Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Transkript

1 Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn inkl. mellemrun: Afleveringsdato: 7. juni 2012 Vejleder: Marie Bangsgaard Bang Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 Forord: Denne bachelorundersøgelse er udarbejdet af 2 ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Tak til informanterne som har medvirket i undersøgelsen, og tak til vores vejleder Marie Bangsgaard Bang. Cecilie Lykke Facius Charlotte Gomez 1

3 Resumé Forfattere: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius Kontakt: Hold: E09v Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Problemformulering: Hvordan oplever kvinder, der har/ eller for nylig har haft diagnosticeret stress, at deres sammensætning af aktiviteter var, umiddelbart før de fik diagnosen, og kan denne sammensætning have været medvirkende årsag til, at de fik stress, og hvordan kan ergoterapi bidrage i behandlingen af stress? Titel: Kvinder og stress - hvorfor er det så svært at sige nej? Resúme: Stresslidelser er et stadigt stigende problem i Danmark. Stress har store personlige omkostninger for de ramte såvel som store samfundsøkonomiske konsekvenser. Ifølge statistikken er problemets omfang større for kvinder end for mænd. Derfor har vi undersøgt, hvordan kvinder der har/ eller for nylig har haft diagnosticeret stress oplever, at deres sammensætning af aktiviteter var, umiddelbart før de fik diagnosen, og om denne sammensætning kan have været medvirkende årsag til, at de fik stress og, hvordan ergoterapi kan bidrage i behandlingen af stress. Undersøgelsen er et kvalitativ, og designet er et forskningsinterview. Vi har anvendt Ann Wilcocks teori om aktivitetsbalance, Gary Kielhofners begreb, roller samt Bo Netterstrøms teori om stress. Vi har foretaget 4 semistrukturerede interviews med kvinder i alderen 23 til 46 år. Resultatet af vores undersøgelse viser, at kvinderne i undersøgelsen generelt oplevede, at mange af deres obligatoriske aktiviteter var præget af ulyst, hvilket havde en negativ effekt på deres aktivitetsbalance. Dette resultat indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem aktivitetsmæssig ubalance og stress, når det gælder kvinder i alderen 23 til 46 år. Igennem interviewene fandt vi frem til, at den behandling kvinderne havde modtaget i høj grad var hjælp til strukturering af hverdagen og hverdagens 2

4 aktiviteter. Vi har, som ergoterapeuter, netop kompetence til at støtte personer i at tilpasse og graduere hverdagens aktiviteter, på en måde, som er meningsfuld for den enkelte, ligesom vi ved, hvorledes sundhed og trivsel påvirkes af samspillet mellem individet, dennes omgivelser og aktivitetsmønster. Som faggruppe har vi kompetence til at deltage i et tværfagligt behandlingsforløb målrettet stressramte, et forløb med deltagelse af eksempelvis psykologer, som kan gå ind og arbejde med de stressramtes selvværd og deres motivation, fysioterapeuter med deres kropsbevidsthed, og vi, som ergoterapeuter, kan arbejde med de ting vi har faglig kompetence til, som strukturering af hverdagen og prioritering af aktiviteter. Nøgleord: Stress, kvinder, ergoterapi, aktivitetsbalance, hverdagsliv 3

5 Abstract Authors: Contact: Class: Educational Institution: Charlotte Gomez and Cecilie Lykke Facius E09v University College Nordjylland Research question: How do women who have / or have recently been diagnosed with stress, experience that their combination of daily activities was, just prior to receiving their diagnosis, and could this combination, have contributed to them developing stress, and how can occupational therapy help in treatment of stress? Title: Women and stress why is it so hard to say no? Abstract: Stress disorders are an increasing problem in Denmark. Stress has high personal costs for those affected; it also has major socio-economic consequences. According to statistics, the problem is greater for women than for men. Therefore, we examined how women who were suffering from a stress disorder or who had recently been diagnosed with one, found that their combination of daily activities was immediately before they were diagnosed, and whether this combination may have contributed to their developing stress and how Occupational Therapy may be implemented in the treatment of stress. The study is a qualitative study, and the design is a research interview. We have used Ann Wilcock s Theory about Occupational Balance, Gary Kielhofner s concept of Roles and Bo Netterstrøm s Theory about Stress. We conducted 4 semi-structured interviews with women aged between 23 and 46 years. The results of our Study show that the women in the study generally felt that many of their obligatory activities were marked by aversion, which had a negative effect on their occupational balance. This result indicates that there may be a connection between stress disorders and occupational imbalance where women between the ages 23 and 46 years are concerned. During the Interviews, we learnt that the treatment the women had received was help to structure 4

6 their everyday life and everyday activities. We have, as Occupational Therapists, the skills to support people in adapting and graduating their everyday activities in a way that is meaningful to the individual, and we know how health and wellbeing is influenced by the interaction between the individual, his/her environment and activity patterns. As Trained Occupational Therapists, we have the skills to participate in the interdisciplinary treatment of stress disorders, this course of treatment might involve Psychologists, who can work with the stress sufferers' self-esteem and their motivation, Physical Therapists with their body image, and, as Occupational Therapists, we have the skills to assist where structuring everyday life and prioritization of activities is concerned. Keywords: Stress, women, occupational therapy, occupational balance, everyday life. 5

7 Indhold 1.0 Problembaggrund Samfundsrelevans Ergoterapeutisk relevans Problemformulering Begrebsafklaring: Metode Metodevalg Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik og fænomenologi Begrundet teorivalg Dataindsamling Det semistrukturerede forskningsinterview Informanter Interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Transskribering Analysestrategi Etik Validitet Litteratursøgning Kritisk litteraturlæsning Teori Aktivitetsbalance Roller Stress Stress og køn Analyse Informant 1 (I1) Informant 2 (I2) Informant 3 (I3) Informant 4 (I4)

8 5.5 Ergoterapi som et led i stressbehandlingen? Konklusion Diskussion Diskussion af metode Diskussion af udvælgelse og søgning af informanter Diskussion af interview Diskussion af teori Perspektivering Forfatteransvar Formidling af bacheloropgave Referenceliste Bilagsliste

9 1.0 Problembaggrund I følgende afsnit beskrives baggrunden for den valgte problemformulering. Først belyses problematikken ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og efterfølgende ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. 1.1 Samfundsrelevans I 2005 udkom rapporten Sundheds - og Sygelighedsundersøgelserne 2005 som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. I denne undersøgelse deltog mænd og kvinder, deltagerne skulle blandt meget andet svare på om de; ofte, af og til, eller aldrig følte sig stressede. Resultatet viste, at 7,6 % mænd og 9.8 % kvinder ofte følte sig stressede. (Statens Institut for Folkesundhed 2006.) I 2010 blev der lavet en tilsvarende undersøgelse af Sundhedsstyrelsen, Forskningscenter for arbejdsmiljø samt Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsprofil 2010 hvordan har du det. I denne undersøgelse deltog borgere over 16 år, mænd og kvinder. Deltagerne skulle ligeledes svare på om de; meget ofte, ofte, en gang imellem, næsten aldrig eller aldrig følte sig stressede. Denne undersøgelse viste, at i alt 12,6 % af den voksne befolkning ofte eller meget ofte følte sig nervøse eller stressede altså en stigning i forhold til undersøgelsen fra Undersøgelsen viste desuden, at der var en procentmæssig forskel i forhold til køn, da 15,3 % af de adspurgte kvinder, ofte eller meget ofte følte sig nervøse eller stressede, hvor det ved mænd kun var 9,8 %. (Sundhedsstyrelsen 2011) Stress er således et voksende problem i Danmark. Vi kender næsten alle nogen, som var været hårdt ramt, og som endda har været sygemeldt på grund af stress. I medierne hører vi ligeledes meget om det voksende samfundsproblem, og om hvilke helbredsrisici, der er forbundet med stress. Der er lavet flere undersøgelser, som belyser denne problemstilling. Det samlede billede vi får, ved at se på ovenstående rapporter er, at kvinder i højere grad end mænd, rammes af stress. Et andet tankevækkende resultat, som fremgår af undersøgelserne er, at det ikke kun er mennesker i beskæftigelse, som rammes af stress. Statistikkerne viser, at førtidspensionister, arbejdsløse, studerende med videre, i højere grad end de beskæftigede, rammes af stress. Dette undrer vi os over, da vi umiddelbart ser, at både fagfolk og folk i almindelighed forbinder stress med arbejdspladsen eller med arbejdsbetingede årsager. Bo Netterstrøm, overlæge, speciallæge i arbejdsmedicin, har i de bøger, han har publiceret, vedrørende stress ofte fokus på stress i forbindelse med arbejde, fx bogen Stress på arbejdspladsen. 8

10 Tendensen til, at stress forbindes med arbejdet, bekræftes i rapporten Stress i Danmark hvad ved vi, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Her ses kritisk på denne opfattelse af stress. De beskriver, at hovedparten af studier vedrørende stress omhandler arbejdsrelateret stress. I rapporten lægger de stor vægt på behovet for yderligere forskning til at belyse årsagerne til stress, som ikke kun omhandler arbejdsmarkedet, for bedre at kunne målrette indsatsen mod stress. (Sundhedsstyrelsen 2007 s. 26) Stressforeningen formulerer ligeledes på deres hjemmeside, at der kan være mange årsager til stress, og at årsagerne ofte skal findes både i privat- og i arbejdslivet. Her vurderer man heller ikke, at stress udelukkende udløses af arbejde. (Stressforeningen 2012a.) Som tidligere nævnt er der en procentmæssig forskel, når man ser på, hvor mange kvinder, som rammes af stress, i forhold til mænd. Rent samfundsøkonomisk er det derfor relevant at kigge på stressramte kvinder, da de mængdemæssigt, udgør den største gruppe. Ifølge Netterstrøm og Nørby Hansen oplever mænd og kvinder, som har samme uddannelses- og beskæftigelsesniveau, ikke forskellige stressreaktioner i forbindelse med det lønnede arbejde. Forskellen viser sig primært ved, at kvinders stressniveau forbliver højt, flere timer efter de kommer hjem fra arbejde, det forklares med, at kvinder sandsynligvis har en større del af ansvaret for de aktiviteter, som knytter sig hjem og børn. (Netterstrøm & Nørby Hansen 2003 s ) Det ses altså, at kvinder i højere grad end mænd rammes af stress, og at dette muligvis kan forklares ved, at kvinder generelt har en anden fordeling af arbejdsopgaver i løbet af en dag sammenlignet mænd. Dette giver for os anledning til nysgerrighed, og vi kan se et behov for at undersøge, hvordan kvinder selv opfatter, at deres dag er sammensat, og hvilken betydning det har for dem. Rent økonomisk er stress dyrt for det danske samfund. Stress koster, ifølge Stressforeningen, Danmark 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet. (Stressforeningen 2012b.) Dette er en stor udgift, som skaber behov for yderligere forskning på området. Dette understreges af Sundhedsstyrelsen og Statens institut for folkesundhed, de anbefaler i deres publikationer vedrørende stress, at der fra samfundets side skal gribes ind og dannes en samlet national strategi i forbindelse med håndtering af stressproblematikken. De anbefaler, at strategien skal indeholde handleplaner angående forskning, forebyggelse og behandling. De understreger ligeledes, at det er vigtigt, at man inden for forskellige fagområder bidrager til denne forskning.(statens Institut for Folkesundhed 2007) 9

11 1.2 Ergoterapeutisk relevans I følgende afsnit præsenteres 3 artikler, som er relevante for vores undersøgelse, og som alle peger på den mulige forbindelse mellem aktivitetsbalance og stress i forhold til kvinder. Artiklerne inkluderer kvinder i varierende alder og beskæftigelse. Den første artikel blev publiceret i det ergoterapeutiske tidsskrift, Ergoterapeuten, og er en artikel om en kvindelig ergoterapeut i en ledende stilling på Herlev Hospital, som blev ramt af stress. På trods af at hun arbejdede stadig flere timer, blev det umuligt for hende, at leve op til sine egne og arbejdsgiverens forventninger. Artiklen fortæller om hendes oplevelser igennem forløbet, og den behandling hun modtog, dels fra sin praktiserende læge og en psykolog, samt det ophold, hun blev anbefalet og gennemførte på det alternative behandlingssted ved Vordingborg, Sindsro. (Mandal 2012) En del af den psykologiske behandling bestod i, at hun skulle finde tid til både fornøjelser, afslapning, pligter og motion i løbet af dagen. Denne type behandling anser vi også som værende relevant i ergoterapeutisk praksis, da den i store træk passer ind i den ergoterapeutiske teori om aktivitetsbalance. Som ergoterapeuter er vores kernekompetence at muliggøre aktivitet og deltagelse, og vi har i denne forbindelse ofte hverdagsaktiviteter i fokus, da vi ved, hvor stor betydning meningsfulde hverdagsaktiviteter har, og hvor vigtigt det er, at kunne deltage heri. I bogen, Menneskelig aktivitet 2, af Townsend, E. A. og Polata H.J. beskrives det som en grundlæggende antagelse; at betydningsfulde aktiviteter påvirker sundhed og trivsel. Hvis man mindsker muligheden for at være engagereret i aktiviteter, som er betydningsfulde, kan det påvirke vedkommendes sundhed og trivsel i negativ retning, i yderste konsekvens kan det være sygdomsfremkaldende. (Townsend & Polata 2008 s.57) Derfor kan det være relevant at tilbyde en ergoterapeutisk indsats til stressramte. Kvinden i artiklen modtog, som nævnt, med god effekt en tværfaglig behandling for sin stresslidelse, og dette giver anledning til, at overveje om stressramte i højere grad bør tilbydes en tværfaglig indsats, hvor ergoterapeuter med fordel kunne have en plads. Den anden artikel Achieving Balance In Everyday Life (Håkansson, Dahlin Ivanoff & Sonn 2006) er baseret på en undersøgelse, hvis formål var at få indsigt i balancen i hverdagslivet for kvinder med stressrelaterede lidelser. Det videnskabelige spørgsmål var: Hvordan opnår man balance i hverdagslivet, og hvilken betydning har det, at have balance i hverdagslivet? Undersøgelsen er kvalitativ, og udformet som en fokusgruppeundersøgelse. Det teoretiske perspektiv for undersøgelsen bygger blandt andet på Ann Wilcocks teori om balance 10

12 mellem obligatoriske og selvvalgte aktiviteter, og deres betydning for balancen i hverdagslivet. Undersøgelsen inkluderer 19 kvinder i forskellige alder, og med forskellig uddannelses-, familie-, alders-, og arbejdsmæssig baggrund, dette med henblik på, at gøre undersøgelsen så bred som mulig. Konklusionen på undersøgelsen indikerer, at man kan opnå balance i hverdagslivet, hvis der er en dynamisk sammenhæng mellem den enkeltes værdier, behov og ressourcer, evnen til at håndtere og kontrollerede hverdagslivet, samt en harmonisk balance i hverdagens aktiviteter. Undersøgelsen indikerer desuden, at hvis man har balance i hverdagslivet havde det positiv effekt på den enkeltes opfattelse af velvære. (ibid.) Kort opsummeret ser artiklen på, hvordan kvinder, som har været ramt af stressrelaterede lidelser, kan opnå en balance i hverdagen. Det artiklen ikke beskriver, er om stress kan være et resultat, eller en følge af, at kvinder har en ubalance i hverdagen. Dette perspektiv synes vi kunne være interessant, at se nærmere på. Den tredje artikel, Engagement in Patterns of daily occupations and perceived health among women of working age (Håkansson, Lissner & Sonn 2009) havde til formål, at undersøge om engagement i aktiviteter (lønnet beskæftigelse, arbejde i hjemmet, underholdende og rekreative aktiviteter) havde indflydelse på selvopfattet sundhed hos svenske kvinder i den arbejdsdygtige alder. Undersøgelsen er en kvantitativ tværsnitsundersøgelse udformet, som et spørgeskema og består af 202 kvinder på 38 år og 285 kvinder på 50 år. Undersøgelsen er en del af et længerevarende svensk kohortestudie, som har til formål at undersøge tendenser i forhold hjertekarsygdomme i forskellige generationer af svenske kvinder. Årsagen til undersøgelsen er, at der i Sverige ses et voksende antal kvinder, som bliver langtidssygemeldt, ofte pga. stressrelaterede sygdomme. Det anvendte spørgeskema indeholdt følgende komponenter: aktiviteter, som var meningsfulde for den enkelte, aktiviteter som var meningsfulde for andre, kontrol, håndterbarhed og aktivitetsbalance. Konklusionen på undersøgelsen er, at håndterbarhed har den største indflydelse på opfattelsen af sundhed, men at man også ud fra resultaterne kan tolke, at aktiviteter, som er meningsfulde for den enkelte, samt aktivitetsbalance, er meget vigtige faktorer for opfattelsen af sundhed. Undersøgelsen viser yderligere, at aktivitetsbalance er meget betydningsfuld for, hvordan man oplever stress, da kvinderne ikke oplever stress, når der er balance mellem deres daglige aktiviteter. Trods undersøgelsens resultater nævnes det dog, at der er behov for yderligere forskning, for at belyse, hvilken betydning kvinders hverdagsaktiviteter har i forhold til stress. (ibid.) Fra denne artikel kan vi uddrage at aktivitetsbalance spiller en stor rolle i forhold til sundhed, ligeledes siger den, at kvinder ikke oplever stress, når de oplever en balance mellem hverdagens aktivite- 11

13 ter. Som i artiklen; Engagement in Patterns of daily occupations and perceived health among women of working age, (Håkansson, Lissner & Sonn 2009) undersøges det ikke, om en ubalance kan være medvirkende som udløsende faktor til stress. Netop derfor finder vi, at vores projekt vil være meget relevant, da det er det, vi søger, at belyse. Efter grundig søgning, har vi ikke kunnet finde artikler eller anden empiri, som undersøger netop dette emne. Som vi tidligere har gjort rede for, er stress et voksende problem i Danmark, og derfor efterlyser man fra samfundets side mere forskning og undersøgelser. De to sidst nævnte undersøgelser er begge udenlandske, derfor er det relevant at lave en undersøgelse, som involverer danske stressramte. Sådanne undersøgelser vil kunne anvendes til at danne en samlet national strategi for en indsats mod stress, som efterlyses fra Statens Institut for Folkesundhed og sundhedsstyrelsens side. Vi mener, at ergoterapi er relevant i denne sammenhæng, men vi må dog konkludere, at der på nuværende tidspunkt ikke findes meget litteratur eller undersøgelser, som støtter op omkring en ergoterapeutisk indsats i forbindelse med stress. Vi mener derfor, at der er et stort behov for, at ergoterapeutiske teorier bliver afprøvet for at vurdere, om vi som ergoterapeuter kan være en del af en tværfaglig indsats i stressbehandlingen. 2.0 Problemformulering Hvordan oplever kvinder, der har/eller for nylig har haft diagnosticeret stress, at deres sammensætning af aktiviteter var, umiddelbart før de fik diagnosen, kan denne sammensætning have været medvirkende årsag til, at de fik stress, og hvordan kan ergoterapi bidrage i behandlingen af stress? 2.1 Begrebsafklaring: Diagnosticeret stress: Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, som opstår, når individets krav til sig selv, eller krav for omverdenen overstiger individets formåen. Stress skal i forbindelse med denne opgave forstås, som en længerevarende tilstand, som er diagnosticeret af en læge. Sammensætning af aktiviteter: Den måde, hvorpå døgnet er sammensat af forskellige gøremål. Ergoterapi: Ergoterapi er, at gøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet muligt for den enkelte borger og for grupper. Hverdagslivets aktiviteter forstås som gøremål, som er meningsfulde eller nødvendige for den enkelte, og relaterer sig til hverdag, arbejde eller fritid. Behandling: Forebyggende og/eller sundhedsfremmende. 12

14 3.0 Metode I dette afsnit vil vi gøre rede for vores valg af metode, i forhold til vores problemformulering. Metodeafsnittet er inddelt på følgende måde: Metodevalg, videnskabsteoretisk tilgang, dataindsamling, analysestrategi, etik, reliabilitet og validitet og til sidst, kritisk litteratursøgning. 3.1 Metodevalg Som det beskrives i vores problemformulering, søger vi at belyse stressramte kvinders egne tanker og oplevelser i forbindelse med udviklingen af stress. På baggrund af dette har vi valgt en kvalitativ tilgang til undersøgelsen og at udføre vores undersøgelse via kvalitative forskningsinterviews. Den kvalitative metode er eksplorativ, hvilket betyder, at man ønsker at undersøge og udforske et fænomen, og da man ikke på forhånd har kendskab til de resultater, man vil opnå, lægger den kvalitative metode op til åbenhed overfor nye og overraskende informationer. Der er ofte kun få informanter, man går til gengæld i dybden for at finde informationer indenfor et afgrænset empirisk felt. (Kvale & Brinkmann 2009 s ) Ved kvalitative forskningsinterviews forsøger man via interview, at undersøge et bestemt fænomen, ved at spørge ind til informanternes oplevelser og synspunkter, for efterfølgende at kunne skabe videnskabelige forklaringer. Det er med andre ord, forskning, som tager udgangspunkt i udvalgte informanters livsverden. (ibid. s. 17) Den kvalitative metode, vurderer vi, er særdeles brugbar i forhold til teorien om aktivitetsbalance samt begrebet om roller og deres betydning. Både aktivitetsbalance og roller skal vurderes individuelt, fra person til person og kræver en dyb indsigt i den enkeltes oplevelse af hverdagens aktiviteter, selvforståelse og omgivelser. I forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsen har vi ladet os inspirere af Kvale og Brinkmanns 7 faser, vedrørende udarbejdelse og behandling af et forskningsinterview. Faserne beskrives således: Fase 1; i denne fase er selve tematiseringen, hvor formålet for undersøgelsen afklares, og man undersøger, hvilken teoretisk viden, der foreligger om emnet. Fase 2, handler om selve planlægningen af undersøgelsen, hvilke procedurer og teknikker man vælger at anvende. Herefter følger fase 3, som er selve interviewet, dette udføres på baggrund af en interviewguide. I fase 4, transskriberes de optagede interviews og omdannes derved fra tale til tekst ud fra et sæt retningslinjer. Fase 5 er analysefasen, her kondenseres og kategoriseres interviewene, hvorefter de fortolkes. (ibid. s ) I fase 6 har Kvale og Brinkmann fokus på validering af de 7 faser, en slags kvalitetskontrol gennem hele processen. (ibid s.276) Den 7 ende og sidste fase, vedrører rapportering af det skrevne produkt.(ibid s.293) 13

15 Vi vurderer, at denne strukturerede inddeling af processen med fordel kan anvendes i forbindelse med vores undersøgelse, samt give os svar på vores problemformulering. (ibid s.119) 3.2 Videnskabsteoretisk tilgang Da vores undersøgelse, som nævnt, tager udgangspunkt i et ønske om at beskrive informanternes livsverden sammenholdt med specifikke teorier, har vi valgt en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang til analysedelen. I forbindelse med selve interviewene har vi forsøgt at holde en fænomenologisk tilgang Hermeneutik og fænomenologi Hermeneutikken stammer helt tilbage fra 1500-tallet og betyder fortolkningskunst (Thisted 2010 s. 28). Oprindeligt blev det udviklet, som en måde at fortolke tekster og især biblen på. Hermeneutikken er beskrevet af mange, en måde, at se det på er gennem psykologien, hvor det karakteriseres ved, at man forsøger at forstå det enkelte menneske. En essentiel faktor er dog, at den forståelse, som en forsker opnår, i en vis grad er baseret på forskerens forforståelse. For at forskeren får den bedste forståelse af det pågældende menneske, er det vigtigt, at forskeren er meget bevidst om sin egen forforståelse. (Salling & Vejleskov 2006 s. 24) I dette tilfælde har vi som ergoterapeutstuderende på forhånd har læst meget litteratur omhandlende stress, både i forbindelse med uddannelsen, men især i forbindelse med dette projekt, ligesom vi havde personligt kendskab til stress i forbindelse med vores omgivelser. Vi har forholdt os til denne forforståelse, og forsøgt ikke at lade os begrænse os af den, med henblik på at skabe ny og bedre viden. Ved udarbejdelsen af interviewguiden, var der stor fokus på den udvalgte teori, hvilket gjorde interviewguiden styret af vores egen forforståelse. Under selve interviewet forsøgte vi dog, som nævnt, at følge en fænomenologisk tilgang. Fænomenologi er beslægtet med hermeneutik, man forsøger ligeledes at undersøge et fænomen eller forstå det enkelte menneske, men differencen ligger i, at man i fænomenologien ser bort fra sin egen forforståelse og eventuelle teorier og kún ser på det fænomen, som umiddelbart bliver fremstillet. (Salling & Vejleskov 2006 s. 24) Under vores interview arbejdede vi fænomenologisk ved, at vi i selve interviewsituationen, forsøgte vi at tilbageholde vores forforståelse, for at få bedst muligt indblik i informanternes egne oplevelser og synspunkter. Vi forsøgte at undgå, at præge dem i retningen 14

16 af vores forforståelse, men forsøgte derimod, at forholde os åbne og udforskende. Vi stillede desuden opfølgende spørgsmål for at sikre, at vi havde forstået deres oplevelser og synspunkter korrekt. 3.3 Begrundet teorivalg I forbindelse med udarbejdelse af denne undersøgelse anvender vi, Ann Wilcocks teori om aktivitetsbalance, Gary Kielhofners begreb om roller og Bo Netterstøms definition af stress samt teori herom. Teorien om aktivitetsbalance er valgt, fordi den gav god mening for os, allerede inden vi påbegyndte vores egen dataindsamling, da den bakkede op om vores egen hypotese om, at stress kan påvirkes af en ubalance i de daglige aktiviteter. Igennem vores litteratursøgning, i forbindelse med stress og ergoterapi, stødte vi heller ikke på andre alternative teorier. Kielhofners begreb, roller, valgte vi, dels fordi vi mener at dette begreb er uddybet på en overskuelig måde, og dels fordi at Kielhofner inden for ergoterapi er meget anerkendt, og hans teorier og begreber er meget fremtrædende inden for faget. Netterstrøms begreb og teori om stress, valgte vi, da Netterstrøm er meget fremtrædende når det kommer til litteratur om stress. Han har udgivet mange bøger, og bliver ofte refereret til i forbindelse med store undersøgelser. 3.4 Dataindsamling I følgende afsnit uddybes vores tanker om følgende: vores valg af det semistrukturerede forskningsinterview, udvælgelse af informanter, interviewguide, pilotinterview, interviewsituation og transskribering Det semistrukturerede forskningsinterview Vi har valgt, at anvende semistrukturerede forskningsinterviews til indsamling af data inspireret af Kvale og Brinkmann. Kvale og Brinkmann beskriver forskningsinterviewet, som en byggeplads for viden. De beskriver, at den viden, man finder frem til ikke er givet på forhånd, men opstår igennem det sociale sammenspil, som er mellem interviewer og informant. I det semistrukturerede interview, er det ligeledes muligt at stille opfølgende og opklarende spørgsmål, hvilket kan medvirke til at sikre bedre forståelse og dannelse af ny viden. Vidensudviklingen fortsætter gennem transskriptionen og analysen af det oprindelige interview, men vil under processen blive farvet af de procedurer og teknikker, som anvendes undervejs (Kvale & Brinkmann 2009 s. 72). 15

17 Til udarbejdelse af interviewguide, interview og transskribering har vi ladet os inspirere af Kvale og Brinkmanns indledende 4 faser i forhold til teorien om udarbejdelse og behandling af et forskningsinterview, faserne omhandler tematisering, design, interview og transskribering. (ibid. s. 122.) Kvalitative interviews kan udføres som enten semistrukturerede eller ustrukturerede (Kruuse 2007 s. 139), som nævnt valgte vi at udforme vores undersøgelse som et semistruktureret interview. Et semistruktureret interview kan i sit design ligne en hverdagssamtale, men det har en særlig struktur og formål. Det er på forhånd delvist planlagt via en interviewguide, som har til sigte at opklare spørgsmål inden for et bestemt fokusområde. (Kvale & Brinkmann 2009 s.19) Yderligere fordele ved det semistrukturerede interview er, at det udover at give informanternes syn på en bestemt problemstilling også muliggør, at informanterne kan komme med informationer, som intervieweren ikke på forhånd har overvejet. Dette eksplorative element kan være medvirkende til et bedre udbytte og forståelse, i forhold til det indsamlede materiale Informanter I forbindelse med udvælgelse af informanter, har vi udarbejdet inklusions og eksklusionskriterier. Vi har valgt at søge kvinder som har, eller har haft diagnosticeret stress. Vi ønskede, at kvinderne skulle være bosat i Nordjylland, da dette ville minimere transporttid i forbindelse med afholdelse af interview. Vi ønskede yderligere, at kvinderne skulle kunne tale og forstå dansk, for at undgå begrænsninger i vores empiriindsamling i form af sproglige barrierer. Som eneste eksklusionskriterium valgte vi, at kvinderne ikke måtte have hverken fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser, da vi havde en hypotese om at funktionsnedsættelser kunne påvirke kvindernes oplevelse af stress. In- og eksklusionskriterierne blev udarbejdet for at sikre, at de udvalgte kvinder havde mulighed for at biddrage med de informationer, som var relevante i forhold til vores problemformulering. Inklusionskriterier Kvinde Eksklusionskriterier Fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser Som har haft/har diagnosticeret stress Bosiddende i Nordjylland Tale og forstå dansk For at finde informanter til vores undersøgelse, tog vi i første omgang kontakt til Stressforeningen, idet at vi på deres hjemmeside kunne læse, at de gerne var behjælpelige med at finde informanter til undersøgelser. På hjemmesiden fremgik det dog, at der i den seneste tid havde været stor efter- 16

18 spørgsel fra studerende og andre, som søgte informanter, og at det kunne have indflydelse på antallet af tilbagemeldinger. Derfor kontaktede vi også Aalborg Psykologerne, Universitetets nyoprettede Stressklinik og sendte mails ud til alle elever på UCN, Selma Lagerløfs Vej. Vi tog kontakt til alle, som meldte sig, via mail, hvor vi kort beskrev hvem vi var, og undersøgelsens formål. Vi skrev, at vi søgte 4 kvindelige informanter til at deltage i ét interview, af max en times varighed. Efterfølgende udarbejdede vi en informationsfolder (bilag 1), som vi sendte ud til dem, som havde meldt tilbage. Vi sendte ligeledes folderen til stressforeningen, som supplement, da de meldte tilbage, at de ville videresende vores mail til deres medlemmer. Vi svarede hurtigt tilbage på alle tilbagemeldingerne, og gav de interesserede besked om, hvornår de ville høre mere fra os. Efterfølgende blev de, som vi udvalgte til at deltage i undersøgelsen kontaktet telefonisk med henblik på, at opklare eventuelle tvivlsspørgsmål, og planlægge praktiske detaljer i forhold til interviewet Interviewguide Interviewguiden og udarbejdelse heraf hører i forhold til Kvale og Brinkmanns 7 faser, til i fase 2: Design. Forud for vores interview, udarbejdede vi en interviewguide (bilag 2), som havde til formål, at give en struktur i interviewet. (Kvale & Brinkmann 2009 s. 151) Da vi på forhånd havde planlagt, at analysere kvindernes hverdag ud fra den ergoterapeutiske teori om aktivitetsbalance og begrebet roller, var det vigtigt for os, at få interviewguiden opbygget således, at den favnede dette. Vi fandt stor inspiration i Kvale og Brinkmanns vejledning i, hvordan man kom fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål, hvor man udformer spørgsmål på baggrund af teori, og derved sikrer sig at opnå de informationer, som er nødvendige i forbindelse med den senere analyse (ibid. s. 153). Yderligere tilføjede vi spørgsmål vedrørende civilstatus, beskæftigelsesstatus og børn, for at få nogle generelle fakta om kvinderne, som kunne indgå i en individuel beskrivelse af kvinderne. I forhold til dynamikken i interviewene blev det vægtet højt, at spørgsmålene var letforståelige, korte og fri for fagsprog. (ibid. s. 152) Spørgsmålene skulle også, udover at generere viden, medvirke til at fremme den gode relation mellem interviewer og informant Pilotinterview Som led i valideringen af undersøgelsen, valgte vi at udføre et pilotinterview for at teste vores interviewguide, samt vores egne færdigheder. Et pilotinterview udføres for at minimere fejlkilder, det skal sikre, at spørgsmålene er forståelige, og at de giver, de nødvendige svar. (Kielhofner 2006a s. 101) 17

19 Andre fordele ved et pilotinterview er, at man får øvet interviewsituationen, samt det rent praktiske, i forhold til optagelse på diktafon og underskrivelse af samtykkeerklæring (samtykkeerklæring bilag 3). Vi bad vores informant om at sige til, hvis hun følte at nogle spørgsmål var svære at forstå, og vi bad hende efterfølgende give feedback på, hvordan hun havde oplevet interviewsituationen. Vores informant var inden interviewet oplyst om, at det var et pilotinterview, og at det ikke direkte ville indgå i undersøgelsen. Under rekruttering af informanter fik vi flere tilbagemeldinger, end vi havde behov for, dette gav os mulighed for, at afholde vores pilotinterview med en kvinde, som havde været ramt af stress. Vi vurderede, at dette ville være en fordel, da vi herved ville få et autentisk billede af interviewsituationen, og bedre kunne tilpasse vores spørgsmål. Ud fra pilotinterviewet vurderede vi, at der var behov for små ændringer i vores interviewguide, dels for at præcisere spørgsmålene, og dermed svarene, men også for at skabe en bedre sammenhæng i interviewet. Oprindeligt havde vi et skema, som var udarbejdet på baggrund af vores teori, men indså efterfølgende, at det begrænsede udbyttet og besværliggjorde interviewsituationen. Vi valgte derfor ikke at bruge skemaet, men i stedet udforme det til spørgsmål i vores interviewguide. Vi erfarede yderligere, at det ville være en fordel at ændre i fordelingen af interviewerrollen, så det ikke, som oprindeligt planlagt, kun blev udført af én studerende, men af to. Herved opnåede vi et mere dynamisk interview, og kunne bedre supplere hinanden med relevante spørgsmål. (Kvale & Brinkmann 2009 s ) Interviewsituationen Hvor interviewet skulle finde sted valgte vi, at lade være op til vores informanter. De kunne frit vælge et sted, eller komme ud på UCN. Vi var vi opmærksomme på, at det muligvis kunne føles, som en belastning for informanterne, hvis de skulle interviewes hjemme, og derved også skulle påtage sig en værtsrolle, derfor havde vi på forhånd reserveret lukkede lokaler på UCN, hvor interviewene kunne foregå. Tre informanter valgte, at interviewet skulle foregå på UCN, en valgte et andet sted. I forhold til iscenesættelse af interviewene lod vi os igen inspirere af Kvale og Brinkmann. Vi startede med en briefing, hvor vi fortalte om formålet med interviewet, hvordan det skulle foregå, hvad diktafonen skulle bruges til mv. Vi afsluttede briefingen med at spørge, om informanten havde spørgsmål, inden vi begyndte. (ibid. s. 149) Efterfølgende blev diktafonen tændt og interviewet blev udført på baggrund af interviewguiden. Interviewerrollerne blev inddelt således at den ene studerende introducerede interviewet og startede med, at gennemgå hverdagen i samarbejde med informanten. Ef- 18

20 terfølgende overtog den anden studerende og stillede uddybende spørgsmål til de daglige aktiviteter, efterfølgende supplerede begge studerende hinanden for at få belyst de resterende spørgsmål. Denne opbygning betød, at interviewsituationen kom til at minde om en almindelig samtale. Efter interviewguiden var gennemgået, fik informanten mulighed for at tilføje nogle ting, give feedback, eller stille spørgsmål, hvis hun ønskede det, som et led i den afrundende debriefing, som fortsatte efter at diktafonen blev slukket. En debriefing har det formål at afslutte interviewet på en behagelig måde, den giver både interviewer og informant mulighed for at supplerer med informationer. Informanten kan efter et interview føle en vis tomhed, da hun har givet informationer om sit liv, og muligvis ikke har fået noget igen, derfor er det vigtigt at tage hånd om informanten og så vidt muligt sørge for, at interviewet har været en positiv oplevelse. (ibid. s. 149) Transskribering Fase 4 i Kvale og Brinkmanns 7 faser er som nævnt, transskriptionen. Transskriptionerne blev udført på baggrund af retningslinjer, som gruppen i fællesskab har vedtaget. (retningslinjer - bilag 4). Retningslinjerne sikrer ensartethed på tværs af forskellige transkribenter, samt gør transskriptionerne mere overskuelige i forbindelse med den efterfølgende analyse. (Kvale & Brinkmann 2009 s.203) for at skabe yderligere læsevenlighed i forbindelse med transskriptioner og senere referering hertil, blev der udarbejdet en læsevejledning, som primært ligger vægt på hvordan der refereres. (læsevejledning - bilag 5) Alle interviews blev transskriberet i deres fulde længde ud fra optagelse på diktafon. Transskriberingerne blev fordelt mellem gruppens medlemmer og blev efter færdig transskribering, igen gennemlyttet af en i gruppen og sammenholdt med det nedskrevne, med det formål at minimere fejl, og sikre ensartethed. (transskriptioner - bilag 6 CD). 3.5 Analysestrategi I dette afsnit beskrives den teoristyrede analysestrategi, på baggrund af Jens Thisteds definition. Selve analysen er inspireret af Kvale og Brinkmann 5. fase; analyse og udarbejdes på baggrund, af deres begreber om meningskondensering og kategorisering. I udarbejdelsen af dette projekt valgte vi en hermeneutisk indgangsvinkel. Vi udarbejdede vores interviewguide på baggrund af teorien om aktivitetsbalance og begrebet roller, og det faldt, i denne sammenhæng naturligt, at lave en analyse der primært var teoristyret. En teoristyret analyse er en analyseproces, hvor bestemte kategorier på forhånd er fastlagt, ofte allerede inden udarbejdelsen af selve undersøgelsen, og er derfor styrende gennem hele processen. 19

21 (Thisted 2010 s. 176) I dette tilfælde var det kategorierne vedrørende aktivitetsbalance og roller som er bundet til vores teori, men ligeledes kategorien; behandling, hvormed der menes den behandling, som informanterne modtog, samt den som de eventuelt kunne have fundet relevant, som allerede før vores interview var fastlagt. Vores empiri blev indsamlet via et semistruktureret forskningsinterview, hvor vi så vidt muligt forsøgte at sætte vores egen forforståelse i parentes. Når man overfører det talte sprog til tekst undergår materialet stor forandring, hvilket kan medføre tab af data. Elementer som kropssprog og stemmeføring vil sjældent være synligt i en transskriberet tekst, ligeledes kan fx ironi blive uforståeligt. En anden problematik ved transskribering er, at det talte sprog er en talestrøm, hvor man ofte ikke færdiggør en sætning før en ny begyndes, og at man løbende springer tilbage for, at færdiggøre tidligere sætninger. Dette kan på skrift virke meget uoverskueligt og meningsløst for læseren (Tanggaard & Brinkmann 2010 s. 43). For at gøre vores materiale overskueligt, valgte vi efterfølgende at meningskondensere vores transskriptioner hvilket også gjorde dem mere forståelige. Meningskondensering betyder, at de meninger, som interviewpersonerne udtrykker, bliver omformuleret i kortere og tydeligere sætninger. (Kvale & Brinkmann 2009 s. 227) Med andre ord forsøger man, at beholde meningen og essensen, selvom det muligvis bliver omformuleret med andre ord. Efter vi havde meningskondenseret vores transskriptioner, udførte vi en kategorisering af de kondenserede udskrifter. Kategorisering beskrives af Kvale og Brinkmann, som en metode, hvor det er muligt at strukturere og reducere store transskriberede tekster til overskuelige tabeller, hvilket skaber overblik og gør det lettere at sammenligne og teste hypoteser. (ibid. s. 225) Ved kategorisering kan der anvendes kategorier, som på forhånd er fastlagt, eller man kan anvende kategorier, som opstår under dataanalysen. (ibid. s. 225) 3.6 Etik I vores undersøgelse byggede de etiske overvejelser på rettighedsetik og omsorgsetik. Rettighedsetik beskriver informantens lovmæssige krav på beskyttelse. Denne forsøgte vi, at sikre ved at bede om informanternes informerede samtykke ved interviewet, vi anonymiserede desuden informanterne i undersøgelse. Omsorgsetikken sikrer, at der udvises omsorg overfor de deltagende informanter. I denne forbindelse gjorde vi os tanker om, hvor interviewene skulle finde sted, samt om hvorledes vi skulle forholde os, hvis vi under interviewet berørte emner, som betød, at de blev følelsesmæssigt påvirket, vi spurgte desuden ved afslutningen af hvert interview, ind til informanternes velbefindende (Tanggaard & Brinkmann 2010 s. 437). 20

22 Vores undersøgelse var kvalitativ og indeholdt ikke følsomme og fortrolige personoplysninger, hvorfor der ikke var krav om at få undersøgelsen godkendt af Den Centrale Videnskabsetiske Komite. (ibid. s. 445) 3.7 Validitet Fase 6, i Kvale og Brinkmanns 7 faser, handler om undersøgelsens validitet og vedrører undersøgelsens troværdighed, altså om den giver svar på den problemstilling, det drejer sig om. (Kvale & Brinkmann 2009 s.272) Ifølge Kvale og Brinkmann spørger man løbende ind til validiteten i samtlige de 7 faser. Vi har valgt, at søge bredt i forskellige fora efter informanter for, at optimere vores mulighed for at svare på vores problemstilling, vi har desuden opstillet inklusions- og eksklusionskriterier for at sikre, at vores informanter har mulighed besvare vores interviewguide. Af hensyn til validiteten i vores undersøgelse, valgte vi at gennemføre vores interviews efter en ensartet procedure, således den samme person stillede de samme spørgsmål i de 4 interviews. Vi har forsøgt så vidt muligt at undgå ledende spørgsmål, ligesom vi har spurgt ind, hvis der har været tvivl om vores informanters udtalelser. Begge gruppemedlemmer har, som nævnt, deltaget i alle 4 interviews, og har hver transskriberet 2 lydoptagelser efter samme retningslinjer (bilag 4), og for at højne validiteten har et gruppemedlem hørt samtlige interviews igennem for at sikre ensartethed i transskriptionerne. 3.8 Litteratursøgning I forbindelse med litteratursøgning brugte vi følgende databaser: PubMed, CINAHL with full text ogbibliotek.dk. Disse databaser blev valgt på baggrund af deres indhold af videnskabelige artikler og andet litteratur vedrørende ergoterapi, aktivitetsbalance og stress, samt et højt niveau af troværdighed. Vi anvendte følgende søgetermer: occupational therapy, occupational balance, ergoterapi, aktivitetsbalance, stress samt physiological stress. Vi har til indsamling af litteratur anvendt UCN s guide til litteratursøgning; DOSIS-guiden. (bilag 7) Så vidt det var muligt, anvendte vi databasernes egne registre til, at lokalisere de rette søgeord for derved at gøre søgningen så specifik som mulig. I søgningen efter relevant statistik blev google.dk benyttet. Vi har, så vidt muligt, anvendt materiale publiceret indenfor de sidste 10 år. Enkelte artikler faldt dog udenfor denne tidsramme, da de blev fundet via kædesøgning. 21

23 3.9 Kritisk litteraturlæsning I forbindelse med læsning af den udvalgte litteratur, forholdt vi os kritisk til, om formålet med undersøgelsen var fyldestgørende beskrevet, samt hvilket ergoterapeutisk område der var fokus på, og deres relevans for vores undersøgelse. Vi så ligeledes på, hvilket design og metode der var anvendt. Vi forholdt os til deltagerne i undersøgelsen, antallet, alder, køn m.v., og til måden der var samlet data på, om hvorvidt man havde udvist fleksibilitet i processen, samt til hvordan hvorledes der blev analyseret på den indsamlede empiri. Samtidig så vi på undersøgelsernes forfattere, deres uddannelses-, og beskæftigelsesmæssige baggrund for at forestå undersøgelsen, samt til hvor undersøgelser blev udført. Endelig så vi på, hvor artiklerne var publiceret. For de 2 engelsksprogede artikler gælder det, at de begge blev publiceret i anerkendte ergoterapeutiske journaler, og udarbejdet af ergoterapeuter, som har skrevet ph.d. afhandlinger. Den danske artikel derimod blev publiceret i et dansk ergoterapeutisk fagblad, af en journalist uden større til tilknytning til ergoterapi, vi vurderede dog, at artiklen var interessant og relevant i forhold til vores undersøgelse, og valgte derfor at bruge den. 4.0 Teori I det følgende afsnit beskrives den teori, vi har anvendt i forbindelse med vores undersøgelse. Først vil vi redegøre for teori om aktivitetsbalance, derefter Gary Kielhofners rollebegreb, afslutningsvis vil vi redegøre for begrebet stress, samt stress i sammenhæng med køn. 4.1 Aktivitetsbalance Vi har valgt, at gribe vores problemformulering an ud fra begrebet aktivitetsbalance. Der findes i ergoterapeutisk litteratur mange definitioner på aktivitetsbalance, og det er et begreb, som løbende udvikler sig. En af dem, der har defineret begrebet er Ann Wilcock. Hun definerer aktivitetsbalance, som en balance i de aktiviteter, man engagerer sig i. Hun nævner nogle eksempler på, hvilke aspekter af aktivitet det kunne være. Det kan være en balance mellem fysiske, mentale og sociale aktiviteter, det kan være mellem selvvalgte og obligatoriske aktiviteter, det kan være mellem anstrengende og afslappende aktiviteter eller det kan være balancen mellem at gøre og at være. (Wilcock 2006 s.343) En anden, som har defineret begrebet aktivitetsbalance, er Charles H. Christiansen. Han definerer det ud fra et tidsmæssigt perspektiv, altså om den måde personer organiserer deres hverdag på er tilfredsstillende. (Zemke & Clark 1996 s. 236) 22

24 En tredje definition finder man hos Cathrine Backman, som siger, at aktivitetsbalance defineres subjektivt af den enkelte i forhold til, hvordan vi vælger at bruge tid på værdifulde, obligatoriske, samt selvvalgt aktiviteter. (Law, Baum & Dunn 2005 s. 287) De forskellige definitioner indeholder mange af de samme komponenter, og handler alle om, hvordan hverdagen organiseres, så den skaber mest mulig mening for den enkelte. Vi vælger i det følgende at tage udgangspunkt i Wilcocks definition, hvor hun taler om balancen mellem selvvalgte og obligatoriske aktiviteter. De obligatoriske aktiviteter beskrives, som de aktiviteter vi udfører, fordi vi føler os forpligtede til det i samspillet med vores familiære, sociale og samfundsmæssige omgivelser. De selvvalgte aktiviteter derimod er de aktiviteter, vi vælger for vores egen skyld for, at imødekomme egne individuelle sociale, mentale eller fysiske behov. (Wilcock 1998 s. 138) Selvvalgte aktiviteter kan fx være sports- og fritidsaktiviteter, at se tv eller læse en bog. De obligatoriske kan fx være at hente børnene i daginstitution, rengøring eller købe ind. Det er dog vigtigt at bemærke, at det der opleves, som obligatorisk for nogen, ikke nødvendigvis er det for andre. (Wilcock 2006 s ) Et eksempel er, at for nogle er madlavning en pligt, mens andre holder af at lave mad og gør det af lyst. I forhold til aktivitetsbalance, er det afgørende om den obligatoriske aktivitet er meningsfuld, idet man så i højere grad er motiveret for udførelsen heraf. Hvis den obligatoriske aktivitet er præget af ulyst, vil den påvirke aktivitetsbalancen i en negativ retning (ibid. s ). Vi vurderer, at denne måde at definere og opdele begrebet på, er anvendelig og forståelig i forhold til at undersøge vores problemformulering. Aktivitetsbalance kan yderligere uddybes ved at se på aktivitetsbalance, som en oplevet tilstand og en dynamisk proces. Den er subjektiv og individuel, og ændrer sig over tid. For at undgå ubalance vil de fleste løbende foretage tilpasninger i et forsøg på at bevare balancen, dog vil det være utopi at tænke sig, at man igennem hele livet vil opleve en hensigtsmæssig aktivitetsbalance. Der vil være hændelser eller perioder, hvor balancen påvirkes i en negativ retning, og derved skaber en aktivitetsmæssig ubalance. (Backman 2010 s ) Der er stor individuel forskel på vores evne til at foretage tilpasninger og adaptere forandringer, hvilket har stor betydning for, hvordan vi oplever og udføre de daglige aktiviteter. Det er ikke muligt konkret, at måle på aktivitetsbalance/ubalance. For at undersøge om en person er i aktivitetsmæssig ubalance, vil det være nødvendigt med en individuel vurdering på baggrund af den enkeltes egen oplevelse af sin hverdag, dog kan en persons opførsel give en indikation af personens aktivitetsbalance. Det kan være tegn på travlhed eller irritabilitet, som indikerer aktivitetsmæssig ubalance. 23

25 Hvis en person i en længerevarende periode oplever aktivitetsmæssig ubalance, kan det have negativ indflydelse på helbredet, samt på oplevelsen af velvære. (ibid. s ) 4.2 Roller En anden vigtig faktor, som har indflydelse på vores måde at udføre daglige aktiviteter på, er vores roller i forskellige sammenhænge. Dette begreb om roller kommer fra modellen Model for menneskelig aktivitet (MOHO), udarbejdet af Professor og ergoterapeut Gary Kielhofner. MOHO søger, at give et bredt og samlet syn på menneskelig aktivitet, at belyse hvordan aktivitet motiveres, danner mønstre og udøves. Dette gøres primært ved se på vilje 1, vaner 2 og udøvelsesaktivitet 3, der, som Kielhofner beskriver, er integrerede dele af en person og afgørende for dennes aktivitetsmønstre. Som en del af vanedannelsen 4 og dermed vaner, beskriver Kielhofner betydningen af roller og de adfærdsmønstre, som er knyttet hertil. Han beskriver, at roller skaber vores selvforståelse og giver os et syn på tilværelsen, som fremkalder bestemte aktivitetsmønstre, disse mønstre vil typisk blive gentaget dag efter dag, og blive omdannet til vaner. (Kielhofner 2006b s ) I Kielhofners beskrivelse af roller, taler han blandt andet om internaliserede roller. Vore aktivitetsmønstre er påvirket af om vi i en situation agerer rollen som ægtefælle, forældre, studerende osv., når vi således internaliserer en given rolle, påtager vi os en identitet, en måde at tænke på samt handlinger, som hører til rollen. Dette indebærer ligeledes, at man får en følelse af sine forbindelser til andre, og til de forventninger, der følger den givne rolle, og når vi kender vores rolle i forhold til andre, ved vi, hvordan de oplever os, og hvordan de skal optræde overfor os, og omvendt. (ibid. s ) Vores roller har stor indflydelse på vores aktivitetsmønstre, de påvirker vores måde at handle på, hver rolle indebærer handlinger, som udgør rollen, og påvirker desuden vores roller, den måde vi inddeler vores daglige/ugentlige aktivitetsmønstre rent tidsmæssigt. (ibid. s ) Allerede i barndommen oplever vi, at andre har roller, som de fleste tager for givet, f.eks. det at være mor eller lærer, og de opfører sig på en bestemt måde. Løbende oplever vi, at vi selv bliver tildelt roller, og at det forventes, at vi handler i overensstemmelse hermed. Dette kaldes socialisering, og 1 Vilje: et mønster af tanker og følelser om sig selv, som aktør i sin verden, et mønster som viser sig når man foregriber, vælger, oplever og fortolker det, man gør. (Kielhofner 2006b s.46) 2 Vaner: tillærte tendenser til at reagere og præsentere noget på bestemte ensartede måder i velkendte omgivelser og situationer. (Kielhofner 2006b s.68) 3 Udøvelseskapacitet: evne til at foretage sig ting, en evne som er bestemt af statussen af de grundlæggende, objektive fysiske og mentale komponenter og den modsvarende subjektive erfaring. (Kielhofner 2006b s.86) 4 Vanedannelse: internaliserede parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, styret af vores vaner og roller og tilpasset kendetegnene for de rutinemæssige tidsmæssige, fysiske og sociale omgivelser. (Kielhofner 2006b s.67) 24

26 er en proces, som løber gennem hele livet, fordi vores roller løbende ændrer sig. Den bliver løbende mere formel, for børn er den normalt uformel sammenlignet med senere i livet, når vi eksempelvis går fra at være studerende til at skulle bestride et job. (ibid. s ) Det, at ændre rolle, er en kompleks proces, som medfører forandringer i ens identitet, i det forhold man har til andre, til hvilke opgaver andre forventer, at man udfører og hvordan man organiserer sin livsstil. Et eksempel på denne kompleksitet kan ses i forbindelse med en skilsmisse, hvor ens identitet bliver berørt, forholdet til andre forandres, ligesom det ændrer ens livsstil. Der sker en ret omfattende reorganisering for den pågældende og vedkommendes sociale system. (ibid. s ) 4.3 Stress Ordet stress, er et ord, som de fleste danskere har et forhold til. Det anvendes i almindelig tale og benyttes ofte i forbindelse med travlhed. Travlhed er dog ikke ensbetydende med stress, men kan være en stressor, som er medvirkende hertil. Yderligere forvirring kan opstå, da stress ofte opdeles i 2 kategorier, kortvarig og langvarig stress. Den kortvarige stress er udtryk for en naturlig reaktion, som kan hjælpe til at håndtere kortvarige stressorer, som fx en eksamen. Den langvarige stress, er en tilstand, som modsat den kortvarige, kan have negativ indflydelse på den pågældendes helbred. (Sundhedsstyrelsen 2007 s. 8) Bo Netterstrøm betegner ikke stress, som en sygdom, men som resultatet af en belastning. Denne kan være både fysisk og psykisk, og det, der afgør om belastningen medfører stress, er varigheden samt belastningens styrke. Han opdeler stress i 2 kategorier. I stedet for kortvarig og langvarig stress, benytter han termerne positiv og negativ stress. (Netterstrøm 2007 s ) Ifølge Netterstrøm opstår positivt stress i almindelige dagligdagssituationer, den kan være både fysisk og mental. Fysisk belastning kan opstå, når man dyrker sport, og derved presser sig selv, og mental belastning kan opstå, hvis vi man skal lave en skriftlig opgave, som er mentalt krævende, denne positive stress er med til at skærpe vores præstation. Det, der adskiller den negative stress fra den positive er, at belastningen er stor og/eller langvarig. Der kan opstå fysiske reaktioner, som hjertebanken, hovedpine og svedeture, og der kan desuden opstå mentale symptomer, som træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær samt ulyst. Det er, ifølge Netterstrøm, denne ulyst, som har betydning for, om det handler om negativt stress, og det er netop den negative stress, som kan føre til sygdom. Det er dog det ikke kun fysiologi, der har en betydning for i hvor stor grad, man oplever stress. Vores 25

27 personlige ressourcer har stor betydning. Ifølge Netterstrøm spiller arv, alder, køn, personlighed og erfaringer en stor rolle i forhold til, hvordan vi oplever belastning, og fysiologisk reagerer herpå. (ibid. s ) Stress og køn Som nævnt i vores baggrund, er der er en forholdsvis stor difference, når det kommer til køn og stress. Dette stemmer overens med Netterstrøms beskrivelse af, at det ofte er kønsbestemt, hvordan en belastning pga. stress opfattes. Han beretter, at kvinder i højere grad end mænd, er opmærksomme på, hvordan de har det i hverdagen, og reagerer herpå, hvor mange mænds tærskel for at mærke stresssymptomer er højere. (Netterstrøm 2007 s ) Et andet fænomen, som Netterstrøm beskriver, er, at det ofte er kvinder fra flinkeskolen, som rammes af længerevarende stress. Dette er kvinder, som har svært ved at sige fra, da de gerne vil kunne leve op til både deres egne, samt andres forventninger til dem. Denne gruppe af kvinder er ofte meget perfektionistiske, ambitiøse og arbejdssomme. De vil arbejde hårdt for at løse deres problemer på arbejdspladsen og i hjemmet, men hvis det ikke lykkes, risikerer netop denne gruppe kvinder, at udvikle en langvarig stress tilstand. (ibid. s. 18) Bo Netterstrøm, og psykolog, Ole Nørby Hansen beretter i en arbejdsmedicinsk kontekst, at stort set alle kvinder i de skandinaviske lande, er blevet tilknyttet arbejdsmarkedet i form af lønnet arbejde og bidrager til familieøkonomien, hvor det lønnede arbejde tidligere primært var forbeholdt mænd. Trods denne udvikling i forbindelse med arbejdsmarkedet, er kvindernes hjemlige arbejdsfunktioner ikke reduceret væsentligt (Netterstrøm & Nørby Hansen 2003 s. 349). Denne beskrivelse bekræftes af Lektor Birgit H. Petersson og b.scient.san.publ Marie Hargreave, i Ugeskrift for læger. Petersson og Hargreave fortæller, at det primært er kvinderne, som har ansvaret for familielivet, for børn og øvrige familiemedlemmer. Kvinders rolle som caretakers er tæt knyttet til det traditionelle kønsrollemønster, og er næsten er urokkelig. Petersson og Hargreave kalder kvindernes samlede arbejdsbyrde for dobbeltarbejde, da de er tilknyttet arbejdsmarkedet, og samtidig bærer omsorgsfunktionen for børn, ældre og ofte også ægtefællen. (Petersson & Hargreave 2007) Netterstrøm og Nørby Hansen beretter, at denne fordeling af arbejdsopgaver medfører, at kvinders stressniveau forbliver højt flere timer efter de kommer hjem fra arbejde, og hermed øger deres risiko for længerevarende stress. 26

28 5.0 Analyse Følgende afsnit indeholder undersøgelsens analyse, som er fase 5 i Kvale og Brinkmanns 7 faser. Hver informant beskrives først separat og analyseres i forhold til aktivitetsbalance, stress og roller. Til sidst redegøres der for, hvilken behandling informanterne har modtaget, hvilken type behandling de eventuelt kunne have ønsket sig og hvordan ergoterapi kan bidrage i behandlingen af stress. 5.1 Informant 1 (I1) I1 er en kvinde på 46 år. Hun arbejdede fuldtid, som pædagog i en børneinstitution, før hun fik sin stressdiagnose i 2010, men blev efter diagnosen sygemeldt. Hun bor sammen med sin teenagesøn. Vi mødtes med I1 et sted, som hun selv havde valgt. I1 beskrev, at hendes morgener, fra hun stod op, til hun tog på arbejde, ofte var positive og en tid, hvor hun havde hyggeligt samvær med sin søn. Men i perioden op til sin stressdiagnose var det hårdt for hende at komme op, da hun begyndte at få en masse negative tanker, og ligeledes fik både kvalme og mavepine. (I1.12) I1 fortalte efterfølgende om sit arbejde:..jeg ville gerne have været foruden mit arbejde.. det føltes ABSOLUT som en pligt.. (I1.4) Yderligere beskrev I1, at hun i forbindelse med sit job, blev tildelt flere opgaver end hun egentlig skulle have, ligesom hun havde et større ansvar end hendes stilling retfærdiggjorde, men hun valgte at udføre opgaverne, da hun var pligtopfyldende, (I1.1) og havde brug for at samle timer til sin a- kasse. Om pauserne på sit arbejde fortalte I1, at de kun var positive, hvis det var bestemte personer hun sad sammen med, hvorimod det kunne føles som en rigtig sur og træls pligt, hvis det var andre. Det I1 helst ville, var at bruge pauserne alene, og gå rundt for sig selv, hun oplevede dog at dette gav anledning til negativ omtale hos hendes kollegaer. (I1.3) Når det kom til I1 s arbejdsopgaver, fortalte hun, at hun var glad for nogle støttetimer, hun havde med et barn med særlige behov, men at også denne opgave blev problematisk, da de timer, der var tilegnet dette barn, ofte blev inddraget og brugt på andre opgaver med det resultat, at hun følte, at hun ikke kunne gøre sit arbejde godt nok. (I1.5) Når I1 havde fri, købte hun ind, dette oplevede hun som pligtbetonet, og en aktivitet, som primært blev udført for hendes søns skyld. (I1.7) I hjemmet havde hun ligeledes mange praktiske opgaver og udtalte: 27

29 ..alt det praktiske derhjemme, var pligter som jeg gerne ville have været foruden.. efterhånden blev der slækket på rigtig mange ting, fordi jeg ikke havde overskud.. (I1.8) I1 beskrev ligeledes, hvordan hun i perioden op til, at hun fik sin stressdiagnose, ofte måtte tage en lur, når hun kom hjem fra arbejde. Denne lur kom til at føles obligatorisk og negativ, men var simpelthen nødvendig. (I1.22) Aftensmaden i hjemmet var endnu en af I1 s pligter, og blev primært udført af hensyn til hendes søn. Hun fortalte, at hun gerne havde været foruden, og ønskede det overstået, så hurtigt som muligt. (I1.10) Efter aftensmaden kom dagens hovedpunkt for I1, hun fortalte:..det bedste tidspunkt på dagen, var når jeg sad i min sofa med mit tæppe, virkelig huleagtigt.. det ELSKEDE JEG SIMPELTHEN.. men samtidig havde jeg nogle rigtig trælse tanker, med dårlig samvittighed over mig selv, og mit selvværd før længere og længere ned.. (I1.14) Vi spurgte I1, om der var ting hun ikke længere gjorde grundet stress; hun svarede, at hun før var et aktivt og kulturelt engageret menneske, men at hun mistede energien og overskuddet til at deltage, og i sidste ende meldte fra til stort set alle arrangementer.(i1.42) Tilsyneladende havde I1 overvejende obligatoriske aktiviteter i sin hverdag og tilsyneladende kun ganske få, som var selvvalgte og lystbetonede. Den eneste selvvalgte aktivitet som I1 fortalte om var, når hun sad i sin sofa om aftenen. Denne sammensætning tyder på, at I1 oplevede en aktivitetsmæssig ubalance i perioden op til, hun fik diagnosticeret stress. I1 beskrev yderligere, at hendes selvvalgte aktiviteter blev præget af negative tanker, og at hendes energi og overskud var faldet, så hun ikke længere deltog i selvvalgte aktive og kulturelle aktiviteter; hvilket ligeledes kunne skyldes en aktivitetsmæssig ubalance. I forbindelse med Netterstrøms teori om kvinder med længerevarende stress er der flere kendetegn, som afspejles i I1. I1 er en af de typiske kvinder fra flinkeskolen, hun arbejdede hårdt for at få hverdagen til at køre, hun var meget pligtopfyldende, og havde svært ved at sige fra. At være pligtopfyldende lader til, at være blevet en betydelig del af I1 s internaliserede roller. Vi ser, at de roller, som I1 hovedsageligt beskriver, er rollerne som arbejder og mor. I rollen som arbejder var der hos I1 flere faktorer, som spillede ind. Hun ønskede, at udføre de ting som hendes kollegaer og chef forventede af hende, og følte ikke, at det blev accepteret, hvis hun gjorde, hvad hun selv havde lyst til. Det- 28

30 te ses fx i forbindelse med pauserne, hvor I1 selv ønskede at være alene, men ofte lod være, da kollegaerne ville tale negativt omkring det. Yderligere beskrev hun, at det var nødvendigt, at opnå et vist timetal i forbindelse med sin A-kasse, dette kan have haft indflydelse på hendes udførelse af rollen, da den har været påvirket af udefrakommende krav, som hun ikke selv havde indflydelse på. I rollen som mor ser vi, at I1 udførte aktiviteter for sin søns skyld, selvom de var prægede af ulyst, dette skyldtes måske hendes egne forventninger til, hvordan en mor skulle agere, men var ligeledes et resultat af, at rollen var internaliseret, og derfor påvirket af hendes omgivelser, fx sønnens forventninger. Især rollen som arbejder, lod til at være internaliseret på en måde som var uhensigtsmæssig for I1, idet den var meget præget af ulyst og syntes at blive oplevet meget negativt af I1. Kendetegnet for internaliserede roller er at de, uhensigtsmæssige eller ej, er meget svære at ændre, da de hænger gensidigt sammen med omgivelserne. Omgivelsernes forventninger, i dette tilfælde arbejdets og sønnens forventninger, var svære for I1at ændre, da de var skabt på baggrund af et længerevarende adfærdsmønster. 5.2 Informant 2 (I2) I2 er en kvinde på 23 år, hun fik sin stressdiagnose i sommeren 2009, hvor hun var ansat i et supermarked, hun blev efterfølgende sygemeldt. Hun havde på samme tid weekend/nattearbejde. I2 boede på daværende tidspunkt alene, men var i et forhold. Vi mødtes, efter I2 s eget valg på UCN i et lukket grupperum. I2 beskrev, at hendes morgener var meget prægede af ulyst, at det var rigtig hårdt at komme op, og at hun havde mange bekymringer om den arbejdsbyrde, hun ville møde på jobbet. (I2.2) Selv det at komme i bad, blev næsten uoverskueligt for hende, og noget hun gjorde for, at se præsentabel ud på arbejde. (I2.10) Samlet beskrev hun, at hendes morgener var præget at pligt, og at ting, som hun tidligere havde gjort lyst, som at gøre sig klar, lægge makeup osv., nu var blevet ting, som hun gjorde for at leve op til forventningerne på arbejdet. (I2.10) Om arbejdet fortalte I2, at det i den periode var en hård pligt, og at hun brugte al sin energi på det (12.6) Hun fortalte yderligere, at der altid var noget at se til på arbejdet, der var altid nye opgaver, som ventede, og følte hun ofte, at hun ikke slog til, og ikke kunne leve op til, hvad chefen forventede. jeg blev virkelig sur over, at jeg ikke kunne indfri min chefs forventninger til mig, han skulle ikke sige, at jeg ikke var god nok, for det vidste jeg, at jeg var, derfor følte jeg, at jeg skulle yde mere (I2.38) 29

31 Hun beskrev, at hun altid fik at vide, hvis det var noget, der ikke var gjort ordentligt, hvilket påvirkede hende meget. (I2.32) Hun endte med at påtage sig meget overarbejde uden, at informere chefen om det, for at kunne udføre de opgaver, som hun skulle.(i2.5) Hun vidste, at hun var erstattelig, og at de kunne ansætte en ny, som kunne varetage hendes opgaver.(i2.30) I2 s pauser blev ikke brugt til at slappe af, hun følte altid, at hun burde arbejde i stedet, for at kunne følge med. I forbindelse med arbejdet var der forventninger til, at hun skulle være præsentabel og smilende, dette var hårdt for hende, og betød, at selv det at få ordnet negle eller hår, blev en pligt for hende, og ikke mere var for hendes egen skyld, men for arbejdspladsens.(i2.19) I weekenderne havde I2 natarbejde, som hun tidligere holdt meget af, men i perioden op til stressdiagnosen blev det til en pligt. Hun fortalte, at hun havde meget svært ved at sige nej til vagter, og at hun følte, at hun blev udnyttet.(i2.25) De praktiske pligter i hjemmet blev uoverskuelige for I2, de blev præget at ulyst og efterhånden overtaget af hendes omgivelser.(i2.4) Aftensmad spiste hun altid hos en veninde, dette beskrev hun, som værende primært positivt, men hun kunne dog nogle gange være bange for, hvad veninden forventede af hende. (I2.19) Når hun kom hjem igen efter aftensmad, lavede hun ikke så meget, hun beskrev: når jeg kom hjem og klokken var 21,vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle lave, de store opgaver kunne jeg slet ikke rumme og de små kunne jeg ikke helt finde ud af (I2.49) Noget af det der var vigtig for hende, var at få skrevet en liste om aftenen, hvor hun fik tømt hovedet, og forberedte sig på den efterfølgende dag. Det generelle billede der tegner sig af I2 s hverdag er, at hun oplevede hovedparten af dagens aktiviteter som værende obligatoriske, hun fortalte ligeledes, at hun slet ikke gjorde noget for sig selv. Ting, som tidligere havde været selvvalgte og lystbetonede for hende, blev på grund af andres forventninger til hende, til obligatoriske aktiviteter. Den sammensætning af aktiviteter kunne tyde på, at hun i perioden op til, at hun fik diagnosticeret stress, oplevede en aktivitetsmæssig ubalance. I2 beskriver, hvor svært hun ved at sige fra, og hvor vigtigt det var for hende at leve op til andres forventninger, dette kan ifølge Netterstrøm have været med til at udløse stresslidelsen og stemmer overens med hans beskrivelse af kvinder fra flinkeskolen, som er særdeles udsat for at udvikle langvarigt stress. 30

32 Et andet vigtigt element i forbindelse med I2, er hendes internaliserede roller, altså måden hun identificerer sig med en given rolle. For I2 kom rollen som medarbejder i supermarkedet, til at overskygge næsten alt, stort set alle dagens aktiviteter blev forbundet med arbejdet, og dermed negativt ladet, da arbejdet var præget af pligt og ulyst. Denne rolle, som pligtopfyldende medarbejder, var tilsyneladende særdeles uhensigtsmæssig for hende, men ganske svær at ændre, da det både handler om ens forhold til andre, andres forventninger til de opgaver, man udfører og om den måde man organiserer sit liv på. 5.3 Informant 3 (I3) I3 er en kvinde på 46 år, hun er gift og har 2 teenagebørn. Hun fik sin stressdiagnose i november 2006, på det tidspunkt arbejdede hun som dagplejer, og hun blev efterfølgende sygemeldt. Vi mødtes, efter I3 s eget ønske på UCN, i et lukket grupperum. I3 beskrev i interviewet at, hendes morgener i tiden op til hun fik diagnosticeret stress, primært bestod af opgaver, som hun oplevede, at hun udførte af pligt og for andres skyld. (I3.1) jeg gjorde ikke noget særligt for min egen skyld om morgenen, det var bare dagligdagsrutiner (I3.2) Om sit arbejde fortalte I3, at hun tidligere havde elsket sit job. Dette ændrede sig markant i tiden op til, at hun fik diagnosticeret stress. Hun beskrev, hvordan det påvirkede hende at have 2 dagplejebørn, som sov meget dårligt i løbet af dagen, og generelt var meget ulykkelige. Det betød at hun følte sig utilstrækkelig, og samtidig begyndte forældrene til dagplejebørnene, at klage over at hun ikke tog ordentlig hånd om deres børn. (I3.3) Efter arbejde havde børnene ofte fritidsaktiviteter, som vores informant kørte dem til, hun beskriver tiden hun tilbragte med sine børn om eftermiddagen, som positiv, et tidspunkt hvor hun kom ud og kunne slappe af, og kunne lade batterierne lidt op. (I3.9) Når børnenes fritidsaktiviteter var overståede, skulle I3 handle og ordne praktiske opgaver i hjemmet, og hun fortalte, at hun udførte opgaverne af pligt. alt der her med at handle og gøre rent, alt det praktiske var en pligt, SLET ikke hyggeligt (I3.6) 31

33 Aftensmaden stod I3 ligeledes for, og igen fortalte hun, at opgaven var præget af pligt, og at den blev udført primært for mandens og børnenes skyld. (I3.7) Efter aftensmaden stod mand og børn for oprydning, mens I3 tog sig af sønnen, som havde ADHD, og dermed havde brug for stabilitet samt støtte til lektielæsning m.m., hun sagde, det primært var for at undgå konflikter, og mest for andres skyld, at hun gjorde det. (I3.32) I3 fortalte, hvordan hun før, hun fik sin stressdiagnose, ofte brugte sine aftener på kreative aktiviteter, hun fortalte, hvordan hun her fandt ro og kunne lade op. I tiden op til hun fik stress, fandt hun det dog stort set umuligt at finde overskud hertil. jo mere træt man blev, jo sværere var det at give sig selv et pusterum, og lave noget for ens egen skyld for eksempel noget kreativt, det glippede også til sidst, det kunne have været rart, at komme ud måske bare 2 gange om ugen, men det passede bare ikke, der var ikke tid (I3.39) Som I3 beskrev sin hverdag, og sin oplevelser af dagens aktiviteter, er der med stor sandsynlighed tale om ubalance i hendes aktivitetsmønster. Hun oplevede, at stort set alle aktiviteter blev udført af pligt og med ulyst, og i de fleste tilfælde, for andres skyld, hvilket stemmer overens med teori om aktivitetsmæssig ubalance. De aktiviteter hun tidligere havde udført af lyst og for sin egen skyld, gled ud i takt med, at hun følte sig mere og mere træt. Ifølge Netterstrøm og Nørby Hansen er stort alle kvinder i Skandinavien tilknyttet arbejdsmarkedet. Det til trods er deres hjemlige pligter ikke blevet færre, hvilket for kvinder, som I3 betyder, at de har dobbeltarbejde, ikke bare skal de passe deres arbejde, de har også ansvaret for hjemmet og familien. Samtidig havde hun store forventninger til selv, og til sin evne til at kunne rumme denne dobbelte arbejdsbyrde og gøre alle tilpasse, hvilket kendetegner mange kvinder, som rammes af stress. Hos I3 kan rollen som mor, og rollen som dagplejer fremhæves. Roller skaber vores selvforståelse og fremkalder bestemte aktivitetsmønstre, som gentages og bliver til vaner, hvilket kendetegner internaliserede roller. I3 oplevede, at de forventninger omgivelserne havde til hende, både som mor og som dagplejer blev umulige at leve op til, hendes forventninger til sig selv i disse roller, kunne hun heller ikke indfri, hvilket påvirkede hendes selvforståelse i negativ retning. I et forsøg på at indfri alles forventninger arbejdede hun hårdere og påtog sig flere opgaver, hvilket kan have haft indflydelse på hendes aktivitetsbalance, da disse opgaver var pligtbetonede. 32

34 5.4 Informant 4 (I4) I4 er en kvinde på 32 år. Hun bor, efter en skilsmisse, alene med sine to små børn. Hun fik sin stressdiagnose i november, 2011, mens hun var under uddannelse. Vi mødtes, efter I4 s eget valg på UCN, i et lukket grupperum. Om morgenen, inden I4 vækkede sine børn, havde hun lidt tid for sig selv, dette valgte hun da hun gerne ville have tid til at gøre sig klar, og fordi at det var betydningsfuldt for hende, hvordan hun præsenterede sig selv. (I4.8) Generelt beskrev hun sine morgener som værende hyggelige og positive, og hun fandt det dejligt at være sammen med sine børn (I4.9) Når I4 skulle aflevere, og hente børnene i børnehave, blev det derimod negativt, hun beskrev det, som en træls pligt. Hun var utilfreds med børnehaven, og følte, at det var belastende, at skulle derned. (I4.1) Efterfølgende tog I4 i skole, dette havde tidligere været en fin tid på dagen for hende, men var i perioden op til, at hun fik diagnosticeret stress mere pligt betonet og præget at ulyst, da uddannelsen var del, af en plan B for I4 s vedkommende. (I4.2) Efter skole hentede I4 igen børnene i børnehaven, og de lavede efterfølgende flere aktiviteter, I4 fortalte: efter at have hentet børn var der fritidsaktiviteter, og vi tog på besøg hos bedsteforældre, vi var ude hver eftermiddag, og kom først hjem klokken 18, det var faktisk rigtig hårdt, og det var nok først og fremmest for børnenes skyld (I.4.3) I4 havde i hverdagen flere praktiske pligter. I løbet af dagen skulle hun typisk også handle, hvilket hun gjorde sammen med børnene. Hun beskrev, hvordan hun fik dårlig samvittighed, hvis hun ikke hentede børnene så snart hun havde fri, også selvom det muligvis kunne have været nemmere at handle uden dem. (I4.4) Når I1 og børnene kom hjem om aftenen, lavede hun aftensmad, hun beskrev det, som en meget sur pligt, at det mest var for børnenes skyld, men dog også lidt for hendes egen, da hun gik op i, at de skulle spise sundt. (I4.3) Efter aftensmaden havde I4 en hyggelig tid med børnene. Børnene skulle i bad og gøres klar til at komme i seng, og hun beskrev, at dette var en positiv tid, hvor hun slappede af. (I4.7) Om tiden efter børnene var kommet i seng, sagde I4: 33

35 efter børnene var kommet i seng, stod den på praktiske ting, gøre rent vaske tøj osv., det var alt sammen sure pligter, og lektielæsning var sur pligt, som jeg gerne ville være foruden, men det skulle jo gøres (I4.19) Hun arbejdede hårdt med de pågældende pligter, typisk indtil ca. kl 2 om natten, hvorefter hun gik i seng og stod op kl den efterfølgende morgen. Når vi ser på I4 s hverdag, ser vi, at hun oplevede mange aktiviteter som pligtbetonede. Nogle ting beskrev hun dog ikke direkte som pligter, men i stedet, som noget hun gjorde for børnene eller andre, selvom det tog energi fra hende. Den tid som I4 tilbragte med børnene var lystbetonet, men herudover, beskrev hun ikke aktiviteter, som kun var for hendes egen skyld. Denne opbygning af de daglige aktiviteter, hvor vi ser at størstedelen, enten er gjort for andres skyld eller af pligt, viser at I4 sandsynligvis har oplevet en aktivitetsmæssig ubalance. I4 var meget pligtopfyldende, hvilket kom til udtryk på den måde, hun udfyldte sine roller på, her så vi rollerne; mor og studerende. Som mor lagde I4 stor vægt på, at børnene skulle trives, også selvom det gik ud over hendes egen trivsel, hvilket er et godt eksempel på rollen som caretaker, som beskrevet af Petersson og Hargreave. I4 viste sig, som caretaker, da hun påtog sig det fulde ansvar for familielivet og alene bar omsorgsfunktionen. Rollen som caretaker ses ofte hos kvinder, som rammes af stress. Netterstrøm beskriver, at andre kendetegn hos stressramte kvinder er, at de er meget perfektionistiske, ambitiøse og arbejdsomme, hvilket også kendetegner I4. Eksempler på hvordan I4 udlevede sin rolle som mor, ses fx ved, at hun tog børnene med ud for at opleve noget hver dag, selvom det var medvirkende til, at hun selv skulle arbejde til kl. 2 om natten for, at nå de ting hun skulle. Ligeledes er et eksempel, at hun altid hentede børnene så snart hun fik fri fra skole, da hun angiveligt følte, at hun forsømte dem, hvis hun ikke var sammen med dem, når det var muligt. Meget tyder på, at I4 havde store forventninger til, hvordan hun skulle udleve sin rolle som mor, hvilket kunne være svært for hende selv at leve op til. Dette kom til udtryk ved, at I4 fortalte, at hun ofte bekymrede sig om, om hvorvidt hun nu var en god mor. I4 nævnte ofte, at det ikke var på grund af børnene, at hun var stresset, da det jo ikke var deres skyld. I dagens Danmark er der stor prestige i vise, at man har overskud som forældre, at børnene får grøntsager hver dag, at tøjet er af de rigtige mærker, at man kommer på biblioteket hver lørdag osv. Det kan i al almindelighed opleves som et tabuiseret emne at tale om, at ens børn ind imellem er en sur pligt. For I4 lader det til at være særdeles vigtigt, at understrege, at alt hvad hun gør for sine børn, det gør hun lige så meget for sin egen skyld, som for deres. Det lader dog til, at det ikke nødvendigvis altid forholder sig sådan. 34

36 I rollen som studerende ser vi igen, at I4 havde store forventninger til sig selv. Hun var meget perfektionistisk, som ligeledes er et af kendetegnene for kvinder, som rammes af længerevarende stress, og hun havde en forventning til sig selv om, at hun skulle have 100 % styr på sine lektier, og gerne have svaret på lærernes spørgsmål på forhånd (I4.25). Når man i teorien taler om internaliserede roller, handler det både om de forventninger, den pågældende har til sig selv i udførelse af en given rolle, men også omgivelsernes forventninger. I dette tilfælde fremstod det som om, at I4 havde næsten urimelige høje forventninger til sig selv, som muligvis ikke var lige så høje fra omgivelserne. Det adfærdsmønster I4 udviste, er med høj sandsynlighed udviklet gennem hele hendes liv, og er yderligere blevet forstærket efter hun gennemgik en skilsmisse, som medførte, at hun følte et behov for at skulle bevise sit værd, i rollen som mor. Begge de beskrevne roller, som mor og studerende, har haft indflydelse på opbygningen af I4 s hverdag, da hun havde mange handlinger og aktiviteter, knyttet til hver rolle. 5.5 Ergoterapi som et led i stressbehandlingen? I dette afsnit beskrives først, hvilken behandling informanterne modtog i forbindelse med deres diagnose, efterfølgende, hvilken type behandling de selv kunne have forestillet sig, og til sidst, præsenteres forslag til, hvordan ergoterapi eventuelt kunne intervenere i forhold til stressramte kvinder. 3 ud af vores 4 informanter modtog i forbindelse med diagnosticeringen af stress behandling hos psykolog, den sidste informant fik stor støtte af sin familie. Ved at sammenligne de 4 informanters udtalelser viser det sig, at det de har fået hjælp til primært er, at strukturere hverdagen, sætte mål, lære at se fremad og forberede sig på det, som kommer. Flere informanter vurderede, at de kunne have haft glæde af et gruppeforløb. En nævnte, at hun gerne ville have mødt andre i samme situation, en anden nævnte, at hun gerne ville have haft et gruppeforløb med sine nærmeste, for at kunne formidle til dem, hvad hun gennemgik. En tredje informant ønskede, at der eksisterede en forebyggende indsats mod stress. Definitionen af ergoterapi som velfærdsydelse, beskrives i det ergoterapeutiske professionsgrundlag og lyder, som følger: Ergoterapi er at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivets for det enkelte menneske og grupper af mennesker. Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den enkelte 35

37 er meningsfulde eller nødvendige, og som relaterer sig til dagligdagen, arbejds- og fritidsliv samt involvering i samfundslivet. I ergoterapi anvendes meningsfulde aktiviteter som middel og mål til at fremme sundhed, forebygge og rehabilitere funktionsevnenedsættelser og aktivitetsbegrænsninger samt at vurdere, genskabe og udvikle menneskets mulighed for deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapi kan rettes mod udvikling af personens færdigheder, graduering af aktiviteternes krav til udføreren og/eller tilpasning af omgivelserne. (Ergoterapeutforeningen 2008 s. 4) Hvis man sammenholder ovenstående definition med den behandling informanterne har modtaget, og ligeledes med den behandling, som de kunne have ønsket, er der mange ligheder til ergoterapi. Som nævnt var det primært strukturering af hverdagen og hverdagens aktiviteter, som informanterne har fået hjælp til i forbindelse med deres behandling. Ergoterapeuter har netop kompetencer til, som det står beskrevet i ovenstående definition, at tilpasse og graduere hverdagens aktiviteter, på en måde som er meningsfuld for den enkelte eller for en gruppe. I ergoterapeutisk intervention, arbejdes der tæt sammen med borgeren og i fællesskab udarbejdes planer og målsætninger for hvad borgeren skal opnå, på baggrund af borgerens egen opfattelse af, hvad der er meningsfuldt. Den ergoterapeutiske behandling kan i tråd med ovenstående definition planlægges som gruppeforløb, og dermed imødekomme informanters udtalte ønske om herom, ydermere kan ergoterapeuter fungere som talerør og støtte for en borger i forhold til dennes omgivelser. Denne funktion står ligeledes beskrevet i det ergoterapeutiske professionsgrundlag, hvor der står at ergoterapeuter kan og bør arbejde sammen med borgerens pårørende, hvis det kan fremme borgerens interesser og ønsker (Ergoterapeutforeningen 2008 s. 7), og i dette tilfælde forståelse og oplysning for borgerens situation. Ergoterapeuten kan fx være med til at opsætte et møde med borgers nære omgivelser, hvor ergoterapeuten er til stede og kan hjælpe med at forklare den stressramtes situation og aktivitetsproblematikker. Et sådan møde, kan muligvis være med til at ændre på det sammenspil, som er mellem den stressramte borger og dennes omgivelser, så samspillet efterfølgende kan blive mere hensigtsmæssigt. Et andet ønske, som en informant nævner, er et ønske om en forebyggende indsats i forhold til stress, en sådan indsats er ligeledes relevant i forhold til ergoterapi, hvor der også fokuseres på at forebygge aktivitetsbegrænsninger. Det kan dog være svært at intervenere rent forebyggende, da man forsøger at tage hånd om en problematik, før det egentlig opstår, hvilket kan have den konsekvens, at man mangler det motiverede element hos borgeren til at skabe forandring. Motivationen er ofte størst, når et problem er opstået og skal løses. En anden måde at arbejde stressforebyggende 36

38 kan være at medvirke til at aftabuisere og udbrede viden om stress. Flere informanter nævner i forbindelse med vores interviews, at de oplever at deres omgivelser ikke forstår dem, og bagatelliserer problemets omfang, på grund af manglende indsigt. Flere informanter mener, at dette skyldes at begrebet stress ofte anvendes i almindelig tale og forbindes med blot at have travlt. Ergoterapeuter kan medvirke i oplysningskampagner og møder, og forklare hvilken betydning sammensætningen af dagligdagens aktiviteter kan have for personers velbefindende. Ergoterapeuter kan fx anvende, den forholdsvis overskuelige PEO model (Person-environment-occupation modellen), som beskriver sammenhængen mellem person, aktivitet og omgivelser til at fortælle om, hvordan stress kan være et resultat af et uhensigtsmæssigt sammenspil mellem netop disse elementer. I forlængelse heraf kan ergoterapeuten sætte fokus på, at det eventuelt ikke er muligt for en person alene, at skabe de forandringer, som skal til, for at undgå stress. En måde, hvorpå ergoterapeuter kunne bidrage i et tværfagligt tilbud til stressbehandling, kunne være gruppeforløb med ergoterapeuter, som gruppeledere i lighed kommunale genoptræningstilbud. Et sådan forløb, kunne eksempelvis indeholde gennemgang af døgnrytme, hvilket er en effektiv måde at sætte fokus på, hvorledes dagen er sammensat. Når man har overblik over dagens aktiviteter, har man mulighed for, at se på hvilke aktiviteter bidrager positivt og negativt, og se på hvorledes man mere hensigtsmæssigt kunne strukturere dagen, og efterfølgende formulere mål herfor. Et andet tema i et sådan forløb kunne være fokus på roller og forventninger, da det ser ud til, at have stor indflydelse på vores adfærdsmønstre. Vi vurderer, at hvis man opnår større indsigt i, hvorledes roller og de forventninger der knyttet hertil påvirker, har man større mulighed for at foretage ændringer. De ovennævnte temaer vil ligeledes kunne indgå i et individuelt forløb. Fordelen ved gruppeforløb er, at deltagerne har mulighed for at sparre med hinanden, de vil have oplevet de samme problematikker, men måske ikke have nogen at dele dem med, ligesom de i et gruppeforløb vil opleve, at de ikke er alene, men at der er andre i samme situation som dem. Dette er nogle af de elementer, som informanterne efterspurgte. Der kan dog også være behov for individuelle forløb sideløbende, idet det giver mulighed for arbejde mere intensivt med den enkelte klient hverdagsproblematikker og roller. Mange faggrupper vil kunne bedrage til et tværfagligt behandlingstilbud til stressramte, for eksempel kan psykologer gå ind og arbejde med deres selvværd og deres motivation, fysioterapeuter med deres kropsbevidsthed, og vi, som ergoterapeuter, kan arbejde med de ting vi har faglig kompetence til, som fx strukturering af hverdagen og prioritering af aktiviteter. 37

39 6.0 Konklusion Hensigten med denne undersøgelse var at belyse, hvordan kvinders selvoplevede aktivitetsmæssige sammensætning var forud for, at de fik diagnosticeret stress, om denne sammensætning kunne have været medvirkende til, at de udviklede stress, og hvordan ergoterapi kan bidrage til stressbehandling. Konklusionen på vores undersøgelse er, at kvinderne generelt oplevede, at mange af deres obligatoriske aktiviteter var præget af ulyst, hvilket havde en negativ effekt på deres aktivitetsbalance. En anden tendens var, at kun ganske få af deres daglige aktiviteter var selvvalgte, og valgt af lyst af den enkelte. Et gennemgående træk hos vores informanter var, at de i høj grad udførte aktiviteter for andres skyld, og at kvinderne oplevede disse aktiviteter, som obligatoriske. Dette bekræfter, at kvinderne var udsat for en aktivitetsmæssig ubalance. En anden problematik kvinderne gav udtryk for, var evnen til at leve op til egne og andres forventninger. De havde høje forventninger til sig selv i forhold til, hvordan de skulle agere i forskellige roller, fx som mor, arbejder og studerende, og gennemgående havde de svært ved leve op til disse forventninger. Vi indledte på forsiden med at spørge; hvorfor er det så svært at sige nej, og svaret er, at netop disse forventninger betød, at det var rigtigt svært for kvinderne at sige fra, da de var meget pligtopfyldende. Dette betød, at de forsøgte hårdere, og brugte endnu mere energi, som blev taget andre steder fra, også fra de aktiviteter, som gav dem energi. Denne tendens medvirkede til en aktivitetsmæssig ubalance. Forventninger fra omgivelserne havde flere informanter ligeledes svært ved at leve op til, hvilket også påvirkede aktivitetsbalancen negativt. Når man samlet ser på, hvilken behandling informanterne har modtaget og hvad de eventuelt kunne have ønsket, er der mange paralleller til ergoterapi. På nuværende tidspunkt er der ikke mange ergoterapeuter, som i Danmark beskæftiger sig med stress, og der er ikke udarbejdet nationale retningslinjer for en sådan type af ergoterapeutisk intervention. På baggrund af udarbejdelsen af denne undersøgelse finder vi, at ergoterapeutisk teori og arbejdsmetoder er relevante i forbindelse med stressbehandling og forebyggelse. Den anvendte ergoterapeutiske teori om aktivitetsbalance og begrebet om roller, vurderer vi, med fordel kan anvendes i forbindelse med en ergoterapeutisk intervention, fx i forbindelse med individuelle forløb eller gruppeforløb. 38

40 7.0 Diskussion I følgende afsnit diskuteres vores overvejelser i forhold til valg af metode og informanter. Efterfølgende diskuteres vores valg af teori, og forslag til et alternativt teorivalg præsenteres. 7.1 Diskussion af metode I udarbejdelsen af denne undersøgelse, har vi primært valgt en hermeneutisk tilgang, idet vi havde hovedparten af vores kategorier på forhånd, dog valgte vi at forholde os fænomenologiske, så vidt muligt, i selve interviewsituationerne. Denne kombination af hermeneutisk og fænomenologisk tilgang valgte vi, da vi var klar over, at vi havde en vis forforståelse i forbindelse med, hvilke faktorer som var relevante i forhold til stressramte kvinder, og at der muligvis kunne dukke flere essentielle faktorer op, som vi ikke havde overvejet på forhånd. Til gennemførelsen af hele undersøgelsen har vi fundet inspiration i Kvale og Brinkmanns 7 faser, som er en guide til, hvordan man udfører og behandler et interview. Kvale og Brinkmann beskriver det semistrukturerede livsverdens interview, som til dels er inspireret af en fænomenologisk analysemetode, som er udarbejdet af Psykologen Amedeo Giorgi. Dog lægger Kvale og Brinkmanns metode op til, at man kan tilpasse modellen, så den ikke er rent fænomenologisk. (Kvale & Brinkmann, 2009 s.30) I forbindelse med analysemetode og vejledning til udarbejdelse af kvalitative studier, findes mange forskellige teoretikere og medfølgende teorier, man kan fx nævne Kirsti Malterud, som ofte anvendes i lignende undersøgelser. Vi fravalgte hendes analysemetode, da den i højere grad end Kvale og Brinkmann, fokuserer på fænomenologien. En fordel ved at have valgt Malterud kunne være, at vi måske havde fået en dybere indsigt i kvindernes egen oplevelse, hvilket kunne have givet anledning til andre temaer end dem vi brugte, og ligeledes have givet anledning til, at anvende anden teori end den vi har anvendt i vores undersøgelse, og dermed påvirket resultatet. 7.2 Diskussion af udvælgelse og søgning af informanter I denne undersøgelse har vi kun undersøgt kvinder på trods af, at mange mænd også bliver ramt af stress i Danmark. Som vi har beskrevet i vores teoriafsnit er det ofte forskelligt, hvordan kvinder og mænd oplever og håndterer stress, derfor valgte vi kun at fokusere på kvinder, for derved at kunne målrette undersøgelsen. Som det beskrives i teoriafsnittet ses det ofte, at kvinder oplever stress, både på arbejdet og i hjemmet, hvor mænd primært oplever stress i forbindelse med arbejdet. Den- 39

41 ne forskel havde vi en hypotese om ville give resultatmæssige forskelle, og muligvis forvrænge undersøgelsens resultater. I forbindelse med vores søgning efter informanter, skrev vi i den mail, vi sendte ud, samt vores informationsfolder, at vi søgte 4 informanter. Set i bakspejlet må vi erkende, at det kan have haft betydning for antallet af tilbagemeldinger, da nogle, potentielt egnede kvinder, kan havde tænkt, at andre nok stillede op og udfyldte de 4 pladser. 7.3 Diskussion af interview I forbindelse med vores undersøgelse foretog vi 4 interviews, samt et pilotinterview for at afprøve vores interviewguide. Efter pilotinterviewet foretog vi ændringer i fordelingen af interviewerrollerne, og ændrede ligeledes i interviewguiden, med henblik på at interviewene blev mere flydende, og at spørgsmålene blev formuleret på en måde, som var forståelig for informanterne. For at have testet ændringerne, kunne vi have foretaget endnu et pilotinterview, dette fravalgte vi på grund af tidsmangel. Under udarbejdelsen af undersøgelsen har problemformuleringen ændret sig løbende. Dette kan have haft den konsekvens, at vi muligvis havde stillet nogle af interviewspørgsmålene anderledes i dag, end vi gjorde på det pågældende tidspunkt. I forhold til vores transskriberede interviews, er vi klar over at informanternes udtalelser har undergået en vis forandring. Man kunne i forbindelse med verificering af transskriptionerne, have sendt dem til gennemlæsning og godkendelse hos informanterne, for derved at sikre, at vi ikke havde misforstået eller forvrænget deres udtalelser. Dette ville være en tidskrævende proces, som vi fravalgte, da vi kun har en begrænset periode til rådighed. 7.4 Diskussion af teori Efter bearbejdelse af vores indsamlede materiale er vi blevet opmærksomme på, at vi kunne have anvendt anden teori, som muligvis kunne have givet anledning til en mere omfattende analyse. Dette kunne fx have været Gary Kielhofners, Model Of Human Occupation (MOHO), hvor vi også har fundet og anvendt begrebet roller. I forbindelse med MOHO, kunne vi have anvendt begrebet aktivitetsidentitet. Kielhofner beskriver aktivitetsidentiteten, som en sammensætning af hvem man er, og hvem man ønsker at være, og at 40

42 den udvikler sig gennem ens løbende aktivitetsdeltagelse, aktivitetsidentiteten har sammen med aktivitetskompetencen betydning for aktivitetsadaptationen. (Kielhofner 2006 s. 128) Til sidst kigger man på aktivitetsadaptation, hvilket er den måde, hvorpå man i sin aktivitetsdeltagelse er i stand til at tilpasse sig sine omgivelser, i forsøget på at skabe en positiv aktivitetsidentitet og - kompetence. Kielhofner beskriver, at mange mennesker før eller siden oplever problemer med aktivitetsadaptationen, som kan medføre, at det er nødvendigt at genskabe aktivitetsidentiteten og - kompetencen (ibid. s. 129), hvilket i denne forbindelse kunne være længerevarende stress. Vi valgte dog, at udarbejde vores undersøgelse primært ud fra teorien om aktivitetsbalance, da det var den, vi i første omgang fandt inspiration i, og ligeledes i forbindelse med vores litteratursøgning fandt relevant. 41

43 8.0 Perspektivering I dette afsnit beskrives det, hvilke målgrupper som ellers kunne være relevante at undersøge i forbindelse med stress. Efterfølgende fremstilles ideer, til hvordan og hvor ergoterapeuter eventuelt kan arbejde med stress. Dette er en forholdsvis lille undersøgelse med kun 4 informanter, men den indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem aktivitetsmæssig ubalance og stress, når det gælder kvinder. Statistikken viser, at antallet af personer, som rammes af stress er stigende, og at det gælder for stort set alle grupper i samfundet. Der i øjeblikket en del fokus på, at studerende i stadigt stigende grad rammes af stress, og det kunne være interessant, at undersøge om det også her gør sig gældende, at aktivitetsmæssig ubalance kan være medvirkende årsag. For mænd er antallet, som bliver ramt af stress, ligeledes stigende, og her kunne det være interessant at lave en undersøgelse udelukkende på mænd, for at se om de oplever stress anderledes, og om det eventuelt er nogle andre faktorer, som har betydning for, at de udvikler stress. På nuværende tidspunkt foregår stressbehandlingen i Nordjylland primært på arbejdsmedicinsk klinik, hos psykologer, hos de praktiserende læger samt i kommunalt regi, og kun ganske få ergoterapeuter arbejder på området. Med baggrund i resultatet af vores undersøgelse, mener vi, at ergoterapeuter har kompetencer til at bidrage til den stressbehandling, som tilbydes. Den behandling vores informanter har fået, og de redskaber de lært, som led i stresshåndtering, er i høj grad forenelig med ergoterapeutisk måde at arbejde med strukturering af hverdagen, prioritering af aktiviteter med videre. Vi ser en mulighed for, at ergoterapi kunne være en del af den behandling, som tilbydes hos den praktiserende læge, da det oftest er her, at en stressramt får stillet sin diagnose og påbegynder sin behandling. Tilbuddet kan eventuelt være en del af et kommunalt behandlingsforløb. En anden måde for ergoterapeuter, at blive en del af stressbehandlingen, kunne være at nedsætte sig som privat praktiserende ergoterapeut, og her tilbyde stressbehandling, en ulempe i denne sammenhæng er dog, at ergoterapi i dag ikke er dækket af den offentlige sygesikring, hvilket vil påvirke prisen på de ydelser vi i givet fald kunne tilbyde, og have indflydelse på vores mulighed for, at konkurrere med andre faggrupper, som eksempelvis psykologer, som er dækket af sygesikringen. På baggrund af vores undersøgelse vurderer vi, at vi kan bidrage positivt til stressbehandling med den indsigt vi har i, hvorledes sundhed og trivsel påvirkes af samspillet mellem individet, dennes omgivelser og aktivitetsmønster. 42

44 9.0 Forfatteransvar Hovedafsnit Charlotte Cecilie Resúme x Abstract x 1.0 Problembaggrund x x 1.1 Samfundsrelevans x x 1.2 Ergoterapeutisk relevans x x 2.0 Problemformulering x x 2.1 Begrebsafklaring x 3.0 Metode x x 3.1 Metodevalg x 3.2 Videnskabsteoretisk tilgang x Hermeneutik og fænomenologi x 3.3 Dataindsamling x Det semistrukturerede forskningsinterview x Informanter x x Interviewguide x x Pilotinterview x x Interviewsituationen x x Transskribering x 3.4 Analysestrategi x x 3.5 Etik x 3.6 Validitet x 3.7 Litteratursøgning x x 3.8 Kritisk litteraturlæsning x 4.0 Teori x x 4.1 Aktivitetsbalance x x 4.2 Roller x x 4.3 Stress x x Stress og køn x 5.0 Analyse x x 5.1 Informant 1 (I1) x 43

45 5.2 Informant 2 (I2) x 5.3 Informant 3 (I3) x 5.4 Informant 4 (I4) x 5.5 Ergoterapi som et led i stressbehandlingen x x 6.0 Konklusion x x 7.0 Diskussion x x 7.1 Diskussion af metode x 7.2 Diskussion af udvælgelse og søgning af informanter x 7.3 Diskussion af interview x 7.4 Diskussion af teori x 8.0 Perspektivering x 9.0 Referenceliste x x 10.0 Formidling af bacheloropgave Formidling af bachelorprojekt finder sted på University College Nordjylland onsdag den 13. juni Projektet vil blive formidlet til medstuderende. Oplægget vil indeholde: Præsentation af projektets problemformulering. Problembaggrund. Metodiske overvejelser. Undersøgelsens resultater. Perspektivering. I forbindelse med formidling af bachelorprojektet vil blive anvendt PowerPoints. 44

46 11.0 Referenceliste Backman, C. L. Occupational Balance and Well-being, I: Christiansen, Charles H., red, Introduction to Occupation, 2. udgave, New Jersey, Pearson Education Inc. Ergoterapeutforeningen, Professionsgrundlag for ergoterapi. Professionsgrundlag [internet] København: Ergoterapeutforeningen. Tilgængelig fra: dlag_08_08_web.pdf [lokaliseret d. 17. maj 2012] Håkansson C., Dahlin Ivanoff S. & Sonn U Achieving Balance In Everyday Life, Journal of Occupational Science. 13:1, Håkansson C.,Lissner L. & Sonn U Engagement in patterns of daily occupations and perceived health among women of working age, Scandinavian Journal of Occupational Therapy. May ;16(2): Kielhofner, G., 2006a. Research in occupational therapy: methods of inquiry for enhancing practice. Philadelphia, Pa.: F.A. Davis. Kielhofner, G., 2006b. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. København: Munksgaard Danmark. Kruuse, E., 2007 Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. 6. udgave. Virum: Dansk psykologisk Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S., Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel. Law, M., Baum, C. M. & Dunn, W., Measuring Occupational Performance: Supporting Best Practices In Occupational Therapy., Thorofare, USA: SLACK Incorporated. Mandal, L Nedtur tur-retur, Ergoterapeuten. nr. 03. Netterstrøm, B Stresshåndtering erfaringer fra en stressklinik. København: Hans Reitzel. 45

47 Netterstrøm, B. & Nørby Hansen, O.: Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress. I: Bonde, J. P. red. & Autrup H. red Miljø- og arbejdsmedicin. København: FADL. Petersson, B. H. & Hargreave, M Stress og køn, Ugeskrift for læger. 169(25):2449. Salling, A. L. & Vejleskov, H Videnskab og forskning: en lærebog til professionsuddannelser. 2. udgave, København: Gads Forlag. Statens Institut for Folkesundhed Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden [internet] København: Statens Institut for Folkesundhed. Tilgængelig fra: [lokaliseret d. 16 marts 2012] Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, kapitel 22, Stress, [internet] København: Statens Institut for Folkesundhed. Kapitel direkte tilgængelig fra: hele rapport tilgængelig fra: 07.aspx [lokaliseret d. 23 marts 2012] Stressforeningen. 2012a. Årsager. Oplysninger på hjemmeside [internet] Stressforeningen Tilgængelig fra: mid=35 [lokaliseret d. 19 marts 2012] Stressforeningen 2012b. Stress i tal. Oplysninger på hjemmeside [internet] Stressforeningen Tilgængelig fra: d=38 [lokaliseret d. 20 marts 2012] Sundhedsstyrelsen Stress i Danmark hvad ved vi? [internet] København S: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: [lokaliseret d. 16 marts 2012] 46

48 Sundhedsstyrelsen Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det?. [internet] København S: Sundhedsstyrelsen Tilgængelig fra: [lokaliseret d. 15 marts 2012] Tanggaard, L., Brinkmann S Kvalitative metoder: en grundbog. København: Hans Reitzel. Thisted, J., Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark. Townsend, E. A. & Polata H.J Menneskelig aktivitet 2. København: Munksgaard Danmark. Wilcock, A An occupational perspective of health. Thorofare, USA: SLACK. Wilcock, A An occupational perspective of health. Thorofare, USA: SLACK. Zemke, R. & Clark, F Occupational Science: The Evolving Discipline. Philadelphia, USA: F.A.Davis. Referencesystem: Harvard 47

49 12.0 Bilagsliste Bilag 1 Informationsfolder s. 1 Bilag 2 Interviewguide s. 3 Bilag 3 Samtykkeerklæring s. 8 Bilag 4 Retningslinjer for transskription s. 10 Bilag 5 Læsevejledning til transskriberede samt meningskondenserede og kategoriserede interviews s. 12 Bilag 6 CD med kondenserede og kategoriserede transskriptioner samt oprindelige transskriptioner s. 14 Bilag 7 DOSIS-guide s