Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Transkript

1 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Svanholm Børnehus Målgruppe: 3-5 år Antal børn: 10 børn. Vi arbejdede med temaet i september 2010 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Øge erfaringer med at lege med sproget. Herunder: Blive opmærksom på, hvad der rimer Snakke vrøvlesprog Lære flere rim og remser Kunne genfortælle en lille historie/vittighed. 3-5 år Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Ved samling præsenteres nye rim og remser. Vi vil arbejde med remser/bevægelse Vi arbejder med lydformning. Vi læser bøger på vers. Hvert barn laver en lille bog med rim. Vi vil inddrage forældrene ved at høre nogle af deres barndoms rim og remser. Vi har introduceret mængder af rim og remser, dels dem vi selv kan udenad og dels fra bøger. En meget populær bog hos de ældste blev Martin Strids Mustafas Kiosk. Vi har snakket på mærkelige måder. De 6 ældste lavede rim-remsebøger. Børnene har hørt fortællinger og eventyr (som de plejer) Børnene har hoppet og leget rim og remser på halmballerne. En meget populær remse: Pas på dernede, der kommer en rødbede. Eller som en sagde: pas på dernede, der kommer en Ærtefjende (Dette tema kom lige efter høsttema, så alt emmede stadig af høst det ene og høst det andet. På det tidspunkt kunne vi ikke plukke en blomme uden vi kaldte det at høste Forældrene blev inddraget og nedskrev deres barndoms rim og remser, hvilket helt tydeligt satte gang i hukommelsen i forhold til hvornår og hvordan, de havde lært dem. Vi brugte deres rim mange gange. m.m.m.m.

2 Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes i det kommende pædagogiske arbejde? Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Huset summede af rim og remser og alle bidrog på deres niveau. Et par af de sprogligt lidt svage børn, var meget interesserede og lærte adskillige remser. Børnene var meget optagede af at lave rimbøger. Holdt fokus længe over flere gange. En 3- årig skrev flere sider med sine egne små tegn. Forældrene fortæller, at børnene rimer derhjemme. Børnene har lært flere remser og de største kan forklare, hvad det er at rime. Flere børn er i stand til at genfortælle flere nordiske myter og Molbohistorier, og kan hurtigt høre, hvis man laver om i fortællingen. Forældrene hører også fortællingerne der hjemme. Målene er i høj grad blevet opfyldt. Det at lege med sproget er ikke nyt, hverken for børn eller voksne i vores hus. Sprogudvikling på denne måde foregår hele tiden. Dvs. der er i forvejen en fortrolighed med temaet, som vi bygger videre på. Vi er klar over, at vi bare har fat i en lille del af sprogudvikling, men tror, at det at beherske sproget på denne måde, giver bedre muligheder for at bruge sproget generelt i kommunikation. Vi synes, vi blev mere klar på, hvor de forskellige børn er sprogligt og hvordan de på forskellig vis tilegner sig sproget. Vi er blevet bekræftede i, at det at arbejde med sprogudvikling på de mange forskellige måder vi gør det, skal vi fortsætte med. ( og vi er heldige, at vi er nogle voksne, der synes det er sjovt) Vi synger, rimer og remser i samlingen. Vi vil gerne gentage temaet med samme indfaldsvinkel i Fint at vi havde samme tema i hele huset, selv om de mindste arbejdede på en anden måde. De voksne skrev logbøger. Vi reflekterede og dokumenterede (der var rim og remser på alle vægge) undervejs og delte oplevelser. Evaluering foregik på p-mødet i 2 grupper, derefter fælles. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem?

3 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Svanholm Børnehus Målgruppe: 1-2 årige Antal børn: 6 Temaet gennemførtes i august i uge 32, 33, 34 og blev afsluttet med høstfest d. 2. september. Personlig udvikling Tema: Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side 1-2 år Vi ønsker i dette tema at integrere flere læringstemaer. Temaet er HØST. Læringsprocessen skal give børnene mulighed for: At øge erfaring og viden om hvilke afgrøder, der dyrkes på Svanholm. At øge erfaring og viden om vilde frugter i skov og eng. Mere konkret: øge viden, udvide ordforråd om de grøntsager og frugter, som kommer på bordet i høsttiden. Erfare hvordan grøntsager, korn og frugter ser ud, føles og dufter og smager Opleve vores landbrugsmaskiner på tæt hold. Socialt. Blive endnu bedre til at være på tur sammen, kunne sidde i trækvognen, Kunne hjælpe hinanden på tur og hjemme. Kunne lære af hinanden. Krop og bevægelse: Plukke/sanse bær og frugter. F.eks. lære hvordan man plukker et brombær uden at smadre det Gå længere ture på de knoldede grusveje. Ture ud til marker, frugtplantage, skov, der hvor afgrøderne gror og venter på at blive høstet. Høste nogle afgrøder. Gå/køre ud til mejetærskeren, kartoffeloptageren. Både de lange ture og udforskning af nærmiljøet er gennemført. Børnene har duftet, følt og smagt på mange afgrøder. Majs, kornneg m.m har pyntet på stuen. Vi har lavet frugtis. Vi har selvfølgelig brugt grønt og frugt i madlavningen. Meget betydningsfuld var den daglige høst af brombær på legepladsen, hvor de små tydeligt lærte af de store børns erfaringer.

4 Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Børnene har været nysgerrige og deltagende hele tiden. De ville meget gerne smage på det hele. Viden om afgrøderne: De har udvidet passivt og aktivt ordforråd om de afgrøder, der er høstet. Kan genkende duften af mille (kamille), flere siger majs. Kan genkende frugter og grøntsager på billeder og når de ser dem andre steder på Svanholm. Kan se, mærke og smage, hvornår majs, æbler, mirabeller og bær er modne. På legepladsen plukkede de selv brombær. Børnene hjalp hinanden, i starten hjalp de store de små. Ved at se på de store børn og gennem tid til fordybelse med mange plukkeerfaringer, lærte de at få fat i et bær, uden at sidde fast i tornene, lærte at undgå at mase bærret og lærte, at gå efter de sorte bær. Det var faktisk meget spændende at iagttage denne læringsproces. Under hele processen blev børnene bedre til at hjælpe hinanden. De var udholdende på ture, brugte deres grov og finmotorik. Vi så hvordan de ved sanseerfaringer forfinede deres plukketeknik. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Ved at vurdere processen og se på tegn på læring, kan vi sige, at målet i høj grad blevet opfyldt. De har øget deres erfaring og viden om Svanholms afgrøder. De kom dog ikke med på mejetærsker eller kartoffeloptager. Vi har et ideelt udendørs læringsrum i forhold til dette tema. Vi har frugttræer lige uden for døren (plantet der, netop for at kunne bruges af børnene). De 2 voksne har en god viden om afgrøderne og hvad man kan bruge dem til. Svanholms største produktion er agerbrug. Det betyder, at det i forvejen er en del af livet for netop denne gruppe børn. Flere af deres forældre arbejder i agerbruget eller med forarbejdning af afgrøderne. Et par gange måtte en længere tur opgives p.g.a. vejret. Godt at sætte fokus på et tema, som er meningsfuldt for børnene. I denne aldersgruppe giver det bestemt mening at høste og putte i munden. Et par gange havde de voksne måske for store mål, f.eks. at ville nå ud til en mark, som lå (i forhold til aldersgruppen) meget langt væk. Vi ser igen, hvordan læringen går via sanser og mellem børnene, og vi ser hvor meget læring, der er i at plukke brombær. Temaet blev jo afsluttet med høstfest for søskende og forældre. Men selv om de optrådte med en lille høstsang, må vi nok erkende, at temaet og festen ikke nødvendigvis hænger sammen for børnene i denne gruppe. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende

5 initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Det er dokumenteret med billeder undervejs og med fortællinger i dokumentationsbogen. Der er blevet reflekteret i logbog og i dialog undervejs. Endelig evaluering blev lavet lige efter, at vi afsluttede temaet. Det foregik på p-mødet. Dels stuevis, dels i fællesskab, da vi jo havde HØST som fælles tema for hele huset. Refererer til læreplan punkt 4.

6 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Svanholm Børnehus Målgruppe: 1-2 år Antal børn: 6 børn Tema: Vi har arbejdet med temaet ca. 3 uger i september. Sociale Sprog Krop og Natur kompetencer bevægelse Personlig udvikling Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? 1-2 år Overordnet: Vi vil skabe et læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for at udvikle deres sprogforståelse og ordforråd. Vi vil konkret sætte fokus på de dyr, vi har på gården (Svanholm) Vi forventer, at børnene øger deres viden om køer, heste og får. Udvider erfaringer om, hvordan dyrene lugter, ser ud, føles hvad de spiser, hvordan deres lyd er - og hvad vi bruger dyrene til. Vi håber, at flere børn får udvidet deres aktive ordforråd. Dyrebesøg i stalde og på marker.(herunder naturligvis aktiv sansning: røre ved dem, lugte, se osv. De voksne sætter ord på) Dialogisk læsning af billedbøger om dyrene. Synge om dyrene. Lege med bondegårdsdyr på stuen. Bruge fotodokumentation til samtale med børnene. Ovennævnte aktiviteter med flere er gennemført. Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er Børnene har generelt udvidet deres ordforråd om temaet. Det høres, når vi besøger dyrene og ved dialogisk læsning: Børnene genkender dyrene. Flere har udvidet aktivt ordforråd. Børnene siger dyrenes lyde, når de ser billeder af dem. De kan pege på eks. dyrets hale, ben, manke osv. Også tillægsordforråd er udvidet f.eks. rød, blød. Børnene finder selv billedbøger med dyrene og siger dyrelydene. Ved at vurdere tegnene på læring, mener vi at målet i høj grad er blevet

7 målet blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? opfyldt. Vi tror det virker at sætte massivt ind, skal her forstås som. Daglig dosis med sange og læsning. Daglige ture til stald og marker, med læring gennem sansning! Refleksion: Vi er endnu en gang blevet bekræftet i, at en målrettet indsats med fokus på et tema, der er meningsfuldt for børnene, virker. Desuden har det ( i meget høj grad især for denne aldersgruppe) en stor betydning at arbejde med de ægte oplevelser, hvor sanseoplevelser ledsages af ord. Musik og sang og læsning understøtter effektivt sprogudviklingen. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. De 2 voksne har dokumenteret med billeder og i dokumentationsbog undervejs. Billeddokumentation indgik også som læringsmateriale undervejs. De voksne har undervejs brugt logbog. Temaet blev evalueret på p-møde u middelbart efter temaets afslutning, dels af de 2 voksne involverede og derefter i fællesskab. Refererer til læreplan punkt 4.