Sikker til fods - Analyser og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen
|
|
- Amanda Frandsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sikker til fods - Analyser og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Helene Østergaard Kristensen, Civilingeniør, Aalborg Universitet Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Indledning I sammenligning med eksempelvis cyklisterne har der gennem det seneste årti været et mere begrænset fokus på fodgængernes trafiksikkerhed. Eksempelvis er uheld med fodgængere i modsætning til uheld med cyklister ikke udpeget som et særligt indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens reviderede handlingsplan fra 2007 (Færdselssikkerhedskommissionen, 2007). Ydermere synes kommunernes stiplanlægning i højere grad at fokusere på cyklisterne end fodgængerne. Der er dog væsentlige begrundelser for at forbedre trafiksikkerheden for fodgængere. Blandt andet er alvorlighedsgraden af fodgængeruheld betydeligt højere end for de øvrige færdselsuheld. I dette afgangsprojekt fra Aalborg Universitet er der med dette udgangspunkt foretaget en række analyser, hvis formål til er at belyse karakteristika for de danske fodgængeruheld i byzonen samt bidrage til en belysning af, hvilke initiativer, der kan afhjælpe (alvorlige) fodgængeruheld. Baggrund og metode Vejdirektoratet gennemførte for godt 10 år siden en større undersøgelse af fodgængeruheld i Danmark (Jensen, 1998). Analysen var baseret på de politiregistrerede fodgængeruheld i perioden Hovedkonklusioner på analysen var: - 73 % af personskadeuheldene og dødsulykkerne sker, mens fodgængeren er i færd med at krydse en vej - Højere hastighedsgrænse resulterer i alvorlige skader for de uheldsimplicerede fodgængere - Det primært er børn og ældre fodgængere, der impliceres i fodgængeruheld I lighed med Vejdirektoratets analyse af fodgængeruheld er der gennemført en række uheldsanalyser baseret på politiregistrerede færdselsuheld udtrukket via Vejsektorens Informationssystem (VIS). Det er valgt at medtage de forgængeruheld, der fandt sted i perioden Analysen er gennemført på baggrund af 10-årige uheldsdata, da analyserne viser, at der ikke er sket signifikante forskydninger i uheldsbilledet i perioden Anlæggelsen af en 10-årig analyseperiode giver derfor den fordel, at analysernes konklusioner kan baseres på et større datagrundlag. Ydermere er analyserne afgrænset til byzonen, da der her i sammenligning med landzonen forekommer betydeligt flere fodgængeruheld. Afgrænsningen er foretaget velvidende, at de fodgængeruheld, der indtræffer i landzonen er karakteriseret ved høje alvorlighedsgrader. Grundet den højere koncentration af fodgængeruheld i byzonen antages potentialet for omkostningseffektive reduktioner i antallet af fodgængeruheld gennem stedbundne indsatser umiddelbart at være højere i byzonen. I analyserne er signifikante forskelle og sammenhænge dokumenteret ved gennemførelse af statistiske hypotesetest. Da de uheldsdata, der ligger til grund for analysen fortrinsvist er ratio- og ordinalskalerede er der primært anvendt χ 2 - tests. Eftersom hovedparten af fodgængeruheldene sker i forbindelse med fodgængernes krydsning af vej er der gennemført særlige analyser af denne uheldsproblematik. Analyserne heraf er gennemført Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
2 dels med baggrund i de politiregistrerede fodgængeruheld, dels gennem en inventering af en række lokaliteter i Aalborg by med konstaterede krydsningsuheld. Inventeringen er gennemført med udgangspunkt i den norske vejledning Gangfeltkriterier (Statens Vegvesen, 2007), der rummer anbefalinger til planlægningen, placeringen og udformningen af fodgængerfelter/krydsningsfaciliteter. Inventeringen er inspireret af en tilsvarende undersøgelse gennemført af Transportøkonomisk Institut, se Sørensen et al. (2010). Inventeringen er inkluderet for at undersøge, hvorvidt optimeringer af krydsningsfaciliteternes placering og udformning tegner til at kunne forbedre fodgængernes sikkerhed markant. I tilknytning hertil er der gennemført detaljerede analyser af de krydsningsuheld, der er registreret på de lokaliteter, som er omfattet af inventeringen. Udviklingstræk I årene er antallet af politiregistrerede fodgængeruheld i byzone samlet set faldet med 17 % fra 1054 uheld i 1999 til 870 uheld i Ligeledes er antallet af politiregistrerede personskadede fodgængere faldet over analyseperioden. Denne reduktion er på 38 % fra 773 personskadede fodgængere i 1999 til 478 personskadede fodgængere i 2008, se Figur 1. Reduktionerne både i antallet af fodgængeruheld og antallet af personskadede fodgængere lader dog til at kunne forklares på baggrund af generelle uheldstrends samt udviklingen i politiets registreringsgrad. Det forventede antal tilskadekomne fodgængere i 2008 kan, når førnævnte tages i regning, estimeres til 463 personer, hvilket skal sammenholdes med de registrerede 478 tilskadekomne fodgængere. Figur 1 Udviklingen i antallet af fodgængeruheld og personskadede fodgængere i perioden i byzonen Ovenstående afspejler et fald i fodgængeruheldenes alvorlighedsgrad over analyseperioden, hvilket ligeledes afspejles i udviklingen af fodgængernes skadesgrad som følge af et færdselsuheld. Andelen af alvorlige uheld, hvor mindst en fodgænger bliver enten trafikdræbt eller kommer alvorligt til skade, var i 1999 på 44 %, mens den i 2008 var faldet til 35 %. En af forklaringerne på den faldende alvorlighedsgrad kan være et øget fokus på hastighedsplanlægning i de danske kommuner samt forbedret køretøjsdesign, der i højere grad er med til at mindske fodgængernes skader som følge af sammenstødet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
3 Det skal i tillæg til ovenstående fremhæves, at det i 2007 kun var 30 % af de tilskadekomne fodgængere, der blev registreret af politiet. Således knytter der sig en væsentlig mørketalsproblematik til de politiregistrerede uheld, om end problematikken er væsentligt mindre for fodgængeruheldene set i forhold til uheld, der involverer andre trafikantgrupper (Danmarks Statistik, 2009). I 2007 lå antallet af politi-, skadestue- og sygehusregistrerede tilskadekomne fodgængere på i by- og landzone. Til sammenligning var antallet i 1998 på tilskadekomne fodgængere (Danmarks Statistik, 2000), svarende til et fald på 16 % i antallet af tilskadekomne fodgængere over 10 år. Som sådan tegner de politiregistrerede uheld en mere positiv udvikling i fodgængernes trafiksikkerhed set i forhold til den reelle udvikling, hvilket skal ses i sammenhæng med et stadigt voksende mørketal i politiets registrering af færdselsuheld. For fodgængernes vedkommende er politiets registreringsgrad faldet fra 38 % i 1998 til 30 % i Mørketalsproblematikken til trods er de politiregistrerede uheld lagt til grund for analysen af fodgængeruheldene grundet den langt mere omfattende uhelds- og stedsbeskrivelse. Karakteristika for danske fodgængeruheld i byzonen Til trods for en faldende alvorlighedsgrad af fodgængeruheldene er fodgængeruheldenes alvorlighedsgrad signifikant højere i sammenligning med andre trafikantgrupper. Til eksempel udgør andelen af trafikdræbte fodgængere 4 % af de uheldsimplicerede fodgængere, mens blot 1 % af de øvrige uheldsimplicerede trafikanter bliver dræbt som følge af uheldet. De tre hyppigst forekomne modparter ved fodgængeruheldene er personbil, cykel og knallert. Personbiler udgør modparten i hele 62 % af uheldene. Cykel og knallert optræder som modpart i henholdsvis 9 % og 8 % af uheldene. Andelen af alvorlige uheld er dog betydeligt højere ved sammenstød med mere tunge køretøjer som varebil, bus og særligt lastbil, hvor op mod 54 % af uheldene er af alvorlig karakter det vil sige resulterer i tab af menneskeliv eller alvorlig tilskadekomst hos den implicerede fodgænger. Fodgængeruheldene forekommer i 70 % af tilfældene, mens fodgængeren forsøger at krydse en vej I undersøgelsen var den tilsvarende andel på 73 % (Jensen, 1998). Derfor er en af de største udfordringer indenfor trafiksikkerhedsarbejdet med fodgængere fortsat fodgængeres krydsning af vej. Alvorlighedsgraden af krydsningsuheld er signifikant højere end i de tilfælde, hvor en langsgående fodgænger påkøres, da andelen af alvorlige uheld ligger på henholdsvis 39 % og 34 %, se Figur 2. Figur 2 Andel af alvorlige uheld afhængigt af fodgængerens handling i uheldsøjeblikket for fodgængeruheldene i byzonen i perioden I forhold til, hvordan fodgængeruheldene indtræffer, se figur 3, domineres billedet primært af strækningsrelaterede uheld, hvor fodgængere påkøres ved krydsning af vej fra højre og venstreside (uheldsituation 811 henholdsvis uheldssituation 812). Dertil forekommer der en del fodgængeruheld i forbindelse med ophold på kørebanen (uheldssituation 835) samt uheld, hvor fodgængere påkøres Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
4 af bakkende køretøj. I kryds er der en relativ høj forekomst af uheld, hvor krydsende fodgængere påkøres af venstresvingende køretøjer (uheldssituationer 877 og 878). Dette skal formentlig ses i sammenhæng med, at venstresvingende trafikanter har forholdsvis mange konfliktpunkter at forholde sig til, ligesom de kan føle sig pressede til at udnytte snævre tidsgab i de overordnede (motoriserede) trafikstrømme med den konsekvens, at de overser krydsende fodgængere. Figur 3 Fodgængeruheldene i byzonen i perioden fordelt på uheldssituation. Kategorien øvrige dækker over uheldssituationer udenfor hovedsituation 8 Der forekommer flest fodgængeruheld i områder med boligbebyggelse, hvor der dog sker flere uheld i områder med etagebebyggelse frem for villakvarterer. Hastighedsgrænsen på uheldsstedet er for langt størstedelen af uheldene ikke overraskende på 50 km/t, eftersom analysen er afgrænset til uheld i byzonen. Hastighedsgrænsen relaterer sig til uheldenes alvorlighedsgrad, da andelen af alvorlige uheld er stigende med en hastighedsgrænse på 40 km/t og derover, se Figur 4. Konklusionen er derfor i lighed med 1998-analysen samt en lang række andre undersøgelser af sammenhængen mellem hastighedsniveau og alvorlighedsgrad, se eksempelvis Greibe et al. (2000) og Elvik (2009), at fodgængeruheldenes alvorlighedsgrad stiger med hastigheden og hastighedsgrænsen. Hastighedsgrænse (km/t) Andel af alvorlige uheld 15 km/t 30 km/t 40 km/t 50 km/t 60 km/t 70 km/t 80 km/t 39 % 33 % 32 % 38 % 43 % 46 % 49 % Figur 4 Andel af alvorlige uheld (uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere) afhængig af hastighedsgrænsen på uheldsstedet Uheldsimplicerede fodgængere Børn (0-15 år) og ældre fodgængere (over 69 år) er i sammenligning med øvrige aldersgrupper oftere impliceret i uheld. De ældre fodgængere kommer alvorligere til skade som følge af uheldet end de øvrige aldersgrupper, mens børnene generelt har en lav skadesgrad, se Figur 5. Den højere alvorlighedsgrad hos ældre er et generelt fænomen for færdselsuheld, se Farmer et al. (1997), Zhang et al. (2000) og Elvik et al. (2009). Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
5 Figur 5 Skadesgraden for de uheldsimplicerede fodgængere fordelt på fodgængerens alder Krydsningsuheld Da det gennem hovedanalysen er påvist, at krydsningsproblematikken er et af de største problemer, når der ses på fodgængeres trafiksikkerhed, er der foretaget en mere dybdegående analyse af krydsningsuheldene. Formålet med krydsningsanalysen er at påvise, hvilke forhold krydsningsuheldene sker under, og hvilke situationer og lokaliteter der særligt bør rettes fokus på. I analyseperioden har politiet i alt registreret krydsningsuheld. I disse uheld er fodgængere kommet til skade. Krydsningsuheldene adskiller sig ikke signifikant fra de øvrige fodgængeruheld med hensyn til fodgængernes skadesgrad, modparten i uheldet og alderen på de uheldsimplicerede fodgængere. En mindre overvægt af krydsningsuheldene sker på strækninger. For de strækningsrelaterede krydsningsuheld påkøres 63 % af fodgængerne på veje uden et eksisterende fodgængerfelt og 17 % af fodgængerne påkøres under krydsning udenfor et eksisterende fodgængerfelt, se Figur 6. For de krydsningsuheld, der finder sted i kryds, påkøres størstedelen (74 %) af fodgængerne under krydsning i et fodgængerfelt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at det i vejreglerne anbefales, at krydsningsfaciliteter for fodgængere placeres i kryds (Vejregelrådet, 2006). For såvel krydsningsuheldene på strækninger som i kryds gør det sig gældende, at andelen af alvorlige uheld er signifikant lavere i de tilfælde, hvor fodgængeren påkøres i et fodgængerfelt, se Figur 7. Fodgængerfelterne og ikke mindst brugen af disse lader således til at mindske alvorlighedsgraden af krydsningsuheldene. Andelen af alvorlige uheld i kryds er højest, når fodgængeren påkøres under krydsning udenfor et eksisterende fodgængerfelt. For de strækningsrelaterede krydsningsuheld er der blot en mindre signifikant forskel på andelen af alvorlige uheld, når fodgængeren påkøres under krydsning udenfor et eksisterende fodgængerfelt, og når fodgængerne krydser en vej uden krydsningsfacilitet, da andelen af alvorlige personskadeuheld her andrager henholdsvis 42 % og 43 %. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
6 Figur 6 Forekomst af fodgængerfelt og de uheldsimplicerede fodgængeres brug af dette på uheldstidspunktet opdelt på strækninger og kryds Strækning Kryds Fodgængerfelt anvendt 35 % 32 % Fodgængerfelt ikke anvendt 42 % 42 % Intet fodgængerfelt 43 % 38 % Figur 7 Andel af alvorlige uheld afhængigt af uheldsstedets vejudformning samt forekomst af fodgængerfelt og de uheldsimplicerede fodgængeres brug af dette Når det gælder signalregulerede overgange viser analysen, at rødgang i langt højere grad ligger til grund for de uheld, der indtræffer på strækninger end tilfældet er i kryds. Mens 27 % af uheldene i de signalregulerede fodgængerfelter ved kryds kan relateres til rødgang, gør dette sig gældende i mere end halvdelen af de uheld, der indtræffer i signalregulerede fodgængerfelter på strækninger. Det er ikke muligt at dokumentere, hvad der ligger til grund for denne signifikante forskel. Ved alle hastighedsgrænser gælder det for de strækningsrelaterede krydsningsuheld, at hovedparten af uheldene indtræffer på strækninger uden fodgængerfelt. Andelen af fodgængere, der påkøres på strækninger med et fodgængerfelt, er højest ved en hastighedsgrænse på 40 km/t. Såvel andelen af fodgængere, der påkøres under krydsning i fodgængerfelt som andelen af fodgænger, der krydser udenfor et fodgængerfelt, er således højest ved denne hastighedsgrænse. Den høje uheldsforekomst ved denne hastighedsgrænse kan umiddelbart undre, dels fordi den lavere hastighedsgrænse dokumenteret resulterer i en lavere uheldsrisiko, dels fordi etableringen af krydsningsfaciliteter gerne sker for at nedbringe uheldsrisikoen for de krydsende fodgængere. I forhold hertil skal det bemærkes, at effekterne af at etablere krydsningsfaciliteter i høj grad afhænger af krydsningsfacilitetens udformning. Etableringen af zebrastribet fodgængerfelt på almindelige 2-sporede veje medfører generelt ikke ændringer i fodgængernes trafiksikkerhed, om end der findes eksempler på, at etableringen af almindeligt fodgængerfelt fører til markante stigninger og i andre tilfælde markante reduktioner i den lokale forekomst af fodgængeruheld. Normalt ses der først reduktioner i forekomsten af fodgængeruheld med personskade, når de kombineres med andre tiltag såsom etablering af midterhelle og hævet flade (Elvik et al., 2009). Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
7 Forklaringen på den høje uheldsforekomst ved 40 km/t kan være, at fodgængerfelter fortrinsvist etableres på veje med 40 km/t, subsidiært at etableringen af fodgængerfelt kombineres med en nedsættelse af hastighedsgrænsen måske særligt på steder, hvor der er et større antal krydsende fodgængere. Ydermere kan den højere forekomst af uheld ved 40 km/t, hvor fodgængeren ikke benytter det etablerede fodgængerfelt indikere, at den oplevede uheldsrisiko qua den lave hastighedsgrænse er så tilpas lav, at fodgængerne i stigende grad vælger at krydse vejen udenfor fodgængerfelt. Dette illustrerer relevansen af at gennemføre nærmere studier af sammenhængen mellem fodgængernes adfærd, tilstedeværelsen af fodgængerfaciliteter, den reelle risiko og fodgængernes oplevede risiko. Begrænsninger data og metode Eftersom der ikke foreligger data, der kan beskrive fodgængernes eksponering på enkeltstrækninger, udtrykt ved antallet af krydsende fodgængere og trafikmængderne på enkeltlokaliteterne, er det i analyserne ikke muligt at estimere uheldsrisikoen for krydsende fodgængere. Sådanne opgørelser vil være højest relevante i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde for fodgængere, eftersom sådanne opgørelser vil kunne anvendes direkte i prioriteringen af det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde for fodgængere. I den forbindelse vil det i særlig grad være nyttigt, hvis uheldsrisikoen blev belyst i forhold til forskellige former for krydsningsfaciliteter, såsom almindeligt zebrastribet fodgængerfelt, fodgængerfelt med midterhelle, Toronto-anlæg etc. Mens analysen ikke giver mulighed for at belyse, hvordan etableringen af fodgængerfaciliteter samt deres udformning påvirker uheldsrisici, så viser analysen, at der ligger en sikkerhedsmæssig gevinst ved etableringen af fodgængerfaciliteter i det forhold, at alvorlighedsgraden af krydsningsuheldene er lavest i de tilfælde, hvor fodgængerne har benyttet fodgængerfelt. Ved samtlige hastighedsgrænser gælder det således, at andelen af alvorlige fodgængeruheld er lavest i de tilfælde, hvor fodgængeren påkøres under krydsning i et fodgængerfelt. Forklaringen herpå kan være, at bilisterne sænker hastigheden ved fodgængerfaciliteten eller generelt kører med en lavere hastighed på strækninger med etableret krydsningsfacilitet. Dette eventuelt kombineret med, at bilisterne i højere grad er opmærksomme på, at krydsende fodgængere kan forekomme. Begge forhold kan betyde, at hastigheden er lavere i kollisionsøjeblikket ved de uheld, som indtræffer ved krydsningsfaciliteten set i forhold til de uheld, der indtræffer på veje uden krydsningsfacilitet. En væsentlig konklusion af analyserne baseret på de politiregistrerede uheld er, at det er vanskeligt at udlede viden om, hvilke fysiske foranstaltninger, der i særlig grad vil kunne forbedre fodgængernes trafiksikkerhed, samt hvordan de vil virke. Dette hænger i sin væsentlighed sammen med, at det ikke er muligt at samkøre uheldsoplysningerne med relevante eksponeringsmål for fodgængerne. Hertil kommer at nærmere studier af samspillet mellem uheldsforekomst og etableringen af krydsningsfaciliteter synes at fordre en udbygget dataregistrering for fodgængeruheldene. For fodgængeruheldenes vedkommende eksempelvis med en udvidet beskrivelse af fodgængerfelternes fysiske udformning i de tilfælde, hvor de er etableret, samt en registrering af afstanden til nærmeste krydsningsfacilitet for uheld, hvor fodgængerne er påkørt i forbindelse med krydsning udenfor etableret fodgængerfacilitet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
8 Netop i forhold til registreringen af, hvorvidt der på uheldslokaliteten eller dennes nærhed forefindes krydsningsfaciliteter er der konstateret en ikke ubetydelig inkonsekvens i registreringen. Nærmere analyser af udvalgte krydsningsuheld i Aalborg viser således eksempler på, at det er angivet, at uheldet er sket på en lokalitet, hvor der ikke forefindes krydsningsfacilitet til trods for, at der mindre end 50 meter fra uheldsstedet findes en sådan. Omvendt er der eksempler på uheld, hvor det er angivet, at der forefindes en krydsningsfacilitet på lokaliteten, endskønt denne ligger mere end 50 meter fra uheldsstedet. Dette giver selvsagt anledning til usikkerhed i analyser, der vedrører sammenhængen mellem uheldsforekomst og alvorlighedsgrad samt forekomsten og brugen af krydsningsfaciliteter. Konsekvensen af ovenstående er, at når det gælder produktionen af dokumenteret viden om, hvordan fysiske faciliteter kan fremme fodgængernes sikkerhed, så vil denne for nærværende bedst kunne produceres via deciderede effektstudier af konkrete tiltags sikkerhedsmæssige effekt, som eksempelvis gennemført i Københavns Kommune, se (Jensen, 2008). Alternativt kan mulige sikkerhedsmæssige gevinster kortlægges via en inventering af problemlokaliteter subsidiært særlige fodgængerruter såsom skoleveje med afsæt i formulerede retningslinier for planlægning, lokalisering og udformning af fodgængerfaciliteter. Gangfeltkriterier På dette grundlag er der i et mere løsningsorienteret perspektiv foretaget en vejinventering på en række udvalgte lokaliteter i Aalborg. Lokaliteterne er bl.a. udvalgt på baggrund af uheldsforekomsten, vejenes længde og bredde, antallet samt typen af krydsningsmuligheder. Som grundlag for inventeringen benyttes det norske Statens Vegvesens vejledning omkring planlægning, placering og udformning af krydsningsmuligheder Gangfeltkriterier Håndbok 270 (Statens Vegvesen, 2007). Denne indeholder sammenlignet med de danske vejregler mere konkrete og håndfaste anbefalinger. I Gangfeltkriterier formuleres kravene til planlægning, placering og udformning af fodgængerfelter med udgangspunkt i vejenes hastighedsgrænse, årsdøgntrafik og antallet af krydsende fodgænger/cyklister i spidstimen. I vejledningen opereres der med fire hastighedsklaser; 30 km/t, 40 km/t, 50 km/t og 60 km/t. Ved højere hastighedsgrænser frarådes etableringen af fodgængerfelter. Med hensyn til årsdøgntrafikken skelnes der i vejledningen mellem veje med en årsdøgntrafik på , og >8.000 køretøjer. I tilknytning hertil rummer vejledningen ydermere en tjekliste til identifikation af sikkerhedsproblemer for krydsende fodgængere. Tjeklisten omfatter 11 kontrolpunkter; hastighed, sigtforhold, trafikbillede for fodgængere, trafikbillede for motoriseret trafik, placering af krydsningsfacilitet/fodgængerfelt, udformning af krydsningsfacilitet/fodgængerfelt, faseseparering ved signalregulerede fodgængerfelter, uheldsforekomst, konfliktforhold/næstenuheld, trafiksammensætning samt øvrige forhold, eksempelvis om vejen benyttes af børn og ældre. Inventeringen er gennemført på baggrund af tjeklisten samt vejledningens anbefalinger. I dette projekt er der udført inventeringer på veje, hvor der er registreret mindst tre krydsningsuheld med fodgængere i perioden Dertil er det valgt at afgrænse analysen til veje med hastighedsgrænser på 50 km/t og 60 km/t, da det gennem de tidligere uheldsanalyser er påvist, at andelen og alvorligheden af fodgængeruheld på steder med hastighedsgrænser lavere end 50 km/t er begrænsede. For lokaliteterne med en hastighedsgrænse på 50 km/t er der medtaget strækninger med en årsdøgntrafik i kategorierne køretøjer og >8.000 køretøjer. For strækningerne med en Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
9 hastighedsgrænse på 60 km/t er der dog ingen veje i Aalborg, der for det første er belastet med mere end tre krydsningsrelaterede fodgængeruheld i analyseperioden og som har en årsdøgntrafik under køretøjer. For alle de analyserede strækninger er det antaget, at antallet af krydsende fodgængere/cyklister er på mindst 20 i spidstimen, der er det højeste minimumskrav for de medtagne kategorier. Der er medtaget to strækninger indenfor hver af de benyttede kategorier, der er således foretaget inventeringer på sammenlagt seks (del)strækninger; Borgergade, Kastetvej, Vesterbro, Sohngårdsholmsvej, Over Kæret og Hobrovej. Resultaterne af denne analyse peger på, at fodgængerfelterne er placeret i overensstemmelse med de norske anbefalinger, men at ca. halvdelen af de analyserede fodgængerfelter ikke er udformet i henhold til anbefalingerne i Gangfeltkriterier. Det drejer sig om, at der ved flere af fodgængerfelterne ikke er en lysmast ved fodgængerfeltet på hver side af vejen. Dertil mangler der i flere af overgangene i henhold til vejens bredde en midterhelle i fodgængerfeltet. Foruden disse foranstaltninger bør der således kun foretages mindre ændringer for at efterleve anbefalingerne i Gangfeltkriterier. For de lokaliteter, hvor der er konstateret afvigelser fra Gangfeltkriterier, kan det ikke udelukkes, at en fuldkommen efterlevelse af anbefalingerne ville have kunnet forebygget enkelte af de registrerede uheld, om end det på den anden side ikke er indlysende for de undersøgte lokaliteter. Optimering af krydsningsfaciliteter Eftersom inventeringen er foretaget på strækninger, der er forholdsvis stærkt uheldsbelastede, og størstedelen af anbefalingerne er opfyldt kan det konkluderes, at opfyldelse af de norske anbefalinger ikke fuldt ud kan forebygge forekomsten af krydsningsuheld. Analysen illustrerer, at på lokaliteter med store trafikmængder samt store strømme af krydsende fodgængere kan der fortsat forekomme ophobninger af uheld med krydsende fodgængere. Uheldsanalysen på de udvalgte lokaliteter indikerer i forlængelse heraf, at en stor del af uheldene er en konsekvens af en uhensigtsmæssig adfærd hos fodgængerne. Denne vurdering baseres på, at mange af krydsningsuheldene er sket i forbindelse med krydsning af vej i forholdsvis kort afstand fra en allerede etableret krydsningsfacilitet. Dertil er en række fodgængere blevet påkørt i et fodgængerfelt i tilfælde, hvor fodgængeren ikke har overholdt sin vigepligt. Dette udelukker dog på ingen måde, at yderligere optimeringer af krydsningsfaciliteterne i stil med dem, der er beskrevet i Gangfeltkriterier (Statens Vegvesen, 2007), Handbook of Traffic Safety Measures (Elvik et al., 2009) og Håndbog Trafiksikkerhed: Effekter af Vejtekniske Virkemidler (Jensen et al., 2010)., lokalt vil kunne nedbringe forekomsten af krydsningsuheld med fodgængere. Disse stedbundne indsatser bør som udgangspunkt koncentreres til lokaliteter, hvor fodgængernes krydsningsbehov er stort, eksempelvis omkring skoler, og hvor trafikmængden og/eller bilernes hastighed høj. Konklusion Fodgængernes trafiksikkerhed har udviklet sig gunstigt i årene De her gennemførte analyser viser imidlertid, at det er relevant at fokusere på fodgængernes trafiksikkerhed i det fremadrettede trafiksikkerhedsarbejde. Således er fodgængeruheldene kendetegnet ved en relativ høj alvorlighedsgrad. Den største udfordring i trafiksikkerhedsarbejdet for fodgængere er at sikre fodgængerne en sikker vejkrydsning, da krydsningsuheldene udgør langt over halvdelen af fodgængeruheldene i de danske byzoner i perioden Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
10 I forhold til det lokale stedbundne trafiksikkerhedsarbejde kan Gangfeltkriterier, eller en dansk pendant hertil, være et nyttigt værktøj i forhold til dels at planlægge, placere og udforme fremtidige krydsningsfaciliteter, dels i forhold udpege og optimere eksisterende krydsningsfaciliteter. Mulige optimeringstiltag er lokal hastighedsbegrænsning, kombineret etablering af hastighedsdæmpende foranstaltning, signalregulering og etablering af midterhelle (Elvik et al., 2009; Jensen et al., 2010, Statens Vegvesen, 2007). For at sikre, at indsatsen bliver som omkostningseffektiv som muligt bør disse initiativer i udgangspunktet implementeres på steder med større krydsningsbehov for fodgængere, herunder skoleveje, trafikerede veje samt veje, hvor uhelds- og skadesrisikoen er høj, sidstnævnte eksempelvis udtrykt ved høje hastighedsniveauer, høje uheldsforekomster eller andre konstaterede lokale risikomomenter. I et mere generelt perspektiv viser analyserne, at fodgængerne vil kunne profitere af, at hastigheden på vejnettet i byområder i højere grad reduceres til 40 km/t eller lavere. Eftersom analyserne afspejler, at en forholdsvis stor del af uheldene indtræffer i samspil med, at fodgængere krydser vejene udenfor etableret krydsningsfacilitet, vil en fuld separering af trafikantgrupperne være en mulig løsning på lokaliteter, hvor det er nødvendigt at bibeholde højere hastighedsgrænser. Litteratur Danmarks Statistik, 2000, Færdselsuheld 1999, Danmarks Statistik Danmarks Statistik, 2009, Færdselsuheld 2008, Danmarks Statistik Elvik, R., 2009, The Power Model of the relationship between speed and road safety, TØI-report 1034/2009, Institute of Transport Economics, Norwegian Centre for Transport Research Elvik, R., Høye, A., Vaa, T. and Sørensen, M. W. J., 2009, The Handbook of Road Safety Measures, Emerald Farmer, C. M., Braver, E. R. and Mitter, E. L., 1997, Two-vehicle Side Impact Crashes: The Relationship of Vehicle and Crash Characteristics to Injury Severity, Accident Analysis and Prevention, Vol. 29, No. 3, 1997, Elsevier Science, p.p Færdselssikkerhedskommissionen, Hver ulykke er en for meget Trafiksikkerhed begynder med dig: revision af strategier og indsatser: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, Justitsministeriet Greibe, P., Nilsson, P. K. og Herrstedt, L., Håndbog i hastighedsplanlægning for byområder, Rapport 194, Vejdirektoratet Jensen, S. U., 1998, Fodgængernes Trafiksikkerhed: Analyser og foranstaltninger, Rapport 130. Vejdirektoratet Jensen, S. U., 2008, Signalreguleret fodgængerovergang ny viden om sikkerhedsmæssig effekt, Dansk Vejtidsskrift, Vol. 85, No. 6, juni/juli, p.p Jensen, S. U., Andersson, P. K. og Herrstedt, L., 2010, Håndbog: Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, Vejdirektoratet Statens Vegvesen, 2007, Gangfeltkriterier - Veiledning, Håndbok 270, Statens Vegvesen, Vegdirektoratet Sørensen, M. W. J., Mosslemi, M. og Akhtar, J., 2010, Kvalitetssikring av gangfelt i 50-zoner i Oslo, TØI-rapport 1058/2010, Transportøkonomisk Institut, Stiftelsen Norsk Senter for Samferdselsforskning Vejregelrådet, 2006, Færdselsregulering: Afmærkning på kørebanen - Hæfte 3, Tværafmærkning, Vejregelrådet, Vejdirektoratet Zhang, J., Lindsay, J., Clarke, K., Robbins, G. and Mao, Y., 2000, Factors Affecting the Severity of Motor Vehicle Traffic Crashes Involving Elderly Drivers in Ontario, Accident Analysis and Prevention, Vol. 32, 2000, Elsevier Science, p.p Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen
Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereSikker til fods. baseret på danske fodgængeruheld i byzonen. Helene Østergaard Kristensen. Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Helene Østergaard Kristensen Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vej- og Trafikteknik 17.06.2010
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereFarlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo
Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Michael W. J. Sørensen, Marjan Mosslemi og Juned Akhtar Transportøkonomisk institutt Trafikdage, Aalborg Universitet, Mandag den 23. august 2010 Civilingeniør,
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mereUheldsrapport 2012 Uheldsperiode
Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mereFodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.
Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mereUheldsrapport
Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i
Læs mereStatistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland
Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af
Læs mere1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...
NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane
Læs mereEffekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereSkadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet
Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning BAGGRUNDSNOTAT 1. februar 13 STS/IF Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 Uheldsanalyse... 3.1 Datagrundlag... 3 3 Årsag til uheld... 3.1 Uheldsudvikling
Læs mereI det nedenstående gives en kort beskrivelse af den metodik og procedure, som anvendes i forhold til en vurdering af vejenes trafikfarlighed.
UDPEGNINGSMETODE TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE Projekt Trafikfarlige Skoleveje, Svendborg Kommune Kunde Svendborg Kommune Notat nr. 1 Dato 16-04-2015 Til Fra Kathrine Dystrup, Svendborg Kommune Stig Grønning
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereTeknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015
Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereFarlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo
Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Forsker Marjan Mosslemi, mmo@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereFAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET
Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER
Læs mereUheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Uheldsrapport 13-17 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 776 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde
Læs mereFodgængerens trafiksikkerhed
Side 1 af 39 Fodgængerens trafiksikkerhed Analyser og foranstaltninger Rapport 130 1998 Resumé: Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere i Danmark faldt med 26% i perioden 1986-95. Men siden 1981
Læs mereStatusrapport. - cykelruteplan
- cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mereAnalyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej
Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der
Læs mereTil Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Gribskov Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2013-01-10 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HHW
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereBorups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning
29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereVariable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø
1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereUDKAST. Rudersdal Kommune
UDKAST Lette trafikanters krydsning af Birkerød Kongevej Trafiksikkerhedsinspektion NOTAT 5. maj. 2015 ph/jvl 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 2.1 Trafiktælling... 3 3 Trafikulykker...
Læs mereHåndbog, Trafiksikkerhed
Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave Rapport nr 507 Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,
Læs mereInddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.
Metode til forbedring af trafiksikkerheden i åbent land Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk og Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt
Læs mereGlostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO
NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Statusrapport
Trafiksikkerhedsplan 2013 Statusrapport INDHOLD 1 INTRO.....................5 1.1 Indledning..................... 6 2 UHELDSANALYSE.................9 2.1 Uheldsgrundlag................... 10 2.2 Uheldsudvikling...................
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereLastbilulykker
24. februar 2017 Lastbilulykker 2005-2015 Generel statistik om lastbilulykker udarbejdet til brug for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Side 1 af 2727 Sammenfatning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
Læs mereHvad kan skadestueregistrerede trafikuheld bidrage med i åbent land?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereHerning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11
Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker
Læs mereSikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger
Læs mereUDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Uheldsanalyse Bornholms Regionskommune Udarbejdet af: Kontrolleret af: Magnus Duus Hedengran Elena Perez-Rebollo Godkendt af: Lene Hansen Dato: 14.8.217 Version: 2 Projekt nr.: 1633-1 MOE A/S Buddingevej
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereCykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer
TRAFIKSIKKERHED Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer Aalborg Universitet konkluderede sidste sommer, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld med 35%. Men evalueringen var
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereForord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH).
TRAFIKSIKKERHED I ODENSE STATUS 217 Forord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH). I modsætning til de
Læs mereFremtiden for sortpletarbejdet
Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,
Læs mereNational Strategisk Analyse i politiet
TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereUndersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune
Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereUdpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler
Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler T RAFIKDAGE 2015 Robin Jensen Civilingeniør COWI Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS
Læs mereDybdeanalyse af uheld med cyklister
Uheld 2010-2014 Dybdeanalyse af uheld med cyklister 2010-2014 Indledning I Rudersdal Kommunes uheldsanalyse for 2011-2013 og for 2014 dominerer cyklisterne som den trafikantgruppe med flest personskader.
Læs meretemaanalyse fodgængerulykker
temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om
Læs mereFodgængeres trafiksikkerhed. Analyser og foranstaltninger
Fodgængeres trafiksikkerhed Analyser og foranstaltninger Rapport nr. 130 1998 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33933338 Fax.: 33156335 Notat: Fodgængeres trafiksikkerhed
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mereTEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE
TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING
Læs mereEffekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere1. Færdselsuheld med personskade 2000
7 1. Færdselsuheld med personskade 2000 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mere