Læreplan. Skæring Dagtilbud. Sætter spor

Transkript

1 Læreplan Skæring Dagtilbud Sætter spor 1

2 Indholdsfortegnelse: Alsidige personlige udvikling side 03 Krop og bevægelse side 05 Kulturelle udtryksformer og værdier side 09 Sociale kompetencer side 11 Sprog og læsning side 14 Naturen og naturfænomener side 17 2

3 Alsidige personlig udvikling 0-2år Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: Hvem er jeg - og hvad kan jeg? Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske det er. Barnets kompetencer aflæses som træk o personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser At barnet udvikleren gryende / begyndende kompetence til: At have indlevelse i andre At handle selvstændigt At være psykisk robust. Vi giver barnet et tilhørsforhold (stuen / institutionen) Vi støtter barnet i at sætte ord på, og respekterer barnets følelser. Vi giver plads til at barnet kan prøve sig selv af i forhold til den andre bl.a. ved at tage forskellige roller. Vi prioriterer barnets leg. Barnet lærer at mestre adskillelse fra mor og far. Vi hører, hvad børnene siger og anerkender det. Vi er i børnehøjde (på gulvet). Vi lærer barnet at sætte grænser for sig selv, at kunne sigt til og fra. Vi lære børnene om forskellighed og at respekterer forskelligheder. Vi skal ikke være dommere i konflikter. Barnet skal have en oplevelse af at være værdifuld i sig selv (selvværd) ikke på grund af påklædning, legetøj o.l. Vi lærer barnet om fællesskabet modsat at gå egne veje. Barnet ved hvilken stue det går på. Barnet er trygt ved de voksne og kan vinke farvel til mor og far. Barnet siger til og fra. Barnet kan spørge om lov til at være med i en leg kan lukke andre ind elle ude af legen. Barnet kan være ked af det, og kan lade sig trøste. Barnet spontant sætter ord på handlinger og følelser. Barnet bemærker og aflæser eget og andres humør. Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har. 3

4 Alsidige personlig udvikling 3-6år Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: Hvem er jeg - og hvad kan jeg? Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser At barnet udvikleren gryende / begyndende kompetence til: At have indlevelse i andre At tage vare på egen personlig integritet At være psykisk robust. Vi guider børnene når der er konflikter. Vi sætter ord på de andre børns følelser og vores handlinger. Vi møder børnene på en anerkendende måde Vi er gode rollemodeller for børnene. Vi hjælper børnene med at sige til og fra, sige deres mening, følge deres hjerte. Vi giver børnene lov til at vise følelser også vrede, ked-af det-hed. Vi stiller alderssvarende krav, veksler mellem udfordringer og det enkelte barn. At børnene bliver i stand til selv at løse deres konflikter. At børnene viser indlevelse, kan iagttage, tolke, handle og vurderer en situation med et andet barn eller voksen. At børnene hjælper hinanden og drager omsorg for hinanden. At børnene har selvindsigt og forståelse for egne følelser. At børnene tager imod udfordringer, både store og små i dagligdagen. Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har. 4

5 Krop og Bevægelse. 0-2 år. Når barnet er virksomt med sin krop sine sanser og motorik får det autentisk erfaringer og verden, som er fundamentet for trivsel, læring og udvikling. Kroppen er et komplekst sammensat neurologisk sansesystem. Sanserne er basis for tilegnelse af erfaringer, viden, kommunikation samt følelsesmæssige processer. Barnet lære og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktiv og øver sig i at koordinere sine bevægelser. Det skaber grundlaget for et sundt og robust barn. At barnet udvikler en gryende eller begyndende kompetence til: At anvende sanserne. At være kropsbevidst. At være rutineret med sine grundbevægelser At anvende sanserne At personalet går foran og er rollemodeller. At personalet giver børnene den tid der er nødvendig for at de selv kan undersøge ting i hverdagen. At vuggestuen indrettes så børene opholder sig mest muligt på gulvet, sammen med de voksne. At børnene får lov til at bevæge sig frit, hoppe ned i madrasserne, flytte på møblerne, kravle op i sofaen o.s.v. At børnene kommer i kontakt med forskellige materialer, (blød madras, hårdt gulv, blødt stof, hård plastic, rund bold, firkantet klods m.v.) rører ved og bliver berørt af andre børn og voksne. At personalet i dagligdagen indretter inde og uderummet, så børnene får mulighed for at bruge alle deres sanser. F.eks. at der er buske / blomster der dufter / stikker / er bløde m.v. på legepladsen. At børnene har mimik, bevæger øjne, fingre, munden, spytter ud, sutter og øver øje/hånd motorik. At børnene er nysgerrige og viser glæde ved at bevæge sig, kigger, vender, ruller, drejer og rækker sig efter ting og personer. At børnene gengiver lyd og sammensatte lyde. At børnene responderer på syns-, lugte- og smagsindtryk med lyd og mimik. At børnene undersøger mange forskellige ting som er hård / blød / våd / tør / ru / varme / kolde / slimede m.v. At være kropsbevidst At personalet inddrager børnene ved f.eks. bleskift, hvor børnene selv kan være aktive i stedet for passivt at få skiftet ble. At personalet støtter og hjælper børnene til selv at mestre opgaver som f.eks. at tage tøj på, spise, drikke, rydde op, kravle op på stolen m.v. 5

6 At personalet løfter børnene mindst muligt, så de selv får mulighed for at bruge deres krop (gå, kravle m.v.) At personalet sætter ord på de ting der skal ske, så børnene får mulighed for selv at være aktive. At personalet sætter ord på børnenes oplevelser og følelser. At børnene bevæger kroppen koordinerende ved f.eks. bleskift og spisning. At børnene gør det rigtige, når de bliver bedt om at kravle / gå: op, ned, hen, over og under. At børnene fokusere på og koncentrere sig om at benytte henholdsvis høre-, smags-, syns-, lugte- og følesansen når de undersøger ting eller leger. At børnene efterligner hinanden. At børnene bevæger sig på mange forskellige måder: de triller, snurrer, vipper, svinger, løber og hopper. At børnene mærker forskellige følelser i kroppen og kan skille de forskellige følelser fra hinanden. (F.eks. glad, vred, ked af det, sur m.v.) At være rutineret med sine grundbevægelser At personalet vægter processen frem for resultatet. At vuggestuen indrettes så den bedst muligt tilgodeser børnenes leg. F.eks. at der er så meget gulvplads som muligt. At der er legetøj som understøtter børnenes nysgerrighed og som kan bruges i leg. F.eks. bolde at kaste / trille med, kopper at drikke af, dukker til rolleleg og biler til at køre med. At børnene så ofte som muligt kommer ud på legepladsen, hvor der er god plads til alle slags lege og mange udfordringer til motorikken. F.eks. En høj at gå op af, græs at løbe på, gynger, huse at klatre op på m.v. At de små vuggestuebørn viser glæde når de hopper eller gynger. At de små vuggestuebørn ved egen kraft bevæger sig rundt i rummet på forskellig måde. At de store vuggestuebørn mestrer: gang, løb, hop, kravle, snurre, tramper, slår koldbøtter og trille rundt. At de store vuggestuebørn øver sig i at balancere ved at stå på et ben eller kunne skifte vægt mellem højre og venstre ben. Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har. 6

7 Krop og Bevægelse. 3-6 år. Når barnet er virksomt med sin krop sine sanser og motorik får det autentisk erfaringer og verden, som er fundamentet for trivsel, læring og udvikling. Kroppen er et komplekst sammensat neurologisk sansesystem. Sanserne er basis for tilegnelse af erfaringer, viden, kommunikation samt følelsesmæssige processer. Barnet lære og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktiv og øver sig i at koordinere sine bevægelser. Det skaber grundlaget for et sundt og robust barn. At barnet udvikler en kompetence til: At være selvhjulpen i hverdagen. At være kropsbevidst. At mestre koordinering af grundbevægelserne At være selvhjulpen i hverdagen. At personalet giver børnene tid til selv at udføre de opgaver som skal løses. At personalet inddrager børnene i de daglige opgaver. Sætter ord på, så børnene ved hvad der skal ske og selv kan være aktive. At personalet aktivt inddrager børnene i løsningen af forskellige opgaver/problemer. At personalet opfordrer børnene til at hjælpe hinanden. At der i indretningen af institutionen tages højde for at rummene er overskuelige, legetøj og materialer har en fast plads og er indenfor rækkevidde. At garderoben er overskuelig for børnene så de selv kan tage tøj og fortøj på. At personalet deler deres viden om praktisk tøj som er nemt at tage af og på med forældrene At børnene selv tager tøj af og på, og hænger det på plads i deres garderobe. At børnene er selvstændige ved toiletbesøg. At børnene selv holder styr på hvor de lægger deres ting. At børnene rydder op efter sig. At børnene ved, hvor de forskellige ting er i børnehaven og selv kan hente dem eller bede om hjælp. At børnene prøver selv, før de beder om hjælp, enten hos et andet barn eller voksen. At være kropsbevidst At personalet er meget opmærksomt på, at de er rollemodeller for børnene. At personalet sætter ord på børnenes sanseindtryk og respekterer deres egne udsagn. F.eks. at noget gør ondt, at man er ked af det m.v. At personalet snakker med børnene om sund mad at man skal huske at drikke m.v. At der altid er mulighed for at børnene kan få noget at drikke. 7

8 At personalet giver en tilbagemelding til forældrene, hvis et barn ikke har mad nok med. At personalet tilrettelægger en dagligdag eller forskellige emner, så børnene kommer i kontakt med forskellige følelser. F.eks. forskrækket, glad, vrede og ked af det. At børnene er bevidste om signaler fra egne krop og f.eks. siger, hvad der gør ondt, og peger på, hvor det gør ondt i hovedet, øret eller maven. At børnene er i stand til at beskrive deres kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, forventning, ked af det m.v. At børnene kan beskrive deres forskellige sanser: smags-, syns- høre-, lugte og følesans. At mestre koordinering af grundbevægelserne At der både inde og ude skal være et miljø, som lægger op til leg. F.eks. plads til boldspil, gynger, rutsjebane, forskellige materialer sand, jord, grus og forskellige underlag som græs og fliser m.v. At der i institutionen findes legetøj som bolde, sjippetov m.v. der understøtter lysten til at bruge kroppen. At personalet laver aktiviteter og ture sammen med børnene, som udvikler deres grundmotorik. F.eks. ture i skoven hvor der kan klatres i træer, løbe på skrænter o.l. At personalet tilrettelægger, så der er tid og rum til at udfordre egene motoriske færdigheder. Det er f.eks. tilladt at kravle op på legehusene. At personalet støtter op opmuntrer de børn som ikke selv kaster sig ud i motoriske udfordringer. At børnene viser glæde ved fysiske aktiviteter. At børnene løber frit, stoppe op og ændre retning. De kan gå på trapper og balancerer, de yngste på en bred streg og de ældre på en tynd streg. At børnene hopper, klatrer, bruger hele kroppen og balancen når de f.eks. cykler eller spiller bold. At børnene kan gribe en bold jo ældre jo mindre bold. At børnene er udholdende og overvinder en længerevarende fysisk udfordring. Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har. 8

9 Kulturelle udtryksformer og værdier 0-2 år. Børns egen kultur er udtryk, der er knyttet til øjeblikket, f.eks. rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelse på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som f.eks. Hvordan er men venner og uvenner eller Hvad er rigtigt og forkert. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber At barnet udvikler kompetence til: At være kreativ. At forstå egen og accepterer andres kultur. At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer. At tilegne sig kulturelle udtryksformer. Vi er rollemodeller og stiller viden om egen og andres kultur til rådighed for børnene, f.eks. ved at læse bøger for dem. Vi stiller forskellige materialer til rådighed til kreative processer. Eks. Modellervoks / kartoffelmels pjask / maling / farveblyanter m.v. Vi griber børnene i nuet og sætter aktiviteter/lege i gang, som udspringer af deres ønsker, handlen, følelser og stemninger. Vi sætter ord på ting / handlinger / følelser og snakker om rigtigt og forkert. Vi synger / laver fagter /danser / leger forskellige lege, hvor vi tager udgangspunkt i det nære og hvad der rører sig i børnegruppen Børnene viser glæde og koncentration ved at få læst bøger og fortalt historier. Børnene tager selv initiativ til forskellige aktiviteter vil f.eks. gerne lave modellervoks eller tegne. Børnene kopierer de voksne og er selv med til at sætte små lege temalege i gang. Børnene aflæser og hinandens stemninger, og sætter ord på. F.eks. Peter er ked af det. Børnene deltager aktivt når vi synger og danser, både til fællessang i hele institutionen og på stuerne. Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har. 9

10 Kulturelle udtryksformer og værdier 3-6 år. Børns egen kultur er udtryk, der er knyttet til øjeblikket, f.eks. rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelse på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som f.eks. Hvordan er men venner og uvenner eller Hvad er rigtigt og forkert. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. At barnet udvikler kompetence til: At være kreativ. At forstå egen og accepterer andres kultur. At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer. At tilegne sig kulturelle udtryksformer. Vi stiller forskellige materialer til rådighed for børnene, som de selv får mulighed for at eksperimenterer med, ligesom de bliver stillet overfor bundne opgaver. Vi er rollemodeller, og formidler de almindelige etiske regler og normer for samvær både i og udenfor børnehaven. Vi arbejder med forskellige temaer, som har relation til emnet, f.eks. Grønland. I relation til emnerne benytter vi os af så som mange forskellige udtryksformer som muligt, musik, sang, danse, tegne, bygge m.v. Børnene benytter sig af de materialer, som vi stiller til rådighed. Børnene er interesserede og aktive når vi sætter forskellige emner i gang. Børnene kender til regler for god opførsel og kan tage hensyn til hinanden og accepterer hinandens forskelligheder. Børnene har kendskab til forskellige udtryksformer f.eks. gennem bøger, malerier, skulpturer m.v. og skaber selv produkter i forbindelse med emnerne. De ting som bliver taget op i de forskellige emner, danne grundlag eller indgår i børnenes leg og samtaler. Børnene fortæller derhjemme om hvad de laver i børnehaven. Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har 10

11 Sociale kompetencer 0-2 år: Barnet realiserer og øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere sociale spilleregler. Barnet opbygger sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Det tilegner sig og skaber spilleregler for samvær, lege og aktiviteter. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og det lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er en del af sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og få respons fra og give respons til andre mennesker. Mestring af tilknytning og adskillelse, evnen til at rette opmærksomhed på noget sammen med andre og kompetencen til at udtrykke og kommunikere følelser, etablerer venskaber, indgå i fællesskabet og kommunikation med følelserne er for barnet på vej mod tre år begyndende færdigheder til udvikling af de sociale kompetencer. At barnet udvikler en gryende / begyndende kompetence til: Tilknytning og adskillelse At etablere venskaber At indgå i fællesskaber og fællesskabets sociale spilleregler At kommunikere med følelser Personalet i ord sætter / bekræfter / anerkender / spejler barnets følelser og handlinger. Personale aldersopdeler børnene i spisegrupper. Synger morgensangen Go` dag til alle og børnene skiftes til at vælge sange fra sang (fra bog eller kuffert) Personalet indretter huset så der skabes lege / læringsmiljøer for børnene. Personalet støtter om at børnenes lege: Titte / Bøh, Give og tage, objekt konstans Personalet sætter grænser for barnet og lærer det selv at sætte grænser. Personalet støtter op om at sige farvel til sine forældre og barnet bruger den voksen at søge trøst hos. Personalet ser det enkelte barn og skaber trygge rammer for det. Personalet deler børnene op i mindre grupper, også på tværs af de to børnegrupper. Stuen har flere stykker af det samme legetøj, så det er muligt for børnene at lege parallellege. 11

12 At børnene inviterer til leg, griner / spejler sig i hinanden både kropsligt og sprogligt. At børnene fornemmer deres følelser og sætter ord på. At børnene viser en begyndende empati / indlevelse i hinanden. At børnene søger hinanden og viser glæde ved gensynet At børnene selv tager initiativ og venter spændt på tur. At barnet bliver i stand til at sige fra. At børnene selv tager initiativ til at lege med legetøjet At børnene undersøger legetøjet At børnene leger den samme leg ved siden af hinanden At de ældste børn begynder at have en rolle i legen f.eks. mor / hund At børnene viser glæde ved at komme i institutionen og bruger stuen / rummets muligheder. Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har Sociale kompetencer 3-6 år: Barnet realiserer og øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere sociale spilleregler. Barnet opbygger sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Det tilegner sig og skaber spilleregler for samvær, lege og aktiviteter. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og det lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er en del af sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og få respons fra og give respons til andre mennesker. Etablering og fastholdelse af venskaber, at indgå i samspil med andre og at handle i sociale fællesskaber er for barnet på vej mod seks år færdigheder til udvikling af de sociale kompetencer. 12

13 At barnet udvikler en kompetence til: At etablere og fastholde venskaber At indgå i samspil med andre At handle i sociale fællesskaber Personalet skaber rum for at børnene etablerer venskaber og fastholder venskaber. Personalet inddeler børnene i forskellige grupper, så børnene får øje for forskellige børn. Personalet etablerer lege og læringsmiljøer på både stuerne og i fællesrummet. Personalet opdeler børnene på tværs af de to børnegrupper i både venskabsgrupper, aldersgrupper og spisegrupper. Personalet er i kraft af deres pædagogik og adfærd rollemodeller for børnene. Personalet har en skærpet opmærksomhed på de børn, som ikke af sig selv indgår i sociale sammenhænge i institutionen. Børnene fordyber sig i længere perioder. Børnene respekterer hinandens lege. Børnene leger på tværs af grupperne / stuerne. Børnene udviser empati, trøster hinanden og henter hjælp og anerkender hinanden. Børnene accepterer at andre har en anden mening end dem selv. Børnene ved at alle er forskellige og har forskellig baggrund Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har. 13

14 Sprog og læsning 0-2 år. Et veludviklet sprog er en forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikere er det typisk i kontakt med andre og det gør også sproget til en vigtig del af udviklingen af de sociale kompetencer. Børn lærer sproget ved at være aktive og eksperimenterende sprogbruger i samvær og dialog med andre. Det 1 2 årige barn bruger og forstår sproget på en situationsafhængig måde og med en forankring i det konkrete og det nærværende. At barnet udvikler en gryende eller begyndende kompetence til: Etablere sproglig kontakt Kommunikere med nære, andre og omverden At håndtere sprogets form og regler At etablere sproglig kontakt Vi er i øjenhøjde med børnene, når vi kontakter dem eller de kontakter os. Vi spejler barnet verbalt. Sprog følger handling. Vi holder samling hvor vi synger og laver fagter til sangene vi siger rim og remser. Børnene søger de voksne og fortæller os noget med kropssprog, lyde, fagter og ord. Børnene bruger spontant sproget, for at tage initiativ i forskellige sammenhænge Børnene kan vælge til og fra. Børnene synger med. Kommunikere med nære, andre og omverden Vi sætter ord på det vi gør sammen med børnene. Vi inddrager børnene i det daglige arbejde f.eks. at rydde op, dække bord o.l. Vi tager på små ture ud af huset, der giver os fællesoplevelser, som vi kan snakke om. Børnene viser med krop og bevægelse hvad de vil. Børnene er opmærksomme på, hvad der skal ske når vi f.eks. skal spise, ud og lege osv. Børnene bruger sproget og andre udtryksformer som mimik, sang, m.m. spontant. Børnene er opmærksomme på hinanden. At håndterer sprogets form og regler Vi sætter ord og lyde på det nære. Vi synger, siger remser og rim. Vi visualiserer med billeder og bogstaver. 14

15 Vi læser alderssvarende bøger. Børnene eksperimenterer med lyde. Børnene henvender sig til os med ord, fagter og mimik. Børnene fortæller om oplevelser i få ord korte sætninger Sprog og læsning 3-6 år. Et veludviklet sprog er en forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikere er det typisk i kontakt med andre og det gør også sproget til en vigtig del af udviklingen af de sociale kompetencer. Børn lærer sproget ved at være aktive og eksperimenterende sprogbrugere i samvær og dialog med andre. For det 3 6 årige barn skal sproget flytte sig fra situationsafhængigt til situationsuafhængigt sprog. Et situationsuafhængigt sprog er: o Middel til empati o Redskab til abstrakt tænkning o Vejen til skriftsprogets verden At barnet udvikler en kompetence til: At kommunikere med sin omverden At bruge og forstå sproget situationsuafhængigt At eksperimenterer med skriftsproget At bruge sproget interaktivt At kommunikere med sin omverden Vi er nærværende og imødekommende i forhold til vores samvær med børnene. Vi er opmærksomme på at vi i sprog og handling er rollemodeller for børnene. Vi indgår i dialog med børnene og lære dem at snakke og lytte på skift. Vi sætter ord på børnenes handlinger i forhold til hinanden. Vi lære børnene at løse deres konflikter med ord i stedet for at slå. Børnene spørger ind til hinandens oplevelser. Børnene lytter til hinanden, og er i stand til at vente på tur Børnene søger hjælp hos de voksne, hvis de ikke selv kan løse deres konflikter. Børnene accepterer når deres kammerater siger fra i forhold til deres ønsker / handlinger 15

16 At bruge og forstå sproget situationsuafhængigt Vi tilrettelægger dagligdagen, så børnene får forskellige oplevelser. Vi taler med børnene inden og efter vi tager på tur. Vi spørger ind til børnenes oplevelser hjemme. Vi læser bøger og snakker om fantasi og virkelighed. Børnene fortæller spontant, eller når vi har samling, om hvad der er sket hjemme, hvad vi har oplevet på en tur o.s.v. Børnene er i stand til at svarer på spørgsmål i forhold til deres oplevelser. Børnene fortæller om hvad der skal ske f.eks. når de kommer hjem, skal på ferie. Børnene inddrager fantasi / usynlighed i deres leg. At eksperimenterer med skriftssproget. Vi laver en kasse med bogstaver som børnene kan bruge når de vil skrive ord. Vi hænger alfabetet op. Vi laver ordkort hvor man skal kode billeder med ord. Vi laver navneskilte på personer og ting. Vi inddrager børnene når vi skriver om dagens oplevelser i Stuebøgerne. Børnene viser interesse og forståelse for det skrevne ord ved f.eks. selv at skrive breve, indkøbssedler, er opmærksom på bogstavernes betydning når vi læser i bøger m.v. Børnene er i stand til at genkende (mindst) deres eget skrevne navn. Børnene bruger aktivt kassen med bogstaver og er interesseret i at skriv ord m.v. At bruge sproget interaktivt Vi har radio, dvd-afspillere og computer som er tilgængelige for børnene. Vi tager billeder af børnene, som vi bruger blandt andet til dokumentation af dagligdagen. Børnene bruger selv DVD-afspilleren og computeren. Børnene viser interesse for de billeder vi tager og kan fortælle om de oplevelser de havde da billedet blev taget. Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har. 16

17 Naturen og naturfænomener 0-2 år Barnet høster autentiske erfaringer ved at lære om, være og lege i naturen. Det, at barnet oplever og undersøger naturen, er domineret af krops- og sanselighed. Barnet mærker de skiftende årstider, ser på dyr og på planter. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det også nogle afgørende erfaringer af eksistentiel karakter, for eksempel om liv og død samt indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Ved at sanse og undersøge, hvordan naturen fungerer og lever sit eget liv, oplever barnet naturen og dens storhed. Dette skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. At barnet udvikler en gryende/begyndende kompetence til At have glæde ved naturoplevelser At få kendskab til dyr, planter og materialer At blive nysgerrig på fænomener i naturen At få begyndende viden om og indsigt i naturen og naturfænomener De voksne skal have forståelse for hvornår børnene skal have plads til egne erfaringer med leg i naturen og hvornår de voksne skal være deltagende på børnenes initiativer Den voksne skal tage aktivt del i børnenes oplevelser og læring og gribe fat i det, der optager børnene her og nu, og bruge det som inspiration til planlægning af aktiviteter i naturen At barnet udvikler en gryende/begyndende kompetence til At have glæde ved naturoplevelser At få kendskab til dyr, planter og materialer At blive nysgerrig på fænomener i naturen At få begyndende viden om og indsigt i naturen og naturfænomener De voksne skal have forståelse for hvornår børnene skal have plads til egne erfaringer med leg i naturen og hvornår de voksne skal være deltagende på børnenes initiativer Den voksne skal tage aktivt del i børnenes oplevelser og læring og gribe fat i det, der optager børnene her og nu, og bruge det som inspiration til planlægning af aktiviteter i naturen Når vi går langs med varmestien finder børnene bær, pinde, går i højt græs. Børnene lægger mærke til vejret og udviser glæde ved al slags vejr. Børnene lægger mærke til og kommenterer dyr og planter som lever/gror på legepladsen. Børnene undersøger aktivt naturen. Børnene viser glæde ved at komme ud på legepladsen og i naturen. 17

18 Vi opstiller evaluerings mål i forhold til de aktiviteter, temaer og dagligdag som vi har. Naturen og naturfænomener 3-6 år Barnet høster autentiske erfaringer ved at lære om, være og lege i naturen. Det, at barnet oplever og undersøger naturen, er domineret af krops- og sanselighed. Barnet mærker de skiftende årstider, ser på dyr og på planter. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det også nogle afgørende erfaringer af eksistentiel karakter, for eksempel om liv og død samt indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Ved at sanse og undersøge, hvordan naturen fungerer og lever sit eget liv, oplever barnet naturen og dens storhed. Dette skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer At barnet udvikler kompetence til At eksperimentere med naturens materialer At få indsigt i dyrs og planters livsbetingelser At blive nysgerrig på fænomener i naturen At efterleve adfærdsreglerne i naturen At få viden om og indsigt i naturen og naturoplevelser De voksne skal have forståelse for hvornår børnene skal have plads til egne erfaringer med leg i naturen og hvornår de voksne skal være deltagende på børnenes initiativer Den voksne skal tage aktivt del i børnenes oplevelser og læring og gribe fat i det, der optager børnene her og nu, og bruge det som inspiration til planlægning af aktiviteter i naturen Ture til stranden, Mindelunden, Væksthuset m.v. Naturdage med fuglekasser, jagt og fiskeri, fremvisning af diverse dyr og skeletter. Brug af forældres kompetencer Årstidsrelaterede aktiviteter: så karse, juledekorationer, kastanjer m.v. Samler blade, muslingeskaller, blomster. Lære om bål og det at snitte i træ Passe legepladsens træer og buske, vande og så Kendskab til vandrende pinde A akvarium i de enkelte institutioner Børnene har en viden om årstiderne Børnene har et kendskab til planter Børnene bruger naturens materialer til leg og aktiviteter 18

19 Lære at værner om naturen. Kender nærmiljøets dyr og omgås dem med respekt Vi opstiller evaluerings mål i forhold til aktiviteter, temaer og den dagligdag som vi har. 19