Pauser uden gårdvagt Evalueret fællesmøde

Transkript

1 Pauser uden gårdvagt Evalueret fællesmøde Vores lange pauser med plads til legemæssig fordybelse & udvikling af social kompetence, samt at vi ikke har faste gårdvagter, er ifølge Hans Henrik Knoop Bifrost-unikt og fantastisk i dagens Danmark. Vi ønsker, at børnene lærer at være medansvarlige for, hvordan vi har det. Vi mener, at det sker ved at give børnene indsigt og muligheder for at være sammen og reagere også i pauserne. At vi viser tillid frem for kontrol. Det er ikke ensbetydende med, at vi voksne er helt usynlige Vi lægger konsekvent op til, at alle andre børn er medansvarlige for at reagere, når de ser, at en skolekammerat er ked af det. Eller de kan se, der sker noget, der ikke er i orden uanset hvem det er, eller hvilken klasse/trin man selv går på. Det gælder både i et samarbejde og i en leg. I skoletid og i pausetid. En del af vores reaktion, når der er en konflikt, er også at tale med tilskuerne og det er mindst lige så vigtigt som at tage sig af de involverede konfliktparter. Det nye sker, når den der er tiltænkt tilskuerens rolle begynder at blande sig. Carl Scharnberg Det er ved at prøve det, at børn (vi) øver sig i at være menneske, mærker efter hvornår man selv vil reagere. De skal tage stilling til, hvad de synes er i orden, og hvad de ikke kan acceptere. Og herefter vælge hvordan de vil reagere fx ved selv at foreslå andre aftaler i legen, - fx ved at spørge ind i konflikten, tale sammen, hente en kammerat eller en voksen. Bevidsthed om og erfaring i disse samtale-tilgange er en del af vores læringssyn på Bifrost. Se Det gode arbejde, Æstetiske læreprocesser Vi ved, at der hvor de voksne er, sker de grimme ting ikke. Så det skal for børnene ikke handle om at forholde sig til, hvor de voksne er, men om at fokusere på at lege og have det rart med kammeraterne. At alle konflikter i pausen kun må/skal løses af den person, som (tilfældigvis) er gårdvagt uanset om læreren kender specielt til børnene eller efterfølgende kan følge op på konflikten er én vinkel på voksen hjælp (gårdvagt). Vi har imidlertid valgt, at barnet altid skal kunne gå til mine voksne. Tillid og fortrolighed er ofte afgørende for at kunne guide børn i konflikt eller jeg har ingen at lege med. Og kunne følge op på det med barnet og i klassen. Inddrage det i klassens faglige arbejde, fx i 0. klasse filosofere over Den blå mis, der er ked af det, føler sig alene i verden. Det er en del af helhedslinjen, at vi på alle klassetrin er opmærksomme på, hvordan børnenes pauser er og reagerer på både de gode og dårlige mønstre i relationer og indhold. De voksne er knyttet til et trin, yngste ( kl.) mellem (3.-4. kl.) ældste 1 (6.-7. kl.) og ældste 2 (8.-9. kl.). Det indebærer, at både børn og voksne på trinnet kender hinanden rigtig godt. Og at der hermed er flere mine voksne, som børnene kan gå til. Og alle voksne kan uanset fag og funktion tale med såvel et barn, som en gruppe eller en klasse om trivsel og pauseopførsel såvel før som efter en pause, så der ikke skal gå lang tid til klassens time eller klasselæreren kommer. I princippet er alle timer på Bifrost klassens time. En anden faktor er, at trinlærerne ofte sidder på trinnet i pauserne og en del af miljøet. Der er vinduer i væggene ind til klasserne, men ikke glas i. Der er store døråbninger, men ingen døre i. Vores åbne læringsmiljø giver, uanset om det er pause eller skoletid, meget store muligheder for at overskue og mærke stemningen på et trin. 1

2 Bifrost er en mindre skole, hvor vi kender hinanden. Det er ingen voksne, der går forbi et barn, der er ked af det eller ser trist ud uden at gøre noget. Børnene kender mere eller mindre alle voksne ved navn. Det giver også en tryghed i, at alle voksne er vores voksne, uanset om barnet har brug for hjælp eller lyst til at fortælle, at jeg har fået en hund. Vi har gårdvagter, når det er nødvendigt omkring et barn/en gruppe, fordi det giver os indblik i, hvordan vi kan hjælpe barnet/gruppen. De(n) voksne vil så være i nærheden for at observere barnet, og de kontakter/ relationer barnet indgår i. Vi har også i perioder voksne, der tilfældigt sidder udenfor og er en del af udemiljøet. Det giver både mulighed for observationer, at skabe nye kontakter og relationer til børn, at guide i lege osv. På yngste og sommetider på mellemtrinnet laves i slutningen af hver time legeaftaler for pauserne, for netop at styrke forudsætningerne for at udvikle initiativ, eget ansvar og medansvar for andre - at opbygge social kompetence og fællesskaber. På yngste trin indledes fællessamling/kreds efter en pause med at tale om, hvordan pausen gik. Hvad der var godt? Idéer til, hvad der kunne være anderledes. Løse eller opløse en konflikt, hvis det er nødvendigt. Alt sammen for at bevidstgøre børnene om deres egen rolle og deres egne handlemuligheder og hvor vigtigt det er, at alle har det bedst muligt. Samt at en konflikt kan medføre noget godt. På de andre trin sker det efter behov, når det er aktuelt og fx ikke det skal I vente med til klassens time, eller til I skal have jeres klasselærer. Hvis der har været en konflikt, vil det sidde i kroppen på børnene og flytte fokus på involvering i undervisningen og egen læringsproces. Vi har også børn, der har faste rammer omkring deres pauser: Hvor de må være. Hvad de skal lave. Det sker, når vi mener, at det er det bedste for barnet og den sociale sammenhæng barnet tilhører. Der er fast to voksne, der går med de børn, der ønsker det, i Mindeparken kl Det sker, fordi Mindeparken ligger langt væk. På vores matrikel ved børnene altid, hvor de voksne er enten på trinnet eller på lærerværelset, som ikke ligger på en særskilt etage eller afdeling. Det er derfor altid nemt at få hjælp af de voksne. Det er underligt, at der ikke er et hegn citatet er fra et barn, der er begyndt i 5. klasse på Bifrost. Tilliden til, at alle børn accepterer og respekterer de usynlige grænser, bygges op fra alle første Bikube-dag, hvor 2

3 børnene for første gang tages med rundt på matriklen. Nogle steder understøttes grænsen af gule linjer, som 9. klasse sørger for bliver malet og holdes tydelige til kommende generationer. De unge på ældste 2 må forlade Bifrost. Vi oplever oftest, at de bliver her på skolen. I alle klasser/på alle trin sidder de voksne og spiser med børnene. Det er hyggeligt og kan give anledning til indblik og samtaler om den enkeltes/gruppers/klassens trivsel og dynamik både i og udenfor skolen. Legen skabende arbejde I det skabende arbejde er der en klar sammenhæng mellem det, som mennesket tænker og føler og det, som mennesket gør. Børnene kommer i skole, for at de der kan lære nogle af de mange ting, man skal kunne for at leve. Skolen er blevet betroet et etisk og moralsk ansvar, fordi den er med til at forme mennesker. Som skole må vi hele tiden overveje, hvilke udviklingsmuligheder vi tilbyder børnene. Vi må stille os selv spørgsmålene: - Er Bifrost mulighedernes skole for mulighedernes barn? - Giver Bifrost det enkelte barn mulighed for at opleve sig selv som medskaber af sit eget liv både på det personlige plan og det sociale (samfundsmæssige) plan? Voksne opfatter ofte leg som tidsfordriv. Men den er i virkeligheden skabende arbejde. Børn, der leger, fordi de vil noget, som de ikke kan endnu. Legeforskere mener, at børnene overvejen løser deres kriser eller problemer gennem legen, og at barnet erkender og tilegner sig sin omverden gennem legen. Man kan med andre ord sige, at legen er en virksomhed, som barnet anvender for at forstå sin omverden og tilegne sig mange forskellige kompetencer. Legen er samtidig en helbredende proces, fordi barnet udvikler og får styr på følelser. Det karakteristiske ved legen er, at det er børnene selv, der styrer den. I legen beskæftiger børnene sig med det, de er interesserede i, alene eller sammen med venner, de har et fællesskab med. Børnenes egen styring kan kaldes for selvforvaltning. De leger af lyst, de har mening med legen, og samtidig udvikler de forskellige kompetencer. Det særlige er, at følelser, motivation, handling og udvikling af færdigheder smelter sammen, og således bliver leget selvskabt, selvvalgt og selvstyret. Motivationen kommer fra barnets hoved. Barnet leger ikke, fordi det skal, men fordi det vil noget. Er Bifrost mulighedernes skole for mulighedernes barn? Legen er en naturlig og udviklende aktivitetsform for børn, derfor bygge vi i skolen videre på legens form og idé. Vi er meget opmærksomme på, at børnenes 3

4 legemuligheder ikke afskæres, når de begynder i skolen uanset om det er i de lange pauser eller i arbejdsformerne, vi anvender. Det er en del af vores tilgang og helhedslinje hele tiden at overveje, hvordan barnets legende lærestil kan føres ind i skolens arbejdsform. Den legende lærestil er karakteriseret ved det meningssøgende, selvforvaltende og muligheden for sanselighed, nysgerrighed og fantasi og det skal netop være bærende på Bifrost. Barnet, der blæser sæbebobler, er sanselig involveret, og aktiviteten vil fortsætte, så længe barnet er interesseret. Der er rum for fantasien, og der er rum for at gøre nye erfaringer med sæbeboblernes størrelse, form, skrøbelighed og farver. Vi siger, at barnet leger, men i virkeligheden er der tale om en aktivitet, der både stimulerer følelser og fornuft. Denne virksomhed kunne ligeså godt kaldes arbejde. Se Det gode arbejde og Æstetiske læreprocesser på hjemmesiden Om Bifrost. I det skabende arbejde er der en tæt forbindelse mellem det, som hovedet forestiller sig, og den handling, som barnet udfører. Uanset om det er pause- eller skoletid. Vi skal også i pauserne give børnene mulighed for at øve sig i at være sig selv og være en del af fællesskaber. De lange pause giver netop børnene mulighed for at fordybe sig i leg og andre selvvalgte aktiviteter. Også i pauserne er der mulighed for guidning og vejledning et godt liv er nemlig et liv sammen med andre. Vi arbejder på, at børnene oplever sig selv positivt og behandler hinanden som mennesker. Det afgørende er, at både børn og voksne oplever sig selv som ansvarlige for fællesskabet og viser menneskelige hensyn i dagligdagen. Det er en gensidig proces, der virker sådan, at andre er med til at gøre mig til menneske, og jeg er med til at gøre dem til mennesker. Børnenes daglige liv skal give den mulighed for at sætte sig ind i andres tanker, og se verden ud fra andre synsvinkler end deres eget. Det relationelle arbejde og bevidsthedsniveau er dermed afgørende vigtigt for trivsel og udvikling. Det gælder for det enkelte barn, i mindre grupper, i klasser, på trin og på tværs af hele skolen. Og på tværs af forudsigelighed og faste strukturer. - Mulighedernes barn i mulighedernes skole At se de usynlige grænser Tema-dage hvor børnene er sammen på kryds og tværs skabe tryghed Livø-aktiviteter at være sammen De store venner i et forpligtende fællesskab 4

5 Evnen til involvering - ordforråd til at udtrykke sig Vi mener, at råstoffet til en bedre verden findes inde i os selv. Vi er selv forandringen. Dét skal vi fx i skolen tage afsæt i. Her kan vi ændre tilgangen til læring, så den netop inspirerer til involvering, samarbejde og nye idéer. Mennesker har altid skabt kunst for at udtrykke vigtige ting. Netop derfor kan kunsten være nøglen til, at vi kan ændre vores måde at tænke og handle på. Kunsten forstørrer virkeligheden, så vi kan få øje på den. Det er ufarligt at tale om, hvorfor Leonardo da Vinci ofte ikke ryddede op og gjorde sine ting færdige. Børnene projekterer deres egne erfaringer fra værelset, tasken, entreen og opgaver direkte ind i samtalen. Ad den vej får de sat ord og bevidsthed på, hvad der gør, at vi handler, som vi gør. Samtaler om kunstnerens liv og værker giver mening, fordi vi kan genkende noget af os selv. Og vi kan erfare, hvordan andre også kan bidrage til forståelsen af såvel vores egne valg, situationen, andres reaktioner og hvad der ville være ønskværdigt. Sådanne etiske samtaler øger samtidig vores ordforråd til at kunne indfange og udtrykke nuancer, fordi 'hun blev sur' ikke rummer hele forståelsen af 'mig, dig og hvad vil vi sammen'. Med afsæt i kunsten kan vi blive mere opmærksomme på og indse, at det er nødvendigt at skabe nye samværs- og samfundsformer. Kunsten åbner således for, at vi kan lære mere om os selv, vores medmennesker og omverden samt prioriteringer. Det, vi taler om, har betydning for os, og dermed får kunst-samtalens indhold en eksistentiel betydning og tyngde. Samtalerne kommer derfor også til at handle om respekt og tolerance overfor andres budskab og i det hele taget det at skabe og afprøve værdier og holdninger. Vi må tænke over og tale om det, vi gør. Hertil kommer hvordan hele vores læringssyn og form kommer til udtryk i helhedslinjen. Se Det gode arbejde og eksempler på arbejde på hjemmesiden. Vores valg har betydning for andre, noget der er til gavn for os selv, kan være til skade for andre og for naturen. Børnene må skridt for skridt lære at tage ansvar for deres beslutninger og handlinger og lære af det. Det er også demokratiets grundstene. Hvad er det for et samfund vi (ud-)danner til? Samfundet, dets love og vaner er skabt af mennesker, og kan ændres af mennesker hvis vi vil. Ønsket om at skabe et bæredygtigt samfund handler om tankegang og tilgang. 5