Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Tranbjerg dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Horsensvej Vores lokale indsatsområder Tranbjerg Dagtilbud Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde: Læreplanstemaer Indsatsområde: Forældresamarbejde Indsatsområde: Video og arbejdshypoteser Indsatsområde: Nedbringelse af sygefraværet

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Den nye Børne- og ungepolitik falder helt i tråd med det, vi generelt har fokus på i Tranbjerg udsprunget af Ny Nordisk Tranbjergs værdigrundlag, altså skabe sammenhæng i et 0-18 års perspektiv. Tranbjerg Naturcenter er det synlige eksempel, hvor dagtilbud, skole og FU i fælles samarbejde har udviklet et læringscenter for 0-18 år, som samtidig tiltrækker forældre og andre i lokalsamfundet Tranbjerg. Samskabende forældresamarbejde i 0-18 års perspektiv er i sin spæde opstart. De 2 forældrebestyrelser fra henholdsvis skole og dagtilbud har været sammen og taget de første skridt i forhold til et tættere samarbejde. Der er udarbejdet en fælles beskrivelse af samarbejdet i 0-18 perspektiv for dagtilbud, skole og FU. I Tranbjerg Dagtilbud har vi over de sidste 3 år prioriteret at arbejde med video og arbejdshypoteser. Baggrunden for dette tiltag var at blive klogere på vores egen pædagogiske praksis til gavn for børnenes trivsel og udvikling. Vi oplever, at denne arbejdsmetode er med til at styrke fagligheden, og vi oplever en større forældretilfredshed (jævnfør sidste forældretilfredshedsundersøgelse). 4

5 Den mentale model åbner op for, at vi kan fordybe os og videreudvikle video/arbejdshypotesemodellen. Den progression, vi har startet i forhold til forældresamarbejdet (samskabelsen), fagligheden og børnenes udvikling og læring via video og arbejdshypoteserne, får med den mentale model langt bedre rum for at udvikle sig hen imod det excellente. Indførelsen i LOKE har åbnet op for nye vinkler og metoder til udvikling og understøttelse af det pædagogiske arbejde i forhold til børnene og forældrene (Se Forældresamarbejde under lokale udviklingspunkter). Vi vil fremadrettet i langt højere grad bruge relevante data som en del af vurderingen i forhold til beslutninger om relevante tiltag, til gavn for børnenes læring, udvikling og trivsel. Mental model: Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Forældresamarbejde i Tranbjerg I Tranbjerg har vi (dagtilbud, skole og Ung i Aarhus) forpligtiget os til at arbejde ud fra et 0-18 års perspektiv, hvor omdrejningspunktet er de fælles værdier i Ny Nordisk Tranbjerg. Ud fra tanken om samskabelse forældrene som ressource, vil vi overveje, hvordan vi i fremtiden lykkes med øget inddragelse af forældrene. I samarbejde med skole og FU vil vi se nærmere på begrebet frivillighed.. Den røde tråd i forældresamarbejdet fra 0-18 år skal være tydelig for alle. 5

6 Vi ser forældrene som en ressource, derfor skal vi samarbejde om børns læring, udvikling og trivsel. Forældresamarbejdet er kendetegnet ved åben, tydelig og tillidsfuld kommunikation/dialog med klare forventninger til hinanden. Alle børn og forældre er en del af et fællesskab. Samarbejdet med forældrene og forældrene imellem skal styrke dette fællesskab. Indikatorer/tegn: Forældrene oplever at blive mødt med klare forventninger om, hvorledes de støtter deres barns udvikling. Ydelser: Udarbejdelse af fælles folder om overgange fra dagtilbud til skole. Succeskriterie(r): Ved institutions-/skolestart ved forældrene, hvad der forventes af dem og af deres børn. Forældrene ved, hvad de kan forvente af os. Øget forældretilfredshed. 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Horsensvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi med Tranbjergskolen og Ung i Aarhus i Område Horsensvej om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Samskabelse forældre som ressource Tranbjerg Naturcenter, der har til formål atl give børn og voksne i Tranbjerg en anderledes oplevelse af naturen og den måde, man kan arbejde med og lære af naturen, bliver et naturligt sted, hvor forældrenes ressourcer bliver et vigtigt element i Naturcenterets eksistens. Naturcenteret skal være til gavn for børn, unge og voksne i Tranbjerg. Dagtilbuddets forældregruppe har ytret ønske om, at stedet er åben uden for den tid, Naturcenteret er bemandet. Vi har derfor etableret en frivillig ordning, bestående af forældre, der 3 gange inden sommerferien 2016 holder naturcenteret åben hver anden lørdag fra kl. 10:00 til kl. 13:00. Efter sommerferien vil vi udvide kredsen af frivillige til at omfatte alle borgere i Tranbjerg. Ordningen skal være selvstyrende. Der bliver ikke tilført resurser til projektet. Ordningen skal skabe et fællesskab for alle børn, unge og forældre (borgere) i Tranbjerg omkring Naturcenteret. At børn, unge og forældre i Tranbjerg på tværs af alder får kendskab til hinanden og får ejerskab for stedet. 6

7 At børn med særlige behov oplever et sted med andre rammer og muligheder for at lære empati, indre styring og robusthed og være en del af et andet fællesskab, hvor det enkelte barn har mulighed for at få en anden rolle. Effekt: At børn, unge og voksne via ophold og oplevelser på Naturcentret får en viden, som er medvirkende til, at de værner om naturen og nærområdet. At vi igennem brugen af frivilligordningen på Naturcenteret får en engageret forældregruppe, som danner netværk på tværs af fx alder, baggrund og geografi. De planlagte ydelser: Forældregruppen holder forsøgsvis naturcentret åbent hver anden lørdag for at inddrage forældre og på sigt lokale borgere i Tranbjerg. Vi ser, at frivillig ordningen skaber fællesskab forældrene imellem. Vi udvikler vores samarbejde med skolen, så overlevering af børn, som har brug for tidlig/ekstra indsats ved skolestart bliver optimeret og struktureret i efteråret før skolestart. Institutionernes/forældrenes viden om barnet bruges til skolens videre arbejde med det enkelte barn fra 1. skoledag. Tidlig forebyggende indsats, særligt for dagtilbuddet Tranbjerg Dagtilbud bliver en del af det nye tiltag Familiegrupper i Dagtilbud med opstart oktober 2016 og 1 år frem for hele Aarhus syd. At have fokus på at udvikle de voksnes ressourcer og handlekompetencer, så de giver barnet de bedste rammer for at udvikle sig og indgå i fællesskabet. Effekt: Bedre trivsel, læring og udvikling for barnet og bedre mulighed for at indgå i fællesskabet. Ydelser: Vi informerer om familiegrupper i dagtilbud til forældre, som kunne have gavn af dette, og samarbejder med pædagoger og forældre i dette regi. 2.4 Vores lokale indsatsområder Tranbjerg Dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: 7

8 Udviklings- og tilsynspunkter for : Tilsynspunkt: o Læreplanstemaer Udviklingspunkter: o Forældresamarbejde o Sygefravær 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde: Læreplanstemaer Ved kvalitetssamtalen 2016 blev det igen tydeligt, at vi udfordres i forhold til at kunne beskrive effekten af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Indtil nu har vi arbejdet med evaluering i teamledelsen via video og arbejdshypoteser. Pædagogerne har haft stort udbytte af at beskrive effekten for børnene, fordi det synliggør og bliver en anerkendelse af deres arbejde Men det er stadig en udfordring at få skriftliggjort essensen af effekten sammenholdt med de mål, vi har sat os. Hvordan sikrer vi en tydelig fortløbende udvikling/evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, så evalueringen har en effekt for det videre arbejde. Få indarbejdet en systematik. Lave en mere fokuseret indsats igennem klare og tydelige mål for læreplansarbejdet. Blive tydelige i at beskrive, hvad den ønskede effekt skal være ud fra vores målformulering. Effekt: At personalet forstår og bruger evaluering som en naturlig del af deres pædagogiske praksis som en refleksiv tilgang til at lave justeringer, der er fremadrettet og vil fortsætte den progression, der er i børnenes læring og udvikling. Succeskriterie(r): Vi får indarbejdet en systematik for årlige evalueringer både på afdelings- og dagtilbudsniveau med inddragelse af forældre. Vi får indsamlet data, som vi kan bruge fremadrettet i udvikling af den pædagogiske praksis. Via en klar målformulering bliver vi bedre til lave en brugbar evaluering, der giver mening for både personale og forældre. Få evalueringen til at blive en brugbar og uundværlig proces i forhold til det videre arbejde med det specifikke læreplanstema. Aktiviteter: Der bliver udarbejdet en fælles årsplan for hele dagtilbuddet, hvor læreplanstemaerne bliver taget op til evaluering løbende. 8

9 Afdelingsvis bliver der udarbejdet en årsplan, der er gennemskuelig for både personale og forældre i forhold til, at det er tydeligt hvilke læreplanstemaer, man har haft fokus på i forhold til en planlagt aktivitet. En gang årligt analyseres data fra dialoghjulet. Organisering af indsatsen: Teamledelsen udarbejder en årsplan for dagtilbuddet i januar Evalueringer af arbejdet med læreplanstemaerne. Pædagogerne i afdelingerne er ansvarlige for planlægning af relevante aktiviteter samt udførelse op evaluering. Metode: Alle skal bruge SMTTE model og gerne video/arbejdshypoteser. Dataindsamling via dialoghjul 3.2 Indsatsområde: Forældresamarbejde Ud fra grundforståelsen om, at alle forældre vil deres børn det bedste, vil vi samarbejde med forældrene ud fra, at de er barnets bedste ressource. Vi vil have fokus på den gode opstart, den tillidsskabende dialog og det nære samarbejde om den gode relation i dagligdagen. Kendskab giver indsigt. Vi ønsker at opnå et tillidsfuldt og inddragende samarbejde, hvor vi har fokus på forældrenes ressourcer og viden om deres barn, for derved at opnå de bedst mulige betingelser for barnets trivsel, udvikling og læring. Effekt: Vi ønsker, at personalet får en større viden om barnets trivsel i hjemmet. Vi ser et åbent, ærligt og tillidsfuldt samarbejde, hvor både forældre og personale stiller nysgerrige og undrende spørgsmål om barnet til hinanden. Vi har øje for, at forældre er forskellige og bidrager med hver deres viden om eget barn/børn. Vi inddrager forældrene med det samme, når vi ser en bekymring. Vi er i mål, når vi oplever forældrene er aktivt deltagende omkring deres barns trivsel, udvikling og læring. De planlagte ydelser: I forbindelse med lederteamets indføring i LOKE (ledelse, organisation, kommunikation og effekt), er der skabt en øget bevidsthed omkring, hvordan indsamling af forskellige data kan bruges til at understøtte forskellige tiltag, der i dette tilfælde kan øge forældretilfredsheden. Inspireret af Marlene Dinesens analyse model har det medført en mini undersøgelse af, hvorledes vi arbejder med forældresamtaler møder forældrene følger op på samtaler. Vi har derfor opstillet en hypotese: Hvis vi/ personalet møder forældrene, der hvor de er, opnår vi en større samskabelse omkring børnenes læring, udvikling og trivsel. 9

10 Hvis vi skaber større gennemsigtighed omkring forventninger til forældrenes og personaltets indsatser samt opfølgning vedrørende de aftaler, vi laver i fællesskab, opnår vi en større fælles viden og kendskab til indsatsernes virkning og dermed større forældretilfredshed Der skal udarbejdes en handleplan ud fra: Tydelighed i forhold til samtaler, opfølgning, metode/fælles mål for afholdelse af SUS indhold/inddragelse (fælles værdier). Indførelse af midtvejssamtale i bh. Bevidst brug af hjul ved overgang dp, vug, bh. Rammeaftale for samtalen: - Udvælge fokuspunkter i samarbejde med forældre. - Lad forældre starte. - Opfølgning/afslutning: vigtigt at det er tydelig for alle. - Dagsorden: tidsramme, introduktion til samtalen. Organisering af indsatsen: Teamledelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en fælles rammeaftale for samtalerne. Se ovenfor vedr. indhold. Vi afprøver i dagtilbuddet at holde midtvejssamtaler i børnehaven i Der er en dagsorden for samtalen, så den både udgør en rød tråd i SUS samtalerne samt har fokus på barnets NUZO. Samtalen afholdes af primærpædagogen og forældrene. I forhold til børn med særlige behov inddrages evt. eksterne samarbejdspartnere. Dagsorden udleveres til forældrene, når samtalen aftales. Rammeaftalen for samtalerne evalueres og justeres ultimo Det udarbejdede dialoghjul videregives til modtagende afdeling. I forhold til børn med særlige behov aftales overleveringssamtale med deltagelse af forældrene. Konsekvenser for ressourcer: Samtalernes varighed er ½ time og dertil kommer forberedelsen, som finder sted på stuemøder, og for børn med særlige behov på p-møder Indsatsområde: Video og arbejdshypoteser Video og arbejdshypoteser giver mulighed for at se barnets intentioner bag dets handlinger og sætte fokus på det gode samspil. Vi ønsker fortsat at udvikle vores pædagogiske praksis via metoden. Personalet skal fortsat arbejde med egne blinde pletter /styrker og svagheder i egen pædagogisk praksis. Effekt: At skabe så god en hverdag for børnene som muligt ved, at vi bliver bedre til at se barnets intentioner og handle herefter i den pædagogiske praksis. 10

11 At styrke egen og fælles refleksion, fastholde indsats og forbedre praksis. At finde diamanterne i det daglige pædagogiske arbejde. Aktiviteter: Alle pædagoger og dagplejere skal arbejde med video og arbejdshypoteser. På personalemøde/stuemøde skal der afsættes tid til, at mindst en pædagog kan får sparring på sin video og arbejdshypotese. Nye medarbejdere skal gennemgå en introdag for at få kendskab til metoden og tankerne bag. De planlagte ydelser: Vi vurderer, at det vil være nødvendigt med en introdag for nye medarbejdere for at kunne indgå i det eksisterende arbejde med video og arbejdshypoteser i de enkelte afdelinger. Afdelingerne har efterfølgende ansvaret for, at nye medarbejdere bliver oplært inden for arbejdet med video og arbejdshypoteser. De skal efter en introdag være i stand til at kunne optage video, stille spørgsmålene og lave en brugbar arbejdshypotese. I slutningen af året vil vi i ledelsen evaluere, hvorvidt alle medarbejdere har taget metoden til sig og indgår i arbejdet med video og arbejdshypoteser. Herfra vil vi vurdere, om vores introdag er tilstrækkelig, eller om vi skal ændre på strategien. Organisering af indsatsen: Den pædagogiske leder er ansvarlig for, at video og arbejdshypoteser kommer på dagsordenen til personalemøder. Nye pædagogiske ledere skal gennemgå et kursus i video/arbejdshypoteser. Der skal organiseres en introdag for nye medarbejdere, hvor erfarne ledere/medarbejdere skal lære fra sig, i Konsekvenser for ressourcer: Der skal afsættes økonomi til et kursusforløb for de nye pædagogiske ledere. Der skal afsættes tid på afdelingernes p-møder til at gennemføre en sparring. Om nødvendigt skal møderne udvides med ½ time. 3.3 Indsatsområde: Nedbringelse af sygefraværet tænkt ind i pædagogisk praksis Med fokus på de specialpædagogiske opgaver i dagtilbuddet tages initiativer til nye arbejdsgange, der kan fremme personalets trivsel og dermed nedbringelse af sygefraværet. I Tranbjerg Dagtilbud fordeles midlerne fra den interne h-middel pulje til afdelingerne ud fra de ansøgninger, ansvarsgruppen modtager. Ansøgningerne beskriver forskellige problematikker omkring forskellige børn, handleplaner med en beskrivelse af hvilke indsatser, man vil iværksætte, samt hvorledes resurserne tænkes brugt. Som udgangspunkt gives der max 15 timer om ugen i op til 6 måneder. Vi oplever, at det er en stor udfordring for afdelingerne, at de ikke har faste velkvalificerede pædagogvikarer at trække på. Ofte ansættes vikarer, som ikke har den nødvendige viden til at kunne tage 11

12 del i denne særlige pædagogiske opgave. Dette medfører en øget belastning af det personale, der er primær personer i forhold til de børn, der har brug for en specialpædagogisk indsats. Resultatet kan medføre nedslidning af disse medarbejdere, som viser sig ved øget sygefravær, stress samt dårlig samvittighed over ikke at kunne yde den nødvendige indsats i forhold til det enkelte barn eller til den resterende børnegruppe. I en forsøgsperiode på 1 ½ år vil vi bruge midler fra den interne pulje til at ansætte 1-2 pædagoger med den primære opgave at være tilknyttet forskellige afdelinger. De 1-2 stillinger kræver personer, der udover at besidde de almen pædagogiske egenskaber, er fleksible og har gode samarbejdsevner og kan tilpasse sig forskellige arbejdssteder. Specialpædagogisk grundkursus vil være en forudsætning for at kunne søge en sådan stilling. Ved tilførslen af mere kvalificeret pædagogisk hjælp eller ekspertise forventer vi en øget positiv effekt på personales trivsel og dermed på børnenes udvikling og trivsel. Effekt: Med indsatsen ønsker vi at se en øget trivsel hos personalet med bl.a. mindre sygefravær. Et særligt fokus på inkludering af børn med specialpædagogiske udfordringer i de større børnegrupper. At vi ser, at børnene med specialpædagogiske udfordringer i højere grad indgår i det daglige fællesskab. Mindre frustration blandt personalet i forhold til: o Mindre sygefravær blandt kolleger o Dårlig samvittighed over for resten af børnegruppen o Manglende tid til samarbejde o Manglende tid til kommunikation/formidling/samtaler o Manglende overskud til planlægning og struktur/overblik Succeskriterier: Sygefraværet falder. Når vi kan se inklusionen lykkes altså at børnene kan deltage i gruppeaktiviteter på fællesskabets præmisser. Når personalet kan mærke en positiv forskel og giver udtryk for, at dette tiltag er en hjælp og en markant forskel fra før. Aktiviteter: Der skal laves en jobprofil. Der skal nedsættes et ansættelsesudvalg. Udvalget skal bestå, ud over de ansvarlige fra ansvarsgruppen i H-middelpuljen, af to pædagoger. Beskrivelse af ansættelsesvilkår herunder: o Forsøgsprojekt over 1½ år. o Midtvejs evaluering i januar 2017 med mulighed for justeringer. o Endelig evaluering december o Stillingen skal slås op internt med mulighed for orlov fra eksisterende stilling i forsøgsperioden. 12

13 o Arbejdet foregår i mere end én afdeling. Organisering: Rolle og ansvarsfordeling: Udvalget udarbejder stillingsopslag og jobprofil. Tids og procesplan: Else, Inge-Marie og Randi udarbejder en jobprofil. Denne sendes til MED udvalget, der får mulighed for at komme med input og rettelser. Stillingsopslaget skal være færdigt inden sommerferien, med opslag og ansættelse inden september Nedsættelse af ansættelsesudvalg i juni. Ansættelse med opstart Evalueringsplan: Med udgangen af december 2017 skal der laves en evaluering og evt. justering af projektet. Tilbagemelding fra involverede institutioner, samt pædagogerne i de særlige stillinger. MED udvalget er en del af evalueringen. Resurser Økonomi: Projektet finansieres via den interne H-middel pulje, med halvdelen af puljens størrelse. Kompetencer: Stillingen indebærer, at man skal: o Kunne indgå i planlagte aktiviteter. o Kunne arbejde selvstændigt og tage initiativer til aktiviteter. o Være fleksibel. o Have gode samarbejdsevner og kunne tilpasse sig forskellige arbejdssteder. o Specialpædagogisk grundkursus vil være en forudsætning for at kunne søge en sådan stilling, da man vil blive en del af en børnegruppe, hvor børn med specialpædagogiske udfordringer skal kunne være en del af fællesskabet. 13