Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde
|
|
- Marcus Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lars Kjerulf Petersen Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde Tekstanalyse er en selvstændig sociologisk metode. Den adskiller sig fra såvel survey som kvalitative interview ved at beskæftige sig med materiale der ikke er produceret på foranledning af forskeren, men tværtimod er produceret uafhængigt af denne. Gennem tekstanalyse kan man identificere diskurser som gennemtrænger større eller mindre udsnit af en samfundsmæssighed. 1
2 Det må tages for givet at sociologien interesserer sig for samfundsmæssig betydningsdannelse i alle dens facetter, at den interesserer sig for betydningsdannelsesprocessen, for de institutioner og medier der bærer den og for indholdet af de betydninger der gennemtrænger samfund, organisationer og fællesskaber af forskellig slags. Dette er præcis ambitionen når man giver sig i kast med diskursanalyser: at identificere de betydninger og den viden (for ikke at sige de grundlæggende videnssystemer) kort sagt de diskurser som er til stede i en samfundsmæssighed eller fælleshed af en art samt muligvis tillige at identificere betydningsdannelsens institutioner, processer og medier. Den centrale tanke i diskursanalysen er (1) at sociale processer foregår gennem kommunikativ og tekstlig praksis, gennem opbygning, vedligeholdelse og hierarkisering af viden, (2) at magt- og dominansforhold bliver etableret og forløber gennem italesættelsen af dem, (3) at institutioner etableres og udvikles gennen de definitioner og de fortællinger der både afgrænser dem og udgår fra dem, og (4) at såvel samfundsmæssige konflikter som samfundsmæssig orden er forankret i vidensforhold, i hvilken viden der er mulig eller bliver udgrænset eller presser sig på. Alligevel har diskursanalysen været overset som sociologisk fremgangsmåde, overdøvet som den er af bulderet fra stillingskrigen mellem de hårde kvantitative optællinger og beregninger og de følsomme kvalitative samtaler. Det er mit håb at overvejelserne i det følgende kan bidrage til at klargøre hvad diskursanalyse går ud på, og hvordan denne fremgangsmåde kan gribes an. Jeg håber også dermed at bidrage til, at diskursanalysen får en mere fremtrædende plads i sociologien. Det skal understreges at jeg knytter diskursanalysen til tekstanalysen, dvs. identificeringen af de samfundsmæssige betydninger eller diskurser der er på spil i et relevant korpus af tekster hvor tekster ikke kun skal forstås som skrevne ord, men også som andre former for optaget og nedfældet kommunikation i form af f.eks. fjernsynsudsendelser. I en sociologisk og socialpsykologisk sammenhæng er diskursanalyse også blevet forstået som analyse af informantens (sam)tale i forbindelse med kvalitative forskningsinterview (Potter & Wetherell). I det øjeblik et interview er blevet gennemført og bliver underkastet analytisk bearbejdning er det selvfølgelig en form for tekst. Omvendt vil mange TV-tekster netop bestå af samtaler (hvor samfundsmæssige diskurser bliver reproduceret). Så distinktionen mellem diskursanalyse som samtale/interviewanalyse og som tekstanalyse er ikke nødvendigvis helt skarp. Der er dog en markant forskel mellem på den ene side tekstanalyse og på den anden side kvalitative forskningsinterview og surveyundersøgelser. Tekstanalysen tager fat i tekster som under alle omstændigheder er produceret uafhængigt af forskeren, hvorimod interview og survey beskæftiger sig med materiale som er produceret på foranledning af forskeren. Det drejer sig altså om tekstanalyse i det følgende, om tekstanalyse gennem hvilken man kan gennemføre diskursanalyse. Først kan der være grund til at fundere yderligere over tekstanalysens relevans i en sociologisk sammenhæng og i forlængelse heraf prøve at indkredse diskursbegrebet. Jeg ønsker i den forbindelse at henvise til bl.a. Paul Ricœur og Michel Foucault uden på nogen måde at have ambitioner om en fyldestgørende præsentation af disses tanker. Dernæst vil jeg kaste mig over spørgsmå- 2
3 let om hvordan man kan lave tekstanalyse. Her vil jeg bl.a. henvise til A.J. Greimas og de analysemodeller der er udviklet i den strukturalistiske tænkning, men samtidig ved hjælp af Ricœur moderere denne strukturalisme. Endvidere vil jeg til dels trække på eksempelmateriale fra musikfjernsynskanalen MTV 1. Dernæst vil jeg komme ind på kontekstens betydning ved analysen af tekster. Det er væsentligt at medtænke konteksten når der skal uddrages diskursive betydninger af et tekstmateriale, men der er ingen grund til særligt at privilegere receptionen af teksterne i analysearbejdet. Til sidst vil jeg opsummere kvaliteterne i de tekstanalytiske modeller og de muligheder de giver for at validere vores fortolkninger af samfundsmæssige diskurser. Hvorfor tekstanalyse? Fordi man gennem analyse af tekster kan aflæse samfundsmæssige forhold, fordi samfundsmæssige forhold ikke alene sætter sig spor i, men også bliver etableret gennem tekster. Tekster betyder noget, tekster formidler en viden. Vi kan uden videre gå ud fra at en tekst en hvilken som helst tekst udtrykker eller måske snarere er bærer af betydning og bærer af viden. De betydninger og den viden som tekster formidler, er på den ene side et produkt af deres normative, kulturelle, institutionelle, materielle, kort sagt deres samfundsmæssige forudsætninger, og på den anden side producerer tekster selv denne samfundsmæssighed, producerer kulturelle, institutionelle, normative etc. betingelser ved at sætte den viden og den betydning de bærer på ind i verden. Vi kan sige at der er investeret betydning og viden i tekster, idet investeringen både er noget der kommer fra det allerede indtrufne og etablerede og samtidig er noget fremadrettet. Teksten Lars Kjerulf Petersen Mag.art. i kultursociologi, ph.d. i sociologi, adjunkt ved Moderne Kultur og Kulturformidling, Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet siger både noget om hvad den er skabt af og hvad den skaber. Hvis vi f.eks. tager et korpus af tekster fra en sundhedskampagne så vil disse afspejle et sæt kropsforståelser og sygdoms- og sundhedsopfattelser, nogle opfattelser og forståelser som på den ene side er resultatet af en historisk og institutionel proces, og som på den anden side træder ud i verden og er med til at sætte de opfattelser som institutionelle og individuelle aktører handler ud fra (om ikke andet så i trods mod hvad der opfattes som en herskende moral). Hvis vi kigger på et korpus af tekster fra en offentlig myndighed, så skaber de verden ved at sætte forordninger, ordrer og beslutninger ind i den, og samtidig afspejler de en forudgående og eksisterende institutionel opbygning og diverse underliggende opfattelser, bl.a. af forholdet mellem borger og myndighed. Hvis vi tager en fjernsynsudsendelse (eller for såvidt endnu en kampagnetekst), så må vi gå ud fra at udsendelserne og teksterne inddrager en form for foregribelse af publikum i tekstudformningen. Man må gå ud fra at udsendelserne bliver produceret for at blive forstået. Hvad teksterne udtrykker, er der- 3
4 med ikke blot sig selv, men en form for fælles kompetence og fælles viden som deles af publikum og tekstproducenter. De udtrykker en samfundsmæssigt udbredt viden. Vi leder som sagt efter den samfundsmæssige viden og betydning som er på spil i teksterne, eller sagt på en anden måde så leder vi efter den samfundsmæssige diskurs som er investeret i teksterne. Diskursbegrebet, Qu est-ce que c est? I diverse ordbøger vil den første betydning af ordet diskurs oftest enten være tale eller samtale, altså noget der har med brugen af sproget at gøre, en kommunikationsbegivenhed der involverer ansigt-til-ansigt interaktion. Sprogteoretisk er ordet traditionelt blevet forstået som netop samtale. Diskursen består af en sammensætning af flere udsagn (af sætninger og sproghandlinger), og af en udveksling af udsagn. Begrebet har imidlertid, ikke mindst med afsæt i Foucaults arbejder, bredt sig i samfundsteorien under en anden betydning. Det er kommet til at betegne noget i retning af videnssystem, eller en gruppe af udsagn der tilsammen former et vidensfelt, altså noget der ikke har så meget med en ansigt-til-ansigt kommunikationsbegivenhed at gøre. Dette er sket uden at de førstnævnte betydninger af ordet er blevet borteroderet. Begrebet er i sandhed blevet vidtfavnende, men i nogen udstrækning er der mening i denne rummelighed. Paul Ricœur har i en række essays, artikler og bøger beskæftiget sig med fortolkningen af tekster, idet han søger at forene den hermeneutiske fortolknings-tradition med den strukturelle lingvistik og antropologi. I essayet The hermeneutical function of distanciation (Ricœur 1981: ) forklarer han diskurs som noget der både er en begivenhed (tale, samtale) og noget der rækker ud over begivenheden. Diskurs er (sam)tale, forstået som en hændelse der finder sted i øjeblikket, samtidig med at talen udtrykker betydning som rækker ud over hændelsen. Her refererer Ricœur til en klassisk sondring i den strukturelle lingvistik (de Saussure, Hjelmslev) mellem på den ene side sproget som et system af regler (langue/sprogbygning), og på den anden side anvendelsen af sprogsystemet i en konkret sprogbrug (parole). I denne sondring er diskurs noget der falder ind under sprogbrugen. Diskurs er noget der virkeliggøres temporært og i nutiden, mens sprogsystemet er virtuelt og uden for tiden. Dertil kommer at mens sprogsystemet ikke har noget talende subjekt, så er der i diskursen en der taler; mens tegnene i sprogsystemet alene refererer til andre tegn, så refererer diskursen til en verden som den hævder at beskrive eller udtrykke eller repræsentere; og mens sprogsystemet godt nok udgør det system af koder som overhovedet muliggør kommunikation, så er det i diskursen at selve kommunikationen finder sted, det er i diskursen der foregår en udveksling af ytringer, hvilket vil sige at der ikke blot er en der taler, men også en der modtager og forstår og selv taler (Ricœur 1981:133). Det er nu Ricœurs pointe at nok er diskurs noget der virkeliggøres som en flygtig hændelse, men den betydning som diskursen udtrykker, rækker ud over hændelsen. Diskursen/samtalen finder ikke blot sted og forsvinder så igen, den bliver på en eller anden måde forstået, hvilket vil sige at den betydning der er investeret i diskursen bliver forstået og båret videre. Ligesom sprogsystemet overskrider sig selv som system og bliver til en begivenhed ved at blive aktualiseret i en diskurs (en ta- 4
5 det med (en vis) generel gyldighed. Hvad vi er på jagt efter når vi fortolker tekster, er ikke vores egen private tilegnelse af dem. Det vi er på jagt efter, er de verdensfortolkninger, de diskurser, der er lagt ned i teksterne og som de sender ud i verden. Ved at anvende strukturelle analysemodeller såsom de ovenfor gennemgåede i dette forehavende opnår man flere forskellige ting. Man får efterprøvet de indsigter i tekstens betydning som en første, umiddelbar forståelse af den frembringer, og man sletter dermed vilkårligheden i den individuelle tilegnelse og fortolkning af teksten. Tilegnelsen undslipper sin vilkårlighed i den udstrækning den er en genskabelse af det der er på spil, i arbejde, inden for teksten. Hvad fortolkeren udtrykker er en genfremsigelse som genaktiverer det der bliver fremsagt af teksten (Ricœur 1981:164; egen oversættelse fra engelsk, fremhævelse tilføjet). Vi behøver ikke at insistere på at der findes en endelig, objektiv sandhed om enhver teksts betydning, men omvendt må vi insistere på at en tekst betyder noget fremfor noget andet, der er ting teksten kan betyde og ting den ikke kan betyde, og dette vil fremgå af den opbygning af teksten som åbenbares gennem den strukturelle analyse. Herigennem kan vi så at sige afgrænse tekstens betydningsfelt og også opdage hvor bredt og åbent eller tværtimod snævert og styret dette felt er, og hvor meget eller lidt teksten overhovedet har på hjerte. Dertil kommer at ved at oversætte de analyserede tekster til strukturelle modeller kan man systematisere dem og bringe dem på en fælles formel og koncentrere sig om kernen i deres betydninger. Finde mønstre i mylderet af fremtrædelser. Identificere en regelmæssighed i spredningen. Derved bliver det muligt at afdække en grundlæggende diskurs der måtte gennemstrømme et korpus af tekster og/eller at påpege systematiske oppositioner i tekstmaterialets udsagn. Man kan endvidere identificere mere implicitte betydninger som ikke artikuleres direkte og åbenbart i teksterne, og som dermed kan unddrage sig en umiddelbar fortolkning, men som ikke desto mindre er en væsentlig del af den diskurs teksterne fremstiller. Endelig kan man med disse analyser få et bedre indblik i teksternes appelstruktur : hvordan deres betydning er opbygget, hvordan de virker, hvordan de fremfører deres budskab. Sidst men ikke mindst kan strukturanalysen gentages og efterprøves af andre. Når man fortolker en tekst såvel som når man analyserer den ved hjælp af diverse modeller, så foretager man en slags oversættelse til nogle andre sætninger og nogle andre ord. Denne oversættelse må så vidt muligt være i overensstemmelse med teksten selv, formålet er jo at man vil fremdrage de betydninger og den samfundsmæssige diskurs der er på spil i teksterne. Til dette formål er de strukturelle analysemodeller meget frugtbare, for takket være dem kan vi som nævnt 1) efterprøve en umiddelbar forståelse, 2) systematisere et korpus af tekster og 3) identificere implicitte betydninger i materialet. Omvendt kan den strukturelle analyse af tekstens indre logik ikke stå alene. De betydninger som er på spil i en tekst, kan ikke reduceres til binære oppositioner eller til aktant-relationen S 6 O. Betydningen fremstår ved at blive genformuleret eller fortolket ind i en ny sætning, en genformulering der i sig selv er en tekst, som taler med den analyserede tekst og genfremstiller de betydnin- 19
6 ger der gennemstrømmer den. Tekst- og diskursanalyse er yderst anvendelig når det gælder om at opnå en forståelse af indholdet og processerne i samfundsmæssig betydningsdannelse. Faktisk vil jeg mene at tekst- og diskursanalyse kan give os nogle sociologiske indsigter som vi ikke så godt kan opnå på særlig mange andre måder. Når det gælder om at skabe viden om grundlæggende forestillinger og diskurser som er til stede i som gennemtrænger verdensforståelsen og de sociale opdelinger i offentlige sfærer der tæller millioner af mennesker, så burde det ligge lige for at kaste sig over de tekster og billeder som har en priviligeret plads i sådanne offentligheder. F.eks massemediernes tekster og billeder. Hvad er der snart ellers at gøre? Men også for forståelsen af f.eks. organisationer, bevægelser eller andre mindre og tættere enheder bør det være relevant at kaste sig over en analyse af disse enheders tekster for derigennem at kunne identificere den sociale betydningsdannelse de udvikler. Jeg håber at jeg med min gennemgang af nogle af de principper der ligger til grund for en socialsemiotisk inspireret tekstanalyse og med min forudgående præcisering af diskursbegrebet, har kunnet argumentere for denne opfattelse og måske dermed give tekst- og diskursanalysen en mere fremtrædende plads i sociologien. Noter 1. Jeg har til en ph.d.-afhandling gennemført et studie af fremstillingen af miljøproblemerne i massemedierne. Jeg fokuserede i dette arbejde på musikfjernsynskanalen MTV Europe der indimellem musikvideoer og reklamer udsender prægnante miljøbudskaber i form af helt korte holdningsspot (Kjerulf Petersen 1997). 2. Det oprindelige værk om det russike folkeeventyrs morfologi er fra Det hedder i engelsk oversættelse Morphology of the folktale (University og Texas Press 1971). Det findes også i uddrag i dansk oversættelse i Grodal Min omtale af Propp bygger på Silverstone 1981, Greimas 1974, Jensen 1991 og Ricœur Ricœur kritiserer Greimas for netop at udskille det diakroniske i læsningen af fortællinger og alene fokusere på det akroniske (Ricœur 1981:284-5). 4. Begreberne inventar og forløb er synonyme med begreberne paradigme og syntagme som er kendt fra den semiotiske tradition der kommer fra de Saussure og er videreført af de franske strukturalister. Fordanskningen af begreberne er inspireret af Tom Broch. 5. Idet vi i denne sammenhæng ikke vil skelne mellem forskellige former for sekundær betydning, hvilket Barthes vist nok gør, men blot samlet benævne det sekundære betydningsplan konnotation ligesom Hjelmslev gør det (Broch 1990:22). Litteratur Barthes, Roland 1980: Billedets retorik, i Bent Fausing & Peter Larsen (red.): Visuel kommunikation. København: Medusa. Broch, Tom 1988: Danske marginaler. Arbejdspapir nr Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Broch, Tom 1990: Semiotik og social kontekst. Bind I: Kommunikation og semiotisk variation. Arbejdspapir nr Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Fairclough, Norman 1992: Discourse and social change. Cambridge: Polity Press. Fausing, Bent & Peter Larsen (red.) 1980: Visuel kommunikation. København: Medusa. Fiske, John 1990: Introduction to communication studies, Second edition. London: Routledge. Foucault, Michel 1972: The Archaeology of Knowledge. London: Tavistock Publications. Greimas, A.J (1966): Strukturel semantik. Borgen. 20
7 Harland, Richard 1993: Beyond superstructuralism. The syntagmatic site of language. New York/London: Routledge. Jensen, Jens F. 1991: Science som fiction og fiction som science et dobbeltessay om teknologien i TV, i Jens F. Jensen (red.): Analyser af TV og TVkultur. København: Medusa. Kjerulf Petersen, Lars 1997: Miljøbevidsthed på MTV. Om naturen i massekulturen. København: Forlaget Sociologi (Samfundslitteratur). Kjerulf Petersen, L. & Dorte Odde Sørensen 1989: Udkast til allegorisk interviewanalyse, arbejdspapir, Institut for Kultursociologi (desuden Kulturrosen, 22 (8)). Laclau, Ernesto & Chantal Mouffe 1985: Hegemony and socialist strategy. Towards a radical democratic politics. London: Verso. Potter, Jonathan & Margaret Wetherell 1987: Discourse and social psychology. London: Sage. Ricœur, Paul 1974: The Conflict of Interpretations. Essays in hermeneutics. Evanston: Northwestern University Press. Ricœur, P. 1981: Hermenutics and the human sciences. Essays on language, action and interpretation. London m.fl.: Cambridge University Press. Ricœur, P. 1991: Tekstmodellen: Meningsfuld handling betragtet som en tekst i Lars-Henrik Schmidt (red.): Det videnskabelige perspektiv. København: Akademisk forlag. Scannell, Paddy 1994: Kommunikativ intentionalitet i radio og fjernsyn, Mediekultur, nr.22, s Silverstone, Roger 1981: The message of television. Myth and narrative in contemporary society. London: Heinemann educational books. 21
Kritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLitteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME
STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen
Læs mereEtik på grænsen mellem filosofi og sociologi
Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.
Læs mereErnesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv
Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereStrukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt
Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til
Læs mereOplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober 2003. Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter.
Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober 2003. Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter. - Introduktion o Forskninghistorie En psykologi på diskurs- og samtaleanalytisk
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereKommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier. Henrik Juel September 2018
Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier Henrik Juel September 2018 Kommunikation er meget mere end udveksling af sand/falske deskriptive udsagn (fakta) Når vi kommunikerer gør vi
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereKultur- og kommunikationsteori
1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereGrundtvig som samfundsbygger
1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores
Læs mereNelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.
Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereINTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY?
LITERACY OG DISKURS literacy.dk Nationalt Videncenter for Læsning INTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY? THOMAS ROED HEIDEN1, ADJUNKT, CAND.PÆD. UCL Indledning Artiklen What is literacy? er
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereKultur- og kommunikationsteori
1 Meyrowitz, Joshua: Tre paradigmer i medieforskningen 1 Kilde: MedieKultur, Vol. 13, nr. 26, 1997 ISSN: 19010726 2 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi 15
Læs mereDemokrati, magt og medier
Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Hyttetur 34-36 Artikler Medierne er en stor del af vores hverdag, og det kan være nemt at blive vildledt. Vi arbejder derfor med artikler og hvilke virkemidler
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereForskning skal debatteres ikke formidles
Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereGenredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereGeneralisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt?
Generalisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt? Teori-inspirerede analyser, stort materiale og brug af rigid systematik - et bud på løsning Nanna Mik-Meyer, SFI
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereRapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012
Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereNye styringsformer i skolen
Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereMedier, magt og meningsdannelse
Medier, magt og meningsdannelse Af Anders Hassing, Ørestad Gymnasium Forløbet er gennemført i 2. g, samfundsfag A- niveau med fokus på læreplansmålet om at undersøge processer om magt og politisk meningsdannelse.
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereKursus 1: Tekstanalyse Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/bachelorstudieordninger-knyttet-tilfaellesreglerne-fra-2012/
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mere1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen
E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereCensorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014
Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereARGUMENTER I KONTEKST
100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereDiskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?
Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår
Læs mereINVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS
INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereHvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child
Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff
Læs mereKulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG
Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre
Læs mereJAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA
JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereElevprofil i matematik
Elevprofil i matematik Elevprofil til vurdering af kvaliteten af elevers additionsstrategier og anvendelse af geometriske begreber ved udgangen af 1. klasse Når man skal vurdere elevers additionsstrategier
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereI 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.
Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som
Læs mereSIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mere