Lokal udviklingsplan for. Skejby Vorrevang Dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud

2 Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Fra vision til handling i stærkere fællesskaber Indhold i den lokale udviklingsplan Indsatsområde Alle børn har ret til et komplekst sprog Indsatsområde ForældreSAMskabelse

3 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de prioriterede indsatsområder, tilbuddet arbejder med. Med LUP en stilles skarpt på, hvor tilbuddet er på vej hen, og hvordan det sikres, at målene nås. Afsættet for LUP en er dels den lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som er aftalt i forbindelse med den seneste kvalitetssamtale, byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Formålet med LUP en er således at sætte retning for tilbuddet og for lokaldistriktssamarbejdet i forhold til, hvordan de lokalt aftalte udviklings- og tilsynspunkter og bydækkende byrådsbeslutninger tilsammen omsættes til kvalitetsudvikling i den lokale kontekst. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side den lokale tilgang og de prioriterede indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for området og for Børn og Unge under ét. I arbejdet med udviklingsplanen inddrager ledelsen såvel medarbejdere som bestyrelse. LUP en er et dynamisk lokalt ledelsesværktøj, som løbende opdateres og justeres undervejs i den toårige kadence, der arbejdes i. Der er udstrakt råderum til at vælge den ressourceanvendelse, den organisering og de indsatser, der forventes at være mest virkningsfulde i den konkrete lokale kontekst, hvor kvalitetsudviklingen skal finde sted.. 2 Fra vision til handling i stærkere fællesskaber Den overordnede vision i børne- og ungepolitikken er, at alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer. Denne overordnede vision er omsat i tre effektmål, der tilsammen udtrykker, hvad der forstås ved kvalitet for byens børn og unge: Læring og udvikling: Alle børn og unge udvikler og udfolder deres potentialer optimalt. De er aktive i egen læring, er motiverede, ihærdige og vedholdende, og har de faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der skal til, for at ruste dem til deres videre uddannelses- /dannelsesforløb. Fællesskaber: Alle børn og unge er en aktiv og værdsat del af et forpligtende fællesskab. De respekterer deres medmennesker og begår sig i forskellighed og mangfoldighed. De deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere og er bevidste om deres medansvar for det samfund, de lever i. Sundhed og trivsel: Alle børn og unge har en god og sund opvækst. De trives, er glade og robuste, og de har selvværd og mod på tilværelsen. De er aktive i forhold til egen livskvalitet og er i stand til at træffe reflekterede og kloge valg. Med visionen i børne- og ungepolitikken har byrådet sat høje ambitioner for alle børn og unge i Aarhus. At skabe progression for alle børn og unge kræver, at ledere og medarbejdere i Børn og Unge som organisation tillige har øje for egen progression og udvikling. Derfor er der med den organisatoriske vision Stærkere fællesskaber formuleret en fælles forpligtelse på at dele viden 3

4 og erfaringer på tværs og sammen vælge de bedste løsninger - for det enkelte barn og den enkelte unge og de fællesskaber, de indgår i. Som guidelines for det daglige arbejde er der formuleret fem strategier, der sætter konkret retning for, hvordan visionerne i børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber omsættes til handlinger, der både flytter os og løfter børnene og de unge: Tidlig, rettidig indsats og forebyggelse. Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og de forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn på børnene og de unge. Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Samskabelse med og for børnene og de unge. Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Vidensbaseret udvikling af vores praksis. At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. Strategi for attraktive og bæredygtige arbejdspladser. Stærkere fællesskaber betyder, at vi skal udfordre os selv og hinanden, så vi sammen vælger de bedste løsninger. Med udgangspunkt i et fælles mindset, fælles refleksion og dialog tilpasser vi løbende vores systemer og strukturer, vores samarbejdsrelationer, adfærdsmønstre og konkrete indsatser. 4

5 2B Sammenhæng med stærkere fællesskaber og Børne- og ungepolitikken : Fra dagtilbuddets Kvalitetsrapport 2017: Med indsatsområderne Forældreinvolvering og Alle børn har ret til et komplekst sprog. Der har været og er forsat kompetenceudvikling på forældredialoger / samskabende processer med forældrene. Der er set udvikling i kvaliteten på området, men udviklingen ønskes mere stabil i det brede perspektiv. Fremover vil der komme øget fokus på forældrevejledning, som en stor undersøgelse foretaget af EVA viser, at forældrene efterspørger. Alle børn har ret til et komplekst sprog: Et stort projekt, der handler om at øge kvaliteten i læringsmiljøet. Her har vi set positive resultater via sprogvurderingerne. Der er tilført en del viden, som igennem en struktureret proces har løftet den sprogpædagogiske kvalitet i hverdagen. Vi kan komme længere i implementeringen af den nye sprogpædagogiske praksis og dermed løfte kvaliteten i hverdagen. Det kræver fokusering, så viden ikke alene bor i hovedet, men overføres i udviklingen af kvaliteten i hverdagens sprogpædagogiske praksis. Gør jeg det, jeg tror, jeg gør? Gør vi det, vi tror, vi gør, og hvordan kan vi vide det? Vi vil via indsatsområderne og Stærkere læringsfællesskaber arbejde sideløbende på fortsat at udvikle en Bevidst udviklende læringskultur i dagtilbuddet (se figur). Det betyder blandt andet, at der overordnet i dagtilbuddet og i afdelingerne skal arbejdes på hhv. individ-, gruppe-, afdelings- og dagtilbudsniveau. Ud fra tesen Bedre mig + bedre dig= bedre afdeling / kvalitet. Det er vores erfaring i transformationen fra teori til praksis, at det har været afgørende, at der har været en meget struktureret proces. En proces med læringsfællesskaber og øvebaner. Personalet har en høj grad af commitment, som er skabt ved en høj grad af mening. Det er skabt ved HVORFOR, HVEM, HVAD, HVORDAN og HVOR. Denne LUP skal ses som et dynamisk ledelsesværktøj, der løbende skal opdateres i den kommende 2 års periode. 5

6 2C: Fælles tema i lokaldistriktet Skejby-Vorrevang Klubben Nydam, Vorrevangskolen og Skejby Vorrevang Dagtilbud: Robusthed et fornyet fokus Hvad Vi har ambitioner om, hvordan vi i samarbejde med forældre kan styrke børn og unges robusthed. Gennem lokaldistriktsarbejdet i Skejby-Vorrevang vil vi i et tværfagligt samarbejde skabe en opmærksomhed om emnet. Hvordan På kontinuerlige temamøder gennem skoleåret arbejdes der med temaet Robusthed. Her involveres PPR, Familiecentret, FU, dagtilbud, UU, sundhedspleje og skolen. Der udarbejdes en procesplan med et årshjul, der beskriver arbejdet i I løbet af året holdes et fælles oplæg m. Per Schultz Jørgensen for forældre i lokaldistriktet og for medarbejdere. Hvorfor Vi oplever en voksende børne- og ungdomsgruppe, der har det svært. Det ses fx ved mange sensitive børn og unge og mange med forskellige diagnoser. Det har en negativ betydning i forhold til et stigende bekymrende fravær. Det kobler sig til de fem strategier ved, at vi i arbejdet især fokuserer på: - Tidlig og rettidig indsats. - Helhedssyn. - Samskabelse. - Vidensbaseret udvikling og praksis (forskning i familiestrukturer, fx K.M. Dahl: Følelser og Autoritet familiepraksis i 15-åriges familier og Per Schultz Jørgensen: Robuste børn ). Hvem Det er LDG-styregruppen, der har det overordnede ansvar. Hvornår Skoleåret , med start efterår Der udarbejdes en procesplan og et årshjul for indsatsen. 6

7 3 Indhold i den lokale udviklingsplan Det primære indhold i den lokale udviklingsplan er beskrivelsen af de initiativer og indsatser, der sættes i værk med henblik på at indfri ambitionerne i de lokale udviklingspunkter og eventuelt tildelte tilsynspunkter. Herudover skal udviklingsplan indeholde en stillingtagen til de beslutninger, byrådet har truffet i forhold til kvalitetsudviklingen på 0-18-årsområdet. I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2017 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklingspunkt: Alle børn har ret til et komplekst sprog ForældreSAMskabelse Indsatsområde: Alle børn har ret til et komplekst sprog Hvad skal vi arbejde med? Hvad er det, vi gerne vil opnå? Dagtilbuddet har gennem de seneste år arbejdet med indsatsområdet, Alle børn har ret til et komplekst sprog. Formålet med indsatsområdet er, at alle børn får et komplekst sprog. Det vil vi fortsat have fokus på ved at sprogopkvalificere medarbejderne i dagtilbuddet. Indsatsområdet tager ikke udgangspunkt i læringsmål for det enkelte barn, men arbejder med sproglige læringsmål for hele dagtilbuddet og det pædagogiske personale, herunder relevante aktiviteter. Ud over det sigte vil vi samtidig skærpe samskabelsen med forældrene og arbejde på at kunne videregive en nuanceret og systematisk overlevering om barnets sproglige udvikling. Vi er nu der i processen, hvor der er tilført ny viden, opsat sproglige læringsmål, og vi er godt i gang med at implementere det i praksis, hvilket er en proces, der fortsat kræver strategi og fokus de næste 2 år. Gennem sproget vil vi styrke barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling, både hjemmet og i institutionen, ved forsat at udvikle kvalitet i sproglæringsmiljøet. Vores ambition er: At styrke barnets komplette sprog. At der er høj kvalitet i det sproglige læringsmiljø. At forældrene medinddrages om barnets læring i dagtilbuddet og indgår i dialog om, hvordan man i fællesskab kan fremme barnets sproglige læring og udvikling. At alle børn får frit skolevalg. At vi får udviklet en måde til at måle tegn på læring / kvaliteten i det sprogpædagogiske læringsmiljø. Mht. sprogvurderingerne: At vi kan se vedvarende progression på de forskellige parametre (med højde for de udsving, der kan være mht. børnesammensætningen). 7

8 Hvordan vil vi nå i mål med vores ambitioner? 1. Ledelsesteamet skal samarbejde om strategier og processer, der sikrer en højere grad af medarbejderinvolvering, og kvalificerer implementeringen. 2. Hver pædagogisk leder (PL) skal i samarbejde med personalet lave en strategi for implementering i afdelingen, evt. i fællesskab med andre afdelinger. Heri skal indgå, hvordan der skal arbejdes med at skabe en bevidst udviklende læringskultur, på hhv. individ-, gruppe- og afdelingsniveau. 3. I samarbejde med andre dagtilbud på Område Randersvej og sprogforsker Pia Thomsen, arbejder vi på, at vi i 2019 kan tilbyde flere medarbejdere kompetenceudvikling med henblik på at forstærke implementeringsprocessen. 4. Ved, at vi udarbejder og implementerer de fire resterende læringsmålstrapper i praksis ved udgangen af Forældrene skal involveres i en samskabende proces om barnets læring i dagtilbuddet og indgå i dialog om, hvordan man i fællesskab kan fremme barnets sproglige læring og udvikling. Det sker for eksempel via sprogcaféer for forældrene, SUS-samtaler mv. 6. Ved at udvikle kvaliteten i læringsmiljøet gennem en bevidst udviklende læringskultur, stærkere læringsfællesskaber afdelinger og medarbejdere imellem. Her forventes bl.a. Børn og Unges kommende projekt, Stærkere Læringsfællesskaber at understøtte den fortsatte udvikling. (Da vi på nuværende tidspunkt hverken kender indholdet eller omfanget af projektet Stærkere læringsfællesskaber, kan vi ikke beskrive nærmere, hvordan projektet vil få indflydelse på vores indsatser og procesplaner.) I forhold til at sikre en vedvarende opmærksomhed på indsatsen og opfølgning mht. effekt vil vi arbejde vidensbaseret ved: At udvikle en måde til at måle/følge kvaliteten i det sproglige læringsmiljø og anvende Kolbs læringscirkel. o Ved at følge de samlede data fra sprogvurderinger. o Ved at følge tegn på læring. o Ved at sikre et tilbageløb af data til vuggestuegrupperne, blandt andet i forhold til sprogvurderingerne. At alle børn bliver sprogvurderet. At vi følger progressionen for det enkelte barn og for børnegrupperne som helhed. At vi derudover anvender bl.a. TRAS for at følge sprogudviklingen hos de børn, der har brug for noget særligt i sprogmiljøet. Hvorfor har vi valgt lige netop disse indsatser og metoder? Kvalitet i det sprogpædagogiske læringsmiljø er essentiel for børnenes sproglige udvikling. Derfor sætter vi fortsat fokus på kvaliteten i vores sprogpædagogiske praksis. Vores ambition er sammen med forældrene skabe de bedste læringsmiljøer, både i institutionen og hjemme. Det er vores erfaring: Det har været afgørende i transformationen fra teori til praksis, at der har været en meget struktureret proces. En proces med læringsfællesskaber og øvebaner. Det har været afgørende, at personalet har en høj grad af forpligtende engagement, der er skabt ved en høj grad af mening. Det er skabt ved hvorfor, hvem, hvad, hvordan og hvor. 8

9 Hvilken kobling ser vi til de fem faglige strategier? Arbejdet med et formelt og uformelt sprog ser vi som en tidlig, rettidig og forebyggende indsats. Vi ved, at sproget er et afgørende fundament for barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling og videre ind i deres voksenliv. Det sker ved forsat at udvikle os ud fra visionen om en vidensbaseret sprogpædagogisk praksis af høj kvalitet. Vi arbejder med et helhedssyn på barnet i et 0-18-års perspektiv. Vi ser, at hvert barn er medskaber af sin læring i læringsmiljøerne, som det pædagogiske personale og ledelsen har ansvaret for at rammesætte og organisere. Forældrenes relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Vores sprogpædagogiske indsats er eksempel på, hvordan vi på respektfuld vis stiller klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig stiller vi redskaber og vejledning til rådighed med henblik på, at forældrene kan støtte deres børn. Målet er, at tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene bringer alles ressourcer bedst muligt i spil. At udvikle, udføre kvalitet i arbejdet. At være i udviklende faglige læringsfællesskaber. At kunne se meningen i arbejdet. At man kan se den betydning/forskel, sit arbejde har. At man synes, at man formår at løfte opgaven. At man er en del af et godt læringsfællesskab: DET giver læring, udvikling og trivsel, også for personalet og dermed effektive og bæredygtige arbejdspladser. Hvem skal være de primære aktører i indsatsen og hvem har hvilke opgaver? 1. Dagtilbudslederen (DTL) skal i samarbejde med ledelsesteamet sikre, at teamet har et tæt og udviklende samarbejde om den fortsatte kvalificering af implementeringsprocessen. a. Sprogvejleder og teamet skal lave en tidsplan for udarbejdelsen i de fire resterende læringsmålstrapper, så udarbejdelsen er afsluttet ved udgangen af Hver PL skal i samarbejde med personalet lave en strategi for implementering i afdelingen. 3. DTL skal i samarbejde med den enkelte PL kvalificere strategien og give løbende sparring. 4. DTL skal i samarbejde med andre dagtilbud på Område Randersvej og sprogforsker Pia Thomsen arbejde på, at vi i 2019 kan tilbyde flere medarbejdere kompetenceudvikling med henblik på at forstærke implementeringsprocessen. 5. Personalet: Forældrene skal involveres på forskellige niveauer i den sprogpædagogiske praksis. De skal involveres i en samskabende proces om barnets læring og indgå i dialog om, hvordan man i fællesskab kan fremme barnets sproglige læring og udvikling. 6. Ledelse og medarbejdere har et fælles ansvar for at samle viden ud fra tegn på børnenes læring / progression. 7. Ledelse og medarbejdere har fælles ansvar for at samle viden ud fra tegn: Er forældre inddraget? Hvordan? Det kræver konstant opfølgning, fx at samtlige samtaler bliver afsluttet med opsamling på / et spørgeskema med få spørgsmål om fx oplevelsen af at blive inddraget. 9

10 Hvornår skal indsatsen sættes i gang? Og hvor lang tid skal den forløbe? (Procesplanen er med forbehold for, hvad Stærkere læringsfællesskaber bringer og kræver) 1. Januar 2019: Ledelsesteamet skal samarbejde om strategier og processer, der sikrer en højere grad af medarbejderinvolvering og kvalificerer implementeringen. 2. Februar 2019: De pædagogiske ledere laver i samarbejde med personalet en implementeringsstrategi (venter på input fra / sammenhæng med Stærkere Læringsfællesskaber). 3. Februar/marts 2019: DTL skal i samarbejde med den enkelte PL kvalificere strategien og give løbende sparring. 4. Systematisk beskrivelse og overdragelse af oplysninger om barnets sproglæringsmuligheder på tværs af vuggestue, børnehave, SFO/indskoling. Igangsættes efterår 2018 og udvides i takt med, at læringsmålstrapperne implementeres. 5. Forældreinvolvering. Minispørgeskema til brug ved alle samtaler skal udarbejdes i samarbejde med LT og MED-udvalget. Der skal samles data fra afdelinger fra januar Data analyseres august 2019, og den videre indsats tilrettes. 6. Kompetenceudvikling med Pia Thomsen forventes at starte i 2019 og løbe ind i Sprogcaféer planlægges november Ressourcer Der afsættes kr. i 2018, kr. i 2019 og kr. i 2020 til projekt / ekstra moduler med Pia Thomsen. 10

11 Indsatsområde: Forældresamskabelse Der har været og er forsat kompetenceudvikling mht. forældredialoger / samskabende processer med forældrene. Vi har set udvikling i kvaliteten på området, men ønsker en mere stabil udvikling i det brede perspektiv. Fremover vil der komme et øget fokus på forældrevejledning, som en stor undersøgelse foretaget af EVA, viser, at forældrene efterspørger. Vi skal forsat arbejde med at gå fra informering til involvering. Hverdagen i en daginstitution byder på mange forskellige vejledningsopgaver. De kan handle om alt, lige fra afstemning af forventninger om praktiske ting i det daglige samarbejde, til samtaler om det, der bekymrer. De foregår både i garderoben, ved afhentning og aflevering, på legepladsen og til aftalte møder. Det betyder, at vejlederrollen rummer mange facetter og kræver, at pædagogen evner at være undersøgende og stiller de nysgerrige spørgsmål, der afdækker udfordringer og behov, og som hjælper forældre med at få øje på egne handlemuligheder. Det stiller krav til en nuanceret og omstillingsparat tilgang, hvor personalet vejleder om emner, der giver mening, og er relevante for forældrene i forhold til deres barns trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi fokus på de gode forældredialoger - hvordan ramme, relation og processtyring er med til at skabe det gode fundament for samarbejdet. Men samtalen starter i hverdagen, hvor personale eller forældre får øje på noget, vi sammen skal udvikle. Det vil sige, at evnen til at spotte børn i mistrivsel og evnen til at være nysgerrig i forhold til de forældre, der er i tvivl om måder at tackle en problematik med deres barn på, er afgørende for efterfølgende at have en god dialog. Det er i hverdagens samtaler, at relationen og tilliden bygges op. Det er her, fundamentet for det gode samarbejde lægges. Hvad skal vi arbejde med? Hvad er det, vi gerne vil opnå? Målet er, sammen med forældrene, at styrke barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Målet er, at forældrene føler sig (endnu bedre) involveret i deres børns læring og udvikling. Målet er at udvikle personalets vejlederrolle. Vores ambitioner er: 1. At forældrene involveres i samskabende processer om barnets læring i dagtilbuddet og indgår i dialog om, hvordan man i fællesskab kan fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. 2. At personalet vejleder forældrene i, hvordan de selv kan styrke deres barns læring. At personalet løbende i samarbejdet er undersøgende på, hvilken vejledning forældrene har brug for. 3. At forældre og personale arbejder sammen om at finde muligheder og skabe forandringer ved at få øje på nye veje at gå. 4. At der evalueres på samtalernes kvalitet i forhold til involvering og vejledning. 5. I 2017 viser forældretilfredshedsundersøgelsen på Den vejledning, du kan få fra personalet til hvordan du kan styrke dit barns trivsel, læring og udvikling en score på 3,8. Den ønskes stigende i

12 Hvordan vil vi nå i mål med vores ambitioner? 1. Ledelsesteamet skal samarbejde om strategier og processer, der sikrer en højere grad af medarbejderinvolvering, og kvalificerer implementeringen af den viden, projektet forældredialog har tilført. 2. Hver PL skal i samarbejde med personalet lave en strategi for implementering i afdelingen, evt. i fællesskab med andre afdelinger. Heri skal indgå, hvordan der skal arbejdes med at skabe en bevidst udviklende lærende kultur på henholdsvis individ-, gruppe- og afdelingsniveau. 3. Løbende være undersøgende på, hvilken vejledning forældre har brug for. 4. Skabe forskellige fora, hvor forældre sammen med personalet, får mulighed for at drøfte emner, der er aktuelle / relevante for forældrene. 5. Udvikle kvaliteten gennem en bevidst udviklende lærende kultur, stærkere læringsfællesskaber afdelinger og medarbejdere imellem. Her forventes blandt andet Børn og Unges kommende projekt, Stærkere Læringsfællesskaber at understøtte den forsatte udvikling. (Da vi på nuværende tidspunkt hverken kender indholdet eller omfanget af projektet Stærkere læringsfællesskaber, kan vi ikke beskrive nærmere, hvordan projektet vil få indflydelse på vores indsatser og procesplaner.) 6. Fortsat udvikling af systematik for dataindsamling og feedback ved at åbne for evaluering af forældresamtaler; åbne for opsamling på, hvordan forældrene har oplevet samtalen / vejledningen. a. Indsamling af data fra forældrene: Ved afslutningen af samtlige samtaler dialog om / spørgeskema med spørgsmål om: 1. oplevelsen af at blive inddraget i forhold til deres barns trivsel. 2. oplevelsen af at blive inddraget i forhold til deres barns læring. 3. de har modtaget den vejledning, de har brug for. Hvorfor har vi valgt lige netop disse indsatser og metoder? Fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) om forældresamarbejde om børns læring: Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i samspillet med omsorgsfulde voksne, som forstår at stimulere dem og understøtte deres udvikling. Vi ved at, at læringsmiljøet i hjemmet har afgørende betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen og senere i livet, men også at det håndteres forskelligt i forskellige familier. Hvor det for nogle familier falder naturligt at læse for barnet, at lave rim og remser og tale meget med barnet, så er det i andre familier ikke den måde, man er sammen med barnet på. Og disse forskelle sætter sig igennem resten af livet. Vi ved også, at gode dagtilbud, hvor der er fokus på udvikling af stærke læringsmiljøer, har en positiv betydning for alle børn og ikke mindst for de børn, som ikke har fået stimuleret læringslysten hjemmefra. Især har det stor betydning med et godt samarbejde mellem det pædagogiske personale og forældrene, hvor der også er fokus på læringsmiljøet i hjemmet. Det er vigtigt at have et skærpet fokus på implementeringen, så kvaliteten ikke blot fastholdes, men udvikles, så det ses mere stabilt. Fremover vil vi have øget fokus på forældrevejledning, som en stor undersøgelse foretaget af EVA, viser, at forældrene efterspørger. 12

13 I vores dagtilbud har vi fokus på de gode forældredialoger - hvordan ramme, relation og processtyring er med til at skabe det gode fundament for samarbejdet. Det er i hverdagens samtaler, at relationen og tilliden bygges op. Det er her, fundamentet for det gode samarbejde lægges. Fra at informere til at involvere er en målsætning, der gælder for flere facetter af mødet mellem forældre og medarbejdere: Hjemmeside, intranet, blade/artikler, status-udviklingssamtaler, skoleparatheds-dialog, konsultativt forum, trivselsmøder, Familiestuen, 3 måneders samtaler, den daglige dialog, det allerførste møde mv. Ud fra tesen om en kultur, der er bevidst udviklende, skaber kvalitet i arbejdet, betyder det, at der vil være fokus tilgange, organiseringer, strukturer, stærke læringsfællesskaber mv. Der vil arbejdes på henholdsvis individ-, gruppe-, afdelings- og dagtilbudsniveau. Bedre mig + bedre dig= bedre afdeling / kvalitet. Hvem er de primære aktører i indsatsen? DTL skal sikre, at ledelsesteamet samarbejder om strategier og processer, der kvalificerer implementeringen af den viden, projektet forældredialog har tilført. Hver PL skal i samarbejde med personalet lave en strategi for implementering i afdelingen, evt. i fællesskab med andre afdelinger. Heri skal indgå, hvordan der skal arbejdes med at skabe en bevidst udviklende lærende kultur på henholdsvis individ-, gruppe- og afdelingsniveau. PL erne skal i samarbejde med forældrerådene skabe fora, hvor forældre sammen med personalet, får mulighed for at drøfte emner, der er aktuelle / relevante for forældrene. Evalueringsspørgsmålene laves i samarbejde med ledelsesteam og MED. PL erne er ansvarlige for at samle data ind fra samtalerne og anvende data i forhold til Kolbs læringscirkel i forhold til individ, gruppe + afdeling. DTL samler data i forhold til den samlede evaluering for dagtilbuddet. Hvornår (Procesplanen er med forbehold for, hvad Stærkere læringsfællesskaber bringer og kræver) Februar 2019: Pædagogiske ledere laver i samarbejde med personalet en implementeringsstrategi (venter på input fra / sammenhæng med Stærkere Læringsfællesskaber). Februar/marts 2019: DTL skal i samarbejde med den enkelte PL kvalificere strategien og give løbende sparring. Forældreinvolvering. Minispørgeskema til brug ved alle samtaler skal udarbejdes i samarbejde med LT og MED. Der skal samles data fra afdelinger fra januar Data analyseres august 2019, og den videre indsats tilrettes. 13