Budgetrapport 2019/Bilag

Transkript

1 Budgetrapport 2019/Bilag - Skoleudvalget

2

3 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, som Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Nærværende budgetsag beskriver elementer i relation til skolens undervisning. Sagen er beskrevet med udgangspunkt i økonomi og kun i mindre grad ud fra indhold. Alt vedr. specialundervisning, inklusion og trivsel indgår ikke i sagen, da det er en del af en senere budgetsag. Skoleområdet i Aalborg Kommune er kendetegnet ved at have to forskellige bevillinger; en timebevilling til personaleudgifter og en kronebevilling til øvrige udgifter. Timebevillingen har den egenskab, at alle medarbejdere inden for hver personalekategori (hhv. lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, sekretærer, teknisk service-medarbejdere og rengøringspersonale) har den samme timepris. Timepriserne fremskrives fra år til år på grundlag af lønudviklingen. Kronebevillingen anvendes til bl.a. indkøb af undervisningsmaterialer, IT, forbrugsafgifter osv. Med undtagelsen af forbrugsafgifterne fremskrives kronebevillingen ikke fra år til år uanset prisudviklingen. Der er fri konvertering mellem timebevilling og kronebevilling, idet eventuelle under-/overskud fra timebevillingerne omregnes til kronebeløb og tilføres kronebevillingen efter skoleårets afslutning. Skolernes timebevilling udmeldes til skolerne hvert år i uge 8. Den enkelte skole planlægger derefter det kommende skoleår bl.a. ud fra lovgivning, Aalborg Kommunes vision (Noget at have det i), politikker og strategier besluttet i Skoleudvalget og Byrådet, Bilag til styrelsesvedtægt, skolebestyrelsens principper og lokale prioriteringer. Skoledagens længde er efter Folkeskolereformen på henholdsvis 30 klokketimer pr. uge i klasse, 33 klokketimer pr. uge i klasse og 35 klokketimer pr. uge i klasse. Fagdelt undervisning er undervisning i fagene fx dansk og matematik. Der er fastsat et minimumstimetal for dansk, matematik og historie. Aalborg Kommune benytter Undervisningsministeriets vejledende timefordelingsplan. Skoleledelsen/skolebestyrelsen kan inden for de lovgivningsmæssige rammer omplacere undervisning inden for timefordelingsplanens rammer. Dog skal skolen leve op til de mål, der er beskrevet for fagene jf. Fælles Mål og den samlede undervisning skal på årsbasis svare til det samlede vejledende timetal for den fagdelte undervisning. Der gives til hver skole en grundtildeling, som svarer til vejledende timetal. Derudover tildeles skolerne timer pr. elev og timer til holddannelse. Der er vedhæftet tre eksempler på ressourcetildelinger; et for en lille skole, et for en mellemstor skole og et for en stor skole. Ressourcen til holddannelse gives for i nogle undervisningstimer at være flere voksne tilknyttet klassen, således at der kan foregå holddeling. Til holddannelse i normalundervisningen tildeles en holdfaktor, som afhænger af antallet af elever. Holdfaktoren tildeles hver skole og differentieres ud fra skolens samlede elevtal for klasse. Understøttende undervisning er den tid, der er tilbage efter, at den fagdelte undervisning er afviklet. Understøttende undervisning skal understøtte den fagdelte undervisning og/eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.

4 I Aalborg Kommune er det besluttet, at 45 % af understøttende undervisning varetages af lærere, 45 % af pædagoger og 10 % med inddragelse af personale med andre kvalifikationer fx fra foreningslivet, erhvervslivet eller kulturlivet. Skolerne har jf. Folkeskolelovens 16b mulighed for at reducere skoledagens længde ved at konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning med to voksne. Til understøttende undervisning tildeles både en årlig grundtildeling pr. klassetrin samt en tildeling pr. elev samt driftsmidler til inddragelse af ekstern personale. I forbindelse med Folkeskolereformen blev der omlagt pædagogressourcer fra DUS til skoledel. Den udvidede skoledag, og dermed kortere åbningstid i DUS betød, at der kunne flyttes pædagogressourcer fra DUS til skoledel. Ressourcen anvendes bl.a. til holddeling og til at løse arbejdet med elevernes alsidige udvikling, samt til at skabe sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel. I forbindelse med budgettet for 2018 omlægges 4 mio. kr. af denne ressource til inklusion. Der tildeles ressourcer til vikardækning af korttidsfravær afhængig af personalegruppe. Vikarressourcer til lærerne tildeles til skolens kronebevilling. Der tildeles ca. 25 timer til vikardækning for hver lærer. Ressourcen udgør ca. 1,5% af lærernormeringen. Til pædagoger tildeles skolen 3% i vikarressource til pædagoger i skoledel, DUS, MiniDUS, vuggestue og landsbyordning. Der gives ikke vikarressource til understøttende undervisning og DUS II. Ud over den tildelte ressource til kortere fravær tildeles skolerne kompensation for længerevarende fravær og barsel- og graviditetsgener. Ved længerevarende fravær over 30 dage tilføres skolerne 85% af timerne, mens de første 5 uger skal dækkes af skolens egen vikarbevilling. Ved barsel- og graviditetsgener tilføres skolerne 100% dækning af timerne. Al fraværskompensation tildeles udelukkende på grundlag af bogførte refusioner. Skolerne har en række vejledere fx inklusionsvejleder, trivselsperson, læsevejledere og læringsvejleder. Der udmeldes timer til trivselspersonen afhængig af skolens belastningsgrad. I forhold til de øvrige vejledere skal skolerne selv finde timer til vejledning i planlægningen af skoleåret. Der betales et centralt tillæg til vejlederne, hvis de har en uddannelse på minimum pædagogisk diplomniveau. Andelen af elever der benytter sig af privat-/efter-/og friskoler udgør i Aalborg Kommune 12,9 % af det samlede elevtal. Til privat-/friskoler betales et lovbestemt tilskud på kr. pr. elev og kr. pr. elev til SFO. Til efterskoler betales et lovbestemt tilskud på kr. pr. elev (elevprisen for en elev i Aalborg Kommune nævnes under afsnittet økonomi og nøgletal). Historik Timebevillingen der meldes ud i uge 8 tilpasses hvert år efter beslutningerne i det netop vedtagne budget eksempelvis blev den fagdelte undervisning løftet i forbindelse med budget Henvisning til planer og politikker I Bilag til styrelsesvedtægt beskrives rammerne for skolens undervisning; herunder bl.a. ressourcetildeling og styringsprincipper. Relevante afsnit fra Bilag til styrelsesvedtægt er vedhæftet. Bilaget opdateres løbende bl.a. ud fra beslutninger i Skoleudvalget. Vurdering I forhold til fagdelt undervisning og understøttende undervisning gives skolerne en grundtildeling. Derudover gives der en tildeling pr. elev. Ressourcetildelingsmodellen er dermed baseret på objektive kriterier. Modellen tager ikke højde for de forskelle, der er mellem skolerne fx på grund af elevsammensætning og kommunale og lokale indsatser. Til gengæld er der en tydelig gennemsigtighed i tildelingen. Modellen har endvidere den fordel, at elev nr. 29 ikke automatisk udløser en ny grundtildeling. Til gengæld giver flere skoler udtryk for, at de ressourcemæssigt er udfordret, hvis elevtallet på et spor er lige over deletallet på 28. I de tilfælde anvendes ressourcen til holddannelse ofte til oprettelse af ekstra klasse. Skolerne føler ofte, at det er nødvendigt at flytte ressourcer fra timebevilling til kronebevilling.

5 Økonomi og nøgletal Skolernes bevilges samlet set ca. 550 mio. kr. til fagdelt undervisning i skoleåret 2017/18. I forbindelse med budgettet for 2019 blev der afsat yderligere 2.4 mio. kr. i 2018 og 6.0 fra 2019 og årene frem kr. til fagdelt undervisning. Af de 550 mio. kr. udmeldes i alt ca. 85 mio. kr. til holddannelse. Der blev i forbindelse med budgettet for 2018 afsat yderligere 0.7 mio. kr. til holddannelse i alt 85,7 til holddannelse i skoleåret 2018/19 I forhold til ressourcen til fagdelt undervisning er der i skoleåret 2017/2018 en tildeling, der er ca mio. kr. større end minimum (beregningen er foretaget med følgende forudsætninger: Nuværende elevtal og klassetal, nuværende tildelingsparametre i timebevillingen og en gennemsnitlig undervisningstid på 780 timer årligt for lærere (og børnehaveklasseledere). Der udmeldes i alt ca. 90 mio. kr. til understøttende undervisning. Der er i skoleåret 2017/2018 afsat ca. 45 mio. kr. til pædagoger i skoledelen. I forbindelse med budgettet for 2018 omlægges 4 mio. kr. af denne ressource til inklusion. På skolernes kronebevilling 2018 er der ca. 130 mio. kr. til skoledelen og ca. 11 mio. kr. til DUS Den samlede vikartildeling til lærere ift. korttidsfravær er ca. 10 mio. kr. årligt på almenområdet. Den samlede vikartildeling til pædagoger er 6 mio. kr. årligt. Udgiften til kompensation for længerevarende fravær er 30 mio. kr. Der anvendes i alt ca. 4 mio. kr. på vejledertillæg. Den samlede udgift i 2017 til privat-/fri- og efterskoler udgjorde ca. 130 mio. kr. Udgift pr. elev til undervisning og befordring i Aalborg Kommune er af KL opgjort til kr. pr. elev. De øvrige 6-byers udgift pr. elev er: Odense Kommune kr. Esbjerg Kommune kr. Århus Kommune kr. Randers Kommune kr. Københavns Kommune kr. Udgiften er opgjort med udgangspunkt i regnskabsåret 2016 Handlemuligheder Skoleudvalget har mulighed for at flytte ressourcer mellem timebevilling og kronebevilling Skoleudvalget har generelt mulighed for at reducere eller udvide timebevillingen til fagdelt undervisning; herunder ændre i parametrene (grundtildeling og elev- og holdfaktor) Skoleudvalget har mulighed for at inddrage andre end objektive parametre i ressourcetildelingsmodellen fx kan skolens socioøkonomiske baggrundsdata anvendes som et kriterie eller der kan arbejdes med indsats- og resultatstyring. Skoleudvalget har mulighed for at ændre i timetildelingen til understøttende undervisning, hvor fordelingen i dag er 45% til lærere, 45% til pædagoger og 10% til eksterne Skoleudvalget har mulighed for at reducere eller udvide timebevillingen til pædagoger i skoledelen Skoleudvalget har mulighed for at ensrette vikarressourcetildelingerne til korttidsfravær, så alle vikarressourcer tildeles efter samme principper og enten på timebevillingen eller på kronebevillingen.

6

7

8 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Reglerne for befordring har stor fokus på elevernes selvstændighed både i almenundervisningen og i specialundervisningen. Derfor skal alle elever, der er i stand til det, som udgangspunkt selv sørge for transport til og fra skole, enten på cykel - hvis afstanden tillader det, eller med offentlige transportmidler hvortil der kan bevilges buskort efter gældende regler. Bevilget kørsel gælder fra og til barnets folkeregisteradresse, og der bevilliges kun transport til/fra skole og hjem. Der tildeles som udgangspunkt buskort, og afstanden mellem hjemmet og stoppestedet må udgøre op til halvdelen af afstanden. Ventetiden på skolen må højst være én time før og efter skoletid. Ydermere tilstræbes det, at der maksimalt er én times ventetid på bustransporten. Der bevilliges maksimalt for ét skoleår ad gangen. Hvis dette ikke er muligt grundet elevens vanskeligheder, kan der bevilliges befordring som samkørsel med andre elever. Almenområdet Der kan bevilliges gratis transport til elever, der går på distriktsskolen samt har nedenstående afstand til skole: Elever i klasse: Længere end 2½ km. Elever i klasse: Længere end 6 km. Elever i klasse: Længere end 7 km. Elever i 10. klasse: Længere end 9 km. Trafikfarlig skolevej Der kan bevilges gratis transport til distriktsskolen uanset skolevejens længde, hvis eleven skal færdes på særligt farlige skoleveje. Hvorvidt skolevejen er farlig afgøres af politiet ved udtalelse om vejens farlighed og indtil hvilket klassetrin, den er vurderet særlig trafikfarlig.

9 Sygekørsel folkeskolen Der kan etableres midlertidig befordringsordning for syge og invaliderede elever. Der skal tages særligt hensyn til elevens helbred, og der skal være en lægelig vurdering af behovet for transport. Specialkørsel PPR bevilliger kørsel til børn i specialforanstaltninger ud fra særlige retningslinjer. Særligt vanskelige problemstillinger tages op i befordringsudvalget. Den bevilligede transport planlægges som samkørsel med andre elever. Hvis specialforanstaltningen er på distriktsskolen, bevilliges der ikke transport. Særlige retningslinjer: Elever i G-klasser (elever med generelle indlæringsvanskeligheder), strukturklasser (elever med Adfærd-Kontakt-Trivsel-vanskeligheder) og SoK-klasser (elever med sprog og kommunikationsvanskeligheder) kan bevilliges transport til og med 2. klasse. Herefter skal bus benyttes. Elever i ADHD-klasser kan bevilliges transport til og med 6. klasse. Herefter skal bus benyttes. Elever i K-klasser (elever med autismespektrumsforstyrrelse) kan bevilliges transport til og med 7. klasse. I udskolingsklasserne klasse forventes det, at eleven kan lære at tage bussen. Sygekørsel ungdomsuddannelser Jf. Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. gives der transport til kommunens egne borgere, der er i ungdomsuddannelsesforløb jf. 10 i forbindelse med sygdom og invaliditet på baggrund af lægeerklæring. Befordringsgodtgørelse Forældre kan tildeles befordringsgodtgørelse, som afregnes med laveste takst. Der betales for de kilometer eleven er i bilen. Ordningen anvendes kun i særtilfælde og anvendes kun i meget få tilfælde. Fritid Transportbevilling til/fra DUS og Fritidscentre bevilliges af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Historik Ikke relevant. Henvisning til planer og politikker Lovhjemmel for tildeling af befordring er: Folkeskolelovens 26 Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. Vurdering Forvaltningens vurdering er, at administrationen af reglerne på almenområdet efterlever loven på området. Det vil således ikke være muligt at ændre i principperne for bevilling af befordring uden at gå på kompromis med lovgivningen. På specialkørsel er de gældende retningslinjer ikke lovbundne. Der vil således være mulighed for at justere i serviceniveaet til specialkørsel.

10 Økonomi og nøgletal I 2018 er det samlede budget til befordring på 31,4 mio. kr. Budget 2018 Mio. kr. Befordring af elever i almindelige folkeskoler 27,3 Normalkørsel 1,0 Sygekørsel 0,4 Buskort kommunale skoler 3,8 Kørsel til undervisning på andre skoler 0,2 Kørsel til svømmeundervisning 1,4 Kørsel af elever i specialklasser 20,4 Befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud 0,2 Befordring af elever i kommunale specialskoler 3,9 I alt 31,4 I forbindelse med budget 2018 blev der desuden afsat kr. til befordring til aktiviteter i Skoletjenesten/Aben skole. Handlemuligheder På baggrund af vurderingen foreslår forvaltningen, at serviceniveauet for befordring på specialkørsel drøftes i særskilt sagsforløb i løbet af 2018

11

12 Skoleudvalget Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder og konklusioner skal indgå i det videre arbejde med Budget Beslutning: Drøftet. Punktet er taget til efterretning. Skoleudvalget mener, at det er en god ide at benytte sig af sidemandsoplæring og videndeling som en del af kompetenceudvikling. Den nuværende ramme kan bruges til at frikøbe medarbejdere til sidemandsoplæring. Udvalget ønsker, at få belyst kompetenceudviklingsbehovet på specialområdet og på tosprogsområdet. AULA tages op som tema sammen med digitalisering i forbindelse med budgetrapporten. Emnet drøftes igen, når der foreligger et samlet billede af økonomien for Aalborg Kommune. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 5

13 Skoleudvalget Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, som Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Det overordnede mål med kompetenceudvikling i Skoleforvaltningen er at sikre, at alle medarbejdergrupper har de kompetencer, der kræves for at leve op til lovgivningens krav samt lokale beslutninger på skoleområdet. Kompetenceudvikling i Skoleforvaltningen finansieres dels lokalt, dels via tilskud fra staten, dels ved hjælp af trepartsmidler (aftale mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter) og endelig via donationer fra fonde. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 blev det besluttet, at 95% af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningsfagskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen i Aalborg Kommune er på nuværende tidspunkt på 86,6%. Skoleforvaltningen har sammen med de 8 nordjyske kommuner ansøgt A.P. Møllers Folkeskolefond og fået bevilget ressourcer til uddannelse af 1100 lærere i alt i undervisningsfag der er pt. 112 lærere fra Aalborg Kommune, der har været afsted og 70 forventes at deltage i 2018/19 og 2019/20. Derudover er der igangsat kurser i undervisningsfagslignende kompetencer. I øjeblikket afvikles kurser i dansk klasse og håndværk og design. Skoleudvalget igangsatte i 2014 et stort kompetenceudviklingsprojekt af alle pædagogiske medarbejdere i forhold til Folkeskolereformens øgede fokus på læring. Efteruddannelsen har haft fokus på at sikre alle elevers læring og læringsprogression, herunder arbejdet med læringsmål, feedback og læringssamtaler på alle niveauer i organisationen. Projektet er evalueret i Erfaringerne fra evalueringen anvendes i forhold til den opfølgning, der skal foregå lokalt på skolerne fra I 2015 igangsatte KL (Kommunernes Landsforening) og BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) med støtte fra A.P. Møllers Folkeskolefond er kompetenceudviklingsforløb målrettet pædagoger i skolen. Formålet med projektet er at styrke pædagogernes faglighed og kompetencer til at indgå i læringsmiljøerne i skolen sammen med lærerne, forældre og andre aktører. Der er i alt 200 pædagoger fra Aalborg Kommune, der deltager. Der uddannes i øjeblikket forskellige vejledere. Formålet er at sikre at alle medarbejdere kan få højt kvalificeret vejledning, der højner kvaliteten i undervisningen og derved øger elevernes læringsudbytte og faglige progression. Der er hidtil uddannet 104 læringsvejledere og 45 matematikvejledere. Derudover uddannes der i øjeblikket 16 læsevejledere og 17 dansk som andetsprogsvejledere. A.P. Møller Fonden har bidraget med 3.0 mio. kr. til uddannelse af matematikvejledere (donationen blev tildelt sammen med flere af de nordjyske kommuner). Læringsvejledere, læsevejledere og dansk som andetsprogsvejledere er finansieret lokalt. Skoleudvalget Møde den kl Side 2 af 5

14 Skoleudvalget Der er i 2017 igangsat talentudviklingsprogrammet Talent ny leder. I programmet gives 23 lærere en 1-årig uddannelse, der har som mål at uddanne lærerne til kommende skoleledere. Ledere i Skoleforvaltningen gennemgår endvidere kompetenceudvikling via talentprogrammet; Talent NORD. Talentprogrammet er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og ni andre kommuner i Nordjylland. Programmet er for ledere af ledere og ledere af medarbejdere. 1. hold afslutter deres forløb i foråret Fra 2018 igangsættes desuden kompetenceudvikling af skoleledelserne. Det overordnede formål med projektet er, at ledelsen skal understøtte tydelige resultater hos alle elever. Der arbejdes i projektet med følgende elementer: læringsledelse, selvevaluering og strategisk udvikling af egen skole, professionelle læringsfællesskaber samt forvaltningens opgave i forhold til elevernes læring. Det forventes, at 9-12 skoler deltager i projektet. A.P. Møller Fonden bidrager med 12 mio. kr. Aalborg Kommune bidrager med 3,75 mio. kr. over tre år. Der er i 2017 afviklet kompetenceudvikling af tekniske serviceledere. Formålet med kompetenceudviklingen har været at opkvalificere ledelseskompetencerne hos de tekniske serviceledere i forbindelse med, at de jf. Learning Pipeline er inddraget i skolens ledelsesteam. Det forventes, at der i 2018 igangsættes kompetenceudvikling af det øvrige tekniske servicepersonale. Skolerne kompenseres typisk ikke for den tid medarbejderne bruger på kompetenceudvikling. Det er alene kursusudgiften, der betales centralt. Eneste undtagelse fra reglen er i forhold til undervisningsfagskompetencer, hvor Skoleforvaltningen har kompenseret skolerne med 60 timer pr. modul. I efteråret 2017 blev der lavet en kortlægning af DUS- ledernes og -medarbejdernes kompetencer i forhold til Fælles Mål for DUS. Med udgangspunkt i resultaterne fra kortlægningen er der blevet udarbejdet en 3-årig kompetenceudviklingsplan. I foråret 2018 færdiggøres en kortlægning af medarbejdernes kompetencer inden for specialområdet. Med udgangspunkt i resultaterne fra kortlægningen udarbejdes der en flerårig plan for kompetenceudvikling. Historik I forbindelse med budgettet for 2018 er der sket en reduktion på 5.0 mio. kr. på kompetenceudvikling. En tilsvarende reduktion er besluttet i I 2020 og 2021 reduceres budgettet med 4.0 mio. kr. Henvisning til planer og politikker De overordnede rammer for kompetenceudvikling er beskrevet i Kompetenceudviklingsstrategien. Formålet med strategien er at sikre, at der udvikles de rette kompetencer hos al pædagogisk personale i retningen af at indfri Folkeskolereformens mål, Aalborg kommunes vision og de kommunalpolitiske mål. Strategien revideres i Kompetenceudviklingsstrategien og Skoleforvaltningens HR-strategi sætter retningen for en række indsatser inden for HR-området. I strategierne er der blandt andet sat fokus på at undersøge værdien af alternative former for kompetenceudvikling, det vil sige formaliserede tiltag med f.eks. intern kompetenceudvikling gennem sidemandsoplæring, videndeling, jobbytte, mentorordning mv. for såvel ledere og medarbejdere. Vurdering Skoleforvaltningen vurderer, at Aalborg Kommune generelt er godt på vej, når det gælder kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på skolerne. Der har i en årrække været fokus på og investeret meget i kompetenceudvikling, hvilket bl.a. kan ses i følgende aktiviteter: diplomuddannelse i ledelse til alle skolernes ledelsesteam, alle medarbejdere har fået kompetenceudvikling i læringssamtaler, alle skoler har uddannet læsevejleder og læringsvejleder og mange skoler har matematikvejledere. Efter besparelserne i forbindelse med budget 2018 anvendes ressourcen fortrinsvist til den lovmæssige kompetenceudvikling (undervisningsfag/kompetencer svarende til linjefag) og til kompetenceudvikling, der er besluttet lokalt (fx læringssamtaler, inklusionsvejledere og ledelsesforløb (Talent ny leder)). Der bevilges i mindre grad kompetenceudvikling som følge af personlige ønsker (fx masteruddannelser). Skoleudvalget Møde den kl Side 3 af 5

15 Skoleudvalget Skoleforvaltningen vurderer, at kompetencebehovet på nuværende tidspunkt er størst i forhold til følgende områder: Inklusion bl.a. fordi medarbejderne på skolerne udtrykker behov for kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven; herunder praksisnær kompetenceudvikling der åbner for ny viden, nye handlemuligheder og dermed nye muligheder for børnene DUS/fritidspædagogikken bl.a. fordi Fælles Mål for DUS har sat en ny ramme for DUS-ordningens virke og fordi pædagogerne har fået øgede opgaver i skoledelen Undervisning af tosprogede bl.a. fordi der arbejdes med en ny tosprogsmodel, hvor tosprogede (herunder nyankomne) fortrinsvist integreres i almenskolen Digitalisering bl.a. fordi Aalborg Kommune de senere år har investeret i hardware og digitale læremidler til såvel personale som elever. Det er derfor afgørende at fortsætte kompetenceudvikling af det pædagogiske personale inden for it. Derudover arbejdes der med implementering af læringsplatformen Min Uddannelse og der igangsættes snarligt implementering af den nye samarbejdsplatform AULA. Det forventes, at der skal anvendes tid på implementeringen af AULA, da dette griber ind i hverdagens samarbejde med forældre, det tværprofessionelle samarbejde, skolens hjemmeside, vikardækning mv. Flere skoler har de senere år oplevet, at kompetenceudvikling er en udfordring for skolens drift, fordi mange medarbejdere er på kompetenceudvikling på samme tid, hvilket presser skolens økonomi i forhold til vikardækning. Som nævnt ovenstående har der de senere år været investeret meget i kompetenceudvikling. De fleste skoler har veluddannede vejlederkorps og flere skoler har medarbejdere med pædagogiske diplomuddannelser og masteruddannelser. Det er vurderingen, at det nu er tid til at bringe disse ressourcepersoner i spil i højere grad end at uddanne flere med formelle kompetencer. Det giver mulighed for praksisnær kompetenceudvikling tæt på den enkelte medarbejder fx i form af sidemandsoplæring eller at medarbejdere fra en skole underviser medarbejdere fra anden skole. Økonomi og nøgletal - Der var i 2017 afsat kr i central pulje til kompetenceudvikling. Puljen blev reduceret i forbindelse med budget 2018 til kr. 5 mio. I 2019 er puljen ligeledes på 5 mio. kr. og i 2020 på kr. 4 mio. - Skoleforvaltningen modtager i 2018 og 2019 kr. 4.3 mio. i statstilskud til kompetenceudvikling i folkeskolen. Beløbet reduceres i 2020 til kr. 2.1 mio. - Skoleforvaltningen modtog i 2017 kr. 2.5 mio. i trepartsmidler. Der forventes samme beløb i 2018 er endnu ikke lavet en endelig fordeling mellem forvaltningerne i forhold til Der er i skolernes kronebevilling afsat en ressource til kurser på kr. pr. lærernormering i almenundervisningen. Det svarer til ca. 2 mio. kr. samlet set for folkeskoler, specialskoler samt hospitalsundervisning. Handlemuligheder - Skoleudvalget har mulighed for at afsætte ressourcer til implementering af AULA i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen - Skoleudvalget har mulighed for at udvide og indskrænke de ressourcer, der lokalt er afsat til kompetenceudvikling dog er det væsentligt at være opmærksom på lovmæssige forhold omkring linjefagsuddannelse/kompetencer svarende til linjefag. Skoleudvalget Møde den kl Side 4 af 5

16 Bilag: Skoleudvalget Bilag - Grafik - Budgetrapport 2019 PowerPoint - Temadrøftelse - kompetencedækning Skoleudvalget Møde den kl Side 5 af 5

17

18 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, som skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Nærværende sag omhandler DUS, og de funktioner der er i DUS-ordningen i DUS-tiden før og efter skoletid. Pædagogernes deltagelse i undervisningen, to-kulturelle område, inklusion og special DUS drøftes på øvrige temamøder, og er således ikke med i nærværende sagsbeskrivelse. DUS (Det Udvidede Samarbejde) er et tilbud for børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. DUS-ordningens normering gives til tre hovedformål: Det rene fritidstilbud, som praktiseres i form af morgenåbning og DUS-tid efter skoletid Pædagogernes deltagelse i skoledelen. Understøttende undervisning (denne ressource tildeles skoledelen men gives til DUS-pædagoger). Udover ovenstående er der i tilknytning til DUS-ordningerne koblet forskellige funktioner; herunder bl.a. landsbyordning (DUS suppleret med en børnehavegruppe). Derudover har én landsbyordning også en vuggestue tilknyttet. DUS2 (fritidstilbud til børn i klasse), MiniDUS for førskolestartere, fritidstilbud til børn med særlige behov samt fritidstilbud til to-kulturelle børn. Skolelederen har den overordnede pædagogiske og administrative ledelse, DUS-lederen har den daglige ledelse (og indgår i skolens teamledelse). DUS-lederen har på de fleste skoler en eller flere afdelingsledere til at bistå DUS-lederen i den daglige drift og skolebestyrelsen fører tilsyn. Skoleudvalget godkendte den 3. oktober 2017 Fælles mål for DUS, der er udarbejdet for at skabe en sammenhæng og helhed mellem skole og DUS samt give et styringsredskab til at styrke og sikre kvalitet og udvikling i forhold til det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med udgangspunkt i de pædagogiske læreplanstemaer. Historik Skole- og Kulturudvalget besluttede i forbindelse med behandlingen af Folkeskolereformen på mødet den 17. december 2013: at organiseringen af DUS for klasse fortsætter som hidtil og at skoledagen ikke skal forlænges ud over de 1200 timer i klasse, 1320 timer i klasse og 1400 timer i klasse. Derudover blev det besluttet, at det kun skal være muligt at vælge et heldagsmodul. Med vedtagelsen af budget 2018 blev det besluttet at gennemføre en besparelse på 2 mio. kr. på DUSledelse svarende til 1,2% af den samlede bevilling til DUS ordningen. Endvidere blev det i forbindelse med budget 2018 besluttet at øge forældrebetalingen til DUS (DUS for klasse) med 85 kr./pr. måned svarende til en besparelse på 3,9 mio. kr. om året netto. Henvisning til planer og politikker DUS er oprettet efter Folkeskoleloven og bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger (SFO). Mål- og indholdsbeskrivelsen skal bl.a. indeholde:

19 Samspillet mellem skole og skolefritidsordning i forbindelse med pædagogiske aktiviteter, undervisning og skole-hjem samarbejdet, samt angive de overordnede rammer for pædagogiske aktiviteter og forældresamarbejdet i skolefritidsordningen. Om der er en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. Inddrage krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Indholdsmæssigt arbejdes der lokalt efter Fælles mål for DUS. Jf. Bilag til Styrelsesvedtægten er DUS ordningens åbningstid på skoledage kl og kl I ferien er DUS ordningens åbningstid som udgangspunkt kl Åbningstiden kan tilpasses den enkelte skoles lokale ønsker og behov. Vurdering Børnetallet for DUS1 har været stabilt siden sidste år med en minimal stigning. DUS 2 har haft en stigning i børnetallet på ca. 19%. I landsbypladser er der ca. 10% færre børn i forhold til 2016/17. Sammenholdt med antallet det samlede elevtal er udviklingen stationær for DUS 1, hvor 93% af børnene går i DUS 1. For DUS 2 er der sket en stigning fra 32% i 2016/17 til 44% i 2017/18, hvilket kan forklares med, at DUS2 i skoleåret 2017/18 også omfatter 6. klasse. For alle enheder vurderes der at være et stabilt grundlag, hvor Aalborg Kommune i sammenligning med 6-byerne har den højeste dækningsgrad. I dag findes der landsbyordninger på ni skoler i Aalborg Kommune, hvor én landsbyordning også har vuggestue. Der kan med fordel sammentænkes økonomiske og personalemæssige ressourcer ved oprettelse af landsbyordninger på mindre skoler, hvor skole og børnehave og evt. vuggestue i forvejen ligger på samme matrikel. Derved er det muligt jf. Folkeskolelovens 24a, at indføre fælles ledelse og bestyrelse i skolen og dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Økonomi og nøgletal Der tildeles vikarressource på 3% til DUS I, landsbyordning, Mini DUS og Vuggestuebørn. Ressourcen tildeles som en del af timebevillingen. Økonomi: Skolernes bevilges samlet set ca. brutto 148 mio. kr. til den almindelige DUS-ordning for de 6-9 årige. Der udmeldes ca. 14 mio. kr. brutto til DUS II (børn i 4-6. klasse). Der udmeldes ca. 14. mio. kr. brutto til landsbyordning (førskolebørn) Der udmeldes ca. 2 mio. kr. brutto til børn i Mini DUS Der udmeldes ca. 0,9 mio. brutto kr. til vuggestuebørn Der udmeldes ca. 4,9 mio. kr. på inklusion. Nøgletal: Børnetalsudviklingen: 2015/ / /18 DUS DUS * Landsbypladser * Fra skoleåret 2017/2018 omfatter DUS II også børn i 6. klasse Dækningsgrader: (6 By nøgletalsrapport 2017) Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kommunal SFO 78,6 72,3 83,8 65,3 53,7 18,6 Privat SFO 12,4 17,6 10,7 11,3 16,4 18,0

20 Forældrebetaling/måned: 2018 Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Betaling/måned * * København har ikke SFO. Handlemuligheder Skoleudvalget har generelt mulighed for at reducere eller udvide timebevillingen på alle ovenævnte områder. Skoleudvalget har mulighed for at reducere eller udvide kronebevillingen for DUS I, DUS II, landsbyordning, Mini DUS og børn i vuggestue. Skoleudvalget har mulighed for at ensrette vikarressourcetildelingerne til korttidsfravær, så alle vikarressourcer tildeles efter samme principper og enten på timebevillingen eller på kronebevillingen. Skoleudvalget har mulighed for at nedsætte eller hæve forældrebetaling. Skoleudvalget har mulighed for at etablere landsbyordninger på skoler, hvor elevtallet ikke overstiger 300 (handlemuligheden kræver en fælles beslutning med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen). Skoleudvalget har mulighed for at udvide skoledagen og gøres DUS tiden mindre. Skoleudvalget har mulighed for at indføre modulordninger eks. morgen-, eftermiddag- eller feriemodul.

21

22

23 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Danmark er blandt de mest it-parate lande hvad angår adgangen til it, brugen af it og it-kompetencer (ITU, 2014). Udbredelsen af it er også stor i Aalborg Kommunes skoler, hvor overgangen fra en analog til en digital platform samt udviklingen af digitale læremidler siden 2015 er sket med afsæt i It- og digitaliseringsstrategien, der gælder for perioden Et af de væsentligste it-indsatser har været at forsyne elever fra klasse med en personlig enhed. Andre væsentlige indsatser har været implementering af læringsplatformen MinUddannelse, og at alle skoler nu har adgang til Gyldendals fagportaler. I sommeren 2016 blev de trådløse netværk opdateret, så opsummeret kan vi konkludere, at skolerne i Aalborg Kommune både har god adgang til hardware, trådløst netværk, digitale læremidler samt en platform til planlægning af forløb, dynamisk elevplan og videndeling. Historik Digital læring var en del af temadrøftelserne i forbindelse med Budget Skoleudvalget besluttede at arbejde videre med følgende to handlemuligheder: Udvikling af kerneydelsen inden for digital læring og undervisning. Tilrettelægge en indsats, der har til formål at opbygge kapacitet på udvalgte skoler inden for forskellige temaer over en 3- årig periode. Øget fleksibilitet i 1:1 ordningen. Mulighed for fleksibel anvendelse af de eksisterende enheder samt mere fleksibel brug af eksisterende midler til supplerende indkøb og vedligehold af enheder fra 1:1 ordningen undersøges. Målopfyldelsen på området fastholdes som grundlag for anbefalingerne. Begge handlemuligheder er iværksat udgiftsneutralt. Der er endnu ikke afsat midler i overslagsårene til drift og implementering af AULA i Skoleforvaltningen. Henvisning til planer og politikker Skoleudvalget godkendte i maj 2015 Skoleforvaltningens It- og digitaliseringsstrategi, som gælder i perioden Strategien, der tager afsæt i Aalborg Kommunes overordnede digitaliseringsstrategi, udpeger en række pejlemærker og opsætter en række mål for arbejdet med it og digitalisering. I bilag 1 gennemgås en kortfattet status på målene i it- og digitaliseringsstrategien. Den kommunale strategi og indsats inden for digital udvikling i skolevæsnet tager afsæt i følgende nationale og overordnede strategier og handleplaner (se uddybet beskrivelse i bilag 2): Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for : Lokal og digital et sammenhængende Danmark (herunder Brugerportalsinitiativet) Regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst, januar 2018.

24 Undervisningsministeriets Handlingsplan for teknologi i undervisningen, januar 2018 Vurdering Vi er godt på vej i den rigtige retning med de indsatser, der er gennemført de seneste år. Fremover er der behov for at rette fokus mod elevernes digitale kompetencer og dannelse, medarbejdernes digitale kompetencer og implementeringen af samarbejdsplatformen AULA. Udvikling af elevernes it-kompetencer og teknologiforståelse For at vi kan deltage aktivt i et demokratisk samfund og udøve indflydelse på de beslutninger og processer, som påvirker vores liv, skal vi have stærke teknologiske kundskaber og dannelse. Det er ikke længere tilstrækkeligt at kunne anvende og konsumere teknologi. Vi skal også kunne analysere og producere teknologi, hvilket stiller krav til at eleverne i folkeskolen udvikler stærke og kreative it-kompetencer og teknologiforståelse. ICLS-undersøgelsen fra 2013 viser, at når det gælder den avancerede brug af it fx. skrive og kommentere blogindlæg, lave hjemmesider, gennemføre avanceret informationssøgning og kildekritik samt ophavsret mm. er der kun 2% af de danske elever, som befinder sig på dette niveau. Her har folkeskolen en vigtig opgave, således at alle elever udvikler kompetencer til at kunne skabe kreativt med digital teknologi og ikke kun være brugere af den. Medarbejdernes digitale kompetencer En forudsætning for at eleverne udvikler stærke og kreative it-kompetencer og teknologiforståelse, er at lærerne og pædagogerne har de fornødne kompetencer. En kortlægning af it-kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet foretaget af Epinion i 2016 peger på, at der er brug for et samlet kapacitets- og kompetenceløft med fokus på generel teknologiforståelse og digital dannelse. Der er behov for en langsigtet og vedvarende indsats på alle uddannelsesniveauer, som både retter sig mod uddannelse af nye lærere og efteruddannelse blandt de nuværende. I Aalborg Kommune har kompetenceudvikling blandt lærere og pædagoger været en væsentlig del af indsatsen de seneste år. Hvis ambitionerne for udvikling af elevernes it-kompetencer, teknologiforståelse og digitale dannelse skal forfølges, er det vigtigt, at der fortsat investeres i at ruste medarbejderne til fremtidens digitale krav. Med det afsæt, er der i de kommende år fortsat behov for at gøre en særlig indsats for at videreudvikle de digitale undervisningskompetencer blandt lærere og pædagoger. Bedre og mere sikker udveksling af information gennem samarbejdsplatformen Aula I løbet af 2018 igangsættes implementeringen af den fælleskommunale samarbejdsplatform Aula. Aula erstatter folkeskolernes brug af SkoleIntra og give mulighed for, at elever/børn, lærere, pædagoger, forældre samt en række kommunale medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet (ledere, vejledere, skoleforvaltning m.fl.) kan se relevante opslag, sende beskeder eller se informationer fra fx læringsplatforme og andre løsninger med tilknytning til skolen. Forberedelse af flytning af data påbegyndes foråret 2018, og uddannelse af skolernes superbrugere og administratorer sker ultimo Udrulningen i Aalborg Kommune foretages januar 2019, således at elever, forældre og pædagogisk personale kan tage Aula i brug senest august Økonomi og nøgletal Udgifterne til it på skolerne udgøres af følgende poster (2016/17): - It-anskaffelser 2,2 mio. kr. - It i undervisningen 13,3 mio. kr. Handlemuligheder Implementering af AULA Implementeringen af Aula vil kræve en væsentlig indsats fra Skoleforvaltningen og skolerne. Det vil ske med støtte fra leverandøren af Aula, Netcompany. Skoleforvaltningen har til opgave at tage beslutninger, afsætte

25 ressourcer og løse opgaver med forandringsledelse, værdiskabelse og udrulningen af Aula til kommunens skoler herunder uddannelse af medarbejdere og understøttelse af skoler. Uddybende beskrivelse af implementeringsopgaven findes i bilag 2. Forslaget til budget 2019 dækker superbrugeruddannelse af 102 superbrugere fordelt på alle skoler. Forslag til budget 2019: 1,5 mio. kr. Opdatering af Skoleforvaltningens It- og digitaliseringsstrategi Der er behov for en opdatering af It- og digitaliseringsstrategien i 2018 i lyset af de nationale og fælleskommunale strategier beskrevet i bilag 2. Forslag til budget 2019: 0 kr. (udgiftsneutral)

26

27

28 Sagsbeskrivelse Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund Nærværende sag omhandler specialundervisningens forskellige mere eller mindre inkluderende indsatser fra specialundervisning som en del af elevens dagligdag i klassen til, at eleven modtager al sin undervisning i et specialundervisningstilbud. Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, der ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering eller holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Den specialpædagogisk bistand omfatter: Specialpædagogisk rådgivning af forældre, lærere og personale Særligt undervisningsmateriale og kompenserende hjælpemidler Undervisning i folkeskolens fag og fagområder under særlig hensyntagen til elevernes indlæringsvanskeligheder Undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder til at afhjælpe elevernes funktionsvanskeligheder Personlig assistance for at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning Specialundervisning i almenskolen Specialundervisning i almenskolen er støtte i flere end 12 undervisningslektioner/9 klokketimer ugentligt. Skolelederen har som en tidlig og fortsat inkluderende indsats selv økonomi og kompetence til at bevilge specialundervisning til en elev i almenskolen. Dette sker naturligt i et samarbejde og på baggrund af skolens vurdering, PPR-psykologens pædagogiske psykologiske vurdering samt forældres og eventuelt elevens synspunkt. Visitation til specialundervisningstilbud Hvis skole eller forældre formoder, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand som bedst kan varetages i et specialundervisningstilbud, skal eleven indstilles til en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) ved et de tre tværfaglige specialteam hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). En PPV viser det eventuelle omfang af en elevs specialpædagogiske behov og ligger til grund for visitationen. Hvis PPV en viser, at eleven har behov for at have sin skolegang i et specialundervisningstilbud, visiterer PPR efterfølgende eleven til et sådan. I dette tilfælde er økonomien centralt placeret i Skoleforvaltningen og visitationskompetencen placeret i PPR. PPV en kan dog alternativt vise, at elevens undervisning kan gennemføres i almenskolen med enten specialundervisning eller supplerende

29 undervisning. Det vil herefter være skolelederen, som bevilger dette. PPR vurderer og visiterer kvartalsvist i august, november, marts og maj. Derudover er der i januar visitation af de børnehavebørn, der skal starte i skole i det kommende skoleår, samt af de elever der går i kommunens to indskolingsklasser. Skoleforvaltningens specialundervisningstilbud Nogle elever har et særligt behov for specialpædagogisk bistand, der kræver, at eleven har hele eller dele af sin skolegang i et andet miljø, end hvad almenskolen kan tilbyde. Disse elever har mulighed for at have sin skolegang i et specialundervisningstilbud. Specialundervisningstilbuddene er blandt andet kendetegnet ved færre børn i klassen, en fokuseret specialpædagogisk indsats, der er tilpasset elevgruppens udfordringer og behov samt et øget forældresamarbejde. Her arbejdes inkluderende og med at støtte eleverne i at være en del af nære læringsfællesskaber - altid med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og forudsætninger og med sigte på at øge elevernes læring og trivsel. Specialundervisningstilbuddene dækker både specialklasser, der er placeret på 21 folkeskoler fordelt i hele kommunen, og specialskoler der er placeret på selvstændige matrikler. Specialpædagogisk bistand i regionale undervisningstilbud Nogle af kommunens elever har specialpædagogiske behov, som ikke kan tilgodeses i Skoleforvaltningens egne specialundervisningstilbud. Her kan PPR visitere disse elever til specialpædagogisk bistand i regionale undervisningstilbud enten i form af kurser og hjælpemidler eller et reelt undervisningstilbud. Fællestilbuddene Skoleforvaltningen driver i fællesskab med Familie- & Beskæftigelsesforvaltningen en række tilbud med både special- og socialpædagogisk bistand. Fællestilbuddene adskiller sig fra de øvrige specialundervisningstilbud, idet eleverne ud over de særlige specialpædagogiske behov, der kræver undervisning i et specialundervisningstilbud, også har brug for en socialpædagogisk indsats. Aktuelt er der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at drøfte fællestilbuddenes fremtid. Det videre arbejde afventer den kommunale strategi Nye fælles veje på det specialiserede område. Historik I året 2011/12 påbegyndtes Skoleforvaltningens projekt Inklusionsindsatsen, hvor økonomien tilhørende 150 pladser i specialundervisningstilbuddene blev omlagt til almenskolerne i form af en inklusionsressource svarende til 55 mio. kr. Inklusionsressourcens 55 mio. blev fordelt på skolerne efter en fordelingsnøgle blandt andet med udgangspunkt i det socioøkonomiske billede af de enkelte skoledistrikter. Tanken med inklusionsressourcen var at give skolerne et øget økonomisk råderum til eksempelvis specialundervisning i forhold til både at sikre fortsat inklusion af skolens elever men også inklusion af skolens elever, som vender tilbage fra specialundervisningstilbud. Imidlertid er udviklingen gået den anden vej. Aktuelt er antallet af elever i specialundervisningstilbud højere end forud for inklusionsindsatsen. Særligt på visse områder har stigningen fra september 2013 til januar 2018 været markant. I specialklasser for elever med ADHD har der været en stigning på 46%, i strukturklasserne er stigningen på 51% og endelig er der 66% flere elever i specialklasserne for elever med autismespektrumsforstyrrelser. I modsætning hertil ses der et fald i antallet af elever i specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på 27%. Overordnet set - og på tværs af elevgrupperne i specialundervisningstilbuddene - ses der dog fortsat en tendens til, at skolerne fortsat er udfordret i arbejdet med inkludere elever i almenskolen uagtet udlægningen af inklusionsressourcen på 55 mio. kr. Henvisning til planer og politikker Den juridiske ramme for den pædagogiske psykologiske vurdering, visitationen og det daglige arbejde med specialundervisning er Folkeskoleloven, Bekendtgørelse om Folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt Forvaltningsloven. Ligeledes er Skoleforvaltningens Inklusionsstrategi Fællesskaber for alle en del af grundlaget.

30 Faglig vurdering af indsatsen på området I Foråret 2017 var alle specialundervisningstilbud involveret i Projektet Genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene. Der var nedsat 11 arbejdsgrupper 1 for hvert specialområde bemandet med medarbejdere og ledelsesrepræsentanter fra specialundervisningstilbuddene og medarbejdere fra PPR. De enkelte arbejdsgrupper formulerede deres eget fælles praksisgrundlag. Praksisgrundlaget er det faglige fundament og fællesnævner for det arbejde og den tilgang, der skal kendetegne arbejdsgruppens specialundervisningstilbud - uanset fysisk placering og øvrige lokale kendetegn. Det fælles praksisgrundlag er skolernes eget daglige og faglige arbejdsredskab. De fælles praksisgrundlag er et vigtigt arbejdsredskab for at kunne understøtte en vigtig opgave i det samlede skolevæsen. Derfor er de dynamiske og revideres og tilpasses årligt den øvrige udvikling i skolevæsenet. I tilknytning til arbejdet med de fælles praksisgrundlag er der på ledelsesniveau oprettet årlige speciallabs for de skoleledere, som har specialundervisningstilbud. Her drøftes udviklingen og fremtiden i specialundervisningstilbuddene, så de kan være medvirkende til at skabe en helhed i skolevæsenet. I samme projekt havde arbejdsgrupperne også til opgave at kortlægge deres behov for kompetenceudvikling. I Forvaltningen arbejdes der nu på at kunne påbegynde kompetenceudviklingen i specialundervisningstilbuddene i august 2018 ud fra de områder, hvor kortlægningen viste udækkede kompetencebehov helt overordnet inden for specialpædagogik og neuropædagogik. Det øgede kompetenceniveau i specialundervisningstilbuddene vil være til glæde for alle skolerne i det faglige samarbejde omkring overleveringen, når en elev tilbagesluses fra et specialundervisningstilbud til almenskolen. Det er vigtigt, at der er et fortsat og øget fokus på det inkluderende arbejde, så eleverne kan tilbagesluses til almenskolerne, i den udstrækning det gavner den enkelte elev. Økonomi og nøgletal De samlede udgifter til specialundervisningstilbuddene udgør ca. 300 mio. kr. i indeværende skoleår. I forbindelse med Budget 2017 blev der tilført 10 mio. kr. i 2017, stigende til 15 mio. kr. i 2018 og 20 mio. kr. i 2019 og frem. Stigningen i 2018 er indarbejdet i det nuværende udgiftsniveau for hele skoleåret 2017/18, hvor budgetmidlerne er blevet fremrykket. I forbindelse med Budget 2018 blev der tilført yderligere 25,5 mio. kr. i 2018, faldende til 23 mio. kr. i 2019, og 20,5 mio. kr. i 2020 og frem. Udviklingen i antallet af elever i specialundervisningstilbuddene har som nævnt også været stigende de sidste år. September September September September Januar Antal elever* 776 elever 773 elever 833 elever 900 elever 944** *I tallene indgår også de ca. 70 udenbys elever, som er visiteret til Aalborg Kommunes specialundervisningstilbud. ** I tillæg hertil kommer de ca. 40 indstillede elever i martsvisitationen. Høringsfasen afsluttes først medio marts, hvorfor 40 endnu er usikkert.

31 Ser man på segregeringsprocenten (antallet af elever der er segregeret fra almenskolen og modtager hele sin undervisning i specialundervisningstilbud) ligger Aalborgs dog lavere end på landsplan. I segregeringsprocenten er udenbys elever også inkluderet. September 2014 September 2015 September 2016 September 2017 Aalborg 3,94% 3,94% 4,23% 4,59% Region Nordjylland 4,48% 4,48% 4,54% 4,82% Landsplan 4,77% 4,77% 4,87% 5,02% København 5,15% 5,07% 5,23% 4,13% Odense 4,24% 4,22% 4,22% 4,42% Esbjerg 2,92% 3,54% 3,89% 4,01% Randers 5,58% 6,08% 6,62% 6,74% Status i februar 2018 er en segregeringsprocent for Aalborg Kommune på 4,82%. Udviklingen i skolernes inklusionsressource har udviklet sig omvendt proportionalt med udgiften til specialundervisningstilbuddene. Dette fordi inklusionsressourcen langt hen ad vejen har været medfinansierende i forhold til den øgede udgift stigningen i antallet af elever i specialundervisningstilbuddene. 2014/ / / /18 Inklusionsressource 55 mio. kr. 55 mio. kr. 42 mio. kr. 25 mio. kr. Specialpædagogisk bistand i regionale undervisningstilbud. Antal elever 2017 Udgift kr Center for døvblindhed og høretab (CDH) Institut for syn og hørelse (2017) Øvrige regionale tilbud I alt Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er afstemt med det sideløbende arbejde med formuleringen af Nye fælles veje på det specialiserede område samt det hidtidige arbejde med inklusion i Skoleforvaltningen. Processen består i foråret 2018 af Skoleudvalgets drøftelse af baggrundsnotatet og fastlæggelse af principper for inklusionsområdet. På baggrund af dette udarbejdes der mulige scenarier og initiativer, som skal udmøntes i en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Denne model behandles i Skoleudvalget i ultimo 2018, og modellen forventes at træde i kraft august Handlemuligheder inden for specialundervisningsområdet vil således være inkluderet i den politiske behandling af scenarier og initiativer i den nye model. Der kan læses mere om specialundervisning i Skoleforvaltningen på Bilag: Oversigt over specialundervisningstilbud Kompetenceudvikling i specialundervisningstilbuddene

32

33

34 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Nærværende sag omhandler de børn og unge, hvor der er et tværsektorielt samarbejde mellem Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og/eller Ældre-Handicapforvaltningen. Derudover er samarbejdsrum med Regionen beskrevet. Skoleforvaltningen samarbejder bl.a. med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til børn og unge, hvor der ligeledes arbejdes med familien eller hvor der er behov for en socialpædagogisk indsats. Derudover samarbejdes der i overgangen fra børnehave til skole og i forhold til unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse. Ældre-Handicapforvaltningen har en række opgaver i forhold til bostøtte og botilbud for børn og unge med autisme. Derudover driver de Taleinstituttet og Hjerneskadecentret. PPR deltager i samrådsmøder på både Taleinstituttet og Hjerneskadecentret. Skoleforvaltningen har som en del af aftalen i forbindelse med overdragelsen af Taleinstituttet i januar 2015 mulighed for at henvise børn til de to tilbud. Region Nordjylland driver en række specialiserede tilbud fx Center for døvblindhed og høretab og Institut for syn og hørelse. Derudover hører Psykiatrien under Region Nordjylland. Skoleforvaltningen deltager sammen med de øvrige forvaltninger i Samråd for Børn og Unge. Formålet med samrådet er tværsektorielt at belyse børn og unges udfordringen, således at færrest muligt henvises til psykiatrisk udredning. Der er i bilag 1 udarbejdet en figur, der beskriver Skoleforvaltningens, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens, Ældre-Handicapforvaltningens og Regionens hovedansvarsområder samt samarbejdsrum med Skoleforvaltningen. Som det fremgår af bilaget, er der klart flest samarbejdsrum med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. De overordnede rammer for samarbejdet mellem Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre-Handicapforvaltningen omkring arbejdet med udsatte børn og unge er i øjeblikket ved at blive formuleret i Nye Fælles Veje. Strategien består af fire overskrifter: Fra rettigheds- til udviklingstænkning, tidlige indsatser, sammenhængende indsatser og styrket målsætning og opfølgning. Samarbejdet mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er bl.a. beskrevet i Udviklingsstrategien for Børn, unge og familier. Nedenstående er der beskrevet nogle af de områder, hvor der samarbejdes på tværs: Skoleforvaltningen driver i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen en række tilbud til børn og unge med store familiemæssige, social, personlige, adfærdsmæssige problemer. Tilbuddene er: Øster Uttrup skole, Vissegård, Bådgruppen og Bakkeø. Skoleforvaltningen afholder udgifterne til undervisning mens Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen afholder udgifter til socialpædagogisk indsats og behandling. Der er i øjeblikket igangsat en analyse af fællestilbuddene, der har til formål at afklare fremtidig organisering.

35 Der er på seks skoler tilknyttet en skolesocialrådgiver. Skolesocialrådgiverne fungerer som familiegruppernes forpost og skal i samarbejde med skolen sikre at relevant støtte til elever med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder samt deres familier, tilbydes så tidligt som muligt. Skolesocialrådgiverordningen skal bl.a. medvirke til, at der ydes en tidlig indsats, således at elevens vanskeligheder ikke udvikler sig og medvirke til at fremme kommunikationen mellem familien og det sociale system. Skolesocialrådgiverne er ansat i familiegruppen, men har deres daglige gang på skolerne. I forbindelse med budgettet for 2018 er der overført 0,5 mio. kr. fra Skoleforvaltningens budget til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens budget til indsatsen. Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget godkendte i april 2017 Handlevejledning om bekymrende fravær. Handlevejledningen definerer, hvornår et fravær er bekymrende og fastsætter, hvorledes skolerne skal handle; herunder hvornår Familiegrupperne, Specialgruppen og PPRs fraværskonsulenter skal inddrages, samt hvornår der skal sendes en underretning til Familiegruppen. Det er forventningen, at arbejdet med handlevejledningen vil reducere antallet af elever med bekymrende elevfravær. Der er i forbindelse med budgettet for 2018 afsat 0.8 mio. kr. til igangsætning af et tilbud til børn med angst. Træningsområdet for børn og unge er i dag organiseret i både Skoleforvaltningen (PPR), Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre-Handicapforvaltningen. Opgaven består i ergo- og fysioterapeutiske undersøgelser, træning og vejledning til børn og unge. Der er i øjeblikket nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de tre forvaltninger, der skal komme med forslag til en nærmere afklaring af mulighederne for samle børnetræningsområdet. I lov om kompenserende specialundervisning for voksne fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation (VUK) varetager kompenserende specialundervisning af voksne med fysiske eller psykiske handicap. VUK visiterer selv til tilbuddet. Udover VUK varetages voksenundervisning af Region Nordjylland og en række private udbydere. STU er en 3-årig uddannelse der retter sig mod unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. Det er lovbestemt, at kommuner har udgiften til at tilbyde uddannelsesforløbet til elever der ønsker det og ikke kan gennemføre andre uddannelser. Formålet med ungdomsuddannelsen er at unge udviklingshæmmede, og andre unge med særlige behov, opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og/eller beskæftigelse. UU-Aalborg vejleder potentielle STU-elever og udarbejder indstillingsmateriale for hver enkelt elev til visitationsudvalget. Visitationsudvalget, bestående af repræsentanter fra Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, beslutter hvilken institution der skal danne rammen for uddannelsen. I Aalborg Kommune er udgiften til STU opdelt mellem to forvaltninger henholdsvis Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Opdelingen indeholder følgende kriterier: Skoleforvaltningen har udgiften til STU-elever under 18 år, STU-elever der modtager førtidspension. Derudover har Skoleforvaltningen udgiften til UU s vejledning samt befordring for alle elever tilknyttet STU. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har udgiften til STU-elever over 18 år, der er berettiget til uddannelseshjælp. Historik I forbindelse med budgettet for 2018 er der en samlet besparelse på 4,5 mio. fordelt med 1,0 mio. på skolebørn (regionale tilbud), 1,5 mio. på kompenserende voksenundervisning og 2,0 mio. på STU. Besparelsen på STU skyldes et mindre forbrug på grund af uudnyttede pladser i I 2019 er den samlede besparelse på 3.0 mio. kr.

36 Henvisning til planer og politikker Udviklingsstrategien for børn, unge og familier beskriver det overordnede samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Derudover arbejdes der i øjeblikket på en strategi for det specialiserede område Nye Fælles veje I forhold til samarbejdet mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen om anbragte børn og unge arbejdes der efter KABU-manualen. KABU står for Kvalitet i Anbringelse af Børn og Unge. Vurdering Der er i øjeblikket et stigende pres på udgifterne til de specialiserede tilbud. Det kan bl.a. aflæses i, at antallet af visitationer til specialklasser og specialskoler stiger. Derudover kan der konstateres en stigning i antallet af drop-out-truede elever og i antallet af underretninger til familiegruppen. Antallet af elever i reduceret skema er ligeledes steget. Klagenævnet for specialundervisning har i februar 2018 præciseret, at det alene er elever, der modtager specialpædagogisk bistand i minimum 9 undervisningstimer ugentligt og elever i specialklasser og specialskoler, der kan være i reduceret skema. At der er en stigning i efterspørgslen efter specialiserede tilbud kan indikere, at der i de kommende år kommer en øget søgning til STU. Det er generelt vanskeligt at forudsige udgifterne til de meget specialiserede tilbud. Det skyldes, at tilbuddene er meget udgiftstunge fx koster en domsanbragt ung ca kr. om måneden. En elev mere eller mindre kan således betyde en stor forskel i budgettet. Økonomi og nøgletal Der er i alt afsat ca. 13 mio. kr. til fællestilbud Der er i alt i budgettet afsat ca. 20 mio. kr. på STU Budgettet til kompenserende voksenundervisning udgør 11.6 mio. kr. Udgiften til de regionale tilbud udgør i alt ca. 5.8 mio. kr. Der er vedhæftet bilag med uddybende beskrivelse af de forskellige budgetposter Handlemuligheder Skoleudvalget har mulighed for at beslutte en ny takst- og styringsstruktur i forhold til kompenserende specialundervisning for voksne og STU på VUK Skoleudvalget har mulighed for at ændre den organisatoriske placering og indholdet i fællestilbuddene bl.a. som konsekvens af Nye Fælles Veje.

37

38

39 Sagsbeskrivelse Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivningsenhed i Skoleforvaltningen, der yder pædagogisk psykologisk vejledning til børn, forældre, daginstitutioner og skoler. PPR betjener 48 folkeskoler, 28 specialundervisningstilbud, 12 fri-/privatskoler samt 205 vuggestuer og børnehaver med et samlet antal børn og unge på ca Ved PPR er der ansat psykologer, talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter, specialpædagogiske konsulenter og fraværskonsulenter. Det er samme tværfaglige PPR-team, der betjener både daginstitutioner og skoler i et lokalområde. PPRs primære opgaver er: Rådgivning og vejledning af professionelt personale, ledelse og lign Deltage i netværksmøder, trivselsforum, samrumsmøder og andre samtaler Observationer, undersøgelser og test i lærings- og udviklingskonteksten Rådgivning til forældre og børn og unge Specialpædagogisk bistand i førskolealderen Tale- og hørepædagogisk bistand Ergo- og fysioterapi Vejledning i fraværssager Visitation til og revisitation i specialundervisningstilbuddene Visitation til STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og kompenserende specialundervisning for voksne Administrative opgaver i forhold til bl.a. befordring, anbragte elever og visitation Den hjælp forældre, daginstitutioner og skoler efterspørger fra PPR varierer fra opgave til opgave. Det er derfor afgørende, at PPRs indsatser er fleksible og kan tilpasses behovet i den enkelte vejledningssituation. I PPR s daglige samarbejde med skoler og forældre anvendes samarbejdsmodellen SamRum (Samarbejdsrum). SamRum handler om fælles ansvar for tidlig og koordineret indsats på rette niveau i forhold til børn med særlige behov. Samarbejdet i SamRum bygger på fælles mål, overlappende viden, hyppig og rettidig kommunikation samt høj tillid. SamRum adskiller sig herved fra snitflade-samarbejde, hvor fokus i højere grad er på dit og mit. Der samarbejdes aktuelt med daginstitutionerne om at afprøve SamRum som en samarbejdsmodel mellem PPR, forældre og daginstitutionerne. PPR igangsætter løbende målrettede projekter og udviklingsforløb. Aktuelt arbejdes der med: Udviklingsprojekt målrettet ængstelige og angste børn og unge, herunder Cool Kids der er et angstbehandlingsprogram for børn med angst og deres forældre, Flygtningepsykologer, som giver skolerne rådgivning og vejledning om flygtninges traumer og belastningssymptomer. Projekt Uro i indskolingen, hvor der sammen med skolerne udvikles og iværksættes indsatser i forhold til læringsforstyrrende uro i indskolingen.

40 Historik I 2016 blev PPR s udviklingsstrategi - Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling færdig. PPR blev i forbindelse med budgettet for 2018 og de følgende år tilført 0.8 mio. kr. til indsats for børn med angst Henvisning til planer og politikker Den juridiske ramme for PPR s primære arbejde er Folkeskoleloven, Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. På kommunalt plan ligger PPR s arbejdsfelt blandt andet inden for Aalborg Kommunes børne- og Ungepolitik og Udviklingsstrategi for børn, unge og familier samt Skoleforvaltningens vision Noget at have det i og Inklusionsstrategi Fællesskaber for alle. PPRs udviklingsstrategi Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling beskriver, hvordan PPR skal arbejde både på de indre og ydre linjer. Derudover beskrives det mindset, der ligger til grund for PPRs indsats. Vurdering Stigningen i antallet af elever, som forældre og skoler indstiller til pædagogisk psykologisk vurdering med henblik på visitation til et specialundervisningstilbud, og stigningen i antallet af børn og unge, som forældre ønsker henvist til udredning i Børne- og Ungepsykiatrien medfører tidskrævende opgavetyper i forhold til proces og dokumentation, da der er tale om komplekse undersøgelses- og udredningsopgaver. Ydelsesmæssigt betyder det, at jo større del af PPRs ressourcer der allokeres til visitation og udredning af enkeltbørn, jo mindre kan der prioriteres ressourcer til det forebyggende arbejde med inkluderende børnefællesskaber. Der er behov for tættere og styrkede lokale samarbejder (SamRum) med daginstitutioner og skoler. Et samarbejde der gør det til et mere fælles ansvar at prioritere de opgaver, som PPR inddrages i. En del skoler efterspørger tættere tilknytning af PPR i hverdagen og større råderet over den ressource, som PPR repræsenterer. Økonomi og nøgletal PPR er i alt normeret til ca. 100 fuldtidsstillinger; heraf er psykologer med 33 stillinger og talepædagoger med 24 stillinger de største personalegrupper Budgettet udgør i alt ca. 55 mio. kr.; heraf er 44 mio. kr. afsat til indsats i folkeskolen og kompenserende specialundervisning af voksne og 11 mio. kr. er afsat til specialpædagogisk bistand i førskolealderen I 2017 brugte Aalborg Kommune 203 kr. pr. indbygger på pædagogisk psykologisk bistand til folkeskoleområdet. I Region Nordjylland brugte kommunerne i gennemsnit 235 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet var 213 kr. pr. indbygger. På småbørnsområdet brugte Aalborg 58 kr. pr. indbygger i Her var gennemsnittet for Region Nordjylland 48 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet var 26 kr. pr. indbygger. Handlemuligheder Skoleudvalget kan træffe beslutning om at justere omfanget af PPR s rådgivning og vejledning via en forøgelse, fastholdelse eller sænkning af rammebudgettet. Skoleudvalget kan ændre på fordelingen af PPR s rammebudget til småbørnsområdet og skoleområdet og dermed ændre på vægtningen i serviceniveauerne. Skoleudvalget kan ændre på PPRs tilknytning til skolerne ved at ansætte PPR-medarbejderne på skolerne eller i klyngesamarbejdet

41

42

43

44 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i Budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Nærværende temadrøftelse omhandler skolernes forebyggende trivselsarbejde. Det vil sige trivselsarbejde, som skolerne udfører inden der iværksættes specialundervisning eller Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen igangsætter foranstaltninger efter Serviceloven. Elevernes trivsel har, i lighed med læring, den største opmærksomhed i Folkeskolereformen. Trivsel er et vigtigt parameter for et godt skoleliv. Elevernes trivsel er målformuleret i et af reformens tre nationale mål for folkeskolen Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel er ligeledes centralt i Aalborg Kommunes vision for skolevæsenet, hvor visionsmålet lyder alle har en ven. I Aalborg Kommune er der igangsat en lang række konkrete initiativer til at understøtte skolernes arbejde med trivsel. De væsentligste beskrives kortfattet i de kommende afsnit. Den mest omfattende og vigtigste trivselsindsats i Skoleforvaltningen foregår lokalt i hvert enkelt klasselokale, hvor lærere og pædagoger hver dag arbejder med klassens fællesskab og elevernes individuelle trivsel. Dette arbejde bygger i høj grad på medarbejdernes kompetencer for klasseledelse og relationsarbejde. Skolerne anvender desuden en række mindre dagligdagsinitiativer, der er med til at øge såvel klassens, som elevernes trivsel. Eksempler på disse er venskabsklasser, buddy-ordninger med større årgange, vennespisning, den gode klasse og meget mere. Hver skole har en udpeget trivselsperson, der har til opgave at forebygge, opspore og håndtere mistrivsel i bred forstand. Skolens trivselsperson er ofte udpeget på baggrund af deres personlighed og interesse for området, hvilket betyder, at de uddannelsesmæssigt er både lærere, pædagoger, socialrådgivere, ledere eller andet. Det er ligeledes trivselspersonens opgave at være kontaktperson i forhold til samarbejdet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for trivselspersonen. Skolerne tildeles tid til trivselspersonen. Derudover betales et centralt tillæg. Alle skoler har desuden et trivselsforum. Formålet med Trivselsforum er at optimere og koordinere indsatsen for elevernes trivsel. Trivselsforum skal dels yde en generel indsats over for børn og forældre i forhold til f.eks. sundhedsfremme, alkohol og misbrug, og dels spore tegn på mistrivsel, så der kan iværksættes en tidlig og koordineret indsats i samarbejde med eleven og elevens forældre. Trivselsforum skal også samarbejde om en særlig indsats over for børn og unge, der er alvorligt truede på grund af stort fravær, misbrug, begyndende kriminalitet m.v. Der tildeles ressourcer til afvikling af trivselsforummøderne.

45 SSP-samarbejdet (SSP står for samarbejdet mellem Skole, Social (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen) og Politi) er ligeledes lokalt forankret i skolernes trivselsfora, ligesom skolens trivselsperson i mange tilfælde også er skolens SSP-medarbejder. I SSP-regi arbejdes der, som en del af den samlede trivselsindsats, målrettet med forebyggelse af kriminalitet, alkohol og rusmidler. Endelig har skolerne en række ressourcepersoner, der både direkte og indirekte understøtter arbejdet med elevernes trivsel eksempelvis inklusionsvejledere. Alle skoler skal, som led i Folkeskolereformen, gennemføre årlige trivselsmålinger. Målingen indeholder en række obligatoriske spørgsmål, som alle kommuner er forpligtet til efterfølgende at indberette til Undervisningsministeriet. Som et led i arbejdet med inklusion tildeles skolerne ressourcer til at forebygge eksklusion. Ressourcen anvendes bl.a. til etablering af særlige hold eller ekstra ressourcer i klassen. Alle skoler skal have en inklusionsvejleder. Inklusionsvejlederen gives et centralt tillæg, hvis de har et uddannelsesniveau på mindst pd.-niveau. Skolerne modtager endvidere ressourcer til PLC (Pædagogisk Læringscenter). Den specialpædagogiske bistand udgår fra PLC. Skolens ledelse er ansvarlig for, at der via PLC ydes den nødvendige specialpædagogiske bistand for elever med særlige behov. PLC s arbejde retter sig både mod den almene undervisning og den specialpædagogiske bistand. Skolerne tildeles timer til kompetencecenter. Centralt er der desuden afsat ressourcer til inklusionsteam. Inklusionsteamet er bemandet af lærere og pædagoger fra skolerne. Inklusionsteamenes opgave er via vejledningsforløb at udvide og facilitere lærer- / pædagogteamets interaktion og handlemuligheder i forhold til udfordrende undervisningsmæssige, sociale og læringsmæssige situationer i og omkring klassen (fællesskaber). Der er afsat ressourcer til aflønning af lærere og pædagoger, der indgår i inklusionsteamene. Alle skoler skal endvidere have en antimobbestrategi, der beskriver, hvordan der arbejdes med at forebygge mobning; herunder hvordan der arbejdes med digital mobning. Som noget nyt er der en lovfæstet mulighed for at klage over skolens håndtering af mobning. På den enkelte skole er der igangsat en lang række mindre initiativer, der skal fremme elevernes trivsel. Det kan fx nævnes, at mange skoler har uddannede elevmæglere og legekammeratkorps samt at mange skoler har skilsmisse- og sorggrupper. Historik Trivselspersoner og trivselsfora har eksisteret i Aalborg Kommune siden Inklusionsstrategien er vedtaget i Skoleudvalget i 2014 og skal revideres i 2018 Henvisning til planer og politikker Trivselspersonens og trivselsforas opgaver er beskrevet i Håndbogen På Tværs. Inklusionsstrategien er den overordnede ramme for inklusionsarbejdet i Aalborg Kommune Vurdering Trivselspersonen har udviklet sig til at være en nøgleperson på skolen, ligesom trivselsforum udgør det organisatoriske omdrejningspunkt for indsatsen. Det er trivselspersonen, der både styrker og fastholder skolens overordnede fokus på trivsel, og samtidig er ressourceperson i sager, hvor elever måtte mistrives. Samtidig har det vist sig værdifuldt, at trivselspersonen kan være den primære kontaktperson i samarbejdet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Trivselsforum er helt centralt i forhold til det vigtige samarbejde mellem skole og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, sundhedsplejerske osv.

46 Inklusion er et centralt emne, som er meget i fokus i 2018 bl.a. fordi antallet af visitationer til specialtilbud er stigende. Der skal i løbet af 2018 tages stilling til principper for arbejdet med inklusion samt en ny visitationsmodel. Mange skoler har igangsat udviklingsarbejde i forhold til klasseledelse og relationskompetencer. Det er vurderingen, at der også i de kommende års arbejde med inklusion vil være behov for at skærpe skolernes indsats på dette område. Økonomi og nøgletal Det samlede budget til trivsel udgør ca. 5,4 mio. kr. Der er 3 niveauer af tildeling til skolerne ( (tildeles 10 skoler), (tildeles 28 skoler) og (tildeles 11 skoler)). Beløbene omregnes til timer, og tilføres skolernes timebevilling. Herudover tilføres hver skole kr til trivselsforum. Ressourcer til inklusionsteam lærer- og pædagogtimer, i alt ca kr. Ressourcer til inklusionsvejledere tillæg dækket af samlede tillægsmidler (kompetencemidler) SSP SSP-medarbejder (Læring & Pædagogik) Ressourcer til kompetencecenter (PLC) lærertimer fordelt efter samme parametre som inklusionsressourcen (grundtildeling, skolestørrelse, socioøkonomi og historik over segregering) samt særskilt tildeling til hhv. 10. klasse og skoler med døgninstitutioner i skoledistriktet. Den samlede ressource udgør ca. 14 mio. kr. Handlemuligheder Skoleudvalget har mulighed for at op- eller nedprioritere trivselsindsatsen, inklusion og PLC, idet det nuværende niveau i Skoleforvaltningen ikke er betinget af lovgivningen på området, hvilket vil sige, at Skoleudvalget, såfremt det er et politisk ønske, har mulighed for at foretage en anderledes prioritering. Skoleudvalget har mulighed for at udmelde et samlet beløb til trivsel, inklusion, specialundervisning og PLC i stedet for som i dag at udmelde særskilte budgetter til områderne.

47

48

49 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i Budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Bygningsområdet omfatter AaK Bygninger, vedligeholdelse, rengøring, teknisk service og energi. Teknisk service har været behandlet i særskilt forløb i forbindelse med en besparelse besluttet i Budget Området berøres derfor ikke yderligere i denne temadrøftelse. Energiområdet behandles ligeledes i et særskilt forløb afledt af sidste års budgetrapport. Området behandles derfor ikke yderligere i denne temadrøftelse. Anlægsområdet, herunder ny skole, behandles i Skoleudvalget d. 19. juni Aftale med mellem Skoleforvaltningen og AaK Bygninger, Borgmesterens Forvaltning Udvendig bygningsvedligeholdelse, de tekniske installationer og energirådgivning er kontraktmæssigt placeret i Borgmesterens Forvaltning, AaK Bygninger. Rammerne for samarbejdet mellem Skoleforvaltningen og AaK Bygninger er nedfældet i Rådgivnings- og rammeaftale for / Resultatkontrakt. Aftalen definerer de ydelser AaK Bygninger skal levere over for Skoleforvaltningen. Aftalen er vedlagt i bilag. Den indvendige vedligeholdelse varetages af skolerne. Skolerne har således eget budget til indvendig vedligeholdelse. AaK Bygninger arbejder i øjeblikket på at digitalisere hele bygningsområdet, bl.a. i form af digitale tegninger mv. Det forventes at digitaliseringen vil give et bedre overblik over anvendelsen af skolernes bygninger, bl.a. i forbindelse med skoleprognosen, hvor skolernes kapacitet opgøres. Rengøring Rengøringen i Aalborg Kommune er decentraliseret, hvilket vil sige, at det er den enkelte skole, der har ansvaret for den daglige ledelse af rengøringen. Den rengøringsansvarlige som oftest teknisk serviceleder kan hente vejledning og rådgivning i rengøringsrelaterede spørgsmål hos Rengøringsenheden Ældre- og Handicapforvaltningen. Rengøringen på skolerne er omfattet af en rengøringsstandard besluttet i Aalborg Byråd. Rengøringsenheden i Ældre- og Handicapforvaltningen administrerer standarderne og er gennem opmålinger på skolerne garant for, at standarderne overholdes. Når Rengøringsenheden har foretaget opmålinger bliver skolernes rengøringsbevilling automatisk tilrettet, så bevillingen svarer til den foretagne opmåling. Historik

50 I forbindelse med budget 2018 blev der besluttet en besparelse på teknisk service på 2 mio. kr. Opgaven blev yderligere defineret i et kommissorium og styregruppe og arbejdsgruppe har efterfølgende udarbejdet forslag til udmøntning. Forslaget andenbehandles i Skoleudvalget d. 3. april Energiområdet er ligeledes omfattet af en besparelse i forbindelse med budget Skoleudvalget har efterfølgende godkendt et kommissorium der skal revidere den nuværende energimodel. Arbejdet forventes afsluttet således at en revideret energimodel kan træde i kraft fra januar Henvisning til planer og politikker Aalborg Byråd har besluttet rengøringsstandarden på kommunens skoler. Rengøringsenheden Ældre- og Handicapforvaltningen administrerer standarderne og er gennem opmålinger på skolerne garant for, at standarderne overholdes. Når der har været foretaget opmålinger er skolernes rengøringsbevilling automatisk blevet tilrettet, så bevillingen svarer til den foretagne opmåling. Vurdering Aftalen med AaK Bygninger betyder, at rollefordelingen mellem forvaltningerne er tydelige. Aftalens overordnede ordlyd, vurderes at fungere hensigtsmæssigt. I praksis fungerer samarbejdet via løbende kontakt mellem forvaltningerne, hvor der følges op på konkrete projekter og prioriteres inden for investeringsoversigtens ramme. Rengøringsområdet er underlagt en rengøringsstandard som anført ovenfor. Vurderingen er, at rengøringsstandarden har betydet at rengøringen på skolerne generelt er på et tilfredsstillende niveau. Økonomi og nøgletal Økonomien i de berørte områder udgøres af: Aftale med AaK Bygninger 4,4 mio. kr. Samlet bevilling til rengøring på skolerne (løn og drift) 76,2 mio. kr. Samlet bevilling til indvendig vedligeholdelse på skolerne 6,0 mio. kr. Handlemuligheder Handlemulighederne inden for bygningsområdet ligger primært inden for teknisk service og energiområdet. De behandles som ovenfor nævnt i særskilte forløb, hvorfor der ikke opstilles handlemuligheder inden for disse emner. Inden for rengøringsområdet er en handlemulighed at gennemføre en udlicitering af rengøringsopgaven. Rengøringen vil stadig være omfattet af rengøringsstandarden selv om opgaven er udliciteret. Forvaltningen er i gang med at undersøge om en beslutning om udlicitering skal ske i Skoleudvalget eller i Byrådet. I forhold til samarbejdet med AaK Bygninger er handlemulighederne begrænset til indholdet i Rådgivningsog rammeaftale for / Resultatkontrakt. Det foreslås, at aftales opdateres, som minimum med en ny gældende periode. Eventuelle øvrige opdateringer drøftes med AaK bygninger i forbindelse med de løbende møder mellem forvaltningerne.

51

52

53 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan Skoleudvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Nærværende sag omhandler Åben Skole og de funktioner, der er i forbindelse med Åben Skole. Ifølge Undervisningsministeriet er formålet med åben skole, at skolerne skal åbne sig mod det omgivende samfund og inddrage lokalsamfundets mange ressourcer i skoledagen. Åben Skole skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer den enkelte elevs faglige niveau, så alle elever udfordres fagligt. Skolerne i Aalborg Kommune har igennem en del år arbejdet med den åbne skole. I Aalborg Kommune er der således en lang tradition for både lokale, nationale og internationale samarbejder på kommuneniveau, på forvaltningsniveau og på skoleniveau. I regi af åben skole i Skoleforvaltningen er der fire centralt organiserede aktører henholdsvis Skoletjenesten, Kulturskolen, UngAalborg og Playmakerordningen, som alle bidrager til at understøtte åben skole samarbejder. Tilbud fra de disse aktører indgik i en evaluering af åben skole, der blev gennemført af Skoleforvaltningen i foråret AabenAalborg.dk og nye kommunale tilbud og samarbejder I sommeren 2017 blev åben skole portalen AabenAalborg.dk lanceret. Portalen er realiseret i et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Sundheds- og Kulturforvaltningen og Skoleforvaltningen, samt kulturinstitutioner, foreninger og andre udbydere. AabenAalborg.dk samler alle åben skole tilbud til dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser på tværs af alle samarbejdspartnere og aktører, og skaber dermed en samlet indgang og oversigt for skolerne over tilbud, der før var fordelt hos de enkelte aktører. Tanken er, at lærerne og pædagogerne hermed har en portal, som de kan anvende i forberedelsen af undervisning eller andre aktiviteter på skolen. Ud over tilbuddene samlet på AabenAalborg.dk, er der bl.a. følgende nye kommunale tilbud, som kommunens skoler kan gøre brug af: GAME Streetmekka Aalborg Vestre Fjordpark MakerSpace Trekanten Derudover er der med start i skoleåret 2018/19 indgået samarbejde med Naturvidenskabernes Hus og Erhverv Norddanmark, hvor et team af naturfagslærere på den samme skole får mulighed for at indgå i et kompetenceudviklingsforløb ift. at arbejde med længerevarende skole-virksomhedssamarbejder. Både skole og virksomhed forpligter sig på, at samarbejdet skal vare 2 år, hvor skole og virksomhed sammen kan udvikle undervisningsforløb og løse reelle og konkrete udfordringer, som virksomheden oplever.

54 Historik Politiske beslutninger vedrørende Åben Skole. Budget 2018: Der afsættes kr. til kørsel til skolerne til åben skole, som skal understøtte tilbud fra Skoletjenesten og Åben Skole. Budget 2017: Eksisterende pulje på 10 mio. kr. til understøttende undervisning reduceres med 3,8 mio. kr. til eksterne undervisere og 1 mio. kr. centraliseres til playmakernes tilbud. 2016: Skoleudvalget besluttede, at Skoletjenesten tilføres kr. til transport fra udviklingspuljen som en midlertidig ordning. Budget 2015: Der blev afsat ressourcer til ansættelse af erhvervsplaymaker i Skoleforvaltningen. (Playmakerordningen der består af erhvervsplaymaker, foreningsplaymakeren og kulturplaymaker, er fælles finansieret mellem Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen.) 2013: Skoleudvalget besluttede, at mindst 10% af den understøttende undervisning skal varetages af andre end skolens pædagogiske personale. Dette er svarende til en pulje på 10 mio. kr., der fordeles forholdsmæssigt mellem skolerne. Henvisning til planer og politikker Jf. Folkeskoleskolen 3, stk. 4-5 skal et åben skole samarbejde bidrage med værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning, så der opnås størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation. Med folkeskolereformen forpligtes skolerne til at søge samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler. Derudover kan åben skole være, at det lokale erhvervs- eller foreningsliv er repræsenteret i skolebestyrelsen. Skoleudvalget besluttede i forbindelse med behandlingen af Folkeskolereformen, at skolerne ud over de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til at søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne, og at der skal søges samarbejde både lokalt, regionalt/nationalt og internationalt. Vurdering Det er vurderingen at åben skole i Aalborg Kommune virker efter hensigten og favner et bredt udvalg af aktiviteter og tilbud til skolerne. Alle skoler gør i forskellig udstrækning brug af tilbuddene. Dog er der stadig efterspørgsel fra yderskolerne på mere fleksibilitet i forhold til transport og flere lokale tilbud, da de er udfordrede på transporttid og - omkostninger. Playmakernes primære fokus de næste par år skal gå på at understøtte lokale tilbud. Det vurderes, at den tidligere beslutning om, at bevilling på kr. til transport sendes ud til skolerne er uhensigtsmæssig i forhold til Skoletjenestens tilbud, da disse tilbud består af frikøbte lærere i aktiviteterne. Derudover kan der med fordel skabes mere sammenhæng mellem åben skole aktiviteter og den daglige undervisning, således en åben skole aktivitet oftere indgår som et længerevarende undervisningsforløb i skolen og ikke blot som en enkeltstående aktivitet. Det vurderes ligeledes, at der er behov for at styrke forløb med virksomheder eller andre samarbejdspartnere, hvor samarbejdet handler om reelle og konkrete udfordringer, som klasser eller elevgrupper kan være med til at løse. Jf. samarbejdet med Naturvidenskabernes Hus samt Erhverv NordDanmark. Det vurderes, at der mangler fokus på at tiltrække det lokale erhverv- og foreninger i skolebestyrelserne. Økonomi og nøgletal Tildeling til understøttende undervisning I indeværende skoleår (17/18) udgør den samlede tildeling til understøttende undervisning i alt 90,3 mio. kr.

55 Tildelingsmodelen udløser 90% af den samlede udgift til pædagogisk personale; 45% til lærere og 45 procent til pædagoger. De resterende 10% afsættes på kronebevillingen til undervisning, som skal varetages af andre end skolens pædagogiske personale. Fordeling af tildelingen på 90,3 mio. kr.: Lærere 45,5 mio. kr. Pædagoger 38,5 mio. kr. Driftsbevilling (kronebevilling 2018) 6,3 mio. kr. Desuden administreres 1 mio. kr. af Læring og Pædagogik til playmakertilbud, som blandt andet går til samarbejde med foreninger og kulturinstitutioner; eksempelvis forløb med Aalborg Dykkerskole, Nordkraft Big Band, Aalborg Basketball Klub og Børnebasket Aalborg. Øvrig økonomi: kr. til transport til eksterne tilbud kr. til medfinansiering af GAME Streetmekka 2,5 mio. kr. til Skoletjenesten Handlemuligheder Transport Skoleudvalget har mulighed for at tilføre eller reducere bevilling til transport i åben skole. Det anbefales, at halvdelen af de allerede afsatte midler til transport i åben skole knyttes til Skoletjenesten og at de øvrige midler fordeles mellem yderskolerne, som ønsket i den tidligere politiske beslutning. Flere lokale samarbejder Der kan fokuseres på at etablere flere lokale samarbejder for at skabe lige mulighed for åben skole aktiviteter for alle skoler, uanset om det er yderskoler eller skoler nær centrum, hvor det største udbud af åben skole aktiviteter er. Ved at øge skolernes samarbejde med lokalområdet imødekommes ligeså formålet med åben skole, hvor skolernes kendskab og øget samarbejde med lokalområdet er i fokus. Forslaget er udgiftsneutral. Skoletjenesten Skoleudvalget har mulighed for at reducere eller udvide bevilling til Skoletjenesten. En udvidelse kan medføre mulighed for udvikling flere længerevarende forløb. En reduktion vil medføre færre aktiviteter.

56

57

58 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan Skoleudvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse Aalborg Kulturskole har ca elever og 230 ansatte, svarende til 77 fuldtidsansatte. Kulturskolens basisvirksomhed er undervisning af børn og unge i alderen op til 25 år i musik, billedkunst, drama/teater og ballet. Kulturskolens drift er finansieret af kommunen, brugerne og staten, hvor hovedparten af Kulturskolens drift er musikundervisning i fritiden i henhold til Musikloven. Med undervisning og aktiviteter på alle kommunens folkeskoler (samt en del privatskoler) og i Nordkraft dækker Kulturskolen hele Aalborg Kommune. Kulturskolen er således en mangfoldig og meget decentral institution, hvoraf 85% af undervisningen foregår på kommunens skoler og den resterende del i Kulturskolens lokaler i Nordkraft. Kulturskolen arrangerer og understøtter kulturelle arrangementer, kulturmiljøer og events lokalt på alle skolerne, i Nordkraft og i samarbejde med kommunens kulturinstitutioner. Kulturskolen har en lang tradition for samarbejde med alle skolerne og i forbindelse med folkeskolereformen blev dette samarbejde udviklet yderligere med kulturskoleundervisning og aktiviteter enten inden for rammerne af skoledagen eller i tilknytning til skoledagen. Kulturskolens væsentligste pejlemærker i skolesamarbejderne er dels at nå ud til en bredere kreds af børn, der af forskellige årsager ellers ikke ville få muligheden for at deltage i kulturskolens tilbud, samt dels at anvende kulturskolens fag til at understøtte elevernes læring, som eksempelvis Kulturskolens tilbud under Åben Aalborg, skolekor og orkestre, Grokraft, Vestbjergmodellen, Mellervang Bigband og Åben Skole 2.0. Udover Kulturskolens almene musikundervisning, arbejdes der også med talentudvikling inden for de kulturelle fagområder. Eksempelvis har Kulturskolen et omfattende og progressivt tilrettelagt musikalsk talentforløb med Talentspirer, talentspirer+, Talentklassen og Talent+, hvor elever fra 9 år og frem kan deltage efter forudgående optagelsesprøver. Talentforløbene har fokus på både klassisk og rytmisk musik. Derudover driver Kulturskolen et talenthold inden for ballet i samarbejde med Det Kongelige Teaters Balletskole. Herudover har Aalborg Kulturskole tre grundkurser (Musikalsk Grundkursus, Billedkunstnerisk Grundkursus og Teater Grundkursus), der som en del af en ungdomsuddannelse forbereder eleverne til optagelsesprøver på videregående kunstneriske uddannelser. Grundkurserne er samlet i Aalborg Talentakademi, som er en afdeling i Kulturskolen. Musikalsk Grundkursus (MGK) har i den forbindelse en særstatus, idet dette er omfattet af Musikloven og finansieres 100% af staten, som et af landets otte regionale MGK centre.

59 Historik Budget 2016: Aalborg Kulturskoles budget reduceres med kr i 2016 stigende til kr i 2017 og i 2018 og frem Byrådet godkendte nye vedtægter for Aalborg Kulturskole, således oprindelig organisering med bestyrelse erstattes af et kulturskoleråd og et brugerråd. Budget 2018: Aalborg Kulturskoles budget reduceres med kr i 2018 og overslagsårene. April 2018: Kulturministeren lancerer en national talentindsats for kunstarterne, hvori der afsættes en række puljemidler til indsatser i kommunerne. Kommuner kan opnå status som Talentkommune. Henvisning til planer og politikker Iflg. 3 b i Musikloven har kommunen pligt til at drive en musikskole, der bl.a. ( 3 a) har til formål at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø. Iflg. 3 d i Musikloven yder Statens Kunstfond tilskud til Musikalske Grundkurser (MGK). Undervisningen på MGK er gratis for eleverne. Iflg. 3, stk. 4 i Folkeskoleloven fremgår det, at Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet. Iflg. 3b, stk. 3 i Musikloven fremgår det, at kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder faget musik. Derudover understøtter Kulturskolen opfyldelsen af Aalborg Kommunes Kulturpolitik. Vurdering Det vurderes at Kulturskolens forløb, både i forbindelse med åben skole og egne undervisningsforløb, bidrager til elevernes almene dannelse. Derudover løfter Kulturskolen opgaver med talentudvikling, samt etablerer samarbejder og længerevarende indsatser rettet mod udsatte elever via blandt andet udviklingsprojekter. Kulturskolens venteliste har i en årrække været på godt 1000 elever, som vurderes at være højt, også sammenlignet med andre kommuner. Ventelisten skyldes mangel på ressourcer til oprettelse af hold. Det er vurderingen, at der er yderligere behov for at øge indsatsen mod udsatte elever. Dette behov kommer til udtryk i bilaget Fordeling af kulturskoleelever på folkeskolerne 2018, der viser en tendens til, at der på skoler med stor andel af udsatte elever tilsvarende har få elever, der er tilknyttet Kulturskolen. Kulturskolens aktiviteter er primært rettet mod 6-25 årige (fra skolestart til ungdomsuddannelse). Det er muligt at udvide Kulturskolens tilbud til også at omhandle dagtilbud. Forløb i dagtilbud kan kobles op læringsstrategier, hvor barnets sprogudvikling og kognitive udvikling er i fokus. Forskning peger på, at både barnets sproglige og kognitive udvikling kan styrkes med musikundervisning. Behovet for at tilbyde forløb til dagtilbud understøttes endvidere af at musikfaget i dag er begrænset på pædagoguddannelsen, hvilket resulterer i færre musiske kompetencer hos pædagogerne i blandt andet dagtilbud.

60 Jf. Kulturministerens nationale talentindsats for kunstarterne, kan en kommune opnå status som Talentkommune, hvis kommunen har eller udvikler en strategi og indsats for talentudvikling for mere end en kunstart. Dette arbejde kan med fordel iværksættes som et tværgående udviklingsprojekt mellem Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen i regi af Kulturskolen. Økonomi og nøgletal Budget, kommunal bevilling Statstilskud Forældrebetaling I alt De 34,4 mio. kr. er i 2018 fordelt på følgende områder. Musikskole (inkl. fællesudgifter) Billedkunst Drama Ballet Skolesamarbejder Talentakademi BGK (billedkunstnerisk grundkursus) TGK (teater grundkursus) Aalborggarden MGK DK (musikalsk grundkursus) 21,6 mio. kr. 3,6 mio. kr. 9,2 mio. kr. 34,4 mio. kr. 25,6 mio. kr. 2,0 mio. kr. 1,4 mio. kr. 0,3 mio. kr. 3,9 mio. kr. 0,4 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,2 mio. kr. -0,1 mio. kr. Herudover varetager Kulturskolen driften af MGK, som er 100% finansieret af staten. Budgetteret tilskud i 2018 er 2,8 mio. kr. Handlemuligheder Skoleudvalget har mulighed for at udvide eller reducere budgettet. Skoleudvalget har mulighed for at hæve eller sænke forældrebetalingen, herunder også mulighed for reducerede betalinger for bestemte elevgrupper. Skoleudvalget har mulighed for udvide Kulturskolens tilbud til at omhandle forløb i dagtilbud. Skoleudvalget har mulighed for at reducere eller tilføre midler til skolesamarbejder, det anbefales at en eventuel udvidelse sætter fokus på kulturel dannelse for udsatte børn. Projekterne skal bidrage til, at alle elever får mulighed for at deltage i Kulturskolens undervisning. Skoleudvalget har mulighed for i samarbejde med Sundheds- og Kulturudvalget, at iværksætte en kommunal talentindsats og strategi inden med henblik på at opnå status som Talentkommune. Bilag Kort om Aalborg Kulturskole Fordeling af kulturskoleelever på folkeskolerne 2018 Elevtal og takster

61

62

63 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse UngAalborg er Aalborg Kommunes Ungdomsskole, der arbejder på grundlag af Ungdomsskoleloven, hvor formålsparagraffen lyder: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Visionen for UngAalborg er et rungende JA. JA, fordi vi tror på hinanden, og det vi kan i fællesskab. JA er en værdibaseret vision, der indebærer tillid til og en overbevisning om, at det fællesskab, vi har med hinanden, giver et bedre liv nu og i fremtiden. Vi arbejder med følgende tematikker på tværs af alle vores aktiviteter, projekter og indsatser: Keep the Planet Lokalt Globalt Fremtidens færdigheder Identitet og fællesskab Se mere om visionen og indsatsområderne i bilag 1 og 2. Aktiviteterne i UngAalborg er organiseret i fire enheder Fritid, Opgavefællesskab i skolen, UngAUC og Demokrati, som uddybes i det følgende. Fritid Inden for fritidsområdet er der fokus på at bidrage til unges udvikling i fritiden. Indsatserne retter sig mod en bred målgruppe af unge og deres personlige, sociale og faglige udvikling. Fritid består af klubber, kulturhuse, sommerskole, friluftsliv, det internationale samt samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der er 6 juniorklubber med 239 deltagere og 32 ungdomsklubber med 2368 deltagere, 40 hold inden for knallertkørsel og færdselsrelateret førstehjælp med 691 deltagere, mens 2327 elever i 2016/17 har deltaget i events. Det er i alt deltagere i tilbuddene inden for fritidsområdet i 2016/17. Der er aktiviteter i tre kulturhuse - Station 10, Kulturhuset KUL og Street Station. Antallet af besøgende har i gennemsnit være 620 unge om måneden i Station 10 fordelt på projekter og forløb, INKA, skoleundervisning og aktivitet i huset. KUL har gennemgået en forandring, så huset har mere fokus på drama, performance og ungedemokrati. Flere tusinde unge har lagt vejen forbi til events som Vinylbazaar, Demokratidag, Tøjbazaar og Internationale Dage. Street Station er et atelier for unge kunstnere, hvor der er 17 faste kunstnere og 3 gæstekunstnere. Atelieret indgår i events, workshops og kunstudstillinger og har undervisningshold. Kulturhusene arbejder tæt sammen med Kutur og Fritid og særligt Streetmakka.

64 Opgavefællesskab i skolen UngAalborg indgår i et tæt samarbejde med skolerne, hvor der er lærere fra både UngAalborg og skolen med i forløbene. Det tætte samarbejde mellem skolerne og UngAalborg består af intensive læringsforløb til ikke uddannelsesparate elever, valgfag, teambuildingforløb for elever samt forløb for elever med sociale udfordringer og forløb for ordblinde. Her arbejdes med både personlig, social og faglig udvikling i et inklusionsperspektiv og ud fra, at elevernes trivsel og udvikling er et fælles ansvar. I skoleåret 2016/17 har der været 265 almene undervisningshold med 7340 deltagere, 215 valgfagshold, udvidede undervisningshold og talenthold med 5202 deltagere. Det giver et samlet deltager antal på i 2016/17. Hvis man fordeler holdene på kategorier ser det således ud: Boglige fag, herunder sprog og lektiehjælp 693 deltagere Kreative, musiske og håndværksmæssige fag 1084 deltagere IT & medier 1639 deltagere Samfund, kultur og mennesker 3470 deltagere Sport og friluftsliv 5656 deltagere UngAUC UngAUC er et heldags skole- og uddannelsestilbud med fleksible og målrettede fuldtidsforløb, kortere kurser og projekter for unge i alderen år. I regi af UngAUC løftes en social og faglig opgave for en gruppe elever, som det trods indsatsen på skolerne ikke er lykkedes at skabe tilfredsstillende trivsel og udvikling for i folkeskolen. Gennem en indsats i en kortere eller længere periode i UngAUC opnås gode resultater for denne gruppe. Derudover løser UngAUC også en tilsvarende social og faglig opgave for unge mellem 15 og 25 år med sigte på ungdomsuddannelse eller job. I 2017 har UngAUC haft 400 fuldtidselever og 228 elever i kortere forløb. Demokrati Demokratiindsatsen består af ungebyråd og samarbejde med elevråd og netværksråd. Inden for demokratiindsatsen arbejdes med elevernes dannelse som demokratiske borgere i et ung til ung perspektiv. Uddybende beskrivelser af aktiviteterne i de første tre enheder findes i bilag 3-5. Henvisning til planer og politikker UngAalborgs virke foregår inden for rammerne af Lov om Ungdomsskoler, jf. LBK nr. 438 af 08/05/2017. Herunder skal især nævnes 2, stk. 3 hvor det fremgår, at Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Denne paragraf modsvares af 3, stk. 4 i Folkeskoleloven hvoraf det fremgår, at Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. På grund af den mangfoldighed af aktiviteter og tilbud, der arbejdes med i UngAalborg, tages der udgangspunkt i en lang række af de politikker og strategier, der er vedtaget i Skoleudvalget og Aalborg

65 Kommune det drejer sig om følgende: Ungestrategien Rusmiddelpolitikken Strategi for den gode overgang Inklusionsstrategien International strategi Strategi for modtagelse af flygtninge Vejledning om bekymrende fravær Bæredygtighedsstrategien Vurdering Med den nuværende indsats og organisering lykkes UngAalborg godt i forhold til intentionen i Ungdomsskoleloven. Derudover løfter UngAalborg en vigtig opgave på tosprogsområdet for gruppen 14+ til 25 år. Endelig er der grund til særligt at fremhæve den opgave UngAalborg løfter i forhold til skoletrætte/ dropout elever, som hjælpes tilbage i folkeskolen og videre i ungdomsuddannelse. Opgaven og indsatsen omfatter derefter fastholdelse i ungdomsuddannelse. Inden for de seneste år har UngAalborg etableret tættere samarbejde mellem SSP og klubberne med henblik på forebyggende og tidlige indsatser i lokalområderne. Der er behov for øgede indsatser på dette område med henblik på at løfte et endnu større fælles ansvar for unges trivsel og udvikling. Elevrådene og Ungebyrådet er vigtige for udvikling af de unges demokratikompetence. Gennem et øget samarbejde mellem elevrådene og Ungebyrådet kan effekten af Ungebyrådets indsats udbredes og elevrådene kan få værdifuld inspiration i deres arbejde. En yderligere intensivering af denne sammenhæng vil kunne øge de samlede effekter af indsatserne. Økonomi og nøgletal Budgettet udgør i 2018 i alt ca. 56,9 mio. kr. Takster for UngAalborg fremgår af bilag 6. Budgettet er fordelt på følgende områder: Skole, fritidstilbud og klubber Kulturhuse Ungeprojekter* Serviceafdelingen incl. bygninger og køretøjer Ledelse og administration 14,8 mio. kr. 2,5 mio. kr. 6,5 mio. kr. 6,3 mio. kr. 4,1 mio. kr. Ung AUC 22,7 mio. kr. * ordblindeforløb, personlighedsudviklingsforløb for skoletrætte og børn med ondt i livet, forløb for ikke uddannelsesparate elever, forløb for hold og klasser i mistrivsel mv. Under Serviceafdelingen indgår lokaleudgifter på KUL 462 t.kr. og Streetstation 172 t.kr. Handlemuligheder Der er mulighed for at ændre rammen, som besparelse eller udvidelse af UngAalborgs budget.

66 Det er muligt at opprioritere klubbernes sociale indsats for udsatte unge i lokalområderne. Opprioritering af indsatsen kan ske inden for rammen som omprioriteringer eller som en udvidelse. Det er muligt at udvikle og etablere en bæredygtig model for samarbejdet mellem folkeskolerne og UngAalborg om intensiverede læringsforløb i et inklusionsperspektiv for drop-out truede elever, ikke uddannelsesparate elever, elever med angst, depression mv. Opprioritering af området kan ske inden for rammen som omprioriteringer eller som en udvidelse. Arbejdet med elevrådene flyttes fra Afdelingen for Læring og Pædagogik til UngAalborg med henblik på at skabe en styrket sammenhæng i demokrati indsatsen og øge demokratiforståelsen blandt unge. Initiaitivet kan gennemføres udgiftsneutralt. Bilag 1. Virksomhedsplan og vision for UngAalborg Årsberetning for UngAalborg, Aktiviteter inden for Fritid 4. Aktiviteter inden for Opgavefællesskab i skolen 5. Aktiviteter inden for UngAUC 6. Takster UngAalborg

67

68

69 Sagsbeskrivelse Indledning Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i Budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i Budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund/beskrivelse UU har til opgave at vejlede eleverne i folkeskoler og privatskoler, herunder 10. klasser samt årige unge om valg af uddannelse og erhverv. Endvidere skal UU tilbyde vejledning til unge årige indtil de fylder 25 eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Denne opgave løses til dels i samarbejde med Jobcenteret. Vejledningen retter sig i særlig grad mod unge, der vurderes ikke uddannelsesparate og tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger. Formålet hermed er at sikre, at flest mulige elever kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse. Alle elever i klasse tilbydes kollektiv vejledning, forberedelse og udarbejdelse af individuel uddannelsesplan samt introduktions kurser til ungdomsuddannelser i 8. klasse. UU koordinerer erhvervspraktik for alle 8. eller 9. klasses elever på 53 folke- og privatskoler i Aalborg Kommune ca elever, hvoraf UU hjælper over 400 elever med deres konkrete praktikker. Ikke uddannelsesparate elever i klasse (ca. 20% af eleverne) tilbydes yderligere indsatser med henblik på at understøtte en succesfuld overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse eller erhverv for disse elever. Det kan eksempelvis være brobygningsforløb i 9. og 10. klasse, mentorordning, ekstra praktikforløb og andre særlige indsatser. UU skal derudover gennem en opsøgende indsats tilbyde unge, der har forladt grundskolen vejledning om valg af uddannelse og erhverv, hvis de ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse eller hvis de ikke er i fuldtidsbeskæftigelse. Alle årige er pligtige til at være i uddannelse eller job. UU skal derfor få kontakt til elever der f.eks. er frafaldet deres ungdomsuddannelse, og vejlede til anden aktivitet eller fortsat uddannelse. I det seneste år har UU-Aalborg arbejdet med følgende nye indsatser: Forløbet Arbejdsliv i femten 7. klasser i efteråret 2017 er et pilotprojekt hvor UU-Aalborg varetager undervisningen i det timeløse fag Job og Uddannelse. Evaluering af forløbet er vedlagt i bilag 1. UU-Aalborg har i samarbejde med Aalborg Handelsskole, Techcollege samt tre andre nordjyske kommuner iværksat et talentprojekt i Formålet med projektet er at give talentfulde elever fra folkeskolen et positivt syn på mulighederne på erhvervsskolerne, at talenteleverne bliver rollemodeller for øvrige elever på skolen og at give erhvervsskolerne en mulighed for at vise motiverede og talentfulde elever fra folkeskolen, nogle af de uddannelser og karrieremuligheder, der findes inden for både EUD- og EUX uddannelserne. Evaluering af projektet er vedlagt i bilag 2.

70 UU-Aalborg spiller en central rolle i arbejdet med at etablere Forberedende Grunduddannelse FGU, jf. erhvervsuddannelsesreformen fra oktober Etablering af vejledningscafé og fokuseret ungevejledning i Uddannelseshuset. Denne indsats understøttes af UU s store nye ungeprojekt Unge i Centrum Aalborg, jf. beskrivelse i bilag 3. Historik I december 2013 besluttede byrådet at oprette Uddannelseshuset som et samarbejde mellem Jobcenteret, Socialafdelingen og UU. I forbindelse med budget 2017 og budget 2018 blev det besluttet at tilføre UU-Aalborg 1 mio. kr. hvert af årene til Erhvervsgrunduddannelse (EGU). I december 2017 blev kommissorier for arbejdet med implementering af de forberedende tilbud og en sammenhængende kommunal ungeindsats godkendt. Henvisning til planer og politikker Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv udgør grundlaget for UU- Aalborgs virke. Erhvervsuddannelsesreformen Bedre veje til uddannelse og job der fastsætter nye nationale uddannelsespolitiske mål. Aalborg Kommune har i 2015 vedtaget Ungestrategien, der lægger rammerne for det tværsektorielle samarbejdet om indsatsen. Den overordnede vision er at alle unge i Aalborg Kommune får mulighed for at skaffe sig et solidt fundament for et godt og inkluderet unge- og voksenliv. Vurdering De seneste år har hovedudfordringen i unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse været 1) for få unge søger ind på en erhvervsuddannelse og 2) andelen af ikke uddannelsesparate unge er stigende. De seneste tal (jf. bilag 4) viser en stigning i andelen af elever fra 9. og 10. klasse, der søger erhvervsuddannelse, men niveauet er stadig ikke tilfredsstillende. Der er således stadig behov for fokus på indsatsen for at øge overgangen til erhvervsuddannelse blandt de unge. Tallene for ikke uddannelsesparate elever viser en stigning i 8. klasse, bl.a. på grund af øgede krav til gymnasiet. En del skoler har en meget høj procentdel ikke uddannelsesparate i 8. klasse over 35 % og i 9. klasse over 20%. Gennemsnittet er 26 % i 8. klasse og 12,1 % i 9. klasse i skoleåret 17/18. Så også her er der fortsat brug for en aktiv indsats. I Uddannelseshuset er et godt samarbejde om en styrket og sammenhængende ungeindsats. Arbejdet kan med fordel styrkes gennem fælles forpligtende målsætninger på tværs af forvaltningerne. Økonomi og nøgletal I 2018 er UU-Aalborgs budget på 13,897 mio. kr. Handlemuligheder Der er mulighed for at ændre rammen, som besparelse eller udvidelse af UU Aalborgs budget. På baggrund af erfaringerne med forløbet Arbejdsliv i femten 7. klasser er der et afsæt for en styrket indsats i samarbejdet mellem UU og folkeskolen om faget Uddannelse og Job. Indsatsen udbredes til 7.

71 klassetrin på alle overbygningsskoler. Forslaget vil kræve en omlægning af skolernes ressourcer, da de pt. tildeles økonomi til at løse opgaven som en del af den almindelige undervisning. Drøftelse med Aalborg Elevsammenslutning har vist et udbredt ønske om mere individuel UU-vejledning i 9. klasse. UU Aalborg foreslår på den baggrund, at der iværksættes et forsøg på området. Forslaget vil kræve tilførsel af midler til området. Jævnfør vurderingen er der behov for at udarbejde fælles forpligtende målsætninger på tværs af Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen for den kommunale ungeindsats. Byrådet kan vælge at nedsætte en følgegruppe til formålet (et 17, stk. 4 udvalg). Bilag 1. Evaluering af forløbet Arbejdsliv i 7. klasse 2. Evaluering af Talentprojektet flere talentfulde elever til EUD og EUX uddannelserne 3. Beskrivelse af indsatsen Unge i centrum Aalborg 4. Overgangen til ungdomsuddannelse - status

72

73

74 Sagsbeskrivelse Resume Sagen behandles, da den indgår som en del af "Budgetrapport 2019" som en af de temadrøftelser, Skoleudvalget har besluttet på sit møde den 9. januar I forhold til de udvalgte temadrøftelser kan udvalget tage stilling til: Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i de økonomiske prioriteringer i Budget Om der ønskes yderligere behandling af temaet inden budgetrapporten behandles i juni 2018 Om konklusioner og handlemuligheder skal indgå i Skoleforvaltningens arbejde med temaet, men ikke indgå i Budget "Budgetrapport 2019" kommer til behandling i Skoleudvalget i juni og august måned, hvor Skoleudvalgets beslutning i forhold til temaet vil indgå. Baggrund Tosprogsområdet er en fælles betegnelse, der dækker Skoleforvaltningens indsatser til tosprogede børn på skolerne i såvel undervisnings- som DUS-delen, herunder UngAUC. Ved tosprogede elever forstås børn og unge, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Denne definition betyder, at også børn der er født i Danmark, og som har haft de første leveår i en familie, hvor der ikke tales dansk, kan være tosprogede elever. Skolevæsnets indsats i forhold til tosprogede elever skal ses som en del af en fælles kommunal indsats for at tosprogede børn, unge og deres familier får gode muligheder for at blive velintegrerede i samfundet. Aalborg Kommunes generelle visioner og strategier på skoleområdet gælder for alle elever og udgør dermed bredt set udgangspunktet for undervisning og læring blandt tosprogede elever. Visionen for alle elever i Aalborg Kommune er derfor også gældende for de tosprogede elever. De fem punkter fra visionen understøtter målet for integrationsindsatsen i Aalborg Kommune om, at alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle sig til aktive, selvstændige og ligeværdige deltagere i skole og samfund. Derfor er det vigtigt at stræbe efter at skabe lige muligheder i udbyttet af skolegangen. Indsatsen på tosprogsområdet i Aalborg Kommune blev ændret i 2017, hvor der blev vedtaget en ny model. Implementeringen af den nye model blev igangsat i foråret 2017 og fortsætter det kommende år. I en periode på mere end 20 år, har arbejdet med tosprogede elever i Aalborg Kommune været organiseret i modtageklasser og tokulturelle klasser på udvalgte skoler herunder UngAUC. Indsatsen har endvidere været en løbende driftsopgave i Skoleforvaltningen med hensyn til visitering og styring af området. Med den nuværende praksis er tosprogsområdet i dag funderet på et bærende princip om, at distriktets børn går på distriktets skole, hvilket betyder, at opgaven er forankret på de enkelte skoler og understøttet af Skoleforvaltningen, jf. en kort beskrivelse heraf i bilag 1. Yderligere oplysninger om den nuværende praksis kan findes i referatet fra byrådets møde den 13. februar 2017, pkt.10. Henvisning til planer og politikker Tosprogsområdets lovgivningsmæssige ramme er defineret i Folkeskoleloven, bekendtgørelserne om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (BEK nr 1053 af 29/06/2016) og bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning (BEK nr 689 af 20/06/2014). Derudover er området, og de politiske målsætninger herfor, beskrevet i Aalborg Kommunes Integrationspolitik, Strategi for modtagelse af flygtninge samt Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik.

75 Vurdering Afdelingen for pædagogik og digital udvikling har i perioden oktober-november 2017 gennemført statusmøder med de 15 kompetenceskoler på tosprogsområdet. Vurderingen er baseret på denne status samt løbende møder med de 15 kompetenceskoler samt løbende dialog med alle involverede skoler. I forbindelse med udarbejdelse af den nye model på tosprogsområdet var det forventet, at implementeringen af modellen ville kræve en længerevarende indsats inden for en række områder, som kort beskrives i det følgende. Den økonomiske udfordring Efter indførsel af den nye model fra skoleåret 2017/18 har der været højere udgifter end forventet. Dette skyldes dels udslusning af elever fra modtagerklasser, flere elever samt flere skolestartere med behov. Opbygning af kompetenceskoler og tilknytningsskoler Kompetenceskolerne har forskellige kompetencer og erfaringer i forhold til at varetage opgaven med tosprogsområdet på egen skole og opgaven på tilknytningsskolerne. Opgaven er grebet forskellig an og flere skoler er stadig i gang med både organisering og udvikling som kompetenceskole. Det tyder på, at det er lykkes langt de fleste at få etableret et godt samarbejde mellem kompetenceskolerne og tilknytningsskolerne, hvilket betyder, at tilknytningsskolerne giver udtryk for at få dækket deres behov for hjælp til opgaven. Kompetenceudvikling Der er fuld gang i indsatsen for at udvikle kompetencer inden for dansk som andetsprog og udvikle kompetencer generelt til at arbejde med integration af nyankomne elever og familier på de aktuelle skoler. Der er på alle 15 kompetenceskoler behov for også at arbejde med faglærernes viden og kompetencer på området. På tilknytningsskoler, hvor der kommer nye børn, er der stadig behov for at opbygge kompetencer. Afdelingen for pædagogisk og digital udvikling støtter både kompetenceskoler og aktuelle skoler med lokale kompetenceudviklingsprojekter. På nogle af kompetenceskolerne vurderes der at være behov for mere intensive kompetenceudviklingsforløb (uddannelsesløft). Derudover har statussamtalerne med kompetenceskolerne vist, at der også er udfordringer på følgende områder: Organisering af undervisningstilbuddene Det er centralt, at skolerne lever op til kravene i bekendtgørelsen om at etablere basisundervisning til elever som har behov herfor. Status på skolerne er, at de udvikler på organiseringen. Flere skoler har tilpasset deres model 2-3 gange siden marts 2017 alt efter behov. Samtidig udvikler skolerne løbende på, hvordan de kan skabe høj kvalitet i samarbejdet og overgangen mellem basisundervisning og almenklasse. Ledelsesopgaven Ledelsesopgaven er ny på mange skoler, hvilket betyder, at der også har været brug for kompetenceudvikling af ledelserne. Lederne understøttes gennem et ledernetværk, faglige temadage samt 1:1 sparring fra Afdelingen for Pædagogisk og Digital udvikling. Tosprogsområdet vil være i konstant forandring alt efter de samfundsmæssige tendenser og tilstrømningen af familier fra andre lande. Opgavens omfang vil derfor variere over tid og har det seneste år været nedadgående som følge af lille tilstrømning. Det vurderes, at der i årene fremover fortsat er behov for at fastholde indsatsen for de tosprogede elever, der er kommet hertil inden for de seneste år. Økonomi og nøgletal Tildeling til kompetenceskoler Kompetenceskolerne er inddelt i tre kategorier bl.a. baseret på antal tosprogede elever. Kategori 1: lærertimer, 360 pædagogtimer Kategori 2: lærertimer, 450 pædagogtimer Kategori 3: lærertimer, 540 lærertimer

76 UngAUC: lærertimer, 797 pædagogtimer Elevtildeling Skolerne tildeles timer til elever der har behov for basisundervisning i dansk som andetsprog og supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Tildeling til basisundervisning er étårig og udgør 225 timer (180 lærertimer, 45 pædagogtimer). Tildelingen er møntet på nyankomne tosprogede elever eller skolestartere med behov for basisundervisning. Tildeling til supplerende undervisning i dansk som andetsprog løber hele elevens skoletid og udgør 75 timer pr. skoleår (60 lærertimer, 15 pædagogtimer). Økonomi Budget 2017/18 Mio. kr. Kompetenceskoler 9,0 Elevtildeling 44,9 UngAUC 5,9 I alt 59,8 Seneste prognose viser forventet merforbrug på ca. 9 mio. kr. i skoleåret 2017/18 som forventes indhentes de kommende år. Handlemuligheder Der er mulighed for at ændre rammen, som besparelse eller udvidelse af budgettet på tosprogsområdet. I praksis kan det ske ved at ændre taksterne og dermed ændre i tildelingen til elever og/ eller kompetenceskoler. Skoleforvaltningen ser følgende muligheder: Ændring i elevtildeling. Skoleudvalget kan ændre i taksterne pr. elev til både basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog Ændring i tildeling til kompetenceskoler. Skoleudvalget kan ændre i tildelingen til kompetenceskoler Ændring i indeks til kompetenceskoler. Skoleudvalget kan ændre i indekseringen af skolerne i de tre kategorier Ændring i puljen til emotionelt udfordrede elever. Puljen på 1 mio. kr. kan reduceres til ½ mil. kr., da det indtil videre har vist sig, at der ikke er stor efterspørgsel efter midlerne. For en bedre løbende ressourcestyring på området, kan Skoleudvalget beslutte en vippemodel som betyder at skolerne ikke reguleres for udsving i elevtal inden for nærmere definerede interval. En vippemodel skal sikre, at der ikke sker for store udsving i skolernes bevillinger som følge af ændringer i elevtal. Skoleudvalget kan beslutte at igangsætte en indsats med udgangspunkt i projekt uddannelsesløft. Det kan ske inden for rammen ved at søge fonde og puljer, så der kan frikøbes kompetente lærere fra praksis til indsatsen. Bilag 1. Aalborg Kommunes praksis inden for tosprogsområdet

77

78 Moderniserings- og effektiviseringsprogram Budget Skoleudvalget