TEST AF NYE TILGÆNGELIGHEDSPRINCIPPER FOR FODGÆNGERFELTER

Transkript

1 TEST AF NYE TILGÆNGELIGHEDSPRINCIPPER FOR FODGÆNGERFELTER EvaluEringsrapport sbi 2013:17

2

3 Test af nye tilgængelighedsprincipper for fodgængerfelter Evalueringsrapport Søren Ginnerup Annette Bredmose SBi 2013:17 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013

4 Titel Test af nye tilgængelighedsprincipper for fodgængerfelter Undertitel Evalueringsrapport Serietitel SBi 2013:17 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2013 Forfattere Søren Ginnerup, Annette Bredmose Sprog Dansk Sidetal 74 Referencer Side 74 Emneord Tilgængelighed, fodgængerovergange, synshandicap, vejregler, ramper, fortovskant, opmærksomhedsfelt, midterhelle, 0-kant, ledelinje, lydfyr, trafiksikkerhed. ISBN Tegninger Fotos Omslag Udgiver Søren Ginnerup Søren Ginnerup Delt overgang med retningsorienterende felt på tværs af fortov i Viborg. (Foto: Søren Ginnerup). Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, DK-2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.

5 Forord Nærværende rapport er udarbejdet for Vejdirektoratet for at give forskningsbaseret input til revision af udformningen af fodgængerfelter, som beskrives i vejreglen Færdselsarealer for alle håndbog i tilgængelighed fra Vejreglens hidtidige anbefalinger har gennem årene vist sig problematiske at anlægge, og har fx resulteret i, at kantstensopspring enten er blevet for høje til kørestolsbrugere eller for lave til synshandicappede. Vejdirektoratet ønskede derfor at teste et nyt forslag til udformningen, og især få belyst funktionelle og sikkerhedsmæssige styrker og svagheder i forhold det hidtidige princip. Følgende ændringer blev testet: delt fodgængerfelt med normal kantstenshøjde i den ene del kombineret med rampe i den anden del nyt retningsgivende opmærksomhedsfelt på tværs af hele fortovet SBi har udført tre tests og observationer på forskellige lokaliteter i Danmark og Sverige, og med forskellige sammensætninger af testpersoner. Testene blev yderligere koordineret med engelske forsøg, sådan at et samlet billede af sikkerhed og funktionalitet blev opnået på et forsvarligt statistisk grundlag. Rapporten er udarbejdet af seniorrådgiver Søren Ginnerup og tilgængelighedsrådgiver Annette Bredmose. Der skal lyde en stor tak til: Dansk Blindesamfund for muligheden for at gennemføre delforsøget i Fredericia under Interessegruppen for Erhverv og Uddannelsesgeneralforsamling, samt til at finde testpersoner til forsøgene i Viborg og Malmø Danske Handicaporganisationer i Skive-Viborg for hjælp til at finde testpersoner med bevægelseshandicap alle de mange testpersoner, som stillede op under forsøgene Vejdirektoratet for medfinansiering af projektet Vejdirektoratets Arbejdsgruppe AG10 for godt samarbejde og bistand. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet By, Bolig og Ejendom Juni 2013 Hans Thor Andersen Forskningschef 3

6 Indhold Forord Sammenfatning Baggrund og formål Metode Resultater Anbefalinger Indledning Baggrund og formål Den nye udformning Succeskriterier Udenlandske udformninger Beskrivelse og metode De mest kritiske forhold Mindre statistisk usikkerhed Test 1 i Fredericia Test 2 i London Test 3 i Viborg Test 4 i Viborg og Malmø, observationer Test 5 i Malmø Resultater Dataindsamling og behandling Test 1 i Fredericia Test 2 i London Test 3 i Viborg Test 4 i Malmø Test 5 i Malmø Øvrige effekter Trafiksikkerhed Foreløbige erfaringer driftsmæssige forhold Konklusioner og anbefalinger Detaljerede konklusioner på vigtigste forhold Anbefalinger Bilag Bilag: oversigt over registreringer og datagrundlag Bilag: fotos fra forsøgene Bilag 3: opsamlede kommentarer fra deltagergruppe fra Fyn Oversigter over registreringer, tabeller med tekst Litteraturliste

7 1. Sammenfatning 1.1 Baggrund og formål I vejreglen Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed anbefales fodgængerovergange udført med en fælles udformning af kantstensrampe og -opspring for dem på hjul (personer med barnevogne, kørestole, rollatorer mv.) og synshandicappede. Disse 2 grupper har modstridende behov til højden på kantstensopspring, hvorfor kravet til denne er blevet et kompromis på mm, idet der regnes med, at det er tilstrækkeligt højt til, at synshandicappede vil opdage kanten og ikke uforvarende gå ud på vejbanen, og tilstrækkelig lavt til at fx kørestolsbrugere kan bevæge sig over kanten uden for meget besvær. For yderligere at sikre synshandicappede anbefales et opmærksomhedsfelt lagt ud i hele overgangens bredde. Disse to anbefalinger har imidlertid i praksis vist nogle svagheder både for brugerne og ved anlæg og drift - hvorfor man ønsker at etablere: felt med dels fuld kantstenshøjde og dels rampe uden kantstensopspring retningsgivende informationsfelt, som kan lede hen til den fulde kantstenshøjde Konkret sigtes mod at fodgængerfelterne: bliver lettere at lokalisere for personer med synshandicap forbedrer eller mindst bibeholder sikkerheden mht. retningsorientering inden krydsningen nedsætter stødpåvirkninger og risiko for at vælte for kørestolsbrugere nedsætter tolerancekrav i anlæg og drift Formålet med testen er bl.a. at undersøge, om der kan påvises mindst lige så stor sikkerhed ved brugen af en ny type fodgængerovergang, som der er for den nuværende model. Der fokuseres primært på blinde og stærkt svagsynede i testen, men suppleres med test og målinger med kørestols - og rollatorbrug for at afdække, om der opnås forbedringer mht. fx stødpåvirkning og sikkerhed mod at vælte. Desuden overvåges krydset i to tidsrum for at observere, om fodgængere i almindelighed ser ud til at kunne bruge overgangen uden uforudsete problemer. 1.2 Metode Test af udvalgte worst case situationer og tilhørende udformninger har været et hovedprincip i sammenligning af hidtidig og ny overgang, foruden test af de nye, sikkerhedsmæssige tiltag, som ikke findes i dag. Det har givet anledning til fem forsøg: Test 1 i Fredericia, sikkerhed ved opmærksomhedsfelter, 2010 Test 2 i London, sikkerhed ved kanter, 2009 Test 3 i Viborg, vejkryds med gamle og nye udformninger, 2011 Test 4 i Viborg og Malmø, observationer af fodgængere, 2011 Test 5 i Malmø, kunne holde retning over kryds,

8 Figur 1: Eksempel på worst case situation, hvor 0-kant ligger i forlængelse af naturlig gangretning Forsøget i Fredericia blev sammenkoblet med et forsøg fra London i 2009, for at få et relativt stort antal testpersoner med på afprøvning af et vigtigt sikkerhedsmæssigt aspekt ved den nye udformning. Det vurderes, at der ikke ville kunne skaffes synshandicappede testpersoner nok til Viborg, men at det lettere kunne ske i Fredericia, hvor mange flere blinde og svagsynede jævnligt samles. Her deltog 34 personer i testen, i London lidt flere. Forsøget i Viborg blev gennemført for at afprøve et eksempel i fuld skala udført efter de nye principper med primær fokus på personer med synshandicap og bevægehandicap. I alt 20 personer deltog her, heraf fem med bevægehandicap. Oprindelig var hensigten at afprøve tidligere henholdsvis nye udformningsprincipper i samme kryds, men arkæologiske undersøgelser udsatte færdiggørelsen, så det kun var muligt at gennemføre test på delelementer af de to sæt udformningsprincipper. Data om testene indsamledes i begge tilfælde i et struktureret skema, og supplerende videooptagelser blev optaget for at kunne efterkontrollere forløbene. I begge tests anvendtes en enkelt interviewer og fast opstillet kamera. Desuden gennemførtes en 3D-modellering af passage af kantstensramper efter den nye udformning med kørestole som svarer til klasse B og C i de europæiske standarder. En måling af stødpåvirkninger under passage af kanter og belægninger gennemførtes også. Endelig observeredes et større antal brugere generelt både i Viborg og i Malmø med henblik på at afdække eventuelle uhensigtsmæssigheder ved det nye design, fx øget snublerisiko. Observationen i Malmø kom med som supplement, da det viste sig, at der færdes relativt få fodgængere i krydset i Viborg, foruden at terrænet er så stærkt hældende, at det kan gøre observationerne usikre. Omkring 25 observeredes i Viborg; op mod et par hundrede i Malmø, i begge tilfælde med håndholdt videokamera. Brugerinddragelse at finde testpersonerne blev varetaget af Statens Byggeforskningsinstitut i samarbejde med Dansk Blindesamfund og det lokale handicapråd. Endnu et ekstra forsøg i Malmø med 13 testpersoner blev gennemført for at undersøge, om vanskelighederne fra Viborg med at holde retningen gentog sig, når der testedes en mere regulær overgang, hvor terrænet hældede mindre. Delforløbet var det samme som i Viborg, og grundprincipperne ved udformningen af krydset i Malmø meget lig dem i Viborg. Testpersonerne blev fundet i samarbejde med Dansk Blindesamfund. 6

9 1.3 Resultater Nedenfor opsummeres resultaterne i kort form, og det anbefales at læse den mere udførlige udgave i kapitel 6. Sammenfatning for brugergrupper Figur 2: Det retningsorienterende felt (1) gør det lidt lettere at finde den høje kantsten (4) - lydfyret er dog stadig det vigtigste. Et opmærksomhedsfelt (2) med den rigtige detailgeometri opdages af ligeså mange blinde som en 2,5 cm kant. Ingen af dem er dog en helt sikker løsning. 0-kanten med rampe og lav hældning (3) mindsker risikoen for at kørestolsbrugere vælter. Ved tvungent fodgængertryk er der dog længere hen til trykknappen på standeren. Overordnet tyder testene på, at den nye udformning, set i forhold til forskrifterne for den hidtidige udformning, kan betegnes som: generelt lige så sikker for synshandicappede, men med anmærkninger, som også gælder den nuværende udformning væsentlig sikrere for kørestolsbrugere lige så sikker for andre brugere generelt mere besværlig for kørestolsbrugere og rollatorbrugere i kryds med tvungent fodgængertryk Går man bag om testresultaterne for de synshandicappede deltagere, fremgår det, at den nye løsning gør det lidt lettere at finde en tydelig, høj kant i selve overgangen den nye løsning gør det lidt lettere at bestemme overgangens retning korrekt det forsænkede stykke med opmærksomhedsfelt detekteres lige så sikkert som en 2,5 cm kant den nye løsning advarer om et gadehjørne en eller to gange med et taktilt felt, mod kun en gang ved den tidligere løsning en del synshandicappede kan, uanset den generelt positive bedømmelse, ikke tolke belægningsskift med fødderne testene i Viborg og Fredericia er specifikke for en bestemt geometri af retningsorienterende belægninger, idet de svenske geometrier giver anderledes resultater vinterføre kan gøre det urealistisk at mærke belægningerne og dermed fjerne effekten tydelige lydfyr er fortsat det vigtigste middel til at orientere sig For kørestolsbrugere og rollatorbrugere fremhæves at hældninger reduceres fra et risikabelt niveau til et acceptabelt for de almindeligste el-kørestole den mest kritiske stødpåvirkning fjernes for kørestole det bliver mere besværligt at aktivere tvungent forgængertryk for både rollatorbrugere og kørestolsbrugere 7

10 for gangbesværede og rollatorbrugere introduceres flere arealer med ujævn belægning, som kan være ubehagelig. For andre brugere kan nævnes, at der ikke er observeret personer, som snubler pga. den nye udformning det bliver i visse tilfælde lidt mere besværligt at aktivere tvungent fodgængertryk Anlægsomkostninger Dette afsnit er ikke behandlet endnu, da der ikke foreligger driftserfaringer fra Viborg-krydset, som blev etableret umiddelbart før sidste testforløb. 1.4 Anbefalinger Som opsummering på testresultaterne (gentaget fra kapitel 4) anbefales det at gennemføre den nye udformning med kombineret 0-kant og høj kant som vejregel, da forbedringerne for især kørestolsbrugere er markante. begrænse brugen af andre, ujævne belægninger som fx chaussesten, så opmærksomhedsfelterne står tydeligt nok frem. Hvis der er andre ujævne belægninger op til et opmærksomhedsfelt, som skal forhindre en person i uforvarende at gå ud på vejbanen, kan den nye løsning ikke anbefales at sørge for tilnærmelsesvist vandret terræn og meget tydelige lydfyr, da dette gør det væsentlig lettere at holde retningen i en fodgængerovergang udlægge de retningsorienterende felter i hele fortovets bredde, så feltet opdages både, hvis man følger facaden, en ledelinje eller går tættere ved kantstenen. at overveje en alternativ retningsvisning som fx retningspil på stander, der kan være mere robust overfor vinterføre, som fx vist i Malmø opsætte ekstra trykknapstander i overgange med tvungent fodgængertryk overveje hvilken markeringsløsning der skal bruges ved uregulerede overgange, hvor 0-kanter også må forventes at blive taget i brug, hvis den nye vejregel gennemføres fortsat at arbejde med lyd som primær retningsgiver, da det er den vigtigste kilde til at kunne orientere sig for mange personer at vælge en bredde på 0-kant på 1 m i stedet for 1,5 m, så retningsorienterende felt og skrå rampesider adskilles, og den udvendige rampe kan reduceres i dybden. Samtidig bør en hældning på 1:7 overvejes tilladt på siderne af kantstensrampen at overveje evt. midterhelle hævet mm og tilføjet en 1,5 m rampe med hældning omkring 1:5. Derved bevares en kant og rampe til sikrere orientering, og et enkelt slidlag kan tilføjes uden at midterhellen skal omlægges. Kørestolsbrugere undgår at blive tippet for meget bagover, da midterhellens højde er begrænset. Bredden på rampen foreslås udført bredere end ved fortovet, så de gående og kørende fra begge sider, der vil tendere til at mødes på midterhellen, får tilstrækkelig passageplads. 8

11 Figur 3: Forslag til ændrede dimensioner, hvor bredde på 0-kant reduceres til 1 m. Udvendig rampe kommer til at rage mindre ud på vejbanen, og de skrå sider overlapper ikke det retningsorienterende felt. Maksimal hældning på de skrå sider ændres til 1:7 fra 1:5, eller siderne øges i bredde, så 1:10- grænsen overholdes. Figur 4: Forslag til ændrede detaljer på midterhelle. Hellen anlægges med en kant på mm (1) samt 1:5 rampe (2) i 1,5 m bredde med plads til dobbeltrettet passage. Rampe udføres stejlere end ved fortovet, så den er lettere at detektere, men uden at kørestole kommer i nærheden af stabilitetsgrænsen. Rampen overlapper ikke bemalingen på vejbanen, og der kan evt. lægges et slidlag på vejbanen, uden at hellen skal hæves. 9

12 2. Indledning 2.1 Baggrund og formål I vejreglen Færdselsarealer for alle Håndbog i Tilgængelighed anbefales bl.a. en fælles udformning af kantstensrampe og -opspring for dem på hjul (læs personer med barnevogne, kørestole, rollatorer mv.) og synshandicappede. Disse to grupper har modstridende behov til højden på kantstensopspring, hvorfor kravet til dette er et kompromis på mm. Kørestolsbrugere skulle være i stand til at overvinde denne kant, og synshandicappede være i stand til at mærke den med mobilitystokken eller med foden. Rampen indenfor og udenfor kanten må højst have en hældning på 1:10, og et opmærksomhedsfelt anbefales udlagt før rampen i hele dennes bredde, og i en dybde på 900 mm. Svagheden ved den samlede løsning er bl.a.: Den meget lille tolerance på kun 5 mm i forhold til den normale byggetolerance på +/- 10 mm betyder i praksis, at kantstensopspringet meget ofte bliver for stort for fx kørestolsbrugere eller for lille for synshandicappede Kanten kan blive så lav, at synshandicappede har svært ved at mærke den Kanten kan blive så høj, at kørestolsbrugere har svært ved at forcere den Opmærksomhedsfeltet ligger kun i den ene side af fortovet, hvorfor synshandicappede risikerer at gå forbi dette, hvis de passerer inderst på fortovet Hvis der lægges et nyt slidlag på vejbanen uden at afraspe den gamle belægning, udviskes kanten på 2,5-3 cm efterhånden I forslaget til den nye vejregel forsøges at forbedre disse punkter, bl.a. med skelen til udlandet, hvor andre udformningsprincipper anvendes. Der kendes dog ikke kombinationer helt magen til det danske forslag, og det er derfor vanskeligt at sige med sikkerhed, om den ny udformning er så meget bedre end den nuværende, at den bør anbefales i stedet. Derfor testes det danske forslag ved et fuldskalaforsøg, et delforsøg, en overvågning samt sammenligning til et engelsk forsøg. Der testes ikke anlægs- eller driftsmæssige fordele ved den nye udformning. 2.2 Den nye udformning 10 De nye principper kan kort beskrives som bestående af: et retningsgivende, 90 cm bredt opmærksomhedsfelt (dvs. en bred ledelinie) på tværs af fortovet, i hele fortovets bredde. Dette viser ud til den fulde kantstenshøjde umiddelbart ved siden af det akustiske signal (lydfyret). fuld kantstenshøjde på ca. 90 cm af overgangen, væk fra krydsets centrum, og hvor kantstenen normalt er tættest på vinkelret på fodgængerovergangen. nedsænket fortov / kantstensrampe uden kantstensopspring i ca. 1,5 1,0? meters bredde i den resterende del, tættest på krydset. Rampe markeres af et cm dybt opmærksomhedsfelt i rampens fulde bredde. Rampen hælder maksimalt 1:10. ledelinje og opmærksomhedsfelt udført med knopper og ledelinjeelementer som i ISO eller ISO 23599?, alternativt DSB s ledelinjekoncept.

13 Figur 5: Principskitse til ny udformning af overgang Det er tanken, at synshandicappede finder det retningsgivende opmærksomhedsfelt og bruger det at finde den fulde kantstenshøjde, samt bestemme retningen over krydset. Skulle dette glippe for nogen, er det vigtigt, at de ikke ender på vejen, uden at vide det, og derfor er der også udlagt et normalt knopfelt foran den nedsænkede kantsten / rampe til at forhindre dette. Kørestolsbrugere vil kunne benytte den mere jævne rampe, som desuden vil have en reduceret, effektiv hældning, og vil kunne slippe for at blive tippet bagover af stødpåvirkningen fra den tidligere kant. For rollatorbrugere vil den reducerede stødpåvirkning også være en fordel. 2.3 Succeskriterier I bedømmelsen af testresultaterne gælder, at hvis det samlet kan påvises, at en række forhold forbedres eller ligger på mindst samme niveau, så kan den nye overgang anses for at være bedre eller mindst lige så brugbar som det nuværende design. Først og fremmest undersøgtes: Sikkerhed for synshandicappede mod uforvarende at gå ud på vejbanen Sikkerhed for synshandicappede mht at lokalisere fodgængerfeltet Kørekomfort og sikkerhed mod væltning for kørestolsbrugere og rollatorbrugere Der måtte selvsagt ikke optræde uforudsete problemer for fodgængere generelt. Forenklet set kan man tænke sig bl.a.: Hvis der findes forbedringer på alle punkter vil den nye udformning kunne anbefales Hvis forholdene ligger på samme niveau vil den nye udformning evt kunne anbefales ud fra et anlægs- og driftsmæssigt synspunkt Hvis der konstateres signifikante sikkerhedsmæssige forværringer, vil udformningen ikke blive anbefalet 11

14 2.4 Udenlandske udformninger I løbet af projektet er en række beslægtede, udenlandske udformninger af regulerede overgange gennemgået for at finde ligheder og eventuelt bygge på erfaringer. Generelt findes princippet med at fange blinde med et tværgående følbart felt hen over fortovet i adskillige lande. Det anvendes primært til at lede en synshandicappet hen til en reguleret overgang vinkelret på gangretningen, og/eller mindske risikoen for at vedkommende fortsætter ligeud ud over en 0-kant I nogle tilfælde er det tværgående felt retningsorienterende vha ribber, ofte rettet vinkelret på kanten mellem fortov og vejbane Der anvendes flere steder kombinationer af 0-kant og fuld kantstenshøjde i samme overgang Nogle af løsningerne ligger sikkerhedsmæssigt over den foreslåede danske, andre under. Eksemplerne er ikke nødvendigvis lig med nationale standarder i de pågældende lande, da der findes mange regionale forskelle. Sverige Figur 6: Delt overgang med 0-kant og fuld kantstenshøjde, adskilt med stander. Stockholm. Denne delte overgangstype findes flere steder, og udmærker sig ved en sikker rampehældning og relativ stor, indbygget sikkerhed for synshandicappede mod at gå ud på vejbanen. Kræver flytning af stander ved omlægning, som iht. Færdselsreglerne ikke er tilladt i Danmark. Den indeholder: delvis 0-kant og fuld kantstenshøjde i overgang opmærksomhedsfelt på tværs af fortov 0,9 m bred 0-kant ved siden af stander, uden opmærksomhedsfelt fuld kantstenshøjde på modsat side af stander, oftest i naturlig gangretning kontrastmarkering af fuld kant 12

15 Figur 7: Delt overgang med retningsorienterende felt på tværs af fortov, Malmø Overgangen brugt i Malmø er en variant, der minder meget om den foreslåede nye danske udformning: Retningsorienterende felt på tværs af fortov Delvist 0-kant og delvist fuld kantstenshøjde Intet opmærksomhedsfelt i 0-kantens bredde Ingen flytning af stander ved omlægninger Østrig Figur 8: Retningsorienterende belægning/ledelinje på tværs af fortov og vejbane, Wien En nyere type overgang i Wien benytter retningsorientering på tværs af fortov og vejbane: relativ smalt retningsorienterende opmærksomhedsfelt på tværs af fortov 2,5 cm kant med opmærksomhedsfelt ledelinje på tværs af kørebane 13

16 Belgien Figur 9: Overgang med 0-kant, Bruxelles. Der ses retningsorienterende felter ved adskillige gadehjørner/overgange i Bruxelles, typisk: retningsorienterende felt på tværs af fortov, evt. drejet 0-kant eller 2,5-3 cm kant opmærksomhedsfelt i 0-kantens fulde bredde Storbritannien Figur 10: Overgang med opmærksomhedsfelt på tværs af fortov, 0-kant med opmærksomhedsfelt, London. 14 Der opereres med mange forskellige typer belægninger i Storbritannien, men erfaringerne tyder på, at disse bør skæres ned til nogle enkelte, da brugerne ikke kan mærke forskellene i praksis. En almindelig type har: opmærksomhedsfelt på tværs af fortov opmærksomhedsfelt langs 0-kant kontrastmarkering af felter og 0-kant

17 Tyskland Figur 11: Retningsorienterende opmærksomhedsfelt med kontrast og 2,5 cm kant, under anlæg, Berlin Der findes mange forskellige udformninger i de tyske delstater, i Berlin fx med retningsorientering og/eller kombination af kanter og 0-kanter kontrastmarkering af felter 2,5 cm kanter Schweiz Figur 12: Overgang med kant og 0-kant, Geneve. I kantonen for Geneve ses ofte felter med kombination af høje kanter og 0-kanter opmærksomhedsfelter ved 0-kanten. 15

18 USA Figur 13: Overgang med delt felt, Washington. De mange delte felter, som ses i USA, opstår ved, at det længe har været standard kun at nedsænke en del af kantstenen, så overgangen består af 0-kant samt fuld kantstenshøjde intet opmærksomhedsfelt på tværs af fortov opmærksomhedsfelt i 0-kantens bredde kontrastmarkering af nedsænket område 16

19 3. Beskrivelse og metode Testen blev delt op i fire, heraf tre danske og et tidligere engelsk, idet der stræbtes mod en statistisk set holdbar afprøvning af kritiske, nye delløsninger, samt en overordnet vurdering af den samlede løsning. 3.1 De mest kritiske forhold Udskiftningen af de to nuværende elementer i form af opkant (blindekant) på mm og opmærksomhedsfelt med to opmærksomhedsfelter er et af de mest kritiske sikkerhedsmæssige forhold for synshandicappede brugere af en fodgængerovergang. Hvis blinde og svagsynede lettere kan forvilde sig ud på vejbanen end ved den nuværende løsning, bliver det vanskeligt at anbefale at skifte til den nye. Sikkerheden for at opdage et opmærksomhedsfelt, når man nærmer sig det gående på plan belægning eller på en ledelinje, bør være i samme størrelsesorden som for at opdage en kant på mm. Dette er der derfor ofret særlig opmærksomhed på ved at sammenholde 2 testforløb med over 30 deltagere; test nr. 1 i Fredericia og nr. 2 i London. Omvendt er den nuværende løsning kritisk for en del kørestolsbrugere, da den i mange tilfælde har en stejlere hældning end det kørestolen er godkendt til. 3.2 Mindre statistisk usikkerhed Det var af praktiske grunde - herunder geografiske - vanskeligt at samle en større gruppe af blinde og svagsynede til en test i Viborg. Derfor brugtes testen i Viborg som en overordnet prøve, hvor alle elementer i den nye type overgang optrådte, men uden nødvendigvis at skulle give statistisk holdbare resultater på alle punkter. Ethvert kryds har en række særlige forhold, som kan påvirke testresultater uforudsigeligt, og det gjalt også det nye kryds i Viborg, som er meget specielt i sin udformning. Udvalgte forhold belystes med en test med en større gruppe personer i Fredericia, og sammenkørtes med testresultater med mange personer i London, så usikkerhederne kunne reduceres. Der vurderedes ikke behov for at gennemføre større undersøgelser af fx rampegeometrier ud fra kørestolsbrugeres behov, da dette forholdsvis lettere kunne gøres objektivt gennem målinger og modellering. 3.3 Test 1 i Fredericia Formålet med test 1 var at belyse, om den nye 0-kant (intet niveauspring mellem opmærksomhedsfelt og vejbane) og opmærksomhedsfelt er statistisk lige så let at finde for en synshandicappet som det nuværende mm lodrette kantstensopspring ( blindekant ). Forsøgsopstilling Testen udførtes på Fuglsangcentret i Fredericia d. 30. oktober Der anvendtes helt vandrette belægninger, så der ikke var andre elementer ind- 17

20 blandet, svarende til worst case, hvor der måske ikke findes en rampe mellem fortov og vej med en hældning, der kan opfattes. Testen foregik ved Fuglsangcentrets hovedindgang, hvor der var udlagt ledelinjer og opmærksomhedsfelter med geometri som DSB s design. Som det kan ses på fotos i bilag 7, ligger der ud for hovedindgangen et opmærksomhedsfelt i hele fortovets bredde, og der er ingen kant til vejbanen. Fra dette felt løber en ledelinje på fortovet til et mindre knopfelt. Et sted løber en sti ud i vejen med en skrå kantsten på 40 mm højde. Det er disse elementer, der indgår i testen. Figur 14: Teststed i Fredericia med testperson Metode generelt De 34 testpersoner var fordelt på helt blinde, stærkt svagsynede og svagsynede. For at gøre testen så realistisk som muligt og så svær som muligt, blev de stærkt svagsynede blændet af under testen. Dette svarer til, at disse personer i mørke færdes som blinde, idet de kun kan bruge synsresten i dagslys. De svagsynede gennemførte testen, da solen var gået ned og kun gadebelysning var tændt. Følgende situationer blev afprøvet: 1. Gå fra knopfelt til plan belægning 2. Gå fra plan belægning til knopfelt 3. Følge lang strækning langs ledelinje midt i fortov frem til knopfelt 4. Gå fra plan belægning ud over 40 mm høj, skrå brostensrampe/kant 5. Følge kort strækning langs ledelinje midt i fortov frem til knopfelt Figur 15: Rækkefølge og oversigt over punkter i test; Fredericia 18 Næstsidste punkt blev foretaget for sammenligning med Test 2, hvor detektering af kanthøjder blev undersøgt. Punkt 5 blev foretaget som en gentagelse af punkt 3, men med kort gangstrækning.

21 Alle personer blev bedt om at gå i retning af en stemme, som ledte dem over testområdet. Undervejs markerede de, når den ændrede belægning eller kant opdagedes. En observatør noterede i et skema, om personen stoppede eller markerede. Desuden noteredes deltagerens egen vurdering af hvor sikker vedkommende følte sig på en forskel i belægning eller forekomst af en kant. Der anvendtes en skala fra 1 (helt usikker) til 10 (helt sikker). Hovedparten af gennemløbene blev optaget af et fast placeret videokamera. Testpersoner Samtlige testpersoner var i forvejen samlet på Fuglsangcentret, idet de deltog i en generalforsamling arrangeret af Dansk Blindesamfunds Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse. Tabel 1: Køn Mænd 21 Kvinder 13 Tabel 2: Alder Tabel 3: Synsstatus Blinde 14 Stærkt svagsynede (blændet af) 11 Svagsynede (brugte syn i mørke) 9 Forløb og spørgsmål Situation 1 Personen blev placeret umiddelbart udenfor hovedindgangen til FSC på det store knopfelt og bedt om at gå i retning af en stemme samt stoppe, når knopfeltet ophørte. Der noteredes: Om personen faktisk stoppede eller markerede Hvor let personen bedømte det at detektere knopfeltets overgang til plan belægning Situation 2 Personen blev ført lidt rundt og placeret på en plan belægning (vejen) 4-5 meter fra ovenfor omtalte knopfelt. En stemme ledte igen personen mod knopfeltet og vedkommende blev bedt om at stoppe, når feltet nåedes. Der noteredes: Om personen faktisk stoppede eller markerede ved knopfeltet Hvor let personen bedømte det at detektere forskellen i belægningen Situation 3 Personen blev placeret ved ledelinjens start til højre for ovenfor omtalte knopfelt og bedt om at følge denne forholdsvis lange strækning frem til et 90 x 90 cm stort knopfelt samt stoppe, når knopfeltet opdagedes. Der noteredes: Om personen faktisk stoppede eller markerede ved knopfeltet Hvor let personen bedømte det at detektere forskellen i belægningen (mellem ledelinje og knopfelt) Situation 4 Personen blev ført til starten på en sti, som efter 5-6 meter mundede ud i fortovet og herefter afsluttedes med en 40 mm høj skrå kantsten. En stemme 19

22 ledte personen til at gå lige ud mod kantstenen og vedkommende blev bedt om at stoppe, når kantstenen nåedes. Der noteredes: Om personen faktisk stoppede eller markerede ved den skrå kantsten på 40 mm højde Hvor let personen bedømte det at detektere kanten/højdeforskellen Situation 5 (som 3) Personen blev nu placeret tættere på det føromtalte 90 x 90 cm knopfelt og bedt om at følge samme ledelinje (som i situation 3) frem til dette felt og stoppe, når knopfeltet opdagedes. Der noteredes: Om personen faktisk stoppede eller markerede ved knopfeltet Hvor let personen bedømte det at detektere forskellen i belægningen (mellem ledelinje og knopfelt) Bemærkninger til forløbet 4 af de blinde havde førerhund med under testen, og det viste sig, at disse gik deres egne (vante) veje og ikke helt kunne følge forsøgslederens anvisninger. Alle blinde og stærkt svagsynede gennemførte ved hjælp af mobilitystok. De svagsynede brugte, som skrevet ovenfor, synet, nogle supplerede med mobilitystok eller markeringsstok. En af de personer, som blev blændet af, viste sig kun at være svagsynet ikke stærkt svagsynet - og var derfor ikke vant til at benytte stokken som blind. Vedkommende havde derfor svært ved at erkende opmærksomhedsfelterne. Der var mistanke om, at en anden person ikke forstod instruktionerne helt, og derfor ikke markerede. Data fra disse 2 indgår dog i testen på lige fod med andre. 3.4 Test 2 i London Forsøgsopstilling og metode Test nr. 2 var en tidligere udført test fra University of London City i Der blev her anvendt helt plane belægninger, som kunne hæves variabelt i forhold til hinanden, og der blev testet med to forskellige kantstensprofiler. Andre forhold søgtes elimineret, da formålet var at undersøge hvor høje kanter skal være før alle blinde og svagsynede med sikkerhed opdager dem, jvf problematikken ved shared spaces. Der kan rejses tvivl om hvilken eventuel effekt belysning og skyggevirkning kan have haft, da ingen af deltagerne var blændet af, og der var 200 lux belysning under forsøget. Det har ikke været muligt at få præcise oplysninger om dette. Figur 16: princip for forsøgsopstilling i London. 20 Testpersoner 36 blinde og svagsynede deltog, og disse prøvede 4 forskellige situationer med kantstenshøjder på hhv. 20, 30, 40, 50, 60, 80 og 120 mm højde. Alle personer blev bedt om at gå i retning af en stemme, som ledte dem over

23 testområdet, og undervejs stoppede personerne, når kanten opdagedes. En observatør noterede i et skema om og hvornår detekteringen skete, og alle gennemløb blev optaget på video. Følgende 2 situationer blev afprøvet: Gå fra plan belægning ned ad kantsten i ovennævnte højder Gå fra plan belægning op ad kantsten i ovennævnte højder For hver højde op hhv. ned blev 4 situationer afprøvet: Kantsten med rejfet kant profil eller med bullnose profil Gå vinkelret mod kantsten Gå 45 grader mod kantsten Der noteredes: Om testdeltageren markerede (stoppede) når en kant opdagedes Om dette skete, når personen befandt sig før, på, efter eller missede kanten. Desuden noteredes deltagerens egen vurdering af hvor sikker vedkommende følte sig på forekomst af en kant. Der anvendtes en skala fra 1 (helt usikker) til 10 (helt sikker). Tabel 4: testpersonernes køn Mænd 23 Kvinder 13 Tabel 5: Testpersonernes alder Tabel 6: Hjælpemiddel/synsstatus Førerhund 11 Mobilitystok 17 Intet (brugte synet) 8 For flere detaljer henvises til rapporten: Effective Kerb Heights for Blind and Partially Sighted People udarbejdet i Test 3 i Viborg Formålet med forsøget i fuld skala var at afprøve de taktile elementer i et naturligt miljø med de stressfaktorer, som indgår i trafikken. Indflydelsen fra stærke kontraster fra bemalinger og omgivelser forsøgtes elimineret, primært ved kun at teste på helt blinde og afblændede personer, som omtalt nedenfor. Forsøgsopstilling Testen udførtes i Borgvoldkrydset mellem Lille Sct. Mikkelsgade og Randersvej i Viborg d. 9. og 10. august Overgangene var delvist udført efter beskrivelsen i den vejregelforberedende rapport hhv. den nugældende vejregel Færdselsarealer for alle), dog i en version med omkring 60 graders vinkling i stedet for 90 (ikke ortogonalt kryds). På forsøgsdagen viste det sig, at kantstensramper og retningsgivende opmærksomhedsfelter ikke alle steder var udformet iht. belægningsplanen. Den faktiske udførelse ses nedenfor i forenklet form. 21

24 Figur 17: kanter og belægninger Derfor blev det besluttet at ændre forsøgsforløbet således, at ny og gammel løsning blev afprøvet som delelementer, og ikke som samlede gangforløb. På denne måde kunne data for brug af den hidtidige og den nye udformning alligevel sammenlignes. Metode generelt Der udførtes afprøvning med 5 personer med en fysisk funktionsnedsættelse (kørestolsbrugere og gangbesværede) og med 15 blinde og stærkt svagsynede. Alle personer blev fulgt af en observatør, som stillede spørgsmål og noterede om felter og kantsten rent faktisk opdagedes. Som svarmuligheder anvendtes en skala fra 1 (helt usikker) til 10 (helt sikker). Deltagerne tænkte højt under testen i vid udstrækning. Testforløbene blev optaget med et fast placeret videokamera, enkelte med håndholdt. De synshandicappede var fordelt på både helt blinde og stærkt svagsynede. Synsresten hos sidstnævnte personer var så lille, at de reelt var blinde i mørke og dermed til en vis grad vant til at benytte mobilitystokken over underlaget, som om de var blinde. Derimod var disse personer ikke trænet i at holde en retning, idet de fleste normalt kunne se lyskilder (gadelygter mv.) og dermed navigerer efter disse i mørke. Dette kan tænkes at påvirke testresultatet, da testen for de stærkt svagsynedes vedkommende blev udført i afblændet tilstand for netop at eliminere kontraster og eksterne lyskilder. Testpersoner med synshandicap Det lykkedes ikke at finde et tilstrækkeligt antal helt blinde testpersoner, og derfor indgik også stærkt svagsynede i testen, som i forvejen havde accepteret at gennemføre i afblændet tilstand, og som mente, der lå et realistisk element heri. På selve testdagen kom der afbud fra 3 deltagere således, at 15 personer endte med at gennemføre testen. 22

25 Tabel 7: Køn Køn Mænd 9 Kvinder 6 Antal Tabel 8: Alder Alder Antal Der indgik ikke synshandicappede personer over 65 år, da det ikke lykkedes at finde blinde personer over 65 år i Viborg-området, som færdedes alene. Dette kan skyldes dels, at Viborgområdet er tyndt befolket, dels at de personer, som er over 65 år i området, er blevet blinde i en sen alder og derfor ikke har kunnet tilegne sig færdigheder nok til at færdes alene. De personer i området, som har været blinde fra barndommen, har tidligere haft deres skolegang på Refnæsskolen i Kalundborg og senere uddannelse på Instituttet for Blinde og Svagsynede i København, og er i stort omfang blevet boende i Københavnsområdet, hvor jobmuligheder og venner fandtes. Tabel 9: Synsstatus for testdeltagere, synshandicappede Synsstatus Antal Blinde 8 Stærkt svagsynede (blændet af) 7 Tabel 10 Hjælpemidler brugt af testdeltagere, synshandicappede Hjælpemiddel Antal Førerhund 4 Mobilitystok 11 Forløb af test med synshandicappede Testpersonerne kom enten selv til krydset eller blev hentet på Viborg Station. De fik alle en kort introduktion til testen, hvor principperne i hhv. hidtidig og ny udformning blev gennemgået. De havde i øvrigt alle i forvejen fået dette på skrift. De fik forklaret, at de skulle stoppe og række en hånd i vejret, når de detekterede et specifikt element samt vurdere deres oplevede sikkerhed på en skala fra 1 til 10, hvor 1 var meget i tvivl og 10 var helt sikker. Det blev indskærpet, at de ikke måtte tale med dem, som endnu ikke havde været igennem testen, for ikke at påvirke hinanden. Den benyttede afprøvningsrækkefølge er indtegnet på figuren nedenfor. 23

26 Figur 18: Afprøvningsforløb med synshandicapede testpersoner Følgende typer situationer og elementer afprøvedes i hele det østlige fodgængerfelt samt i halvdelen af det sydlige felt: Følge ledelinje af en enkelt række chaussésten i fortov (nylagt og derfor i plan med øvrige fliser) Følge naturlig ledelinje (mur) Lokalisere retningsorienterende opmærksomhedsfelt Følge retningsorienterende opmærksomhedsfelt frem til fuld kantstenshøjde Retningsorientering vha. retningsorienterende opmærksomhedsfelt Gå over fodgængerfelt Finde fortov / midterhelle Finde fortovs afgrænsning ved 0-kant, 2,5 cm kant og 1:5 rampe Situation 1: Følge ledelinje og finde overgang Personen blev fulgt fra den parkerede minibus til det syd-østlige hjørne af krydset og placeret lidt øst for dette på ledelinjen midt i fortovet. Afstanden til det retningsorienterende opmærksomhedsfelt (RO) var variabel. Personen blev bedt om at følge ledelinjen, bestående af en enkelt række chaussésten i fortovet til det retningsgivende opmærksomhedsfelt (RO) samt række en hånd i vejret og stoppe, når dette detekteredes. Figur 19: Person der følger ledelinje i fortov. 24

27 Der noteredes: Om personen fulgte/afveg fra ledelinjen Hvor sikker personen følte sig på at kunne følge ledelinjen Om personen faktisk fandt det retningsorienterende felt Hvor sikker personen følte sig på at have fundet det retningsorienterende felt Personen blev dernæst bedt om at finde den fulde kantstenshøjde ved at følge de retningsorienterede elementer i det retningsorienterende felt, samt at stoppe, når kantstenen detekteredes. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at have fundet kantstenen Om personen faktisk fandt kantstenen Situation 2. Krydse til midterhelle Personen blev bedt om at retningsorientere sig i forhold til det retningsorienterende felt, aktivere fodgængertryk og derefter krydse 1. vejbane i den retning, som RO feltet angav, samt at stoppe, når midterhellen detekteredes. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på retningen Personens observerede kropsorientering Om personen holdt sig indenfor fodgængerfeltet under overgangen Om personen faktisk fandt midterhellen Hvor sikker personen følte sig på at have fundet midterhellen Personen blev bedt om at fortsætte over midterhellen og at stoppe, når det detekteredes at midterhellen ophørte. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at have fundet midterhellens afgrænsning Om personen faktisk fandt afgrænsningen mellem midterhelle og vejbane Situation 3: Krydse fra midterhelle til fortov Personen blev bedt om at retningsorientere sig og fortsætte over 2. del af vejbanen og stoppe, når vedkommende detekterede fortovet. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på retningen Personens omtrentlige kropsorientering Om personen holdt sig indenfor fodgængerfeltet under overgangen Om personen faktisk fandt fortovet Hvor sikker personen følte sig på at have fundet fortovet Situation 4: Detektere fortov mod vejbane Personen førtes til en position på fortovet nogle få meter fra knopfeltet, som havde en stejl asfaltrampe på ca. 1:5 mod vejbanen, og blev bedt om at gå forsigtigt mod dette (vejledt af en stemme) og stoppe, når overgangen mellem fortov og vejbane detekteredes. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at have fundet overgangen mellem fortov og vejbane Om personen faktisk stoppede ved overgangen mellem fortov og vejbane Situation 5: Detektere retningsorienterende felt Personen blev ført til en position lidt øst for samme overgang og bedt om at gå mod det retningsorienterende felt efter en stemme, denne gang uden ledelinje i fortovet. 25

28 Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at have fundet det retningsorienterende felt Om personen faktisk fandt det retningsorienterende felt Personen blev bedt om at finde den fulde kantstenshøjde ved at følge det retningsorienterende felt, samt at stoppe, når kantstenen i fuld højde detekteredes. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at have fundet kantstenen Om personen faktisk fandt kantstenen Situation 6: Krydse til midterhelle Personen blev bedt om at orientere sig i forhold til de retningsorienterende elementer, aktivere fodgængertryk og derefter krydse 1. vejbane i den retning, som RO feltet angav, samt at stoppe, når midterhellen detekteredes. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på retningen Personens omtrentlige kropsorientering Om personen holdt sig indenfor fodgængerfeltet under overgangen Om personen faktisk fandt midterhellen Hvor sikker personen følte sig på at have fundet midterhellen Situation 7: Krydse fra midterhelle til fortov Umiddelbart efter krydsning af den brede vejbane blev personen spurgt om vigtighed af lydfyr for retningsbestemmelsen, målt på en skala fra 1 til 10. Personen blev bedt om at fortsætte over midterhellen ved at følge RO elementerne samt at stoppe, når det detekteredes at midterhellen ophørte. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at have fundet midterhellens afgrænsning Om personen faktisk fandt afgrænsningen mellem midterhelle og vejbane Personen blev bedt om at retningsorientere sig og fortsætte over 2. del af vejbanen og stoppe, når vedkommende detekterede fortovet. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på retningen Personens omtrentlige kropsorientering Om personen holdt sig indenfor fodgængerfeltet under overgangen Om personen faktisk fandt fortovet Hvor sikker personen følte sig på at have fundet fortovet Situation 8: Gå ud over 0-kant Personen førtes til en position på fortovet nogle få meter fra knopfeltet, som lå i plan med vejbanen (0-kant), og blev bedt om at gå forsigtigt mod dette (vejledt af en stemme) og stoppe, når feltets afslutning detekteredes. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at have fundet afgrænsningen mellem fortov og vejbane Om personen faktisk fandt afgrænsningen Situation 9: Finde retningsorienterende felt, gående langs mur Personen blev ført til en position lidt syd for den sydlige overgang og bedt om at gå mod RO ved at følge en mur som naturlig ledelinje samt stoppe, når RO detekteredes. RO ikke lagt i hele fortovets bredde, men stoppede ca. 50 cm fra muren. 26

29 Figur 20: orientering langs mur. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at kunne følge muren Om personen kunne følge muren Hvor sikker personen følte sig på at kunne finde det retningsorienterende felt Om personen faktisk fandt det retningsorienterende felt Personen blev bedt om at finde den fulde kantstenshøjde ved at følge de retningsorienterede elementer i RO feltet, samt at stoppe, når kantstenen i fuld højde detekteredes. Der noteredes: Om personen stoppede før/på/efter/missede kantstenen Hvor let personen bedømte det at finde kantstenen Figur 21: Overgang fra sydøstlige hjørne mod vest Situation 10: Krydse skrå overgang til midterhelle Personen blev bedt om at retningsorientere sig i forhold til RO elementerne, aktivere fodgængertryk og derefter krydse 1. vejbane i den retning, som RO feltet angav, samt at stoppe, når midterhellen detekteredes. Det skal bemærkes, at denne midterhelle har en hældning på ca. 1:5. Der noteredes: 27

30 Hvor sikker personen følte sig på retningen Personens observerede kropsorientering Om personen holdt sig indenfor fodgængerfeltet under overgangen Om personen faktisk fandt midterhellen Hvor sikker personen følte sig på at have fundet midterhellen Figur 22: Sydvestligt hjørne af kryds. Personen blev bedt om at vende rundt og retningsorientere sig i forhold til RO. Der blev spurgt til oplevet sikkerhed ved retningsorientering ved brug af midterhellens sidekant oplevet sikkerhed ved brug af retningspilen på lydfyret. 28 Situation 11: Krydse overgang og afprøve 2,5 cm kant Herefter blev personen bedt om at retningsorientere sig efter RO og krydse samme vejbane igen og stoppe, når vedkommende detekterede det SØ fortov. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på retningen Personens omtrentlige kropsorientering Om personen holdt sig indenfor fodgængerfeltet under overgangen Om personen faktisk fandt fortovet Hvor sikker personen følte sig på at have fundet fortovet Personen førtes til en position på fortovet nogle få meter fra knopfeltet, som havde et lodret kantstensopspring på 2,5-3,0 cm mod vejbanen, og blev bedt om at gå forsigtigt mod dette (vejledt af en stemme) og stoppe, når feltets afslutning detekteredes. Der noteredes: Hvor sikker personen følte sig på at have fundet overgangen mellem fortov og vejbane Om personen faktisk stoppede ved overgangen mellem fortov og vejbane Personen blev herefter fulgt tilbage til bilen og stillet 2 generelle spørgsmål samt spurgt til, om de havde nogle bemærkninger i øvrigt: 1. I hvilken grad gjorde det retningsgivende opmærksomhedsfelt det lettere eller sværere at finde fodgængerovergangen? 2. I hvilken grad gjorde det retningsgivende opmærksomhedsfelt det lettere eller sværere at bestemme retningen over vejbanen?

31 Valgmulighederne var: meget sværere / sværere / neutral / lettere / meget lettere. En af testpersonerne var ikke særlig vant til at færdes alene, hvilket man også kunne observere, men resultaterne af vedkommendes afprøvning er medtaget i oversigterne. Testpersoner med fysisk funktionsnedsættelse 5 personer med fysisk funktionsnedsættelse deltog i kontrolforsøget og benyttede følgende hjælpemidler: 1 person i manuel kørestol 2 personer på udendørs el-kørestole som Klasse C 1 person med rollator 1 person med 2 krykkestokke De 5 personer var fordelt på 2 mænd og 3 kvinder. Aldersspredningen var fra 35 til 74 år. Forløb af test med fysisk funktionsnedsatte (underoverskrift) Testpersonerne kom selv til krydset, hvor de hver især fik en kort introduktion til testen. Her blev principperne i hhv. hidtidig og ny udformning gennemgået. De havde i øvrigt alle i forvejen fået dette på skrift. Personerne blev bedt om at vurdere vedkommendes opfattelse af hvor behageligt, et givet element opfattedes under passage, på en skala fra 1 (meget ubehageligt) til 10 (meget behageligt). Forsøget blev udført således, at de fysisk funktionsnedsatte personer kom rundt i hele krydset (alle 4 overgange). Følgende elementer blev afprøvet: Passere retningsorienterende opmærksomhedsfelt Passere opmærksomhedsfelt med knopper Passere ad 0-kant med opmærksomhedsfelt Passere udvendig asfaltrampe med hældning 1:5 og opmærksomhedsfelt Passere lodret kantstensopspring på 2,5-3,0 cm med opmærksomhedsfelt Aktivere fodgængertryk Testsituationer: rundt i krydset På selve testdagen viste det sig, at ikke alle elementer var færdiggjort, så nogle enkeltdele måtte springes over. Der noteredes: Hvor behageligt passage af retningsorienterende opmærksomhedsfelt på fortov opfattedes Hvor behageligt passage af 0-kant på midterhelle opfattedes Hvor behageligt passage af udvendig rampe med opmærksomhedsfelt opfattedes Hvor behageligt passage af chaussesten opfattedes Hvor behageligt passage af retningsorienterende opmærksomhedsfelt opfattedes Hvor behageligt passage af 4 cm kant opfattedes Hvor behageligt passage af retningsorienterende opmærksomhedsfelt opfattedes Hvor behageligt passage af 2,5 cm kant med opmærksomhedsfelt opfattedes Stødpåvirkning og rystelser Uden indblanding af testpersoner, dvs. udenfor forsøget måltes følgende: Hvor stor stødpåvirkningen kan være, når et fast hjul føres over et 2,5 cm kantstensopspring Der benyttedes en sammenklappelig, manuel kørestol med hjulafstand omtrent som en klasse A kørestol, med accellerometer placeret 200 mm bag forhjulet, på en linje mellem for- og baghjul, og indenfor 50 mm af siddefladen. 29

32 Følgende simuleredes som 3D-modeller: Maksimal hældning når en klasse A og B lignende kørestol køres op fra vejbanen ved kantstensopspring Maksimal hældning når en klasse A og B lignende kørestol køres op fra vejbanen ved 0-kant Som grænseværdier blev brugt testgrænserne i godkendelsen for Klasse B og C el-kørestole efter DS/EN Test 4 i Viborg og Malmø, observationer Krydset i Viborg blev overvåget i ca. 3 timer over en formiddag og eftermiddag, hvor der kunne forventes forholdsvis megen trafik, og hvor almindelige fodgængeres færden observeredes. Der blev optaget video med fast opstillet og håndhold kamera i begge tidsrum. Der færdedes relativt få i krydset, omkring 25 personer, og en tredjedel af disse blev der talt med for at få deres umiddelbare bemærkninger til den overgang, de netop havde benyttet. For at iagttage et større antal personer blev observationerne suppleret med 2-3 timers overvågning af flere overgange i Malmø, som også er udformet med delt geometri med både fuld kantstenshøjde og 0-kant. Op mod et par hundrede af dem, der færdedes i overgangene her, blev optaget på håndholdt video. Ingen blev interviewet. Der fandtes mange varianter af overgangsløsningen med to kantstenshøjder, også hvor standeren med lydfyret deler feltet, eller hvor retningspil på stander er det retningsorienterende element. De to første er omfattet af overvågningen i Malmø, og still-klip fra videoerne ses i Bilag Test 5 i Malmø Forsøget i Viborg viste, at testpersonerne havde meget svært ved at holde retningen over fodgængerfeltet. Dette kunne skyldes, at krydset ikke var ortogonalt og/eller at vejbane og heller skrånede. For at udelukke disse mulige fejlkilder, besluttedes det at udføre et tillægsforsøg i Malmø. Her fandtes et kryds umiddelbart udenfor Malmø Centralstation, som var mere vinkelret og med mere vandret vejbane. Indflydelsen fra stærke kontraster fra bemalinger og omgivelser forsøgtes elimineret, primært ved kun at teste på helt blinde og afblændede personer, ligesom i Viborg. Forsøgsopstilling Testen udførtes i fodgængerovergangen umiddelbart nordvest for den nye Centralstation. Dele af udformningen mindede meget om den, der var afprøvet i Viborg, med retningsgivende opmærksomhedsfelt i hele fortovets bredde, førende ud til fuld kantstenshøjde. Derimod var rampen kun ca. 1,0 m bred og uden knopfelt foran. De taktile elementer i Sverige var udformet som en sinuskurve i modsætning til DSB-flisernes fingre. Terrænet var tilnærmelsesvist vandret, overgangen næsten vinkelret, og lydfyrene godt justeret med tydelig lyd. Lydfyret var placeret længere væk fra det retningsgivende opmærksomhedsfelt, og lydsignalet var et andet end det mest almindelige danske. 30