Bilag: Eksempler på fleksibel arbejdstilrettelæggelse
|
|
- Magnus Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag: Eksempler på fleksibel arbejdstilrettelæggelse Bilaget indeholder eksempler på fleksibel arbejdstilrettelæggelse, som er inddraget i kvalitetsprojektet og/eller task-forcens arbejde. Indhold Længst muligt i eget liv... 2 Døgnrehabilitering i Århus... 3 Sundhedsklinikker i Århus... 4 Sygeplejersker som sundhedskoordinatorer... 5 Kommunal døgnrehabilitering i Odense Kommune... 6 Sygeplejersker i udgående hospital... 7 Akut-team i hjemmeplejen... 8 Telemedicinsk sårbehandling i hjemmesygeplejen
2 Længst muligt i eget liv Fredericia Kommune vil med en langsigtet strategi og Projekt Længst muligt i eget liv gøre borgerne mere selvhjulpne og øge deres livsstyrke og mestringsevne. Strategien betyder et fokusskifte fra en sen indsats, når sygdom og funktionstab er opstået, til en tidlig indsats, der gør det muligt at forebygge sygdom og funktionstab. Fredericia Kommune konstaterede i 2006, at der frem mod 2020 ville ske en markant stigning i antallet af ældre borgere over 65 år i kommunen. Man oplevede samtidig fra 2006 til 2007 en stigning i antallet af leverede hjemmeplejeydelser på 13 pct. og en stigning i antallet af leverede sygeplejeydelser på 30 pct. Man stod desuden over for problemer med rekruttering af arbejdskraft på pleje- og sundhedsområdet, som kun så ud til at blive værre med årene. På denne baggrund lavede man en prognose for udvikling i hjemmeplejeydelser og sygeplejeydelser og for antallet af ansatte på kommunens pleje- og sundhedsområde. Prognosen viste et stort gab mellem behovet for hjemmepleje og sygepleje og udbuddet af pleje- og sundhedspersonale i fremtiden. Derfor besluttede kommunen at gøre en indsats for at mindske behovet for hjælp og stimulere arbejdskraftudbuddet. På trods af fokusskiftet ønsker kommunen ikke at etablere helt nye tilbud til borgerne. Kommunen ønsker i stedet at skabe forandring i den eksisterende struktur altså i udførerleddet. Fokus i de fem delprojekter er således at ændre og optimere indholdet i de indsatser, der allerede gives, og dermed ændre det faste personales kompetencer med fokus på mere fleksibel opgavevaretagelse, herunder særligt intern opgaveglidning mellem de eksisterende faggrupper. Der er følgende 5 delprojekter: Delprojekt 1: Hverdagsrehabilitering Delprojekt 2: Tidlig opsporing og forebyggelse af akut sygdom Delprojekt 3: Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Delprojekt 4: Ny teknologi Delprojekt 5: Forebyggelse og sundhedsfremme til +65-årige Flere af delprojekterne er i deres tidlige opstart eller drift, og erfaringerne er derfor sparsomme. I projektet om hverdagsrehabilitering vurderes det, at hverdagsrehabilitering har været med til at vække borgerens interesse for egne ressourcer og muligheder, og opmuntre dem til at blive optrænet til at kunne klare sig selv. 2
3 Døgnrehabilitering i Århus Indtil 2007 havde Århus Kommune et samarbejde med Århus Amt omkring rehabilitering. Efter reformen besluttede Århus Kommune selv at have en rehabiliteringsenhed. Det betød et skifte i fokus fra det medicinske til en mere social- og sundhedsfaglig tilgang. Formålet med at etablere en døgnrehabiliteringsafdeling er at tilbyde borgere i Århus Kommune med nedsat funktionsevne tilbud om døgn rehabilitering, hvor det gennem en målrettet, tidsafgrænset og koordineret indsats bliver muligt at forbedre funktionsevnen, og dermed lette overgangen til eget hjem Visitation af borgere til døgnrehabiliteringspladserne er skarp. Borgere, der visiteres, skal have dokumenteret tro på et udviklingspotentiale. Man skal kunne deltage minimum 5 timer fordelt over døgnet. Det betyder bl.a., at der bruges tid på at besøge borgeren på fx hospitalet. Udredningen giver mulighed for at borgeren, pårørende og personalet kommer frem til en accept af tilstand og mestringsevne, og hvad der videre skal ske. Der er mulighed for fleksibilitet i de enkelte forløb. Træning og behandling planlægges og gennemføres i forhold til muligheder og rammer i borgerens eget hjem. Sundhedsfremme og forebyggelse er en faglighed, der ligger til grund for alle elementer i den samlede indsats. Rehabiliteringsarbejdet er tilrettelagt i en tværfaglig ramme, hvor social- og sundhedsassistenter er kontaktperson for borgeren og dermed ansvarlig for det sammenhængende forløb. Alle personalegrupper har gennemgået et kursus omkring rehabilitering med fokus på at afgive magt tværfagligt såvel som til borgere samt at sætte mål med borgere og pårørende. I kommunen har det løftet forståelsen og tilgangen til opgaven. Der er skabt et rum, hvor rehabiliteringsopgaven er løftet, og hvor tilbuddet giver mening for borgerne. Tilbuddet og den skarpe visitation har betydet, at der ikke som tidligere er en lang venteliste på udskrevne borgere. Derudover sikrer den skarpe visitation, at det er de rigtige borgere, der får tilbuddet. 3
4 Sundhedsklinikker i Århus I Århus Kommune er sygeplejen organiseret i en selvstændig funktionsenhed sundhedsklinikker, som er en del af de samlede sygeplejetilbud til borgeren. Baggrunden for klinikkernes oprettelser var et ønske om effektivisering. Succeskriteriet fra ledelsen var, at pct. af hjemmesygeplejen kunne omlægges til sundhedsklinikkerne. Baggrunden var desuden et ønske om at løfte hele medarbejdergruppens kompetencer. Fra begyndelsen blev der tænkt livsglæde mm. både hos borgere og medarbejdere. Målet var at komme væk fra servicering til selv-mestring. Sundhedsklinikkerne er forankret i nærmiljøet, og det betyder et betydeligt antal klinikker i Århus, som hver især er bemandet med en enkelt eller få sygeplejersker. Sygeplejerskerne kommer meget tæt både på borgere og andre sundhedsmedarbejdere i området. I praksis betyder det, at klinikkerne har medvirket til at nedbryde konsekvensen af de organisatoriske funktionsenheder, og sygeplejerskerne bidrager mere aktivt til at skabe sammenhæng og koordinering i det enkelte borgerforløb Medarbejdere er udvalgt på baggrund af deres fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Vigtige kompetencer har været deres evne til at se tværfaglige muligheder og fokus på koordinering. Det kræver en sundhedspædagogisk vinkel at kunne varetage opgaverne i klinikken samt et særligt engagement. En af sidegevinsterne har blandt andet været, at det nye rum åbnede op for at tænke sundhedsfremme på en anderledes måde. Samtidig har det betydet, at medarbejderne tager større ansvar for forløbene og borgerne. Og at borgerne kommer ud og er tvunget til at tage større ansvar for deres eget liv og dagligdag. Derudover skaber klinikken en tryg ramme med en fast personalesammensætning, som altid er tilgængelig. Klinikkerne er en fordel i forhold til praktiserende læger, der ikke kan handle lige så aktivt og hurtigt i forhold til kommunale snitflader og strukturer. Borgere med fx psykiatriske lidelse har lettere ved at kontakte klinikken end et hospital. Det giver en tidligere kontakt og dermed større muligheder i forhold til behandlingstilbud. 4
5 Sygeplejersker som sundhedskoordinatorer Frederiksberg Kommune har etableret en selvstændig enhed med sundhedskoordinatorer,som skal være med til at skabe et mere sammenhængen patientforløb. Både sundhedsprofessionelle og borgere kan henvende sig til sundhedskoordinatorerne. Frederiksberg Kommune ønskede at mindske risikoen i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. Målet for ændringen var derfor at skabe en bedre koordination mellem sektorerne, så borgeren oplever et mere sammenhængende forløb. På Frederiksberg Sundhedscenter blev der i 2005 etableret en selvstændig enhed med 4 sundhedskoordinatorer. Borgere, pårørende, læger, hospitaler og andre sundhedsprofessionelle kan henvende sig til sundhedskoordinatorerne, der yder rådgivning pr. mail, telefon eller besøg. Målgruppen er bl.a. ældre, unge med pludselig funktionstab, borgere uden socialt netværk og borgere med kontakt til mange aktører. Sundhedskoordinatorerne får ca. 200 nye henvendelser om året. Sundhedskoordinatorerne besvarer f.eks. konkrete henvendelser fra en hjemmesygeplejerske eller hjælper en kvinde, der skal i kraftbehandling med at skabe kontakt til de relevante instanser. Sundhedskoordinatorerne sikrer også sammenhæng i længerevarende. Borgeren oplever en større sammenhæng i de offentlige tilbud. Det er således blevet nemmere for borgere, der kommer fra et sygehusophold, at komme godt videre i det kommunale system. Desuden har medarbejderne givet udtryk for øget faglig tilfredshed med deres arbejde. 5
6 Kommunal døgnrehabilitering i Odense Kommune Odense Kommune har etableret 40 midlertidige døgnpladser, der skal give borgerne et rehabiliteringstilbud. Der er etableret et teamsamarbejde på tværs af faggrænser og faglige kompetencer. Demografiudviklingen tilsiger et øget behov for kommunale ydelser til den ældre del af borgerne i Odense Kommune. Forskning inden for geriatri og gerontologi har medført et øget fokus på, at det er muligt at gøre en indsats, både før og efter sygdom er opstået. Formålet med projektet er derfor, at give borgerne et rehabiliteringstilbud før der sættes ind med kompenserende hjælp i enten primær sektor eller på sygehus. I 2007 etablerede Odense Kommune 40 midlertidige døgnpladser i tilknytning til to plejecentre. På tværs af faggrænser og faglige kompetencer er der opbygget rammer for et teamsamarbejde omkring borgerne, således at der arbejdes med en helhedsorienteret tilgang til borgerne. Der er lagt vægt på, at borgerne skal inddrages i deres egen behandling. Henvendelsen vedrørende døgnbehandlingen sker via visitationen, der vurderer ansøgningen. Det er de ansattes oplevelse, at etablering af rehabiliteringstilbuddet har forbedret borgernes livskvalitet. Personalet oplever, at de kan tage hånd om mange af borgernes problemer på en gang, f.eks. kan personalet ud fra en individuel vurdering udarbejde udredninger vedrørende hørelsesproblemer eller kognitive problemer, der kan tilknyttes demenskoordinatorer, der kan tages blodprøver med det samme og de sociale problemstillinger kan håndteres. Projektet har desuden resulteret i en større medarbejdertilfredshed. 6
7 Sygeplejersker i udgående hospital På Frederiksberg Hospitals Akut Modtage Afdeling har man etableret en udgående funktion, der tager på akutte hjemmebesøg hos borgerne i kommunen. Akut Modtage Afdelingen på Frederiksberg Hospital var præget af konstant overbelægning, som følge heraf opstod der et ønske om at reducere uhensigtsmæssige indlæggelser ved at opsøge borgerne i eget hjem i stedet for at få dem ind på sygehuset. Især ældre kunne derved også undgå den uro og utryghed en indlæggelse kan medføre. Endvidere var der et ønske om at forbedre samarbejdet mellem primærsektor og Akut Modtage Afdelingen. På Akut Modtage Afdelingen etablerede man i 2004 en udgående sygehusfunktion bestående at to erfarne sygeplejersker, som tager på akutte hjemmebesøg hos borgere i kommunen. De udgående sygeplejersker kan kontaktes af hjemmeplejen, praktiserende læger eller plejehjem, og de tilser borgerne i deres eget hjem. De udgående sygeplejersker anvendes eksempelvis, hvis der er tvivl om en borger skal indlægges, til at tage blodprøver med henblik på analyse eller til at rense et tilstoppet kateter. Projektet har resulteret i en reduktion i antallet af indlæggelser, en bedre kontinuitet i plejen og en forbedring af den gensidige anerkendelse mellem medarbejderne i de to sektorer. Endvidere er langt hovedparten af borgerne særdeles tilfredse med ordningen. 7
8 Akut-team i hjemmeplejen I Helsingør Kommune er der etableret et akutteam, der i hjemmet skal hjælpe patienterne med akutte behov for observation, pleje og behandling opgaver som ikke kan klares af den sædvanlige hjemmepleje. Formålet med projektet er at hjælpe patienterne/borgerne til at tilbringe længst mulig tid i eget hjem og derved forkorte eller helt fjerne den tid der må tilbringes på sygehus i forbindelse med sygdoms- og behandlingsforløb. Projektet blev igangsat i 1997 som en specialenhed i hjemmeplejen. I 2009 består enheden af 9 medarbejdere fordelt på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som varetager akutte behov for observation, pleje og behandling, der kan klares i hjemmet, men som ikke kan klares af den sædvanlige hjemmepleje. Akutteamets opgaver omfatter eksempelvis akut observation i hjemmet, medicinsk overvågning, intravenøs administration af væske, ernæring og medicin, afrusning af alkoholikere og pleje af alvorligt og uhelbredeligt syge samt opgaver i forhold til personlig behandling og pleje. Det er kun praktiserende læger, vagtlæger og sygehus/skadestuelæger, der kan kontakte akut-team. Ændringen har resulteret i en høj tilfredshed blandt medarbejderne i enheden, fordi de føler, at de har bedre mulighed for at give kvalitet i deres hjælp til borgerne. Samarbejdspartnerne udtrykker også tilfredshed med ordningen. 8
9 Telemedicinsk sårbehandling i hjemmesygeplejen I Region Syddanmark er der etableret telemedicinsk sårbehandling, hvor en sårsygeplejerske besøger klienten og registrerer klientens data i et telemedicisk system. Baggrunden for projektet var et ønske om at give borgerne en ensartet sårbehandling gennem en tværsektoriel (amter/regioner og kommuner) indsats. Formålet er at levere en kvalificeret sårbehandling, at reducere antallet af amputationer og sikre en bedre livskvalitet for patienterne. Projekt Sår i Syd indebærer en telemedicinsk løsning til sårbehandling, hvor der ved brug af mobiltelefon og digitalt kamera overføres elektroniske data vedrørende sårpatientens tilstand mellem den kommunale sårsygeplejerske og sygehusafdelingen. Konkret starter behandlingen ved at sårsygeplejersken besøger patienten. Efter at patienten har givet samtykke registrerer sårsygeplejrsken patientens personlige og faglige data i det telemedicinske system. De relevante behandlere, speciallæger, sekretærer, sårsygeplejersker og evt. bandagist har herefter adgang til data. Sygehuslægen kan således, via en hvilken som helst computer med web-adgang, foretage en hurtig visitation og eventuelt give sekretæren besked om at finde tid i sårambulatoriet. Når patienten er undersøgt i ambulatoriet, foregår den videre behandling af patienten i kommunen og sår-udviklingsforløbet dokumenteres i databasen. Efter indførelsen af telemedicisk sårbehandling er rutinebesøg i ambulatoriet stort set aflyst, som konsekvens heraf er antallet af læger på ambulatoriet faldet. Der er opstået en team-ånd mellem sygehuspersonalet og de kommunale sygeplejersker, så medarbejdertilfredsheden blandt læger og sygeplejersker i de to sektorer er blevet større. Væsentlige forudsætninger De involverede aktører skal kunne håndtere de tekniske virkemidler, der understøtter patientbehandlingen. 9
KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereSamarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...
Læs mereDemensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereInspirationskatalog. Eksempler på opgaveflytning og fleksibel opgavevaretagelse i det regionale og kommunale sundhedsvæsen og på ældreområdet
Inspirationskatalog Eksempler på opgaveflytning og fleksibel opgavevaretagelse i det regionale og kommunale sundhedsvæsen og på ældreområdet Opgaveflytning er for alvor kommet på dagsordenen! Både i sundhedsvæsenet
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg Vedtaget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget xxxx. Hvad er indsatsens lovgrundlag?
KVALITETSSTANDARD Forebyggende Hjemmebesøg Vedtaget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget xxxx Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om social service 79 a om Forebyggende Hjemmebesøg Lov nr. 1894 af 29/12/2015
Læs mereUdkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Læs mereOrganisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2
Læs mereTabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereBeskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereKvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013
Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereAkutteam i Helsingør Kommune
Akutteam i Helsingør Kommune 2012 Præsentation af Akutteamet Startede op i 1997 Finansieret 50/50 mellem amt og kommune indtil 31.12.2006 herefter 100 pct. kommunalt finansieret Budget for 2013: 5,88 mio.
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereTilbudsoversigt Sundhedsfremme og forebyggelse
soversigt Sundhedsfremme og forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at borgerne i Horsens Kommune lever så sunde og aktive liv som muligt. Velfærd og Sundhed har ansvaret for en bred vifte
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereDet kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereSSU møde i Hjemmeplejen
SSU møde i Hjemmeplejen Ballerup Hjemmepleje 27. februar 2018 Ledere af hjemmeplejen Karin Bjerre Kohn og Tine Gitte Nielsen Agenda 1 af 2 Hjemmeplejens organisering Beskrivelse af fagteams Planlægning
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Vesthimmerlands Kommune, Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune
Læs merePsykiatrisk Akutmodtagelse Kolding
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereServiceinformation. Sygepleje
Serviceinformation Sygepleje Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis Center for Støtte og
Læs mereRegionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen
Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen Sundhedsstyregruppen 16. januar 2016 www.regionmidtjylland.dk DÆMP-handlingsplanens indsatsområder Otte indsatsområder i handlingsplanen
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis
Læs mereSYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard
SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD Sygepleje Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om sygepleje til borgere, som bor i eget hjem, på plejecenter eller på korttidsplads.
Læs mereKvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune
S o c i a l o g S u n d h e d. Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune Midlertidige døgnpladser December 2013 Indholdsfortegnelse Morsø Afklaringscenter i Morsø Kommune. 2 Et midlertidigt
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereDen kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119
Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemme- og Sygeplejen i Odder er en del af s Ældreservice. I Ældreservice er Hjemme- og Sygeplejen integreret med både
Læs mereMidler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni Lov nr af 29/12/2015
KVALITETSSTANDARD Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni 2016 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om social service 79 om Forebyggende Hjemmebesøg Lov nr. 1894 af 29/12/2015 Lov
Læs mereKommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen
Danske Ældreråds Konference om Det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen Seminaroplæg ved sundheds-
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereOversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereHjemmesygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Sygepleje Den sygeplejefaglige indsats skal medvirke til, at du bliver i stand til at klare dig i dagligdagen bedst muligt. Sygeplejen tager udgangspunkt i det,
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Sygeplejen 2014
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Sygeplejen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereKvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet
Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen
Læs mereEn ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens
Læs mereEvalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling
Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Evalueringen
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereDet sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter
Det sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter Ældre Sagen D.4 11. November 2018 Rikke Sølvsten Sørensen Nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Fremskudt visitation Udskrivningskoordination Ambulant
Læs mere