Lokal UdviklingsPlan 2016/2017. Brabrand Dagtilbud

Transkript

1 Lokal UdviklingsPlan 2016/2017 Brabrand Dagtilbud 1

2 Indholdsfortegnelse 2. Den lokale udviklingsplan - Hvad og Hvorfor? 2.1 Politiske Beslutninger - Skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge 2.2 Kulturforandring hos os - Refleksioner over vores generelle tilgang 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Silkeborgvej 2.4 Vores lokale indsatsområder Brabrand Dagtilbud 3. Vores lokale indsatsområder - Nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde: Udvikling af pædagogisk Praksis 3.2 Indsatsområde: Fusion 2

3 2. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige ind-satsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig 3 senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis - At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitik-ken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. Tidlige og forebyggende indsatser - Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn Øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børne- og ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge.

4 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/ strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion: Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Vi vil forsøge at danne rammen for vores fremtidige arbejde i det nyfusionerede dagtilbud ved hjælp af den Lokale Udviklings Plan. Endvidere er dagtilbuddets øvebane i LOKE medvirkende til at ledelsen af indsatserne løbende justeres og evalueres. LUP og LOKE er udarbejdet i sammenhæng med Fusionsplan for Brabrand Dagtilbud. Fusionsplan indgår som et indsatsområde i LUP, da de 4 spor afspejler det fundament og de ressourcer vi er i besiddelse af, samt danner baggrund for den kapital, som vi gerne vil udvikle gennem vores lokale udviklingsindsatser: Det faglige spor pædagogikken, professionel kapital Medarbejderspor trivsel, social kapital Strategisk spor ledelse Administrativt spor budgetprioriteringer, økonomisk kapital Vi har følgende overvejelser i forbindelse med overskrifterne i den strategiske ramme for Børn og Unge: Samskabelse forældre som ressource: Ved øget inddragelse af forældre i tilrettelæggelsen af praksis for børnene og det enkelte barn, vil det være muligt at vejlede forældrene i at tilrettelægge et miljø i hjemmet, hvor barnets udviklingsbehov tilgodeses. Vi har gode erfaringer med brug af metoder fra Signs of safety i forbindelse med konkrete aftaler med forældrene. Videnbaseret ledelse og praksis: Vi ønsker et fokus på evidens og videnbaseret pædagogisk praksis. Gennem LOKE ønsker vi, at følge progression på faglig kvalitet, og samtidig følge progression i ledelsen af fagligheden. Vi vil gennem indsatsområdet Udvikling af Pædagogisk Praksis gøre brug af data, både på ledelsesniveau og på afdelingsniveau. 4

5 Tidlige og forebyggende indsatser: Vi er optagede af, at styrke læringsmiljøet og den pædagogiske tilgang til de voksnes rolle i børnenes udvikling. Vi vil benytte os af den viden og forskning, der eksisterer på området i udviklingen af højkvalitets dagtilbud. Her lader vi os inspirere af Brenda Taggart og forskningen, der ligger bag udviklings af ECERS og ITERS. Mental model: Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Vi tror på at noget kommer før noget andet. Vores ambition er, jvf. Børn og Unge politikken, at alle børn skal være så dygtige som muligt. Vi stræber efter det excellente i tilrettelæggelse og udførelse af faglig praksis for børnene. Det miljø børnene befinder sig i, skal være af en sådan kvalitet, at deres ikke kognitive kompetencer (alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer) udvikles i lige så høj grad som de kognitive (sprog mm.). Vision: 5

6 Vi ønsker på sigt, at implementere de 5 Brenda Taggart kvalitetsmarkører for et effektivt dagtilbud: Udfordrende interaktioner gennem vedvarende fælles tænkning. Børnene har krav på at blive udfordret af voksne hver dag gennem fælles tænkning, hvor den voksne ikke leverer færdige løsninger og svar, men søger svar og dialog sammen med barnet eller børnene. Viden og forståelse af curriculum. Handleplaner og dokumentation og evaluering. Brug af en form for kontinuitet for barnets progression og udvikling. Databaseret pædagogik og ledelse af faglighed. Her benyttes FOKUS og SUS-materialet. Til brug for databaseret ledelse benyttes ECERS-3 og ITERS som parametre for faglig udvikling. Viden om, hvordan små børn lærer. Afgørende at udfolde barnets mulighed og evne til læring med handlinger for, hvordan et godt og udviklende læringsmiljø ser ud. Læring er her forstået som også de ikke-kognitive færdigheder som f.eks personlig udvikling og sociale kompetencer robusthed, ihærdighed. Vi overvejer om vi ved nok om det skal vi indhente viden om, hvad skal børn lære og hvordan? Vi kan få hjælp fra ECERS og læreplaner. Vi vil udvikle et udviklings-/ dannelsesssyn, hvor medarbejderne indtager rollen som nærværende voksne i forbindelse med udvikling og dannelse af barnets progression og læring. Vi inddrager viden om børns forudsætninger for læring og tilegnelse af viden, neuropsykologisk forståelse af hvad er på spil i børns hjerner, når de er udsatte. 6 De voksne har evner til at støtte børn med konfliktløsning. Hjælper barnet med at sætte ord på og se muligheder for at forstå konflikter, søge kompromisser og forhandlinger. At spejle barnet og konflikten, undgå at der er en taber i konflikten. Undgå eksplosioner hos barnet ved hjælp af at kunne tolke for barnet, gå ind i barnets følelsesliv jeg kan godt forstå at du vil ha den røde spand, skal vi spørge hvornår du kan låne den?. Forebygge konflikter, undgå ventetid, overblik ved overgange. Kigge på dagsrytmen, hvor opstår konflikter, hvilke situationer - hvad kan vi forebygge ved struktur og organisering. Mentalisering, Døde fisk som konfliktreducerende aktivitet for børnene. Der er følgende overvejelser: Er der en værdi i at børnene leger uden voksenopsyn hvilken, hvornår og under hvilke forudsætninger? Hjælper forældre til at støtte børnenes læring derhjemme. Skabe forbindelse mellem hjem og dagtilbud via dialog mellem medarbejdere og forældre. Brug af mapping element fra Signs of Safety til forældresamtaler. Se på ressourcerne i familierne; hvad kan der bygges på, helt konkrete aftaler omkring hvem gør hvad i forbindelse med barnets behov for udvikling. Fælles mål for barnet, så der er konsensus om, hvad vi ser barnet har brug for. Brug af video og billeder som anskueliggørelse af, hvordan ser det ud lege med sit barn og se sit barn. Insistere på, at forældre deltager i konsultativt forum. Barnets bog, hvor en bog går mellem hjem og dagtilbud ift. dialog og kommunikation. Kontinuerlig kommunikation og opfordring til at læse og tale med deres børn hele tiden opfølgning. Deltagelse i READ. Tryg start i livet samskabelse ved pædagog i hjemmet til vejledning fra fødslen ved behov. Brug af Børneintra. 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Silkeborgvej. Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi med Tovshøj Dagtilbud og Tovshøjskolen, samt i område Silkeborgvej om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: I lokaldistriktet arbejdes der med udvikling af medarbejdernes kompetencer i forbindelse med at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet i både skole og dagtilbud. Vi ønsker nærværende og reflekterende medarbejdere, som er i stand til at tilrettelægge en praksis, hvor alle børn trives, udvikles og lærer. Gennemgående for både skole og dagtilbud er kompetenceudvikling af medarbejderne i mentalisering. På Tovshøjskolen via projekt Orange Hus og i dagtilbud via fælles kompetenceudvikling v. Lis Fenger i Mentalisering.

7 Forebyggelsesstrategi: 2.4 Vores lokale indsatsområder Brabrand Dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for : Nyfusioneret dagtilbud så ingen tidligere Udviklings- og tilsynspunkter. På de næste sider er Brabrand Dagtilbuds lokale indsatsområder for beskrevet. 7

8 3. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde 1: Udvikling af pædagogisk praksis E: Den ønskede effekt Overskrift for indsats er effektmålene Tidlig indsats, Viden/data samt Helhedssyn på barnet. I bestræbelsen på at udvikle det faglige niveau og skabe det bedst mulige læringsmiljø for børnene, har vi udvalgt Personale/barn interaktion s 83 + s 87 Kultur (vedlagt som bilag) for at se barnets intentioner i ECERS -3, som de første skridt mod højnelse af faglighed ud fra nogle kvalitetsparametre. Skalaen skal tænkes ud fra en vurdering af læringsmiljøet og børnemiljøet. Vi stræber mod at være udmærket på skalaen på de kvalitetsstandarder, der beskrives i ECCERS som pædagogisk grundlag for det nye dagtilbud. Vores tilgang til materialet er at danne baggrund for kvalificerede dialoger med medarbejderne om kvalitet. Det nye i tilgangen er, at vi ikke er individorienteret rettet mod barnet i vores tilgang. Vores udgangspunkt for kvalitet er ikke barnet og måling af progression hos barnet, men at miljøet omkring og pædagogisk praksis er afgørende for at vi opnår en effekt ved børnene, som så kan måles efterfølgende. Kvalitet i vores indsats er udgangspunktet for måling og progression. Ikke måling af den enkelte medarbejder, men miljøet og kulturen medarbejderne sammen skaber for børnene. Vi stræber ikke efter ensretning, men fælles retning, noget er vigtigere end noget andet og en del af den mentale model. Skelne mellem form og substans, interaktionen er det vigtigste lige meget hvad vi gør, men ikke lige meget, hvordan vi gør det. På den måde vil vi arbejde mere datainformeret, samt hen i mod stærkere fællesskaber. Y: De planlagte ydelser Ovenstående formidles til medarbejderne på p-møde 28.2 med den store fortælling som ramme Børn og Unge politik, Tidlig indsats, London erfaringer ifm. London Challenge, Brenda Taggard forskning, Byrådets Gentænkning af tilbud for børn og unge i Vestbyen samt understøttelse af flere brikker i Den mentale model for Børn og Unge. Endvidere er de planlagte ydelser: Personalemøde 28.2 hvor LUP og indsatsområde ECERS som dialogværktøj introduceres. hvad er det vi vil kendes på i Brabrand Dagtilbud Parametre for personale barn interaktion + regler for god orden (omdøbes til Kultur for at se barnets intentioner) introduceres, der gås i dybden på personale- og stuemøder i løbet af foråret, ift. hvordan ser det ud hos os. Der laves en baseline på skalaen og handleplan for progression. Fælles personalemøde Lis Fenger formidler til alle om robusthed og vedholdenhed. Kompetenceudvikling for medarbejdere på fælles kursus med Tovshøj Dagtilbud Lis Fenger, maj/juni. Fælles personalelørdag, Vi forsøger at få Trine Krogh, ECERS certificeret (Sprog in) til at stå for dagen med henblik på at dykke ned i udvikling af faglig kvalitet. Oktober nye personale/stuemøder med dialog om progression på skalaen. Herefter tages der stilling til om indsatsen har rykket os fremad mod en øget kvalitet, og hvilke skridt der skal tages efterfølgende. Dette afpasses efter hvilke initiativer der fra politisk hold tages ift. gentænkning af tilbud i Vest. 8

9 O: Organisering af indsatsen Arbejdet er i høj grad initieret af lederteamet. Endvidere vil medarbejdere blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af Pædagogisk grundlag for dagtilbuddet, hvor den samme tilgang til praksis med høj faglig kvalitet er udgangspunktet. Dette vil foregår i arbejdsgrupper på tværs af afdelingerne og ledet af lederteamet. Forældre involveres i forældreråd og bestyrelsesfora. Endvidere er en del forældre for kommende skolebørn inddraget i form af deltagelse i READ, hvor hjemmets understøttelse af børnenes læring er omdrejningspunkt. 3.2 Indsatsområde 2: FUSIONSPLAN Vedlagt som bilag ( Bilag 5 ) R: Konsekvenser for ressourcer En del af indsatsområdet indgår som det, i forvejen planlagte udviklingsarbejde, beskrevet i Fusionsplanen for dagtilbuddet. Hermed er de planlagte ressourcer allerede reserveret. Kompetenceudvikling af medarbejdere vil medføre vikardækning på kursusdage. Endvidere vil indsatsområdet medføre, at det i første halvår af 2017 vil være nødvendigt, at reservere tid på personale-/stuemøder samt lederteammøder, hvilket gør at andre emner/ temaer må prioriteres fra. 9

10 Bilag 1 Utilstrækkelig Minimal God Udmærket Interaktion mellem barn og personale* 1.1 Interaktionen er upersonlig eller negativ (fx reagerer personalet sjældent på, smiler til, taler med eller lytter til børnene). 1.2 Der gives ujævn mængde positiv opmærksomhed til børnene (fx persoanlet har et yndlingsbarn, der får langt mere opmærksomhed end andre). 1.3 Fysisk kontakt er ikke varm eller responderende, eller den er negativ. 3.1 Personalet er lejlighedsvis smilende, taler og viser hengivenhed over for børnene i løbet af dagen.* 3.2 Persoanlet reagerer normalt sympatisk ved at hjælpe børn, der er kommet til skade, vrede eller er kede af det.* 3.3 Der er ingen barsk verbal eller fysisk interaktion mellem personale og barn. 3.4 Der udvises nogen varm og responderende fysisk hengivenhed gennem hele dagen i rutiner eller leg (fx holdes der blidt om barnet, mens der læses en bog; barnet krammes, mens det får sutteflakse). 5.1 Hyppige positive interaktioner mellem personale og barn i løbet af dagen (fx igangsættelse af verbal og fysisk leg, personalet reagerer, når barnet starter interaktioner, og viser glæde ved barnets aktivitetet).* 5.2 Personalet og børnene er normalt afslappede, har behagelige stemmer, hyppigt smilende.* 5.3 Meget kontakt, aen og fysisk varme vises gennem hele dagen.* 7.1 Interaktionen er tilpasset det enkelte barns humør og behov (fx rolig med et træt barn, mere aktiv med et legende barn, beroligende over for et barn, der er bange). 7.2 Personalet er normalt opmærksomme på og tilpasser sig barnets følelser og reaktioner (undgår fx bratte afbrydelser; advarer barnet, før det tages op).* ITERS-R, Småbørnsmiljøvurderingsskala, Infant/Toddler Environment Rating Scale, Hogrefe, Harms - Clifford - Cryer, 2006, p

11 Bilag 2 Utilstrækkelig Minimal God Udmærket Regler for god orden 1.1 Regler for at opretholde ro og orden håndhæves enten så strengt, at børnene ofte bliver irettesat eller begrænset eller så slapt, at der kun er lidt orden eller kontrol. 1.2 Børnene kontrolleres med alvorlige metoder såsom smæk, råb, indespærring i lange perioder eller tilbageholdelse af mad. 3.1 Personalet bruger aldrig fysisk afstraffelse eller streng disciplin. 3.2 Personalet opretholder normalt tilstrækkelig kontrol til at forhindre problemer (fx børn, der slår hinanden eller bringer sig selv i fare eller ødelægger ting). 3.3 Forventningerne er generelt realistiske og baseret på børnenes alder og udviklingstrin (fx bliver de ikke tvunget til at dele, selvom der kan tales om at dele; børnene forventes ikke at skulle vente i lange perioder). 5.1 Dagtilbuddet er inrettet til at undgå konflikter og fremme hensigtsmæssig interaktion (fx er der flere stykker af det samme legetøj tilgængelige; børn med et yndlingslegetøj er beskyttet mod andre; børn bliver ikke mast sammen på et lille område; personalet reagerer hurtigt på problemer; der er glidende overgang). 5.2 Der anvendes gode og effektive metoder til konflikthåndtering (fx afledes børn fra negative situationer til at indgå i andre aktiviteter; timeout er sjælendt brugt og aldrig med børn under to år). 5.3 Der bliver ofte givet opmærksomhed, når børnene opfører sig godt (fx ser, smiler eller deltager personalet, mens børnene leger, bliver madet osv.).* 7.1 Personalet hjælper børnene til at forstå konsekvenserne af deres egne handlinger over for andre (fx henleder opmærksomheden på andre børns tårevædede ansigt, forklarer barnets vrede, når dets tårn af klodser bliver væltet).* 7.2 Personalet hjælper børn med at lære at bruge kommunikation i stedet for aggression til at løse problemer (fx giver ord til non-verbale børn, tilskynder verbale børn til at bruge ord).* 7.3 Personalet søger rådgivning fra andre fagfolk vedrørende adfærdsproblemer. 5.4 Personalet reagerer konsekvent på børnenes adfærd. ITERS-R, Småbørnsmiljøvurderingsskala, Infant/Toddler Environment Rating Scale, Hogrefe, Harms - Clifford - Cryer, 2006, p

12 Bilag 3 Utilstrækkelig Minimal God Udmærket Personale-barn interaktion* 1.1 Personalet viser mangel på respons overfor børnene eller involvering ( Fx. ignorerer børn, virker distancerende kølige).* 1.2 Interaktionerne med børnene er ofte ubehagelige.* 1.3 Fysisk kontakt er ofte negativ (fx fastholder et barn hårdt, som opfører sig dårligt; skubber børn fysisk frem for at bede dem om at flytte sig; giver uønskede knus eller kildeture). 1.4 Hovedparten af interaktionerne foregår med den store gruppe, snarere end med individuelle børn eller med små grupper. 3.1 Nogen positive interaktioner med individuelle børn ses ved observationen 3.2 Negativ fysisk kontakt observeres ikke. 3.3Persoanlet lader til at nyde at være sammen med børnene (fx viser interesse for, hvad børnene laver; lytter opmærksomt til børnenes kommentarer og kommenterer og responderer passende). 5.1 Der er jævnligt observeret positive interaktioner mellem personaler og barn gennem observationen, uden lange perioder hvor der ikke er interaktion (fx varm øjenkontakt, smil, fælles interesser).* 5.2 Der er normalt en afslappet behagelig atmosfære i gruppen (fx få, hvis nogen, anspændte eller forjagede tidspunkter; personale og børn virker afslappede og interessede i, hvad de laver hovedparten af tiden; er ustresset med få, hvis nogen, undtagelser). 5.3 Personalet sender generelt varme signaler til børnene gennem passende fysisk kontakt (fx holder et grædende barn, holder et barns hånd og lytter opmærksomt; klapper et barn beundrende på skulderen). 7.1 Personalet er respektfuldt over for børnene og guider dem positivt (fx håndterer konfliktløsningsproblemer på en rolig og fornuftig måde; lytter indtil barnet er færdig med at tale, før man svarer; takker børn for at løse opgaver).* 7.2 Personalet er støttende og trygge. når børnene er urolige, vrede, bange eller sårede (fx er forstående over for et barn, som har problemer med en ven, guider tålmodigt et vredt barn). 7.3 Personalet er sensitive over for børns nonverbale tegn og responderer hensigtsmæssigt (fx opdager under en rundkreds, hvornår børn har behov for fysisk aktivitet og sørger for det; opdager tegn på kedsomhed og sørger for noget spændende at lave). ECERS-3, børnemiljøvurderingsskala, Early Childhood Environment Rating Scale, Hogrefe, Harms - Clifford - Cryer, 2015, p

13 Bilag 4 Utilstrækkelig Minimal God Udmærket Regler for god orden 1.1 Der anvendes strenge konfliktløsningsmetoder (fx smæk, råben, indespærring af børn i lange perioder, ruske, tilbageholde mad eller fysisk aktivitet).* 1.2 Strukturen er så slap, at der er meget lidt orden eller kontrol. 1.3 Forventningerne til børnene er normalt upassende i forhold til deres alder og udviklingsmæssige niveau (fx tillades der begrænset tale; børnene skal jævnligt vente i lange perioder uden at få noget at engagere sig i; det kræves af børnene, at de anvender modne, sociale færdigheder såsom at dele eller samarbejde; børnene bliver ofte begrænset urimeligt). 1.4 Personalet responderer ofte med vrede over, hvad de opfatter som børnenes negative opførsel.* 3.1 Personalet anvender sig ikke af strikse konfliktløsningsmetoder. 3.2 Personalet fastholder normalt nok kontrol til at forhindre børnene i at skade sig selv, andre eller være destruktive i forhold til materialer eller miljøet på stuen. 3.3 De fleste forventninger til børnene er passende (fx få perioder, hvor børnene skal være stille; børnene har meget tid til at lege aktivt; et barn forventes ikke at dele, hvis det medfører problemer med den aktivitet, som barnet er i gang med).* 3.4 Der er få, hvis nogen, negative eller vrede reaktioner fra personalet, hvis de opfatter noget som upassende adfærd hos børnene (fx nedgørende øgenavne, råben, udskældning).* 5.1 Børnene lader til at være opmærksomme på reglerne på stuen og følger dem med rimelige mængder kontrol fra pædagogernes side. 5.2 Personalet forklarer årsagerne til, at de ikke kan tillade særlig adfærd (fx Vær sød at komme ned, jeg er bange for, at du vil falde ned og slå dig. Det gør ondt at blive slået. Vi må ikke slå her på stuen. ) Observeres en gang; Scor Ja hvis der ikke er nogen problemer 5.3 Forventningerne til børnene er altid hensigtsmæssige, uden at der observeres besværlige hændelser, som medfører unødige kvaler for børnene. 5.4 Det observeres aldrig, at personalet reagerer med vrede og negativitet på børnenes uhensigtsmæssig adfærd. 7.1 Persoanlet retter opmærksomheden mod børnenes føleleser og relationen mellem børnenes handlinger og andres reaktioner (fx Du gav ham farvekridtet. Det gjorde ham glad. Se på hendes ansigt. Hun er ked af det nu. ) 7.2 Pesonalet bruger næsten altid børnevenlige procedurer for at minimere problemer (fx overgange håndteres hurtigt med begrænset ventetid; gruppeaktiviteter tillader aktiv deltagelse; trængte minimeres). 7.3 Personalet involverer aktivt børnene i at løse deres konflikter og problemer uden at fortælle dem, havd de skal gøre (fx hjælper børnene med at tale om problemerne og finde tilfredsstillende løsninger, samt bevidstgør børnene om andres følelser).* ECERS-3, børnemiljøvurderingsskala, Early Childhood Environment Rating Scale, Hogrefe, Harms - Clifford - Cryer, 2015, p

14 Bilag 5 Plan for fusionen mellem Gellerup og Brabrand dagtilbud efterår 2016/ forår 2017 Fusionsplanen vil indeholde 4 spor: Det faglige spor pædagogikken (professionel kapital) Medarbejder spor trivsel (social kapital) Strategisk spor ledelse (opbygning af lederteam) Administrativt spor budgetprioriteringer (økonomisk kapital) Derudover er der et spor omhandlende forældre som ressource. Forældresamarbejdet i det nære, i afdelingen og forældresamarbejdet på det formelle plan i form af forældreråd og bestyrelse. Første del af planen skitserer spor, opgaver og temaer i fusionen og efterfølgende indsætte opgaverne i en årsplan som kun i første omgang omhandler fusionstemaer. Alle 4 spor vil processuelt foregå sideløbende i perioder vægtes et spor frem for andre afhængig af prioritering. Planen kan tage pusten fra selv den mest ihærdige til det hører det faktum, at vi ved at planer nogle gange kan indhentes af virkeligheden. Førsteprioritet for både ledere og medarbejdere vil også fremadrettet være nærvær, meningsskabelse, læring, udvikling og trivsel for børn, forældre, medarbejdere og hinanden. Kommunikationsstrategi: Fusionsprocessen er allerede igangsat, nu og her primært på medarbejder og strategisk spor. Vi vil bestræbe os på, at holde et højt og gennemsigtigt kommunikationsniveau hele vejen igennem processen. Det betyder hyppig, konkret og løsningsorienteret kommunikation. Der vil løbende blive formidlet dagsorden + referater til lederteammøder, MED møder, bestyrelsesmøder, nyhedsbreve mm på personaleintra samt 14 på mail til de medarbejdere, som ønsker sig oprettet i den fælles mailgruppe for dagtilbuddet. Er man som medarbejder eller forælder i tvivl om noget til dagsorden eller referat, er man altid velkommen til at spørge sin pædagogiske leder i afdelingen eller Lene S. Vi har alle et ansvar for at sikre, at kommunikationen opleves som nærværende og vedkommende, det betyder at både ledere og medarbejdere skal tage medansvar for at holde sig velinformeret og involveret samt give lyd hvis noget glipper og skal tilrettes. Det faglige spor pædagogikken (professionel kapital) Der arbejdes hen imod, at skabe et dagtilbud med høj faglig kvalitet i forbindelse med udførelse af kerneopgaven, hvor Børn og Ungepolitikken er omdrejningspunkt. Der er en række faglige spor at forfølge fra de fusionerede dagtilbuds tidligere praksis til det, har vi også i mente i hele fusionsplanen, at det ikke kun er Gellerup og Brabrand der fusioneres, men også Hejredalsparken fra Sødal dagtilbud, således at det er det bedste fra alle 3 som bliver den nye helhed. Vi påtænker opstart af det faglige spor vinter/forår 2017 med igangsættelse af LUP-arbejdet. Lederteamet påbegynder LUP-strategierne som udkast efter nytår. Herefter planlægges et fællespersonalemøde sidst i februar, hvor afdelingerne præsenterer sig for hinanden og får mulighed for at give et nærmere kendskab til netop deres praksis med udgangspunktet hvad kan vi bidrage med i det fælles og hvad vil vi gerne have fra det fælles. Herefter kan der sammensættes ad hoc grupper bestående af medarbejdere på tværs af afdelingerne med henblik på at skrive fælles pædagogisk grundlag og fælles læreplan inden for sammenhæng, mål og tegn. Tiltag og evaluering udarbejdes afdelingsvis.

15 Det forventes at både LUP primært udarbejdet i lederteam, samt en stor del af pædagogisk grundlag og læreplaner kunne være færdig sommer Opgaver forbundet med ovenstående: Udveksling af traditioner LUP, Fælles pædagogisk grundlag og læreplaner Overblik over ressourcepersoner i dagtilbuddet Det fælles strategiske sprogarbejde, sprogvejlederfunktion Medarbejderudvikling faglig udvikling Medarbejder + leder stillingsprofiler krav og forventninger Forventninger til samarbejde på tværs Kendskab til hinanden på tværs Supervision til medarbejderne Niveau for skriftlighed og dokumentation, forberedelsestid Supervision Strategi for pædagog og PAU studerende- fællesvejledning/studiegruppe/refleksionsgruppe En del af det faglige spor er forældresamarbejdet på både uformelt og formelt plan. Valg af forældreråd i de sidste afdelinger Bestyrelsesmøde midt i december jeg overvejer et overgangsbestyrelsesmøde inden Valg af kost afdelingsvis første uge i december På sigt fælles værdimæssig tilgang til forældresamarbejdet samt inddragelse og involvering af forældre. Medarbejderspor trivsel (social kapital) Vi forsøger at skabe en ny organisation præget af gensidig tillid, medarbejderindflydelse og involvering. Vi arbejder hen imod et dagtilbud, hvor der ikke kommunikeres i dem og os men et nyt fælles vi. Vi benytter os af det repræsentative system bestående af lokalt MEDudvalg, arbejdsmiljøgrupper, TR mm. Der er afholdt MEDmøder med de gamle MEDudvalg fra henholdsvis Brabrand (med Hejredal) og Gellerup med henblik på opmærksomhedspunkter ifm fusionsplan, og første møde i nyt samlet MED foregår , hvor forretningsorden, konstituering vil finde sted. Herefter vil der blive indkaldt til MEDmøder mindst 4 gange årligt, og med en kadence således at dagsorden kommer ud ca 4 uger før, så punkterne til MED møder kan blive drøftet på personalemøder i afdelingerne. På den måde kan MEDrepræsentanterne få mulighed for at blive klædt på af deres kolleger. Der vil være fællesarrangementer for medarbejdere i fusionsperioden. Hvor mange er endnu uvist, men første arrangement er bestemt: d vil Michael Nørager holde et oplæg om forandringer til fælles personalemøde. Opgaver forbundet med ovenstående: Kompetenceudvikling principper Proces vedrørende nyt logo herunder også navneproces til afdelingerne i Væksthuset Overblik over politikker, pjecer mm med henblik på at omskrive til nye fælles Definere grundlag for det gode samarbejde mellem medarbejdere, ledere mm Trivselsindsatser fremadrettet Budgetprioriteringer regnskabsforståelse Udarbejde/indgå TR aftale 15

16 Strategisk spor ledelse (opbygning af lederteam) Vi vil som ledelsesteam opbygge en stærk ledelseskultur, hvor sammenhængskraft som dagtilbud er omdrejningspunktet. Fokus er på kerneopgaven og på hvad det kræver af os som ledere. Vi prioriterer inddragelse og involvering af medarbejdere og forældre, og at der både i teamet som i afdelingen er gode samarbejdsrelationer. Relationel koordinering, hvor den enkelte leder ser egne opgavers betydning i forhold til den samlede opgaveløsning, er en kerneværdi. Der vil det kommende år foregå en proces i ledelsesteamet, hvor der afklares ledelsesgrundlag og værdier for ledelse. Dette vil blive præsenteret for medarbejderne efterår Lederteammøder vil foregå om mandagen, 3 ud af 4 mandage. Nogle møder vil være heldagsmøder. Endvidere planlægges der et lederinternat forår Vi ønsker et tæt samarbejde med Tovshøj Dagtilbud, både på leder- og medarbejderniveau, da opgaver og udfordringer er sammenlignelige, og viden og erfaringsudveksling kan kvalificere både ledelses og pædagogisk praksis. Opgaver forbundet med ovenstående, ud over de opgaver der ligger i det faglige spor: Administrativt spor budgetprioriteringer (økonomisk kapital) Vi ønsker, at skabe et dagtilbud med en effektiv administration og organisering af opgaverne. Vi skal tilstræbe os, at opgaver og struktur samt ansvar for udførelse, er placeret de rigtige steder. Det medfører, at vi skal dykke ned i de vaner og den praksis, som har været i de 2 (3) organisationer og denne praksis bliver italesat og herefter tages der stilling til, hvad der giver mening for os her og nu. Vi skal drøfte regnskabsforståelse for dagtilbuddet og principper for tildeling af budget i ledelsesteamet. Vi skal samstemme og beslutte os for budgetprioriteringer og principper januar 2017, hvor arbejdet med LUP hænger sammen med disse. Vi prioriterer orientering vedrørende disse prioriteringer og principper til både MED og bestyrelse gerne gennem et ad hoc udvalg. Opgaver forbundet med ovenstående: Inklusionspulje, pulje til børn med særlige behov periodevis tildeling Budgetprioriteringer regnskabsforståelse Bodelingen - økonomi Leder repræsentant(er) i MED Lederprofil til ny afdeling, stillingsopslag Forventninger til hinanden teamets opgaver LUP Deltagelse af teamet i ad hoc grupper pædagogisk grundlag samt læreplaner Lederinternat forår 17 LOKE Ledelsesgrundlag værdiarbejde Ledersparring supervision 16

17 Billeder fra Væksthuset: Væksthuset, Jettesvej 10, består af 4 afdelinger. Børnehuset Engen: Pædagogisk leder Annette Meler Børnehuset Skoven og Børnehuset Stranden: Pædagogisk leder Lene Hansen Børnehuset Bækken: Pædagogisk leder Charlotte Stampe Sandau Billeder fra Hus 1: Hus1, Jettesvej 2, består af 3 afdelinger. DII Unimukken og Børnehuset Viben: Pædagogisk leder Sharon McLeman Dagplejen: Pædagogisk leder Kirsten Bach Andersen 17

18 Brabrand Dagtilbud 18