De unge går i stx og hf, fordi de vil gå der, og de gennemfører! Og bliver til noget!

Transkript

1 Strategioplæg 2020 Gymnasieskolernes Rektorforening er en forening for de almene gymnasier og 2 årige hfkurser og varetager sektorens uddannelsespolitiske interesser og servicerer skolerne Foreningen har gennem nogen tid arbejdet målrettet mod at blive en skoleforening for gymnasieskolernes samlede ledelse. Det mål er nu nået ved de pædagogiske lederes indtræden i foreningen. Der arbejdes også gennem lokalefællesskab for et øget samarbejde med Gymnasiernes Bestyrelsesforening. Målet er at samle ledelseskompetencer og ressourcer, så vi i fællesskab kan sætte retning og møde udfordringerne. Der er brug for en skoleforening med optimal viden og ekspertise inden for det faglige, pædagogiske felt og med ressourcer til at kunne agere strategisk på det politiske og mediemæssige niveau for at udvikle og tydeliggøre uddannelseskvaliteten i det almene gymnasium og hf. 1

2 En ungdomsuddannelse i takt med tiden og for fremtiden 1 Uddannelsesbilledet undergår bestandigt store forandringer. Reformer og ændringer er konstanter, som alle i uddannelsesområdet skal forholde sig til og indrette sig efter. Stx og hf er ingen undtagelse. Store reformer på indhold, struktur og styring har præget gymnasierne gennem mange år. Alligevel står stx og hf stærkt og tydeligt i al omskifteligheden. Gymnasiet har udvist en enestående karakterfasthed gennem alle reformer og beskydninger. Formål og faglig identitet og en klar studiekompetence er gennem reformerne fastholdt med styrke og vedholdenhed trods en stedse mere åben social profil, der nu har gjort gymnasiet til et mødested for alle grupper i samfundet. Det har gjort det faglige niveau mere varieret end tidligere, men gymnasiets faglige profil er ligeså klar og skarp, som da uddannelsen kun tog i mod ganske få procent af de privilegerede unge. Gymnasiets succes beror ikke mindst på, at skolen for de unge og deres forældre i en usikker, uforudsigelig og udfordrende verden er en almen uddannelse med et dannelsesbegreb, som ikke er stivnet i bestemte former, men som gennem tiderne altid har vist sig åbent i forhold til nye udfordringer for fag, viden og kompetencer. Og som også er åbent i forhold til, at flere og elever vælger en bredere vifte af videreuddannelser, end studenter tidligere gjorde. Vi kan være stolte af at kunne dokumentere, at stx er den uddannelse, der har den højeste gennemførselsprocent, de bedste eksamensresultater, den laveste dobbeltuddannelsesprofil og den højeste frekvens for overgang til videregående uddannelser. Og hf får de unge på rette vej ved at give dem mod og styrke til at tage en videregående uddannelse trods de mange problemer, unge i hf har. Samlet set bidrager stx og hf mest til at opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Dertil kommer, som Det Økonomiske Råds Vismænd for nylig har påvist, at almengymnasiale uddannelser giver et højt afkast for de unge, uanset om de vælger at gå i en videregående uddannelse eller vælger en erhvervskarriere i direkte forlængelse af deres eksamen. De unge går i stx og hf, fordi de vil gå der, og de gennemfører! Og bliver til noget! Vi skal som forening agere i den politiske virkelighed, at man ønsker flere unge i erhvervsuddannelserne, at man ønsker at de unge fra stx er mere målrettede mod de lange 1 Andre overskrifter: En ungdomsuddannelse for dem der kan og vil Et stærkt og tydeligt gymnasium En ungdomsuddannelse i takt med tiden 2

3 videregående uddannelser. Det skal vi finde veje for at opfylde, men vi skal også hele tiden agere på en måde, hvor vi skaber nye veje for de mange unge i hf og stx, som i dag ønsker andet end lange videregående uddannelser. Foreningens strategi tager udgangspunkt i det syn på de almene gymnasiale uddannelser. Vores strategi afspejler det som et politiske pejlemærke og en rettesnor for formandskab og bestyrelse. Strategien skal med det udgangspunkt definere rammerne for foreningens og sektorens fokusområder i de kommende fem år. 3

4 Strategi 2020 Foreningens vision er: at alle unge, der kan og vil, skal have muligheden for at tage en almengymnasial uddannelse at fremme fortsat høj kvalitet og relevans i almengymnasial uddannelse og undervisning Det vil vi opnå ved: at være den toneangivende aktør på gymnasieområdet i Danmark at være mødested for de almene gymnasieskolers og hf s ledelser og medarbejdere Fokus for foreningens arbejde frem mod 2020 er: En stærk og sammenhængende uddannelseskæde Et tidssvarende gymnasium af høj kvalitet og relevans Stærke og bæredygtige institutioner i hele Danmark Gode og stabile rammevilkår Kompetent skoleledelse og læringsfokuseret skoleudvikling Løsningsfokuseret og troværdig interessevaretagelse 4

5 En stærk og sammenhængende uddannelseskæde En uddannelseskæde med tydelig sammenhæng og progression. Som studieforberedende ungdomsuddannelse udgør de almene gymnasier og hf-kurser bindeleddet i uddannelseskæden fra grundskolen til de videregående uddannelser. Den nye folkeskolereforms intentioner om at hæve det faglige niveau og skærpe afgangselevernes kompetencer, øger de unges forudsætninger for at gennemføre gymnasiet. Det medfører også, at de unge tidligere kan fokusere på valg af kommende studieretning. Der er naturligvis fortsat behov for løbende dialog og samarbejder mellem grundskolen og gymnasiet med henblik på fælles forståelse af faglige krav og forventninger, således at overgangen til det almene gymnasium lettes og fokuseres. Flest muligt unge skal finde rette ungdomsuddannelse fra første færd gennem god vejledning. Derfor er det vigtigt, at vejledningsindsatserne er gennemskuelige, synlige og sammenhængende. Som studieforberedende ungdomsuddannelse er det gymnasiets opgave at uddanne studenter, hvis kompetencer matcher de videregående uddannelsers mangfoldige krav. I øjeblikket uddannes der studenter med en mangfoldighed af faglige profilfag kombineret med fællesfaglige fag, og hver enkelt af disse matcher ikke samtlige adgangskrav til alle de videregående uddannelser. Der ligger en opgave i at tilpasse uddannelserne og styrke den studieforberedende profil, således at de unge får en god overgang til relevant videregående uddannelser. Det er et selvstændigt mål, at uddanne mere studieparate og målrettede studenter. For at sikre en bedre sammenhæng mellem udbud af fagrække på de almene gymnasieuddannelser og adgangskrav til de videregående uddannelser er der også mellem gymnasiet og de videregående uddannelser behov for løbende dialog. Målet er at undgå unødvendige omveje og supplerende uddannelse. 5

6 Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Styrke de almengymnasiale uddannelsers studiekompetence og sikre bedre sammenhæng til de videregående uddannelser Sikre hensigtsmæssige optagelsesregler og adgangskrav i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne og videre til de videregående uddannelser Styrke samarbejdet med grundskolen og de videregående uddannelser om lettere overgange Styrke samarbejdet med uddannelsesvejledningen og dermed gøre de unges fremtidsmuligheder mere tydelige 6

7 Et tidssvarende gymnasium af høj kvalitet og relevans Almengymnasiale uddannelser af høj kvalitet og relevans. For at sikre Danmarks fortsatte position som et konkurrencedygtigt samfund med stærk indre sammenhængskraft er det afgørende, at uddannelsessystemet uddanner unge med kompetencer, der matcher fremtidens kompetencebehov. Derfor må uddannelsernes indhold løbende tilpasses, så skolerne uddanner studenter med kompetencer, der giver direkte adgang til relevante videregående uddannelser og matcher samfundets og arbejdsmarkedets krav. Der ligger en stor opgave for de almene gymnasier i at udvikle den høje faglighed og ikke mindst den høje studieforberedende faglighed. Der er behov for, at de enkelte skoler og sektoren som sådan fortsat arbejder med kvalitetsudvikling og nye tiltag, der løbende øger kvaliteten og opdateringen af undervisningen. Et gymnasium, der uddanner halvdelen af en ungdomsårgang, bør nødvendigvis i fremtiden bedre afspejle samfundets og erhvervslivets behov og interesser og åbne op for en større bredde i elevernes erhvervshorisont. De unge har i stigende grad behov for, at samfunds- og erhvervsperspektivet, erhvervstoningen bliver tydeligere i fagene og i uddannelsernes formål. Dette skal markeres gennem bekendtgørelser med klarere toning mod samfunds- og erhvervsperspektiver, og med prøveformer, der understøtter dette Der er derfor mere end nogen sinde behov for et moderne og dynamisk dannelsesbegreb. Dannelsen udmøntes i fagene og vi skal være åbne for, at fagene både kan ændres og præges af samfundsliv og erhvervsliv tydeligere end i dag. Lige såvel som det almene gymnasium skal levere studenter, der er parate til en voksende digital og global verden, skal det levere studenter der kan samtænke teori og praksis på en innovativ måde og kunne kombinere den faglige viden med evnen til at skifte perspektiv og iagttage nye sammenhænge Den anvendelsesorienterede profil skal styrkes både i forhold til samfundsliv og i forhold til videregående uddannelse generelt.. Vi har brug for at nytænke samspillet mellem erhvervskompetencer og almene kompetencer. Det udvikler det almendannende og studieforberedende perspektiv for de gymnasiale uddannelser. 7

8 Men det udfordrer samtidig den samlede uddannelsestænkning og forudsætter smidigere overgange på tværs af uddannelsessystemet. Det almene gymnasiums studenters kompetencer skal anerkendes i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. De unge skal have fuld merit for opnåede kompetencer. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Tydeliggøre samfunds- og erhvervsperspektivet i fagene og i uddannelserne Revitalisere dannelsesbegrebet Etablere nye veje til uddannelse og erhverv Fremme udviklingen af innovative undervisnings- og eksamensformer Udvikle elevernes innovative, digitale og globale kompetencer 8

9 Stærke og bæredygtige institutioner i hele Danmark Et attraktivt og varieret udbud af ungdomsuddannelser i alle dele af landet. Det er afgørende, at der over hele landet findes stærke og bæredygtige institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser af høj kvalitet og relevans, således at alle unge har mulighed for at vælge den ønskede uddannelse uanset bosted og social baggrund. Det skal være lettilgængeligt og enkelt for alle unge at tage en almengymnasial uddannelse i nærmiljøet, også i udkantsområderne og i områder med lav uddannelsesfrekvens. Der er bred politisk enighed om, at alle unge skal have lige adgang til en ungdomsuddannelse. Den økonomiske og demografiske udvikling har imidlertid skabt en situation, hvor nogle skoler ikke har et bæredygtigt elevgrundlag. Da gymnasieskolerne samtidigt hører til blandt de mindre selvejende institutioner, er den nuværende institutionsstruktur sat under voldsomt pres. Både fra politisk og økonomisk side er der udmeldt ønske om, at de forskellige ungdomsuddannelser integreres i samme institution med henblik på at sikre bedre koordinering og smidigere skift uddannelserne imellem og via campusdannelser at sikre en række ellers lukningstruede ungdomsuddannelser. For foreningen er det afgørende, at en ny institutionsstruktur bidrager til at fastholde et varieret uddannelsesudbud i udkantsområderne, så unge i alle dele af landet har mulighed for at vælge den ønskede uddannelse og derigennem bidrage til at øge uddannelsesfrekvensen blandt de unge. Foreningen er tilhænger af forpligtende og gode samarbejder mellem de institutioner, der har ansvaret for de unges uddannelse. Vi er imidlertid ikke tilhænger af bestemte modeller som f.eks. fusioner, hvor eneste hensigt er, at stort er godt. Al praksis i uddannelsesinstitutionerne viser klart, at størrelse nemt kan ødelægge elevperspektivet og dermed fjerne institutionen fra dens hovedformål. Men fusioner kan være gode, hvis de løser et lokalt behov og bevarer fokus på de unge og deres muligheder. På samme måde kan campus-løsninger være gode, hvis fokus bevares på uddannelsernes formål og sigte. 9

10 Det er afgørende at undgå samarbejder og bindinger, der ikke lokalt er brug for, eller som er irrelevante for uddannelsernes kvalitet og relevans. Institutionssamarbejde og campus skal og må være definerede ud fra lokale og geografiske behov. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Sikre regler der understøtter - ikke modarbejder geografisk spredning af uddannelsestilbuddet Styrke foreningens samarbejde med kommuner og regioner omkring den geografiske spredning af uddannelsestilbuddet samt den transportmæssige understøttelse heraf Tydeliggøre mangfoldigheden af brugbare samarbejder og samarbejdsformer Tydeliggøre fordele og ulemper ved forskellige typer organisationsformer og samarbejdsmodeller Formidle eksempler på vellykket implementering Indgå i strategiske samarbejder omkring den fremtidige institutionsstruktur 10

11 Gode og stabile rammevilkår De styringspolitiske rammevilkår og tildelte ressourcer skal på én gang understøtte effektiv og hensigtsmæssig skoledrift og lokal skoledannelse. Udviklingen i den offentlige styring mod øget mål- og rammestyring, markedsorientering og deregulering har medført, at gymnasierne som selvejende institutioner har fået et større lokalt ledelsesrum. Foreningen er positiv overfor det øgede ledelsesrum og det fokus på outputstyring, som er fulgt med selvejet og OK13. Det giver mulighed for øget fokus på resultater og skaber større fleksibilitet til at finde lokale løsninger på lokale udfordringer. Det bliver en central opgave i de kommende år at fastholde reelt råderum for skolerne til selv at bestemme tilrettelæggelsen af opgavevaretagelsen og prioritere de strategiske beslutninger. Der består en stor udfordring i at sikre, at ministerielle styrings- og tilsynstiltag ikke udvikles som centrale kontrolsystemer, der forhindrer skolerne i selv at beslutte indsatsområder ud fra lokale prioriteringer og behov. Styringspolitisk bliver det en central udfordring at finde en ny balance mellem konkurrence og samarbejde, så der på den ene side fortsat er rum til innovativ skoleudvikling og på den anden side sikres et bredt uddannelsesudbud i alle dele af landet. En stor udfordring bliver endvidere fortsat generelt at sikre skolerne fornuftige økonomiske rammevilkår og længere planlægningshorisont. Igennem de seneste år har gymnasieskolerne stået overfor store tilpasninger af deres økonomier som følge af finanslovsbesparelser og effektiviseringer, indførelsen af 28-klasseloftet og senest den påførte ekstraudgift til den overenskomstbestemte lønstigning til lærerne. Hertil kommer faldende tilgang til gymnasiet som følge af den demografiske udvikling og det politiske fokus på at flytte flere unge over på erhvervsuddannelserne. Alt i alt tilspidses de økonomiske vilkår i sektoren, og der venter alvorlige finansielle udfordringer forude. Hvis gymnasierne fortsat skal kunne udbyde uddannelser af høj kvalitet rettet mod de videregående uddannelser, er der brug for fortsat investering i almen gymnasial uddannelse. 11

12 Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Sikre enkle og afbalancerede styringsmodeller, der åbner for lokale frihedsgrader Sikre økonomiske rammevilkår, der muliggør uddannelsesudbud for alle unge uanset hjemsted og social baggrund Sikre sammenhæng mellem finansiering, myndighedskrav og omkostningsniveau i sektoren Sikre effektive og gennemskuelige finansieringsmodeller, der muliggør langsigtet planlægning for skolerne Sikre få og overordnede resultat- og kvalitetsmål 12

13 Kompetent skoleledelse og læringsfokuseret skoleudvikling Kompetent skoleledelse, øget adgang til strategisk ledelsesinformation og læringsfokuseret skoleudvikling. Skoleledelse og ledelseskompetencer er naturligvis i fokus i en sektor, hvor vilkår, krav og forventninger fra det politiske niveau konstant skærpes. Gymnasieskolernes ledere skal i stigende grad være i stand til at mestre en række nye ledelsesdiscipliner og implementere nye styringsvilkår hurtigt og innovativt. Danmark investerer mange ressourcer i uddannelse. Der er derfor et tilsvarende stærkt politisk behov for at sikre, at ressourcerne forvaltes effektivt. Det betyder fokus på, hvorvidt der er effekt nok af læringen, tilstrækkelig kvalitet i undervisningen og om skolerne drives og udvikles effektivt. Gymnasiet har en stærk tradition for ledelse af faglighed, kvalitet, læring og attraktive undervisningsmiljøer. De lokale ledelser tager ansvaret for at nytænke og udvikle skolerne i samarbejde med medarbejderne. Overenskomsten fra 2013 har medført øget behov for dialog mellem ledelse og lærere om, hvordan opgaverne organiseres, løses og udvikles i fællesskab. Ledelseskompetencer bringes i spil i alle led i organisationen fra bestyrelse, rektor og ledelsesgruppen til de lærere, der leder klassen, teamet, studieretningen eller projektet. Der ligger en opgave i at øge samspillet mellem de forskellige ledelsesniveauer. Der er derfor behov for at sikre, at der udbydes relevant og tidssvarende kompetenceudvikling indenfor centrale ledelsesdiscipliner for såvel rektorer som andre ledende medarbejdere. Ledelsen bærer ansvaret for, at kerneopgaven god uddannelse løses effektivt og med høj kvalitet. Der ligger en stor udviklingsopgave for skoleledelserne i at formulere og fremme klare læringsmål og sikre, at disse bliver realiserede i den daglige undervisning. Det er vigtigt, at den målstyrede udvikling af læringsmiljøet sker på baggrund af viden om, hvad der virker bedst og med aktiv brug af data om elevernes læring, udvikling og trivsel. Det er derfor afgørende, at der er adgang til intelligent information og data, så ledelsen kan træffe de rette strategiske beslutninger i bestræbelserne for at udvikle effektive og innovative uddannelsesinstitutioner. 13

14 Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Understøtte og udbyde ledelsesudvikling indenfor centrale ledelsesdiscipliner for bestyrelsesformænd, rektorer, pædagogiske ledere og kommende ledere Understøtte samspillet mellem de forskellige ledelsesniveauer Fremme udviklingen og anvendelsen af kvalitetssikringsværktøjer, herunder tilvejebringelse af relevant og sammenlignelig ledelsesinformation Fremme erfaringsspredning på tværs af institutioner og regioner Fremme formidlingen af ny viden og forskning indenfor skoleledelse Understøtte kompetenceudvikling for lærere 14

15 Løsningsorienteret og troværdig interessevaretagelse Den toneangivende aktør på gymnasieområdet i Danmark og dagsordensættende for udviklingen i det almene gymnasium. Foreningen har fra begyndelsen haft som særligt indsatsområde at støtte og rådgive medlemsskolerne driftsmæssigt samt repræsentere sektoren gennem politisk interessevaretagelse. Det er stadig tilfældet. Vilkårene for at varetage sektorens interesser har dog ændret radikalt karakter de sidste par år. Sektoren er under voldsomt pres og foreningen har derfor løbende justeret sine virkemidler og i arbejdet på at sikre gymnasieskolerne de bedste rammevilkår styrket sit fokus på analyse, kommunikation og mere traditionel politisk interessevaretagelse. Foreningen har fortsat en særlig udfordring i at fastholde sammenhængskraften i sektoren og understøtte samarbejde på tværs af skolerne. Det er afgørende, at foreningen står samlet, så vi kan fremme erfaringsspredningen og i fællesskab videreudvikle kvaliteten og relevansen af uddannelsesudbuddet såvel som en effektiv skoledrift. Samtidig er der mere end nogensinde behov for at tydeliggøre og fastholde kendskabet til de almene gymnasiers og hf s særlige uddannelsesprofiler og samfundsnytte, således at disse uddannelser står stærkt profilerede i uddannelsesbilledet. Der kommer til at ske forandringer i sektoren de kommende år. Samtidig er der en risiko for, at præmissen for beslutningerne om det almene gymnasiums fremtid sættes af (alle) andre end sektoren selv. Det er naturligt, at foreningen, der repræsenterer en så stor offentlig interesse som de almene gymnasier, er den toneangivende aktør på gymnasieområdet og dermed sætter dagsordenen for udviklingen i det almene gymnasium. Det er imidlertid en stor udfordring, at vilkårene for politisk indflydelse har ændret sig radikalt de seneste år. Politiske beslutninger sker ikke længere kun i et samspil mellem sektor og ressortminister/ ministerium. Det politiske rum, der skal ageres inden for, er udvidet til i øget omfang også at omfatte medierne og befolkningen som sådan. Politik udvikles nu i høj grad i det offentlige 15

16 rum. Ingen er pr. automatik sikret indflydelse, tværtimod er kampen om indflydelse skærpet og fremstår ofte som en alle mod all -kamp. Det er derfor afgørende, at foreningen er kendt i den brede offentlighed. Og kendt som en forening, der repræsenterer skolerne og deres samlede virke. Foreningen har en vigtig opgave i at bidrage til, at politiske beslutninger sker på et faktuelt og sagligt grundlag ved objektivt at formidle fakta og evidens- og praksisbaseret information. Det er afgørende at fastholde samspillet mellem skolernes praksis og politikformuleringerne. Foreningen ønsker at være en del af løsningen af den samlede uddannelsesopgave. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Øget indsats på strategisk og proaktiv kommunikation for at fremme danske gymnasiers synlighed og gennemslagskraft Tydeliggøre de almene gymnasiers og hf s særlige uddannelsesprofiler Formidle de almene gymnasieuddannelsers kvalitet og relevans Tilvejebringe og formidle sektorrelevante data og fakta Styrke foreningens samarbejde med relevante parter Innovativ og praksisbaseret sparring og inspiration til relevante netværk og aktører Være en kvalificeret og troværdig samarbejdspartner for embedsværket, de politiske beslutningstagere og medierne Professionel tilstedeværelse i den offentlige debat 16