Skolesocialrådgiverordningen Et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Borgercenter Børn og Unge

Transkript

1 Skolesocialrådgiverordningen Et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen Borgercenter Børn og Unge

2 Indhold Skolesocialrådgiverordningens baggrund og formål... 3 Baggrund... 3 Formål... 3 Samarbejde på tværs... 3 Social mobilitet... 3 Effekt for borgerne... 3 Social indsats i almenområdet... 4 Indhold i skolesocialrådgiverfunktionen... 4 Åben rådgivning og vejledning... 4 Konsulent for samarbejde... 5 En del af skolens ressourcecenter... 5 Aftaleforum... 6 Basisfunktioner og Udvidede funktioner... 6 De syv basisfunktioner Rådgivning til skolen Samarbejde med professionelle og frivillige ressourcepersoner Forebyggelse og nedbringelse af fravær Fastholdelse i almenområdet Tværfaglig klassegennemgang Brobygning mellem skolen og BBU-enheden Råd og vejledning til børn og forældre... 8 De fem udvidede funktioner Rådgivningsforløb til børn og forældre Gruppeforløb for børn og forældre Rådgivning udenfor skolen Samarbejde med andre skoler/skolesocialrådgivere Deltagelse i projekter... 9 Videregivelse og udveksling af oplysninger i samarbejdet... 9 Ressourcefordeling Tidsforbrug Organisering Skolerne BBU-enhederne BUF-områderne BUF-SOF styregrupperne BBU-staben Kompetenceudvikling Bilag Økonomi

3 Skolesocialrådgiverordningens baggrund og formål Baggrund Siden 2007 har Københavns kommune haft tilknyttet socialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt på 29 almene folkeskoler og siden 2011 på alle almene folkeskoler, 2 specialskoler Engskolen og Frederiksgård samt på privatskolen Det Kgl. Vajsenhus. Fra 2015 er ordningen blevet gjort permanent og fremover vil samtlige københavnske folkeskoler, 3 specialskoler Engskolen, Frederiksgård og Hafniaskolen, samt privatskolen Det Kgl. Vajsenshus indgå i ordningen. Formål Samarbejde på tværs Skolesocialrådgiverordningen er et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen (SOF og BUF). Ordningen er forankret i SOF og samarbejdet er et led Københavns Kommunes tidlige og forebyggende sociale indsats rettet mod udsatte børn og unge særligt børn og unge i faldende trivsel, med adfærdsvanskeligheder, samt fraværsproblematikker på de københavnske folkeskoler m.fl.. Social mobilitet Skolesocialrådgiverordningen har i særlig grad fokus på forebyggelse og tidlig indsats, aktivering af professionelle og private ressourcer samt netværk omkring børnene og deres familier. Skolesocialrådgiverne inddrager med andre ord børnene, deres netværk, professionelle og frivillige i fælles indsatser af forebyggende karakter, som skal skabe grobund for social mobilitet. Skolesocialrådgiverne yder en indsats, som ligger i tråd med kerneelementerne i SOFs Vision og Socialstrategiens grundprincipper samt Pejlemærker og Mål 1. Skolesocialrådgiverordningen er en del af det samlede sociale arbejde, der udføres i København, hvor ordningen har et særligt fokus på at understøtte og skabe en positiv udvikling i forhold til Socialudvalgets pejlemærker for social mobilitet nemlig, at: Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv Færre københavnske unge begår kriminalitet Færre københavnere lever i fattigdom Effekt for borgerne Skolesocialrådgiverordningen vil hele tiden have fokus på at skabe positiv udvikling for de udsatte københavnske skolebørn. Slutevalueringen af skolesocialrådgiverprojektet viser da også, at ordningen har god effekt for udsatte børn og unge på de københavnske folkeskoler 2. 1 Se i øvrigt: og 2 Se evalueringen: 3

4 Skolesocialrådgivernes rådgivningsforløb har medført en positiv virkning på de involverede elevers trivsel, skolefravær og familiernes evne til at støtte op omkring skolegangen dette er alle væsentlige områder, som der arbejdes videre med i driften og udviklingen af ordningen og som løbende vil blive tilpasset efter børnene og familiernes behov. Social indsats i almenområdet Skolesocialrådgiverne fungerer som Borgercenter Børn og Unges (BBU) forpost på skolerne, og kerneopgaverne er at forebygge, at udsatte børn og unges sociale problematikker udvikler sig i negativ grad samt forebygge eksklusion af de socialt svageste børn og unge. Dette betyder, at skolesocialrådgiverne skal være med til at understøtte, at elever med særlige støttebehov tilbydes relevant støtte så tidligt som muligt, og der støttes op om fastholdelse i almenområdet for de socialt svageste elever. Skolesocialrådgivernes forebyggelsesindsats dækker over at: Yde en tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unges evt. sociale vanskeligheder. Indgå i skolernes ressourcecentre og bidrage til den fælles indsats, der iværksættes i forhold til elever, som har brug for støtte i skolens eget regi. Understøtte skolernes arbejde med at forebygge og afhjælpe fraværsproblematikker blandt eleverne. Understøtte skolernes inklusionsindsatser og fastholdelse af socialt udsatte børn og unge i almenområdet. Understøtte forebyggelsessamarbejde på skolerne med frivillige og andre kommunale/regionale indsatser. Understøtte dialogen mellem familie, skole og BBU, når der er bekymringer vedr. en elev. Indhold i skolesocialrådgiverfunktionen Åben rådgivning og vejledning Skolesocialrådgivernes forpostfunktion hører lovgivningsmæssigt under bestemmelserne i Servicelovens 11, stk. 3 om åben rådgivning og vejledning, hvor rådgivning, undersøgelse og behandling kan gives, hvis barnets eller den unges vanskeligheder ikke er så store, at der er behov for børnefaglig undersøgelse eller særlige foranstaltninger efter Servicelovens kapitel 11. Målgruppen for denne indsats er derfor børn og unge, der viser tegn på sociale og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder, samt fraværsproblematikker, som giver sig udtryk i et særligt støttebehov, men hvor der ikke er så stor bekymring, at der er vurderes behov for at underrette BBU. Rådgivningen består af rådgivningsforløb for børnene, de unge og deres familier herunder også gruppeforløb. Rådgivningen kan være med til at løse konkrete og afgrænsede problemstillinger hos barnet/den unge. Der er mulighed for, at støtten kan ydes over en længere periode, hvis der er behov for det. Skolesocialrådgiverfunktionen understøtter således skolernes inklusions og fastholdelsesindsatser med fokus på at forebygge sociale vanskeligheder hos eleverne, så der ikke opstår behov for særlig støtte til børn og unge under Servicelovens kapitel 11. 4

5 Samtidig understøttes samarbejdet mellem den enkelte skole og BBU, når der er børn og unge, som har behov for særlig støtte under Servicelovens kapitel 11. Et særligt fokus, i samarbejdet omkring børn og unge med behov for den særlige støtte, er, at fastholde skolegang i almenområdet sideløbende med denne. Dette gælder i særlig grad de børn, hvor der både skønnes behov for en social foranstaltning og specialpædagogisk bistand (se afsnittet om aftaleforum). Konsulent for samarbejde Skolesocialrådgiverne varetager i det rådgivende arbejde en konsulentrolle på skolerne, hvor konsulentrollens mange funktioner på hver sin måde er med til at forebygge sociale vanskeligheder for eleverne og understøtter et godt samarbejde mellem skoler, BBU, forældre og elever. I de følgende afsnit beskrives de forskellige fora og funktioner som skolesocialrådgiverne indgår i og varetager på skolerne og i de lokale BBU-enheder. En del af skolens ressourcecenter Skolesocialrådgiveren indgår i et tæt samarbejde med familien, skolen og andre tilknyttede ressourcepersoner omkring de elever, som har behov for en forebyggende indsats. I dette arbejde indgår skolesocialrådgiveren i de fora på skolen, hvor skolens personale og andre ressourcepersoner drøfter elever, der er bekymring for og bidrager til de fælles forebyggende indsatser på skolen. Der skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaverne af skolen forud for drøftelserne, hvis det drejer sig om konkrete børn. Det helt centrale forum, der danner rammen om skolesocialrådgivernes samarbejde med skolerne, er skolernes ressourcecentre. Ressourcecentrene er omdrejningspunktet for skolernes inklusionsog fraværsindsatser, samt involvering af BUF-områdernes faglige støttefunktioner. Det er således i skolernes ressourcecentre, at de første trin iværksættes, hvis der opstår bekymring om en elevs sociale og undervisningsmæssige behov. Skolesocialrådgiveren er en fast del af ressourcecentret og bidrager til den fælles indsats, der skal iværksættes for de elever, som har brug for støtte i skolens eget regi. Ressourcecentrene skal bl.a. være med til at: Sikre en helhedsorienteret indsats og styrke det tværfaglige samarbejde om inklusion af børn i vanskeligheder, tosprogede børn og børn med særlige forudsætninger, herunder sikre den tværgående koordinering af indsatserne internt på skolen og i forhold til de relevante samarbejdspartnere, fx de faglige støttefunktioner i BUF-områderne og hos UU. Give faglig sparring til lærere og andet pædagogisk personale i at håndtere konkrete inklusions- og undervisningsmæssige udfordringer, så faglige og sociale vanskeligheder for enkelte eller grupper af elever så vidt muligt bliver løst der, hvor de opstår, af de voksne, der er tæt på. Sikre hurtig og koordineret hjælp til børn og unge med et særligt støttebehov. Ressourcecenteret udgør én organisatorisk enhed på skolen, hvor særlige ressourcepersoner herunder skolesocialrådgiveren på tværs af de faglige ekspertiser mødes og deler viden og opgaver. Det er i ressourcecentrene, at den relationelle koordinering finder sted og lærerne kan i ressourcecentrene få helhedsorienteret hjælp til at løse de problemer, de oplever i forhold til enkelte børn eller hele klassen. 5

6 Hvis indsatsen i ressourcecenterregi ikke er tilstrækkeligt, bistår skolesocialrådgiveren skolen i forhold til udarbejdelse af underretning og deltager efter behov og aftale i netværksmøder mellem familie, skole og BBU-enhed. Skolesocialrådgiveren deltager i det fortsatte inklusionsarbejde, som forløber både under og efter behandlingen af en underretning. Uanset om der iværksættes foranstaltninger eller ej, vil der være en fortsat inklusions- og fastholdelsesopgave på skolen, som skolesocialrådgiveren understøtter. Aftaleforum I de tilfælde hvor det skønnes, at der både er behov for en social foranstaltning og specialpædagogisk bistand, indkalder skolesocialrådgiveren til det første aftaleforummøde, hvor dialogen mellem familie, skole og BBU-enhed forløber. Skolesocialrådgiverne er således ansvarlige for opstartende samarbejde i aftaleforum 3. Herefter er det myndighedssagsbehandleren, som er ansvarlig for det videre forløb. Skolesocialrådgiveren kan her efter aftale yde konsultativ bistand. I aftaleforum drøftes mulighederne for evt. iværksættelse af et fleksibelt skoletilbud eller et dagbehandlingstilbud til barnet. I aftaleforum samarbejdes også om fastholdelse i almenmiljøet og skolesocialrådgiveren vil i den sammenhæng kunne indgå i forhold til at støtte op omkring et fleksibelt skoletilbud eller tilbageslusning fra dagbehandling. Basisfunktioner og Udvidede funktioner Skolesocialrådgiverordningen har nogle grundlæggende basisfunktioner, der tilbydes på samtlige af de skoler, der er omfattet af ordningen. Ud over basisfunktionerne er der mulighed for at tildele udvidede funktioner for udvalgte skoler, hvor der vurderes at være et større behov for skolesocialrådgiverindsatsen end på de øvrige skoler (se afsnittene om ressourcefordeling og tidsforbrug i skolesocialrådgiverfunktionen). Basisfunktionerne Samtlige skoler, som er omfattet af skolesocialrådgiverordningen, tilbydes basisfunktionerne. Basisfunktionerne dækker over 7 grundfunktioner: 1. Rådgivning til skolen 2. Samarbejde med professionelle og frivillige ressourcepersoner 3. Forebyggelse og nedbringelse af fravær 4. Fastholdelse i almenområdet 5. Tværfaglig klassegennemgang 6. Brobygning mellem skolen og BBU-enheden 7. Råd og vejledning til børn og forældre De udvidede funktioner Skoler, med større behov for forebyggende indsatser end de øvrige skoler, tilbydes de udvidede funktioner. De udvidede funktioner dækker over 5 supplerende funktioner: 1. Rådgivningsforløb til børn og forældre 2. Gruppeforløb for børn og forældre 3. Rådgivning udenfor skolen 4. Samarbejde med andre skoler/skolesocialrådgivere 5. Deltagelse i projekter 3 Læs mere om aftaleforum: 6

7 De syv basisfunktioner 1. Rådgivning til skolen Generel sparring Skolesocialrådgiveren tilbyder sparring til lærere og andre personer tilknyttet skolen vedrørende generelle problemstillinger uden, at der er tale om specifik sparring omkring et konkret barn. Skolesocialrådgiveren kan også holde forskellige former for socialfaglige oplæg på skolen. Sparring om konkrete elever Skolesocialrådgiveren tilbyder sparring til lærere og andre personer tilknyttet skolen vedrørende problemstillinger i forhold til konkrete elever. Der skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaverne af skolen forud for drøftelserne, når det drejer sig om konkrete børn. 2. Samarbejde med professionelle og frivillige ressourcepersoner En del af skolens ressourcecentre Skolesocialrådgiveren indgår i skolens ressourcecenter sammen med de øvrige faste deltagere; skolens ledelse, lærere, AKT lærere, integrationsmedarbejdere, inklusionspædagoger/koordinatorer, Tale/Høre pædagoger, psykologer og sundhedsplejersker. Samarbejde med daginstitutioner og fritidshjem Skolesocialrådgiveren deltager i overdragelsesfora mellem daginstitutioner/fritidshjem og skole for at understøtte god overgang fra daginstitution/fritidshjem til skole. Der skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaverne af skolen forud for drøftelserne. Der er mulighed for sparring med daginstitutionssocialrådgiveren, hvis institutionen er tilknyttet en af disse. Samarbejde med frivillige Skolesocialrådgiveren holder sig løbende orienteret omkring, hvilke frivillige organisationer, som kan bidrage forebyggelsesmæssigt og rådgiver om/henviser til relevante frivillige tilbud. Skolesocialrådgiveren kan fungere som visitator/kontaktperson for formaliserede samarbejder med frivillige organisationer. Samarbejde med andre forvaltninger og regionen Skolesocialrådgiveren samarbejder med/henviser til andre forvaltninger i Københavns Kommune og/eller Region Hovedstaden, hvis der er behov for dette. 3. Forebyggelse og nedbringelse af fravær Adgang til fraværsdata Skolesocialrådgiveren har adgang til BUF-LIS fraværsmodul og følger løbende skolens fraværsudvikling. Skolesocialrådgiveren har mulighed for at trække data på navngivne elever med opmærksomhedskrævende fravær (jf. KK definitionen 4 ). Disse data fungerer som et dialogværktøj omkring fravær og er med til at underbygge, at skolesocialrådgiveren kan blive inddraget tidligt i forløb, hvor der arbejdes med at nedbringe 4 I Københavns Kommune er det defineret, at der skal være en særlig opmærksomhed på elever, hvis fravær har et omfang på: 5 (eller flere) fraværsdage eller 7 dage i en periode på 20 skoledage eller15 dage i en periode på 60 skoledage. 7

8 fravær på individ-niveau 5. Skolesocialrådgiveren må ikke tilgå information vedr. elever, der ikke har denne type fravær 6. Skolesocialrådgiveren må derimod gerne tilgå information omkring skolernes samlede fravær eller fravær på klasseniveau. BUF-LIS fraværsmodul kan på den måde give indblik i begyndende eller længerevarende fraværstendenser i forhold til fravær på klasse og skoleniveau. Således fungerer modulet også som dialogværktøj omkring fravær generelt og er med til at underbygge, at skolesocialrådgiveren kan blive inddraget tidligt i forløb, hvor der arbejdes med at nedbringe fravær på skole/klasseniveau. 4. Fastholdelse i almenområdet Fleksible skoletilbud Skolesocialrådgiveren støtter op om fleksible skoletilbudsforløb på skolen. Skolesocialrådgiveren kan i den sammenhæng have konkrete opgaver i forhold til eleven og familien, som koordineres med skolen/bbu. Tilbageslusning fra dagbehandling Skolesocialrådgiveren støtter op omkring tilbageslusning fra dagbehandling. Skolesocialrådgiveren kan ligeledes her have konkrete opgaver i forhold til eleven og familien, som koordineres med skolen/bbu 5. Tværfaglig klassegennemgang Deltagelse i tværfaglige klassegennemgange Skolesocialrådgiveren deltager i de tværfaglige klassegennemgange på skolen. Dette for at være med til at identificere børn, der er i risiko for at få alvorlige sociale problemer og efterfølgende være med til at understøtte en forebyggende indsats for børnene. Der skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaverne af skolen forud for de tværfaglige klassegennemgange. 6. Brobygning mellem skolen og BBU-enheden Vejledning om BBU og understøtte arbejdsgange/procedurer Skolesocialrådgiveren yder generel vejledning om BBU og understøtter fælles vedtagne arbejdsgange/procedurer mellem BUF og SOF. Understøtte underretninger og skoleudtalelser Hvis skolens egne støttefunktioner ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe en elevs vanskeligheder, kan skolesocialrådgiveren understøtte skolen i udarbejdelse af skriftlig underretning til BBUenheden. Skolesocialrådgiveren kan også understøtte skolen ved udarbejdelse af skoleudtalelse til BBU-enheden. 7. Råd og vejledning til børn og forældre Sociale forhold og kommunale/regionale/frivillige tilbud Skolesocialrådgiverne rådgiver i forhold til sociale forhold herunder adfærd, trivsel og fravær m.m. Herudover rådgives om/henvises til BBU herunder Familie- og Ungerådgivninger samt viften af kommunale, regionale og frivillige tilbud til udsatte børn og unge i København. 5 Fraværshåndtering er skoleledelsens ansvar. Det er skolerne, som er forpligtiget til at opspore bekymrende fravær og efterfølgende kontakte skolesocialrådgiveren, hvis de finder det relevant, således at skolesocialrådgiveren inddrages tidligt i arbejdet med at nedbringe fravær for den enkelte elev. 6 Der foretages stilprøvekontroller for evt. misbrug af systemet på samme måde, som der foretages stikprøvekontroller i de øvrige systemer, der indeholder personfølsomme oplysninger i Københavns kommune. 8

9 De fem udvidede funktioner Da nogle skoler er mere socialt udfordrede end andre, tilbydes disse en mere omfattende forebyggende social indsats end på de øvrige skoler. Omfanget af de udvidede funktioner er fleksibelt og kan variere fra skole til skole efter behov. Funktionerne er følgende: 1. Rådgivningsforløb til børn og forældre Skolesocialrådgiveren kan tilbyde et samtaleforløb med barnet/forældrene, hvis der vurderes at være behov for dette. Samtaleforløbet vil ikke være et egentligt behandlingsforløb, men et afklarende/forebyggende forløb i forhold til den givne problematik. 2. Gruppeforløb for børn og forældre Skolesocialrådgiveren kan evt. i samarbejde med andre professionelle ressourcepersoner tilbyde et grupperådgivningsforløb, som målrettes en gruppe elever med sammenlignelige vanskeligheder. Grupperådgivningsforløbet vil ikke være et egentligt behandlingsforløb, men et afklarende/forebyggende forløb i forhold til den givne problematik. 3. Rådgivning udenfor skolen Skolesocialrådgiveren kan tilbyde rådgivning uden for skolen og være opsøgende i forhold til at etablere et samarbejde med barnet/familien ved at benytte hjemmebesøg/andre alternative mødeformer. 4. Samarbejde med andre skoler/skolesocialrådgivere Skolesocialrådgiveren kan indgå i udbyggede samarbejder omkring skoleskift/andre relevante samarbejder med andre skoler/skolesocialrådgivere, internt i den lokale enhed, eller på tværs af bydele. 5. Deltagelse i projekter Skolesocialrådgiverindsatsen kan indgå i udviklingsprojekter, tværforvaltningsprojekter eller projekter med frivillige organisationer/virksomheder. Videregivelse og udveksling af oplysninger i samarbejdet Skolerne skal som udgangspunkt indhente samtykke til videregivelse og udveksling af oplysninger fra forældremyndighedsindehaverne og den unge over 15, hvis de ønsker at tale med skolesocialrådgiverne omkring personlige forhold vedrørende navngivne elever. Der er dog også undtagelser for reglerne om videregivelse og udveksling af oplysninger, således at der kan være tale om fælles tilgængelige oplysninger mellem BUF og SOF. Opmærksomhedskrævende fravær vurderes som værende af fælles faglig relevans indenfor enhedsforvaltningen i Københavns kommune og dermed er der tale fælles oplysninger i BUF og SOF. Derfor må skolesocialrådgiverne og andre eksterne ressourcepersoner tilknyttet skolernes ressourcecentre gerne få information om, hvilke elever der har opmærksomhedskrævende fravær. Skolesocialrådgiverne og skolernes medarbejdere må således drøfte og informere hinanden om, hvilke elever der har opmærksomhedskrævende fravær uden samtykke, men hvis der herefter er behov for at udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, skal der indhentes samtykke til dette. 9

10 I særlige tilfælde, hvor der ellers ikke er en fælles faglig relevans, men tale om personlige/familiemæssige forhold, er det også muligt at udveksle oplysninger. Dette kan gøres én enkelt gang uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, så længe dette sker som led i det tidlige forebyggende samarbejde (SEL 49a). Skolen og skolesocialrådgiveren kan således indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis denne udveksling anses for nødvendig som led i det tidlige og forebyggende samarbejde. Der skal forinden være forsøgt at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Ressourcefordeling Områdechefen i den lokale BBU-enhed har ansvaret for, at enhedens udmeldte ressourcer til skolesocialrådgiverordningen fordeles mellem de skoler, som er tilknyttet ordningen i det område, som enheden dækker. Skolesocialrådgiverressourcerne til de enkelte skoler bliver fordelt i dialog mellem BUF-SOF områdecheferne én gang årligt og følger SOF s budgetår. For at kvalificere dialogen omkring fordelingen af skolesocialrådgiverressourcer på skolerne får områdecheferne en række dialogværktøjer at arbejde med, når de skal fordele dem. Disse vil være: 1. En socioøkonomisk beregningsmodel for skoleområderne, som viser hvilke skoler, der har de største sociale belastningsgrader for børn og unge i den skolepligtige alder (6-15 år). 2. De enkelte skolers fraværsdata. 3. Kvalitative oplysninger fra relevante fagpersoner. De lokale styregrupper inddrages i processen og bidrager med den kvalitative viden forud for fordelingen af ressourcerne. Tidsforbrug Skolesocialrådgiveren vil som udgangspunkt være til stede på skolen én dag om ugen (7,5 timer) på de skoler, som tilbydes basisfunktionerne og to dage om ugen (15 timer) på de skoler, som tilbydes de udvidede funktioner. Det er muligt at lave fleksible ordninger efter aftale i forbindelse med dialogen omkring ressourcefordelingen, således at skoler kan dækkes med ekstra/færre hele eller halve dage alt efter behov 7. Organisering Skolesocialrådgiverne er ledelsesmæssigt forankret i Borgercenter Børn og Unge, men driften fungerer i et samarbejde mellem ledelsen fra den lokale BBU-enhed, BUF-området og den enkelte skole. Organiseringen skitseres i følgende diagram: 7 Eksempel: En stor skole, som ellers kun er dækket af basisfunktionerne, kan godt have tilknyttet en skolesocialrådgiver mere end én dag om ugen og en lille skole, som ellers er dækket af de udvidede funktioner, kan godt have tilknyttet en skolesocialrådgiver mindre en to dage om ugen, hvis det giver bedre faglig mening. 10

11 Organisering i skolesocialrådgiverordningen Borgercenter Børn og Unge - Staben SOF Områdecheferne Afdelingslederne BUF Områdecheferne Skolelederne Skolesocialrådgiverne Skolens medarbejdere Skolerne Skoleledelsen har ansvaret for, at skolesocialrådgiveren er forankret på skolen, at lærere kender de fælles vedtagende samarbejdsprocedurer samt at være i dialog med BBU-enhedens ledelse vedr. samarbejdet i ordningen. Skoleledelsen har konkret ansvaret for at: Skolesocialrådgiveren har en fast kontaktperson på skolen (typisk skoleleder eller pædagogisk leder). Der er fastlagte møder mellem skolesocialrådgiver og kontaktperson, min. 1 gang i kvartalet. Skolesocialrådgiveren har en fast arbejdsplads på skolen, herunder lokaler til rådgivningssamtaler, samt internetadgang til Københavns Kommunes intranet mv. Skolesocialrådgiveren er et fast medlem af ressourcecenteret, samt at skolen har klare rammer for ressourcecenterets arbejde, således at der kan samarbejdes konstruktivt vedr. elever, der er bekymring omkring. Ressourcecenter, aftaleforum og andre samarbejdsfora, samt procedurer vedr. fraværshåndtering, underretninger mv. fungerer og er kendt af lærerne på skolen. BBU-enhederne Skolesocialrådgiveren er ansat i den lokale BBU-enhed, som betjener det lokale SOF-område. Skolesocialrådgiveren er tilknyttet enhedens undersøgelsesgruppe og refererer ledelsesmæssigt til gruppens afdelingsleder, som referer til enhedens SOF-områdechef. Ledelsen i BBU-enheden har ansvaret for skolesocialrådgiverens forankring i enheden og for løbende dialog med den enkelte skoleledelse vedr. samarbejdet i ordningen. Ledelsen i BBUenheden har konkret ansvaret for at: Skolesocialrådgiveren har en fast tilknyttet personaleleder (typisk afdelingsleder i undersøgelsesgruppe). Skolesocialrådgiveren har en fast tilknytning og deltager i møder i undersøgelsesgruppen såvel som andre relevante grupper og møder i enheden. Skolesocialrådgiveren har en fast arbejdsplads, bærbar computer/tablet og mobiltelefon, der kan synkronisere mv. Skolesocialrådgiveren modtager supervision i forhold til funktionen. 11

12 BUF-områderne BUF-områdechefen er fast repræsenteret i den lokale BUF-SOF styregruppe og har det overordnede ansvar for, at områdets skoler indgår i samarbejdet på aftalte vilkår. Områdechefen har også det overordnede ansvar for, at områdets ressourcepersoner har kendskab til skolesocialrådgiverordningen og har dialog og samarbejde med skolesocialrådgiverne. Herudover indgår områdechefen i dialog med SOF-områdechefen omkring fordelingen af skolesocialrådgiverressourcerne i det pågældende område. Samtidig følger områdechefen fraværsudviklingen på områdets skoler og indgår i dialog med SOFområdechefen om, hvordan skolerne og skolesocialrådgiverne kan samarbejde omkring den løbende forebyggelse af fravær og nedbringe fravær på skolerne generelt. BUF-SOF styregrupperne I de lokale BUF-SOF styregrupper er der løbende drøftelser og evt. lokale justeringer af skolesocialrådgiverordningen. Drøftelserne er med til at sikre, at driften af ordningen forløber tilfredsstillende, og evt. udviklingstiltag følges, justeres og evalueres. Styregruppen håndterer evt. uoverensstemmelser, hvis ikke de kan løses i forbindelse med den daglige drift mellem skolesocialrådgiver, BBU-enhed og skole. Herudover vil styregruppen komme med kvalitative input og faglige begrundelser for anbefalinger til fordelingen af ressourcerne mellem de enkelte skoler i området. Områdecheferne fra BUF og SOF skal være repræsenteret, når ordningen drøftes. Samtidig bør afdelingslederen fra BBU-enheden og skolelederne/repræsentanter fra skoleledelserne samt skolesocialrådgivere og BUF-teamledere ligeledes deltage. BBU-staben Staben har ansvaret for at understøtte drift og udvikling af skolesocialrådgiverordningen på tværs af de seks BBU-enheder. Den understøttende koordinatorfunktion i Staben indebærer konkret at: Afdække kompetencebehov og iværksætte relevant kompetenceudvikling i samarbejde med de lokale ledelser. Udarbejde/revidere procedurer og konceptbeskrivelse efter behov. Opdatering af oplysninger på Intranet og medarbejderliste. Facilitere skolesocialrådgivernes erfaringsudvekslingsmøder, der finder sted 4 gange årligt (samt evt. andre faglige arrangementer med relation til ordningen). Følge ressourcefordelingen i enhederne og indgå i dialog omkring fordelingen efter behov. Kompetenceudvikling Der vil være løbende behov for kompetenceudvikling af de medarbejdere, som varetager funktionerne i skolesocialrådgiverordningen. I forlængelse heraf er der afsat midler til kompetenceudvikling af skolesocialrådgiverne. BBU-Staben administrerer kompetenceudviklingsmidlerne. BBU-enhedernes ledelser og BBU-Staben afgør i fællesskab, hvordan kompetenceudviklingsmidlerne skal bruges. Skolesocialrådgiverne og skolerne inddrages i dialogen mellem stab og lokale ledelser. 12

13 Bilag Økonomi Skolesocialrådgiverordningen er gået fra at være et projekt til nu at være et fast tilbud i Københavns Kommune. Der er derfor tale om en varig løbende bevilling, som pris- og lønreguleres. Bevillingens varighed besluttes og beløbsstørrelsen fastsættes af det til hver en tid siddende flertal i Socialudvalget. Der er i 2016 årligt afsat godt 13 millioner kr. til drift og udvikling af skolesocialrådgiverordningen. Enhedernes budget for skolesocialrådgiverordningen i 2016: Amager Bispebjerg Brønshøj-Husum-Vanløse City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave Beløb: kr kr kr kr kr kr. Lønmidlerne til BBU-enhederne dækker løn, ferie og pension til medarbejderne og er inklusiv midler til teknisk udstyr (bærbar computer/tablet, mobil mv.) og udgifter til transport (cykelgodtgørelse, rejsekort) mv., samt udgifter til supervision. Kompetenceudvikling og afholdelse af erfa-møder/arrangementer indgår i den samlede bevilling. Fordeling af den samlede bevilling i 2016 kr.: Løn (BBU-enhederne) Erfa-møder, arrangementer og materialer Kompetenceudvikling I alt Beløb: kr kr kr kr. Fordelingen af lønmidlerne kan ændre sig år for år mellem enhederne, når der foretages socioøkonomiske beregninger af de sociale belastningsgrader i de bydele, som enhederne servicerer. Enhederne kan vælge at lægge flere midler fra deres foranstaltningsramme til skolesocialrådgiverordningen, hvis de vurderer, der er et behov for dette. Enhederne må ikke bruge færre midler på skolesocialrådgiverordningen end de udmeldte midler, da disse er det politisk vedtagne serviceniveau for skolesocialrådgiverordningen. 13