Birthe Hansen studienr Hold 7B6 PiO Pædagoguddannelsen i Odense Vejleder: Gunhild Vestergaard

Transkript

1 (foto: Privat) Birthe Hansen studienr Hold 7B6 PiO Pædagoguddannelsen i Odense Vejleder: Gunhild Vestergaard Afleveres den 1. september 2010 kl Antal tegn incl. mellemrum:

2 Indholdsfortegnelse: Afgrænsning og præcisering af emnet: Indledning 3 Afgrænsning og problemformulering. 3 Metode.. 3 Dokumentationsdel: Hvorfor er man begyndt at arbejde så meget med inklusion gennem de sidste år?... 4 Salamanca-erklæringen.. 4 FN s Handicapkonvention 5 Dagtilbudsloven 5 Hvad er inklusion/eksklusion for noget og hvad vil det så sige at være inkluderet?... 6 Hvorfor er det en fordel at arbejde med inkludering i daginstitution/skole?... 7 Hvordan kan man arbejde med inkludering i de danske institutioner?... 7 Egen indsamlet empiri.. 9 Databeskrivelse 10 Konklusion.. 11 Litteraturliste 13 Side 2 af 13

3 Indledning: I gennem de seneste år er det blevet et mere og mere brugt begreb at arbejde med inklusion inden for daginstitutions- og skoleområdet. Man læser om inklusionens pædagogik og om den inkluderende skole og den rummelige folkeskole. Det lyder jo alt sammen fint, men hvad er det alt sammen for noget. Er det ikke bare noget politikkerne har fundet på for at spare penge eller hvad er det for et nyt begreb man har fundet på? Kan det bruges til noget? Det syntes jeg kunne være spændende at få belyst nærmere og har derfor valgt at arbejde med inklusion i min specialiseringsrapport. Før min sidste praktikperiode var min viden om inklusion/eksklusion ret begrænset og så derfor denne rapport som en god mulighed for at styrke min viden om dette emne. Afgrænsning og Problemformulering: Jeg har valgt at arbejde med emnet inklusion indenfor daginstitutionsområdet, grænsende op til skoleområdet. Jeg vil i mit emne arbejde med børn placeret indenfor normalområdet. Hvorfor er man begyndt at arbejde så meget med inklusion gennem de sidste år? Hvad er inklusion/eksklusion for noget og hvad vil det sige at være inkluderet? Hvorfor er det en fordel at arbejde med inkludering i daginstitution/skole? Hvordan kan man arbejde med inkludering i de danske institutioner? Metode Jeg har valgt først at se lidt på den overordnede politik og lovgivning bag inklusionsbegrebets popularitet. Herefter vil jeg så komme ind på selve begrebet inklusion og finde ud af hvad det egentlig betyder. Her har jeg hovedsageligt taget udgangspunkt i to fagbøger. Begge bøger er udgivet Side 3 af 13

4 i 2009 og må derfor være ret ny viden på området. Den ene bog Inklusionens pædagogik er skrevet af fire forfattere som alle arbejder ved Nationalt Forskningscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). Den anden bog jeg bruger er Inklusion, ideal og virkelighed af Kaj Struve. Forfatteren har arbejdet en del med børn med særlige behov og børn med funktionsnedsættelse. I arbejdet med de sidste to spørgsmål vil jeg ligeledes gøre brug af ovennævnte bøger. Desuden vil jeg gøre brug af et par artikler fra Børn og unge fagblad fra BUPL. Til slut har jeg udvalgt et par praksiseksempler fra min egen praktik for at illustrere hvordan jeg selv arbejdede med inklusion i min sidste praktikperiode. Dokumentationsdel Hvorfor er man begyndt at arbejde så meget med inklusion gennem de sidste år? Grunden til at man er begyndt at arbejde så meget med begrebet inklusion, kan man finde i Danmarks tilslutning til Salamanca-erklæringen fra 1994 og FN s handicapkonvention fra Desuden hører det med at loven om læreplaner i daginstitutioner blev vedtaget i 2004 og den nye dagtilbudslov blev vedtaget i Salamanca-erklæringen: Begrebet inklusive school blev introduceret på FN s verdenskonference om specialundervisning i Salamanca i Spanien i Lande der har tilsluttet sig Salamancaerklæringen bør arbejde for at alle har lige ret til uddannelsesmuligheder i både grundskole og videre op i uddannelsessystemet uanset om man har et handicap. Altså man bør sikre at mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet. 1 Danmark tilslutter sig denne erklæring og forpligter sig dermed til at følge retningslinjerne i erklæringen. 1 Inklusion, ideal og virkelighed s. 14 Side 4 af 13

5 Her kommer et lille uddrag af erklæringen som omhandler inklusion: Vi tror på og erklærer hermed at: almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (Salamanca-erklæringen, pkt. 2) Desuden skrives der senere i erklæringen at alle børn med særlige behov skal kunne få al den støtte de måtte have behov for, for at kunne få en ordentlig uddannelse. Inklusiv skolegang er det bedste middel til at skabe solidaritet mellem børn med særlige behov og deres jævnaldrene. Specialskoler skal kun være undtagelsen, hvor det klart viser at barnets behov ikke kan opfyldes i en almindelig klasse. Eller når hensynet til barnet eller de andre børn kræver det. 2 FN s handicapkonvention: FN s handicapkonvention som blev vedtaget den 13. dec er en menneskerettighedskonvention der skal sikre de grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse. Den skal hjælpe mennesker med funktionsnedsættelse til at opnå de samme rettigheder, som andre mennesker inden for områder som uddannelse, arbejde og det sociale liv. 3 Dagtilbudsloven: Med den nye dagtilbudslov blev det på skrift at det skal dokumenteres at børn lærer i daginstitutionerne ifølge de vedtagne læreplanstemaer. Nu er det ikke nok at børn kommer i daginstitution og leger. 2 Salamanca-erklæringen, 3 Center for ligebehandling af handicappede, Side 5 af 13

6 1 i Dagtilbudsloven siger bl.a. følgende: Formålet med denne lov er at 1)fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud. 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4 Hvad er inklusion/eksklusion for noget og hvad vil det så sige at være inkluderet? Includere er et latinsk ord og oprindeligt betyder det at indbefatte, medregne eller omfatte. Excludere betyder at udelukke eller udstøde. Inkludere vil altså sige at give plads eller at rumme. Rummelighed bliver i Danmark ofte brugt synonymt med inklusion. 5 I Inklusionens pædagogik skriver Bent Madsen, leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) at begrebet inklusion først giver mening når det kobles sammen med eksklusion. For at blive inkluderet skal man være ekskluderet. At arbejde pædagogisk med inklusion forudsætter at man kender til eksklusion. 6 Marianne Bech Larsen, projektkonsulent ved NVIE skriver om at være inkluderet. Man er socialt inkluderet, når der i et konkret fællesskab regnes med én. Forstået på den måde at ens bidrag værdsættes i det, man er sammen om. 7 Om den inkluderende pædagogik står der i Inklusion, ideal og virkelighed følgende forklaring: Inklusionspædagogik skal forhindre en eksklusion af børn på grund af forskelligheder. 8 4 Dagtilbudsloven, 5 Inklusionens pædagogik s Inklusionens pædagogik s Inklusionens pædagogik s Inklusion, ideal og virkelighed s. 30 Side 6 af 13

7 Hvorfor er det en fordel at arbejde med inkludering i daginstitution/skole? Indenfor de seneste ti år er politisk fokus rettet mod den stigende eksklusion af en vis gruppe af børn, unge og voksne. En gruppe af mennesker som oftest kobles sammen med snakken om negativ social arv. Der er bl.a. fokus på, at alt for mange unge falder fra i uddannelsessystemet og dermed er der stor risiko for at de bliver ekskluderet af arbejdsmarkedet senere i livet. 9 Politisk er man naturligvis interesseret i at få denne gruppe inkluderet, så de bliver en nyttig ressource i samfundet. Når man arbejder med inklusion af børn med særlige behov, så giver man også noget de andre børn kan drage nytte af på sigt. Når man arbejder med inklusionspædagogik, så arbejder man med fællesskabets muligheder og opgaven er at give plads til forskelligheder. Forskellighed skal opfattes som positivt, hvor alle børn med særlige behov har en værdifuld identitet. Inklusion er en måde at lære børn at udvikle empati, næstekærlighed og rummelighed. De fleste vil have glæde af disse kompetencer resten af deres liv. 10 Hvordan kan man arbejde med inkludering i de danske institutioner? Når institutioner skal arbejde med inklusion, er det vigtigt at pædagogerne arbejder med fællesskabet og ikke kun med individet. 11 At være inkluderet er jo netop at være en del af fællesskabet. Så det er altså pædagogernes opgave at skabe et fællesskab, hvor alle kan være deltagere i. Men samtidig er inkluderende arbejde også at se på relationerne og den sociale 9 Inklusionens pædagogik s Inklusion, ideal og virkelighed s Inklusionens pædagogik s. 51 Side 7 af 13

8 kontekst. Pædagogen skal arbejde med at finde de fællesskaber og relationer der fungere godt for barnet med særlige behov og så arbejde med det. 12 Det kræver også at man tænker anderledes ved tildeling af evt. ekstra ressourcer. Timer kan evt. tildeles gruppen og ikke individet, da det er gruppen der har brug for støtte for at kunne holde individet (som er i risiko for at blive ekskluderet) inkluderet i fællesskabet. 13 Bent Madsen fra NVIE påpeger desuden at det kræver ordentlig efteruddannelse af personalet i institutionerne, når man skal arbejde med inklusion. Det er ikke nok med et 2-dages kursus til en eller 2 af medarbejderne i institutionen. Der skal meget mere til for at det giver medarbejderne den viden der skal til, for at de er godt nok rustet til arbejdet. 14 Ligeledes påpeger Bent Madsen fra NVIE, kan inklusion af børn med særlige behov i normalinstitutioner ikke foregå uden tildeling af ekstra ressourcer. Når man i en institution skal arbejde med inklusion af børn med særlige behov er der ikke penge/ressourcer at spare i forhold til specialinstitutioner. Ikke hvis det skal gøres ordentligt, så man opnår de ønskede resultater. Tværtimod så er det en langsigtet investering af både ekstra ressourcer og efteruddannelse af personalet. Og resultatet er langsigtet Inklusionens pædagogik s Inklusionens pædagogik s Inklusion: Det lange seje træk artikel i Børn og unge 15 Inklusion på afveje artikel i Børn og unge Side 8 af 13

9 Egen indsamlet empiri: I min 3. praktikperiode var jeg i en børnehave. Her var en dreng som havde problemer med de sociale kompetencer og dermed blev han ekskluderet af børnegruppen. Han havde problemer med at lære de sociale koder og dermed svært ved at indgå i leg med de andre børn. Peter slog ofte når tingene blev svære for ham. Jeg fik straks øje på drengen og et af mine læringsmål blev at arbejde med denne dreng og hjælpe ham ind i børnegruppen, altså få ham inkluderet i gruppen. Drengen kalder vi Peter. Peter er 4,1 år 4,7 år mens jeg er der. Eks. 1: Jeg har længe øvet med Peter i at blive bedre til at bruge sit sprog i stedet for at slå. Peter har et alderssvarende og godt sprog, men bruger det ikke i pressede situationer. Da slår han istedet. Peter vil gerne lege med en anden dreng. Vi snakker om hvad Peter skal sige når han spørger om X vil lege. Jeg går med og står lidt derfra. Så kan jeg høre hvordan Peter klare det og jeg kan gribe ind hvis der bliver behov for det. Peter til X: Vil du gerne lege? X: Nej, jeg gider ikke lege med dig. Peter: Hvorfor ikke? X: Du gider kun lege numselege. Peter: Det er jeg altså holdt op med. Og jeg gider altså godt lege nogle andre lege. X: Okay så. Så leger drengene. Analyse/refleksion: Peter var begyndt at lege med X og vi så det som fint, da X var en dreng med en god indflydelse på Peter. X er mere rolig og fornuftig og leger ikke så vildt som Peters anden nærmeste kammerat. Men desværre var de begyndt at lege numselege i puderummet og X havde vist fået at vide, at han ikke skulle lege med Peter, så længe han ville lege numselege. Så X havde trukket sig fra Peter et stykke tid. Men jeg syntes at Peter klarede denne kontakt til X supergodt og han nåede jo sit mål. Tidligere ville Peter have slået ved første afvisning. Side 9 af 13

10 Eks. 2: Peters problem i samvær med de andre børn viste sig at være en stærk behovsstyring som gav Peter problemer. Bl.a. blev Peter meget voldsom hvis han tabte i spil/leg lign. Derfor øvede jeg bl.a. sværdkampe med ham og nogle andre børn. Peter har kæmpet en kamp og tabt den. Han slår efter sin modstander og løber grædende sin vej. Jeg følger roligt efter ham. Får ham på nær hold, så jeg kan snakke med ham. Jeg spørger om jeg skal trøste ham. Han kommer hen til mig og vi sidder på en bænk. Vi snakker om det at tabe og at man godt kan blive sur og ked af det, men man må ikke slå. Peter udbryder til sidst: Men jeg hader altså at tabe. Analyse/refleksion: I starten af min praktik får Peter skæld ud hele tiden. Han er stemplet. Vi har arbejdet længe med at vende denne stempling af Peter og det går rigtig godt. Peter får ikke så tit skæld ud mere og derfor får jeg hurtigere kontakt til ham. Vi (pædagogerne) ser ham mere og ser hvorfor han reagerer, som han gør. Det gør det nemmere for os at hjælpe ham ind i gruppen igen, når tingene er gået skævt for ham. Vi hjælper desuden Peter til inkludering i gruppen ved at overveje hvilke andre børn vi sætter Peter sammen med i nogle aktiviteter. Databeskrivelse: I rapporten har jeg brugt lovgivninger på området, FN-konvention og UNESCO s Salamanca-erklæring, 2 fagbøger og 2 iagttagelser fra egen praktik. Bogen Inklusionens pædagogik er skrevet af 4 forfattere og udgivet i Alle 4 forfattere arbejder ved Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) og bogen må anses for aktuel viden om inklusion på det pædagogiske felt. Forfatterne har bl.a. stået for en række forsknings- og udviklingsprojekter i forskellige kommuner og har derfra opbygget solid empiri. Side 10 af 13

11 Den anden bog jeg har brugt Inklusion, ideal og virkelighed er skrevet af Kaj Struve. Bogen er ligeledes udgivet i Kaj Struve er Pædagog og forfatter til flere fagbøger. Jeg anser begge fagbøger for valide kilder. Jeg har desuden anvendt 2 artikler fra fagbladet Børn og unge, med interview af Bent Madsen, Videnscenterleder ved NVIE. Jeg anser ligeledes denne viden for valid, da det er empiriske forskningsprojekter der arbejdes med på NVIE. Samtlige anvendte kilder er kvalitativ viden. Bogen Inklusionens pædagogik er godt nok skrevet på baggrund af viden fra adskillige projektopgaver, men jeg vil ikke betegne den viden som kvantitativ, men kvalitativ. I min rapport bruger jeg kun små dele fra bøger, artikler og lovtekster, konvention og erklæring. Det kan give et forvrænget billede i forhold til de hele tekster og der kan opstå misfortolkninger af teksterne. Konklusion: Efter at have arbejdet med denne rapport igennem længere tid syntes jeg selv at jeg har fået en grundig viden og et meget bredere syn på arbejdet med inklusion i daginstitutioner. Jeg har fået en større forståelse for indførelsen af læreplaner i daginstitutionerne ved at kende til den baggrundsviden der ligger bag med Salamanca-erklæringen og Handicapkonventionen. Men man kan heller ikke komme uden om, at en del kommuner har set en mulighed for at spare på udgifterne til specialpladser og specialundervisning, ved at fremføre visionen om den rummelige skole og den rummelige institution. På det punkt kan jeg kun dele Bent Madsens (fra NVIE) bekymring for at endnu flere udsatte børn og børn med særlige behov bliver tabt i systemet. Man er nødt til at starte helt fra bunden og arbejde forebyggende med socialt udsatte og børn med særlige behov. Og der skal enorme ressourcer til. Både personale og uddannelse. Ellers får vi aldrig knækket den kurve som regeringen ønsker sig så meget. Den kurve med stigende udgifter til socialt udsatte, ekskluderede af arbejdsmarkedet og udgifterne i forbindelse med. Og det har rigtig lange udsigter. Side 11 af 13

12 Mens jeg arbejde med rapporten om inklusionsarbejde, slog det mig at der i inklusionsarbejdet ligger rigtig meget anerkendende pædagogik. Jeg har ligeledes i min sidste praktik arbejdet meget med anerkendende pædagogik og finder det da positivt at disse to ting pædagogisk hænger fornuftigt sammen og man kan se en sammenhæng i sit arbejde. Side 12 af 13

13 Litteraturliste: Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk Adresse: ilinklusion.aspx Besøgt den 15. august 2010 kl Center for ligebehandling af handicappede Det centrale handicapråd Adresse: Besøgt den. 17. august 2010 kl Retsinformation.dk Adresse: Dagtilbudsloven Besøgt den 17. august 2010 kl Salamanca-erklæringen Ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk Adresse: Besøgt den 18. august 2010 kl Struve, Kaj (2009): Inklusion, ideal og virkelighed. Århus. VIASYSTIME Pedersen, Carsten (red.) (2009): Inklusionens pædagogik, fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. København. Hans Reitzels Forlag Bye Jensen, Vibeke (2010): Inklusion på afveje. Børn og unge, 2010, nr. 18, side 6-10 Bye Jensen, Vibeke (2010): Inklusion: Det lange seje træk, Børn og unge, 2010, nr. 18, side Side 13 af 13