Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Skæring Dagtilbud samt Skæring lokaldistrikt

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Skæring distrikt Vores lokale indsatsområder Skæring Dagtilbud Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde 1: Indsatsområde 2: Indsatsområde 3: Indsatsområde 4:

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion: 4

5 2.3 I Skæring lokaldistrikt har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Som udgangspunkt ser vi på ingen måde uoverensstemmelse mellem Børne- og ungepolitikkens vision og vores vision og intention med det skabene fællesskab og samarbejde i Skæring. I vores kommende samarbejde i lokaldistriktet har vi en intention om at lade visionen fra Børne- og ungepolitikken være fundament i vores arbejde, så vi kontinuerligt arbejder på at alle børn og unge udvikler sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robust, livsduelige og kreative Børn og unge, der bliver så dygtige som de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det. Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Børn og unge med globalt udsyn og lokalt indsigt Vi er optaget at det skabende fællesskab. Det, at værdien af vores arbejde skal være/blive større end de enkelte enheders præstationer. De skabende fællesskaber er som Peter Bastian siger menneskets emmergens. Vi tager nogle delene og så sætter dem sammen, og så kommer der et eller andet ud af det, som er meget større end delene, og som delene ikke kan hver for sig Citat Peter Bastian. Præcist som Albert Einstein har sagt og som nu er intentionen med den mentale model og dobbelt loop i Børn og unge, er vi optaget af, at vi ikke kan løse de problemer, som vi har skabt med vores nuværende tankemønstre, uden at ændre vores tankemønstre Citat Albert Einstein Mental model: 5

6 Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: I vores lokaldistrikt ønsker vi et samarbejde der bygger på oprigtig nysgerrighed og videndeling. Dagtilbud, FU og skole har valgt at sætte fokus på tre af hinanden afhængige indsatser: Sprog og læsning Forældresamskabelse forældre som ressource Inkluderende fællesskaber i et 0-18 års perspektiv Vores samarbejdsrelationer vil bygge på oprigtig nysgerrighed, videndeling og dobbelt loop learning. Samarbejdet mellem distriktets ledere skal sikre at alle medarbejdere har samme tilgang til arbejdet med at udvikle inkluderende fællesskaber. Vi forestiller os, at de nye faglige strategier Samskabelse Forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlig og forebyggende indsats Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer] helt naturligt bliver inddraget i vores indsatsområder både i distriktet og i de enkelte enheder. Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Skæring Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner, samarbejder vi i lokaldistrikt Skæring med andre dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Grenåvej øst om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Kvalificeret selvbestemmelse fundamentet for vores tilgang til børn og unge Samarbejde på tværs om udsatte børn og unge jf. forebyggelsesstrategi Indsatsområde: Samskabelse - forældrene som ressource med fokus på sprog og læsning. Indsatsen er i første omgang rettet mod at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole og er på vej i drift. Sideløbende med dette er vi på ledelsesniveau i gang med at drøfte sammenhængskraft og samskabelse mellem FU, dagtilbud og skole. 6

7 E: Den ønskede effekt De langsigtede mål er, at vi kan aflæse en generel progression år for år i de tests vi i forvejen benytter i dagtilbud og skole. Vi vil se færre børn, der indstilles til tale- hørekonsulenterne. Vi vil se færre indskolingsbørn der har brug for læseskub. En positiv udvikling af resultater fra nationale test for læsning. Vi vil i forældretilfredshedsundersøgelsen kunne læse, at forældrene oplever et øget samarbejde omkring sprogtilegnelsen og læsning og at forældrene føler sig inddraget i arbejdet med sprogudviklingen. Øget italesættelse af sprog og læsning mellem forældre og personale i det daglige både i daginstitution og skole. Y: De planlagte ydelser Kontinuerlige møder mellem skolens læsevejledere og dagtilbuddets sprogvejledere. Her kan der i første omgang videndeles og information om, hvordan de hver især arbejder med udvikling af sprog og læsning. Gennemgang af de forskellige testmaterialer med henblik på gensidig kendskab. Arbejde mod at sikre, at børnenes sproglige fundament matcher de krav der stilles. Kompetenceudvikle personalet Fælles forældremøder på tværs af skole og dagtilbud. I forbindelse med READ vil vi etablere mulige samarbejdsflader mellem forældre og personale i dagtilbud og skole På næste på-tværs-ledermøde aftales udarbejdelse af ROYE på Sprog og læsning med deadline den 1. marts. O: Organisering af indsatsen Fælles månedlige ledelsesmøder mellem dagtilbud og skole, hvor disse overvejelser bringes på dagsorden Planlagt møder mellem dagtilbud og skole med inddragelse af relevante medarbejdere hvor der løbende koordineres, hvilken indsats der fremadrettet skal iværksættes. Her kunne tale- hørekonsulenter, sprogkonsulent eller læsekonsulent fra PPR evt. inviteres med. Vi vil inddrage de forskellige bestyrelser bl.a. i forhold til ideer og proces til samskabelsen omkring sprog og læsning. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes ressourcer til møde mellem læsevejleder og sprogvejledere. Der afsættes ressourcer til at planlægge og afholde evt. fælles forældremøder og personalemøder 7

8 Indsatsområde: Samskabelse - forældrene som ressource med fokus på inkluderende fællesskaber i et 0-18 års perspektiv I efteråret 2016 tog FU, DT og skoleledelse initiativ til af afholde distriktets første fælles bestyrelsesmøde med fokus på B&U politikken og præsentation af arbejde med kvalificeret selvbestemmelse samt data i distriktet. E: Den ønskede effekt At skabe størst mulig forståelse for sammenhænge i arbejdet med børn og unge i Skæring At skabe størst mulig indblik i og kunne se vigtigheden af, hvordan vi tænker 0-18 års arbejdet Styrke relationel koordinering og social kapital blandt ledere og medarbejdere i et 0-18 års perspektiv Y: De planlagte ydelser To fælles bestyrelsesmøder årligt Forældrearrangement i dagtilbuddet den 14. marts v. Tea Thyrre hvor skolens pædagogiske ledere, bh. Kl. ledere og nøglepersoner inviteres Årsmøde i LDG sammenhæng med fokus på inkluderende fællesskaber i et 0-18 års perspektiv Fælles ressourcevejleder i børnenes overgang mellem DT og skole O: Organisering af indsatsen FU, DT- og skoleleder er initiativtager til fælles bestyrelsesmøder og årsmøde DT-ledelse arrangerer forældrearrangement R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes ressourcer til møde mellem læsevejleder og sprogvejledere. Der afsættes ressource Forebyggelsesstrategi: 8

9 2.4 Vores lokale indsatsområder i Skæring Dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for : Vi vil sikre at bestyrelsen bliver inddraget i udarbejdelsen af dagtilbuddets pædagogiske læreplaner og evt. udarbejdelse af principper for dagtilbuddets arbejde Vi vil arbejde med APV en i Vuggestuen Tusindfryd med henblik på betydelig progression (minimum gennemsnit for Aarhus Kommune) Vi vil arbejde aktivt med at forbedre tidlig indsats herunder inklusionsperspektivet i aktivt samskabelse med forældrene Vi vil igangsætte en kulturforandringsproses ved at se dagtilbuddet som et udviklings- og læringstilbud. Denne proses skal foregå på alle niveauer i organisationen, hvor vi i et gensidigt forpligtigende samarbejde med forældrene sikrer barnet optimal trivsel og udvikling og barnet dermed bliver så dygtig som det kan Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde: Vi vil sikre at bestyrelsen bliver inddraget i udarbejdelsen af dagtilbuddets pædagogiske læreplaner og evt. udarbejdelse af principper for dagtilbuddets arbejde Skæring Dagtilbud har fået et tilsynspunkt, da vi ikke opfyldte betingelsen om, at bestyrelses skulle inddrages i udarbejdelse af de pædagogiske læreplaner. Vi har i de forløbne år set på, hvordan vi kan styrke arbejdet med de pædagogiske læreplaner i forhold til Kvalificeret Selvbestemmelse og SUS-materialet. Dette arbejde er nu klar til videre behandling i bestyrelsen. Vi har strammet op på den eksisterende læreplan og fået udarbejdet en overordnet læreplan for hele dagtilbuddet, hvor Kvalificeret Selvbestemmelse og SUS-materialet er fundamentet. Dermed er der grundlag og mulighed for, at de enkelte afdelinger går i dybden i forholdt til hvor de er lige nu og hvad der giver mening i den enkelt afdeling. Bestyrelsen er inddraget i denne arbejdsmodel. E: Den ønskede effekt Vi vil sikre at bestyrelsen bliver inddraget i udarbejdelsen af dagtilbuddets pædagogiske læreplaner og evt. udarbejdelse af principper for dagtilbuddets arbejde Vi vil kvalitetssikre ved at der forefindes en overordnet læreplan der bygger på Kvalificeret sevlvbestemmelse og SUS-materialet. Y: De planlagte ydelser 9

10 Den udarbejdede overordnede læreplan, præsenteres for bestyrelsen med henblik yderlig supplement med henblik på det videre arbejde med afdelingernes individuelle læreplan. Bestyrelsens arbejde vil bestå i yderlige kommenterer til det udarbejdede samt at præsentere og inddrage de enkelte forældreråd. Relevant data bringes ind i bestyrelsen med henblik på fastsættelse af principper samt evaluering, således evt. principper der vedtages, er i et fremadrettet perspektiv. O: Organisering af indsatsen Den udarbejdede overordnede læreplan, præsenteres for bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmødemøde. Årlig evaluering på bestyrelsesmøderne i forhold til årshjulet for bestyrelsesarbejde Bestyrelsen skal hjem og fremlægge for forældrerådet og tilbage til bestyrelsen med tilbagemeldingerne - (tegn på læring) R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes ikke ekstra ressourcer, da arbejdet er en del af bestyrelsesarbejdet 3.2 Indsatsområde: Vi vil arbejde med APV en i Vuggestuen Tusindfryd med henblik på betydelig progression (minimum gennemsnit for Aarhus Kommune) Vuggestuen Tusindfryd har ved sidste trivselsundersøgelse (APV) scoret meget lavt. Rapporten var som helhed dårlig, men det var i særdeleshed på ledelseskvaliteten, der var meget dårlig score. Resultatet af APV en var så dårligt, at det udløste et tilsynspunkt. Dette arbejde gik i gang umiddelbart efter rapporten udkom, men arbejdet er en proces der til stadighed har fokus. E: Den ønskede effekt At næste trivselsundersøgelse skal ligge mindst på niveau på Aarhus Kommunes At hæve den pædagogiske kvalitet i vuggestuen som dermed kan aflæses i dialoghjulet "På vej mod 3" Y: De planlagte ydelser Ekstern konsulent på personalemøde blev tilkoblet Etableret en samledelse med naboinstitutionen Annekæret Arbejde med trivselsundersøgelsen - løbende Tydeliggørelse af vision for vuggestuen fremadrettet Tydelig og åben kommunikation til forældreråd og øvrige forældre om forandringer Fælles personalemøde med Annekæret O: Organisering af indsatsen Lederskifte MUS samtaler med alle 10

11 Fokus på trivsel på p-møder hvor der arbejdes på tværs Sparring DTL-PL R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer brugt på konsulentbistand, ekstra p-møder 3.3 Indsatsområde: Vi vil arbejde aktivt med at forbedre tidlig indsats herunder inklusionsperspektivet i aktivt samskabelse med forældrene I Skæring har vi altid fokus på den tidlige indsats og rigtig mange tiltage er i drift som en del af det daglige pædagogiske arbejde. I forhold til dette arbejde med tidlig indsats og inklusion er vi som dagtilbud og forældrene hinandens forudsætninger for at lykkedes omkring opgaven. E: Den ønskede effekt Vi vil have beskrevet et mindset for hele inklusionsarbejdet i et 0-18 års perspektiv som er kendt af forældre, personaler og eksterne samarbejdspartnere. At forældrene kender og har og tager indflydelse på Skæring Dagtilbuds mindset i forhold til arbejdet omkring kerneopgaven, tidlig indsats og grundlæggende værdier. Forældrene skal inddrages aktivt samskabende og forpligtende i forhold til arbejdet omkring tidlig indsats med en klar forventningsafklaring. Vi vil gøre brug af data i forhold til tidlig indsats mhp. Tydelighed i progression på alle niveauer, såvel kognitive som ikke kognitive kompetencer. At vores pædagogiske indsats bærer præg af, at vi arbejder med datainformeret ledelse, der vil bidrage til et målrettet og systematisk arbejde med bl.a. det digitale dialoghjul og sprogvurderinger mhp. at skabe et fælles fundament for det daglige arbejde. Y: De planlagte ydelser Opfølgning på den afholdte kompetenceudvikling Med pædagogikken i centrum som alle medarbejdere har deltaget herunder fælles personalekonference, oplæg i de enkelte afdelinger, forældreoplæg og kompetenceudviklingsforløb. I daglig praksis samarbejder vi omkring konsultativ forum, sundhedsplejersken og vores lokale ressourceteam. Bestyrelsens perspektiv skal inddrages aktivt i forhold til tidlig indsats og inklusionsarbejdet. Der bliver kontinuerligt afholdt introduktionsmøder for nye forældre. Vi tilbyder forældrerådgivning, en udvidet garderobesnak til alle forældre. Y: Organisering af indsatsen Bestyrelsen inddrages aktivt i kvalificering af arbejdet omkring tidlig indsats og inklusionsperspektivet. 11

12 Vi drøfter det kontinuerligt på vores teammøder samt på møderne med skolens lederteam. R: Konsekvenser for ressourcer Vi afsætter ressourcer Prioritering af tid i forhold til indsatsen. 3.4 Indsatsområde: Vi vil igangsætte en kulturforandringsproses ved at se dagtilbuddet som et udviklings- og læringstilbud. Denne proses skal foregå på alle niveauer i organisationen, hvor vi i et gensidigt forpligtigende samarbejde med forældrene sikrer barnet optimal trivsel og udvikling og barnet dermed bliver så dygtig som det kan Næste fokuspunkt i bestyrelse, lederteam og personalegruppe 12