Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Hotel Phønix, mødelokale 1 Dato: Mandag den 23. oktober 2017 Start kl.: 16:15 Slut kl.: 17:40 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Beskæftigelsesplan Det videre arbejde med socialøkonomi i Norddjurs Kommune Status på kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen Budgetopfølgning pr. ultimo september Gensidig orientering Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...12 Bilagsoversigt...14 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplan G01 17/125 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til Beskæftigelsesplan 2018, hvor arbejdsmarkedsudvalgets input til forbedringer fra arbejdsmarkedsudvalgsmødet 21. september 2017 er indarbejdet. Det er hensigten, at beskæftigelsesplanen på en enkelt måde beskriver, hvilken retning arbejdsmarkedspolitikken har, hvor fokus lægges i 2018, samt hvilke indsatser der skal understøtte retning og fokus. Beskæftigelsesplan 2018 er også et værktøj, som sagsbehandlerne bruger i deres daglige arbejde. Beskæftigelsesplan 2018 tager udgangspunkt i de 5 ministermål for 2018: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. I Beskæftigelsesplan 2018 er der udarbejdet lokale mål for Norddjurs Kommune, og de vurderes at dække alle områder nævnt i beskæftigelsesministerens mål. De er udarbejdet under nedenstående overskrifter: 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommunes: overordnede beskæftigelsespolitiske mål målsætninger for at få flere unge i uddannelse målsætninger for virksomhedsindsatsen målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger. Opfølgning på målsætningerne vil ske på udvalgte møder i arbejdsmarkedsudvalget i løbet af I henhold til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. skal alle kommuner udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. På dialogmødet mellem arbejdsmarkedsudvalget og Norddjurs Beskæftigelsesråd 25. oktober 2017 drøftes Beskæftigelsesplan Eventuelle kommentarer fra Norddjurs Beskæftigelsesråd kan indarbejdes i Beskæftigelsesplan Uddannelsesmål relateret til de unge bliver drøftet med børne- og ungdomsudvalget på fællesmøde med arbejdsmarkedsudvalget 25. oktober Arbejdsmarkedsudvalget får den endelige version af Beskæftigelsesplan 2018 forelagt til godkendelse på mødet 16. november Senest 31. december 2017 skal kommunalbestyrelsen vedtage beskæftigelsesplanen for Umiddelbart herefter sendes beskæftigelsesplanen til orientering til det regionale arbejdsmarkedsråd. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budget Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Beskæftigelsesplan 2018 drøftes. Bilag: 1 Åben Udkast til Beskæftigelsesplan /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Det videre arbejde med socialøkonomi i Norddjurs Kommune G01 15/8622 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I 2017 har forvaltningen og en ekstern konsulent arbejdet videre med to samarbejdspartnerne, Økourt og Stenvad Mosebrugscenter, om etablering af socioøkonomiske virksomheder. Udviklingen af afgrænsede forretningsområder i virksomhederne har potentialet til at kunne etablere sig som en socialøkonomisk virksomhed. Beslutningen om at udskille området og gøre det til en selvstændig socialøkonomisk virksomhed ligger hos beslutningstagerne i virksomhederne, og forvaltningens arbejde med de to virksomheder er afsluttet. Udviklingen og etableringen af nye registrerede socialøkonomiske virksomheder anses for udtømte lige nu og er derfor ikke længere den mest relevant retning for arbejdet med at etablere arbejdspladser for borgere med særlige behov og fremme virksomhedernes sociale engagement. Som drøftet i forbindelse med vedtagelsen af strategi for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder findes der et bredt spænd af virksomheder med socialt engagement fra virksomheder med en CSR-strategi til egentlige socialøkonomiske virksomheder. På baggrund af det hidtidige arbejde drøftes, hvad det næste naturlige skridt i arbejdet med udvikling af socialøkonomi er. Forvaltningen foreslår, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter den videre indsats for udviklingen af virksomheders sociale engagement. Herunder om den resterende del af de afsatte midler til udvikling af socialøkonomiske virksomheder skal bruges på arbejde med socialøkonomi i eksisterende virksomheder i 2017 og Økonomiske konsekvenser 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Der var afsat samlet 1 mio. kr. til udvikling af socialøkonomiske virksomheder i perioden Pr. 1. oktober 2017 er der forbrugt ca. 0,650 mio. kr. på strategien, og der er et forventet mindreforbrug på 0,350 mio. kr. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at det videre arbejde med udviklingen af virksomhedernes sociale engagement drøftes; herunder hvordan den resterende del af de afsatte midler på 1 mio. kr. til udvikling af socialøkonomiske virksomheder anvendes i 2017 og 2018 til det fortsatte arbejde med udvikling af socialøkonomi i kommunen. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at afsætte den resterende del af de afsatte midler til at afsøge mulighederne for at skabe flere arbejdspladser for udsatte borgere. Dette skal ske i et tæt samarbejde med udvalgte virksomheder i 2017 og

8 Arbejdsmarkedsudvalget Status på kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen A00 17/15795 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen blev indført pr. 1. oktober Konsekvenserne for Norddjurs Kommunes borgere bliver gennemgået nedenfor. Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget en borger samlet set kan få i særlig støtte og boligstøtte udover udbetaling af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Nedenstående tabel viser antallet af borgere i Norddjurs Kommune, som pr. 1 oktober 2017 var berørt af kontanthjælpsloftet. Yderligere detaljer fremgår af vedlagte bilag Kontanthjælpsloft NDK oktober Antal borgere omfattet af kontanthjælpsloftet i alt Antal borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Andel af borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Total reduktionsbeløb (DKK) Gns. reduceret beløb (DKK) ,3% timers reglen stiller krav om, at en borger, som har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt ét år i løbet af de sidste tre år, skal arbejde i mindst 225 timer om året. I den følgende tabel er antallet af borgere berørt af 225-timers reglen i Norddjurs Kommune i maj 2017 angivet. Berørte borgere er dem, der oplever en reduktion i ydelse som følge af 225- timers reglen. Antal borgere som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse Antal borgere der oplever reduktion i ydelse som følge af 225-timers regel Andel af borgere der oplever reduktion i ydelse som følge af 225-timers regel % 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Blandt gruppen af aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse var 60 % undtaget fra 225-timers reglen pr. 1. maj Efterhånden er praksis i både Norddjurs og landets øvrige kommuner ved at nå sit naturlige leje. Det bemærkes dog, at gruppen af aktivitetsparate borgere i Norddjurs Kommune er blevet mindre i løbet af det sidste år. Denne gruppe indeholder dermed nu en større andel af borgere, som er relativt langt væk fra arbejdsmarkedet. Det seneste år har der været en positiv nettotilflytning til Norddjurs Kommune på 34 borgere på uddannelseshjælp og 17 borgere på kontanthjælp. For borgere omfattet af integrationsloven er der en negativ nettotilflytning på -12 borgere det seneste år. I forbindelse med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen forventede kommunerne, at det ville medfører en stigning i ansøgninger af enkeltydelser. En opgørelsen viser, at i Norddjurs Kommune er der en stigning på 7 % i de samlede udgifter til enkeltydelser i januar-september 2017 sammenlignet med januar-september Der er en forskydning i udgifternes art, idet udgifter til sygebehandling og tandpleje er steget med knap 50 % fra 0,5 mio. kr. til 0,76 mio. kr., mens udgifterne til hjælp til enkeltudgifter og flytning er faldet med knap 50 % fra 0,35 mio. kr. til 0,20 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kontanthjælpsloft NDK oktober /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo september S00 17/12 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes for hele året et forbrug på 525,4 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på 7,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 518,4 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret Forbrug Forventet Budget 2017 (mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte 397,2 midler 513,0 522,9 9,9 Overførte driftsmidler 5,4 2,5-2,9 Drift i alt 518,4 397,2 525,4 7,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Årsager til afvigelserne Drift Det forventede merforbrug på driften skyldes primært afvigelser på forsørgelsesudgifter udenfor servicerammen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen per ultimo september 2017 godkendes. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning AU pdf /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 17/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. På mødet orienteres om: Refusionstrappen Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Refusionstrappen /17 2 Åben Bruttoledighed juli /17 3 Åben Aktive virksomhedscentre /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 17/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2017 gennemgås, og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 17/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 1. september 2017 til og med den 3. oktober 2017 kommet i alt 21 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 16 sager er stadfæstet 3 sager er ændret - 2 sager, fordi borgeren som følge af højesteretsdommen af 10. september 2015 havde ret til tilbagebetaling af sygedagpenge. I begge sager var kravet dog forældet. - 1 sag, fordi der var ret til plejetillæg, da øvrige bevilgede tillæg ikke var tilstrækkelige. 2 sager er afvist, da der ikke er kommet nye oplysninger frem, der ændrer Ankestyrelsens tidligere vurdering. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Ankestatistik til AUmøde pdf /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Beskæftigelsesplan Udkast til Beskæftigelsesplan 2018 (142268/17) 3. Status på kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen 1. Kontanthjælpsloft NDK oktober 2017 (140873/17) 4. Budgetopfølgning pr. ultimo september 1. Bilag til budgetopfølgning AU pdf (143359/17) 5. Gensidig orientering 1. Refusionstrappen (134560/17) 2. Bruttoledighed juli 2017 (141414/17) 3. Aktive virksomhedscentre (143086/17) 6. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2017 (143266/17) 7. Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen 1. Ankestatistik til AUmøde pdf (141740/17) 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) 15

18 Bilag: 1.1. Udkast til Beskæftigelsesplan 2018 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

19 Udkast til Beskæftigelsesplan 2018

20 Beskæftigelsesplan 2018 er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 2

21 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune... 4 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune... 5 Udfordringer i Norddjurs Kommune i Sammenhæng til erhvervsområdet Indsatsområder og mål for beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Norddjurs Kommunes målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende Norddjurs Kommunes målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse Norddjurs Kommunes målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger

22 Beskæftigelsesplan 2018 Beskæftigelsesplan 2018 er en beskrivelse af, hvordan arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune ser ud, hvilke lokale udfordringer der er, samt hvilke målsætninger og indsatser der sættes fokus på for at løse disse. Beskæftigelsesplan 2018 skal informere og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering på beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsesplan 2018 tager udgangspunkt i de visioner og rammer, der er opstillet i arbejdsmarkedspolitikken for Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på borgerne og deres behov for arbejde og uddannelse. Desuden bidrager den til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedspolitikken inddrager borgeren i beslutninger, der vedrører vedkommendes arbejdsliv, på en anerkendende og inkluderende måde. Arbejdsmarkedspolitikken bygger på, at den enkelte borger har et ønske om et job, at kunne forsørge sig selv og tage ansvar for eget arbejdsliv. 4

23 Arbejdsmarkedspolitikken tager udgangspunkt i, at alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet eller at blive uddannet til at deltage. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv uanset om det er på deltid eller fuldtid og det øger udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor demografien lægger pres på arbejdsstyrken. Med baggrund i arbejdsmarkedspolitikken og nationale målsætninger har arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune defineret en kerneopgave, som alle dagligt arbejder efter: Vi understøtter, at borgerne bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune I 2017 bor der personer i Norddjurs Kommune. Omkring borgere pendler ud af kommunen for at arbejde. Omkring pendler ind i kommunen for at arbejde. Arbejdsstyrken i Norddjurs pendler i gennemsnit mellem 20 og 21,9 kilometer for at komme på arbejde. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 3,9 % pr. juli Arbejdsstyrken (18-64 årige) i Norddjurs Kommune er i 2017 på personer. 5

24 Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Alder Antal % år ,9 % 17,0 % 16,5 % år ,2 % 11,2 % 9,5 % år ,0 % 48,7 % 47,2 % 65 + år ,5 % 23,2 % 26,8 % I alt ,0 100 % 100 % Figur 1: Befolkningsfremskrivning for Norddjurs Kommune fordelt på aldersgrupper. Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose Ovenstående figur viser, hvordan antallet af borgere i forskellige aldersgrupper forventes at udvikle sig i perioden fra 2017 til Desuden er angivet hvor stor en andel, den enkelte aldersgruppe udgør af den samlede befolkning i Norddjurs Kommune. 6

25 Af Danmarkskortet nedenfor fremgår det, hvor langt borgerne i hver enkelt kommune pendler i gennemsnit. Figur 2: Oversigt over gennemsnitlig pendlingsafstand regnet efter bopælskommune Kilde: Danmarks Statistik, juli Figur 3 viser antallet af ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune. Bemærk, at tallene er angivet i fuldtidspersoner. 7

26 Borgere i kommunen fordelt på arbejdsmarkedsstatus Gnsn. udv. i andel af befolkning i øvrig 1. kvartal 2017 Antal fuldtidspersoner klynge ift. 1. kvartal 2016 Ydelsesmodtagere ,9 A-dagpenge mv ,3 Kontanthjælp 539-0,7 Uddannelseshjælp 242-0,1 Integrationsydelse 252 0,6 Sygedagpenge 532 0,6 Jobafklaringsforløb 183 0,2 Revalidering og forrevalidering 22 0 Ressourceforløb 118 0,1 Ledighedsydelse Fleksjob 608 0,2 Førtidspension ,3 Efterløn 630-0,4 Beskæftigede SU-modtagere Øvrige Befolkning (16-66 år) Anm.: A-dagpenge mv. omfatter a-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse. Beskæftigede omfatter ikke personers ansættelse i fleksjob, løntilskud eller skånejob. Øvrige omfatter selvforsørgede, dvs. personer, der hverken modtager forsørgelsesydelse, SU eller har en registreret lønindkomst i Danmark. Desuden indgår personer på barsel og fleksydelse (efterløn til fleksjobbere) i øvrige. Befolkningstallet kan af flere grunde afvige fra summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige. Det skyldes, at befolkningstallet for jobcentre opgøres for et år af gangen, mens summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige ændrer sig for de enkelte jobcentre fra kvartal til kvartal som følge af flytning mellem kommuner og pendling ud over Danmarks grænser. En person kan også indgå flere gange i tabellen, fx som ydelsesmodtager og beskæftiget, mens de kun vil indgå én gang i befolkningstallet. Figur 3: Borgere i kommunen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs juni 2017, jobindsats.dk. 8

27 Udfordringer i Norddjurs Kommune i 2018 Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Under krisen på arbejdsmarkedet faldt beskæftigelsen i Norddjurs Kommune fra personer i 2008 til personer i Denne udvikling er vendt, og det skønnes, at der vil være personer i beskæftigelse i Arbejdsstyrken (18 64-årige) er svagt stigende. I 2015 var antallet personer, mens det i 2017 ligger på Stigningen skyldes blandt andet, at stadigt flere borgere antages at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet; dette gælder for både danskere og integrationsborgere. Da pensionsalderen gradvist bliver forhøjet til 67 år i perioden , vil det betyde, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. På trods af dette forventes der udfordringer med at opnå en tilstrækkelig arbejdsstyrke, da alderssammensætningen i Norddjurs Kommune ændrer sig, så der bliver færre unge og flere ældre. Der er en stor gruppe af unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate i grundskolen. Dette betyder, at der skal iværksættes en målrettet indsats i grundskolen, som gør de unge i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende matche kravene på arbejdsmarkedet. 34 % af en ungdomsårgang i Norddjurs Kommune vælger en erhvervsuddannelse mod kun 18 % på landsplan. Grundlaget for i fremtiden 1 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( Kommunefremskrivning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( Folkepension. 9

28 af kunne skaffe faglærte håndværkere er derfor til stede, men succesen er afhængig af, at virksomhederne opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal job for ufaglærte, men udviklingen betyder, at der i fremtiden vil opstå rekrutteringsudfordringer indenfor produktions- og servicefagene. Derfor vil der være øget fokus på et samarbejde mellem Norddjurs Kommune og virksomhederne indenfor disse brancher for at sikre den nødvendige arbejdskraft. Udfordringen bliver at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger og/eller vil efterspørge i fremtiden. Desuden vil ledige blive opfordret til at søge stillinger også udenfor kommunen. Det gælder især for ledige med ønske om job indenfor områder med mindre gode jobmuligheder i Norddjurs Kommune. Indenfor 60 min. kørsel fra Grenaa er det muligt at nå omkring arbejdspladser. Siden 2016 er integrationsborgerne i Norddjurs Kommune med stigende succes blevet mødt med en arbejdsmarkedsorienteret tilgang, hvor nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte i udgangspunktet forventes at være jobparate. Der er fortsat større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet for integrationsborgere, som er ankommet før Norddjurs Kommune er udfordret af sæsonledighed; kommunen vil derfor have fokus på at flytte borgerne fra sæsonarbejde til fast varig beskæftigelse indenfor områderne med gode beskæftigelsesmuligheder. Norddjurs Kommune udfordres yderligere af en positiv nettotilflytning af udfordrede borgere, som tiltrækkes af den billige boligmasse. Nedenstående figur viser til- og fraflytning af borgere i alderen 18-10

29 66 år, som er omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den måned, hvor de flytter. LAB målgruppe Tilflyttere med LAB målgruppe det seneste år Fraflyttere med LAB målgruppe det seneste år Nettotilflytning med LAB målgruppe det seneste år Ingen ydelse LAB 2.10 Selvforsørgende LAB 2.11 Ressourceforløb LAB 2.12 Uddannelseshjælp LAB 2.13 Uddannelseshjælp LAB 2.14 Jobafklaringsforløb 7 7 LAB 2.1 Forsikret ledig LAB 2.2 Kontanthjælp LAB 2.3 Kontanthjælp LAB 2.4 Revalidend LAB 2.5 Sygedagpengemodtager LAB 2.6 Førtidspensionist LAB 2.7 Fleksjobberettiget Person omfattet af Integrationsloven Sum: Figur 4. Det bemærkes, at den samme person kan have flere kontaktforløb i den måned, hvor vedkommende til- eller fraflytter Norddjurs Kommune. Kilde: Økonomisk Sekretariat, Norddjurs Kommune, oktober

30 Sammenhæng til erhvervsområdet Der er hovedfokus på de brancher i kommunen, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse, og som kommunen har valgt at prioritere erhvervspolitisk. Det medfører, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige efter hhv. tre og seks måneders ledighed bliver omfattet af brancheskift rettet imod disse områder. Dette sker efter princippet om branchespor. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges mulighed for job øges. Branchesporerne er sammenfaldende med de erhvervspolitiske styrkepositioner og markerer dermed, at Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune, Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet og Beskæftigelsesplan 2018 gensidigt understøtter hinanden. 12

31 Indsatsområder og mål for beskæftigelsesplan 2018 På baggrund af ovennævnte udfordringer har Norddjurs Kommune opstillet målsætninger og iværksat indsatser for at sikre et solidt arbejdsmarked nu og i fremtiden. Disse mål er fastsat på baggrund af opnåede resultater, konjunkturudviklingen samt kommunens aktuelle budgetter og vurderes at være både ambitiøse og realistiske. Målene understøtter kommunens politisk besluttede målsætninger samt beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsesministerens mål for 2018 er: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtningen og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Målene for Norddjurs Kommune vurderes at dække alle områder nævnt i beskæftigelsesministerens mål, og de er udarbejdet under nedenstående overskrifter. 13

32 Norddjurs Kommunes: overordnede beskæftigelsespolitiske mål målsætninger for at flere unge påbegynder og gennemfører uddannelse målsætninger for virksomhedsindsatsen målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger I flere af de lokale mål sammenlignes Norddjurs Kommune med klyngekommunerne. En klynge er sammensat af kommuner, som indenfor det pågældende område har samme rammevilkår. Det bemærkes, at klyngerne varierer i sammensætning og antal kommuner. 14

33 Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål På beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune er hovedsigtet, at flest muligt borgere kommer i arbejde og bidrager med deres ressourcer på arbejdsmarkedet; herunder arbejdes målrettet med at jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse. Et aktivt arbejdsliv kan være med til at øge livskvaliteten for den enkelte borger, og derudover er det med til at øge udbuddet af arbejdskraft. Mål 1: Antallet af borgere på offentlig ydelse 3 skal reduceres og følge udviklingen i klyngekommunerne. Det vil ske ved, at der ved årets indgang fastsættes indeks for niveauet i klyngekommunerne i gennemsnit. Når året er gået, skal Norddjurs indeks være på et lavere niveau end indeks i de andre 15 kommuners gennemsnit. Udvalgte ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune Andel af Gnsn. af Antal befolkningen (16- befolkning i 1. kvartal 2017 fuldtidspersoner 66 år) klynge (16-66 år) Ydelsesmodtagere ,0% 23,7% Figur 5: Andel ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune sammenlignet med gennemsnitlig andel i klyngen. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs maj 2017, jobindsats.dk. 3 Følgende ydelser er omfattet: arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. 15

34 Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse De unge skal, når de forlader grundskolen, have de faglige, personlige og sociale kompetencer, som gør dem i stand til både at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende opfylde kravene på arbejdsmarkedet. Mål 2: Mindst 45 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse stigende til 50 % i Det er en forudsætning for opnåelse af målet, at de unge er uddannelsesparate. 48 % af 8. årgang 2016/17 i Norddjurs Kommune er vurderet ikke-uddannelsesparate, mens landsgennemsnittet er 27 %. Mål 3: Mindst 95 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Samme mål frem til og med Mål 4: Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2018 samme mål frem til % af de unge i Norddjurs Kommune har valgt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i På landsplan er tallet 18 %. 16

35 Mål 5: Mindst 75 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 80 % i 2025, og mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i Mål 6: Norddjurs Kommune vil være blandt de fem bedste ud af de 17 kommuner i klyngen i forhold til at have den laveste andel af unge på uddannelseshjælp i aldersgruppen år. Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Bedst i klynge - Gladsaxe Hele landet Norddjurs - nr. 5 i klynge Figur 6. Unge på uddannelseshjælp vist i fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år. Kilde: Jobindsats.dk 17

36 Mål 7: Norddjurs Kommune vil være blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen med hensyn til at have den højeste andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate. Andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate Bedst i klynge - Tønder Hele landet Norddjurs - nr. 15 i klynge Figur 7. Andel af uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate unge angivet i pct. Kilde: Jobindsats.dk. 18

37 Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Kommunens virksomheder skal sikres den arbejdskraft, de efterspørger, og i den proces er det afgørende, at jobcentret er en attraktiv samarbejdspartner. Langt de fleste arbejdsgivere og ansatte finder selv hinanden. Det viser, at arbejdsmarkedet virker. Men i de situationer, hvor en arbejdsgiver mangler arbejdskraft, skal jobcentret være klar til at træde til. Viden om arbejdsmarkedet og overblik over gode beskæftigelsesmuligheder lokalt i kommunen er afgørende for, at sagsbehandlerne i jobcentret kan give vejledning til borgerne og bringe dem tættere på beskæftigelse. Dette kræver en offensiv og udadvendt tilgang med højt individuelt serviceniveau 4. Mål 8: Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. 4 Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi, godkendt af kommunalbestyrelsen 21. februar

38 Mål 9: Norddjurs Kommune vil ligge blandt de 30 kommuner i landet, som har den højeste samarbejdsgrad med virksomhederne 5 ; dog således at målet er nået med en samarbejdsgrad over 35 %. Figur 8: Andel af virksomheder i de enkelte kommuner, der har samarbejde med jobcentre på tværs af kommunegrænser og/eller samarbejde med det lokale jobcenter. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs juni 2017, jobindsats.dk. Mål 10: Jobcentret skal i gennemsnit udføre 15 jobformidlingsopgaver (ordinært arbejde eller formidling til fleksjob) pr. måned. 5 Målingen opgør antal af virksomheder i kommunen, som har et samarbejde med det lokale jobcenter og/eller jobcentre i andre kommuner. Samarbejdet omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne ang. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. 20

39 Mål 11: Norddjurs Kommune skal hvert kvartal udsende et opdateret jobbarometer med angivelse af jobmuligheder til a-kasser med repræsentation i kommunen, Norddjurs Beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalget samt Erhverv og miljø. Figur 9: Eksempel på jobbarometer. Kilde: Erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen. 21

40 Norddjurs Kommunes målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende Det er helt centralt, at flygtninge og familiesammenførte kommer i job og bliver selvforsørgende. En virksomhedsrettet indsats gennemføres på en måde, så der er størst mulig sandsynlighed for beskæftigelse. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og i den enkeltes forudsætninger, når et beskæftigelsesmål fastlægges. Mål 12: 30 % af de aktivitetsparate integrationsborgere skal indenfor et år fra ankomsten til Norddjurs Kommune gennemgå en progression, der gør dem jobparate. Mål 13: 10 % af integrationsborgerne er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen, 25 % er i beskæftigelse eller uddannelse to år efter modtagelsen, og 50 % er i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter modtagelsen. Dette gælder for de borgere, der er modtaget i 2017 og For de borgere, der er omfattet af integrationsloven og modtaget før 2017, skal 15 % være i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af

41 Norddjurs Kommunes målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse En hvilken som helst kontakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen kontakt Beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommune er baseret på nøgleværdierne om aktive og jobrettede indsatser for den enkelte borger. Indsatsen udspringer af en tro på, at det enkelte menneske kan noget, og at vedkommendes ressourcer kan udvikles ved at handle. Mål 14: Andelen af personer på ydelserne førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, integrationsydelse og kontanthjælp/uddannelseshjælp i Norddjurs ud af arbejdsstyrken på år skal være på et niveau, der placerer kommunen blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen. Figur 10: Andel udsatte personer på offentlig ydelse. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs juni 2017, jobindsats.dk. 23

42 Mål 15: Norddjurs Kommune skal bevare den nuværende placering i klyngen på 10 kommuner i forhold til andelen af fleksjobberettigede, som er i fleksjob. Målet er tilsvarende nået ved en andel på over 90 % fleksjobberettigede i fleksjob. Figur 11: Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs juni 2017, jobindsats.dk. 24

43 Mål 16: Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal øges, og målet er, at fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune mindst skal svare til gennemsnittet i klyngen. Fordeling mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Juli 2017 Antal i Norddjurs Pct. i Norddjurs Gns. i klynge Jobparate % 28% Aktivitetsparate % 72% I alt % 100% Figur 12: Fordeling mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: jobindsats.dk. Mål 17: Antallet af langvarige sygedagpengesager, som har en varighed på over 22 uger, skal være under

44 Mål 18: Norddjurs Kommune skal som minimum følge udviklingen i klyngen i forhold til andelen af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb eller nå et årligt gennemsnit på 2,7 %. Figur 13: Andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år). Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs juni 2017, jobindsats.dk. Mål 19: For mindst 32 % af de borgere, der afslutter et ressourceforløb i Norddjurs Kommune i 2018, skal ressourceforløbet føre til beskæftigelse eller uddannelse. 26

45 Norddjurs Kommunes målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger Norddjurs Kommune har fokus på, at ydelser udbetales på et korrekt grundlag og uden fejludbetalinger. Der arbejdes målrettet og strategisk med at være synlige eksternt ved virksomhedskontroller, hvor der er særlig opmærksomhed på udbetaling af forsørgelsesydelser til borgere, der udfører arbejde for virksomhederne i kommunen. Hensigten er at undersøge og stoppe uretmæssige ydelser så tidligt som muligt, så borgerne ikke oplever store krav om tilbagebetalinger for længere perioder; herunder mistanke om socialt bedrageri. Det er afgørende for kontrol med ydelser, at borgerne er tilmeldt den adresse, hvor de rent faktisk bor og opholder sig. Derfor er der i 2018 særlig fokus på ydelsesmodtagere på ukendt adresse/ingen adresse. En stabil boligsituation er samtidig en væsentlig faktor og motivation for beskæftigelse. Udbetaling Danmark har udviklet Den Fælles Dataenhed, der har til formål at udvide mulighederne for registersamkøring i samarbejde med kommunerne og andre offentlige myndigheder. Nye udsøgningskriterier er i 2017 blevet tilknyttet, og derfor forventes i 2018 en endnu mere effektiv registersammenkøring end tidligere. Mål 20: I 2018 skabes rammer om et formaliseret samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdets afdelinger og HOK-gruppen (Helheds- Orienteret Kontrol), som skal munde ud i styrket bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I dette samarbejde skal der trækkes på forskellige medarbejdergruppers kompetencer ved gennemgang af arbejdsgange i og mellem afdelinger, der fører til udbetaling af ydelser. 27

46 Bilag: 3.1. Kontanthjælpsloft NDK oktober 2017 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

47 Beregning pr. 1. september, 2017 Norddjurs kommune Baseret på seneste data i kontanthjælpssystemet fra: 17AUG2017:03:44:01 UDK kørselstidspunkt: 17AUG2017:09:04:05 Antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet i forbindelse med foreløbig beregning Antal borgere omfattet af kontanthjælpsloftet i alt Antal borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Andel af borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Total reduktionsbeløb (DKK) Gns. reduceret beløb (DKK) ,3% Reduktioner specificeret på ydelse Antal borgere med reduktion i boligstøtte Summeret reduktion af boligstøtte (DKK) Gns. reduceret boligstøttebeløb (DKK) Antal borgere med reduktion i særlig støtte Summeret reduktion af særlig støtte (DKK) Gns. reduceret beløb i særlig støtte (DKK) Antal borgere med reduktion i både bolig- og særlig støtte Summeret reduktion af både bolig- og særlig støtte (DKK) Gns. reduceret beløb af både bolig- og særlig støtte (DKK) Antal berørte borgere i reduktionsintervaller af DKK 500 Reduktionsinterval Antal borgere i intervallet Andel af berørte Under 500 kr ,2% 500 kr. til 1000 kr ,0% 1000 kr. til 1500 kr ,5% 1500 kr. til 2000 kr. 10 7,0% 2000 kr. til 2500 kr. 10 7,0% 2500 kr. til 3000 kr. 12 8,4% Antal berørte borgere fordelt på kontanthjælpsydelser Ydelsestype Antal borgere Summeret beløb per ydelsestype (DKK) Gns. beløb per ydelsestype (DKK) Integrationsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp

48 Antal borgere per loftsats Civil status Satstype Antal børn Ydelsestype Loftsats (DKK) Antal borgere med reduceret ydelse Summeret beløb per loftsats (DKK) Gns. beløb per loftsatsgruppe (DKK) Ægtefælle med nedsat hjælp n/a Uden børn IY Ægtefælle uden nedsat hjælp n/a Uden børn IY Ægtefælle med nedsat hjælp n/a Ét barn IY Ægtefælle med nedsat hjælp n/a Flere børn IY Ægtefælle uden nedsat hjælp n/a Ét barn IY Ægtefælle uden nedsat hjælp n/a Flere børn IY Gifte eller samlevende Voksensats Uden børn KH eller UH Enlig Voksensats Uden børn KH eller UH Enlig n/a Ét barn IY eller UH Enlig n/a Flere børn IY eller UH Gifte eller samlevende Voksensats Ét eller flere KH eller UH Enlig Voksensats Èt barn KH eller UH Enlig Voksensats Flere børn KH eller UH Køn- og Aldersfordeling på population og berørte Aldersgruppe Antal kvinder i population Antal mænd i population Antal kvinder med reduceret ydelse Andel af kvinder med reduceret ydelse Antal mænd med reduceret ydelse Andel af mænd med reduceret ydelse under ,0% 0,0% 21 til ,7% 0,0% 25 til ,0% 6 5,9% 30 til ,0% 11 16,2% 35 til ,3% 10 21,3% 40 til ,0% 7 15,6% 45 til ,9% 2 5,3% 50 til ,5% 3 7,1% 55 til ,1% 3 7,7% over ,5% 2 13,3%

49 Bilag: 4.1. Bilag til budgetopfølgning AU pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

50 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo september 2017 for Arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Arbejdsmarkedsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 513,0 397,2 522,9 9,9 Overførte driftsmidler 5,4 2,5-2,9 Drift i alt 518,4 397,2 525,4 7,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Arbejdsmarkedsudvalget udvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 520,4-7,4 5,4 518,4 Drift På driften forventes et samlet merforbrug på 7,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 518,4 mio. kr. 1

51 Drift Arbejdsmarkedsudvalget - drift fordelt på områder Afdeling/område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo september Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Forsikrede ledige 70,1 51,5 70,1 0,0 Kontantydelse 0,9 0,1 0,4-0,5 Kontanthjælp 66,0 42,1 57,1-8,9 Uddannelseshjælp 23,9 14,4 17,2-6,7 Integration 28,3 13,0 16,0-12,3 Revalidering 4,6 2,5 3,1-1,5 Førtidspension 148,2 126,3 167,4 19,2 Ressourceforløb 10,6 13,9 18,5 7,9 Fleksjob 37,5 33,1 48,7 11,2 Ledighedsydelse 15,1 14,9 19,4 4,3 Sygedagpenge i alt 49,6 45,1 55,2 5,6 Jobafklaringsforløb 18,6 13,8 16,8-1,8 Seniorjob 5,9 6,0 6,5 0,6 Øvrige områder 6,7-0,4-0,1-6,8 Job og udvikling 4,3 3,2 5,4 1,1 Virksomhed, integration og beskæftigelse 5,9 3,6 4,0-1,9 Ungeindsats og UU Djursland 10,8 6,6 9,7-1,1 Borgerservice og udbetaling 7,7 4,5 6,3-1,4 Kommunale virksomhedscentre 3,7 3,0 3,7 0,0 I alt 518,4 397,2 525,4 7,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. 2

52 Fuldtidspersoner Forsørgelsesydelser Borgere i forsørgelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal * I "borgere i forsørgelse " indgår; forsikrede ledige, kontant- og uddannelseshjælp, integration, revalidering, førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, sygedagpenge, jobafklaring samt seniorjobs Den blå graf viser den faktiske udvikling i antal helårspersoner for Den grønne graf viser budgetterede antal personer for år 2017, men som et gennemsnit. Den røde, gennemfarvede graf viser udviklingen år til dato (åtd). Den røde, stiplede graf viser prognosen for

53 fuldtidspersoner Forsikrede ledige Forsikrede ledige jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold I september er der sket et fald i antallet af fuldtidspersoner på dagpenge. Dog var faldet mindre end forventet, hvorfor antallet af helårspersoner er blevet opjusteret. Enhedsprisen ser ud til at falde en smule, hvilket skyldes, at en del af tilgangen efter sommerferien, har været personer der starter på et lavere trin på medfinansieringstrappen, fordi deres varighed er under 52 uger. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 70,1 70,1 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

54 Ydelser efter opbrugt dagpengeret - kontantydelse Personer, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som har haft en samlet ydelsesperiode på mindre end tre år, kan modtage kontantydelse i en kortere periode. Kontantydelsen er målrettet personer, der: Opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i årene Har fået afslag på fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp og anden offentlig forsørgelse. Selv kontakter kommunen for at få et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en forudsætning for at modtage kontantydelsen. Indtil jobcentret har fundet et tilbud, gælder retten til ydelsen også. Står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder henvist arbejde, og udnytter retten til tilbud efter ordningen. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 0,9 0,4-0,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

55 Fuldtidspersoner Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp - LAB 2.2 og jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Der har i september været en lille stigning i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens der har været et svagt fald i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det forventes at udviklingen vil følge sidste års udvikling og være svagt stigende resten af året. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 66,0 57,1-8,9 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

56 Fuldtidspersoner Uddannelseshjælp - LAB 2.12 og jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af personer der modtager uddannelseshjælp har været stigende i september måned. Stigningen har været større end i foregående år, og dermed større end prognosen forudsagde tidligere på året. Forvaltningen er i gang med at undersøge årsagen til stigningen. Hvis udviklingen i antallet af fuldtidspersoner ligner udviklingen vi så i 2016, vil årsudviklingen ligge under budgetrammen. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 23,9 17,2-6,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

57 Der sondres på området imellem følgende fire grupper: - Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. o Uddannelsesparate o Aktivitetsparate - Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. o Jobparate o Aktivitetsparate I figuren herunder er vist 13 måneders løbende fordeling på hver af grupperne. 600 Udvikling i antal borgere på kontant- og uddannelseshjælp - løbende 13 måneder sep okt nov dec jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep Total Borger kategori sep okt nov dec jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 gns Jobparat (LAB 2.2) Akt.parat (LAB 2.3) Kontanthjælp i alt Udd.parat under 30 år (LAB 2.12) Akt.parat under 30 år (LAB 2.13) Udd.hjælp i alt Total

58 Fuldtidspersoner Integration Integration jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Antallet af fuldtidspersoner på integrationsydelse de sidste par måneder været faldende. Det forventes, at udviklingen vil være stabil året ud, da der kun kommer få flygtninge fra asylcentrene på nuværende tidspunkt. Udviklingen er dog svær at forudsige, fordi den afhænger af mange forskellige faktorer, såsom hvor mange flygtninge og migranter der kommer til landet, hvor mange der bliver familiesammenført, og hvor mange der kommer i arbejde. Kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser til personer på integrationsprogrammet er omfattet af såvel statsrefusion som den kommunale budgetgaranti. Sidstnævnte betyder, at kommunerne under ét kompenseres for mer- eller mindreforbrug i tilskudsåret. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 28,3 16,0-12,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

59 Fuldtidspersoner Revalidering og forrevalidering Revalidering og forrevalidering jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af revalidender har været faldende de seneste måneder. Det forventes at antallet vil falde resten af året Hvis udviklingen i antallet af fuldtidspersoner ligner udviklingen vi så i 2016, vil årsudviklingen ligge under budgetrammen. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 4,6 3,1-1,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

60 Fuldtidspersoner Førtidspension Førtidspension jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Der har fra starten af indeværende år været en forventning om et stort merforbrug på førtidspension i år, da antallet af nytilkendelser er steget kraftigt siden november Dette store antal nytilkendelser er ikke indregnet i Budget 2017, da budgettet blev lavet tilbage i foråret Det forventede merforbrug er blevet opjusteret yderligere fra halvårsregnskabet til budgetopfølgningen ultimo september på grund af følgende årsager: Der var forventet et fald i antal helårspersoner på de gamle førtidspensionsordninger, da der ikke kan tilgå nytilkendelser på disse ordninger. Det fald er ikke kommet. Den primære årsag hertil er, at Norddjurs kommune har en nettotilgang af borgere fra andre kommuner, hvor vi har betalingspligten fra dag ét. Mange af de borgere der er gået ud i år (Enten fordi de er flyttet eller er overgået til folkepension) er betalt af andre kommuner, og har derfor ikke kostet noget for Norddjurs Kommune. Antallet af nytilkendelser er fortsat med at stige gennem hele året, og vi er nu over det antal nytilkendelser, som det oprindeligt var forventet at nå i december måned. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 148,2 167,4 19,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

61 Fuldtidspersoner Ressourceforløb Ressourceforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb har været stigende i Det forventes at denne udvikling vil fortsætte resten af året, hvilket vil medføre et merforbrug. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 10,6 18,5 7,9 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

62 Sager behandlet af rehabiliteringsteam: Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension og jobafklaringsforløb. Teamet er tværfagligt og sammensat af fagpersoner fra forskellige forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunens forvaltning, der træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet åtd. Indstillet til førtidspension Afslag på førtidspension sendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb Indstillet til fleksjob Indstillet til jobafklaringsforløb Sager tilbagesendt til sagsbehandler Sager udskudt pga. udeblivelse af borger Sager i alt

63 Fuldtidspersoner Fleksjob 670 Fleksjob jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Merforbruget skyldes både en stigning i antal helårspersoner og en stigning i enhedspriserne. Stigningen i Enhedspriserne skyldes primært at flekslønstilskuddet på de nytilkendte fleksjob hører under refusionstrappen, og de fleste af borgerne har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger, hvilket betyder at refusionsprocenten kun er 20%. De personer der er gået ud i år, er primært borgere på den gamle ordning, hvor refusionsprocenten ligger fast på 65 procent, uanset hvor lang tid de har været i forsørgelse. Faldet på den gamle ordning har været kraftigere end forventet men samtidig har stigningen på den nye ordning været højere end tidligere forventet. Dette betyder at enhedsomkostningerne har været stigende. I 2016 var der fokus på at få flere borgere i fleksjob, mens fokus i år også har været at forlænge antallet af timer på allerede tilkendte fleksjob. Det vil betyde at arbejdsgiveren betaler en større andel af fleksjobberens indtægt, og tilskuddet fra kommunen vil derfor være mindre. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 37,5 48,7 11,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

64 fuldtidspersoner Ledighedsydelse Ledighedsydelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Antallet af borgere på ledighedsydelse har været faldende de seneste par måneder, niveauet er dog noget højere end forudsat under udarbejdelsen af budgetrammen. Det forventes derfor at budgetrammen bliver overskredet. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 15,1 19,4 4,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

65 Fuldtidspersoner Sygedagpenge Sygedagpenge over 4 uger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Note: Sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpengemodtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Vurdering af prognose og økonomiske forhold Der har været et lille fald i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i Fortsætter sidste års udvikling i 2017 vil antallet af helårspersoner være væsentligt lavere end budgetteret. Budgettet er dog lavet på baggrund af en forventning om en langt højere refusionsindtægt end kommunen reelt vil modtage. Igennem hele 2016 har refusionsprocenten været faldende og denne tendens er fortsat i Det skyldes at en stigende andel af sygedagpengemodtagerne kommer fra andre ydelsesgrupper og derfor ligger på et lavere refusionstrin allerede fra starten af deres sygedagpengeforløb. Det forventes derfor, at selvom antallet af helårspersoner vil ligge under det budgetterede niveau, vil budgetrammen blive overskredet. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 49,6 55,2 5,6 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere over 4 uger

66 Fuldtidspersoner Jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb, har været faldende i Fortsætter denne udvikling året ud, vil budgetrammen blive overholdt. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 18,6 16,8-1,8 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

67 Fuldtidspersoner Seniorjob Seniorjob jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i seniorjob, har været faldende de sidste par måneder. Det forventes på nuværende tidspunkt at årets forbrug vil ligge tæt på budgetrammen, såfremt den stabile udvikling fortsætter året ud. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Kommunale nettolønudgifter 5,9 6,5 0,6 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

68 Indsats- og driftsudgifter Område Øvrige områder Job og udvikling Virksomhed, integration og beskæftigelse Ungeindsats og UU Djursland Borgerservice og udbetaling Beskrivelse Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab Afvigelse Forsikrede ledige i løntilskud i NDK 2,5 0,5 0,7-1,8 Beskæftigelsesordninger 3,2 1,2 0,9-2,3 Arbejdsmarkedspulje 1,6 0,4 0,9-0,7 Beskæftigelsesindsats 1,2-2,5-0,8-2,0 Besparelsespulje -2,0 0,0-2,0 0 Total 6,5-0,4-0,3-6,8 Hjælpemidler til forsikrede ledige 0,3 0,0 0,3 0 Beskæftigelsesindsats 4,1 3,2 5,2 1,1 Total 4,4 3,2 5,5 1,1 Personlig assistance til handicappede 2,6 1,4 2,6 0 Integration -2,2 0,4-2,2 0 Beskæftigelsesindsats 3,5 1,7 3,5 0 Kommunale IGU forløb 2,0 0,0 0,1-1,9 Total 5,9 3,5 4,0-1,9 UU-Djursland 5,8 3,5 5,2-0,6 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,1 0,4-0,5 Produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0 Beskæftigelsesindsats 3,5 2,3 3,5 0 Total 10,7 6,4 9,6-1,1 Helbredstillæg 7,0 4,0 5,6-1,4 Enkelt ydelser 0,7 0,5 0,7 0 Total 7,7 4,5 6,3-1,4 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg, helbredstillæg til førtidspensionister, sociale formål samt puljemidler. En del af det forventede mindreforbrug ved UU Djursland vedrører Syddjurs Kommune, som betaler ca. halvdelen af UU Djurslands samlede budget. Derudover opstår der et mindreforbrug fordi UU Djursland fået tildelt en pulje på kr. der skal bruges på psykologforløb til unge under 25 år, i perioden jævnfør AU beslutning Kommunale virksomhedscentre Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Montagen 1,4 1,4 0 Hjælpemiddeldepotet 2,3 2,3 0 I alt 3,7 3,7 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er kommunale virksomhedscentre under velfærdsområdet. Der forventes ingen afvigelse. 19

69 Bilag: 5.2. Bruttoledighed juli 2017 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

70 Bruttoledighed juli 2017 Bruttoledighed for hele landet: for 12 måneder siden 3,7 %, seneste måned 3,9 %

71 Bilag: 5.1. Refusionstrappen Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

72 Refusionstrappen Dato: oktober 2017 Reference: erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Den statslige refusion bestod før 2016 af et kompliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten bl.a. varierede efter ydelsestype og den aktive indsats, som borgeren deltog i. Det kunne tage fokus fra at tilrettelægge den indsats, der virkede bedst, og i stedet resultere i en indsats baseret på den højeste refusionssats. 4. januar 2016 blev der indført et nyt refusionssystem, hvor refusionssatserne er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Hensigten var at forebygge langvarig offentlig forsørgelse, at fokusere på etablering af effektive indsatser rettet mod ledige borgere samt at forenkle et komplekst refusionssystem. Refusionsprocenterne fremgår af nedenstående tabel: Refusionstrappen Antal uger på offentlig forsørgelse Refusionsprocent % % % Efter uge 52 20% Refusionstrappen omfatter følgende ydelser: Arbejdsløshedsdagpenge Særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Integrationsydelse Sygedagpenge Ledighedsydelse Revalideringsydelse Ressourceforløbsydelse Førtidspension Løntilskud til virksomheder Privat og offentligt løntilskud Fleksjob 1

73 Dog bemærkes, at førtidspension og fleksjob tilkendt før 1. juli 2014 som udgangspunkt ikke er omfattet af refusionstrappen. Efter sammenlagt et års selvforsørgelse indenfor en periode på tre år starter en borger forfra på refusionstrappen, hvilket vil sige, at kommunen igen får høj refusion for eventuelle udgifter til overførselsindkomst. Refusionsomlægningen indebærer, at en mindre del af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem statslig refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Den sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. 2