DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 REGION SYDDANMARK DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 26 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET SSAS KONTROLLERET MAWL GODKENDT MAWL

2

3 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION 3 INDHOLD 1 Resumé: Den Energieffektive Landbrugs- og Fødevareproduktion 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 3 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 8 5 Anbefalinger og læringspunkter 10

4

5 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION 1 1 Resumé: Den Energieffektive Landbrugs- og Fødevareproduktion Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Kvalitet i aktiviteter Organisering & projektledelse Helt overordnet er der i projektet et mismatch mellem den meget teoretisk orienterede hovedaktivitet: udvikling af en beregningsmodel for energieffektiviseringer i landbruget, og målsætningerne om udvikling af systemløsninger med øget vækst i virksomhederne til følge. Den teoretiske karakter i projektets udviklingsaktiviteter bevirker også ifm. organiseringen, at det ikke umiddelbart medvirker til at bringe virksomederne tættere sammen i samarbejde og fælles produktudvikling. Der er dog balndt virksomhederne en forholdvis høj grad af tiltro til, at beregningsmodellen på længere sigte vil at styrke eksportmulighederne og dermed en positiv vurdering af kvaliteten i projektets kerneaktivitet. Modellen er sikret forankring i Sustain Agri, men vil kræve en indsats at få bragt i spil i praksis. Resultatskabelse Resultatopnåelse 0% Budgetforbrug 70% Tidsforbrug 75% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektet har kun haft et enkelt resultatmål: at 15 virksomheder som følge af projektdeltagelsen forventer at styrke deres anvendelsen af ny teknologi. Imidlertid har projektet på grund af krav fra NaturErhvervstyrelsen været pålagt, at der ikke må ske produktudvikling i projektet. Følgelig er der heller ingen virksomheder i vores survey, der hævder at have arbejdet med ny teknologi i snæver forstand, hvormed resultatopnåelsen bliver 0 %. Effektskabelse Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 33 % Eksport 33 % Omkring en tredjedel af virksomhederne i vores undersøgelse forventer et positivt bidrag fra projektet ift. deres vækstmuligheder. Dette bidrag skyldes dog primært, at virksomhederne får styrket mulighed for at dokumentere den energibesparende effekt af deres egen teknologi. Vi kan således ikke konstatere nogen positive forventninger til synergieffekter mellem de deltagende virksomheder i form af egentlig systemløsninger, som det oprindeligt var tiltænkt i projektet.

6 2 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund Projektet tager udgangspunkt i satsningen på energieffektivitet og centrerer det om et af Danmarks mest eksportorienterede erhverv, nemlig landbrugssektoren. Den Energieffektive Landbrugs- og Fødevareproduktion føder ind til Sustain Agris overordnede ambition om at være et markedsføringsnetværk og -platform for medlemsvirksomheder, der repræsenterer hele værdikæden inden for energieffektive løsninger til landbrugs- og fødevareproduktion. Formål Projektet 'Den Energieffektive Landbrugs- og Fødevareproduktion' ønsker at kortlægge og markedsføre det mest energieffektive landbrug. Via Sustain Agri har man oprettet et netværk af producenter af inventar og teknologi, der tilbyder energibesparende løsninger. Formålet ved 'Den Energieffektive Landbrugs- og Fødevareproduktion' er at inkludere hele værdikæden og få virksomhederne til at arbejde tæt sammen om at lave system-/totalløsninger til landbrugs- og fødevareproduktion, så man kan opnå det mest energieffektive landbrug i verden. Hertil udvikles der en beregningsmodel, så det er muligt for virksomhederne at dokumentere energibesparelserne, som kunderne potentielt kan opnå ved at gøre brug af medlemsvirksomhedernes produkter og services. Medlemsvirksomhederne har mulighed for at bruge netværket som en markedsføringsplatform, hvor beregningsmodellen skal fungere som dokumentationsgrundlag for den energibesparende effekt af egne og andre deltagende virksomheders produkter. Målet er at skabe øget eksport og dermed også at skabe flere arbejdspladser regionalt og nationalt. Projektoplysninger for Den Energieffektive Landbrugs- og Fødevareproduktion Bevillingsgiver: Vækstforum Syddanmark og NaturErhvervstyrelsen (landdistriktsmidler) Projektets fokusområde: Energi energieffektivisering inden for landbrugs- og fødevareproduktion Ansøger: SustainAgri Regionens sagsbehandler: Helle Knudsen Regionens journalnummer: 13/9309 Budget: DKK 3,7 mio. kr. heraf 1, 8 mio kr. fra Vækstforum Syddanmark og 1, 8 mio kr. fra NaturErhvervstyrelsens landdistriksmidler Projektperiode: 1. juli juli 2015

7 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Hovedaktiviteter Resultater Effekter 1) Dannelse af netværk for virksomheder i hele værdikæden (både teknologi- og fødevarevirksomheder) 2) Teknologi- og produktionskortlægning af 'det energieffektive landbrug' 3) Markedsføring af 'det energieffektive landbrug' 1) Energieffektive systemløsninger til landbrugs- og fødevareerhvervet 2) Beregningsmodel for energibesparelser i landbrugs- og fødevareproduktionen Der 1) Reduktion i CO₂-udledning i fødevareerhvervet 2) Større konkurrencedygtighed hos danske teknologileverandører 3) Øget vækst og beskæftigelse 3 Overordnet status Generelt Projektet blev forsinket grundet forsinkelse i NaturErhvervstyrelsens sagsbehandlingstid og projektet er derfor blevet forlænget til 1. juli Det forventes dog afsluttet primo 2015, da alle beregninger er foretaget og den afsluttende rapport således kan udarbejdes, ligesom den økonimiske struktur i projektet (der er ikke midler til afholdelse af nødvendigt kontorhold og lignende) gør, at det er omkostningsfuldt at holde projektet i gang. Endvidere skal det bemærkes, at projektet er finansieret af både Syddansk Vækstforum og af NaturErhvervstyrelsen (landdistriktsmidler). Bevillingerne fra NaturErhvervstyrelsen har haft indflydelse på involvering af partnervirksomhederne i projektet, fordi man jf. Naturerhvervstyrelsens regler ikke må støtte partnervirksomheder direkte i forhold til produkt- eller forretningsudvikling. Derfor har dette projekt fået en mere teoretisk karakter, og graden af involvering af partnervirksomheder er følgelig blevet reduceret. Beregningsmodellen til at kortlægge det energieffektive landbrug samt vurdere energibesparelser er udviklet men kun delvist implementeret. Man har ikke udarbejdet færdige målinger på tværs af værdikæden, som er formålet med projektet for at kunne markedsføre en systemløsning. Projektet er dermed kun nået til kortlægning af 'den energieffektive landbrugs- og fødevareproduktion' på individuelt niveau.

8 4 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION Væsentligste organisatoriske ændring i projektet er, at EnergiMidt har trukket sit engagement i internationale aktiviteter og derfor ikke længere er partner i projektet.

9 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION 5 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Kvalitet i aktiviteter Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Det berettes i en række interviews, at beregningsmodellen, der kan dokumentere potentielle energibesparelser ved implementering af nye energieffektive løsninger, er et vigtigt grundlag til at markedsføre danske leverandørers produkter/løsninger både på hjemmemarkedet og i udlandet. Såfremt de energieffektive løsninger kan dokumenteres, har man et mere solidt afsæt for at markedsføre dansk teknologi og services. Et udsnit af medlemsvirksomhederne angiver, at de forventer at kunne bruge beregningsmodellen til at markedsføre egne såvel som andre medlemsvirksomheders produkter til potentielle kunder men dette er ikke sket i praksis endnu. Det er dog evaluators opfattelse, at modellen indtil videre i praksis er for fokuseret på dokumentation af individuelle løsninger i forhold til den planlagte målsætning om at demonstrere energibesparelser i hele systemløsninger. I hvert fald er der et stykke vej fra aktiviteterne vedrørende beregningsmodellen til resultatmålet om energieffektive systemløsninger. Projektledelsen anfører dog, at for at kunne demonstrere energibesparelser i hele systemløsninger skal man først have præcist kendskab til energiforbruget af de forskellige individuelle løsninger. Kun ved at kende disse værdier kan kan man udvikle en energibesparende systemløsning. Projektledelsen mener desuden, at virksomhederne først skal analysere markedernes før man kan fokusere på udvikling og forbedring. Derfor forventer de, at udvikling og adaptering af løsninger, som virksomhedsdeltagerne tilbyder, vil kunne ske i nærmeste fremtid.

10 6 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION Virksomhederne tager udgangspunkt i eksisterende produkter, og der har ikke været meget fokus på udvikling og forbedring af disse internt i netværket f.eks. via sparring og nye partnerskaber. Organisering & projektledelse Projektet ledes af SustainAgri og har en styregruppe, der er identisk med Sustain Agris bestyrelse, som er bredt sammensat, herunder med repræsentation af virksomheder. Ifølge projektledelsens vurdering er samarbejde mellem Sustain Agris medlemsvirksomheder blevet styrket det seneste år primært som følge af udskiftninger i virksomhedsgruppen, som derved er blevet mere homogen. Alle virksomheder er nu eksportorienterede (dog med forskellige markedsinteresser). Selvom beregningsmodellen, som er projektets omdrejningspunkt, har fokus på energibesparelser i hele værdikæden har dette ikke umiddelbart haft den effekt, at virksomhederne har sammentænkt deres produkter i højere grad eller lavet fælles produktudvikling. Dette samarbejde har Sustain Agri imidlertid heller ikke aktivt stimuleret, eftersom NaturErhvervstyrelsen, der primært finansierer projektet stiller krav om, at projektet ikke indeholder egentlig produktudvikling. Dermed kan den oplagte mulighed for at bringe virksomhederne tættere sammen om beregningsmodellen som konkret udgangspunkt for produktudvikling ikke udnyttes. I forhold til projektets fokus på energieffektivisering kunne man savne, at CLEAN (tidligere Lean Energy Cluster) havde haft en formel tilknytning til projektet. Ikke mindst på grund af Sustain Agris klare fokus på hele værdikæden. Projektet har dog haft kontakt til CLEAN i projektperioden. Kvalitet i aktiviteter Den ovenfor nævnte begrænsning i projektet pålagt af NaturErhvervstyrelsen har negativt påvirket Sustain Agris mulighed for at inddrage de deltagende virksomheder og skabe værdi for dem. Medlemsvirksomhederne peger selv på, at man i denne projektperiode ikke har været ligeså involveret som i andre projekter, hvilket har begrænset virksomhedernes muligheder for at påvirke det endelige outcome af projektet. Virksomhederne fremhæver også i denne sammenhæng, at der formentlig har været synergi-muligheder virksomhederne imellem, som ikke er blevet udnyttet. En større involvering af virksomhederne ville således have styrket projektet. Eftersom dette ikke kan ske i regi af produktudvikling, kunne man eventuelt satse mere på fælles idéudvikling i forhold til, hvordan man kunne anvende beregningsmodellen, når den foreligger, i konkrete kundesituationer. Generelt udtrykkes der høj tilfredshed med arbejdet og indsatsen fra projektledelsen både landbrugsfagligt og ift. markedsvurderinger. Dog påpeger flere deltagere, at projektledelsen har haft travlt og ikke i den efterspurgte omfang har haft den ønskede tid til individuel sparring med de enkelte virksomheder. Forankring og bæredygtighed Helt overordnet vil den i projektet udviklede beregningsmodel være forankret i Sustain Agri, som efter projektperioden vil forsøge at bringe modellen aktivt i spil i virksomhedernes fremadrettede eksportaktiviteter. Modellen vil dog primært foreligge på et teoretisk plan, så det kræver en aktiv indsats for at udvikle den til et konkret værktøj, som virksomhederne kan anvende selv. Meget af modellens succes vil herefter afhænge af virksomhedernes egen indsats. Der er på evalueringstidspunktet ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang modellen vil kunne føre til, at der kan udvikles egentlige systemløsninger i forhold til hele værdikæden af den energieffektive landbrugs- og fødevareproduktion.

11 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse 0% Budgetforbrug Tidsforbrug 70% 75% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse I slutevalueringen er det muligt at kunne fortage en helt objektiv måling af projektets resultatskabelse i forhold til de indmeldte resultatmål. Status for resultatskabelsen gengives i denne figur: Resultatmål Virksomheder, der som følge af projektdeltagelsen forventes at styrke anvendelsen af ny teknologi Status Mål i projekt-perioden Resultatopnåelse i % % Opgørelsen af resultatopnåelsen oven for baserer sig på den udsendte spørgeskema. Heri svarer ingen af respondenterne, at de som følge af projektet forventer at udvikle nye produkter eller tilpasse eksisterende. Dette er helt i overensstemmelse med projektets rammer, som de er givet af NaturErhvervstyrelsen, men stemmer dårligt overens med de opsatte resultatmål for projektet i forbindelse med ansøgningen til Vækstforum Syddanmark. Aktiviteter Og milepæle Henset til projektets relativt korte løbetid (oktober 2013 til primo 2015) har der ikke været fastsat milepæle undervejs. Projektet har nogle målsætnger ved afslutning af projektet: 1. At energieffektiviseringer/energiforbrug indtænkes i alle virksomhedens produkter 2. At virksomheden kan se og redegøre for sin egen rolle i en bæredygtig fødevareproduktion. 3. At virksomheden indtænker energieffektivitet/bæredygtighed i sin markedsføring. 4. At der foregår en bench marking ift. konkurrenter på forskellige internationale markeder. SustainAgri har gennemført pkt. 4 bench marking og har herefter forsøgt, via modellerne, at få virksomhederne til at implementere pkt Projektledelsen vurderer, at målet om indtænknimg af energieffektivitet/bæredygtighed i markedsføringen er nået. Mål nr. 2 vurderer projektet er delvist opfyldt allerede og vil blive opfyldt, når vrksomhederne begynder at bruge de udviklede modeller. Mål 1 er

12 8 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION ikke nået. Det kræver et større arbejde internt i virksomhederne, hvor de udviklede modeller tages i brug af virksomhederne og bruges i produktudviklingen. Målet er, som tidligere nævnt, ikke muligt at opfylde i projektets løbetid henset til tid og muligheder ift. tilskud. Succeshistorier konkrete eksempler på virksomheders udbytte xxxd CN Maskinfabrik A/S Influx A/S CN Maskinfabrik A/S er kommet ind på det ukrainske marked med brændselskedler til fyr. Det er et energieffektivt produkt, hvor kunderne lægger opvamning om fra olie til træ/træbriketter. Influx A/S er blevet etableret på det ukrainske marked med egen salgsrepræsentant og tilbyder nu opgradering af nedslidte ukrainske mejerier med energibesparende teknologi Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 3,7 mio. kr. 2,6 mio. kr. 70 % Tidsforbrug 24 mdr. 18 mdr. 75 % Projektet er forlænget til 1. juli Budgettet er ved udgangen af 2014 ikke brugt, men det forventes brugt i løbet af januar/februar. Grundet den økonomiske struktur i projektet, hvor der udelukkende gives tilskud til afholdte udgifter til løn og rejser, er det nødvendigt at afslutte projektet hurtigt, da følgeomkostninger til nødvendige udgifter som husleje, kontorhold, telefon etc. ikke dækkes af bevillingen, men skal afholdes af den ansvarlige for projektet. Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til virksomhederne i Sustain Agri, dvs. projektvirksomhederne under Den Energieffektive Landbrugsog Fødevareproduktion. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 15 projektdeltagere, hvoraf 5 virksomheder og 1 halvoffentlig institution med indtægtsdækket virksomhed har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 40 %. I alt har 6 deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter. Det skal således understreges, at effektprognosen indeholder en vis usikkerhed grundet det lave antal deltagere, hvilket også er gældende i de følgende beregninger og opgørelser. Forventes effekter? Svarene på spørgeskemaet viser, at 50 % af respondenterne vurderer, at deres projektdeltagelse allerede har bidraget til vækst i virksomheden. Der er ingen vækstforventninger, ej heller på sigt, blandt de, som ikke allerede vurderer, at projektet har bidraget til vækst. Som det tidligere fremgik, kommer denne vækst ikke fra nyudvikling af produkter eller services. Evaluator vurderer, at deltagernes effektforventninger til dette projekt skrues lidt kunstigt højt op af, at mange virksomheder

13 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION 9 ikke skelner mellem Sustain Agri, der i høj grad forekommer at have medvirket til øget omsætning hos deltagerne, og dette konkrete projekt. Derfor skal survey-besvarelserne vedr. effekter af projektet nok tages med visse forbehold. Konkrete effekter Her gennemgår vi deltagernes tilbagemeldinger for de typer af effekter, som de forventer at opleve, når de har fået det fulde udbytte af deltagelse i projektet. Det skal igen understreges, at de kvantitative effektmål hviler på et spinkelt grundlag, eftersom kun er tre virksomheder har angivet konkrete effekterforventninger ud af de samlede seks virksomheder, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Konklusionerne skal derfor tages med store forbehold og kan højst ses som indikationer på effektskabelsen. Error! Not a valid link. Som led i anvendelsen af projektets resultater forventer projektledelsen, at hver deltagende virksomhed mindst vil skabe 2,5 arbejdspladser i det første år. Det er dog svært at forudse, hvor mange arbejdspladser der vil blive skabt i årene efter, idet der i øjeblikket er en trend om at virksomhederne minimerer deres personaleomkostninger ved at underskrive kontrakter med lokale distributører og dealers. Desuden vil de fleste SMV'er helst vil tilknytte lokale forhandlere i udlandet. En udenlandske forhandler gør det nemmere for SMV'erne at tiltrække nye kunder i udlandet frem for en ansat i Danmark. Nogle af de nyansatte i Danmark er i øvrigt udlændinge, der behersker sprog for de nye markeder. Energiforbruget har i længere tid været i fokus for de danske landbrugsteknologileverandører og kun for nylig blevet et interessant emne i udlandet (Østeuropa). Ved at kunne dokumentere opnåede energibesparelser ved at anvende teknologi, som tilbydes af danske virksomheder, vil de danske teknologi få en mere solid markedsføringsplatform. Fokus vil muligvis være i udlandet først, da man i Danmark på de fleste landbrug i høj grad allerede er energieffektive. Det næste skridt vil være, at virksomhederne kan bruge en øget omsætning til investering i innovation og optimering af de forskellige løsninger, som kan leveres til landbruget både i Danmark og i udlandet. Dette vil i sidste ende betyde en endnu højere reduktion af energiforbruget i Danmark. Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet. Error! Not a valid link. Af hensyn til det spinkle respondentgrundlag er det ekstra vigtigt at nævne, at de ovenfor anførte gennemsnit af realistiske forventninger dækker over forventninger til øget omsætning, hvor 4 af respondenterne ikke realistisk forventer øget omsætning, mens de øvrige to virksomheder svarer hhv og 30 mio. kroner. Samme billede gør sig gældende for forventningerne til øget eksport og antal ansatte. Projektet har en effektmålsætning i projektperioden om at medvirke til 50 nye arbejdspladser i de deltagende virksomheder og op til 200 nye arbejdspladser i årene efter. At projektet kan levere tilnærmelsesvist disse effekter er usandsynligt. Det vil kræve en meget stor yderligere indsats fra Sustain Agri. Projektledelsen anerkender således selv, at udviklingen af en model for energieffektivt landbrug ikke i sig selv og slet ikke med den tidshorisont projektet har

14 10 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION direkte kan relateres til øget eksport (og dermed omsætning) hos virksomhederne. Udviklingen af modellen skal ifølge projektledelsen i højere grad ses som et led i at gøre virksomhederne bevidste om, at deres produkter spiller en rolle i at lave et mere energieffektivt landbrug og dermed få dem til i større grad at fokusere på deres produktudvikling ift. energieffektive produkter og på anvendelsen af produkterne som et led i at reducere energiforbruget i landbruget. Dermed kan projektet indirekte på sigt bidrage til vækst i virksomhederne. Tidshorisont for effekter Effekter i yderområder Særligt om effekter ift. energibesparelser Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. På det eksisterende grundlag er det dog ikke meningsfuldt at opjustere for manglende survey-svar på grund af den store varians i besvarelserne. Vi kan dog konstatere, at blandt de positive besvarelser forventer alle, at det fulde udbytte er realiseret inden for 1-3 år efter projektperioden. Vi har ikke i forbindelse haft grundlag for at vurdere effektskabelsen i yderområderne. Ingen af de virksomheder, som har besvaret vores survey, er beliggende i en yderområdekommune. Reduktionen i energiforbruget er lidt mere vanskeligt at sige noget om på nuværende tidspunkt. Det er i hvert fald udelukkende på teoretisk basis, at projektledelsen kan udtale sig herom. Man kan udlede, at hvis forudsætninger antaget fra start lægges til grund, kan der laves følgende udregning: I traditionelt umoderniseret dansk landbrug, og deraf i hvert fald som minimum sammenligneligt med østeuropæisk produktion, så koster produktionen af et slagtesvin ca kwh mens en ko koster ca. 782 kwh i dens levetid. Omstilling til ny energieffektiv produktion skære omkring 20 % af energiforbruget (sandsynligvis mere). Det vil sige, at via Sustain Agris forskellige projekter og dermed også projektet Den Energieffektive Landbrugs- og Fødevareproduktion kan man opnå en energireduktion på ca. 240 kwh pr. svin og ca. 157 kwh pr. ko. Via de opgjorte projekter under Sustain Agri har medlemsvirksomheder leveret ny teknologi til ca grise og ca køer. Dermed er energireduktionen inden for grise på omkring kwh og inden for kvæg kwh i alt ca. 4 mio. kwh i energireduktion ved de fundne løsninger. Dog skal det bemærkes, at projektledelsen ikke har gennemført kontrolmålinger endnu. Der skal gå noget tid fra installation af ny teknologi til der kan laves en brugbar måling af det nye energiforbrug. Projektledelsen antager, at det kommer til at ske i løbet af november/december 2014 som noget af det sidste i projektet. Projektlederen vurderer, at slutresultatet er meget tæt på det opgivne tal. 5 Anbefalinger og læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger og læringspunkter, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge.

15 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION 11 Læringspunkt #1 Nødvendigt at afstemme resultatmål fra forskellige finansieringskilder Anbefaling #1 Styrk aktivt samarbejdet på tværs af virksomhederne Man kunne fristes til at tro, at de røde farver i projektresumeet skal tages som udtryk for dårlig projektledelse og manglende fokus på resultater. Det er dog snarere udtryk for, at denne evaluering har vurderet projektet ud fra parametre som udvikling med kommercielt fokus og ikke mindst vækst i de deltagende virksomheder, mens projektledelsen bevidst har holdt sig inden for rammerne af bevillingen fra NaturErhvervstyrelsen. Disse rammer er dog ikke i overensstemmelse med de forventninger, der ligger i bevillingsgrundlaget fra Væksthus Syddanmark. Et mål om 10 % øget eksport og 50 nye arbejdspladser i projektperioden har således ingen sammenhæng med projektets udvikling af en teoretisk beregningsmodel, som endnu ikke kan anvendes af virksomhederne. Læringen er med andre ord, at man en anden gang bør overveje, om det er hensigtsmæssigt endsige muligt at sammensætte en projektfinansiering af kilder med så forskelligartede og reelt direkte modstridende målsætninger og forventninger. Netværket for disse energieffektive landbrugs- og fødevareløsninger blev oprindeligt etableret under Sustain Agri. I løbet af dette projekt har der været udskiftning af medlemsvirksomheder i netværket. Dette har afstedkommet et behov for integration af disse nye virksomheder for at styrke samarbejdet om systemløsninger, der inddrager forskellige led af værdikæden. På bagrund af vores interview med et udsnit af medlemsvirksomhederne tegner der sig ikke umiddelbart et billede af, at aktiviteterne rettet mod tværgående samarbejde har været tilstrækkelige. Der kan være forskellige årsager til dette bl.a. forskelligt markeds- og produktfokus. Det er såvel en målsætning for Sustain Agri og for dette projekt, at der arbejdes med udviklingen af systemløsninger. Derfor anbefaler vi, at Sustain Agri i videst muligt omfang samler virksomhederne til en række workshops i den sidste del af projektperioden med henblik på at styrke fælles idéudvikling og samtænkning om brugen af beregningsmodellen. På den måde kan man igangsætte nogle processer og netværksaktiviteter, man som medlemsvirksomhed kan drage nytte af. Anbefaling #2 Se systemløsninger som resultat af en gradvis proces I forlængelse af punktet ovenfor vil vi opfordre Sustain Agri til at overveje, hvorvidt Sustain Agris medlemsskare aktuelt er modne til at indgå i samarbejder om egentlige systemløsninger. Sustain Agri har således en del succes med at facilitere eksportfremstød for sine virksomheder og bidrage til nye leads og ordrer. Disse succeser noteres imidlertid altid af individuelle virksomheder. Målet om systemløsninger er fornuftigt, men som det ses i dette projekt, er det endnu for ambitiøst. Læringen her er nok, at udviklingen skal ses som en inkrementel proces, hvor virksomhederne først skal have opbygget en egentlig samarbejdskultur og fælles tillid, før man begynder at fokusere på udviklingen af konkrete systemløsninger. Beregningsmodellen, som er udviklet i dette projekt kunne måske være en løftestang til øget samarbejde, idet flere virksomheder selv vurderer, at de ville kunne bruge den som værktøj til at lave markedsføring for andre virksomheder i Sustain Agri. Herigennem kan kendskabet på tværs af virksomhederne styrkes og dermed skabe et bedre udgangspunkt for en gradvis proces mod eventuel integrering af visse af virksomhedernes produkter og ydelser.

16 12 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet Fald i CO₂-udledninger hos virksomheder i sektoren Der skabes nye arbejdspladser i de deltagende virksomheder Stigning i virksomhedernes eksport 10 % 30 % Tabel 2: Supplerende resultatmål Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet Fald i CO₂-udledninger hos virksomheder i sektoren Reduktion af energiomkostninger Øget vækst og beskæftigelse EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet

17 SLUTEVALUERING AF DEN ENERGIEFFEKTIVE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION 13 Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). I den samlede vurdering af projektet vil karakteren være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]