har
Læs mereByggesagsafdelingen. Orientering 2015 Teknik- og Miljøudvalget 16. juni 2015
Byggesagsafdelingen Orientering 2015 Teknik- og Miljøudvalget 16. juni 2015 Byggesagsafdelingens opgaver Myndighedsbehandling: Behandling af byggeansøgninger (Byggeloven og Planloven (i.f.t. lokalplaner))
Læs mereTeknisk bilag til Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling
Teknisk bilag til Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling Nyt kapitel Regeringen og KL er enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne
Læs merePrincipper for og organisering af virksomhedsindsatsen. Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Principper for og organisering af virksomhedsindsatsen Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1 Visionen Vision Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Læs mereAfrapportering til Aalborg Erhvervsråd. - Nye ambitioner vedr. Erhvervsservice
Afrapportering til Aalborg Erhvervsråd - Nye ambitioner vedr. Erhvervsservice 6. februar 2019 Nærværende afrapportering tager udgangspunkt i rammeaftalen Nye ambitioner vedr. erhvervsservice, der er indgået
Læs mereNotat Lokalplanlægning - delegation
Til: Kommunalbestyrelsen BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 20. juli 2017 Tlf. dir.: 44772319 E-mail: byogbolig@balk.dk Kontakt: Steen Pedersen Notat Lokalplanlægning - delegation Indledning og resume Det fremgår
Læs mereBrugerundersøgelse af myndighedsbehandling på erhvervsområdet
Brugerundersøgelse af myndighedsbehandling på erhvervsområdet Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017 www.ballerup.dk Baggrund I budget 2017 er det aftalt, at der skal foretages en brugerundersøgelse
Læs mereTEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015
TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser
Læs mereProduktivitetshandlingsplan for CBY 2018 og 2019
Produktivitetshandlingsplan for CBY 2018 og 2019 I nærværende notat ses de to indstillinger og beslutninger i TMU i 2018, der danner grundlag for produktivitetshandlingsplanen i CBY i 2018 og 2019. Formålet
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord Dagsorden Center for Byplanlægning Organisering og kerneopgaver Grundlaget for vores arbejde Politikker
Læs mereRegeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum
Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt
Læs mereTeknisk bilag til Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling
Teknisk bilag til Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling Regeringen og KL er enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med
Læs mereServicemål på byggesager i Ringsted Kommune
Servicemål på byggesager i Ringsted Kommune Åben sag Sagsid: 18/3543 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1) 2419056 Åben: Bilag 1 - Servicemålaftale mellem KL og Regeringen december 2015 2)
Læs mereStatus på aktiviteter iværksat for at styrke kundernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen i Teknik- og Miljøforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 10. april 2018 Sagsnr. 2018-0108196 Status på aktiviteter iværksat for at styrke kundernes tilfredshed
Læs mereByggesagsbehandling 2014
Byggesagsbehandling 2014 type: Fagområde Selve formålet med byggesagsbehandlingen er, at sikre at bygninger udføres og indrettes på en sundheds-, sikkerheds- og brandmæssig tilfredsstillende måde. Det
Læs mere19. september Sagsnr Bilag 1. Handlingsplan for kundetilfredshed Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 19. september 2017 Bilag 1. Handlingsplan for kundetilfredshed 2017 Sagsnr. 2017-0283677 Dokumentnr. 2017-0283677-4 Handlingsplanen
Læs mereAalborg Kommune er i afrapporteringen repræsenteret af By- og Landskabsforvaltningen samt Miljø- og Energiforvaltningen.
- Nærværende afrapportering tager udgangspunkt i rammeaftalen Nye ambitioner vedr. erhvervsservice, der er indgået mellem Aalborg Kommune og erhvervsorganisationerne Dansk Industri Aalborg, Dansk Byggeri
Læs mereLokalt Erhvervsklima - hvordan går det?
KTC 30. maj 13 Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? Souschef Henrik Schramm Rasmussen, DI KTC 30. maj 13 Disposition 1. Kort om analysen 2. Kommunernes rolle for erhvervslivet 3. Hovedresultaterne 4.
Læs mereHvis et byggeønske ikke kræver lokalplan, kan der umiddelbart ske en byggesagsbehandling med efterfølgende byggetilladelse.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT 12-03-2014 Bilag 8 Til Teknik- og Miljøudvalget Lokalplan- og byggesagsprocessen Sagsnr. 2014-0229918 Dokumentnr. 2014-0229918-4
Læs mereBYGGELOVSDAGENE 2016 SERVICEMÅLSAFTALEN SERVICEMÅLSAFTALEN. Byggelovsdagene 2016
SERVICEMÅLSAFTALEN BYGGELOVSDAGENE 2016 SERVICEMÅLSAFTALEN Byggelovsdagene 2016 SERVICEMÅLSAFTALEN BYGGELOVSDAGENE 2016 Agenda Hvorfor en aftale om servicemål og det strategiske fokus for KL Typiske spørgsmål
Læs mereByggeri København Kultur- og Fritidsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Forslagsstiller: Myndighedsportal på Teknik- og Miljøområdet Etableringen af en Myndighedsportal vil give en mere sammenhængende
Læs mereEvaluering af One Stop Erhvervsservice
Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional
Læs mereEffekt af virksomhedsplaceringer på at borgere kommer i job og uddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats NOTAT Bilag 1 Særlige jobordninger i Københavns Kommune som arbejdsplads, samt
Læs mereFoto af Thomas Bredøl,
Foto af Thomas Bredøl, www.bredol.dk/photo/ Det overordnede formål med brugertilfredshedsundersøgelse er at give en status på Gribskovs kommunes vision og indsatsområder set fra kundeperspektivet. Hvordan
Læs mereErhvervsservice 2.0. Status på servicemål for 1. kvartal Resumé:
Status på servicemål for 1. kvartal 2016 Erhvervsservice 2.0 Indhold Resumé Nærbillede af afdelingerne Hvad er Erhvervsservice 2.0? Resumé: Opgørelsen for 1. kvartal 2016 viser, at samlet set opfylder
Læs merePunkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr.
Bilag 1: Notat - bemærkninger fra byggesagsafdelingen til 5 punkter. Gebyrfastsættelse - Byggesagsbehandling Planudvalget skal tage stilling til følgende 5 punkter 1. Skal kommunen opkræve byggesagsgebyrer,?
Læs mereFire små kommuner gør det godt
Konsulent Nikolaj Pilgaard nipi@di.dk, tlf. 2128 8584 JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima
Læs mereSpørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen
NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,
Læs mereUdtalelse. Hurtigere og mere effektiv sagsgang i byggesager. 2. Indhold. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 30. september 2014.
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 30. september 2014 Hurtigere og mere effektiv sagsgang i byggesager 1. Konklusion Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis samt Liberalt
Læs mereKUNDETILFREDSHED I BYGGESAGSPROCESSEN
KUNDETILFREDSHED I BYGGESAGSPROCESSEN Byens Anvendelse & Byens Udvikling Rapport 12. September 2017 INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL 3 2. METODE OG DATAGRUNDLAG 5 3. HOVEDRESULTATER 8 4. OVERORDNET TILFREDSHED
Læs mereBI24 Københavns Erhvervshus og Københavns samlede erhvervs- og vækstpolitik (Erhvervspakke)
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGETNOTAT BI24 Københavns Erhvervshus og Københavns samlede erhvervs- og
Læs mereBUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Effektivisering af myndighedstilsyn på teknik- og miljøområdet Tilsynsindsatsen
Læs mereDEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE. De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne
DEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne FORMÅL MED ANALYSEN: Vurdering af kommunens image og omdømme Kvaliteten i den kommunale sagsbehandling
Læs mereSamlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018
Samlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018 Forsidefoto: Thijs van der Weide Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Læsevejledning...4
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereKOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE
201 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE INDHOLD FORMÅL... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR... OVERORDNET SERVICEKULTUR PERFORMANCE... SERVICEKULTURPERFORMANCE I SAGSBEHANDLINGEN... PRIORITERINGSKORT
Læs mereServicemål 2013 - vejledende (Brutto uger)
Bilag 1 til indstilling om revideret liste over er: A) Sagstyper der fremadrettet afrapporteres Teknik- og Miljøudvalget B) Sagstyper, der ikke længere måles på C) Sagstyper der alene indgår i TMFs styringsmodel
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereGodkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg
Punkt 6. Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg 2015-009504 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der indføres delegationsregler
Læs mere2016 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE
2016 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING...2 HOVEDKONKLUSIONER...3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR 2016...4 Læsevejledning: Indeksering...4 DEN OVERORDNEDE KOMMUNALE SERVICE...5 SERVICEN I SAGSBEHANDLINGEN...6
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereNuværende administrationsgrundlag Forslag til samt endelige vedtagelser af lokalplaner forelægges byrådet til godkendelse.
Side 1 af 5 Administrationsgrundlag - Lokalplansager Nuværende administrationsgrundlag Forslag til samt endelige vedtagelser af lokalplaner forelægges byrådet til godkendelse. Baggrund for ændring af administrationsgrundlaget
Læs mereFor de KPI er, hvor Koncernservice ikke opfylder målet, eller hvor der forekommer en særlig udvikling, gives en kort forklaring.
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariatet NOTAT Koncernservices virksomhedskontrakt KPI er Status august 2014 på Koncernservices KPI er Økonomiudvalget modtager to gange årligt en status
Læs mereStatus på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.
1 20.02.15 Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet Jammerbugt kommune har et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Helt overordnet skal
Læs mereBilag 1 Styringsgrundlag Københavns Erhvervsservice (KES)
Bilag 1 Styringsgrundlag Københavns Erhvervsservice (KES) STYRINGSGRUNDLAG KØBENHAVNS ERHVERVSSERVICE KE S 2 STYRINGSGRUNDLAG - Københavns Erhvervsservice KØBENHAVNS ERHVERVSSERVICE Indhold side 4 side
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mere2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE
2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 HOVEDKONKLUSIONER...3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR 2015...4 Læsevejledning: Indeksering...4 Læsevejledning: Prioriteringskort...5 DEN OVERORDNEDE
Læs mereKvartalsrapportering til Skatteudvalget 1. kvartal 2017
Skatteudvalget 216-17 SAU Alm.del Bilag 214 Offentligt Kvartalsrapportering til Skatteudvalget 1. kvartal 217 Skatteankestyrelsen afsluttede 2.725 sager i 1. kvartal 217. Styrelsens målsætning om 2.6-2.9
Læs mereNÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL
1 NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL INTRO Når virksomheden bestiller flyttebil er en rapport, der belyser virksomhedernes vækstvilkår og bosætning. Analysen søger at forstå, hvad virksomhederne lægger
Læs mereOrientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet
Punkt 5. Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet 2016-038673 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på opfølgning
Læs mereErhvervsudvikling og erhvervsservice i Syddjurs Kommune. Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2012
Erhvervsudvikling og erhvervsservice i Syddjurs Kommune Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2012 Indledning I august 2011 offentliggjorde DI en undersøgelse af erhvervsklimaet i samtlige kommuner
Læs mereBYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING
BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereTil Økonomiudvalget. Sagsnr Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken Om høringen Udkastet til Københavns Kommunes erhvervs-
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs merePlan for det fortsatte arbejde med de fem byudviklingsområder i Kommuneplan 2014 og udviklingen i byggesagsbehandlingen
HCO/24. august 2015 Plan for det fortsatte arbejde med de fem byudviklingsområder i Kommuneplan 2014 og udviklingen i byggesagsbehandlingen Kort status for de fem udviklingsområder pr. juni 2015 Rødovre
Læs mereByg og Erhverv Sagsbehandler: Charlotte Sindahl Pasgaard Sagsnr. 02.34.02-K07-1-15 Dato:18.2.2015. Løbende orientering til Teknik- og Miljøudvalget
Byg og Erhverv Sagsbehandler: Charlotte Sindahl Pasgaard Sagsnr. 02.34.02-K07-1-15 Dato:18.2.2015 Løbende orientering til Teknik- og Miljøudvalget Af budgetaftalen 2015 fremgår: 3.2 Byggesager Horsens
Læs mereOPTIMERING AF SAGSGANGE. på byggesagsområdet
OPTIMERING AF SAGSGANGE på byggesagsområdet 1 2 Øget kvalitet og kortere sagsbehandlingstid giver værdi for både borgere og virksomheder Hvorfor? Der er i stigende grad fokus på kommunernes service og
Læs mereMarts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813
Marts 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016)
Læs mereSammendrag af rapporterne indkommet i perioden fra 1. august 2015 til 31. januar 2016 er illustreret i nedenstående diagrammer:
NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen 8. marts -7- Status på evalueringsprojekt i byggesager marts Teknik og Miljøforvaltningen igangsatte pr.. januar en tilfredshedsundersøgelse med henblik
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereNedbringelse af sagsbehandlingstider. Ved Rune Munch Christensen
Nedbringelse af sagsbehandlingstider Ved Rune Munch Christensen Disposition Status for sagsmængden som vist på MPU januar 2014 Sagsbehandlingstiden Byggesagsteamet Mål for det kommende år Største tidsrøvere/hvad
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereCertificeringsordning for dokumentation af byggetekniske forhold
Certificeringsordning for dokumentation af byggetekniske forhold (I stedet for nuværende kommunale byggesagsbehandling af de tekniske forhold) Onsdag den 26. oktober 2016 Møde i Bygherreforeningen Åse
Læs mereStrategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice
Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring
Læs mereEmne: Ansøgnings- og evalueringsskema
Notatark Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema 14. september 2018 - Sagsnr. 18/24837 Udfordringsretten Regeringen vil gerne have, at vi udfordrer regler og love, der forhindrer en bedre opgavevaretagelse.
Læs mereKapiteldias anvendes som skilleark i forhold til Skriv kapitelnummer i 0X / KL VELKOMMEN!
VELKOMMEN! AFTALEN OM SERVICEMÅL Servicemålsaftalen HVORFOR? Et politisk grundlag: Reducer sagsbehandlingstiden med 1/3 Det skal være nemmere at være virksomhed Vækst og arbejdspladser Hurtigere sagsbehandling!
Læs mereSide 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune
Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereVELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk
VELKOMMEN Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk Fokus på mødet mellem virksomhed og kommune PROGRAM 10.00-10.10 Velkommen v/ chefkonsulent Anni Kær Pedersen, KL 10.10-10.30
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder
Læs mereStore virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima
September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens
Læs mereUdkast til vejledning vedr. fleksibel planlægning lokalplaner af mindre betydning
Udkast til vejledning vedr. fleksibel planlægning lokalplaner af mindre betydning Januar 2019 1 INDLEDNING Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i juni 2016 en politisk aftale om Danmark
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereSamlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012
September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager
Læs mereLandbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017
Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs
Læs mereMidtjysk servicekultur giver vindervirksomheder
September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle
Læs mereDE NYE ERHVERVS SERVICEMÅL FOR BYG OG MILJØ eller TEKNISK FORVALTNING? KTC MILJØ overvejelser
DE NYE ERHVERVS SERVICEMÅL FOR BYG OG MILJØ eller TEKNISK FORVALTNING? KTC MILJØ overvejelser Stop knappen vil den virke? Erfaringerne fra landbrugsområdet viser, at ansøgningen uanset om den er fyldestgørende
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes
Læs mere