Udviklingskontrakt 2018 for Stilling Skole
|
|
- Kaare Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingskontrakt 2018 for Stilling Skole I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen af Skanderborg Byråds politikker og forandringer, hvordan vi arbejder sammen med andre dele af det kommunale fællesskab, og hvordan vi realiserer vores egne, lokale ambitioner. Vi skal løfte både Stilling Skoles og skolereformens målsætninger om øget trivsel og læring. Læring er en livslang proces, og på Stilling Skole forstår vi læringsbegrebet som et begreb, der udvikles individuelt og i fællesskabet. Vi fokuserer på elevens faglighed og progression samt på relationer i forskellige sammenhænge. På Stilling Skole hænger trivsel, læring, dannelse og det gode skoleliv tæt sammen. Skolen er et fællesskab, som elever, ansatte og forældre trives i, fordi de er en værdifuld del af et velfungerende fællesskab. Vi arbejder forskelligt med eleverne i indskoling, på mellemtrin, i udskoling samt i skole og fritid, det vil være forskelligt, hvordan mål, progression og taksonomi tydeliggøres/synliggøres overfor eleverne, det vil være forskelligt, hvordan vi anvender feedback, det vil være forskelligt, hvad der er i fokus i de forskellige klasser, men der vil indimellem være fælles krav om og forventninger til konkrete aktiviteter, der skal gennemføres eller data, som skal anvendes både i forhold til elevernes læring, men også i forhold til elevernes og medarbejdernes trivsel. Trivsel er den grundlæggende faktor, der folder sig ind og ud i hele skolens arbejde. Trivsel er et fælles ansvar, der omfatter sociale relationer, kulturelle normer og værdier i det fællesskab, som udgør skolens identitet. Det er vigtigt for os, at vi har været og fortsat er undersøgende på vores praksis samt, at vi i dialog finder frem til, hvad der fungerer godt/hvad vi skal have mere af samt finder ud af, hvad vi gerne vil gøre anderledes for, at vi og eleverne oplever progression i forhold til vores mål.
2 Kontrakten på Stilling Skole er et arbejdsredskab for ledelse, medarbejdere, elever og skolebestyrelse. Kontrakten sætter retning i forhold til de indsats- og udviklingsområder i dette arbejde. Arbejdet med indsats- og udviklingsområderne evalueres løbende i skolens forskellige fora. Arbejdsprocessen for dette års kontrakt har været igennem nedenstående fora på Stilling Skole. I september og oktober evaluerede MED indeværende års kontrakt, hvor langt var vi nået i forhold til målene, var der noget vi vil arbejde videre med og hvordan skulle den overordnede indsats indgå. Vi havde desuden en indledende dialog om, hvilke indsatser og mål, der skulle indgå i den kommende kontrakt. Skolebestyrelsen har haft en temadag, hvor der er aftalt tre indsatsområder for det kommende skoleår. Indsatsområderne indgår som en del af kontrakten: Den Åbne skole, Trivsel og læring samt Kommunikation og involvering. I den videre proces blev følgende fora inddraget: Pædagogisk Udvalg (PU), storteams, elevråd, distriktsforum og til sidst igen MED og skolebestyrelse i konkret sparringsarbejde og kvalificeringsarbejde. Ledelsesteamet har løbende reflektereret i forhold til de tilbagemeldinger, vi har fået i de nævnte fora. Når kontrakten er godkendt lægges den på Intra og gennemgås med personalet i de forskellige fora. I opfølgningsdelen er det tydeligt, hvem og hvordan der følges op, og desuden har MED kontrakten på dagsordenen løbende. I dette skoleår er den overordnede indsats Synlig læring og trivsel, og alle kontraktens delmål en del af dette udviklingsarbejde. 2
3 MED November Ledelse November Skolebestyrelse Oktober November Distriktsforum November Ledelse September Oktober Ledelse November MED September - oktober PU Storteam Oktober November Elevråd November 3
4 Antimobbestrategi Skolens værdi - Fællesskab Den åbne skole Bæredygtige arbejdskulturer Professionelle læringsfællesskaber Overgange Brugerportalinitiativ Udvikling af valgfag Den Matrikelløse Klub Det fælles vi Antimobbestrategi Skolens værdi - Fællesskab Trivsel og læring Kommune 3.0 Antimobbestrategi Ungdomspolitik Kommunikation og involvering Fremtidens Folkestyre 4
5 DET FÆLLES VI KOMMUNE 3.0 FREMTIDENS FOLKESTYRE Anti-mobbestrategi Undervisnings- og Børneudvalget pålagde d. 28. september 2017 skolebestyrelserne at sikre at få udarbejdet den lovpligtige antimobbestrategi med klare retningslinjer for opsporing og håndtering af mistrivsel hos den enkelte elev. Processen med at udarbejde en antimobbestrategi skal sikre ejerskab og forankring til strategien hos både elever, forældre, på skolen, i foreningerne og i lokalsamfundet som helhed. Fagsekretariatet Børn og Unge vil i første kvartal 2018 etablere et fællesarrangement for alle skolebestyrelser med viden om virksomme indsatser til forebyggelse af mobning og inspiration til arbejdet med udarbejdelse af anti-mobbestrategi. I samarbejde med skolebestyrelserne vil vi i første halvår af 2018 gennemføre processen omkring udarbejdelse af anti-mobbestrategien. Strategien vil bl.a. indeholde en italesættelse af forældrenes medansvar for børnenes trivsel og dannelse af sunde fællesskaber, samt en plan for, hvordan der følges op på antimobbestrategiens tiltag. Skolebestyrelsen deltager i fællesarrangement for at få viden om virksomme indsatser til forebyggelse af mobning. Nuværende handlingsplan og strategi udvikles og samles i en strategi. Temaet for kontaktforældremødet i marts er input til anti-mobbestrategi samt fokus på forældreansvar. Elevrådet, Trivselsråd samt Fritidsklub- og Ungdomsklubråd kommer med deres bud på, hvad strategien bør indeholde. Storteammøder i marts giver input til strategien. Skolebestyrelsen har strategien på dagsorden i april Strategien er på alle forældremøder i august/september Strategien udfoldes på distriktsmøder i Stilling. Hele skolebestyrelsen har deltaget i det kommunale arrangement. Fremtidige trivselsmålinger og ungeprofilundersøgelser samt klassetrivselsundersøgelser viser bedre trivsel på Stilling Skole. Det er tydeligt for alle (forældre, medarbejdere og elever), hvilken rolle og hvilket ansvar man har i forhold til, at Stilling Skole er fri for mobning og har fokus på et godt og sundt fællesskab samt robusthed og livsmestring. 5
6 DET FÆLLES VI KOMMUNE 3.0 Værdi - Fællesskab Vi har fem værdier som skal kendetegne Stilling Skole: Ordentlighed Fællesskab Nysgerrighed Livsduelighed Engagement Vi har haft temadage omhandlende hver enkelt værdi og i første halvår af skoleåret har vi haft særlig fokus på værdien ordentlighed. I 2018 vil vi have fokus på fællesskab. Eleverne skal indgå i forskellige fællesskaber i løbet af skoleåret. Eleverne skal opleve, at fællesskabet har betydning for læring og trivsel. Eleverne skal selv komme med ideer til, hvordan de kan arbejde sammen i nye fællesskaber. Forældrene skal inviteres til mindst et fælles arrangement årligt på tværs af årgangen. Eleverne skal opleve en harmonisk overgang fra én fase til den næste. Ved skoleårets planlægning laves aftaler om, hvordan venskabsklasserne mødes og samarbejder i større omfang. Elevrådet tager initiativ til fælles aktiviteter i pauserne fx turneringer. På fagdage og i emneuger overvejes, hvilke fællesskaber kan være motiverende for arbejdet. Fælles traditioner fastholdes (fx Luciaoptog, Luciakoncert, skolefest, Skolernes motionsdag, forårskoncert, fælles juleafslutning). I skoleåret afholdes en emneuge med fælles tema. Fritidsdelen afholder fællesskabsdage. Det overvejes om tanken kan udvikles til hele skolen. Forældrerådene laver i samarbejde et arrangement for forældre og børn på tværs af årgangen i efteråret PU igangsætter en proces, hvor storteams og fagteams arbejder med at skabe gode overgange for eleverne. 6 I årsplanen (august 2018) for klasserne fremgår samarbejdsfelterne. Elevrådet har gjort forsøg med fællesaktivitet. Det evalueres på elevrådsmøde i maj. Planlægning af fagdage og emneuger afspejler forskellige samarbejdsrelationer (klassevis, årgange, afdelinger, tværgående, special/almen, hele skolen sammen). Forældrene i 3. og 7.klasse har planlagt og gennemført skolefesten. Forældreforeningen har i samarbejde med skolen planlagt og afviklet koloni for hele indskolingen (juni 2018). Skolernes Motionsdag har igen i år været gennemført i samarbejde med dagtilbud, lokale virksomheder og foreninger under fælles navnet Stilling i bevægelse. Der er afviklet to fællesskabsdag på tværs af Soffen og Klubben. August 2019 Klasselærerne på 4. og 7. årgang spørger eleverne, hvordan de har oplevet overgangen fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling.
7 DET FÆLLES VI Bæredygtige arbejdskulturer Vi har fortsat fokus på at udvikle en bæredygtig arbejdskultur, hvor vi har tillid, skaber relationer, deler resurser og tænker nyt. For at videreudvikle på arbejdskulturen, er det afgørende, at vi på arbejdspladsen har blik for resurserne både internt og eksternt. Derudover skal vi have blik for vores kollegaer internt på arbejdspladsen. Vi skal medvirke til at skabe et sundt og nærværende arbejdsmiljø, hvor mennesket er i fokus. Med dette menneskesyn kommer et fokus på den enkelte medarbejders kompetencer og på at bidrage til videreudviklingen af disse. Vi skal understøtte medarbejdernes menneskelige ressourcer, mens vi samtidig sikrer, at disse ikke opbruges. Det er vores mål, at - Alle ved, hvordan de bidrager til en bæredygtig arbejdskultur. - Alle kender forventninger og retning i forhold til kerneopgaven. - Alle ved, hvad deres opgave er. - Alle har overblik over arbejdsområder og kan prioritere dem. I 2018 er der fokus på tre områder Ledelsen deltager i kommunalt uddannelsesforløb Ledelse af bæredygtige arbejdskulturer Ledelsen afdækker med sparring fra konsulentfirmaet Clavis Erhvervspsykologi, ledelsens personlige og faglige kompetencer samt optimal brug af disse. Ledelsen skaber tydelige sammenhænge mellem kontrakt og indsatser på alle niveauer. Ledelsen kommunikerer tydelig til og med medarbejderne både skriftligt og verbalt. AMR, TR og ledelse sætter professionel kapital i spil i første omgang i MED. Der arbejdes i professionelle læringsfællesskaber (se særligt udviklingsmål). Medio 2018 Gennem afdækning af kompetencer har vi fået lagt en strategi for, hvad vi skal have fokus på for at sikre en komplementær ledelse. Via MED og PU får ledelsen tilbagemelding fra medarbejderne, om de oplever tydelig og nødvendig kommunikation. MED evaluerer i juni 2018 samt i november
8 DET FÆLLES VI Den Åbne skole Vi ønsker at etablere et tættere samarbejde og en tættere dialog med det lokale erhvervsliv. Vi vil gerne etablere et advisory board sammen med det lokale erhvervsliv. Vi ønsker, at samarbejdet skal give skolens elever mulighed for at komme ud og opleve (arbejdslivet) på en lokal virksomhed. Samtidig vil vi gerne invitere det lokale erhvervsliv til klassearrangementer o.l., hvor virksomhederne får mulighed for at komme og fortælle om deres produkter, services m.v. ud fra et lærende perspektiv for børnene. Samarbejdet med virksomhederne skal samtidig være med til at informere virksomhederne om Stilling Skole, så de f.eks. ifm. med rekruttering m.v. kan være med til at fortælle om skolen. Der skal udvælges virksomheder til at indgå i advisory board (ønsket er i første omgang 5 virksomheder). Der skal udarbejdes en attraktiv dagsorden, som virksomhederne kan se sig selv i. Der skal planlægges et fyraftensmøde med repræsentanter fra skolebestyrelsen og virksomhederne mhp. at fortælle om skolens visioner for samarbejdet. Det første møde med virksomhederne er planlagt i forlængelse af skolebestyrelsesmødet i februar Der etableret et møde med virksomhederne i foråret Der har i løbet af efteråret 2018 været besøg fra skolens elever hos virksomhederne og fra virksomhederne på skolen. Ved skolebestyrelsens afsluttende møde i 2018 evalueres samarbejdet. 8
9 DET FÆLLES VI Professionelle læringsfællesskaber Vores professionelle læringsfællesskaber skal være præget af: Reflekterende dialoger i forhold til praksis. Fokus på elevens læring. Deprivatisering af praksis. Samarbejde og fælles forberedelse. I forbindelse med Synlig læring og trivsel er observation og feedback redskaber til at udvikle sin praksis i samarbejde med sine kolleger. I skoleåret er alle pædagogiske medarbejdere i skolen sat sammen i makkerpar for at observere og reflektere over egen og hinandens praksis. Der etableres en fælles forståelse af begrebet datainformeret ledelse på alle ledelsesniveauer i organisationen, og medarbejdere anskuer data, som en mulighed for at etablere ny viden og handle på baggrund af denne viden. Alle primærteams afklarer, hvilke tiltag teamet skal tage for at realisere det optimale deprivate professionelle læringsfællesskab. Primærteams afklarer, hvad det første og næste skridt er på vejen frem mod det optimale deprivate professionelle læringsfællesskab. Primærteams drøfter tillidsskabende og tillidsoprettende værdier i det professionelle læringsfællesskab og beskriver, hvilke tegn de ser i praksis, når de lever op til disse værdier. To gange i skoleåret 2017/18 skal man dels blive observeret og selv observere en kollega. Dette sker ud fra en på forhånd bestemt observationsguide og kontrakt. Der bliver talt mere om hinandens praksis og denne viden bliver en del af skolens data. Det opleves ikke farligt at blive observeret Det opleves som givende at give og modtage feedback. Evalueres i primærteams i april Evalueringer bearbejdes i PU 14. maj Her besluttes det om arbejdet med makkerobservationer skal fortsætte. Desuden besluttes, hvilke samarbejdsfora vi skal have i det kommende skoleår. På storteammøder i foråret primo juni 2018 evalueres forløbet og effekten af makkerobservationerne. Det afklares, om vi fortsætter med makkerobservation næste skoleår. 9
10 DET FÆLLES VI Overgange Projekt sammenhæng og helhed En god skolestart bygger på samarbejde. For at skabe en god start pa skolelivet er der brug for samarbejde mellem dagtilbuddene, skole og SFO. Et sådanne samarbejde giver mulighed for at skabe fælles billeder af overgangen fra dagtilbud til skole. Et samarbejde kan bidrage til at give børnene et mere nuanceret billede af skolelivet og ligeledes give mulighed for at afstemme forventningerne til de aktiviteter, der foregår i henholdsvis børnehaven og i børnehaveklassen. I samarbejde med Børnehuset Bifrost i Stilling arbejdes videre med fælles fokus omkring overgange projekt Sammenhæng og helhed, hvor vi beskriver forskellige indsatsspor i forbindelse med et fælles aktionslæringsforløb sigtende mod at skabe større sammenhæng og helhed i børnenes liv. Fælles metodeudvikling og brug af hinandens ressourcer indgår som en del af samarbejdet. Vi undersøger, om vi skal søsætte et projekt hvor vi arbejder med Alle med skemaerne. Det afklares om materialet også kan bruges i overgangen fra dagpleje til børnehave. På distriktsmøde i september 2018 evalueres indsatserne, og der nedsættes eventuelt en arbejdsgruppe, som indarbejder erfaringerne i det kommende arbejde. På distriktsmøde i november 2018 evalueres sprogvurderingerne. Vejleder fra skolen deltager på mødet og på baggrund af tilbagemeldingerne aftales eventuelt fokus i daginstitutionerne for det kommende år. 10
11 DET FÆLLES VI Brugerportalinitiativet - MinUddannelse og Office365 - Aula I et samarbejde mellem skoler, dagtilbud, Fagsekretariatet Børn og Unge samt IT-afdelingen og Digitalisering & Forretningsudvikling vil vi indgå i de nødvendige processer, som forbereder en succesfuld implementering af hele BPIprogrammet, herunder MinUddannelse, Office365, AULA og vores IT-infrastruktur. Processen skal lede frem mod et fælles digitalt lederskab og dermed sikre det fornødne ejerskab til forberedelses- og implementeringsprocessen. Alle medarbejdere bruger i arbejdssammenhæng. Alle medarbejder er på medarbejderportalen. Vi har påbegyndt oprydning i Intra. Der er tydelige forventninger til brugen af MinUddannelse. Taksonomitrappen anvendes. Nye medarbejdere tilknyttes en superbruger. Superbrugerne vejleder lærere og pædagoger. Ledelsen og PU udarbejder forslag til proces for oprydning i Intra senest oktober Der udbydes kursus i Office 365 primært for pædagogerne, som ikke har været på kursus. Alle lærere og pædagoger kender og lever op til forventningerne august Det er synligt for medarbejderne, hvor de er på progressionstrappen og ved, hvad deres næste udviklingstrin er. December 2018 Vi har fuld klarhed over, hvilke dokumenter, der skal flyttes til Aula. 11
12 DET FÆLLES VI Udvikling af valgfag Vi vil analysere og identificere mulighederne for at samarbejde på tværs af overbygningsskolerne med henblik på at etablere et bredere og mere kvalitativt udbud af valgfag. Stilling Skole vil i samarbejde med Virring Skole og Ungdomsskolen se på mulighederne for at udbyde valgfag i fællesskab, men på forskellige matrikler. Der nedsættes en arbejdsgruppe og arbejdsgruppens forslag til strukturer, kan anvendes af andre af kommunens skoler med udskoling. Der er lavet aftale om valgfag for skoleåret således at det kan indgå i fagfordelingen og skemalægningen. Fremlægges på skoleledermøde i januar. Der er lavet målbeskrivelser for alle udbudte valgfag. 12
13 DET FÆLLES VI Den Matrikelløse Klub Den matrikelløse klub arbejder på tværs af de forskellige klubformer i kommunen og er dermed et samarbejde mellem ungdomsskolen, skolerne, klubber og de selvejende klubber. I klubberne er der et ønske om at udvikle klubarbejdet til at være mere innovativt, og at tilpasse det pædagogiske klubarbejde til ungdomskulturen, som den løbende udvikler sig til at være. Dette skal ske i en form, hvor de udsatte unge i højere grad end i dag kommer ind i forpligtende og meningsfulde fællesskaber. Formålet for de unge, som kommer i relation med Den Matrikelløse Klub, er at blive aktive samfundsborgere, med et ophør af anti-social adfærd, og en højere grad af trivsel, selvværd, robusthed og livsmestring, samt en oplevelse af at være en del af et positivt fællesskab. Formålet for klub- og SSP-samarbejdet vedrørende Den Matrikelløse klub er at styrke det sociale forebyggende arbejde i klub- og SSP-regi på tværs af lokale og institutionelle grænser, og at det opsøgende og udførende klubarbejde smelter sammen og bevæges mod en ny klubkultur. Styrke Den matrikelløse klubs agtelse/navn og synlighed på tværs af alle klubformer i Skanderborg, så alle klubber tænker den Den matrikelløse klub arbejder opsøgende med lokal forankring og har til opgave at skabe relationer til de unge i målgruppen og arbejde målrettet med de enkelte unge. Samarbejde omkring Den Matrikelløse Klub skal understøtte klubber og SSP således, at det opleves, at der bliver en fælles kurs mellem hele klubområdet i Skanderborg Kommune, og at indsatser og udfordringer koordineres. Så vel ved ledelse som hos medarbejdere er et fælles commitment om at opnå en kollektiv succes i arbejdet med unge i kommunen. Arbejde med og videreudvikle den matrikelløse klubs operationelle virke: På gadeplan - Hot spots. Større arrangementer hvor unge deltager. På den digitale platform. - Tilstedeværelse videreudvikle og blive klogere i fællesskab på tværs. Digital tryghed. Ung chatten/chat om alt der fylder - Anonym chatrådgivning. 13 I lederforummet, som består af en repræsentant fra hver af klubformerne, samt repræsentant fra SSP koordinationsgruppen. På storteammøder og arbejdsmøder.
14 matrikelløse klub ind som et naturligt element og regner den for en del af sin klubvirksomhed. Sikre og arbejde med den matrikelløse klubs fortsatte udvikling, på baggrund af den udarbejdede evaluering. 14
15 KOMMUNE 3.0 Trivsel og læring På kontaktforældremødet i efteråret var der et ønske om et årgangshjul, som kunne støtte op om forældrenes arbejde med trivsel i klasserne. Årgangshjulet udformes til forældrerådet/forældrene i klasserne med det mål at styrke trivslen og læringen. Målet er at støtte forældrene i arbejdet med klassen igennem et katalog med ideer og gode råd til hver årgang. Målet er, at forældrene kan udnytte tidligere erfaringer i deres arbejde med klasserne og dermed undgå at begå de samme fejl som tidligere årgange (både i forhold til elever og forældrene) august 2018 Forældrerepræsentanter i bestyrelsen bidrager med deres erfaringer til Årgangshjulet. Der laves forslag for hvert klassetrin. Forældrerådene i klasserne bliver præsenteret for Årgangshjulet. Samtidigt bliver de bedt om at komme med flere gode råd og anbefalinger. Bestyrelsens arbejdsgruppe Trivsel og Læring færdiggør Årgangshjulet august og frem Årgangshjulet udleveres til forældrene på første møde i 0. klasse. Der informeres om Årgangshjulet på forældremødet i september. Årgangshjulet udleveres til alle forældrene på første forældremøde. Årgangshjulet lægges på Forældreintra maj Der evalueres ved at spørge forældrerådene, om de har brugt årgangshjulet. Der evalueres ved at bede forældrerådene om forbedringer til årgangshjulet. Bestyrelsen tilretter årgangshjulet august Bestyrelsen evaluerer årgangshjulet. Bestyrelse vurderer, om der er fremgang i trivslen via den nationale Trivselsmåling eller UVMs hjemmeside. Bestyrelse vurderer, om der er fremgang i læringen via kvalitetsrapporten. 15
16 FREMTIDENS FOLKESTYRE Ungdomspolitik I forbindelse med vedtagelsen af budgettet 2017 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et udkast til en ny ungdomspolitik. Ungdomspolitikken skulle afspejle de forhold, der er væsentlige i unge menneskers liv i Skanderborg Kommune i dag og være i tråd med kommunens øvrige politikker på Børn og Unge området. Ungdomspolitikken er endnu ikke vedtaget, men forventes offentliggjort i primo I forbindelse med lanceringen af ungdomspolitikken etablerer vi relevante aktiviteter med henblik på at synliggøre politikken for de unge og deres forældre. I løbet af første halvdel af 2018 vil vi i samarbejde med personalet og relevante samarbejdspartenere udpege centrale temaer i den nye ungdomspolitik, som er et godt udgangspunkt for arbejdet med realisering af politikken i den lokale kontekst. En gruppe af Stilling Skoles elever deltager i en arbejdsgruppe, som har til opgave at give sparring omkring sprogbruget i udkastet til ungdomspolitikken, for man på den måde kan få deres syn på det. Vi deltager i de aktiviteter, som iværksættes i forbindelse med ungdomspolitikken. Elevråd, Trivselsråd samt Fritidsklub- og Ungdomsklubråd omsætter intentionerne i ungdomspolitikken til praksis på de områder, hvor det er relevant i forhold til Stilling Skole. Der er igangsat aktiviteter, som resultat af den nye Ungdomspolitik. 16
17 FREMTIDENS FOLKESTYRE Involvering og kommunikation Skolebestyrelsen vil gerne være mere synlig og nå ud til flere forældre. Skolebestyrelsen vil sikre høj grad af information og kommunikation fra skolebestyrelsens side. Skolebestyrelsen vil motivere forældrene til at indgå i samarbejder/skolebestyrelsesarbejde. Kampvalg forår 2018 til skolebestyrelsen. Med henblik på at understøtte og udvikle børn og unges kompetencer, vil vi have fokus på aktivt at inddrage dem i den daglige beslutningstagen. Ved medbestemmelse oplever barnet at føle sig hørt og blive taget alvorligt, og motiveres dermed til aktiv deltagelse. Elevråd, Trivselsråd, Fritidsklub- og Ungdomsklubråd er de unges fælles fora i forhold til udviklingen af skolen og fritidstilbuddet. Reklamere for punkter på dagsordenen indhente input i forældregrupper. Formidling på forskellige medier. Formidling af indlæg i Tværs. Formidling af indlæg i Stilling Skoles nyhedsbreve. Formidling af tre punkter på opslagstavle på Intra. Forældrene gør større brug af kontaktforældre/klassekontakt progression i antallet af henvendelser. Elevråd og Trivselsråd høres i forhold til overordnede beslutninger. Der afholdes mindst en årlig læringssamtale med eleven. Her er der fokus på læringsmål og læringsprocesser. Forældre og elev taler om og reflekterer over elevens læring og trivsel i skolen. Tanker og refleksioner deles med lærer/pædagog til skole-hjemsamtalen. Evalueres i efterår 2018 i skolebestyrelsen. Evalueres i efteråret 2018 i kontaktforældregrupper. Der er stor forældreopbakning til skolebestyrelsesvalget i foråret På møde i december 2018 tilkendegiver elevernes forskellige råd, om de har haft indflydelse på initiativer og udvikling. Skole-hjem samtalens form evalueres i elevråd, trivselsråd, på storteammøder og i skolebestyrelsen i maj
Udviklingskontrakt 2018 for Herskind Skole & Børnehus
Udviklingskontrakt 2018 for Herskind Skole & Børnehus I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. Udviklingsmålene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereUdviklingskontrakt for Låsby skole 2018.
Udviklingskontrakt for Låsby skole 2018. Det er målet, at der fortsat arbejdes med at realisere vision og mission for Låsby skole, herunder at Låsby skole er byens skole. Inden for de tre udviklingsspor
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Galten Junior- og Ungdomsklub S/I
Udviklingskontrakt 2018 for Galten Junior- og Ungdomsklub S/I Kontrakten har været drøftet på personalemøde og i klubbens bestyrelse. Personalet har ønsket at arbejde videre med de allerede kørende udviklingsmål
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Morten Børup Skolen
Udviklingskontrakt 2018 for Morten Børup Skolen Kontraktens tilblivelse: Inspiration fra bl.a. kontraktholderdag d. 24. oktober, ledertræf d. 8. november samt deltagelse i 2 workshops (d. 7. + 13. november).
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereOversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet 1. Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Fagsekretariatet Børn og Unge har
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Dagtilbud Ry
Udviklingskontrakt 2018 for Dagtilbud Ry I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. Udviklingsmålene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen af
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereSkolebestyrelse Stilling Skole
Skolebestyrelse Stilling Skole Afbud: Kenneth, Søren A deltog fra kl. 17.30, Dato 16. november 2016 Kl. 17-20 i Personalerummet Ansvarlig Tid Referat 1 Godkendelse af dagsorden Alle B Dagsorden godkendt.
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereDagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt
Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 NOVEMBER 2018, ELSE SALL Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 Vision for Skanderborg Dagpleje Formålet med Visionen for Skanderborg Kommunale Dagpleje:
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereOversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Chefteamet i Fagsekretariatet Børn
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereBjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Bjerregrav Friskole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereKolind Centralskole Antimobbestrategi 2017
170128 Antimobbestrategi - MAXI Pagten og vores antimobbestrategi er tæt forbundet. Antimobbestrategien give pagten konkret form og anviser praktiske handlinger i hverdagen. Den er blomstens rødder. Definition:
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs merePolitikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Dagsorden Skolebestyrelsen Holbæk By Skole Tidspunkt: Onsdag den 27. februar kl. 17.00 ca.19.15 Hvor: Absalon Deltagere: Afbud/fravær: Kristian, Michael, Nikoline Punkt
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen
Udviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereBlåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO
Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHøjboskolens udviklingskontrakt 2019
Højboskolens udviklingskontrakt 2019 I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. Udviklingsmålene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen af Skanderborg
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereTimring Læringscenter
Timring Læringscenter HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereForældresamarbejde ved overgangen fra 6. til 7. klasse
Forældresamarbejde ved overgangen fra 6. til 7. klasse Håndbog til skolebestyrelsen. Håndbogen er resultatet af en målrettet indsats i skolebestyrelsen på Vigersted Skole siden 2003 omkring Forældreindsats
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereKommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Læs mereLokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud
Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 1 Gl. Åby Dagtilbuds nye logo : Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan
Læs mereAntimobbestrategi. Katrinedalsskolen April 2017
Antimobbestrategi Katrinedalsskolen April 2017 Antimobbestrategi Q2-2017 2. halvår - 2017 1. halvår - 2018 2. halvår - 2018 Sikre klare retningslinjer Fokus på forskellighed Synliggøre Antimobbestrategien
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereAntimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole
Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole - 1 - Aulum Hodsager Skoles Antimobbestrategi - Denne antimobbestrategi er udarbejdet på baggrund af tanker, dialog og forslag fra skolens elever, skolebestyrelsen,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereVærdiregelsæt og anti-mobbestrategi
Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.
Læs mereKontraktmål for Præstemoseskolen
Kontraktmål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen/bevægelse i alle fag Mål: At alle lærere får konkrete ideer til og bliver motiveret til, hvorledes de kan få mere bevægelse
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereUdviklingssporene for 2018
Udviklingssporene for 2018 Udviklingskontrakter og aftaler - helt kort: Hvert år i uge 43 fremlægger direktionen den fælles retning for organisationens udvikling. Vi beder alle ledere om, at de tre udviklingsspor
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Nørrevangsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereBrændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:
Brændgårdskolen Skolens værdigrundlag: Definition: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mere