OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE- KLYNGEINDSATS

Transkript

1 FEBRUAR 2017 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE- KLYNGEINDSATS MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk FEBRUAR 2017 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE- KLYNGEINDSATS MIDTVEJSEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 001.M VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MOBR KONTROLLERET MAWL GODKENDT MOBR

4

5 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 5 INDHOLD 1 Resumé: Operatør på den bornholmske fødevareklyngeindsats 1 2 Fakta om projektet Projektets effektkæde 3 3 Overordnet status 3 4 Projektets implementering 4 5 Fremdrift og målopnåelse Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Målopnåelse i forhold til output 8 6 Effektvurdering Forudsætninger for effektskabelse Forventninger til effekter Projektets effektmål 12 7 Anbefalinger og læring 13

6

7 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 1 1 Resumé: Operatør på den bornholmske fødevareklyngeindsats Projektets implementering Gennemsnitlig score for implementering (skala: 0-5) 3,3 Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Samarbejdet mellem projektets partnere er velfungerende, og vi vurderer, at projektet formår at udnytte sin viden om målgruppen til fordel for projektet. Innovationsmøderne inspirerer virksomhederne til at igangsætte nye innovationsprojekter, som yderligere kvalificeres af produktudviklingsfora. Processen frem til at virksomhederne kan lancere nye innovativt produkter er dog ifølge deltagerne forbundet med usikkerhed. Vi vurderer derfor, at det ville styrke projektets effektpotentiale, hvis projektets aktiviteter i højere grad understøtter sammenhængen mellem deltagelse i innovationsprojekter og lanceringen af nye produkter. Projektpartnerne følger ikke systematisk op på virksomhedernes udbytte af at deltage i projektet. Vi vurderer, at der dermed er et uudnyttet potentiale for at skabe intern læring i projektet. Vi vurderer, at forankringen er relativt svag på virksomhedsniveau, da virksomhederne efter projektet fortsat vil have behov for støtte til at realisere deres innovationsprojekter. Målopnåelse Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 44% 40% 50% 62% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektets fremdrift i aktiviteter er lidt under det ønskede niveau. Dette skyldes, at projektet har været nødt til at aflyse et af de planlagte produktudviklingsfora. Dette skyldes, at Coop valgte at gennemføre en lignende aktivitet på Bornholm uafhængigt af projektet. Herudover udestår der stadig et stort arbejde i forhold til at beskrive det bornholmske terroir. Budgetforbruget følger fremdriften i aktiviteterne, hvilket giver økonomiske forudsætninger for at gennemføre de resterende aktiviteter. Vi vurderer samlet set, at det er realistisk for projektet at nå de ønskede mål inden for projektperioden. Effektvurdering Virksomhedernes forventning til vækstpotentiale som følge af projektet (N = 5) Forventer forbedret vækstpotentiale Opnået forbedret vækstpotentiale 80 % 20 % Projektet har formået at øge tilgangen af virksomheder til den bornholmske fødevareklynge, og har dermed skabt rammerne for flere nye innovative virksomheder. På evalueringstidspunktet er der skabt fire nye innovative virksomheder i regi af projektet mod et mål på 5 inden for projektperioden. Blandt de fem virksomheder, der har svaret på den udsendte survey svarer fire, at projektet forventeligt vil styrke deres forudsætninger for vækst. Ingen af virksomhederne har dog konkrete forventninger til øget omsætning eller jobskabelse.

8 2 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 2 Fakta om projektet Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets rationale (effektkæde). Overordnet projektbeskrivelse Formålet med projektet er at styrke væksten og jobskabelsen i de bornholmske fødevarevirksomheder via et styrket samarbejde i værdikæden 'fra jord til bord'. Platformen for samarbejdet er etableringen af en Bornholmsk fødevareklynge, der skal være rammen for en række virksomhedsrettede aktiviteter. Konkret vil projektet etablere en innovationsplatform, der kan øge antallet af proces- og produktinnovative virksomheder i fødevaresektoren. Effektskabelsen forventes at opstå ved, at virksomhederne introducerer nye innovative produkter eller løsninger. Herudover forventes samarbejdet mellem de bornholmske virksomheder at skabe en afledt effekt. Projektet ønsker også at afdække og beskrive det bornholmske 'terroir' forstået som øens biologiske, geografiske, klimatiske, kulturelle og historiske karakteristika. Formålet er at styrke de bornholmske fødesvarervirksomheders position på markedet ved at udnytte interessen for lokalt producerede fødevarer. Samarbejdet gennemføres i et partnerskab mellem Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm med en tæt involvering af Bornholms Regionskommune. Herudover indgår projektet i et overordnet initiativ, der skal styrke samarbejdet og koordineringen mellem erhvervsfremmeaktørerne på Bornholm. Øens øvrige erhvervsfremmeaktører indgår derfor i projektet som en udvidet partnerkreds. FAKTA-BOKS > Tilskudsmodtager: Bornholms Landbrug > Vækstforum: Bornholms Regionskommune > Sagsbehandler: Lisbeth Fuglsang > Finansieringskilde: Regionalfonden (ERDF) > Indsatsområde: Klyngeorganisationer (ERDF-2) > Samlet budget: DKK 4,2 mio. > Projektperiode:

9 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS Projektets effektkæde I dette afsnit beskrives, hvilke effekter det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare output, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse output på længere sigt forventes at medføre. Hovedaktiviteter Output Effekter Afholdelse af netværksmøder i fødevareklyngen* Afholdelse af innovationsmøder i fødevareklyngen* Etablering af produktudviklingsfora baseret på action learning-modellen * Undersøgelse og beskrivelse af det bornholmske terroir med henblik på kommercialisering* Opsøgende indsats over for virksomhederne med henblik rekruttering af relevante virksomheder til fødevareklyngen Klyngemedlemmer deltager i samarbejdsprojekter om produktinnovation Flere medlemmer af den bornholmske fødevareklynge Udbredelse af action learning-modellen blandt virksomheder i fødevarebranchen Styrket samarbejde og koordinering i værdikæden "fra jord til bord" om kompetenceudvikling, afsætning og markedsføring Nye produktinnovative virksomheder Fastholdelse af arbejdspladser og arbejdssteder i fødevarebranchen på 2012-niveau Øget omsætning hos virksomheder Øget udenøs eksportandel hos virksomheder NB: Hovedaktiviteter markeret med en * betragtes af evaluator som projektet primære 'virkemiddel'/virkemidler. 3 Overordnet status Projektet er igangsat som tiltænkt, og der er ikke opstået væsentlige udfordringer i første halvdel af projektperioden. Projektet indgår som en del af en koordineret indsats mellem erhvervsfremmeaktørerne finansieret af Erhvervsministeriet. Ud over dette projekts fokus på procesog produktinnovation omfatter indsatsen også innovation inden for eksportfremme, markedsføring og kompetenceudvikling. Formålet er at skabe en platform for samarbejde, der støtter op om udviklingen i den enkelte virksomhed med fokus på hele fødevaresektorens værdikæde. Om end projektet kun indgår som en del af den overordnede indsats, er der i praksis et stort overlap mellem projektet og det overordnede initiativ. I løbet af projektfasen er partnerskabet mellem Bornholms Regions Kommune, Gourmet Bornholm og Bornholms Landbrug blevet opmærksomme på behovet for en fælles fødevarestrategi for Bornholm. Denne proces pågår og forventes offentliggjort i april.

10 4 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalueringens konklusioner i forhold til de seks parametre. Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Organisering og samarbejde Projektpartnere anvender deres viden om og relationer til målgruppen, men der er fortsat potentiale for at styrke koordinering mellem erhvervsfremmeaktørerne. Blandt de cirka 80 fødevarevirksomheder på Bornholm indgår cirka 60 virksomheder på evalueringstidspunktet i Fødevareklyngen via deres medlemskab af Gourmet Bornholm. Projektets partnere har forud for projektet haft viden og relationer til projektets målgruppe, og det er vores vurdering, at projektpartnerne har formået at udnytte dette til fordel for projektet til at tilrettelægge relevante aktiviteter for virksomhederne. De interviewede virksomhedsrepræsentanter oplever på den måde, at projektets aktiviteter udbydes i naturlig forlængelse af løbende dialog med Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm, og er tilpasset virksomhedernes udviklingsønsker. Projektet indgår også i indsatsen for at styrke samarbejde mellem de bornholmske erhvervsfremmeaktører. I den første del af projektperioden er der derfor brugt ressourcer på at styrke det gensidige kendskab og relationer mellem erhvervsfremmeaktørerne. Dette er blandt andet sket på såkaldte 'indianermøder'. Selvom dette ikke er en af projektets kerneaktiviteter, er det koordinerede samarbejde en væsentlig forudsætning for at etablere en velfungerende fødevareklynge. På baggrund af interviews med de bornholmske erhvervsfremmeaktører og repræsentanter fra deltagervirksomheder er det vores vurdering, at erhvervsfremmeaktørerne har taget væsentlige skridt mod et tættere samarbejde og bedre indbyrdes koordinering. Der er dog potentiale for at styrke samarbejdet mellem aktørerne på strategisk niveau ved i højere grad at koordinere de strategiske målsætninger. Der er eksempelvis potentiale for at gøre fødevarevirksomhederne til en del af Bornholms turismestrategi. Blandt de bornholmske erhvervsfremmeaktører pågår arbej-

11 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 5 det på strategisk niveau herunder om udvikling af initiativer på tværs af fødevare og turisme. Blandt de interviewede virksomhedsrepræsentanter er der enighed om, at koordinationen er afgørende for at kunne understøtte virksomhedernes vækst og udvikling. Det er erhvervsfremmeaktørernes egen vurdering at arbejdet for en tættere koordinering tager tid, og at arbejdet vil pågå de kommende år. Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Projektet understøtter, at der igangsættes nye innovationsprojekter, men der er potentiale for at styre sammenhængen til lanceringen af nye produkter. Vi vurderer på baggrund af interviews med repræsentanter fra deltagervirksomhederne, at projektets aktiviteter primært understøtter, at der igangsættes nye innovationsprojekter. Sammenhængen til færdigudviklede produkter, der kan markedsintroduceres kan dog med fordel styrkes. Innovationsmøderne har til formål at tilføre virksomhederne ny viden om innovation og motivere til at igangsætte innovationsprojekter. De innovationsparate virksomheder, der ønsker at arbejde med produktudvikling, har mulighed for at fortsætte til aktiviteten produktudviklingsforum. Her får virksomheden sparring på sit innovationsprojekt fra et panel, der repræsenterer 'kokken, kvalitetskontrollen og kunden'. Projektet har en mulighed for at lave en løbende opfølgning med virksomhederne efter deres deltagelse i produktudviklingsforum, som i mindre grad er udnyttet. De interviewede virksomhedsrepræsentanter giver udtryk for, at produktudviklingsfasen, der ligger efter virksomhedernes deltagelse i projektet, er forbundet med stor usikkerhed. Hvis virksomheden ønsker at arbejde med innovation inden for markedsføring, organisationsudvikling eller eksport, henvises virksomhederne til andre erhvervsfremmeaktører uden for projektet. Videreformidling af virksomheder forbedres løbende i takt med at samarbejdet mellem erhvervsfremmeaktørerne styrkes. Undersøgelsen og beskrivelsen af det bornholmske terroir harmonerer godt med den generelt stigende interesse i markedet for lokalt producerede fødevarer. Vi vurderer derfor, at det er sandsynligt, at en succesfuld branding af Bornholm som varemærke vil styrke virksomhedernes position på markedet. Forudsætningen for at opnå denne effekt er dog, at projektet formår at beskrive og tilrettelægge kommercialiseringen af det Bornholmske terroir i sidste halvdel af projektperioden. Kvalitet, målgruppens oplevelse Kvaliteten i projektets aktiviteter er tilfredsstillende, men det er ikke tydeligt for deltagervirksomhederne, at de indgår i et egentligt klyngesamarbejde. De interviewede virksomhedsrepræsentanter har kun haft sparsom input til vurderingen af projektets kvalitet. Generelt syntes oplevelsen dog at være overvejende positiv. Flere virksomheder giver udtryk for, at projektets aktiviteter på forskellige vis har været værdiskabende. Der er ikke opbygget en egentlig klyngeorganisation om fødevareklyngen. Dette giver sig udslag i, at de interviewede virksomhedsrepræsentanter ikke oplever at være en del af en organiseret fødevareklynge. De giver i stedet udtryk for, at de har en relation til henholdsvis Gourmet Bornholm eller Bornholms Landbrug. Det er derfor vores konklusion, at projektet ikke bør begynde at definere en egentlig klyngeidentitet over for virksomhederne, men i stedte udnytte, at virksomhederne har kendskab og relationer til Bornholms Landbrug og Gourmet Bornholm. Klyngedannelsen bør derfor først og fremmest ske på projektets indre linjer i koordineringen mellem projektpartnerne.

12 6 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS Relevans, målgruppens oplevelse Forankring af output Relevansen for virksomhederne er tilfredsstillende, men der efterspørges opfølgende aktiviteter, der understøtter produktudviklingsfasen frem mod markedsintroduktion. Vi konstaterer, at den overordnede ambition om et mere koordineret samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne er et stærkt efterspurgt behov hos virksomhederne. Virksomhederne ser i høj grad dette som en forudsætning for at deltage i projektets aktiviteter, da de tidligere (og i en vis grad stadig) oplever, at der er et uhensigtsmæssigt overlap mellem erhvervsfremmeaktørernes tilbud. I forhold til de projektspecifikke aktiviteter oplever virksomhedsrepræsentanterne, at projektets fokus på innovation er relevant. Innovativ produktudvikling er nyt for mange virksomheder, og virksomhedsrepræsentanterne oplever, at projektets aktiviteter understøtter, at der igangsættes konkrete handlinger i virksomhederne. De oplever særligt, at formidlingen af kontakt til andre virksomheder via projektets partnere er relevant for deres innovationsprojekt. Forudsætningerne for et koordineret samarbejde på fødevareområdet styrkes løbende i projektet, men der er potentiale for styrke forankringen på virksomhedsniveau. Det er vores vurdering, at der er potentiale for at styrke projektets forankring på virksomhedsniveau. Deltagervirksomhederne vil efter projektperioden have behov for støtte til at udvikle de innovationsprojekter der igangsættes i regi af projektet. Ifølge de interviewede virksomhedsrepræsentanter har projektet bidraget til at skabe en rum for udvikling i virksomhederne til at igangsætte innovationsprojekter. De oplever dog en risiko for, at driftsopgaver løbende vil indsnævre denne dette rum. Risikoen er, at virksomhederne taber fokus på deres innovationsprojekt, og at projektet dermed ikke når målet om at skabe nye innovative virksomheder efter projektperioden. Vi vurderer, at projektets forventning om at etablere action-learning-grupper for virksomheder delvist vil mindske denne risiko. I forhold til at videreføre projektets aktiviteter er der blandt aktørerne opbakning til at fortsætte udviklingen af fødevareklyngen. En forudsætning er, at der kan rejses finansiering til at gennemføre aktiviteter i regi af klyngen efter projektperioden. På evalueringstidspunktet er finansieringsbehovet erkendt blandt projektets partnere, og de vurderer det som realistisk at nå frem til en løsning. Der er truffet aftale mellem erhvervsfremmeaktørerne om fortsat at koordinere den virksomhedsrettede indsats. Det er vores vurdering, at dette er med til at styrke forudsætningerne for udviklingen af fødevareklyngen. Monitorering og opfølgning Projektet er i løbende dialog med deltagervirksomhederne, men projektets effektpotentiale kan øges, hvis opfølgningen gøres mere systematisk. Vi vurderer, at der er et potentiale for at øge kvalitet og relevans i projektets aktiviteter, ved mere systematisk at følge op på virksomhedernes udbytte af deltagelse. I første halvdel af projektperioden har projektets partnere løbende været i dialog med deltagervirksomhederne, hvilke som udgangspunkt er positivt. Det er dog vores vurdering, at der er et betydeligt potentiale for at anvende opfølgningen mere systematisk og udviklingsorienteret. Dette vil øge projektpartnernes viden om hvilket konkret forudsætninger aktiviteterne skaber hos virksomhedernes, og hvilke behov virksomhederne har fremadrettet.

13 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 7 5 Fremdrift og målopnåelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i forhold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets fremdrift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1), samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2). Fremdrift (aktiviteter) 44% Målopnåelse ift. output 62% Budgetforbrug Tidsforbrug 40% 50% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter og/eller milepæle, som er opsat for projektet. Aktivitetsmål Mål i projektperioden Status Mål-opnåelse i procent Afholdelse af netværksmøder i fødevareklyngen Afholdelse af innovationsmøder i fødevareklyngen % % Etablering af et produktudviklingsfora % Undersøgelse og beskrivelse af den Bornholmske terroir med henblik på kommercialisering, herunder ansøgning om beskyttet geografisk betegnelse (BGB) af "Bornholm" Opsøgende indsats mhp. rekruttering af nye klyngemedlemmer % * % * På evalueringstidspunktet pågår afdækningen og beskrivelsen af det bornholmske Terroir. Det er projektledelsens vurdering, at man er cirka halvvejs i dette arbejde hvorfor målopnåelsen er opgjort til 50 %. Projektet har på evalueringstidspunktet nået 44 % af sine aktivitetsmål, beregnet som et simpelt gennemsnit. Som led i ambitionen om at styrke samarbejdet mellem de bornholmske erhvervsfremmeaktører er der i regi af projektet afholdt i alt 17 koordinerings- og arbejdsmøder. På møderne koordineres aktørernes aktiviteter, og indsatsen over for den enkelte virksomhed tilrettelægges. I takt med, at erhvervsfremmeaktørerne opnår større indbyrdes kendskab til hinandens kompetencer, erstattes møderne af en mere løbende dialog. Projektets innovationsmøder

14 8 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS omfatter en række tema-møder med sigte på at tilføre virksomhederne konkret viden. Projektet har oplevet udfordringer med at rekruttere deltagere til aktiviteten. Ifølge projektledelsen skyldes dette, at antallet mellemstore innovationsparate fødevarevirksomheder på Bornholm er begrænset. Der er på evalueringstidspunktet gennemført et produktudviklingsforum, med deltagelse af tre virksomheder. Andet forum forventes gennemført primo februar Målopnåelsen er under det forventede niveau idet COOP valgte at gennemføre et tilsvarende arrangement på eget initiativ. Projektet er efterfølgende indgået i dialog med COOP om fremadrettet at koordinere gennemførelsen af aktiviteter af denne type. Projektet arbejder mod at undersøge og beskrive det bornholmske terroir med henblik på kommercialisering. På evalueringstidspunktet arbejder projektet mod at be- eller afkræfte muligheden for at anvende 'Bornholm' som betegnelse for et terroir. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. Procentvist forbrug Budgetforbrug (mio. DKK) 4,2 1,7 40 % Tidsforbrug (måneder) % Budgetforbruget følger fremdriften i projektets aktiviteter. Dermed er der finansielt grundlag for, at projektet kan indhente efterslæbet på aktiviteterne. 5.2 Målopnåelse i forhold til output Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projektet. Status på evalueringstidspunktet er, at projektet har nået 62 % af de opstillede outputmål, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status for de enkelte målsætninger er gengivet i tabellen nedenfor. Målopnåelse for programindikatorer Projektets målsætning Status på evalueringstidspunktet Procentvis målopnåelse Klyngemedlemmer, der har deltaget i innovationsprojekter % Antal nye klyngemedlemmer % Målt på output har projektets målopnåelse været tilfredsstillende. Ti klyngemedlemmer er på evalueringstidspunktet i gang med et innovationsprojektet, hvilket blandt andet omfatter de tre virksomheder, der har deltaget i produktudviklingsforum. De øvrige virksomheder er en del af fødevareklyngen, men selve innovationsprojektet indgår ikke direkte i projektets aktiviteter.

15 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 9 Fødevareklyngen har i første halvdel projektperioden haft en tilgang på 12 nye medlemmer. Målet er analogt til aktivitetsmålet om rekruttering af klyngemedlemmer, og er derfor gensidigt selvopfyldende.

16 10 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 6 Effektvurdering I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af projektets muligheder for at skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål. Det primære grundlag for evaluators vurdering er spørgeskemadata, men i den samlede vurdering indgår også evaluators vurdering af projektholders arbejde med i forbindelse med projektets implementering at sikre den størst mulige realisering af projektets effektpotentiale. Om spørgeskemaet I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et elektronisk spørgeskema til projektets deltagere (via -liste fra projektholder). Besvarelserne af spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis adresserer de indmeldte målsætninger om output og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 14 deltagere, hvoraf 5 respondenter har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 36 %. Således udgør data fra spørgeskemaundersøgelsen ikke en præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver en god indikation af projektets forventede effektskabelse. 6.1 Forudsætninger for effektskabelse Projektets potentiale for effekter Det er ikke muligt på evalueringstidspunktet præcist at opgøre de effekter, som projektet vil skabe efter projektperioden. For alligevel at give et billede af projektets potentiale for effektskabelse, som er mere retvisende og præcist end outputindikatorerne alene kan vise, præsenterer vi i dette afsnit, hvordan projektet konkret har bidraget for at styrke deltagernes forudsætninger for at omsætte deltagelsen i projektet til de ønskede effekter. Antal af virksomhederne, der angiver at (N = 5) Antal virksomheder, hvis organisation som følge af projektdeltagelsen har konkrete planer eller aktiviteter mhp. fremtidig innovation Antal virksomheder der dokumenteret efterspørgsel efter det produkt/koncept, der er under udvikling/er udviklet Antal virksomheder, der forventer at innovationsarbejdet vil fortsætte efter projektperioden Antal virksomheder Sammenholdes ovenstående svar fra deltagervirksomhederne med de kvalitative input, vi har fået via de gennemførte interviews, tegner der sig et gennemgående billede af, at majoriteten af deltagervirksomhederne efter deltagelse i projektet aktiviteter har defineret et innovationsprojekt. Blandt disse virksomheder udspringer innovationsprojektet typisk af et identificeret markedsbehov, om end der er forskel på, hvor systematisk virksomhederne har afdækket dette behov. Grundlaget for at vurdere projektets effektforudsætninger er sparsomt, men vi kan konstatere, at i hvert fald en håndfuld af de igangsatte innovationsprojekter sandsynligvis vil fortsætte efter projektets afslutning.

17 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS Forventninger til effekter Forventning til effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 80 % af respondenterne forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 20 % vurderer, at projektet allerede har ført dette med sig. Selvom antallet af svar er forholdsvis lavt, giver dette en indikation af en tilfredsstillende effektskabelse. Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N = 4) Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 0 % Årlig eksport 40 % Antal ansatte 0 % Spurgt ind til de konkret forventninger til en positiv udvikling i omsætning, eksport, og jobskabelse giver virksomhedernes svar dog et lidt andet billedet af projektets effektskabelse. Der er tilsyneladende et spænd mellem virksomhederne forudsætninger og deres forventning til hvordan forudsætningerne kan udmøntes til en positiv udvikling. Den kvantitative opgørelse skal tolkes varsomt på grund af det lave antal respondenter, men svarene harmonerer med den betydelige usikkerhed, som de interviewede virksomheder giver udtryk for. Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N= 4) Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) Stigning i årlig eksport (mio. kr.) Gennemsnitlig forventning 0 0 Antal nyansatte 0 Ovenstående forventninger er bemærkelsesværdige, fordi ingen af de fire virksomheder, der har svaret på spørgsmålet, har en konkret forventning om effektskabelse målt på omsætning, eksport og jobvækst. Dette er usædvanligt sammenlignet med tilsvarende innovationsprojekter, vi har evalueret efter samme metode. De interviewede virksomheder er ligeledes også meget påholdende med at estimere deres forventninger til effektskabelse målt på disse parametre. Forklaringen skal formentlig findes i, at innovationsprojekterne, der er igangsat i regi af projektet, er i en så tidlig udviklingsfase, at virksomhederne ikke på nuværende tidspunkt kan estimere deres forventninger til effektskabelsen. Herudover har vi ikke i forbindelse med evalueringen fundet virksomheder, der på evalueringstidspunktet har markedstestet de produkter, de har under udvikling. Dette ville i de fleste tilfælde give virksomhederne et grundlag for at vurdere deres effektforventninger. Selvom der er grund til at være opmærksom på virksomhedernes manglende effektforventninger, er det ikke givet, at projektet ikke har skabt værdi for virksomhederne, og at virksomhederne ikke senere får konkrete forventninger til effekter. Derimod indikerer virksomhedernes svar, at der er behov for aktiviteter,

18 12 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS der støtter virksomhederne i processen fra de har igangsat deres udviklingsprojekt til de kan lancere et produkt på markedet. Ud over effekt målt på virksomhedernes egen omsætning, eksport og jobskabelse er der potentiale for en afledte virkning i virksomhedens værdikæde. Det er på den måde projektpartnernes vurdering, at projektet har potentiale for at skabe en betydelig afledt effekt ved at styrke samarbejdet mellem de bornholmske fødevarevirksomheder. Vi kan ikke inden for rammerne af denne evaluering vurdere projektets afledte effektskabelse. 6.3 Projektets effektmål Tabellen nedenfor viser projektets fremdrift mod projektholdets effektmål. Målsætning i projektperioden Målsætning efter projektperioden Status på Procentvis evalueringstidspunktet målopnåelse Antal nye innovative virksomheder % Note: - angiver, at projektholdet endnu ikke er begyndt at samle data ind på denne indikator. På evalueringstidspunktet har projektet udmøntet sig i to nye innovative virksomheder, der har introduceret produkter, som er nye for virksomheden og/eller nye for markedet. Under denne forudsætning er det realistisk, at projektet vil nå målet på fem nye innovative virksomheder inden for projektperioden og 11 efter. Selvom virksomhederne honorerer den formelle definition på 'innovation' har vi via interviews med repræsentanter fra deltagervirksomhederne og projektholdet konstateret, at innovationshøjden i de udviklede produkter i de fleste tilfælde moderat. Et eksempel på dette er, at en bornholmsk restaurant er begyndt at sælge melblandingen, som de anvender til deres brød. Kunderne kan så selv bage brødet derhjemme. For restauranten er tiltaget innovativt, og vil formentlig kunne øge dens omsætning. Sammenlignet med udbuddet af melblandinger generelt er produktet dog blot en blandt mange, og ikke specielt innovativt. Projektledelsen er opmærksom på dette, og der indgået aftale med GTS-institutterne og lån af innovationsagenter. Der er på den måde primært tale om produkter, der blot er nye for virksomheden.

19 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 13 7 Anbefalinger og læring Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger 1 og læringspunkter, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1 Brug flere ressourcer på individuelle forløb for virksomheder med stor innovationshøjde. Deltagervirksomhederne giver i interviewene udtryk for, at processen fra de igangsætter deres innovationsprojekt til de kan markedsintroducere nye produkter er lang og forbundet med stor usikkerhed. I processen skal virksomhederne blandt andet færdigudvikle deres produkt og teste det i markedet. Der derfor vores konklusion, at projektet kan styrke sit effektpotentiale ved i højere grad at understøtte denne proces. Det er derfor vores anbefaling, at projektet fokuserer sin hovedaktivitet Produktudviklingsfora på den individuelle opfølgning med virksomheden. Aktiviteten er på nuværende tidspunkt tilrettelagt, så virksomheden dels får lov at pitche sit innovationsprojekt over for et panel bestående af 'kokken, kvalitetskontrollen og kunden', dels mulighed for individuel opfølgning. Førstnævnte del har Coop udbudt til målgruppen uafhængigt af projektet. Dette har givet et uhensigtsmæssigt overlap. Vi anbefaler derfor, at projekter søger samarbejde med Coop og så vidt muligt lader Coop tilbyde dette panel og kun udbyder aktiviteten, hvis ikke Coop dækker behovet. I forlængelse heraf anbefaler vi, at projektet fokuserer sine ressourcer på den individuelle opfølgning med virksomhederne. Opfølgningen kan eksempelvis omfatte vejledning i forhold til test af prototype, etablering af samarbejde med underleverandører, finansiering og hjælp kompetenceudvikling. For at skærpe projektets effektpotentiale anbefaler vi, at projektet fokuserer på virksomheder med evne og vilje til vækst. Herudover anbefaler vi også, at projektet skal vurdere produktets skalérbarhed og markedspotentiale. Anbefaling 2 Systematisk opsamling af deltagervirksomhedernes udbytte. På evalueringstidspunktet sker der ikke en systematisk opsamling af deltagervirksomhedernes udbytte af projektets aktiviteter. Dette svækker projektets muligheder for at anvende input fra virksomhederne til at udvikle projektets aktiviteter med sigte på at øge projektets effektpotentiale. Vi anbefaler derfor, at projektet udarbejder et enkelt redskab, der opsamler viden om deltagervirksomhedernes udbytte af aktiviteterne. Redskabet kan med fordel bygge på 'key account-tilgang', hvor der løbende følges op på de virksomheder der har igangsat innovationsprojekter. Opfølgningen kan med fordel tage afsæt i en mini-spørgeguide der sikre, at projektet får feedback på de gennemførte aktiviteter, og ikke mindst får input til hvilke fremadrettede behov virksomheden har. Konkret kan opfølgningen eksempelvis fokusere på om aktiviteterne har styrket virksomhedernes forudsætninger for udvikling af nye produkter, har bidraget til nye innovative processer eller skabt nye professionelle relationer til andre bornholmske virksom- 1 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.

20 14 OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS heder. Dette vil give projektledelsen et godt indblik i, om aktiviteterne skaber det tiltænkte udbytte og et kvalificeret grundlag for tilpasning aktiviteterne. Anbefaling 3 Netværksaktiviteter kan styrke relationerne mellem centrale aktører i jord-tilbord-værdikæden. Projektets partnere har identificeret et potentiale for at øge den afledte effekt ved nye innovative virksomheder ved at styrke samarbejdet i mellem bornholmske virksomheder i den enkelte virksomheds værdikæde. Det fordrer tillid og stærke relationer mellem virksomhederne. Vores anbefaling er derfor, at projektet styrker sit fokus på at facilitere netværk mellem virksomhederne. Dette kan med fordel tage afsæt i de netværksaktiviteter, Gourmet Bornholm gennemfører. Projektet bør fokusere på at skabe et netværk, der vil være relevant for alle virksomheder i jord-til-bord-værdikæden. Ud over virksomhederne i projektets målgruppe ville det styrke klyngedannelsen, hvis også en række andre aktører kan indgå i netværket: Aspirerende iværksættere. Bornholm oplever aktuelt en fremgang i antallet af nye iværksættere. En tidlig inddragelse af disse kan være med til at sikre fødevareklyngen en pipeline af nye medlemsvirksomheder og et flow af nye forretningskoncepter og idéer. Større fødevarevirksomheder. Virksomhederne driver typisk deres egne innovationsaktiviteter, og har derfor ikke indgået i samarbejdet. Ved at indgå i netværk får virksomhederne dog mulighed for at reinvestere i nye virksomheder og indgå samarbejde med mindre virksomheder. Videninstitutioner. Relevante forskningsenheder vil kunne bidrage til at øge innovationshøjden i fødevareklyngen og tilføre forskningsbaseret viden, der kan danne afsæt for nye produkter for virksomhederne. Ved at fokusere på inddragelse af flere aktører vil projektet understøtte, at der skabes et økosystem for fødevareklyngen. Samtidig vil det formentlig styrke præmisserne for, at virksomheder og videninstitutioner kan indgå innovationssamarbejde eksempelvis i regi af det strukturfondsprojekt, der aktuelt udbydes til de bornholmske virksomheder.

21 3. Effektvurdering (afsnit 6) 2. Målopnåelse (afsnit 5) 1. Implementering (afsnit 4) OVERORDNET OPERATØR PÅ DEN BORNHOLMSKE FØDEVARE-KLYNGEINDSATS 15 Bilag A Sådan scorer vi Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundlaget foretager vi typisk et konservativt skøn. Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spiderweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet a de individuelle scorer for de seks parametre. Samlet Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre implementeringsscore Score Betydning Gennemsnit Trafiklys 5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer. 3,5-5,0 [GRØN] 3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6-3,4 [GUL] 2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1 Implementeringen er meget kritisabel. 1,0-2,5 [RØD] Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitetsmål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore er vejledende. Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseval. [GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre 95 % + 45 % + [GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau % % [GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på 0 19 % 0 14 % På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at realisere det forventede effektpotentiale. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter. Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter Effektvurderingen bygger på a) en vurdering af effektfokus i projektets implementering; b) survey-baseret data om projektets succes med at skabe forudsætningerne for effekter; og c) deltagernes kvantitative effektforventninger indsamlet via survey. Deltagernes forventninger omregner vi til et estimeret interval for effektskabelse, som sammenholdes med eventuelle effektmål.