NOVEMBER 2018 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VÆKST OG VIDEN MIDTVEJSEVALUERING

Transkript

1 NOVEMBER 2018 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VÆKST OG VIDEN MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2018 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VÆKST OG VIDEN MIDTVEJSEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 002.M VERSION 1.2 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KATK KONTROLLERET MAWL GODKENDT MAWL

4

5 VÆKST OG VIDEN 5 INDHOLD 1 Resumé: Vækst og viden 1 2 Fakta om projektet Projektets effektkæde 3 3 Overordnet status 3 4 Projektets implementering 4 5 Fremdrift og målopnåelse Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Målopnåelse i forhold til output 8 6 Effektvurdering Forudsætninger for effektskabelse Forventninger til effekter Indsatsens effektmål 12 7 Anbefalinger og læring 13

6

7 VÆKST OG VIDEN 1 1 Resumé: Vækst og viden Projektets implementering Gennemsnitlig score for implementering (skala: 0-5) 3,2 Organisering & samarbejde Mål ift. aktiviteter Kvalitet Relevans Forankring Monitorering og opfølgning Samarbejdet mellem projektets partnere er velfungerende, men betydelig omorganisering i projektets første halvdel har skabt en række udfordringer ift. fremdrift. Projektet understøtter kompetenceudvikling hos deltagerne, men der er potentiale for større koordination mellem de tre hovedforløb. Deltagerne oplever projektet som værdiskabende, men det er usikkert, hvorvidt kvaliteten er den samme på tværs af forløbene. Projektet understøtter kompetenceudvikling på det relevante niveau i deltagervirksomhederne, men relevansen er tydeligst hvor teori let kan implementeres i praksis. Det er tydeligt, at projektet skaber værdi for virksomhederne i projektperioden, men projektets visiteringspraksis skaber usikkerhed om værdiskabelsen efter projektperioden. Evaluering af de individuelle forløb er en integreret del af projektet, men væsentlig variation i metode og kriterier vanskeliggør opsamling på tværs af de tre hovedforløb. Målopnåelse Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 65% 87% 54% 58% På evalueringstidspunktet ligger projektets målopnåelse for perioden samlet set på det ønskede niveau. Projektet er væsentlig bagud ift. udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner, hvor man har indfriet 0 af et mål på 180. Det skal ifølge projektholder tilskrives udskiftning i projektoperatør i løbet af første halvdel af projektperioden. Projektholder vurderer det som realistisk at nå måltallet indenfor projektperioden, idet man fra Væksthus Hovedstadsregionen har afsat ressourcer hertil. Det er projektholders vurdering, at man ikke når i mål med antal ledere i kompetenceudviklingsforløb eller antal virksomheder, der modtager støtte. På evalueringstidspunktet har projektet nået 45 ud af et mål om 50 deltagere. Effektvurdering Estimat for deltagervirksomhedernes gennemsnitlige udbytte af projektet Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) n=8 0,1 Stigning i antal ansatte 0,4 Antal undgående fyringer 0,1 Det er projektets forventning at skabe 30 jobs efter projektperioden. Projektets høje relevans øger sandsynligheden for, at deltagervirksomhederne på sigt kan omsætte de tilegnede kompetencer til at indfri deres potentiale for vækst. Virksomhedernes oplevelse af kun i begrænset omfang at få øget deres konkurrenceevne via deres deltagelse i projektet ser vi dog som en udfordring ift. at realisere projektets mål om at bidrage til at skabe vækst blandt deltagervirksomhederne.

8 2 VIDEN OG VÆKST 2 Fakta om projektet Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'effektkæde'. Overordnet projektbeskrivelse Projektet 'Viden og Vækst' har til formål at tilbyde kompetenceudvikling med udgangspunkt i virksomhedernes erklærede ønsker og behov. Projektet ønsker at følge en gruppe virksomheder over en længere periode med det formål at understøtte, at nye kompetencer implementeres i virksomhedens drift. Indadtil har projektet fokus på at forbedre koordineringen mellem den virksomhedsrettede indsats i hhv. erhvervsfremme-, beskæftigelses- og uddannelsessystemet. Projektets aktiviteter koordineres med de aktiviteter, projektets parter skal udføre i forbindelse med deres almindelige driftsopgaver (opsøgende virksomhedsbesøg, udarbejdelse af vækstplaner, kompetenceafklaringer, kompetenceudviklingsplaner etc.), således at projektets aktiviteter supplerer de generelle aktiviteter. Projektets tre virksomhedsrettede forløb er: Vækst via Ledelse: Et kompetenceudviklingsprogram med workshops og individuel sparring, der varer 4-6 måneder. Resultatet er en kompetenceudviklingsplan baseret på den vækstplan, der udarbejdes forud for kompetenceudviklingsforløbet. Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR) er operatør. Ledelsesworkshops: Gennem fire workshops suppleret med individuel sparring får deltagerne en pallette af ledelsesværktøjer. Forud for forløbet er udviklet en vækstplan som en del af Business Center Bornholms (BCB) kerneydelse. Business Center Bornholm (BCB) er operatør. Netværksbaseret innovationsledelse: Over 7 netværksmøder får deltagerne opdateret deres viden og derigennem styrket virksomhedens konkurrenceevne inden for kvalitet, originalitet og oplevelse. Center for Regional Turismeforskning (CRT) er operatør. Alle 45 deltagervirksomheder får tilbudt at få lavet kompetenceafklaring og plan. I forbindelse med implementering af lederes og medarbejderes kompetenceudvikling bestræber projektet sig på at bringe uddannelsessektorens tilbud i spil. Kompetenceudviklingen i form af kurser, workshops, individuel privat rådgivning m.m. vil især finde sted efter sommeren Figur 1 Kort info om indsatsen FAKTA-BOKS > Tilskudsmodtager: Væksthus Hovedstadsregionen > Vækstforum: Bornholm > Sagsbehandler: Navn på regionens sagsbehandler > Finansieringskilde: Socialfonden (ESF) > Indsatsområde: Vækstrettet Kompetenceudvikling (ESF-2) > Samlet budget: DKK 5,9 mio. > Bevillingsperiode:

9 VÆKST OG VIDEN Projektets effektkæde I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Effektkæden er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over indsatsens primære aktiviteter, output af disse samt de effekter, som indsatsen på længere sigt forventes at bidrage til. Figur 2 Rationalet bag indsatsen illustreret via en effektkæde Hovedaktiviteter Output Effekter Afdækning af virksomheders behov Rekruttering af virksomheder via virksomhedsbesøg Kompetenceudviklingsforløb af virksomhedernes ledere* Kompetenceafklaring og udarbejdelse af individuelle kompetenceudviklingsplaner for virksomheder* Ledere og medarbejdere i virksomheder, der får udarbejdet kompetenceudviklingsplaner, implementerer disse ved at følge kurser, gennemføre interne forløb. mv. Øget organisatoriske ressourcer hos virksomheder, der understøtter virksomheders evne til at gennemfører vækstrettede aktiviteter Øget kompetenceniveau i deltagervirksomhederne Styrket samarbejde mellem erhvervsfremmeaktører og aktører i beskæftigelses- og uddannelsessystemet Styrket kompetencer hos virksomhedens ledere Øget konkurrenceevne hos virksomheder Øget jobskabelse i virksomheder Øget omsætning/indtjening i virksomheder NB: Hovedaktiviteter markeret med en * betragtes af evaluator som projektet primære 'virkemiddel'/'virkemidler'. 3 Overordnet status Projektet startede officielt den 1. juni I november 2016 blev der vedtaget en revideret projektbeskrivelse. Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR) overtog projektledelsen fra Center for Turismeforskning (CRT) den 14. februar Det første af de 5 kompetenceudviklingsforløb for ledere startede den 9. marts 2017 (ledelsesworkshops) og det sidste blev afsluttet den 3. maj 2018 (netværksdrevet Innovationsledelse). I forbindelse med overdragelsen har man i samråd med Bornholms Regionskommune valgt at foretage nedjusteringer i projektets måltal. Campus Bornholms rolle var fra begyndelsen og frem til november 2017 at afdække kompetenceudviklingsbehov og udarbejde kompetenceudviklingsplaner. Den rolle blev overtaget af Væksthuset, men dog i samarbejde med Campus. Campus Bornholms rolle er nu at afdække, i hvilket omfang eksisterende uddannelsestilbud kan benyttes til at kompetenceudvikle i virksomheden.

10 4 VIDEN OG VÆKST 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalueringens konklusioner i forhold til de seks parametre. Organisering & samarbejde Mål ift. aktiviteter Kvalitet Relevans Forankring Monitorering og opfølgning Organisering og samarbejde Samarbejdet mellem projektets partnere er velfungerende, men i første halvdel af projektperioden har projektet været kendetegnet ved manglende fremdrift. Projektet gennemføres i tæt dialog mellem projektets partnere. Der er en tydelig arbejdsdeling og en løbende sparring i projektets arbejdsgruppe, der dog bærer præg af, at der er tale om tre forskellige virksomhedstilbud med hver sin projektoperatør. Projektholder har oplevet det som vanskeligt og meget ressourcekrævende at rekruttere virksomheder til kompetenceudviklingsforløbet 'Vækst via Ledelse' (VvL). Det er her projektholders vurdering, at måltallet fra start er sat for højt, og det, at det lykkedes at rekruttere 15 virksomheder, som har gennemført VvL, i sig selv er bemærkelsesværdigt. Som konsekvens af den manglende fremdrift har VHHR i november 2017 overtaget arbejdet med at kompetenceafklare og udarbejde kompetenceudviklingsplaner for de deltagende 45 virksomheder. VHHR's relativt tættere tilknytning til det bornholmske erhvervsliv taget i betragtning, vurderer vi, at tiltaget vil styrke denne del af indsatsen. At Campus Bornholm ikke har været i stand til at løfte deres opgave udgør dog en betydelig udfordring for projektets samlede målopnåelse. Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Projektet understøtter kompetenceudvikling hos deltagerne, men der er potentiale for større koordination mellem de tre hovedforløb. Projektet bygger på en præmis om, at man via kompetenceudvikling kan øge de bornholmske deltagervirksomheders konkurrenceevne. Det er vores vurdering, at 'Vækst via Ledelse' (VvL) og 'Ledelsesworkshop' (LW) bidrager direkte til projektets overordnede målsætning. Fokus er her på at give virksomhedslederne kompetencerne til at gennemføre strategiske udviklingstiltag, der understøtter vækst i virksomheden. Det sker gennem en kombination af kollektiv undervisning og individuel rådgivning af lederniveauet. Vi vurderer, at forløbet 'Netværksbaseret innovationsledelse' (NI) bidrager mere indirekte til projektets målsætning og først vil have en potentiel effekt på længere sigt. NI har karakter af at være en netværksklub for bornholmske virksomhedsledere, hvis primære formål er at bidrage med nye perspektiver og vidensdeling.

11 VÆKST OG VIDEN 5 Der er begrænset koordination mellem forløbene, og det er vores vurdering, at man kan styrke effektpotentialet ved at fokusere på systematisk henvisning af deltagerne mellem de tre forløb, hvor der er et målgruppe overlap. Hvor VvL beskæftiger sig med virksomheder med min. 10 ansatte, er målgruppen hos LW og NI virksomheder med min. 2 ansatte. Kvalitet, målgruppens oplevelse Deltagerne oplever projektet som værdiskabende, men der er indikationer på varierende kvalitet på tværs af forløbene. På baggrund af interviews med projektdeltagerne vurderer vi, at projektet har formået at skabe aktiviteter af høj kvalitet. Deltagerne giver gennemgående udtryk for, at projektets undervisere og oplægsholdere er kompetente og tilfører deltagerne ny viden, der opleves som værdiskabende. Deltagerne fremhæver især muligheden for at koble den kollektive undervisning med individuel sparring som noget, der bidrager til, at teori kan omsættes i praksis. En række enkeltstående udsagn fra de interviewede deltagere indikerer dog, at nogle forløb ikke har levet op til deltagernes forventninger. Vi kan dog ikke inden for rammerne af denne evaluering systematisk afdække omfanget af dette, men udsagnene er formentlig udtryk for, at nogle deltagere burde være screenet fra i rekrutteringsfasen, og at dele af projektets aktiviteter kan have afveget negativt fra den ønskede kvalitetsstandard. Det er særligt udtalt hos deltagerne på NI, hvor effektkæden er tidsmæssigt relativt længere, og aktiviteterne kun bidrager meget indirekte til projektets overordnede målsætning. Relevans, målgruppens oplevelse Projektet understøtter kompetenceudvikling på det relevante niveau i deltagervirksomhederne, men relevansen er tydeligst hvor teori let kan implementeres i praksis. Projektholder har i første halvdel af projektperioden erfaret, at kompetenceudvikling på lederniveau er et første nødvendigt skridt ift. at understøtte virksomhedernes konkurrenceevne. Projektet var oprindeligt tænkt som kompetenceudvikling af både leder- og medarbejderniveau, men man har pba. denne erkendelse valgt primært at fokusere på at udvikle lederniveauet i virksomhederne. Denne fokusering har også i andre lignende projekter vist sig at bidrage til en styrket relevans. I lighed med virksomhedernes oplevelse af kvalitet, er der variation i den oplevede relevans på tværs af forløbene. De interviewede virksomhedsdeltagere oplever, at særligt LW bidrager med viden og redskaber, der er direkte implementerbare i virksomheden. Ift. NI giver de interviewede virksomheder udtryk for, at det er vanskeligere at omsætte den viden, man får i netværket, i praksis. Deltagerne fremhæver den værdi, som netværket kan give på sigt, men har vanskeligt ved at pege på, hvordan forløbet konkret har påvirket virksomhedernes forudsætninger for at vækste. Forankring af output Projektet skaber værdi for virksomhederne i projektperioden, men projektets visiteringspraksis skaber usikkerhed om værdiskabelsen efter projektperioden. Et centralt formål med projektet er at forbedre koordineringen tværs af de forskellige aktører i erhvervsfremmesystemet og i uddannelsessektoren på Bornholm. Ifm. denne evaluering er det ikke sandsynliggjort, at der efter projektperiodens udløb vil være etableret en struktur, der fremadrettet understøtter den øgede koordination mellem aktørerne. Derudover kan vi konstatere, at der i projektet ikke arbejdes systematisk med overlevering af virksomheder fra et forløb til et andet, hvor et målgruppe overlap eksisterer. Samtidig er det uklart, hvilke egnethedskriterier virksomhederne skal op-

12 6 VIDEN OG VÆKST fylde for at blive optaget på de enkelte forløb. I vores interview med projektholder kan vi se en tendens til, at koblingen mellem virksomhed og forløb i et vist omfang afhænger af, hvilken af projektpartnerne, den enkelte virksomhed tidligere har været i dialog med. Der er derfor risiko for, at virksomhederne ikke tilbydes det forløb, der er det mest optimale ift. virksomhedens behov. Monitorering og opfølgning Evaluering af de individuelle forløb er en integreret del af projektet, men væsentlig variation i metode og kriterier vanskeliggør evaluering på tværs af de tre hovedforløb. Projektets opfølgning og monitorering varierer på tværs af de tre forløb. Det udgør en udfordring ift. at samle op på erfaringer og deltagernes udbytte på tværs af de tre indsatser. En fælles tilgang til opsamling på tværs af de tre forløb er særligt relevant i de tilfælde, hvor virksomhederne deltager i mere end ét forløb, så synergierne i de tre forløb kan undersøges og synliggøres. Derudover vil en fælles evalueringsindsats kunne bidrage til at læring om deltagernes udbytte af projektet, og herved vil projektholder kunne holde fokus på, hvilke kompetencer og hvilken viden, virksomhederne får ud af deres deltagelse på tværs af de tre forløb.

13 VÆKST OG VIDEN 7 5 Fremdrift og målopnåelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i forhold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets fremdrift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1) samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2). Fremdrift (aktiviteter) 65% Målopnåelse ift. output 87% Budgetforbrug Tidsforbrug 54% 58% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter og/eller milepæle, som er opsat for projektet. Status på evalueringstidspunktet er, at 65 % af de opstillede aktivitetsmål er nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status på opnåelsen af aktivitetsmålene fremgår af tabellen nedenfor. Figur 3 Status ift. de opstillede aktivitetsmål på evalueringstidspunktet Aktivitetsmål Mål i projektperioden Status Målopnåelse i procent A1: Udvælgelse af virksomheder samt regionale arbejdsmarkedsanalyser A2: Information samt overbliksskabende aktiviteter A3: Udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner % % % A4: Opbygning af database % A5: Ledere der deltager i kompetenceudviklingsforløb A6: Medarbejdere der deltager i kompetenceudviklingsforløb % % Som indledningsvist nævnt var det oprindeligt Campus Bornholm, der forestod kompetenceudviklingsplanerne for virksomhederne (A3). I december 2017 overgik ansvaret til VHHR, da man vurderede, at Campus ikke var i stand til at løfte opgaven. Som konsekvens heraf har VHHR ansat en person til at foretage udarbejdelsen af kompetenceudviklingsplanerne, og på den baggrund vurderer projektholder, at det er realistisk at nå i mål med udarbejdelsen af planerne inden for projektperioden. Derimod er det projektholders vurdering, at man ikke når i mål ift. antal ledere, der deltagere i kompetenceudviklingsforløb (A5). Ifølge projektholder er måltallet fra start sat for ambitiøst. Dette skal ses i lyset af den

14 8 VIDEN OG VÆKST udskiftning i det overordnede projektansvar, der er sket i løbet af projektperioden, hvor CRT oprindeligt forestod i fastsættelsen af måltal. Man har fra projektets side indledningsvist nedtonet fokusset på kompetenceudvikling på medarbejderniveau (jf. afsnit 4), og kompetenceudvikling af medarbejdere (A6) er sat til at finde sted i 2018, hvilket forklarer den lave målopnåelse på evalueringstidspunktet. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Figur 4 Budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet Total budget Forbrug d.d. Procentvist forbrug Budgetforbrug (mio. DKK) 5,9 3,2 54 % Tidsforbrug (måneder) % Som det ses af Figur 6 er der god overensstemmelse mellem budget- og tidsforbrug. 5.2 Målopnåelse i forhold til output Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projektet. På evalueringstidspunktet er 87 % af de opstillede outputmål nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status for de enkelte målsætninger er gengivet i tabellen nedenfor. Figur 5 Status ift. de opstillede outputmål på evalueringstidspunktet Målsætning Status på Procentvis evalueringstidspunktet målopnåelse B1: Antal mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og socialøkonomiske % virksomheder), som modtager støtte B2: Antal deltagere % Da opgørelsesmetoden for B1 er lig A5 vurderer vi, at det ikke er sandsynligt, at projektet indfrier målsætningen inden for projektperioden (jf. afsnit 5.1).

15 VÆKST OG VIDEN 9 6 Effektvurdering I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af mulighederne for, at indsatsen vil skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål. Det primære grundlag for evaluators vurdering er spørgeskemadata, men i den samlede vurdering indgår også evaluators vurdering af bevillingsmodtagers arbejde med i forbindelse med implementering af indsatsen at sikre den størst mulige realisering af indsatsens effektpotentiale. Om spørgeskemaet I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et elektronisk spørgeskema til deltagerne i indsatsen (via -liste fra projektholder). Besvarelserne af spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne, og er udformet, så det på bedst mulig vis adresserer de indmeldte målsætninger om output og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 55 deltagere, hvoraf blot 9 respondenter har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 18 %. Således udgør data fra spørgeskemaundersøgelsen kun en meget overordnet indikation af den forventede effektskabelse. 6.1 Forudsætninger for effektskabelse Indsatsens potentiale for effekter Det er ikke muligt på evalueringstidspunktet præcist at opgøre de effekter, som indsatsen vil skabe efter bevillingsperioden. For alligevel at give et billede af indsatsens potentiale for effektskabelse, som er mere retvisende og præcist end output-indikatorerne alene kan vise, præsenterer vi i dette afsnit, hvordan indsatsen konkret har bidraget for at styrke deltagernes forudsætninger for at omsætte deres udbytte af indsatsen til de ønskede effekter. Nedenstående tabel viser, i hvilket omfang deltagerne har fået styrket deres forudsætninger for at skabe øget omsætning. Figur 6 Indsatsens bidrag til at skabe styrkede forudsætninger for de ønskede effekter Hvordan og i hvilket omfang har indsatsen skabt et udbytte for deltagerne, der styrker deres forudsætninger for at skabe effekter? Andel af virksomhederne, der angiver at virksomheden har anvendt eller forventer at anvende de tilegnede kompetencer i konkrete projekter Andel virksomheder 70 % virksomheden har fået styrket konkurrenceevnen 40 % Kolonnen til højre afspejler andelen af respondenter, der har afgivet et af de to mest positive svar på en 5-punktsskala. (n=10) 70 % af respondenterne vurderer, at de tilegnede kompetencer kan anvendes i konkrete projekter i virksomheden. Det peger i retning af, at virksomhederne i projektet får tilført kompetencer, som de finder anvendelige og relevante men at kompetencerne ikke nødvendigvis bidrager til, at de kan styrke deres konkurrenceevne, og dermed altså ikke er direkte relevante ift. projektets overordnede målsætning.

16 10 VIDEN OG VÆKST Det understreger den tidligere pointe om, at det er vigtigt at have fokus på en projektintern erfaringsopsamling på de tre forløb for at kunne understøtte, at forløbene bidrager til projektets overordnede formål; at skabe vækst via øget konkurrenceevne hos deltagervirksomhederne. 6.2 Forventninger til effekter Forventning til effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 67 % af respondenterne forventer, at indsatsen vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 11 % vurderer, at indsatsen allerede har ført dette med sig. Figur 7 Deltagernes overordnede positive forventninger til effekter Andel af virksomheder med forventninger til positive effekter i virksomheden som følge af deres deltagelse Virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 56 % Antal ansatte 33 % Undgåede fyringer 11 % (n=8) Figur 8 Deltagernes gennemsnitlige effektforventninger (kvantitativt) Deltagernes gennemsnitlige forventninger til effekter af indsatsen Gennemsnitlig forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 0,1 Antal nyansatte 0,4 Undgåede fyringer 0,1 (n=8) Samlede effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse.

17 VÆKST OG VIDEN 11 Figur 9 Survey-baseret estimat for indsatsens samlede effektskabelse Estimeret interval for indsatsens samlede effektskabelse for alle deltagere Opnået d.d. Forventet fremadrettet I ALT Årlig omsætningsstigning Antal nyansatte Maksimum 1 0,0 8 8 Minimum Maksimum ,0 Minimum Undgåede fyringer Maksimum ,0 Minimum Note: Estimaterne i ovenstående tabel er baseret på de gennemsnitlige forventninger hos survey-respondenterne opjusteret til hele den kendte/forventede population af deltagere. 1) Maks-estimatet antager, at ikke-respondenterne har samme gennemsnitlige forventninger som respondenterne, mens 2) Min.estimatet antager, at ikke-respondenternes forventninger svarer til 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar.(n=8) Tidshorisont for effekter Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Overblik over deltagernes forventninger til timing af effektskabelsen Dags dato <2 år Forventet 2-5 år efter projektforløbet Forventet senere end 5 år efter projektforløbet Årlig omsætning Antal nyansatte Antal undgåede fyringer Note: Estimaterne i ovenstående figur er baseret på deltagernes forventninger angivet via survey.

18 12 VIDEN OG VÆKST 6.3 Indsatsens effektmål Tabellen nedenfor viser fremdriften mod effektmålene for indsatsen. Figur 11 Status ift. de opstillede effektmål på evalueringstidspunktet Målsætning Procentvis i projekt-perioden efter projektperioden Status mål-opnåelse C1: Andel af deltagere med forøget kompetenceniveau % umiddelbart efter deltagelsen C2: Jobskabelse i deltagende virksomheder 2 år efter deltagelsen (antal fuldtidsjobs) Note: - angiver, at projektholdet endnu ikke er begyndt at samle data ind på denne indikator. Projektet har en målsætning om at skabe 30 fuldtidsstillinger (C2) efter projektperioden. Den udsendte survey indikerer, at den samlede jobskabelse vil ligge mellem 12 og 24 stillinger (jf. figur 11), og at den hovedsageligt vil finde sted 2-5 år efter projektperioden. Det peger i retning af, at projektet ikke vil være i stand til at opnå målet om 30 fuldtidsstillinger. Det er dog værd at bemærke, at vores estimat beror på et begrænset antal respondenter (n=8), hvorfor den er forbundet med en vis usikkerhed. Hvorvidt det er muligt for projektet at indfri effektmålet efter projektperioden afhænger i høj grad af, i hvilket omfang virksomhederne 1) vælger at implementere kompetenceudviklingsplanen og 2) formår at foretage en succesfuld implementering. Fra lignende projekter har vi erfaret, at det typisk er de større virksomheder, der har en opbygget organisationsstruktur, der er bedst til at omsætte udviklingsplaner til konkret vækst. Blandt de mindre virksomheder er der tendens til at være længere om at omsætte deres deltagelse. Som det fremgår af afsnit 6.1, tegner der sig overordnet et billede af, at deltagervirksomhederne anvender eller har planer om at anvende de tilegnende kompetencer. Det bliver bekræftet i vores interviews med deltagervirksomhederne.

19 VÆKST OG VIDEN 13 7 Anbefalinger og læring Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger 1 og læringspunkter, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1 Igangsæt en fælles opsamling på tværs af indsatserne. Vi har i forbindelse med midtvejsevalueringen konstateret, at projektets opfølgning og monitorering af virksomhedsdeltagernes udbytte varierer meget på tværs af de tre forløb. Det er vores vurdering, at en fælles opsamling med klare succeskriterier for virksomhedernes deltagelse i projektet vil kunne understøtte projektets samlede effektskabelse. Det er derfor vores anbefaling, at projektholder gør en indsats for at undersøge og synliggøre, hvilke overordnede kompetencer, projektet henholdsvis tilstræber og formår at tilføre deltagerne. Ved at skabe transparens herom vil det blive lettere for projektholder løbende at monitorere, hvorvidt de enkelte forløb bidrager til projektets overordnede målsætning, og i hvilket omfang der skal justeres i projektets aktiviteter. I den forbindelse oplyser projektholder, at det er projektets plan at følge op på kompetenceudviklingsplanerne, men at projektet har været ramt af, at de varslede kompetenceafklaring og - planlægning gik i stå. Anbefaling 2 Tydeligere value proposition vil gavne rekrutteringen af virksomheder. Projektholder oplever rekrutteringen af virksomheder til Vækst via Ledelses-forløbet som en proces, der er mere ressourcekrævende end forventet. Det kan skyldes, at man ikke er lykkedes med at tydeliggøre overfor virksomhederne, hvordan projektet helt konkret kan bidrage til værdiskabelse. Hvis screeningen skal have den tiltænkte effekt til at øge effektskabelsen ved at rekruttere ift. vækstpotentiale, så skal virksomhederne kunne se potentialet i deres deltagelse. En tydelig value proposition er i denne forbindelse essentiel for at kunne vække interessen hos virksomhederne. Den bør være konkret og operationel og fremhæve konkrete problemer og udfordringer fra virksomhedernes hverdag, som kan afhjælpes via forløbet. Det skal særligt ses i lyset af projektets andet men betydeligt billigere Ledelsesworkshop-forløb, hvor virksomhederne i lighed med VvL-forløbet tilbydes kompetenceudviklingsplan og individuel sparring. Vi noterer os dog, at projektholder vurderer, at måltallet er sat urealistisk højt. Anbefaling 3 Fokuser på at formidle succeshistorier. For at sikre den fortsatte rekruttering af virksomheder til projektet herunder særligt til projektets Vækst via Ledelse-forløb bør projektholder fokusere på at beskrive og formidle konkrete succeshistorier fra de virksomheder, der allerede på nuværende tidspunkt har deltaget i projektet. Det er derfor vigtigt at have en klar strategi for målgruppe, format og kanaler for formidlingen. Projektholder kan med fordel tage afsæt i projektets fælles evalueringsindsats (anbefaling 1) ved på tværs af forløbene at afdække, hvad virksomhederne oplever at have fået ud af deres deltagelse i projektet, og hvad de fremadrettet forventer sig. Det vil være et oplagt udgangspunkt ift. fremstillingen af cases. Vi anerkender dog, at projektets forsinkelse har haft den konsekvens, at projektholder har haft relativt kort tid til både rekruttering og gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb for ledere. 1 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.

20 14 VIDEN OG VÆKST Bilag A Sådan scorer vi OVERORDNET Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundlaget foretager vi typisk et konservativt skøn. Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spiderweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for de seks parametre. 1. Implementering (afsnit 4) Samlet Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre implementeringsscore Score Betydning Gennemsnit Trafiklys 5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer. 3,5-5,0 [GRØN] 3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6-3,4 [GUL] 2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1 Implementeringen er meget kritisabel. 1,0-2,5 [RØD] Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitetsmål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore 2. Målopnåelse (afsnit 5) er vejledende. Midtvejsevaluering Trafiklys Betydning Slutevaluering [GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre. 95 % + 45 % + [GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau % % [GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på % 0 14 % På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at 3. Effektvurdering (afsnit 6) realisere det forventede effektpotentiale. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter. Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter. Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter.