Lokal udviklingsplan for. Skejby Vorrevang Dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Randersvej Vores lokale indsatsområder - Skejby Vorrevang Dagtilbud Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde Alle børn har ret til et komplekst sprog: Indsatsområde - ForældreSAMarbejde: Indsatsområde Nedbringelse af sygefravær:

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børneog ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion: 4

5 Vision: Mental model: 5

6 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner mht. vores generelle tilgang til kerneopgaven: Refleksioner over, hvad den lokale oversættelse af Børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model betyder lokalt: Der er fin sammenhæng mellem vores tilgang, vores nuværende og kommende projekter og mentalmodellen Stærkere fællesskaber. Vi er i gang med en større bevægelse, hvor vores pædagogiske arbejde, vores indsatsområder og målsætninger er led i en langsigtet, strategisk udvikling. Sammenhæng mellem strukturmål, indholdsmål og proceskvalitet. Vi er i gang med en bevægelse, hvor vi får større bevidsthed om læringsmål (læringstrapper), større proces-bevidsthed; større bevidsthed om børn og voksnes nærmeste udviklingszone, om progression; større bevidsthed om sammenhængen mellem de mål, vi vil nå, og hvilke aktiviteter, rutiner og processer, der understøtter dette. Vi vil have større fokus på at se os selv ind i en større sammenhæng. Et spørgsmål om at udvide sit perspektiv; et helhedssyn og et oversættelsesarbejde, der er i gang i alle afdelingerne. Dybere forståelse af, hvor vigtigt det er, at alle medarbejdere tænker med; arbejder i samme retning. Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Større fokus på opfølgning og vedholdenhed på at blive ved med at prøve, bruge andre strategier. Fortsat reflektere over, hvordan vi løser opgaven bedre. Opmærksomme på at dyrke de små sejre; drivkraft så man bliver ved med at jagte dem; refleksion så man ved, hvorfor de små sejre opstod; vedholdenhed og systematik, så man gør mere af det, der virkede. Processen I første halvdel af 2016 har vores dagtilbud været igennem en proces, hvor visionerne bag Stærkere fællesskaber og den nye Børne- og ungepolitik er blevet foldet ud som oplæg til det videre oversættelsesarbejde i alle vores afdelinger. Vi er dermed allerede et andet sted, end da vi afleverede vores lokale udviklingsplan i juli Nu skal brikkerne i det store puslespil tænkes ind hele tiden om det drejer sig om overordnede strategier og pædagogiske indsatsområder, om det drejer sig om det enkelte barn, når der skal sættes gang i noget nyt osv. Dermed finder der stadig et løbende oversættelsesarbejde sted på områdeniveau, på dagtilbudslederniveau, i lederteamet og blandt medarbejderne i alle dagtilbuddets afdelinger. 6

7 Procesplanen april-november 2016: Dato Indhold Hvem April 16: April 16: Ledelsesteamet har arbejdet med mentale modeller i forhold til Børn og Unges visioner ved at gennemgå samtlige brikker. Proces planlægges i ledelsesteam. Dagtilbudslederen (DTL) skal holde oplæg og sammen med de pædagogiske ledere (PL) køre proces i samtlige afdelinger. Max 2 afdelinger kan gå sammen for at skabe optimal ramme for debat. 2/5 14/6: Afdelingsprocesser Formål: Fælles overordnet ramme samt arbejde mod høj grad af medarbejder-involvering. Alle skal se sig ind i sammenhængen og være med til at retænke. 15. juni 16: Børne- og unge-politikken: Kulturforandringer, LUP og indsatsområder. August: Oplæg v. James Nottingham: Mange medarbejdere deltager for at få ny fælles viden, hvordan vi som ledere og medarbejdere i Børn og Unge får omsat visioner og målsætninger til hverdagens praksis. 11. august 16: Bestyrelsen inddrages efter sommerferien. Bestyrelsen orienteres om kulturforandringsprocessen og beslutter sig for deres del af processen. Ledelsesteamet DTL + PL er PL er + medarbejdere i afd. Skolens og dagtilbuddets ledelsesteam + områdechefen DTL, PL er, pædagogiske medarbejdere i afd. Bestyrelsen 11. august 16: Opsamling på refleksioner i ledelsesteamet. Ledelsesteamet August - november 16 Procesplan hen imod LUP laves: LOKE starter, og her skal den videre procesplan udarbejdes mht. konkrete indsatsområder i sammenhæng med LOKE-projektet. Det forventes, at indsatsområderne Alle børn har ret til et komplekst sprog og ForældreSAMskabelse, der er igangsat som led i en langsigtet strategisk udvikling, sættes i proces inden for projektrammerne i afdelingerne ift. Fra vision til handling. 17. august 16: Indsatsen Nedbringelse af sygefravær : Arbejdsmiljøgruppen drøfter og reflekterer i forhold til mentale modeller mm. 30 november 16: Indsatsen Nedbringelse af sygefravær : MED-udvalget drøfter og reflekterer i forhold til mentale modeller mm. Ledelsesteamet Ledelsesteam; arbejdsmiljøgrupper MED 7

8 Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Refleksioner over samarbejdsrelationer Læringsstrategiudvikling på tværs af dagtilbud og skole: Proces igangsat, hvor Vorrevangskolen og dagtilbuddet sammen har formuleret seks langsigtede indholdsmål, med fokus på sproglæring. Udarbejdelse af langsigtede indholdsmål for dagtilbud (vuggestue, børnehave og skole; individuelt eller fælles på tværs af dagtilbud / skole efter aftale) Hvad vil vi gerne, at børnene har lært (færdigheder, kompetencer), når de forlader os? Hvordan kan vi med en tidlig indsats sikre, at det (sprog-)sårbare barns læring understøttes? Hvordan kan vi med en sen indsats sikre, at det (sprog-)sårbare barn ikke falder fra i indskolingen? Der, hvor der er brug for det, er det vigtigt at udvikle et tættere samarbejde med sundhedsplejersken og forældre ved start i daginstitution. Her ønskes, at sundhedsplejersken motiverer forældrene til at dele nødvendig viden med institutionen fra start. Vi skal fortsat arbejde mod et tættere og tidligere samarbejde med MSB. Her ønskes, at MSB, fra barnet starter i institutionen, motiverer forældrene til, at relevant viden deles mellem forældre, MSB og institution. Refleksioner over adfærdsmønstre / strategier Som beskrevet i procesplanen har dagtilbuddet arbejdet med de mentale modeller i forhold til Børn og Unges visioner. Det forventes fremover at indgå i afdelingernes faglige refleksioner. Samskabelse Forældre som ressource SAMskabelse som en grundholdning: SAMskabelse er/skal blive en tilgang til måden, vi kommunikerer med forældrene på - en forståelse af, at det er en opgave, vi løser sammen. Støtte forældrene i at udvikle deres forældreside ved at arbejde mere proceskvalificerende. Det er vigtigt at have en vifte af differentierede tilbud til forældrene. Vi skal på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Eksempler på ydelser: Cafémøder Marte Meo, sprogprincipper. Familiestuen. Kvalificere og skærpe forældrevejledningen. 5 pkt. modellen + forældre indgår i handleplaner. 8

9 Opkvalificerer forældredialogen. Forældrene skal indgå langt tidligere, hvis vi skal have dem med som aktører, hvis vi sammen skal skabe en anden bevægelse til gavn for barnets læring, trivsel, udvikling og deltagelse i inkluderende fællesskaber. Med en kobling til 5 punkts modellen og med afsæt i arbejdet med Henriette Madsen forsøger vi at optimere dialogen med forældrene, så vi bliver endnu bedre i stand til at inddrage dem i en ligeværdig dialog, allerede ved de første bekymringer for barnet. Forældredialog / kommunikation: Når det gælder vores formidling til / dialog med forældrene, har vi været i gang med en bevægelse, hvor god kommunikation ikke blot er et redskab til at sætte ord på vores faglighed, eller hvad der er sket. Vi er gennem de seneste år blevet skarpere til at formidle, hvad børnene har lavet, hvad de lærer, og hvilke pædagogiske / læringsmæssige mål, der ligger bag. I forhold til at inddrage forældrene er det vigtigt, at vi tager endnu et skridt. God kommunikation skaber viden om pædagogiske aktiviteter og mål, men viser også vej til handling, og hvordan forældrene kan bidrage. Kommunikationen skal give forældrene mulighed for at indgå som ressource og tage aktiv del i / understøtte den læring og udvikling, der foregår, så vi arbejder i samme retning. Viden Formidling af viden Bruge viden til sammen at skabe... Vi har fået sat flere ord på den viden, vi besidder. Vi er blevet mere tydelige til at formidle vores viden som noget, der ligger bag vores aktiviteter og indsatsområder. Næste skridt er, at vi sammen med forældrene (og ved at inddrage forældrene langt tidligere) bruger vores samlede viden til at optimere grobunden for børns udvikling, læring, trivsel og deltagelse i inkluderende fællesskaber. Vi skal for eksempel være endnu mere tydelige omkring, hvad der forventes af barnet, når han eller hun starter i skole og hvordan vi sammen støber det fundament. Vi skal være mere tydelige om, hvad vi ser. Vi skal mere tydeligt invitere forældrene til at reflektere over det, de ser. Og vi skal være skarpere til at se fremad sammen. Vidensbaseret ledelse og praksis At leve op til ambitionerne i Børne- og ungepolitikken indebærer konstant fokus på børnenes progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. 9

10 Procedurer i forhold til sprog TRAS mm. i forhold til at følge progression. Pædagogisk udviklingsbeskrivelse professionel undersøgelse ved bekymring. Her kommer digitaliseringen af sprogvurderingerne til at fylde mere fremover. Dialoghjulet / digitale status-/udviklingssamtaler. Med udgangspunkt i sproglæringsmiljøet og med afsæt i samarbejdet med Pia Thomsen er vi begyndt at arbejde ud fra læringstrapper mht. målsætninger for børnenes progression. Trappearbejdet kan tilsvarende give mening for os, når vi skal gøre status over de bevægelser, vi har foretaget, og de bevægelser, der ligger foran os vedr. pædagogiske indsatsområder, opfyldelsen af mål, sammenhæng med Børn og Unges visioner og 0-18 års perspektivet. Det bliver en generel løftestang til vores faglige bevidsthed, så vi holder fast i, at vores arbejde skal danne progression for børnenes næste skridt, og så vi bliver endnu skarpere til at formulere delmålene på vejen. Tidlig og forebyggende indsats Alle børns udvikling skal understøttes af et læringsmiljø, hvor det daglige pædagogiske arbejde har en høj proceskvalitet. Tidlig indsats er forebyggelse, men det er også noget andet / mere. Det er rettidig indsats over for det enkelte barn og de fællesskaber, barnet er en del af. Vi skal både støtte de børn, der kan selv, og hjælpe de børn / familier, der har behov for det. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage / reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og at møde børn med særlige behov med tidlige målrettede indsatser. Eksempler på medarbejdernes refleksioner: Holde fast i, at du kan/skal gøre en forskel. Tro på, at det kan lykkes. Blive med at finde en vej. Tænke, hvad skal der til. Motivere og være vedholdende. Kan jeg gøre noget ekstra for, at det lykkes? Kan jeg gå den ekstra mil? Ved bekymring involveres forældre til at fortælle, hvordan de ser barnet, og forældrene involveres i evt. handleplaner. Bruge forskellige metoder til at arbejde systematisk med barnets progression. Ved at få større faglig indsigt i, hvor barnet er, og indsamle systematisk viden og data. o Procedurer i forhold til sprog TRAS mm. i forhold til at følge progression. Handleplaner. o Pædagogisk udviklingsbeskrivelse professionel undersøgelse ved bekymring. Handleplaner udarbejdes og følges. Kompetenceudvikling: Sprog, familiestuemedarbejdere og forældredialog. Familiestuen. Flerfamiliearbejde. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer Arbejdet med børn skal have et balanceret fokus på kognitive og ikke kognitive kompetencer i et tæt samarbejde med barnet selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. 10

11 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Randersvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i lokaldistriktet / med andre dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Randersvej om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: På område-niveau er der udpeget tre temaer: Sprog. Forældresamskabelse. Nedbringelse af sygefraværet. 2.3 A: Dagtilbud / Skole: Tidlig sprogindsats Vi vil udarbejde en tydelig praksis for, hvordan vi sikrer optimal overgang for det sprogsårbare barn, så det sprogligt ikke falder fra i indskolingen. Overleveringen sker til overdragelsesmøder i foråret, inden barnet starter i skole, hvor medarbejdere og ledelse fra dagtilbud og skole mødes. Vi forventer at udarbejde en systematik ud fra nedenstående indholdsmål, som vil kunne nuancere overleveringen. Følgende indholdsmål er valgt i samarbejde mellem dagtilbud og skole: Kognitive indholdsmål: 1. Tænkning, problemløsning og refleksion (at lære at anvende sproget til at problemløse, mentalisere og organisere) 2. Sproglig nysgerrighed (udforske ord, vendinger, kommunikation) Social kognitive indholdsmål: 1. Sproglig dannelse i relationen (at kunne være sprogligt relevant i det kommunikative samspil med andre jævnaldrende og voksne) 2. Legesproget (funktionelt at kunne deltage og medskabe sprogligt i komplekse legesituationer) Formelt sproglige indholdsmål (strukturelle mål i relationen til barnets sprogsystem, herunder forståelse og anvendelse af sprog): 1. Ord og begrebsdannelse (nuanceret sprogbrug, brug af mentale verber og modalverber) 2. Narrativer (forståelse og anvendelse af forskellige narrative strukturer og praksisformer) Ud fra indholdsmålene vil vi udarbejde en systematik, som kan nuancere overleveringen. 11

12 2.3 B: Lokaldistrikt Vorrevang Overgange, tidlig og rettidig indsats, forældresamskabelse I lokaldistriktet har vi på baggrund af årsmødet i maj 2016 valgt tre hovedtemaer, som vi vurderer er vigtige at arbejde dybere med: 1. Overgange Hjem vuggestue, vuggestue børnehave, børnehave skole/sfo, skole/sfo klub, skole/klub ungdomsuddannelse. Kan eller skal vi udarbejde generelle retningslinjer for medarbejdere? 2. Tidlig og rettidig indsats Kan vi skabe en fælles systematik og en tydelighed, man arbejder ud fra, når en vigtig sag/bekymring melder sig? Forebyggelsestrekanten: - Hvordan bestræber vi os i de enkelte enheder på at lægge tyngden i det grønne felt? - Se på risiko- og beskyttende faktorer. 3. Forældresamskabelse Afhængigt af barnets alder inddrages forældre på forskellig vis, men kan vi alligevel etablere et fælles sprog? Hvordan formidles viden videre? I løbet af året afholdes tre temamøder ét for hvert af ovenstående temaer. Til hvert tema / møde etableres en arbejdsgruppe. Til hver arbejdsgruppe deltager derudover én leder fra hver enhed, så dagtilbud, skole, klub er repræsenteret i gruppen (familiekontoret indgår, så vidt de kan). Det er arbejdsgruppen, der er ansvarlig for at planlægge indhold og afvikle temamødet. 2.4 Vores lokale indsatsområder - Skejby Vorrevang Dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for : Alle børn har ret til et komplekst sprog ForældreSAMarbejde Nedbringelse af sygefravær 12

13 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde Alle børn har ret til et komplekst sprog: Formålet med indsatsområdet er at sprogopkvalificere de medarbejdere, der er i daglig kontakt med børnene i dagtilbuddet. Indsatsområdet tager således ikke udgangspunkt i læringsmål for det enkelte barn, men arbejder med sproglige læringsmål for hele dagtilbuddet og det pædagogiske personale, herunder relevante aktiviteter. Rationalet bag indsatstrekanten (se nedenfor) er, at alle rutiner, ritualer og aktiviteter i hverdagen skal tilbyde barnet/børnene en bred vifte af sproglæring. For de børn, som har sproglige udfordringer (forsinkelse eller atypisk sprogudvikling), etableres hermed et bedre læringsfundament for at profitere af særlige indsatser (fx dialogisk læsning, Read osv.) Det gør der, fordi formelt sproglige strukturer og indholdsmæssige aspekter (fx leksikon, pragmatik og begrebsdannelse) konsolideres/generaliseres i den sproglige interaktion med den voksne. Hermed sikres, at barnets samlede sproglige input forøges, såvel kvantitativt som kvalitativt. Der arbejdes specifikt med en række særlige fokusområder, fx sprogteknikker og øvebaner med fokus på sproglige læringsaktiviteter, der blandt andet tager udgangspunkt i sprogunderstøttende strategier og Hanen.com tilgange. Figur 1. Indsatstrekant for Alle børn har ret til et komplekst sprog Særlige indsatser, fx Read, Dialogisk læsning Sprogteknikker/Sprogunderstøttedende strategier Konsolidering og generalisering af sproglæring Sprogsituationer i hverdagen (aktiviteter/rutiner) E: Den ønskede effekt Målet er at styrke barnets trivsel, læring og udvikling, både hjemme og i institution, ved at intensivere / optimere vores faglige kvalifikationer. Vores ambition er: At det sproglige læringsmiljø opkvalificeres systematisk. 13

14 At dagtilbudsleder og pædagogiske ledere indarbejder (ledelsesmæssigt understøtter) et strategisk og kontinuert fokus på sprogpædagogik i alle aktiviteter og rutiner i dagtilbuddet, herunder at udvikle og fastholde metoder (Indsatstrekanten). At det pædagogiske personale er i stand til kontinuert at anvende sprogunderstøttende strategier og sprogteknikker, der understøtter børns sproglæring i såvel spontane som tilrettelagte aktiviteter, herunder hverdagsrutinerne (Sprogteknikker). At det pædagogiske personale er i stand til at tilrettelægge sociale, motoriske aktiviteter, herunder voksen- og børnestyret leg ud fra sproglige læringsmål (Læringsmålstrapper). Y: De planlagte ydelser 1. Alle pædagoger skal gennem det næste år arbejde systematisk med at implementere sprogteknikkerne ud fra et årshjul. 2. Alle pædagoger skal forstå og bruge sprogtrappen i hverdagen. 3. Udarbejde og implementere læringsmålstrappen: Legesproget i De andre fem laves senest i Systematisk beskrivelse og overdragelse af oplysninger om barnets sproglæringsmuligheder på tværs af vuggestue, børnehave, SFO/indskoling. 5. Involvere forældrene i den nye sprogpædagogiske praksis. O: Organisering af indsatsen Indsatser i projektet: 1. Som LOKE-projekt arbejder vi med at kvalificere ledelsesprocessen, så vi får viden omsat til handling i hverdagen følge progression/effekt gennem en struktureret proces. a) Der er udarbejdet en specifik strategi, hvori data / evaluering af kompetenceudviklingsprocessen fremgår. 2. Fælles oplæg i dagtilbuddet med Pia Thomsen for hele personalet d. 23/ a) Oplægget sammenfatter den vigtigste viden og vil konkret fokusere på indholdet i og forståelsen af de seks Læringsmålstrapper, og fordybe os i hverdagsanvendelsen af Sprogteknikker ud fra Årshjulene. 3. Moduler for en del medarbejdere. Modulerne fokuserer på sproglige vanskeligheder hos det enkelte barn (efterår 2017). R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes kr. til afholdelse af fælles temaften med Pia Thomsen d. 23/1 2017, samt afholdelse af yderligere moduler i

15 3.2 Indsatsområde - ForældreSAMarbejde: Vi skal flytte os fra, at vi informerer forældrene til, at vi får forældrene involveret i samarbejdet / samskabelsen omkring barnet, så de bliver med-inddraget som ansvarlige. Forældrene skal inddrages på et tidligere tidspunkt, når vi har en bekymring for et barn, og det skal være en fælles opgave at hjælpe barnet videre. Vi skal have gensidige forventninger til hinanden og betragte hinanden som samarbejdspartnere omkring opgaven. Få forældrenes perspektiv på, hvad de ser, og hvad deres barn kan, så det er en mere ligeværdig dialog. E: Den ønskede effekt Målet er at styrke barnets trivsel, læring og udvikling både hjemme og i institution ved at intensivere/optimere samarbejdet mellem forældre og institution. Vores ambitioner er: 1. At forældrene på et tidligere tidspunkt involveres som aktive medspillere, så vi støtter de familier, der har behov for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil med henblik på at styrke deres barns trivsel, læring og udvikling bedst muligt. 2. At vi gennem styrket samarbejde med forældre omkring sproglæringsmuligheder får styrket barnets sproglige udvikling, så alle børn får et komplekst sprog. 3. At forældre og personale arbejder sammen om at finde muligheder og skabe forandringer ved at få øje på nye veje at gå. 4. At de forældre, der har brug for det, får vejledning / hjælp til, hvordan de i højere grad kan styrke deres barns tidlige udvikling. 5. At forældrene oplever sig endnu bedre inddraget i forhold til deres barns læring og udvikling. På nuværende tidspunkt måler forældretilfredshedsundersøgelsen på Inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns læring. Ved at tilføje et supplerende spørgsmål håber vi, at vi både i forhold til læring og udvikling ser vores indsats afspejlet fra undersøgelsen i 2017 til undersøgelsen i Y: De planlagte ydelser 1. Udvikle fundamentet for forældresamtaler ved at sikre fælles forberedelse inden mødet. a. Ved bekymring dele den kort, og inden samtalen invitere forældrene til at lægge mærke til og reflektere over det, de ser i de pågældende situationer. b. SUS begge parter er forberedte. c. 5 punkts modellen. Ikke nødvendigvis følge modellen slavisk, men følge principperne om at give plads til forældrenes refleksioner, om at gøre dem til aktører, om at lytte aktivt, om at respektere forældrenes stemme. 2. Udvikle/øge forældrevejledning: a. Ved cafémøder og i dagligdagen (fx sprogteknikker) med konkrete anvisninger. b. Hvad er passende krav at stille til sit barn? 3. Hvordan kan forældrene gøre deres barn skoleparat? 15

16 a. Hvordan kan vi sætte vores viden i spil og give forældrene mulighed for at handle sammen med os til gavn for deres børn? 4. Familiestuen. Et tilbud til forældre, som I samarbejde med børnehaven vil hjælpe barnet til bedre trivsel i børnehaven. 5. READ (Tre afdelinger er med; to afdelinger er i placebogruppen ) O: Organisering af indsatsen 1. Kompetenceudviklingsprojekt forældredialog : a. (Fem afdelinger skal i gang Bonanza, Nordlys, Huset på Bakken, Skibet og Vuggestuen Lærkebo) 2. Afdelingsvise forældremøder med tema: Hvordan vi gør børnene skoleparate? En proces, der skal begynde et år før skolestart. 3. Forskellige typer møder, hvor vi tager aktuelle / faglige temaer op. a. Cafémøder. b. Infomøder v. sundhedsplejerskernes mødregrupper. 4. Familiestueforløb to gange om året forår/efterår. R: Konsekvenser for ressourcer Afsætte kr. til familiestuer. 2 hold a 4-6 forældre/børn pr år. Afsætte kr. til projekt forældredialog. 16

17 3.3 Indsatsområde Nedbringelse af sygefravær: Nedbringelse af sygefraværet er en del af helheden. Ideelt set bidrager et lavere sygefravær og et stabilt fremmøde til at højne arbejdspladsens trivsel, kvaliteten af samspillet med forældrene og det bidrager til at understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi tror på, at en god og systematisk indsats nytter. Vi tror på, at et lavt sygefravær styrker muligheden for at løfte kerneopgaven, lette presset på medarbejderne og giver mere tid og plads til at den nødvendige faglige udvikling. Både på overordnet plan og i form af praktiske tiltag i hverdagen løfter vi opgaven ud fra fællestræk som mening, systematik, tydelighed og løsningsorienteret kommunikation. Det er vigtigt, at medarbejderne føler sig som værdifulde bidragydere til kerneopgaven. Vi skal finde en balance, hvor vi med afsæt i kerneopgaven tør tale om, at sygefravær har en negativ effekt på evnen til at løse den. Samtidig skal vi blive bedre til at tale hinanden op og fokusere på de muligheder, dagen giver os. Vi skal sørge for at dvæle ved den gode indsats, som medarbejderne leverer. Det er vigtigt, at man føler sig værdsat - at man føler sig vigtig mht. at få helheden til at hænge sammen. Omvendt er det vigtigt, at man tager det medansvar. Forhåbentlig løfter det ens faglige selvværd at føle sig som en vigtig brik i puslespillet, hvilket igen kan være med til at løfte den samlede trivsel. Alle faggrupper skal se sig selv som en del af noget større. Det er ikke lige meget, om de er syge. Fra ledelsens side handler det om fortsat at have tæt og tidlig kontakt med medarbejderne og have faste rammer for sygefraværs-, opfølgnings- og trivselssamtaler. Lederne og arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) skal fortsat følge fraværet nøje. Lederne skal fortsat være opmærksomme på fraværstallene, vi skal følge standarder for opfølgning på fravær og forsøge at sikre den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen modellen SKAL overholdes, jf. beslutning i HMU. Status Fra kvalitetssamtalen: Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder ved næste kvalitetsrapport er på 12 dage. I december 2015 ligger det på 12,7. Målet er, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefravær under 14 dage ved næste kvalitetsrapport ikke overstiger 7. I december 2015 ligger det på 7,4. Sygefraværet pr. december 2016: Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. medarbejder: 13,6. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage under 14 dage: 8. 17

18 E: Den ønskede effekt At nedbringe sygefraværet til 12 dage eller under. At antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefravær under 14 dage ikke overstiger 7. At styrke det faglige fællesskab i opgaveløsningen. Y: De planlagte ydelser 1. At lederne og medarbejderne fokuserer på fælles mening i arbejdet og får ALLE medarbejdere til at se sig selv som værdifulde bidragydere til kerneopgaven. 2. Relationel koordinering, så man ser sig selv som en del af noget større, og man får blik for sine kolleger. Hvordan hjælper vi hinanden med hensyn til at løse opgaven bedst muligt? 3. Fælles mening styrker alles motivation for at gøre deres bedste i arbejdet, herunder også at holde sygefraværet nede af hensyn til kvaliteten, børn, forældre og kolleger. 4. Systematisk opfølgning på sygefraværet i forhold til HMU s fastlagte struktur Alle afdelinger skal give nyansatte en vejledning i ergonomi og hygiejne, både skriftligt og mundtligt. a. Sikre, at alle medarbejdere har fokus på hygiejne og ergonomi. 6. Opkvalificere AMR-repræsentanternes rolle. O: Organisering af indsatsen 1. Alle pædagogiske ledere skal bruge proceduren om sygefraværsopfølgning (1-5-14) systematisk ved sygefravær. Deltage i temadag om sygefraværsopfølgning, hvis proceduren ikke kendes. 2. AMR-gruppen i de enkelte afdelinger udarbejder procedure for ergonomi og hygiejne for nyansatte og sikrer, at den efterleves af alle medarbejdere. 3. DTL nedsætter en gruppe, bestående af PL og AMR til at undersøge muligheder for kompetenceudvikling af AMR-rollen med mulighed for prioritering i starten af AMR-gruppen i den enkelte afdeling laver en strategi for, hvordan og hvornår der skal arbejdes med punkt 1, 2 og 3 under De planlagte ydelser. 5. Sygefraværet følges nøje af AMR-gruppen i afdelingen, og der ses nuanceret på fraværet. 6. Der evalueres mht. det samlede sygefravær i november 2017 og igen i november R: Konsekvenser for ressourcer I 2018 afsættes der økonomiske midler til kompetenceudvikling af AMR-rollen. 18